Kravspecifikation. Grødeskæring og vedligeholdelse af vandløb. Side 1 af 14 INDKØB & UDBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kravspecifikation. Grødeskæring og vedligeholdelse af vandløb. Side 1 af 14 INDKØB & UDBUD"

Transkript

1 Kravspecifikation Grødeskæring og vedligeholdelse af vandløb Side 1 af 14 INDKØB & UDBUD

2 Indhold 1. Krav Opgavens omfang Arbejdsbeskrivelser for vedligehold af offentlige vandløb Ordinær vedligeholdelse Omfang Periode Arbejdsplan Maskinel/redskaber Strømrende Strømrende gennem søer og moser Drænudløb Bredvegetation Nedhængende grene og buske Fjernelse af grøde, spærring og affald Akut forurening i vandløb Optag af grøde og brinkvegetation Kystudløb Rørindløb og rørudløb Tilsyn med aflejringer i overkørsler og broer Brinkudskridninger Tilsyn med brønde Gydebanker Ekstraordinær vedligeholdelse Ekstraordinær grødeskæring Oprensning Oprensning af sandfang Kvalitetssikring, tilsyn og færdigmelding Kvalitetssikring Årligt opstartsmøde for driftsledere Årligt opstartsmøde for åmænd Årligt evalueringsmøde for driftsledere Arbejdsplan...11 Side 2 af 14

3 4.1.5 Vandløbsjournal Fotos Færdigmeldinger Tilsyn Tidsfrister Færdsel langs vandløbene Udvikling/ændringer Leverandørens organisation Mandskab og faglige kvalifikationer Tilsyn...14 Side 3 af 14

4 1. Krav Alle krav i denne kravspecifikation er minimumskrav, der skal efterleves af leverandøren. Ved at afgive tilbud på tjenesteydelsen erklærer leverandøren automatik at minimumskrav er opfyldt. Såfremt et minimumskrav ikke er opfyldt, betragtes tilbuddet i sin helhed som ukonditionsmæssigt og afvises. Leverandøren skal overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser og andre myndighedskrav i øvrigt, der har relevans for denne aftale. Leverandøren skal ligeledes sikre sig, at eventuelle underleverandører ligeledes overholder ovenstående. 2. Opgavens omfang Ydelsen omfatter vedligeholdelse af ca. 135 km åbent vandløb og 40 km rørlagt vandløb i Holbæk Kommune og er opdelt i 4 delaftaler. Det bemærkes at ydelsen ikke omfatter de vandløb i kommunen, som skal vedligeholdes med båd, samt eventuelle grænsevandløb som vedligeholdes af nabokommuner. Aftalen begrænser ikke Holbæk Kommunes adgang og ret til at lade ekstraordinær vedligeholdelse udføre i særlige situationer ved egen eller anden entreprenørs foranstaltning. Vandløbenes placering og udstrækning fremgår af oversigtskortene der skal sammenholdes med vandløbslisterne (Bilag 3, grødeskæringspraksis). I Bilag 3 findes fortegnelser over samtlige vandløb omfattet af udbuddet opdelt i strækninger med ensartede vedligeholdelsesbestemmelser. Alle vandløb er stationeret med afstanden i meter fra øverste ende. Ordregiver har ret til at revidere listen løbende og har selv ansvar for at udlevere den nyeste opdaterede liste til leverandøren. Vandløbsvedligeholdelsen omfatter grødeskæring, oprydning, kantskæring, oprensning samt diverse øvrig vandløbsvedligeholdelse. De forskellige former for vedligeholdelse er beskrevet i det efterfølgende. Ordregiver forbeholder sig ret til at ændre i vedligeholdelsens omfang, f.eks. i forbindelse med regulativrevision. Det forventes dog, at eventuelle ændringer kun vil påvirke vedligeholdelsesopgaven i mindre omfang og vil kunne ske ved justeringer indenfor rammerne af nærværende udbudsmateriale. Ydelsen omfatter endvidere at leverandøren lægger en plan for arbejdets udførelse samt foretager afrapportering. Side 4 af 14

5 3. Arbejdsbeskrivelser for vedligehold af offentlige vandløb 3.1 Ordinær vedligeholdelse Omfang Ydelsen omfatter udover selve grødeskæringen også mindre beskæring af træer og buske, fjernelse af spærringer og affald og sikring af frit ind- og udløb af rørlægninger. Disse ydelser skal ske på alle strækninger, også ellers vedligeholdelsesfrie strækninger. Fjernelse af affald, spærringer, sikring af frit ind- og udløb af rør m.v. skal udføres når der opstår behov herfor og således også uden for selve grødeskæringsperioderne. Inden for grødeskæringsperioderne gælder arbejdet som en del af den ordinære vedligeholdelse, og uden for grødeskæringsperioderne rekvirerer ordregiver arbejdet, som skal udføres senest 5 hverdage efter arbejdet er bestilt. For alle åbne vandløbsstrækninger gælder, at der skal grødeskæres efter behov, og så miljøvenligt som muligt, således at vandløbslovens krav om grødeskæringens miljøvenlighed opfyldes Periode Vandløbene har normalt 1-2 årlige grødeskæringer (dog har enkelte 3 årlige skæringer) liggende i juni-juli og august-oktober. I perioden august-oktober skæres normalt først de vandløb, som kun har én årlig skæring, og dernæst de vandløb, som blev grødeskåret første gang i juni-juli. Med mindre andet er aftalt med ordregiver, skal der forløbe minimum 2 måneder mellem 1. og 2. grødeskæring. Bilag 3 angiver grødeskæringsterminerne for vedligeholdelse af de enkelte vandløb. Det påhviler leverandøren at overholde tidsfristerne Arbejdsplan Leverandøren skal selv tilrettelægge arbejdet i samarbejde med den leverandør, der vedligeholder det/de nedenfor liggende vandløb, som delaftalens vandløb evt. løber ud i. Arbejdet skal tilrettelægges sådan, at nedenfor liggende vandløb kan bortlede vandet før de opstrøms liggende vandløb grødeskæres. Koordinationen skal ske mellem ordregiver og de enkelte leverandører, og alle leverandører har pligt til at deltage i dette arbejde. Ordregiver har den afgørende stemme i koordineringen. Det skal fremgå af arbejdsplanen, hvem der har deltaget i koordinationen. Ordregiver skal godkende de fastlagte arbejdsplaner inden arbejdet påbegyndes, dog med den fleksibilitet, at rækkefølgen for arbejdets udførelse kan ændres undervejs. Det er ordregiver som afgør, om en ændring skal gennemføres. Arbejdsplan for 1. grødeskæring (forårsskæringen) skal være ordregiver i hænde senest d. 15. maj. Arbejdsplan for 2. grødeskæring (efterårsskæringen) skal fremsendes til ordregiver senest d. 1. august. Dog skal arbejdsplan for vandløb hvis første skæring starter i maj, foreligge seneste 1. maj (dog 15. maj i året for kontraktindgåelse ). Enkelte vandløb har 3 årlige skæringer, mens andre kun har én årlig skæring om efteråret. Ved vandløb med 3 skæringer, skal 1. og 2. skæring medtages i arbejdsplan for forårsgrødeskæringen, mens vandløb med én årlig skæring medtages i arbejdsplan for efterårsskæringen. Side 5 af 14

6 3.1.4 Maskinel/redskaber Grødeskæringen foretages enten manuelt med le eller motoriserede håndredskaber, eller maskinelt med mejekurv. I bilag 3 er oplistet vedligeholdelsesmetoder for de enkelte vandløbsstrækninger. Afvigelser fra vedligeholdelsesmetoden skal forudgående aftales med ordregiver. Vandløb beliggende dybt i terræn, skal vedligeholdes med maskine med lang arm eller lignende, som angivet i bemærkningsfeltet. Vandløb beliggende i vandlidende områder, skal vedligeholdes med blødbundsmaskine eller lignende som angivet i bemærkningsfeltet. Ved maskinel grødeskæring accepteres anvendelse af mejekurv indtil 4,0 meters længde. Slagleklipper accepteres ikke. Beskadigelse af brinkfødder og brinker skal undgås. Ved maskinel skæring skal maskinen og mejekurven være tilpasset forholdene på det enkelte vandløb så der ikke sker større skader på vandløbet og det omkringliggende terræn end højst nødvendigt. Ved maskinel grødeskæring skal der anvendes biologisk nedbrydelig olie i hydrauliksystemerne samt miljøbenzin ved anvendelse af motoriserede håndredskaber. Opgravning af mindre sand- og slamaflejringer ved rørind- og udløb udføres med håndredskaber. Opgravning af større sand- og slamaflejringer kan udføres med maskine efter aftale med ordregiver. Anvendelsen af maskiner udover det nævnte må kun ske efter forudgående aftale med ordregiver. Ved færdsel med maskiner skal skader på arealer med afgrøder så vidt muligt undgås. Skader i afgrøder udover det i regulativet foreskrevne arbejdsbælte, er leverandøren erstatningspligtig for Strømrende Grødeskæringen skal så vidt muligt udføres, så grøden fjernes i vandløbets naturlige strømrende. Strømrenden kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side gennem vandløbet. Hovedreglen er at strømrendens bølgelængde skal være gange vandløbets naturlige bundbredde. Figur 1: Strømrende skal så vidt mulig bugte sig som vist Side 6 af 14

7 Grøden skal skæres i bund i strømrenden, under hensyntagen til at vegetationspuder med bløde stængler efterlades. Stivstænglet vegetation skæres helt i bund. Ordregivet kan beslutte, at der skal foretages beskæring af store kolonier af stivstænglet vegetation på strækninger, som normalt er vedligeholdelsesfrie. Strømrenden skal skæres i de bredder, som fremgår af bilag 3. Bemærk at strømrendebredden kan variere fra 1. til 2. skæring, idet der i nogle vandløb skal skæres en bredere strømrende om efteråret. Kraftig vegetation af tagrør, pindsvineknop eller dunhammer skæres i fuld bundbredde Strømrende gennem søer og moser Igennem søer omfatter vedligeholdelsen kun at der sikres frit ind- og udløb til søen. Igennem moser skal der skæres strømrende efter behov og aftale med ordregiver. Ordregiver kan beslutte at en mose skal gøres vedligeholdelsesfri, hvis færdsel i mosen af sikkerhedsmæssige eller praktiske årsager ikke kan gennemføres Drænudløb For alle drænudløb, der er markeret, eller som kan ses, samt ved grøfter skal grødebræmmen fjernes helt indtil rørudløbet/grøften, så vandstrømmen kan holde bunden fri for aflejringer ud for drænet Bredvegetation Af hensyn til den praktiske gennemførsel af grødeskæringen med mejekurv (udsyn), kan brinken på mejekurvens køreside skæres for stivstænglet vegetation hvis der er behov. Kantskæring foretages normalt i de vandløb, hvor der er risiko for at nedfalden vegetation kan forårsage opstuvning. Her skal ved årets sidste grødeskæring skæres fri for stivstænglet vegetation, der er rodfæstet på vandløbets brinker. Den stivstænglede vegetation skal tilstræbes afskåret fra vandspejl og 1,0 m op ad brinkerne. Ordregiver skal hvert år inden arbejdsplanerne lægges, melde ud om der er strækninger hvor der ønskes beskæring af uønsket bredvegetation, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre brinkens stabilitet. Det kan dreje sig om dominerende vegetation på brinkerne af f.eks. Rød Hestehov, Stor Nælde eller Kæmpe Bjørneklo. Den normale bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo er ikke en del af vandløbsvedligeholdelsen. Beskæring af uønsket bredvegetation honoreres som ekstraarbejde Nedhængende grene og buske Alle nedhængende grene og buske, der vil kunne hindre vandets frie løb ved høj vandstand, skal skæres af 2 meter over vandspejl og lægges på det tilhørende bræmmeareal. Hvis der skal beskæres yderligere, betragtes dette som en ekstraopgave, og skal aftales forudgående med ordregiver. Fældning af træer og lignende opgaver der kræver større maskinkraft betragtes som ekstraopgaver og må kun iværksættes efter forudgående aftale med ordregiver. Træer og buske på vandløbsbrink og på bræmmer er medvirkende til at sikre skygge i vandløbet, og der skal derfor værnes om denne vegetation Fjernelse af grøde, spærring og affald Spærringer i form af grøde, grene, affald m.v. skal fjernes i forbindelse med grødeskæringen. Side 7 af 14

8 Grene og grøde lægges på det tilhørende bræmmeareal ovenfor selve vandløbsprofilet, og må ikke efterlades på vandløbsbrinkerne. Affald bortskaffes efter gældende affaldsregler, der kan findes på kommunens hjemmeside Akut forurening i vandløb Hvis der konstateres akut forurening af vandløbet med eksempelvis olie eller gylle, skal det straks meddeles alarmcentralen/miljøvagten/beredskabet på tlf. 112, samt til ordregiver Optag af grøde og brinkvegetation For at undgå opstuvning i vandløbet skal grøde, brinkvegetation og grene optages kontinuerligt og leverandøren er ansvarlig for, at grøden ikke samler sig undervejs i vandløbet ved fangstredskaber, bygværker o. lign. Ved både manuel og maskinel grødeskæring, skal den afskårne grøde fjernes fra hele vandløbsprofilet og lægges på det tilhørende bræmmeareal. Grødelaget må ikke være over 20 cm tykt, da det ellers kan afgive ensilagelignende saft, der forurener vandmiljøet. Bredejerne skal selv være opmærksomme på, om der er oplagt grøde på bræmmen, og bredejerne er som udgangspunkt selv ansvarlig for at fjerne grøden. Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, så som oplagring af grøde og kørsel langs vandløbet, så vidt muligt ske skiftevis på begge bredder af vandløbet, med mindre særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, f.eks. beplantning. Kørsel og oplægning på samme side hvert år, skal godkendes af ordregiver. Ved skæring med strømretningen kan den afskårne grøde opsamles løbende og lægges til vandløbets tilhørende bræmmer. Ved skæring mod strømretningen, eller hvis grøden ikke opsamles løbende, skal leverandøren anbringe forsvarlige bomme eller grøderiste på udvalgte steder, så afskåret grøde ikke føres videre med strømmen. Grødefang skal oprenses dagligt og senest dagen efter vedligeholdelsens afslutning. Ved brug af grødefang, skal dette forudgående godkendes af ordregiver, og opsamlet grøde ud for fremmed ejendom skal efter aftale med ordregiver fjernes. Omkostninger forbundet med anvendelse af grødefang samt bortkørsel og afskaffelse af grøde afholdes af leverandøren Kystudløb Specielt for Tuse Å s udløb Ved Tuse Å s udløb (st. 6600) i Holbæk Fjord samt ved Gl. Bro st. 3610, er der eksisterende bomme til grødeoptag. Bommene lægges ud i vandløbet før grødeskæringen påbegyndes. Den opsamlede grøde fjernes efter grødeskæringen og bommene fjernes. Ved slusen i Tuse Å s udløb samler der sig løbende grøde henover året. Ved bestilling fra ordregiver skal anlægget tilses og opsamlet grøde fjernes. Dette honoreres som ekstraarbejde. Specielt for Kisserup Sdr. og Ndr. løb s udløb Ved udmundingen af Kisserup Sdr. og Ndr. løb i Holbæk Fjord, sker der opstuvninger af tang og andet materiale, når det har været højvande og/eller stærk pålandsvind. Efter disse hændelser skal det opstuvede materiale fjernes, så der ikke sker vandopstuvninger i vandløbene. Omfanget skal forventes at være max 6 gange årligt, og skal udføres på baggrund af henvendelse fra ordregiver og hører med til den ordinære vedligeholdelse af vandløbene. Side 8 af 14

9 Rørindløb og rørudløb Grødeskæringen omfatter desuden vedligeholdelse af strømrende ved ind- og udløb af alle broer, overkørsler, rørlagte strækninger samt ved bygværker som styrt, stryg og fisketrapper. Der skal sikres frit løb i hele rørets bredde. Eventuelle sand- og mudderbanker skal graves væk. På strækninger som vedligeholdes med mejekurv, kan rørind- og udløb evt. skæres manuelt hvilket skal ske senest én dag efter den maskinelle skæring Tilsyn med aflejringer i overkørsler og broer Vedligeholdelsen omfatter kontrol af aflejringer under broer og i røroverkørsler samt efterfølgende fjernelse af aflejringer. Ydelsen omfatter ikke vedligeholdelsen af selve bygværket (broer, overkørsler, styrt, stryg, stemmeværker, sluser og skråningssikringer), men kun en sikring af vandføringen i dem Brinkudskridninger Såfremt leverandøren konstaterer brinkudskridninger, skal dette meddeles ordregiver. Evt. udbedringer foretages kun efter aftale med ordregiver og honoreres efter særskilt regning Tilsyn med brønde Der udføres tilsyn med brønde i forbindelse med 2. grødeskæring på de rørlagte strækninger. Brønde fremgår af kommunens digitale kort over vandløb. Der føres journal over tilsyn af brønde, hvori det bl.a. noteres om der er sandaflejringer. Journalen afleveres til ordregiver efter endt arbejde. Ved konstatering af sandaflejringer oprenses disse efter aftale med ordregiver og efter særskilt regning Gydebanker På strækninger med særligt fokus (f.eks. gydebanker) grødeskæres fortrinsvist manuelt. Ved kraftig grødevækst kan strækningerne dog skæres maskinelt efter forudgående aftale med ordregiver. Den maskinelle skæring kan i så tilfælde skæres med mejekurv ned til 30 cm fra vandløbsbunden/gydebankerne, hvorefter den resterende grøde skæres manuelt. 3.2 Ekstraordinær vedligeholdelse Der kan opstå behov for særlige ydelser omkring vandløbene, hvor der skal gives bud på nedenfor definerede faste ydelser. Ekstraordinært arbejde skal aftales skriftligt inden arbejdet påbegyndes, med mindre andet er aftalt med ordregiver Ekstraordinær grødeskæring Ved ekstrem grødevækst eller i år med ekstraordinært store nedbørsmængder i sommerperioden kan der opstå et akut behov for foretagelse af ekstraordinær grødeskæring i enkelte vandløb. Grødeskæringen foretages efter samme retningslinjer, som ved ordinær grødeskæring. Ordregiver beslutter, om der skal foretages ekstraordinær grødeskæring, og bestiller denne ydelse hos leverandøren. Det forudsættes, at de bestilte ekstraordinære grødeskæringsarbejder iværksættes senest 3 arbejdsdage efter, at ordregiver har bestilt ydelsen hos leverandøren, med mindre andet er aftalt med ordregiver. Side 9 af 14

10 Prisen for ekstraordinær grødeskæring følger den meterpris, leverandøren har budt på den aktuelle delaftale Oprensning Ordregiver udfører jævnligt opmålinger af vandløbene for at kontrollere om der er sket sedimentaflejringer på vandløbsbund og -brinker. Oprensningerne skal udføres under hensyntagen til beskrivelserne i det enkelte regulativ og efter anvisning fra ordregiver. Oprensning må kun omfatte sand- og mudderaflejringer. Sten og grus må ikke fjernes fra vandløbet. Sten og trærødder over den regulativmæssige bundkote må heller ikke fjernes. Oprensning med maskine skal udføres skånsomt, sådan at underliggende sten- og grusbund ikke ødelægges. Under oprensningen skal stabile overhængende brinker bevares. Ordregiver anviser sidst på sommeren, hvor oprensninger skal foretages og hvor tykt et sedimentlag der ønskes oprenset, hvorefter leverandøren udfører opgaven samme efterår. Oprensningsterminer for de enkelte vandløb ses i regulativerne for de enkelte vandløb. Oprenset sediment skal oplægges efter anvisning fra ordregiver, eller som udgangspunkt inden for arbejdsbæltet langs vandløbet, dog minimum 2 meter fra kronekant. Det skal tilstræbes at materialet fra gang til gang placeres skiftevis på hver side af vandløbene, så gener i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen fordeles ligeligt mellem bredejerne. Materialet oplægges i et jævnt lag, så det er mindst muligt til gene for bredejerne og den fremtidige vedligeholdelse. Der skal afgives 3 priser på oprensning pr. meter ved forskellige bundbredder. Altså en pris for hvert bundbreddeinterval uanset mængden af oprenset sediment. Der ønskes derudover som option en mer-pris pr. meter ved brug af GPS på graveskovlen til oprensning. Gravemaskinen skal være monteret med komplet 3D GPS RTK maskinstyringssystem. Det valgte system skal som minimum kunne indlæse en 3D linjeføring af vandløbet, således at maskinføreren via systemets display kan orientere sig i forhold til den udleverede linjeføring af vandløbet, både horisontalt og vertikalt. Med GPS maskinstyringssystemet skal føreren af maskinen være i stand til udføre punktopmåling med maskinens graveskovl. Punktliste indeholdende denne opmåling afleveres som dokumentation efter afsluttet oprensning. Maskinstyringssystemet må derudover gerne have mulighed for trådløs 2-vejs kommunikation, således at digital projektdata kan sendes til maskine, samt opmålings data fra maskine kan leveres trådløst retur til kontor Oprensning af sandfang På en række vandløb er der etableret sandfang, hvor vandløbet på en strækning er udvidet i bredden og dybden i forhold til vandløbets skikkelse. Sandfangene oprenses før de er helt fyldte, så effekten af sandfanget opretholdes. Side 10 af 14

11 Et sandfang har i princippet dimensionerne: længde = 10 x vandløbsbredde, bredde = 2 x vandløbsbredde og dybde til 1 meter under regulativmæssig bund. Oprensningen skal være udført senest 10 dage efter bestilling, med mindre andet er aftalt med ordregiver. Ved enkelte af vandløbene er sandfangene etableret som større anlæg. En stor del af sandfangene kan tømmes ved anvendelse af en rendegraver, mens der skal benyttes en maskine med lang arm eller gravemaskine ved sandfang på større vandløb. Dette er beskrevet i bilag 3. Ved oprensning af sandfang skal ulempen ved oprensningen søges ligeligt fordelt mellem lodsejerne. Placeringen af det oprensede sand skal aftales med ordregiver i hvert enkelt tilfælde. Ordregiver vurderer årligt om der er behov for oprensning af sandfang og orienterer leverandør om dette. Antallet af oprensninger kan variere fra år til år, herunder kan opgaven helt udgå nogle år. Antallet af sandfang kan løbende ændres. Der skal afgives enhedspris på oprensning af sandfang hvor hhv. rendegraver og gravemaskine skal benyttes. 4. Kvalitetssikring, tilsyn og færdigmelding 4.1 Kvalitetssikring Kvalitetssikringen skal dokumentere, at vedligeholdelsesarbejdet er udført i overensstemmelse med udbudsmaterialet og det enkelte vandløbs regulativ. Kvalitetssikringen omfatter: Årligt opstartsmøde for driftsledere Alle driftsledere, der vedligeholder ordregivers vandløb, skal deltage i et opstartsmøde med ordregiver inden sæsonen starter (typisk i april/maj måned) á 2 timers varighed Årligt opstartsmøde for åmænd Alle åmænd, der vedligeholder ordregivers vandløb, skal deltage i et fælles opstartsmøde med ordregiver inden sæsonen starter (typisk i maj måned) á 4 timers varighed Årligt evalueringsmøde for driftsledere Alle driftsledere, der vedligeholder ordregivers vandløb, skal deltage i et evalueringsmøde med ordregiver efter sæsonens afslutning (typisk i november måned) á 2 timers varighed Arbejdsplan Arbejdsplan skal udarbejdes som beskrevet i afsnit Vandløbsjournal Entreprenøren skal indsende en journal med bemærkninger til arbejdet og observationer langs vandløbene. Journalen skal suppleres med fotos af forhold af betydning for regulativets overholdelse, som registreres under arbejdets udførelse samt andre relevante forhold. Journal skal føres løbende og indsendes til ordregiver hver 14. dag. En samlet journal skal indsendes senest 2 uger efter afsluttet 1. og 2. grødeskæring. Side 11 af 14

12 Vandløbsjournalen skal som minimum indeholde: Vandløbsnavn Strækning der er skåret (stationering) Dato for arbejdet Metode til skæring (manuel/maskinel) Åmænd/maskinfører Beskæringsbehov som følge af nedhængende grene eller fremvoksende træer og buske. Registreringen stedfæstes, med beskrivelse af opgavens omfang, så vidt muligt vedlægges foto. For hver overkørsel, bro og stemmeværk notere, om der er behov for oprensning af aflejringer eller risiko for tilstopning og oplyse hvis der i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse fjernes væsentlige aflejringer eller tilstopninger Skader og fejl på bygværker og skalapæle Stationering for hvor er der nedskredne brinker, større sand- eller slamaflejringer, nedtrådte brinker m.v. Stationering for hvor der er større forekomster af uønsket vegetation som Rød Hestehov, Stor Nælde og Kæmpe Bjørneklo i vandløbsprofilet Beskrive hvis foregående års sediment ikke er fjernet eller spredt og i øvrigt er til fare for vandløbet eller til gene for vedligeholdelsen Fotos Grødeskæringen skal dokumenteres med fotos (både op- og nedstrøms) for minimum hver ca. 500 m, dog gerne oftere, og ved alle bygværker (f.eks. rørind- og udløb på overkørsler). I vandløb hvor brinkvegetationen ikke skal slås og hvor den er høj og kraftig midt på sommeren skal fotoet tydeligt vise at strømrenden under brinkvegetationen er overholdt. Disse fotos skal afleveres til ordregiver løbende eller senest ved færdigmeldingen af vandløbet. Afleveringen sker digitalt enten via et specielt program eller app til formålet (hvis ordregiver eller leverandør har dette) eller ved en anden nærmere aftale mellem ordregiver og leverandør. Ved ekstraarbejder skal disse dokumenteres med både et før og efter-billede Færdigmeldinger Færdigmeldinger skal indsendes til ordregiver for de enkelte vandløb i forbindelse med 1. og 2. grødeskæring. Ved færdigmelding af vedligeholdelsesarbejder skal kravene til vedligeholdelsesarbejdet være overholdt. I tilfælde af manglende overholdelse af kravene er tilsynet berettiget til at kassere det udførte arbejde, og leverandøren er forpligtet til straks at afhjælpe manglerne. Færdigmeldingerne skal være modtaget af ordregiver senest to hverdage efter, at grødeskæringen er afsluttet i et vandløb. Færdigmeldingerne kan efter aftale med ordregiver enten sendes pr. mail eller via et specielt program eller app eller lignende Tilsyn Hvis en af parterne ønsker det, skal der afholdes tilsyn med deltagelse af leverandør og ordregiver. I den forbindelse skal det bemærkes at ordregiver både selv og sammen med repræsentanter fra vandsynsgrupperne (interesseorganisationer) også fører løbende tilsyn med vandløbsvedligeholdelsen. 4.2 Tidsfrister Grødeskæring og andet vedligeholdelsesarbejde efter beskrivelsen skal foretages i de i udbudsmaterialet nævnte perioder for de enkelte vandløb. Leverandøren er pligtig til at udarbejde arbejdsplaner i overensstemmelse med de fastlagte tidsperioder dog så arbejdet planlægges afsluttet senest 14 dage inden Side 12 af 14

13 terminen slutter. Tilbudsgiver forpligter sig til at indlevere færdigmeldinger 14 dage inden terminsdato, således at ordregiver har mulighed for at få udbedret eventuelle fejl og mangler. I specielle tilfælde kan arbejdet afsluttes tættere på slutterminen end 14 dage, dette kan dog kun ske efter aftale med ordregiver. Tidsfristerne skal overholdes. Eventuelle erstatningskrav som kan henføres til, at tidsfristen ikke er overholdt påhviler leverandøren, men mindre det har været skriftligt aftalt med ordregiver. 4.3 Færdsel langs vandløbene Det er i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet tilladt for leverandøren at færdes langs vandløbene til fods og via almindelig kørsel. Ifølge vandløbsregulativerne skal der være et arbejdsbælte langs vandløbene på 4-8 meter, den aktuelle bredde kan ses i gældende regulativ for det enkelte vandløb. Arbejdsbæltet er udlagt fra øverste vandløbskant = kronekant og 4-8 meter ud i terræn. Adgangsvejene til vandløbene er normalt fra vejbroer og overkørsler. Leverandøren må normalt ikke færdes på privat grund uden for arbejdsbæltet langs vandløbene. Adgang uden for arbejdsbæltet skal aftales med lodsejeren. Evt. krav om afgrødeerstatning i forbindelse med ulovlig færdsel på privat grund afholdes af leverandøren. Hverken offentlige eller private veje og stier må ødelægges i forbindelse med kørsel. Eventuelle skader udbedres/betales af leverandøren. Ved passage af tværgående hegn skal leverandøren sikre sig at kreaturer /heste ikke løber ud. Det er ligeledes leverandørens ansvar, hvis hegnet beskadiges. Dog skal hegnet være tydeligt markeret. Hegn i arbejdsbæltet kan kræves fjernet. Ordregiver skal straks orienteres i tilfælde af at beskadigelse af hegn hvor der går dyr. I andre situationer hvor der er problemer med udførelse af opgaven skal ordregiver have besked senest den følgende hverdag. 4.4 Udvikling/ændringer Leverandøren skal i kontraktperioden medvirke til aktivt at forbedre arbejdsmetoder m.v. Begge parter kan fremkomme med forslag til udviklingsideer eller projekter, som kan drøftes mellem parterne. Hvis der er tale om større projekter, indgås der særskilt aftale om gennemførsel og betaling. I kontraktperioden kan enkelte vandløb udtages af delaftalen f.eks. som følge af nedklassificering af vandløb til private vandløb, ligesom der kan ske ændringer af vedligeholdelseskravene f.eks. som følge af vandplanernes gennemførsel. Leverandøren skal efterkomme anvisninger fra ordregiver som følge af nævnte ændringer. 5. Leverandørens organisation Leverandøren skal udpege en daglig leder af aftalen, som skal have kompetence til at træffe selvstændige beslutninger indenfor hele kontrakten og skal varetage ledelsen af det daglige arbejde, herunder have kontakten til åmændene. Lederen skal kunne kontaktes på telefon og i ordregivers åbningstid. Lederen skal desuden stå til rådighed for driftsmøder og tilsyn. Side 13 af 14

14 Benyttelse af underentreprenører skal godkendes af ordregiver. Evt. underentreprenør skal opfylde samtlige krav i nærværende udbudsmateriale. 5.1 Mandskab og faglige kvalifikationer Det mandskab der udfører vandløbsvedligeholdelsen, herunder også evt. underentreprenør skal have kendskab til vandløbsvedligeholdelse, herunder vandløbets hydrologi og biologi. Mandskabet og evt. underentreprenør skal som minimum have gennemført Ferskvandscentret Å-mandskursus eller uddannelse med tilsvarende vidensniveau 1. Leverandøren skal fremlægge dokumentation for medarbejdernes uddannelse m.v. Uddannelse skal være afsluttet senest i juli måned i aftalens start år (2017). Mandskabet (eget såvel som underentreprenørens) skal have modtaget instruks om forhold, der i øvrigt har relevans for aftalens udførsel, som bl.a. er: Arbejdsbeskrivelse for vandløbsvedligeholdelse i hhv. Holbæk Kommune Beskrivelse af vedligeholdelsens udførsel på de enkelte vandløb Introduktion om arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold ved arbejdets udførsel. Introduktion af mandskab skal være foretaget inden kontraktperiodens start. Evt. nye medarbejdere skal introduceres før de påbegynder arbejdet. Hvert år inden opstart af den ordinære vedligeholdelse skal leverandøren indsende mandskabslister til ordregiver der dokumentere at mandskabet har den relevante uddannelse som ordregiver stiller krav om. Ikke dansktalende medarbejdere/underentreprenører skal altid være ifølge med dansktalende medarbejder under arbejdets udførsel. Al mundtlig og skriftlig kommunikation og dokumentation mellem leverandør og ordregiver skal foregå på dansk. Ordregiver kan pålægge leverandøren og dennes mandskab tavshedspligt, med hensyn til de forhold, som de bliver bekendt med i forbindelse med arbejdets udførsel. Leverandøren skal selv sørge for nødvendige lokaler og mandskabsfaciliteter i forbindelse med arbejdets udførelse. 5.2 Tilsyn Ordregiver skal have fri adgang til at foretage den ønskede kontrol, herunder gennemgang af entreprenørens kontrol dokumentation. Det gælder også for underentreprenører. 1 Ferskvandscentret Å-mandskursus er opdelt i 3 moduler af i alt 7 dages varighed. Skovskolen har et tilsvarende kursus i AMU-regi. Side 14 af 14

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...

INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 2 1. OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT... 3 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... 3 VANDLØBETS TILSTAND... 3 NATURBESKYTTELSE...

Læs mere

Værd at vide om omklassificering af vandløb

Værd at vide om omklassificering af vandløb Værd at vide om omklassificering af vandløb Forklaring på begreber samt svar på nogle af de spørgsmål, som kommunerne ofte får stillet, når vandløb omklassificeres Begreber Vandløb Ved et vandløb forstås

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST Februar 2015 Forslag til Fællesregulativ - UDKAST Offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune 2015 Ophavsret. Skabelonen

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 25.5.2016 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Indhold 5 1.2 Retningslinjer for

Læs mere

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Forslag Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Offentlighedsperiode Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune er offentliggjort den xxxx 2015. Eventuelle

Læs mere

Regulativ for Slåenbækken

Regulativ for Slåenbækken Regulativ for Slåenbækken Regulativ, Slåenbækken - Hillerød Kommune Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Grundlaget for regulativet... 4 2 Betegnelse af vandløbet og oversigtskort... 5 2.1 Betegnelse af vandløbet...

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17

R E G U L A T I V. for. Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17 R E G U L A T I V for Stokkeruprenden m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17 Regulativ, Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1.

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9

R E G U L A T I V. for. Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9 R E G U L A T I V for Maglemose å m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9 Regulativ, Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Vandmose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 19

R E G U L A T I V. for. Vandmose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 19 R E G U L A T I V for Vandmose å m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 19 Regulativ, Vandmose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET

Læs mere

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Thorsø ( nr. 93 ) og Gravbæk ( nr. 90 ). Thorsø opfattes i denne forbindelse som et vandløb. Regulativet

Læs mere

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor September 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VEDLIGEHOLDELSESBESTEMMELSER 1.1 Udførelse og omkostninger

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte

Læs mere

Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring

Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune Ændring af grødeskæring Juli 2012 Udarbejdet den 12.07.2012 af: Jens Peter Neergaard

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Opmålingsrapport Høm Lilleå Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Høm Lilleå - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Høm Lilleå Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Høm Lilleå - opmålingsrapport Ringsted Kommune Høm Lilleå - opmålingsrapport April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol...

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

SVENSTRUPGRØFTEN REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 4 KALUNDBORG KOMMUNE. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90

SVENSTRUPGRØFTEN REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 4 KALUNDBORG KOMMUNE. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90 REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 4 SVENSTRUPGRØFTEN KALUNDBORG KOMMUNE Kalundborg kommune Teknisk forvaltning Klosterparkvej 7 4400 Kalundborg. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Forslag Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Offentlighedsperiode Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune er offentliggjort den 21. oktober 2015. Eventuelle

Læs mere