FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE

Transkript

1 FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE

2

3 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning Indhold Retningslinjer for kommunens arbejde med vandløb og revision af regulativer Fortegnelse over vandløbene 6 2 Administrative bestemmelser Broer, overkørsler og andre bygværker Kabler og ledninger Træer og buske Arbejdsbælter Sejlads 11 3 Vandløbenes skikkelse og/eller vandføringsevne Generelle bestemmelser Kontrol 12 4 Vedligeholdelsesbestemmelser Generelle bestemmelser Oprydning Grødeskæring Bredvegetation Oprensning Opsamling og bortskaffelse af afskåret grøde og opsamlet fyld 20 5 Bredejerforhold Hegning Vanding af græssende dyr Dræn Tilløb og brønde 22

4 4 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 5.5 Skader på vandløb eller anlæg Tilsyn 23 6 Vedtagelse, ikrafttræden og revision 24 BILAG Bilag A Vandløbsfortegnelse Bilag B Oversigtskort Bilag C Ordforklaring Bilag D Redegørelse

5 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 5 1 Indledning 1.1 Indhold Dette regulativ fastsætter bestemmelser, der gælder for alle offentlige vandløb i Nordfyns Kommune. Bestemmelserne omhandler vandløbsmyndighedens og lodsejernes rettigheder og forpligtigelser. Bestemmelserne har hjemmel i vandløbsloven. Loven gælder forud for regulativets bestemmelser. I forbindelse med strukturreformen blev Nordfyns Kommune den 1. januar 2007 vandløbsmyndighed for samtlige vandløb i de sammenlagte kommuner. Nordfyns Kommune overtog således også ansvaret for vedligeholdelsen af de tidligere amtsvandløb. De offentlige vandløb er hidtil administreret og vedligeholdt efter regulativer, der bærer præg af at være udarbejdede i forskellige perioder og af forskellige myndigheder. Nordfyns Kommune har derfor besluttet at udarbejde dette fællesregulativ for herved at tilvejebringe et opdateret og ensartet administrationsgrundlag. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i de eksisterende regulativer for de enkelte vandløb. De eksisterende regulativers bestemmelser om skikkelse, vandføringsevne, bygværker og lignende ændres ikke med dette fællesregulativ. 1.2 Retningslinjer for kommunens arbejde med vandløb og revision af regulativer Regulativerne skal sikre en effektiv og velfungerende vandafledning samtidig med, at der tages hensyn til miljøet. Miljømæssige indsatser fremmes, hvor de fysiske forhold giver mulighed herfor, herunder med henblik på at opfylde vandløbenes miljømål. Nordfyns Kommune vil arbejde med indsatser, som reducerer behovet for vedligeholdelse, giver god vandføringsevne og godt miljø. Skyggegivende beplantning langs egnede vandløb fremmes.

6 6 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE Ved kommende revisioner af vandløbsregulativer skal kontrolmetoden være enkel, let at forstå og efterprøve for lodsejerne samt retvisende for de faktiske forhold. Regulativerne skal være entydige og operationelt lette at anvende. Ved revision af regulativerne anvendes som udgangspunkt geometrisk skikkelse for strækninger med afvandingsmæssige problemer. Regulativerne skal tage udgangspunkt i den afstrømning, der ledes til vandløbene, således at der sikres en tilstrækkelig vandføringsevne. Ved vurdering af afstrømningen skal der tages hensyn til udviklingen i klimaet. I forbindelse med udarbejdelse af nye regulativer, skal det vurderes, om udledninger fra befæstede arealer udgør en hydraulisk belastning for vandløbene og i så fald tages spørgsmålet op efter miljøbeskyttelseslovens regler herom. I forbindelse med revisionen af regulativer skal muligheder for at restaurere vandløbene vurderes, herunder ved udlægning af gydegrus, strømsten eller refugier i siden af vandløbet, ved at dette gøres bredere på korte strækninger. Ved revision af regulativer efter teoretisk skikkelse fastsættes en drænkote, således at vandløbsbunden mindst et sted i tværsnittet skal være under drænkoten. Der arbejdes med en revision af karakteriseringen af vandløbene i forhold til vandområdeplanerne og udpegningen af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Hvis vandløb får en ændret status i vandområdeplanerne eller i forhold til naturbeskyttelseslovens 3 skal det hvor det er relevant, føre til revision af regulativet for vandløbet. Nordfyns Kommune vil arbejde innovativt med at undersøge metode og effekt samt mulighed for at operationalisere og implementere designvandspejlsprincippet på udvalgte vandløbsstrækninger. Nordfyns Kommune skal fremme ny teknologi, herunder GPS-graveteknologi og intelligente varslingssystemer. Desuden arbejdes innovativt med at forsinke udstrømningen af vand fra lavtliggende arealer i oplandet uden at hæve vandspejlet i vandløbet. Vandløbsregulativerne bliver tilgængelige på kommunens hjemmeside, og der orienteres løbende om den drift, der er i forbindelse med vandløbenes vedligeholdelse mm. 1.3 Fortegnelse over vandløbene Fællesregulativet omfatter de offentlige vandløb, som alene er beliggende i Nordfyns Kommune, samt de offentlige vandløb, som kun delvist er beliggende i Nordfyns Kommune, men vedligeholdes af Nordfyns Kommune. Sidstnævnte vandløb danner kommuneskel eller krydser kommuneskel til Assens, Odense eller Middelfart kommuner. Fællesregulativet omfatter derimod ikke de offentlige vandløb, som delvist ligger i Nordfyns Kommune, men vedligeholdes af Middelfart eller Odense kommuner.

7 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 7 Bilag A indeholder en fortegnelse over de omfattede vandløb og Bilag B et oversigtskort, der viser de omfattede vandløb. En ordforklaring er medtaget som Bilag C. Der er udarbejdet en redegørelse til fællesregulativet, som beskriver grundlaget for regulativet og redegør for konsekvenserne. Redegørelsen medtages som Bilag D.

8 8 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 2 Administrative bestemmelser 2.1 Broer, overkørsler og andre bygværker Bygværker såsom styrt, stryg og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbene, vedligeholdes som dele af vandløbene. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, stemmeværker, overkørsler, stensætninger, støttemure, private diger og vandingsanlæg m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan vandløbsmyndigheden kræve fjernet eller istandsat inden en rimelig frist. Overholdes denne frist ikke, kan vandløbsmyndigheden selv fjerne eller istandsætte på ejerens bekostning. Ejerne eller brugerne af bygværker har pligt til at optage slam, grene og grøde m.v., der har samlet sig ved bygværker, jf. vandløbslovens 27, stk. 4. Enhver ændring af bygværker skal godkendes af vandløbsmyndigheden jf. vandløbslovens 47. Bygværker skal vedligeholdes på en sådan måde, at passagemulighederne for fisk ikke forringes og så vidt muligt forbedres. Anlæg eller omlægning af overkørsler skal ske på en sådan måde, at passagemulighederne for fisk og smådyr så vidt muligt forbedres. I mindre vandløb bør rørbroer nedgraves med 1/5 af rørdiameteren under regulativmæssig bund. Rørdiameter bør mindst være 1,25 x regulativmæssig bundbredde.

9 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 9 Figur 1 Eksempel på forkert anlagt rør (hviler på vandløbsbunden) Figur 2 Korrekt anlagt overkørsel giver passage for smådyr og fisk samtidig med,at afvandingen sikres

10 10 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 2.2 Kabler og ledninger Lægning af kabler, rørledninger og lignende under eller over vandløbet må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Lægning af kabler i eksisterende vejkasse kræver dog ikke vandløbsmyndighedens tilladelse. Ved lægning af kabler i eksisterende vejkasse bærer ledningsejeren alle følger for ledningen, såfremt vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres. 2.3 Træer og buske Skyggegivende træer og buske langs vandløbene bør bevares. Vedligeholdelse af disse træer og buske foretages af ejeren. Såfremt træer eller buske er til hinder for nødvendig vedligeholdelse af vandløbene, kan vandløbsmyndigheden foretage en nødvendig beskæring eller rydning. Beskæringen udføres overvejende i vinterhalvåret og betragtes som almindelig vedligeholdelse. Oprydning efter et væltet træ betragtes ikke som vedligeholdelse af vandløbet og påhviler derfor ejeren af den bred, hvorfra træet kommer. Undlader en ejer eller bruger at fjerne et væltet træ, kan vandløbsmyndigheden efter 2 ugers skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. Er situationen akut, og der er fare for opstuvning m.m., kan vandløbsmyndigheden gennemføre den rydning vandløbsmyndigheden skønner nødvendig uden omkostning for bredejeren. Ved en akut situation forstås en situation, hvor det ikke er muligt at give en rimelig frist. Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning på 2 meter bræmmen for at give mere skygge i vandløbet eller påbyde bredejerne at bevare eksisterende beplantning, jf. vandløbslovens 34. Vedligeholdelse af disse træer og buske foretages af vandløbsmyndigheden. Vælter et sådant træ, fjernes det af vandløbsmyndigheden, medmindre bredejeren ønsker at gøre brug af veddet. Hvor et vandløb er rørlagt, må der ikke foretages beplantning så nær vandløbet, at der kan være fare for, at rørledningen beskadiges eller tilstoppes. Fredningsbestemmelser om beplantning går forud for dette fællesregulativs bestemmelser og skal altid efterkommes. 2.4 Arbejdsbælter I landzone udlægges et arbejdsbælte langs begge sider af alle offentlige vandløbsstrækninger. I arbejdsbæltet må der ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse anbringes bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art. Arbejdsbælternes bredde regnes fra den øverste kronekant for åbne vandløb og fra rørledningernes midte for rørlagte vandløb. Arbejdsbæltet er 8 meter for åbne vandløb og 2 meter for rørlagte vandløb, men valg af maskine skal tilpasses vedligehold og oprensning, så skader i praksis minimeres

11 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 11 mest muligt. I byzone og sommerhusområder skal vandløbsmyndigheden have adgang til vandløbene med maskine, og vandløbene må ikke gøres utilgængelige. Bredejeren skal tåle og må ikke hindre vandløbsmyndighedens brug af arbejdsbælterne, men kan i øvrigt dyrke arbejdsbælterne. Vandløbsmyndigheden skal bestræbe sig på at minimere skader på afgrøder i arbejdsbæltet. Hvor der tidligere var smallere arbejdsbælter kan tidligere lovligt opsatte hegn og eksisterende lovlige beplantninger opretholdes. Vandløbsmyndigheden kan dog kræve eksisterende beplantning beskåret, så arbejdsbælternes bredde opretholdes. 2.5 Sejlads Det er ikke tilladt at sejle på de offentlige vandløb i Nordfyns Kommune. Bestemmelsen gælder ikke vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse samt fiskerikontrollens tilsyn efter fiskeriloven. På dele af vandløbene Kragelund Møllebæk, Ringe Å, Lunde Å, Ålebæk og Nordre Landkanal er sejlads med kajak og kano dog tilladt. De strækninger, hvor sejlads er tilladt, fremgår af det enkelte vandløbsregulativs bestemmelser.

12 12 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 3 Vandløbenes skikkelse og/eller vandføringsevne 3.1 Generelle bestemmelser Skikkelse og/eller vandføringsevne er specifik for det enkelte vandløb og beskrives i regulativerne for de enkelte vandløb. 3.2 Kontrol Mindst hvert 4. år skal der foretages kontrol af, om de fastsatte krav til skikkelse eller vandføringsevne er opfyldt. Hvis der i det enkelte regulativ er fastsat en større kontrolhyppighed, er det den, der er gældende for det pågældende vandløb. Endvidere foretages der kontrol, hvis der klages over tilstanden, eller hvor der er begrundet risiko for, at regulativets krav til skikkelse eller vandføringsevne ikke er opfyldt. Kontrollen kan bestå af en besigtigelse med stikprøvevis opmåling. Hvis denne kontrol viser, at regulativets bestemmelser om skikkelse eller vandføringsevne er overholdt i sin helhed, foretages ikke yderligere, ud over at rapporten med konstatering af regulativets overholdelse arkiveres. Hvor der er berettiget tvivl foretages en fuld opmåling. Ved fuld opmåling af vandløbets profiler eller opmåling af vandstand og vandføring følges anerkendt faglig standard på området. Hvis bredejere ønsker kontrollen gennemført af en uvildig instans, skal vandløbsmyndigheden i videst mulig udstrækning imødekomme dette ønske. Rørlagte strækninger kontrolleres ved ind- og udløb og i tilgængelige brønde og om nødvendigt ved inspektion af ledninger. Geometrisk skikkelse Kontrollen sker ved opmåling af tværprofiler. Teoretisk skikkelse Kontrollen sker ved sammenligning af beregnede vandspejl i den opmålte skikkelse

13 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 13 med beregnede vandspejl i den teoretiske skikkelseberegningerne foretages ved 3 forskellige vandføringer for at sikre vandføringsevnen i hele profilet. Ved beregningen anvendes Mannings formel med en afstrømning på henholdsvis 8 l s -1 km -2, 20 l s -1 km -2 og 40 l s -1 km -2 og et ruhedstal M = 10 (Modstandsradius). Vandføringsevne (QH) vandløb For andre vandløb, hvor der er fastsat krav til vandføringsevnen i form af kravkurver, der viser, hvor høj vandstanden må være ved en given vandføring på bestemte stationer, kontrolleres vandføringsevnen i perioden februar-marts mindst med den hyppighed, der er fastsat i regulativet for det pågældende vandløb.

14 14 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 4 Vedligeholdelsesbestemmelser 4.1 Generelle bestemmelser Vandløbsvedligeholdelsen omfatter oprydning, grødeskæring og oprensning samt andet arbejde som nødvendig beskæring af træer og buske af hensyn til vandløbet og vedligeholdelse af skråningssikring. Vedligeholdelsen udføres for at opretholde vandføringsevnen, som den er fastlagt i regulativet, og udføres under hensyntagen til vandløbets miljømæssige målsætning. Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden. Dette omfatter dog ikke hel eller delvis omlægning af rørlagte strækninger. Lodsejere kan oprense ved udløb fra grøfter, dræn og rørlagte vandløb ved fjernelse af grøde, sediment og brinkfødder foran disse. Lodsejerens oprensning må kun udføres indenfor en afstand på 10 m fra drænudløbet. Bredejeren/brugeren har derudover ikke lov til selv, at foretage oprensning, grødeskæring eller skæring af brinker i de offentlige vandløb. Vedligeholdelsen udføres således, at der ikke sker skade på drænudløb. Lodsejere opfordres til at markere drænudløb tydeligt, således at der kan tages hensyn til disse ved vedligeholdelsesarbejdet. Som led i den almindelige vedligeholdelse skæres grøde og fjernes aflejringer foran markerede dræn. Ejere og brugere af arealer, der grænser op til vandløb, må tåle, at der udføres vedligeholdelsesarbejder, herunder transport af materialer og maskiner langs vandløbet og over overkørsler. Skader som følge af almindelig kørsel og færdsel til fods langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse kan ikke kræves erstattet, jf. vandløbslovens 28. Vandløbsvedligeholdelsen skal udføres af kvalificeret arbejdskraft, som har gennemgået et åmandskursus, som det, der udbydes af Ferskvandscentret, eller på anden vis kan dokumentere tilsvarende kvalifikationer.

15 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 15 Vandløbsmyndigheden omsætter regulativets bestemmelser til vedligeholdelsesinstrukser for de enkelte strækninger og udøver kontrol med at indstrukserne efterleves. Sne og is er ikke omfattet af begrebet vedligeholdelse af vandløb i vandløbsloven, og vandløbsmyndigheden har ikke pligt til at fjerne sne og is i offentlige vandløb. 4.2 Oprydning I forbindelse med grødeskæring fjernes affald som plastik, sække, cykler, flasker og lignende. Plastik, flasker og lignende fjernes af vandløbsmyndigheden i det omfang, affaldet kan opsamles i almindelige affaldssække. Samtidig fjernes nedhængende og nedfaldne grene samt udskredne brinker, som vil kunne være til gene for vandets frie løb og vedligeholdelse. 4.3 Grødeskæring Grøde i vandløb skæres for at mindske ruheden (den hydrauliske modstand) som skabes af vandplanter og dermed forbedre vandløbets evne til at lede vand. Grøde skæres som beskrevet i de enkelte regulativer med de præciseringer og ændringer, der er anført nedenstående. Grødeskæringen udføres på en måde, der er tilpasset vandløbets karakter, målsætning, bundforholdene og erfaringen med grøde fra tidligere år. På strækninger med godt fald, fast bund med grus og sten, begrænsede mængder grøde og mulighed for god vandløbskvalitet skæres grøde med le eller med motoriserede håndredskaber, således at skæringen kan ske selektivt. På strækninger med mindre fald, blødere bund, eller med kraftigere vegetation af tagrør, pindsvineknop, dunet dueurt, dunhammer eller andre dominerende arter skæres grøden med maskine. Maskine bruges også, hvor der er meget grøde, eller hvor bundforhold, vanddybde eller vandløbets dimensioner vanskeliggør manuel grødeskæring. Maskinen skal være egnet til vandløbets dimensioner, således at vedligeholdelsen bliver så skånsom som muligt. I tilfælde af ekstraordinært behov kan vandløbsmyndigheden beslutte at gennemføre ekstra grødeskæring på udvalgte strækninger efter en konkret vurdering. Det forudsættes, at ekstra skæring ikke vil medføre en ændring af tilstanden i vandløbet, da det ville forudsætte en dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven, såfremt tilstanden af beskyttet natur ændres. Ved grødeskæringen efterlades som hovedregel grødebræmmer langs siderne af vandløbet således, at der dannes en strømrende. Strømrenden skal så vidt muligt skiftevis ligge i vandløbets venstre og højre side med en bølgelængde på gange vandløbets regulativmæssige bundbredde, jf. nedenstående figur. Strømrenden kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil, der slynger sig fra side til side ned igennem vandløbet.

16 16 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE På strækninger med blød bund ændres strømrendens placering fra år til år for at modvirke dannelse af brinkfødder. Figur 3 Strømrenden skal så vidt muligt bugte sig som vist Grøden skæres som beskrevet i de enkelte regulativer, som også angiver bredden på strømrenden. I strømrenden skæres grøden i bund, således at man ikke fremmer arter, der er særligt gode til at tåle skæring. På blød bund fjernes planternes jordstængler i strømrenden så vidt muligt for at sikre, at grødeskæringen har lang virkningstid. I vandløb med flere grødeskæringsterminer skal der som hovedregel gå minimum 3 uger mellem hver skæring. I vandløb med en større bundbredde end 2 meter kan grødeskæringen ske i et netværk, hvis regulativet giver mulighed herfor. Ved netværksskæring efterlades øer af grøde i vandløbet. Herved kan der efterlades langsomt voksende arter, som påvirker vandløbets strømningsmønster og øger variationen. Skæring i netværk er en fordel i vandløb, der skæres flere gange i løbet af sæsonen. Ved fastsættelsen af strømrendebredden i sådanne vandløb tages der hensyn til, at opdelingen i flere strømrender i sig selv giver større hydraulisk modstand. Figur 4 Skæring i netværk kan være en fordel i bredere vandløb Hvor vandløbets faktiske skikkelse er større end den i regulativet fastsatte skikkelse, foretages grødeskæring kun i en strømrende indenfor den regulativmæssige skikkelse.

17 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 17 Der skæres også en strømrende i søer og moser, hvor det er nødvendigt for at opretholde vandløbets vandføringsevne uændret i forhold til vandløbsstrækningen nedstrøms. Tagrør, dunet dueurt, pindsvineknop og andre urter med stive stængler beskæres og bekæmpes i hele vandløbets bredde i forbindelse med vedligeholdelsen. Hvor stivstænglet eller nedhængende vegetation som dunhammer og tagrør kan bevirke en opstuvning af vandet, skæres vegetationen som vist på Figur 2. Figur 2 Skæring af stivstænglet eller nedhængende vegetation 4.4 Bredvegetation Bredvegetationen på sideskråninger og på terrænet langs vandløbet skæres for at pleje nyetableret skyggegivende vegetation, hvor det er nødvendigt af hensyn til sideskråningernes stabilitet, samt hvor skråningsvegetationen kan hæmme vandets frie løb, f.eks. i mindre vandløb. Beskæring af bredvegetationen kan også ske for at fremme ønskede arter i vandløbet ved give mere lys til strækninger, der ligger meget dybt. Uønskede arter som f.eks. kæmpebjørneklo, tagrør, stor nælde, japansk pileurt og rød hestehov samt urter med stive stængler slås i forbindelse med den almindelige grødeskæring op til 2 m fra vandløbskanten, da de kan udkonkurrere andre planter og give øget erosion med tilførsel af sand til vandløbene og forringe vandføringsevnen. Slåning af tagrør på bred og skråninger vil også mindske problemet med tagrør i vandløbet. I forbindelse med vedligeholdelsesarbejder kan vandløbsmyndigheden slå skråningerne for at hindre tilgroning med træer og buske. Invasive arter som kæmpebjørneklo bekæmpes efter de regler, der gælder herom. Vandløbsmyndigheden har ikke pligt til at vedligeholde bræmmen ud over, hvad der kan have betydning for at opfylde regulativets krav til vandføringsevne, og

18 18 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE hvad der følger af vandløbsmyndighedens beslutning om skyggegivende beplantning. Bredejeren har pligt til at bekæmpe flyvehavre indenfor bræmmen. 4.5 Oprensning Formålet med oprensning i vandløb er at sikre, at vandløbets vandføringsevne eller skikkelse opretholdes som fastsat i regulativet for den pågældende vandløbsstrækning med de ændringer, der følger af dette fællesregulativ. Oprensning udføres senest, når vandløbsmyndighedens kontrol viser, at det er nødvendigt i forhold til det enkelte regulativs bestemmelser. Overhængende brinker og huller i bunden skal søges bevaret i den udstrækning, det kan ske samtidig med, at skikkelsen eller vandføringsevnen holdes inden for regulativets krav. Ved oprensning fjernes fortrinsvist sand- og mudder. Sten og grus skal bevares eller genudlægges efter etablering af tilstrækkelige dimensioner. Enkeltliggende sten fjernes kun, hvis de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse, men deres betydning for vandføringsevnen skal indgå i kontrollen af den teoretiske skikkelse eller vandføringsevnen. For regulativer med geometrisk skikkelse skal der sikres tilsvarende plads uden for den geometriske skikkelse, så stenen ikke giver anledning til stuvning. Oprensning foretages i perioden 1. august til 31. oktober, dog kan ikke-målsatte vandløb oprenses indtil 31. marts. Hvis kravet til vedligeholdelse er overskredet, skal oprensning dog ske snarest muligt. Oprensning foretages også i søer og moser, hvor det er nødvendigt for at opretholde vandløbets vandføringsevne uændret i forhold til strækningen nedstrøms. Gennemførelsen af oprensningen afhænger af regulativtypen for det enkelte vandløb. Der forefindes grundlæggende tre typer, geometrisk skikkelse, teoretisk skikkelse og vandføringsevneregulativer. Vandløb med geometrisk skikkelse I vandløb med regulativtypen geometrisk skikkelse skal oprensningen senest ske, når dybden er 10 cm mindre end regulativets dimensioner angiver og ved oprensningen må vandløbet gives indtil 10 cm større dybde end regulativets dimensioner angiver. Hvor de eksisterende regulativer giver mulighed for oprensning indtil 20 cm under regulativmæssig bund, bevares denne mulighed, og oprensning i disse vandløb foretages senest, når bunden er i niveau med regulativets dimensioner. Ved revision af særbestemmelserne i vandløb med regulativtypen geometrisk skikkelse, harmoniseres kriterierne for oprensning, så oprensning sker, når bunden er over regulativmæssig dybde. Ved oprensning må vandløbet gives indtil 20 cm større dybde end regulativet angiver.

19 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 19 Figur 3 Geometrisk skikkelse defineres med bundkote, bundbredde og skråningsanlæg Vandløb med teoretisk skikkelse Der skal senest renses op, når vandspejlet i den opmålte skikkelse er i niveau med vandspejlet i den teoretiske skikkelse med en bundhævning på 10 cm, og der må ikke renses mere op end svarende til, at vandspejlet i den opmålte skikkelse er i niveau med vandspejlet i den teoretiske skikkelse med en bundsænkning på 10 cm. Oprensningen skal understøtte det aktuelle forløb af vandløbets strømrende og tilstræbe et naturligt vandløbsprofil. Figur 4 Et vandløb med et teoretisk skikkelsesregulativ kan antage en anden facon end beskrevet i regulativet, når blot vandløbet har samme vandføringsevne som et vandløb med den teoretiske skikkelse. Vandløbet på figuren kan således opfylde kravet uden, at det mørke område skal fjernes. Vandløb med fastlagt vandføringsevne (QH) Der skal senest renses op, når kontrollen viser, at kravkurven overskrides, og der må ikke renses mere op end ned til vedligeholdelseskurven. Oprensningen skal understøtte det aktuelle forløb af vandløbets strømrende og tilstræbe et naturligt vandløbsprofil. Sandfang Sandfang efterses mindst én gang årligt og oprenses i god tid inden, de er fyldt, da de ellers ikke bevarer funktionen. Rørlagte strækninger Vedligeholdelsen af rørlagte strækninger omfatter rensning af brønde og rørlagte strækninger og disses indløb og udløb, samt udskiftning af beskadigede rør. Normalt betragtes udskiftning af rør på strækninger over 6 meter ikke som vedligeholdelse. Riste i forbindelse med rørlægninger tilses og renses rutinemæssigt.

20 20 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 4.6 Opsamling og bortskaffelse af afskåret grøde og opsamlet fyld Afskåret grøde opsamles løbende og lægges mindst 1 meter fra vandløbskanten. Den opsamlede grøde skal så vidt muligt lægges, så den ikke danner en sammenhængende vold langs vandløbskanten, der kan forringe den naturlige afstrømning fra de tilstødende marker. Ved vedligeholdelse med mejekurv lægges det opsamlede materiale i kanten af en eventuel 2 meter bræmme. Ved håndarbejde kastes den afskårne grøde op over vandløbets kronekant. Stivstænglet vegetation lægges som hovedregel på vandløbets banketter over kronekanten. På strækninger, hvor det ikke er muligt at opsamle grøden løbende, kan man lade grøden drive frit med strømmen og opsamle den på hensigtsmæssige steder. Her gælder der ingen pligt for bredejeren/brugeren til modtagelse og bortskaffelse. Det foretages af vandløbsmyndigheden eller efter aftale med ejeren eller brugeren. Ved gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejder skal de ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt ligeligt på begge bredder af vandløbet. Ensidig oplægning af fyld og grøde m.v. kan dog ske, hvor terræn, bevoksninger eller andre praktiske forhold gør det nødvendigt. Ejere eller brugere af de tilstødende jorder har pligt til at fjerne eller sprede oprenset fyld og grøde fra sædvanlig vedligeholdelse inden den 1. maj hvert år, samt at fjerne opsamlet affald. Fyld og grøde udspredes mindst 2 meter fra vandløbskanten i et højst 10 cm tykt lag. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt grøde eller fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede grøden eller fyldet, kan vandløbsmyndigheden efter rimelig skriftlig varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. Grødeoptagningspladser kan etableres, såfremt det er nødvendigt. Pladserne etableres normalt kun på vandløbets ene side, og nødvendige arealer hertil kan eksproprieres jf. vandløbslovens kapitel 13. Bortskaffelse af grøde fra optagningspladsen påhviler vandløbsmyndigheden.

21 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 21 5 Bredejerforhold 5.1 Hegning Ved afgræsning skal der etableres og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med vandløbet mindst 2 m fra vandløbets øverste kronekant. Ejerne eller brugerne har pligt til at fjerne sådanne hegn inden 2 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt det er nødvendigt af hensyn til maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Hegn langs vandløb skal forsynes med 5 meter brede led af hensyn til vandløbsmyndighedens mulighed for færdsel og arbejdskørsel langs vandløb. Vandløbsmyndigheden kan - uden varsel - på egen bekostning flytte hegn midlertidigt under forudsætning af, at dyr i indhegningen sikres. Eksisterende hegn, som står tættere på øverste vandløbskant, og som er opsat i overensstemmelse med tidligere regulativer er fortsat lovlige. Hvis hegn udskiftes, skal opsætningen ske i overensstemmelse med dette fællesregulativs bestemmelser. Bredejeren har i særlige tilfælde mulighed for at ansøge om dispensation fra bestemmelserne om hegning. Bredejeren har mulighed for at søge om dispensation på konkrete lokaliteter til at anbringe hegn i 2 meter bræmmen. 5.2 Vanding af græssende dyr Bredejere kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbene til græssende dyr. Placeringen af pumpeslangen i vandløbet bør markeres med en pæl eller lignende for at forhindre, at slangen ved et uheld beskadiges i forbindelse med grødeskæringen.vandingssteder må kun etableres med tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Vandingssteder skal udgraves uden for vandløbenes profil og indhegnes og sikres, således at græssende dyr ikke kan træde ud i vandløbet eller træde jord ud i vandløbet. Normalt anbefales mulepumpe for at undgå skader på vandløbet.

22 22 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 5.3 Dræn Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbenes sideskråninger. Bunden af nye drænudløb skal være mindst 20 cm over den regulativmæssige bundkote. Nye drænudløb bør indberettes til kommunen af hensyn til registrering af disse med henblik på, at de medtages ved næste regulativrevision. 5.4 Tilløb og brønde Nye tilløb og tilløb, der reguleres, skal forsynes med en overkørsel med 4 m ovenbredde ved udløbet af hensyn til transport af materiel, der anvendes ved vandløbenes vedligeholdelse. Brønde placeres mindst 8 meter fra vandløbskanten af hensyn til færdsel i forbindelse med vandløbets vedligeholdelse. 5.5 Skader på vandløb eller anlæg Vandløbene med dertil hørende bygværker og afmærkninger mv., må ikke beskadiges. Ved skader på vandløbene, alle former for bygværker og afmærkninger (broer, overkørsler, stemmeværker, brinksikringer m.v., stationeringspæle, spunsvægge, bundpæle, vandstandsskalaer og lignende afmærkning samt måleudstyr) samt dræn- og rørudløb, har den ansvarlige for beskadigelsen pligt til at bekoste retableringen efter aftale med vandløbsmyndigheden. Ved beskadigelse af ovenstående eller hvis der foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i de enkelte vandløbs regulativer eller dette fællesregulativ, kan vandløbsmyndigheden med en rimelig frist meddele påbud om at genoprette den oprindelige tilstand (fysisk lovliggørelse). Er et påbud ikke efterkommet inden for påbuddets frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det nødvendige på den forpligtigedes regning. Sikring af sider og skråninger"vandløb flytter skel", og regulativerne indeholder ikke krav til vandløbets horisontale placering i terrænet. Der er hverken en pligt for vandløbsmyndigheden eller en ret for bredejeren til at etablere nye skråningssikringer m.v., der fastholder vandløbets forløb gennem befæstelse af brinkerne, selvom det kan medføre tab for den enkelte grundejer. På steder, hvor vandløbet har tilbøjelighed til at borterodere skråninger, og hvor dette samtidig skønnes at være uhensigtsmæssigt, kan vandløbsmyndigheden lade foretage sikring af de truede skråninger med sten, faskiner og lignende. Bredejeren har ikke ret til at sikre skråningerne, men må henvende sig til vandløbsmyndigheden, hvis bredejeren mener, der er behov for en sikring.

23 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE Tilsyn Tilsyn udføres af vandløbsmyndigheden eller af personer, som er bemyndiget hertil af vandløbsmyndigheden. Tilsynet kan udføres i forbindelse med tilsyn med vandløbenes generelle tilstand, vandløbsvedligeholdelsen eller konkrete vandløbsprojekter, vandløbssager eller som led i den daglige drift. Vandløbsmyndigheden tilrettelægger selv tilsynet, herunder såvel hyppighed som omfang, men kontrol med skikkelse eller vandføringsevne sker efter de regler, der er fastsat herom. For grænsevandløb mellem 2 kommuner aftales, hvilken kommune der udfører vedligeholdelsen og dermed også udfører tilsynet. Lodsejerne og andre med interesse i vandløbet har mulighed for at anmode vandløbsmyndigheden om, at der afholdes tilsyn, og om deltagelse i tilsyn.

24 24 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 6 Vedtagelse, ikrafttræden og revision Forslag til regulativet har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive evt. indsigelser og ændringsforslag inden XX 20XX. Regulativet er herefter endelig vedtaget på kommunalbestyrelsens vegne af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den XX 20XX. Regulativet træder i kraft 4 uger efter offentliggørelsen. I tilfælde af rettidig klage træder regulativet dog først i kraft, når klagemyndighedens afgørelse foreligger, medmindre klagemyndigheden beslutter andet. Fællesregulativet revideres senest 10 år efter ikrafttræden.

25 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 25 Bilag A Vandløbsfortegnelse

26 26 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE Bilag B Oversigtskort

27 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 27 Bilag C Ordforklaring Anlæg Banket Brink Bræmme Bundbredde Bundkote Grødeskæring Oprensning Sideskråning Strømrende Vandføringsevne Vandløbsbredde Vandløbskant Sideskråningens hældning bestemt som bredde divideret med højde Fladt terræn langs vandløbet. Udtrykket bruges i nogle ældre regulativer. Stejl vandløbsside Terrænet langs vandløbet udenfor vandløbskanten. Vandløbets bredde ved bunden. Begrebet har kun mening, hvor vandløbets profil er veldefineret Koten, hvor den regulativmæssige bundbredde er fastsat Fjernelse af vandplanter fra vandløbets bund og sider Fjernelse af aflejret materiale fra vandløbets bund og sider Skråningen mellem vandløbets bund og vandløbskanten Rende i vandløbet uden, eller med meget lidt, grøde Måles som den vandmængde, vandløbet kan transportere per tidsenhed ved et givet vandspejl Afstanden fra vandkant til vandkant (varierer med vandspejlet) Grænsen mellem sideskråning og det tilstødende flade terræn. Ofte omtalt som vandløbets øverste kant.

28 28 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE Vandløbsside Vandslug Ø Højre og venstre side regnes set i strømmens retning Den vandrette afstand mellem siderne i et bygværk. Udtrykket bruges i nogle regulativer. Indvendig diameter af rør. Udtrykket bruges i regulativerne.

29 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 29 Bilag D Redegørelse