Termisk energilagring i metaller
|
|
|
- Bjarne Schmidt
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015
3 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw
4 h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum (Carnot) η = 1 T C /T H T skal være i K 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% h 0 h 30 h 100 h % 0% T h
5 Lagring af elektricitet som varme Hvorfor lagre elektricitet som varme ved høj temperatur? 1. El kan omsættes til varme (lagres) med 100% virkningsgrad uafhængigt af temperaturniveau 2. Høj temperatur kan give elektricitet med acceptabel effektivitet (η = 1 T C /T H ) 3. Temperaturer karakteristiske for damp-turbiner: Lageret i samspil med eksisterende kraftvarmeanlæg (bedre forrentning af anlægsinvestering). 4. Højere virkningsgrad kan opnås ved også at producere fjernvarme (fx ifm. ovenstående dampturbine. 5. Højtemperaturprocesser vil også være nødvendige i fremtidens energisystem
6 Sensibel / latent lagring Q Sensibel lagring dq Q T C dt T H Latent lagring T T
7 Højtemperaturlagring i dag Behov for lagring især inden for solvarme (CSP) Sensibel lagring lagring ved temperaturændring i lagringsmediet - er mest udbredt, også i stor skala T H Gemasolar, Andalusien 20 MW i 15 timer T C
8 Brændeovn med salthydratlager slow heat release Udfordringer Lav varmeledningsevne Processen er ikke fuld reversibel Termisk ekspansion Underafkøling Teknologisk Institut, Morsø Jernstøberi, & Miljøstyrelsen. (2011). Slow Heat Release - Brændeovn med salthydratlager.
9 Latent lagring i salte ved høj temperatur Ringe termisk ledningsevne PCM: NaNO 3, 83.3kWh/m3 kapacitet: 8.5 kwh Tm=300 C λ=0.5 W/m/K Q Afladning af PCM Laing, D., Bauer, T., Steinmann, W.-D., & Lehmann, D. (2009). ADVANCED HIGH TEMPERATURE LATENT HEAT STORAGE SYSTEM DESIGN AND TEST RESULTS. The 11th International Conference on Thermal Energy Storage, (June), 1-8.
10 Kandidater Saltbad ved høje temperaturer
11 M-PCM: Metaller som PCM PCM T m [C] L fus [kj/kg] K [W/K/ m] 0,8 Cost per unit energy [US$/kWh] KNO 3 - NaNO KNO ,5 Zn AlSi Al Ca Cu Pb
12 Varmelager baseret på et metal Metaller sammenlignet med salte: Varmeledningsevne >100 gange højere end salt Simpelt design for varmeveksler Varmekapacitet relative høj men det er vægten typisk også Stabilitet kongruent smeltning (konstant smeltetemperatur) ingen underafkøling lav termisk ekspansion Afladning (rør til vanddamp) Opladning (f.eks. resistive heating) Højeffektiv isolering Indkapsling (keramisk materiale) PCM (aluminium)
13 Anvendelse af varmelagret Load shifting forskydning af elektricitetsudbud Afladning ved uønsket fald i produktion Bulk power management sæsonlagring af vedvarende energi Opladning af M-PCM vha. vedvarende energikilder Kedel M-PCM lager Turbine Varmeveksler Fjernvarme Kondensator M-PCM lager
14 Varmelagring i metallers faseskift Meget få studier/projekter omhandler lagring af varme i metallers faseskift Radiator til opvarminng af beboelse varme frigøres ved konvektion Wang et al., Experimental research on a kind of novel high temperature phase change storage heater. Energy Conversion and Management, 47,
15 Aluminium som M-PCM Høj temperatur ved faseskift (aluminium smelter ved 660 C) Termodynamisk mere effektiv ved tilbagekonvertering Ideel til elproduktion Stabilitet kongruent smeltning, ingen underafkøling, lav termisk ekspansion Meget høj varmeledningsevne Relativt billig (15kr/kg, svinger dog meget) måske kan Al-skrot bruges Stor erfaring med håndtering Energiindhold: 0,107 kwh/kg / 300 kwh/m 3 ~300 dkk/kwh (lager 7.4 m 3 / 20 ton / 2.2 MWh) El>el effektivtet 40-50% + evt. fjernvarme Levetid: > cykler ok Al stadig intakt ved skrotning Smeltedigel med smeltet aluminium. Røret ned i metallet indeholder en Pt100-føler. Gasfyret aluminium-smelteovn. Ødelagt smeltedigel, materialet er grafitholdigt. Til kabelføring, er modstandsdygtig overfor smeltet aluminium.
16 Eksisterende teknologier Electric Power Research Institute: Electricity Energy Storage Technology Options A White Paper Primer on Applications, Costs, and Benefits, December 2010.
17 Energidensitet sammenligning M-PCM
18 Pris per kwh* Lagerets pris og effektivitet - sammenligning M-PCM Pris per kw
19 Anvendelse High-temperature electrolysis ( C), fx: SOEC, elektricitet brint (Solid oxide electrolyser cell) High-temperature fuel cells, fx.: SOFC, brint elektricitet (solid oxide fuel cell) Dampturbine / ORC Concentrated solar power (CSP) Udballancering af udsving i brændselskvalitet (især affaldsforbrænding) Kogepeak Diverse industrielle processer hvor høj temperatur er krævet (fx bagning, vaskerier, autoklavering, tørreprocesser, raffinering)
20 Mange tak Lars Reinholdt Faglig leder Køle og varmepumpeteknik Aarhus Tlf:
Energilagring i Aluminiums faseovergang
Energilagring i Aluminiums faseovergang Peter Reinholdt, Køle- og varmepumpeteknik 30. november 2017 Projektet og partnerne Forprojekt fra 2014 Støtteprogram: ForskEL Budget, samlet: 2,96 mio. kr. Kører
Bestemmelse af energiindhold i. Højtemperatur energilagre
Bestemmelse af energiindhold i Højtemperatur energilagre Titel: Højtemperatur energilagre Udarbejdet for: Resultatkontrakt A3 MP1.5 Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé 29
Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet
Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets
Lagring i storskala Fra vind til varme til el
Få andel i fremtiden SEAS-NVE.DK 01.09.2017 Lagring i storskala Fra vind til varme til el Af Ole Alm Udviklingschef, SEAS-NVE Danmarks Vindmølleforening, Messe C, Fredericia Få andel i fremtiden SEAS-NVE.DK
Udvikling af langtidsvarmelager til solvarmeanlæg i enfamilieshus
Udvikling af langtidsvarmelager til solvarmeanlæg i enfamilieshus Mark Dannemand Postdoc. Danmarks Tekniske Universitet Institut for byggeri og Anlæg Brovej Bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Phone: 45 25 18
Energilagring House of Energy Aalborg Gigantium, 11. oktober 2016
Energilagring House of Energy Aalborg Gigantium, 11. oktober 2016 Søren Knudsen Kær Department of Energy Technology Aalborg University Fremtidens energisystem Energikonvertering og lagring - El - Varme
Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark
Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems Meitnerstr.
Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems
Driftserfaringer fra storskala varmelagre I Danmark Fra projekterne Måleprogram for store varmelagre I Danmark og Geologisk varmelagring I Danmark støttet af EUDP Dansk Fjernvarme 19.11.2018 Per Alex Sørensen,
Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business
Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss
Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids
Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: [email protected] Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener
SDU og Fyns fremtidige energisystem
SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden
Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden Morten Hofmeister, Daniel Trier og Per Alex Sørensen PlanEnergi Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 1 Regionalmøder 2016 Dansk Fjernvarme 2
Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, [email protected]
Velkommen til Avanceret Energilagring Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, [email protected] Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Se fremad, fremad! Aflur den kommende tid, de veje, den vil bane
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther [email protected] Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning [email protected] Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen
Alkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved
EnergiForsk 2013, Juni 2013, Carsten Vandel Nielsen, Siemens A/S Alkalisk elektrolyse til energilagring Paradigmeskift Udfordringen er net-stabilitet Stor skala VE Uforudsigelig produktion Vind Solfarme
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.
Temperatur stabilisering ved brug af faseskiftende materiale - PCM. Carsten Rode & Amalie Gunner
Temperatur stabilisering ved brug af faseskiftende materiale - PCM Carsten Rode & Amalie Gunner Phase Change Materials latent varme lagring for at opnå større komfort i fx et kontor Picture: BASF Hvad
BESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør)
BESS Projektet Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør) Projekt mål Mål Projektets mål er at opnå erfaring med: Drift af BESS anlæg til fremtidens elnet med en stor andel af fluktuerende
Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1
Kan vi flyve på vind? 05-11-2016 Energinet.dk 1 outline Introduktion Energinet.dk Velkommen til organisk kemi biofuel byggesten Gaslager Mega Mega lager Kan vi få det til at ske? 2 Om Energinet.dk 05-11-2016
Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018
Store varmepumper i industrien Lars Reinholdt 8. November 2018 Indhold Situationen i Danmark Simpelt beregningsværktøj: HP FAT Betydningen for COP af placeringen af varmepumpen Forsknings og udviklingsprojekter
Materialevalg i en energimæssig strategi
Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger
Damvarmelagre Per Alex Sørensen
Damvarmelagre 1 TTES, PTES, BTES og ATES 2 Hvorfor PTES (damvarmelagre) Fordele Hurtig op- og afladning Kan også anvendes som korttidslager Lukket konstruktion Vand som lagermedium betyder god stratifikation
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Milepælene i dansk energipolitik Year Target Political status 2020 50 %
Avanceret energilagring 2015. Trisdag 1. december 2015
Avanceret energilagring 2015 Trisdag 1. december 2015 Hvorfor teste batterier? For at skaffe oplysninger om batteriet, der ikke er tilgængelige på anden måde. F.eks. Overholder batteriet leverandørens
Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi
Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Bioenergiens rolle og carbon footprint i fremtidens danske energisystem
Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
: Afdelingsleder PlanEnergi [email protected] PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven
SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013
SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden
Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1
Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur
Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk
Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk Institut - Baggrund Vedvarende energi skal klare vores
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Svend Erik Mikkelsen, COWI
CITIES Workshop, 6 April 2018, DTU Demonstration of supply systems for heating, cooling and hot water with PVT - solar collectors with build-in PV - heat pump and battery storage Svend Erik Mikkelsen,
Installationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme
Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme 4DH hvad og hvorfor Solvarme Solvarme I fjernvarmen Fremtidens fjernvarme Carsten Bojesen Afdeling for Energiteknik Aalborg Universitet 4. Generation
Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut
Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion
Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima
Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering
Lagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Velkommen til Teknologisk Institut AVANCERET ENERGILAGRING
Velkommen til Teknologisk Institut AVANCERET ENERGILAGRING 2017 2017-11-30 Frank Elefsen, Centerchef Transport og Elektriske Systemer, Teknologisk Institut Hvorfor er der behov for energilagring? VE er
Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund
Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Henrik Stiesdal, 26.02.16 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 1 Bonus, 1981 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 2 Den første brochure, 1981 Stiesdal 2016, All Rights
Drejebog til store varmepumper
Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget
Energforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces
Vedvarende energi i fjernvarmesektoren Dansk Fjernvarme Frank Elefsen, CTO Energy & Climate
Vedvarende energi i fjernvarmesektoren Dansk Fjernvarme 2016-12-19 Frank Elefsen, CTO Energy & Climate [email protected] AGENDA Kort om Teknologisk Institut Udfordringer for mere VE i fjernvarme Eksempler Solvarme
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?
Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne? Per Alex Sørensen SDH Conference Toulouse 17-18 June 2015 1 2 Marstal (1) 1996
Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: [email protected].
Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DU Byg Åbningskonference 01 Elsa Andersen DU Byg Brovej bygning 118 800 Kgs. Lyngby Email: [email protected] Greenlab prøvestande på DU Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
VE til proces Fjernvarme
VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder
Vätgas och Bränsleceller
Vätgas och Bränsleceller Jan de Wit ([email protected]) Henrik Iskov ([email protected]) Mikael Näslund ([email protected]) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Vätgas og brændselscelle aktiviteter i Danmark
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø [email protected]
Spar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Målemæssige udfordringer ved køling med faseskift.
Temadag om Flowmåling i udvikling. Målemæssige udfordringer ved køling med faseskift. Ebbe Nørgaard Teknologisk Institut Køle- og Varmepumpeteknik [email protected] Tlf 72201273 Indhold Relevante
Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING
DANSK BETONFORENING BETONREPARATION OG RENOVERING 2016, 2. FEBRUAR SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING - UDBYGNING AF SKÆRBÆKVÆRKET TIL BIOMASSEPRODUCERET FJERNVARME OMSTILLING AF VARMEFORSYNINGEN I TREKANTSOMRÅDET
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Power-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked [email protected] 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.
Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden
Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden
Allan Mahler [email protected] Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:
Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21
Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende
Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering
Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering med bidrag fra Charlotte Guldager, Marton Major og Søren Erbs Poulsen 1 Indhold Princip med lighedspunkter til dyb geotermi Case Aalborg
Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation
24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation [email protected] 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over
SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre
Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Niels From, PlanEnergi Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre Kolding, den 17. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år
Den almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Forgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Solceller og lagring af elektricitet
Solceller og lagring af elektricitet Et Elforsk-projekt Vedvarende energi skal klare vores el-forsyning (og andet energi) Solcelleanlæg til husholdninger med lagring Lagring af solcelle-el i batterier
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt
Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt ForskEL 6567 Energinet 14. juni 2006 Outline Udførelse Baggrund Elmarkedet og CAES
