Restaurering af Vistoft møllebygning og den tilhørende magasin/vognport bygning samt etablering af publikums faciliteter.

Transkript

1 Karen Bjerg Petersen Vester Søgårdsvej Åbyhøj Fremsendt med til Karen Bjerg Petersen: Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard København V Telefon bygogplan@kulturstyrelsen.dk juni 2015 Tilladelse til byggearbejder Sønder Molsvej 37, Vistoft Mølle, Syddjurs Kommune. Restaurering af krøjeværk, kran, lift m.m. samt etablering af publikumsfaciliteter i magasinbygningen. Kulturstyrelsen har behandlet din ansøgning af 22. marts 2015 og supplerende materiale af 16. april 2015, supplerende materiale af 4. juni 2015, supplerende tillægsansøgning af 15. juni 2015 hvor du har søgt om tilladelse til at udføre bygningsarbejder på ovennævnte fredede bygning. Vindmølleanlægget er fredet i 1954 og omfatter: Vistoft Mølle. Vindmøllen og den foranliggende, dermed sammenbyggede bygning opført ca Møllen er en gallerihollænder, der ligger frit og højt i det bakkede landskab. Den blev opført efter en brand, formentlig i Møllen var oprindelig kornmølle, og der blev desuden drevet handel med korn og foderstoffer. I 1965 installeredes et korntørringsanlæg i møllen. Mølleriet ophørte omkring 1970, og møllen er i dag uden anvendelse, og der er ikke bevaret mølleinventar. Mølleskroget er ottekantet. Undermøllen er grundmuret og bærer et galleri, mens overmøllen er opført i træ og beklædt med spån. Hatten er løgformet, og den er ligeledes beklædt med spån. Vingerne er monteret med klapper, og vindfanget er 30 alen. Ansøgte arbejder af den 22. marts Restaurering af Vistoft møllebygning og den tilhørende magasin/vognport bygning samt etablering af publikums faciliteter. 1. Restaurering af krøjeværk med vandrette bjælker, krøjestivere og svans som er tæret af råd og naglesyge. Restaurering af galleriet (omgangen på 1. sal omkring møllen) stærkt beskadigede: træ, støttebjælker og stolper som er tæret af råd og naglesyge, samt montering af flere støttebjælker som er faldet ned. Restaurering af møllevingerne er som følge af både naglesyge og de senere års storme blevet kraftigt ødelagt. Nogle tagspån på møllehatten skal udskiftes og egespån på møllen trænger til behandling. CVR-nr: J.nr.: /

2 Side 2 Til fremstilling af vinger, krøjeværk anvendes lærketræ. Til spån på møllehat anvendes eg 2. Gennemgribende restaurering af magasin/vognport bygning. Revner i mur omkring rem og bærende bjælke. Revner i halstensmur mod tidligere møllerbolig. Facade er pudset op med et stærkt pudslag. Træværk i porte og udvendige døre partielt angrebet af råd. Midlertidigt opholdssted for håndværkere nedtages. Totalt beskadiget vindue i gavl mod tidligere møllerbolig. 3. Etablering af sommerbolig og publikumsfaciliteter i 2 etager i forreste del af lagerbygning. Tillægsansøgning af den 16. juni Asbestsanering af møllekrop og møllehat. 5. Tag på forbindelses bygning mellem mølle og vognport udføres med egespån. Afgørelse Du får tilladelse til de ansøgte arbejder under de følgende betingelser. Betingelser for tilladelsen Generelt Arbejderne gennemføres under restaureringsfagligt tilsyn og møllebyggers ledelse. Bygningsændringer med forkerte materialer og forkert udførelse kan medføre, at en bygning efterhånden mister de værdier og det særpræg, der gjorde den fredningsværdig. Det er en forudsætning at bevare en ældre bygnings oprindelige udseende og indretning samt om de ændringer, den har gennemgået i tidens løb. Grundlaget for ombygningen skal respektere de forskellige tiders historiske spor og kvaliteter i det gamle hus og disse skal bevares for eftertiden. Etablering af sommerbolig og publikumsfaciliteter. Kulturstyrelsen er som udgangspunkt positiv overfor at der etableres en sommerbolig i lagerbygningens stue- og 1. sals plan. Af hensyn til opretholdelse af de bærende fredningsværdier. Skal sommerboligen indrettes minimalistisk, således at den oprindelige autentiske funktion af rummene tydeligt kan aflæses, med oprindelige overflader og materialer udvendigt som indvendigt. Kulturstyrelsen er positiv overfor en udskiftning og en minimal isolering af tag eventuel en tilbageførsel af tagmateriale, som ses på historiske foto s. Der skal til Kulturstyrelsen indsendes endeligt projekt som beskriver det endelige valg af indretning af sommerbolig contra helårsbolig til

3 Side 3 Kulturstyrelsens endelige afgørelse. Projektet skal derudover indeholde tegninger og beskrivelse af boligens føringer af el- og VVS installationer, materialer og overflader. Murværk Der ved revnedannelser i yder- og indervægges istandsættelsen ikke anvendes fræsemaskine, så murstenene beskadiges eller minimeres. Hvis det er nødvendigt at udskifte beskadigede sten anvendes blødstrøgne sten af samme format som eksisterende sten. At der anvendes en ren hydraulisk kalkmørtel uden tilslag af cement, da denne mørteltype er mest forligelig med ældre murværk og med murværkets diffusionsåbenhed. Døre og porte Døre og porte males med linoliemaling, i eksisterende farve eller af Kulturstyrelsen godkendt farve. Revledøre og porte repareres ved udlusning. Ved skader for neden kan der indsættes et vandret bræt som falses op i plankerne. Ved udbedring af større skader på fyldingsdøre, kan det være nødvendigt at skille hele døren ad. Samlinger på gehring eller kontrakehlede samlinger kopieres nøje, og ramtræet samles med hhv. dyvler eller kiler. Samlinger limes med vandfast lim. Udskiftning af nedslidt ramme- og karmtræ sker ved skarring. Ved reparation af ramtræ ved låsekasser er det vigtigt, at skarringerne vender rigtigt, dvs. at udlusningen bliver bredere indefter. Såfremt en istandsættelse af eksisterende port- og dørfløje må opgives, fremsendes et detailprojekt til Kulturstyrelsen. Nye dørfløje og porte skal udføres som nøjagtig kopi og af samme træsort som de gamle. Tegninger i mål 1:10 og 1:1 skal godkendes af styrelsen. Alle gamle beslag bevares, istandsættes og genanvendes. Nye beslag fremstilles håndsmedede som nøje kopier efter oprindelige/historiske beslag. Tegninger i mål 1:10 og 1:1 skal fremsendes til Kulturstyrelsens godkendelse. Der ved isætning af eventuelle nye karme stoppes med tjæret værk og fuges med kalkmørtel udvendigt. Karme skal udformes med sinkede samlinger og geisfuss. Trækonstruktioner Der anvendes samme træsort ved udskiftning og reparation af træbjælkelag som eksisterende historiske bjælkelag. Der anvendes vellagret og tørt træ. Der anvendes genbrugstræ, især ved mindre reparationer og udlusninger. Der anvendes træ, hvor årene ligger i samme retning som de eksisterende - også i tværsnit bør årringene passe sammen.

4 Side 4 Der anvendes traditionelle tømmersamlinger og ikke f.eks. lasker og sømbeslag. Der kun foretages opretning af skævheder af konstruktive grunde. Der til styrelsens godkendelse, indsendes redegørelse for evt. indgreb i eksisterende træbjælkelaget. Øvrigt træværk lager/port bygning Der til styrelsens godkendelse, indsendes redegørelse for evt. udbygning eller indgreb i eksisterende træværk. Træloft i vognport bevares, hvor der mangler loftbrædder suppleres der med træ af samme kvalitet og træsort som eksisterende. Maling indvendige overflader lager/port bygning Indvendigt træværk males med oliemaling i den oprindelige farve eller i en anden traditionel farve efter aftale med Kulturstyrelsen. Vægge og lofter som i forvejen er malet med kalk, bør bevares som sådan. Malingen afrenses manuelt til fast bund. Maling som har god vedhæftning skal bevares, da malingslagene er med til at fortælle om tidligere tiders farver og malingstyper. Vinduer, døre og porte males med linoliemaling, som der har været tradition for i århundreder. Fordelen ved linoliemalingen er, at den trænger ind i træet, hvorved linolien har en plejende virkning. Hvis træet er meget tørt, skal det indledningsvis grundes med kogt linolie Ved ønske om farveændringer fremsendes farveplan til Kulturstyrelsens godkendelse. Maling på lagerbygnings murværk: Lagerbygningen kalkes på traditionel vis. Istandsættelse af vinduer Træværket afrenses manuelt for løs maling ved skrabning og slibning til fast bund uden brug af el-værktøj. En total afrensning frarådes, da slibning til jævn overgang til intakte malingslag er en mere nænsom metode og de historiske malingslag derved bevares i et vist omfang. Der skal udvises særlig varsomhed ved afrensning af profiler og snedkerdetaljer. Såfremt det ved gennemgang af vinduerne vurderes, at der er behov for udlusning i rammer eller karme skal Kulturstyrelsen kontaktes. Udvendigt træværk males med dækkende linoliemaling i farve som eksisterende. Overfladen står jævn og ensartet. Beskæringer skal være ført med sikker hånd. Malingen skal endvidere have en ensartet glans og farve. Der må ikke anvendes plast- eller akrylholdige malingstyper til udvendigt træværk.

5 Side 5 Nye vinduer Nye vinduer udføres som nøjagtige kopier af de gamle med hensyn til dimensioner og profilering. Tegninger af de nye vinduer i mål 1:10 og 1:1 fremsendes til styrelsens godkendelse. Alternativt kan der laves et prøvevindue. Nye vinduer udføres med hjørnebåndshængsler og enkelt lag glas lagt i linoliekit. Begrundelse Kulturstyrelsen har vurderet, at bygningens bærende fredningsværdier i det ydre særligt knytter sig til Vistoft Mølles grundmurede, hvidkalkede undermølle, den grundmurede forbindelses- og lagerbygning, port-gennemkørslen, revleporte, revledøre, galleriet, møllekroppen og den løgformede hat udført i træværk med spånbeklædning og svansen med krøjebjælker og krøjestivere. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte detaljer, herunder vinduer og døre samt den traditionelle materialeholdning. Hertil kommer forbindelsesbygningen og lagerbygningen udført i pudset og kalket grundmur, revleporte samt de ældre og traditionelt udførte vinduer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig møllens inddeling i lofter, ligeløbstrapperne, hathjul og vingeaksel samt den traditionelle materialeholdning. I forbindelses- og lagerbygning knytter de bærende fredningsværdier sig til port-gennemkørslen, de få og enkle rum, brædde-, pigstens- og støbte gulve, de kalkede vægge, den synlige tagkonstruktion samt den traditionelle materialeholdning. Sagsfremstilling Bygningsarbejderne er beskrevet i projektet af Kulturstyrelsen har behandlet din ansøgning af 22. marts 2015 og supplerende materiale af 16. april 2015, supplerende materiale af 4. juni 2015, supplerende tillægsansøgning af 15. juni De ønskede arbejder blev drøftet på stedet 7. maj Kulturstyrelsen ved Henriette Hoffmann Bertelsen, Syddjurs kommune ved Pernilla Mathisen og Hans Jacob Jacobsen samt ejere af møllen Karen Bjerg Petersen og Ib Jespersgaard. Drøftelserne omhandlede Kulturstyrelsens og øvrige myndigheders krav til indretning af en del af lagerbygning til en sommerbolig contra helårsbolig samt publikumsfaciliteter.

6 Side 6 Lovgrundlag Afgørelsen er truffet i henhold til 10, stk. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (bygningsfredningsloven), jf. 9, nr. 9, i bekendtgørelse nr af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturstyrelsen. Denne tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år fra dette brevs dato, jf. bygningsfredningslovens 29. Klagevejledning Du kan klage over denne afgørelse til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag du har modtaget dette brev. Du skal sende din eventuelle klage til os, og vi vil herefter sende den videre til Kulturministeriet ledsaget af afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Hvis du klager over denne afgørelse har det opsættende virkning også for de tilladte arbejder. Det vil sige, at du ikke må foretage byggearbejder på den fredede bygning før klageafgørelsen foreligger. Anden lovgivning Denne tilladelse fritager dig ikke fra at søge andre tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. Såfremt vilkår i en byggetilladelse fra kommunen medfører ændringer af det projekt, Kulturstyrelsen har givet tilladelse til, eller hvis projektet i øvrigt ændres, skal der på ny søges om tilladelse efter bygningsfredningslovens 10. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Venlig hilsen Henriette Hoffmann Bertelsen Arkitekt Cand. Arch. Kulturstyrelsen Dir. tlf hhb@kulturstyrelsen.dk