OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673)

Transkript

1 1 OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Arkæobotanisk analyse af kornprøver fra to hustomter fra yngre romertid og overgangen til ældre germansk jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr

2 OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673) Arkæobotanisk analyse af kornprøver fra to hustomter fra yngre romertid og overgangen til ældre germansk jernalder Peter Mose Jensen, cand.mag. Indledning Under udgravningerne ved Kielbjergvej Nord, som blev forestået af arkæologerne Jesper Hansen og Michael Borre Lundø fra Odense Bys Museer, fandtes omfattende anlægsspor fra jernalderen. Bl.a. afdækkedes resterne af en del huse og gårdsanlæg 1 I forbindelse med udgravningsarbejdet blev der udtaget et meget stort antal jordprøver til flotering. Disse blev efter den afsluttede udgravning afleveret til Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling til videre analyse. Prøvebehandling De mange jordprøver blev indledningsvist floteret. Floteringen blev foretaget af arbejdsmand Arne Åkjær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsmaskine, som står opstillet på Fyn. Floteringsanlægget består bl.a. af en skråtstillet sliske, i hvis nedre ende den tørrede jordprøve hældes op. Herefter tilføres vand gennem en række dyser. Efterhånden som vandstanden stiger i slisken, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering tørres og gemmes separat. Både floteringsprøverne såvel som restprøverne blev efter flotering sendt til laboratoriet på Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling. Her blev de mange prøver indledningsvist gennemset kursorisk for at vurdere deres potentiale i forbindelse med en egentlig arkæobotanisk analyse 1 Kielbjergvej Nord har museumsjournalnumrene OBM 5491 (Odense Bys Museer) og FHM 4296/673 (Moesgård Museum). Pladsen er beliggende i Ringe sogn, Svendborg amt, har stednr og UTM koordinaterne: / zone 32. 1

3 Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det arkæobotaniske gennemsyn, der efterfølgende blev foretaget af undertegnede, kan ses i tabel 1. Under det kursoriske gennemsyn kunne der umiddelbart erkendes forkullede planterester fra en forholdsvis lang række forskellige dyrkede og indsamlede arter. Hovedsageligt blev der erkendt byg (Hordeum vulgare sp.) Denne kunne i flere tilfælde nærmere bestemmes som avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare), men mulig nøgenbyg (Hordeum vulgare cf. var. nudum) blev dog også observeret. Herudover blev hvede (Triticum sp.) erkendt, dels i form af brødhvede, (Triticum aestivum), men også såkaldt dækket hvede, der består af arterne emmer (Triticum dicoccum), spelt (Triticum spelta) og enkorn (Triticum monococcum) optrådte i en del tilfælde. Af kornsorter skal det endelig nævnes, at rug (Secale cereale) samt havre (Avena sp.) forekom i flere tilfælde. Øvrige dyrkede eller muligvis dyrkede arter, der kunne erkendes i det kursoriske gennemsyn, var hør (Linum usitatissimum), sæddodder (Camelia sativa), samt mulig ært (Cf. Pisum sativum). Rester efter indsamlede arter i form af forkullede nøddeskaller fra hassel, (Corylus avellana) og rodknolde af græsarten draphavre (Arrhenatherum elatius var. bulbosum) blev observeret i en del tilfælde i prøverne. Mens hasselnødder med sikkerhed blev indsamlet til føde i forhistorisk tid, har anvendelsen af draphavrens rodknolde været noget omdiskuteret. Rodknoldene er således spiselige, men optræder også i rituelle sammenhænge i jernalderprøverne, eksempelvis i brandgrave (Henriksen et. al. 2009, Jensen et. al. 2010). Generelt var mængden af forkullede planterester i prøverne begrænset. Der var dog også en del tilfælde, hvor fundmængden var større. Dette gjaldt især prøverne X382-X392, som alle kom fra fyldskifterne til det samme langhus K64. Pga. den store fundmængde i prøverne fra dette hus blev det besluttet at foretage en arkæobotanisk analyse af prøverne herfra. Derudover blev enkelte mere specielle af de øvrige prøver fra lokaliteten analyseret. Her blev X178 valgt pga. indholdet af emmer eller spelt, som er sjældent forekommende kornsorter i fynske jernalderprøver. Endelig blev den mulige ært fra X114 nærmere vurderet. Da denne dog ikke kunne sikkert bestemmes som en dyrket ært, blev X114 ikke videre analyseret, og prøven vil ikke blive omtalt yderligere her. 2

4 Gennemgang af de analyserede prøver X178 Resultatet af analysen af denne ene prøve kan ses i tabel 2. Prøve X178 er udtaget fra fyldjorden til en tagbærende stolpe i langhus K27, som ligger placeret i den nordlige del af udgravningsfeltet (se fig. 1). Der er foretaget to 14 C dateringer af henholdsvis byg (Hordeum vulgare sp.) og emmer/spelt (Triticum dicoccum/spelta) i prøven. Disse giver begge en datering til perioden mellem 223 og 397 e.kr. dvs. yngre romersk jernalder. Det skal indledningsvis nævnes, at da X178 kun repræsenterer en enkelt prøve fra K27, er prøveanalysen velegnet til generelle udtalelser omkring agerbruget i perioden på pladsen. Den har til gengæld kun meget begrænset værdi i forbindelse med udtalelser omkring f.eks. funktionsområder i K27. Som det fremgår af tabel 2, består X178 overvejende af forkullede rester fra dyrkede arter. Ukrudt optræder kun i små mængder. Ukrudtet forekommer især i form af hvidmelet gåsefod (Chenopodium album) samt almindelig spergel (Spergula arvensis). Disse to arter vokser ofte som ukrudt sammen med kornet på marken. Samlet set tyder det således på, at i hvert fald en del af ukrudtet i prøven repræsenterer rester af markukrudt, der er blevet bragt ind i hus K27 sammen med afgrøderne i prøven. Da mængden af ukrudtsfrø i X178 er begrænset i forhold til mængden af dyrkede afgrøder, tyder det på, at det har været de rensede afgrøder, man har haft i huset. Af dyrkede arter optræder der et forholdsvis bredt udvalg af kornsorter i X178. Mest almindelig er byg (Hordeum vulgare sp.). Da en del af bygkernerne nærmere kunne bestemmes som avnklædt byg, er det efter al sandsynlighed udelukkende denne bygsort, som har været til stede i prøven. Hvede fandtes også i X178 formodentlig i form af enten emmer (Triticum cf. dicoccum) eller spelt (Triticum cf. spelta). Kernerne fra disse to sorter er yderst vanskelige at skelne fra hinanden, hvilket også var tilfældet ved kernerne fra X178. I de fleste tilfælde kan de to sorter kun adskilles sikkert ud fra avnbaserne. Heldigvis fandtes der enkelte avnbaser i X178, og da en enkelt af disse kunne bestemmes som emmer, er det sandsynligt, at kernerne i prøven også tilhører denne art. Emmer optræder kun sjældent i prøver fra yngre romersk jernalder. Enkelte undtagelser forefindes dog, som eksempelvis ved Gudme IV, også fra Fyn, hvor arten optrådte i nogen mængde (Robinson et. al. 2009). Rug (Secale cereale) optrådte i små mængder i X178. Denne kornsort findes sandsynligvis som dyrket afgrøde for første gang i Danmark i perioden omkring yngre romersk jernalder (Mikkelsen & Nørbach 2003), men forekommer også sporadisk før dette tidspunkt. I de tidligste fund repræsenterer den dog sandsynligvis ukrudt i andre afgrøder (Jensen & Andreasen 2011). Selv om antallet af rugkerner i X178 kun er lille, er antallet af kerner set i forhold til mængden af ukrudt dog forholdsvis stort. Dette kan indikere, at rugen i X178 repræsenterer en dyrket sort. Med forbehold for de få rugkerner fra Kielbjergvej Nord, kan rugfundet således repræsentere et af de allertidligste tegn på dyrkning af rug herhjemme. En sidste mulig dyrket sort i X178 er havre (Avena sp.). Da der imidlertid kun fandtes enkelte kerner af denne kornsort i prøven, er det dog vanskeligt at afgøre, om havren har været dyrket, især set i lyset af, at det ikke kunne fastslås, om havrekernerne tilhørte dyrket havre (Avena sativa) eller ukrudtsarten flyvehavre (Avena fatua). 3

5 Fig. 1. Placering af X178 i udgravningsfeltet K64 I alt 12 prøver blev analyseret fra det treskibede langhus K64, som lå placeret godt og vel midt i udgravningsfeltet og syd for K27. Den nærmere placering kan ses på fig. 2, og de udtagne prøver kan ses på fig. 3. To af prøverne fra K64 (X383 og X390) er 14 C dateret på henholdsvis avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare) og byg (Hordeum vulgare sp.) til perioden mellem 211 og 434 e.kr. Resultatet af analyserne af de 12 prøver fra huset kan ses i tabel 3. Det skal indledningsvis nævnes, at K64 under udgravningen er tolket som en brandtomt. Denne tolkning understøttes dels af de store mængder trækul i de arkæobotaniske prøver men også af, at der fandtes forslagret organisk materiale i varierende mængder i samtlige prøver fra tomten. Forslagringen af organisk materiale sker ved meget høje temperaturer (op imod C alt afhængig af brændingsomstændighederne), hvilket eksempelvis let kan forekomme i brandtomter. Organiske slagger vil derfor ofte optræde i store mængder i arkæobotaniske prøver fra nedbrændte huse. 4

6 Fig. 2. Placeringen af K64 i udgravningen Fig. 3. K64 med indtegnede jordprøver 5

7 Tolkningen af K64 som brandtomt betyder, at der er gode chancer for, at en stor del af de forkullede planterester i tomten er rester af de planter, som har befundet sig i tomten lige præcis på tidspunktet for branden. På fig. 4 ses fordelingen af de analyserede kornkerner samt ukrudtsfrø ned igennem brandtomten. Vedrørende tolkningen af denne figur skal det nævntes, at alle ukrudtsfrø er medregnet i lagkagediagrammerne, mens ikke nærmere identificerede rester af dyrkede arter er udeladt. Af denne grund kan ukrudt fremstå som mere fremtrædende, end de i realiteten er set i forhold til de dyrkede arter. Ligesom det var tilfældet ved X178, består prøverne i K64 af en blanding af dyrkede arter og ukrudtsfrø. Forholdet imellem de to grupper varierer noget prøverne imellem, men generelt dominerer resterne af dyrkede arter i prøverne. Den klart mest fremtrædende dyrkede art i K64-prøverne er byg. Langt hovedparten af de nærmere identificerede bygkerner er avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare). Enkelte kerner tilhører godt nok mulig nøgenbyg (Hordeum vulgare cf. var. nudum). De lave forekomster af denne bygsort tyder dog på, at disse udgør tilfældige indslag i prøverne. Byg findes overalt i K64, men dominerer især i den vestlige ende af tomten og er i denne ende særligt fremtrædende i prøverne fra det yderste, vestlige stolpesæt. Da ukrudtsmængden i prøverne på dette sted (X382 og X383) er meget lille, tyder det på, at man har haft oplagret eller har arbejdet med renset byg i denne del af huset. Tolkningen af byggen som renset understøttes af, at byggen langt overvejende består af kerner. Der optrådte kun sporadiske spor af bygavner. Hvede (Triticum sp.) fandtes også i en del af prøverne fra K64, men som regel i små mængder. Det er derfor vanskeligt at vide, hvor stor betydning hveden har haft som afgrøde for beboerne i dette hus. Et antal hvedekerner kunne nærmere bestemmes som brødhvede (Triticum aestivum), men enkelte avnbaser viser dog, at også dækket hvede, sandsynligvis i form af emmer (Triticum cf. dicoccum) og spelt (Triticum cf. spelta), er repræsenteret. Ligesom hvede optræder rug (Secale cereale) og havre (Avena sp. ) i relativt små mængder i prøverne. Disses afgrødemæssige betydning for husets beboere er derfor, ligesom det var tilfældet med hveden, vanskelig at vurdere. Mht. til havren skal det dog nævnes, at der i X383 fandtes en enkelt avne fra dyrket havre (Avena sativa). Det kan således fastslås, at den dyrkede havresort med sikkerhed var til stede på lokaliteten. Af mulige dyrkede arter ud over kornsorter fandtes der både dyrket hør (Linum usitatissimum) og sæddodder (Camelina sativa) i K64 prøverne. Det vides, at de olieholdige frø fra disse to arter blev udnyttet i jernalderen. Mht. sæddodder er denne art dog i nyere tid bl.a. kendt som en hyppig ukrudtsart i hørmarker (Brøndegaard 1979, Körber-Grohne 1995). Af denne grund er arten vanskelig at tolke som dyrket, når den som det er tilfældet på Kielbjergvej Nord optræder sammen med hør og i små mængder. Hørfrø optræder til gengæld i nogen mængde i enkelte prøver. Da hør er mest fremtrædende i X392 og X393 i den østligste del af K64, tyder det på, at der har optrådt en større eller mindre portion af hør på dette sted i huset, da dette nedbrændte. I tre prøver fandtes et enkelt fragment af forkullet nøddeskal fra hassel (Corylus avellana). De tre fragmenter ligger relativt spredt ud over husets plan, men tyder på, at der også har foregået indsamling af hasselnødder på stedet. Det er ligelededes muligt, at det ene frø af hyld (Sambucus nigra) indikerer indsamling af hyldebær. Med kun et enkelt forkullet fragment af denne art (i X392) er en decideret indsamling dog vanskelig at fastslå med sikkerhed. 6

8 Fig. 4. Fordeling af de analyserede dyrkede arter samt ukrudt i K64 7

9 Som tidligere nævnt optrådte forkullede ukrudtsfrø i varierende mængder i prøverne i forhold til resterne af dyrkede afgrøder. Ingen prøver indeholdt dog store mængder ukrudtsfrø. De hyppigst forekommende ukrudtsfrø i prøverne er især fra gåsefod (Chenopodium sp.), som formodentlig nærmere bestemt er hvidmelet gåsefod (Chenopodium album). Denne art er en typisk markukrudt, især på velgødede vårsædsmarker (se plantebeskrivelsen nedenfor). Andre almindelige ukrudtsarter i prøverne er bleg-/ferkenpileurt (Persicaria maculosa/lapathifolia) og snerlepileurt (Fallopia convolvulus). Frø fra almindelig spergel (Spergula arvensis), snerre (Galium sp.) og græs (Poaceae) forekommer dog også i nogen grad i flere prøver. I forbindelse med Peter Hambro Mikkelsens analyser af plantefund fra sydvestjyske jernudvindingsovne fra yngre jernalder blev det konstateret, at arter som hvidmelet gåsefod, bleg-/ferskenpileurt og almindelig spergel var hyppigt forekommende ukrudtsarter i bygfund, der tolkes som vårafgrøder (Mikkelsen 2003: ). Det er sandsynligt, at de forkullede frø af f.eks. hvidmelet gåsefod i bygprøverne fra Kielbjergvej Nord har hørt til byggen i prøverne som markukrudt, og at byggen, ligesom det sandsynligvis var tilfældet i Sydvestjylland, var dyrket som vårafgrøde. For Kielbjergvej Nords vedkommende kan sammenhængen mellem enkelte ukrudtsarter og kornsorter dog ikke fastslås med sikkerhed, pga. sammenblandingen af flere forskellige dyrkede arter i prøverne. Det er således ikke muligt sikkert at tilknytte bestemte ukrudtsarter til specifikke dyrkede arter. Afslutning De arkæobotaniske analyser fra Kielbjergvej Nord føjer nye interessante aspekter til vores viden om det fynske agerbrug omkring overgangen til germansk jernalder. Dels skal det fremhæves, at analyserne fra K64 indeholder ny information omkring, hvor man har håndteret sine afgrøder i husene med koncentrationer af byg i vest og hør i øst. Herudover viser afgrødefundene bl.a. indikationer på en meget tidlig udnyttelse af rug (Secale cereale) og en sen udnyttelse af emmer (Triticum diococcum) og evt. også af spelt (Triticum cf. spelta). De øvrige dyrkede arter i prøverne er ganske normale for periodens plantefund. Selv om prøverne fra de to analyserede tomter K27 og K64 varierer noget mht. planteindhold, er det et gennemgående træk ved prøverne, at de består af et relativt bredt udvalg af dyrkede arter. På dette punkt ligner prøverne fra Kielbjergvej Nord meget de danske arkæobotaniske prøver fra ældre jernalder, herunder bl.a. på Fyn (Jensen et al. 2011). Prøver fra den ældre jernalder er således ligesom Kielbjerg Nord prøverne karakteriseret af mange forskellige afgrøder, både generelt og på de enkelte lokaliteter. Et bredt udvalg af dyrkede arter giver dels en agerbrugsmæssig sikring hvis én afgrøde slår fejl, lykkes en anden måske. Dels giver mange forskellige afgrøder også bedre mulighed for udnyttelse af den opdyrkede jord. Ved at veksle mellem forskellige afgrøder kan man f.eks. bedre udnytte jordens næringsværdi fuldt ud og evt. opdyrke en given mark i længere tid inden braklægning. Herudover kan man udnytte de mange arters forskelligeartede krav til jordbundsforhold og opdyrke mere afvekslende jordtyper, end det ellers var muligt. Selv om rugens forekomst på Kielbjergvej Nord således peger fremad i tid, er der altså flere træk ved sammensætningen af prøverne, som peger bagud mod ældre jernalders agerbrugssystem. 8

10 Planterne de dyrkede og indsamlede arter Avena sativa L. Almindelig Havre cm høj. Optræder ofte sammen med Flyvehavre. (Hansen 1993) Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Martsapril. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland (Hansen 1993) Hordeum vulgare L. Seksradet byg (nøgen + avnklædt) cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Mossberg & Stenberg 2005) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993) Secale cereale L. Almindelig Rug. Højde cm. Højden har ændret sig på grund af avling, se f.eks. Tvengsberg (Hansen 1993) Triticum aestivum L. Brødhvede. Triticum dicoccum L. Emmer. Triticum spelta L. Spelt. Højde cm. (Hansen 1993) Identificerede planter Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med Hørplanten. Er tæt forbundet med hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950) Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante, dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj, omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) 9

11 Sambucus nigra L. Almindelig Hyld. Busk op til 8 meters højde, blomstrer juni-august. Næringsrig bund, skove, krat, hegn og ruderater. (Hansen 1993) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Agerjord, især næringsfattig bund. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Svært adskillelige planter Avena fatua L. Flyvehavre cm ( cm) høje, omkring 450 frø (250 frø) pr. plante. Blomstring og frømodning juni-august. I reglen sommerannuel, frøene spirer overvejende om foråret sammen med kornet. Optræder mest ondartet i vårsædsmarken, kan reducere udbyttet med op til 50%. Kornmarker, vejkanter og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Høst 1982) og Avena sativa L. Dyrket havre (se under dyrkede og indsamlede arter. Euphrasia, Øjetrøst og Odontites Rødtop Persicaria maculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolia L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Stellaria. Cf. Fladstjerne og. Cerastium. Cf. Hønsetarm Usikker bestemmelse Bromus cf. secalinus L. Hejre cf. Rug-Hejre cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-juli. Overvintrende enårig, og udviklingen falder nogenlunde sammen med rugens frømodning. Tidligere en meget almindelig og besværlig ukrudtsplante, der fortrinsvis forekom i vintersæd hos rugen. Optræder især besværligt i våde eller fugtige pletter i rugmarken, og især i fugtige år, og da Rug-Hejre bedre tåler fugtige marker, får denne ofte overtaget, og kan betragtes som den egentlige afgrøde. Samtidig har Rug-Hejrens evner til at klare sig bedre end den bevirket, at man troede rugen kunne forvandle sig til 10

12 Rug-Hejre. Ruderater, rugmarker. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Cf. Calluna vulgaris (L.) Hull. Cf. Hedelyng cm, blomstrer august-september. Flerårig. Heder, klitheder, hedemoser, tørre dele af højmoser. (Hansen 1993) Galium cf. boreale L. Snerre cf. trenervet snerre cm. Blomstrer juliaugust. Optræder typisk på overdrev, skrænter og kratbevoksede skovenge (Hansen 1993) Galium cf. rotundifolium L. Rundbladet snerre cm. Flerårig. Blomstrer juni-juli. Optræder typisk i mosrige blandingsskove (Mossberg & Stenberg 2005) Cf. Polygonum aviculare L. Cf. Vej Pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædsmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Cf. Potamogeton. Cf. Vandaks Cf. Potentilla. Cf. potentil Cf. Urtica dioica L. Cf. Stor Nælde cm høj. Omkring frø pr. plante. Blomstrer juli-august. Skadelig i varige græsmarker på muldrig eller moseagtig jord. Askeskove, hegn, vejkanter, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. (se Avena sativa og Avena fatua ovenfor) Bromus sp. Hejre sp. Carex sp. Star sp. Chenopodium sp. Gåsefod sp. Fabaceae. Ærteblomstfamilien. Galeopsis sp. Hanekro sp. Galium sp. Snerre sp. Geranium sp. Storkenæb sp. Poaceae. Græsfamilien Ranunculus sp. Ranunkel sp. Rumex sp. Skræppe sp. 11

13 Litteraturliste Brøndegaard, V.J. 1979: Folk og Flora, vol. 2. Rosenkilde og Bagger. Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København. Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. Henderson, J., R. C. Janaway & J. R. Richards 1987: Cremation slag: a substance found in funerary urns. I: A. Boddington, A.N. Garland & R.C. Janaway: Death, Decay and Reconstruction Approaches to Archaeology and Forensic Science. Manchester University Press. Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag. Henriksen, M.B., P.H. Mikkelsen & T. Bartholin 2009: Bestemmelser af makrofossiler fra Brudager-gravpladsen og Makrofossilanalyserne i perspektiv. I: M.B. Henriksen: Brudager Mark. En Romertids Gravplads nær Gudme på Sydøstfyn, bd. 1. Odense Bys Museer, s Jensen, P. M., M.H. Andreasen & P. H. Mikkelsen 2010: Bulbous oat grass a magic plant in prehistoric Jutland and Funen. I: C. Bakels, K. Fennema, A. W. A. Out & C. Vermeeren: Van Planten en Slakken, Of Plants and Snails. A Collection of Papers Presented to Wim Kuijper in Gratitude for Forty Years of Teaching and Identifying. Sidestone Press, s Jensen, P.M. & M.H. Andreasen Afsnit om agerbruget. I: Mikael H. Nielsen (red.) M.B. Lundø & K.G. Therkelsen: Fyn i Fortiden Det levede liv 500 f.kr 150 e. Kr. Forlaget Odense Bys Museer, s Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Körber-Grohne, U. 1995: Nutzpflanzen in Deutschland von der Vorgeschichte bis heute. Nikol Verlagsgesellschaft mbh & Co. KG. Hamburg. Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave, pp Mikkelsen, P. H. & L.C. Nørbach 2003: Drengsted. Bebyggelse, Jernproduktion og Agerbrug i Yngre Romersk og Ældre Germansk Jernalder. Jysk Arkæologisk Selskab Mossberg, B., L. Stenberg & S. Ericsson 2005: Den Store Nordiske Flora. G.E.C. Gads Forlag. København. Tvengsberg, P.M. 1995: Rye and swidden cultivation tillage without tools. Tools & Tillage. Vol. VII: 4, s

14 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 10 Nej 1 0 XX 24 Nej 1 0 XXX Byg 42 Nej 0 0 XX Uforkullet tørv 43 Nej 0 0 XX Uforkullet tørv. Flere forkullede kviste 44 Nej 0 0 XX Meget uforkullet tørv 45 Nej 0 0 XX Uforkullet tørv 55 Nej 0 0 XX 56 Nej 0 0 X 57 Nej 0 0 X 62 Nej 0 0 X 63 Nej 0 0 X 64 Nej 0 0 X 69 Nej 0 0 XX 76 Nej 0 0 X 77 Nej 1 0 X Rug 78 Nej 5 0 XXX 81 Nej 0 0 XXXX 82 Nej 0 0 X 83 Nej 0 0 X 84 Nej 0 0 XXXXX 85 Nej 0 0 XXXX 88 Nej 0 0 XX 89 Nej 0 0 X 96 Nej 0 0 XXXX 97 Nej 5 0 XXX Byg. Havre 99 Evt XXXX Byg. Emmer/spelt? 114 Ja <5 0 XXXX Ært? 116 Evt XXXX Emmer/spelt? 117 Ja XXXX Hvede (bl.a. brødhvede). Byg 122 Evt XXXXX Rug. Havre 129 Nej 0 0 XXXX 130 Evt XXXXX Byg. Hvede. Rug 131 Nej <5 0 XXXX Byg 132 Evt XXX Byg. Emmer/spelt? 133 Nej <5 0 XXX 134 Nej 5 0 XX 135 Evt XXX Byg. Rug? 138 Nej 0 0 XXXXX 141 Nej 0 0 X 146 Nej <5 0 XXX Byg. Forslagret organisk materiale 147 Nej 5 5 XXXX 148 Nej 0 0 XXXX Noget forslagret organisk materiale 154 Nej 1? 0 X 156 Nej 0 0 XX 157 Nej 0 0 X 158 Nej 0 0 XXX Tabel 1. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

15 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 159 Nej 0 0 XXX 160 Nej 0 0 XXX 161 evt. 5 20* XXXXX Byg. *Hasselnøddeskaller 165 Nej 0 0 X 166 Nej <5 0 XXX Byg 167 Nej 20 5 XXXX Byg 168 Nej 0 0 XXXXX 169 Nej <10 0 XXXX Rug 170 Evt XXXX Byg. Rug 175 Nej <5 0 XXXX Byg 176 Nej <5 0 XXX 177 Nej 0 0 XX 178 Ja XXX Byg. Emmer/spelt 179 Evt XXX Avnklædt byg 182 Nej 2 0 XX Byg 183 Nej 0 0 XX 184 Nej 5 0 XXXX 1 stk rug erkendt 185 Nej 2 0 X 187 Nej 1 0 X 188 Nej 0 0 XXX 189 Nej 0 0 XX 191,1 Nej 10 0 X Byg 191,2 Nej <5 0 X Byg 192 Nej 0 0 X 193 Nej 0 0 XXX 194 Nej 2 0 XX Byg 195 Nej 0 0 X 199 Nej 0 0 XX 200 Nej 0 0 XXX 201 Nej <5 0 XXXX Byg 202 Nej 0 0 XX 203 Nej <5 0 XX Byg 204 Nej 0 0 X 205 Nej 0 0 X 206 Nej 0 0 X 207 Nej 0 0 X 208 Nej 0 0 X 209 Nej 0 0 X 210 Nej 0 0 XXX 212 Nej <5 0 XXX Byg 213 Nej 0 0 X 214 Nej 0 0 X 215 Nej 0 0 XX 216 Nej 0 0 XXX 217 Nej 0 0 X 218 Nej 0 0 X Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

16 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 219 Nej 1 0 XXX 220 Nej <5 <5 XXX 221 Nej 1 0 XXX 222 Nej 0 0 XXXXX 223 Nej 1 0 XX Rug 224 Nej 1 0 XXX Byg 225,1 Nej 0 0 XX 225,2 Nej <5 0 XXX Byg 226 Nej 0 0 X Byg. 227 Nej 0 0 XX 228 Nej 0 0 XX 229 Nej 0 0 XXX 230 Nej 0 0 X 231 Nej 0 0 X 232 Nej 2 0 X Byg 233 Nej 0 0 XX 234 Nej 0 0 X 235 Nej 0 0 XX 236 Nej 0 0 X 237,1 Nej 5 0 XXXX Byg 237,2 Nej <5 0 XXX Rug 238 Nej 0 0 XX 239 Nej 0 0 XX 240 Nej 0 0 XX 241 Nej 0 0 X 242 Nej 0 0 X 243 Nej 0 0 X 244 Nej 0 0 XX 245 Nej 0 0 X 246 Nej 0 0 X 247 Nej 0 0 X 248 Nej 0 0 X 249 Nej 0 0 XX 250 Nej 0 0 XXX 251 Nej 0 0 X 252 Nej 0 0 XXX 253 Nej 0 0 XX 254 Nej 0 0 XX 255 Nej 0 0 XXX 256 Nej <5 0 XXX 261 Nej 0 5 XXXXX Forslagret organisk materiale 262 Nej 1 0 XXX Havre? 263 Nej 5 0 XXX Byg 264 Nej 0 <5 XX 265 Nej 2 0 XX 1 stk. mulig emmer 266 Nej <5 <5 XX Byg. Rug? Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

17 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 267 Evt. <5 <5 XX Draphavre. Byg 268 Nej 0 1 XX Draphavre 269 Nej 5 0 XXX Rug. Byg 270 Nej 2 0 X 271 Nej <10 0 XXX Byg. Havre/hejre 272 Evt XXX Havre. Byg 273 Nej 1f. 0 X 274 Nej 1 1 XX Hasselnøddeskal 277 Nej 0 0 XXXX 278 Nej 0 0 XXX 279 Nej 0 0 XX 279 Nej 0 0 XX 280 Nej 0 0 XX 281 Nej 0 0 XX 282 Nej 0 0 XX 283 Nej <5 0 XX Byg 284 Nej 0 0 XX 285 Nej 0 <5 X 286 Nej 1 0 XX 287 Nej 0 0 XXX 289 Nej <5 0 XXXX Byg 290 Nej 0 0 XXXX 291 Nej <5 <5 XXX Hasselnøddeskal. Byg 292 Nej 0 0 X 293 Nej <5 0 XX 295 Nej <5 0 X 296 Evt XXXX Byg. Hasselnøddeskaller 297 Nej 5 0 XXXX 298 Evt XXXX Avnklædt byg. Enkelt rug 299 Nej 0 0 XXX 300 Nej 0 0 X 301 Nej <5 0 X 302 Nej 0 0 X 303 Nej 5 0 XXXXX Byg 304 Nej 0 0 XX 305 Nej 0 0 XXXXX 306 Nej 0 0 X 307 Nej 5 0 XXXX Byg 308 Nej 5 0 XXXX Byg 309 Nej <5 <5 XXX Byg. Hør 310 Nej 0 0 XXX 311 Nej 0 0 X 314 Nej 0 0 XX 315 Nej 0 <5 X 316 Nej 0 0 X 317 Nej 0 1 X Draphavre Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

18 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 318 Evt XXXX Byg 319 Nej 0 5 XX 320 Nej 0 0 XXX 321 Nej 0 10 XXX 322 Nej 0 0 XXXX 323 Nej <5 <5 XXX 324 Nej 0 0 X 327 Nej 0 0 X 333 Nej <5 1* XXXX *Hasselnøddeskal. Byg 334 Nej 5 5 XX Avnklædt byg. Nøgenbyg? 335 Evt XXXX Avnklædt byg. Stor speltlignende hvedekerne. Hasselnøddeskal 336,1 Nej 10 0 XXX Rug. Byg. Hvede? 336,2 Nej 0 <5 X 337 Nej 0 <5 X 338 Nej <10 <5 XX Byg 339 Nej <5 0 XXX Byg 340 Nej 1 0 X Byg 341 Nej 0 0 X 342 Nej 1 <5 XXX 343 Nej 0 0 XXX 344 Nej 0 0 X 346,1 Evt XXX Byg 346,2 Evt XXX Byg 347 Evt XXX Byg. 1 hvede erkendt 348 Nej 0 0 XXX 349 Nej 1f. 0 X 353 Evt. <10 <10 XXX Hør 354 Nej XXX Byg. Hvede? 359 Evt XXXXX Byg. Havre. Sæddodder 368 Nej 0 0 XX 369 Nej 0 0 XX 370 Nej 0 5 XXX Stort ærteblomstfrø 371 Nej 0 0 X 372 Nej 0 0 X 373 Evt. 5 1 XXX Byg. Havre. Draphavre 374 Nej 0 0 XXX 375 Nej 2 0 X Byg 376 Nej <5 0 XX Byg 378 Nej 0 0 X 379 Nej 0 0 X 380,1 Nej <5 0 XXXXX Byg. Noget forslagret organisk materiale 380,2 Nej <5 0 XXX Byg 382 Ja 75 0 XXXX Avnklædt byg 383,1 Ja >300 få XXXXX Byg, bl.a. avnklædt. Enkelte havre 383,2 Nej 1 0 X Byg 384 Ja XXXX Byg. Brødhvede Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

19 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 385 Ja XXXXX 1 stk. draphavre. Byg 386 Nej 5 0 XXXXX Byg. Forslagret organisk materiale. 387 Evt XXXXX Byg. En del forkullet organisk materiale 388 Nej 5 5 XXXXX Byg 389 Nej <5 <5 XXXX Byg. Forslagret organisk materiale 390 Nej 10 0 XXXX Hvede (enkorn?). Byg. Forkullede strå 391 Evt XXXXX Avnklædt byg. Rug. Havre. Forslagret organisk materiale 392 Ja 75 0 XXXXX Byg. Forkullet strå. Forslagret organisk materiale 393 Ja XXXX Byg. Hør. 1 brødhvede. Havre? 400 Evt. <10 <5 XXX Byg. Rodknold? 401,1 Evt. 50 få XXXXX Avnklædt byg 401,2 Nej 5 0 XXX Byg 402 Evt XXXX Byg. Hvede 403 Evt XXXX Byg. Forslagret organisk materiale 404 Evt XXX Havre. Hvede. Byg 405 Evt. 5 <5 XXX Hvede (emmer?). Byg 406 Nej 0 0 XX 407 Nej 10 5 XXXX Byg 408 Evt XXXX Byg bl.a. avnklædt. Enkorn? Emmer? Havre 409 Nej 1 cf.* 0 X *Korn el. græs 410 Nej 0 0 X 411 Nej 0 0 X 412 Nej 0 0 X 413 Nej 1 0 X Rug? 414 Nej 0 1 X Draphavre 415 Nej 0 1f. X Draphavre 416 Nej 0 0 X 417 Nej <5 0 XXX 418 Nej 0 1 XX 1 draphavre 419 Nej 1? 0 X 420 Nej 0 0 X 421 Nej 0 0 X 422 Nej 0 0 X 423 Nej 0 0 X* *Meget lidt trækul 424 Nej 0 0 X Meget lidt trækul 425 Nej 0 0 XXX 426 Nej 0 0 X 427 Nej 0 0 XXX 428 Nej 0 0 XXX 429 Nej 0 0 X 430 Nej 0 0 X 431 Nej 0 0 XX 432 Nej 1 0 X 433 Nej <5 0 X Byg 434 Nej 0 0 X 436 Nej 0 0 XX Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

20 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 437 Nej 0 0 XX 438 Nej 0 0 XXX 439 Nej 0 0 XXX 440 Nej 0 0 XX 441 Nej 1 0 XX 442 Nej 0 0 X 443 Nej <5 0 XXX Byg 444 Nej 0 0 X 445 Nej 0 0 X 446 Nej 0 0 X 447 Nej 1 0 X 448 Nej 0 0 X 449 Nej 1 0 X Rug? 450 Nej <5 0 XXX 451 Nej 0 0 XXX 452 Nej 1* <5 X *Kornavne. 1 draphavre 453 Nej <5 0 XXXX 454 Nej 5 5 XXX Byg 455,1 Nej <5 0 XXX 455,2 Nej <5 <5 XXX Byg 456 Nej 0 0 X 457 Nej <5 0 XXXX Byg 458 Nej 0 0 X 459 Nej 0 0 X 460 Nej 1f. 0 X 461 Nej 0 0 X 462 Evt XXX Byg. Hvede 466 Nej <5 0 XX Byg 467 Nej 0 0 XXX 468 Nej <5 0 XX Byg 469 Nej 0 0 XX 470 Nej 2 0 XX Byg 471 Nej 0 0 XX 486 Nej <5 <5 X 491 Nej 0 0 XXXX 492 Nej 0 0 XXXX 493 Nej 0 0 X 494 Nej 0 0 XX 495,1 Nej 0 0 X 495,2 Ja <5 0 XXX Ært el. draphavre (dårlig bevaring) 496 Nej 0 0 X 497 Nej 0 0 X 498 Nej 0 0 X 499 Nej 0 0 X 501 Nej 0 0 X 502 Nej 0 0 X Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

21 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 503 Nej 0 0 X 504 Nej 0 0 X 505 Nej 0 0 X 506 Nej 0 0 X 507 Nej <5 0 X 508 Nej 0 0 X 509 Nej 1? 0 X 510 Nej 0 0 X 511 Nej 0 0 X 512 Nej 0 0 X 513 Nej 0 0 XX 514 Nej 0 0 X 515 Nej 0 0 X 516 Nej 0 0 X 517 Nej 0 0 X 520 Nej 0 0 XXX 521 Nej 0 10 XXXX 522 Nej 0 0 XXXX 523 Nej 0 1 X Draphavre 524 Nej 0 0 XX 525 Nej 0 <5 XX 526 Nej 0 0 X 527 Nej 0 <5 X 528 Nej 0 0 X 529 Nej 0 0 X 530 Nej 0 0 X 533 Nej <5 <5 XXX Byg. Hasselnøddeskal 534 Nej 0 0 XXXXX 535 Nej 0 0 X 536 Nej <5 0 X Byg 537 Nej 0 <5 X 538 Nej 0 0 X 539 Nej 0 0 XXXX 540 Nej 0 0 X 541 Evt XXXX Byg. Generelt dårlig bevaring 542 Nej 0 0 XXX 543 Nej 0 0 XXX 544 Nej 1 0 X Flere knæ fra kornstrå 545 Nej 1 0 X Hvede (brødhvede?) 546 Nej <5 0 XXX Byg 547 Nej 1 0 X 550 Nej 0 0 X 551 Nej <5 0 XX 553 Nej 0 1 X Draphavre? 554 Nej <5 0 XXX 556 Nej 0 0 X Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

22 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 557 Nej 0 0 X 558 Nej 0 0 X 559 Nej <5 0 X 560 Nej 0 0 XX 563 Nej 0 0 X Draphavre 564 Nej 0 0 X 568 Evt. 30 <10 XXX Mest byg. 1 hvede. Havre 569 Evt XXXX Byg. Hvede (bl.a. emmer/spelt) 570 Nej 1 0 XXX 571 Nej 0 0 X 572 Nej 0 0 XXX 573 Nej 0 0 XX 574 Nej 0 0 X 575 Nej 0 0 X 576 Nej 0 0 X 577 Nej <5 0 XXXX 578 Nej 0 0 XXX 579 Nej 0 0 X 580 Nej <5 0 X Byg 581 Nej 0 0 X 582 Nej 0 0 XX 583 Nej <5 0 XXX 584 Nej 0 0 X 585 Nej 0 0 X 586 Nej 0 <5 X 587 Nej 0 0 X 588 Nej 0 1 X 589 Nej 0 0 X 590 Nej 0 0 X 591 Nej 0 0 XX 592 Nej 0 1 X Draphavre 593 Nej 1 0 XX Byg 594 Nej 0 0 X 607 Nej <5 0 XXX Byg 612 Nej <5 5 XXXX Byg 614 Nej 0 0 XX 617 Nej 0 0 XX 618 Nej 5 0 XXX Byg 619 Nej 0 0 XX 623 Nej 0 0 XX 624 Nej 0 0 X 625 Nej 1 1* XX *Draphavre 626 Nej 0 0 X 627 Nej 0 0 XX 628 Nej 1? 0 X Havre/hejre 634 Nej <10 0 XXXX Byg. Rug Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM

23 EGNET TIL ANTAL X-NR. ANALYSE? KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 635 Evt XXX Byg 637 Nej <5 0 XXX Hvede 638 Nej 0 0 XXXX 639 Nej 0 1 XXX Draphavre 640 Nej <10 <10 XXXX Byg. Rug 654 Nej 5 10 XXXX Byg 657 Nej <10 5 XXX Byg. Emmer/spelt 658 Nej 0 0 XX 659 Nej <5 0 XXX Byg 660 Nej 1f. 0 X 677 Nej <5 <5 X 678 Nej 0 0 XX 679 Nej <5 10 XXX Hasselnøddeskal. Havre? 680 Nej 0 0 XXX 681 Nej 0 0 XXXX 685 Nej 0 5 XXX 686 Nej <5 0 XXXX Byg 687 Nej <5 <5 XXX 688 Nej <5 <5 XX Draphavre? 689 Nej <5 0 XXX Enkelte forkullede lyngstængler el. forslagret organisk materiale 690 Nej 0 0 XX 692 Nej <5 0 XXXXX Byg. Generelt små trækulsstykker 693 Nej 0 0 XXXXX 694 Nej 0 0 XXXXX 698 Nej 0 1 XXX Draphavre 699 Nej 0 <5 XX 700 Nej 1 5 XXXX Byg 713 Nej <5 0 XX Byg 714 Nej <5 0 XXX 715 Evt XXXXX Byg 716 Nej <5 <5 XXX 719 Nej 0 0 XXXX 728 Nej 0 0 XXX 924 Nej 0 0 X Tabel 1 fortsat. Det kursoriske gennemsyn fra OBM 5491 Note til tolkningen af tabel 1. Trækulsmængden er i prøverne markeret ud fra et subjektivt skøn hvor ét X=mindste mængde og fem X`er markerer største mængde trækul. 22

24 X-NR: 178 X-NR Floteret (ml) 88 Floteret (ml) Analyseret (ml) 85 Analyseret (ml) Avena sp. kerner 3 Havre sp. kerner Cerealia indet. Kerner f. Korn ubestemmelige, kerner Hordeum vulgare var. vulgare. kerner 43+2f. Avnklædt byg, avner Hordeum vulgare cf. var. vulgare. kerner 6 Byg cf. Avnklædt byg, kerner Hordeum vulgare sp. kerner 61+1f. Byg sp. kerner Hordeum vulgare sp. avner 1~3 Byg sp. avner Secale cereale 11+2f. Rug Cf. Secale cereale 1 Cf. rug Triticum dicoccum/spelta, kerner 12 Emmer/spelt, kerner Triticum cf. dicoccum, kerner 3 Hvede, cf. emmer, kerner Triticum dicoccum, aksled 1~2 Emmer, aksled Triticum cf. dicoccum, aksled 1~2 Hvede. cf. emmer, aksled Triticum sp. kerner 8 Hvede sp. kerner Carex sp. 2 Star sp. Chenopodium album 4 Hvidmelet gåsefod Poaceae 2 Græsfamilien Rumex sp. 1 Skræppe sp. Spergula arvensis 5 Almindelig spergel Forslagret organisk materiale Meget lidt Forslagret organisk materiale Brændt knogle 1f. Brændt knogle Forkullede planterødder 5f. Forkullede planterødder Forkullede strå/plantestængler 10f. Forkullede strå/plantestængler Trækul (X-XXXXX) XXXXX Trækul (X-XXXXX) Tabel 2. Analysen af X178 Noter til tabel 2: Cf. markerer, at pågældende planterest ligner, men ikke med sikkerhed tilhører nævnte art. Plantenavne adskilt af skråstreg viser, at der er forskellige tolkningsmuligheder for planteresten. Sp. markerer, at en planterest kan bestemmes overordnet til slægt men ikke nærmere til art. Elementer markeret med X er viser mængden af elementerne ud fra et subjektivt skøn. Ét X=laveste mængde og fem X er=højeste mængde. 23

25 X-NR: X-NR Floteret (ml) Floteret (ml) Analyseret (ml) Analyseret (ml) Avena sativa, kerner 1(2) Dyrket havre, kerner Avena sativa, avner 1~1(2~2) Dyrket havre, avner Avena sp. kerner 2+1f. 2(4) 7 2+1f Havre sp. kerner Avena cf. kerner 5+1f.(10+2f.) 2 1 Havre cf. kerner Camelina sativa Sæddodder Cerealia indet. Kerner f f.( f.) 22+17f f f f. 13+2f. 9+18f f. Korn ubestemmelige, kerner Hordeum vulgare cf. var. nudum. kerner Byg cf. nøgenbyg, kerner Hordeum vulgare var. vulgare. kerner 74+4f. 136(268) Avnklædt byg, avner Hordeum vulgare var. vulgare. avner 2~2(4~4) 5 Avnklædt byg, kerner Hordeum vulgare cf. var. vulgare. kerner 25+4f. 64(128) Byg cf. Avnklædt byg, kerner Hordeum vulgare sp. kerner 88+16f f.(207+16f.) 42+1f. 64+4f Byg sp. kerner Hordeum vulgare sp. avner 1~3(2~6) 1 Byg sp. avner Linum usitatissimum f. 24 Almindelig hør Cf. Linum usitatissimum 1 2+1f. Cf. Almindelig hør Secale cereale 1 2 Rug Cf. Secale cereale 2(4) Cf. rug Triticum aestivum, kerner Brødhvede, kerner Triticum dicoccum/spelta, kerner Emmer/spelt, kerner Triticum cf. dicoccum, aksled 1~1 Hvede. cf. Emmer, aksled Triticum cf. spelta, aksled 1~1 Hvede. cf. Brødhvede, kerner Triticum sp. kerner 12 1f Hvede sp. kerner Cf.Triticum sp. kerner 2(4) 1 Cf. Hvede sp. kerner Corylus avellana (skaller) 1f. 1f. 1f. Hasselnød (skaller) Noter til tabel 3: Cf. markerer, at pågældende planterest ligner, men ikke med sikkerhed tilhører nævnte art. Plantenavne adskilt af skråstreg viser, at der er forskellige tolkningsmuligheder for planteresten. Sp. markerer, at en planterest kan bestemmes overordnet til slægt men ikke nærmere til art. Elementer markeret med X er viser mængden af elementerne ud fra et subjektivt skøn. Ét X=laveste mængde og fem X er=højeste mængde. Ved prøver med mængdeangivelser med tal i parentes er der analyseret en repræsentativ delprøve men ikke hele prøven. Her viser tal i parantes det anslåede totale antal planterester i prøven, mens tal uden for parentes viser antallet af reelt analyserede planterester i den undersøgte delprøve. Tabel 3. Analyserne fra K64. De udnyttede arter 24

26 X-NR: X-NR Floteret (ml) Floteret (ml) Analyseret (ml) Analyseret (ml) Bromus cf. secalinus 1f. Hejre cf. rughejre Bromus sp. 1 Hejre sp. Bromus/Avena 1f. Hejre/havre Cf. calluna vulgaris, stængel 1f. Cf. hedelyng, stængel Carex sp. 1 Star sp. Chenopodium cf. album 28+2f. 5+3f.(6+3f.) 15+7f f. 4 Gåsefod cf. hvidmelet gåsefod Chenopodium album f Hvidmelet gåsefod Chenopodium sp. 23(24) 21+5f f. 6+2f. 1 3 Gåsefod sp. Euphrasia/Odontites 1 Øjentrøst/rødtop Fabaceae 1f. Ærteblomstfamilien Fallopia convolvulus 3+2f. 2(3) 3+1f Snerlepileurt Cf. Fallopia convolvulus 1 Cf. Snerlepileurt Galeopsis sp. 2+2f Hanekro sp. Galium cf. boreale Snerre cf. trenervet snerre Galium cf. rotundifolium 1 Snerre cf. rundbladet snerre Galium sp Snerre sp. Geranium sp. 1 Storkenæb sp. Persicaria maculosa/ lapathifolium Cf. Persicaria maculosa/ lapathifolium 8+2f Bleg-/fersken-pileurt 2(3) Cf. bleg-/ferskenpileurt Plantago lanceolata Lancetvejbred Tabel 3 fortsat. Ukrudt 25

27 X-NR: X-NR Floteret (ml) Floteret (ml.) Analyseret (ml) Analyseret (ml) Poaceae Græsfamilien Cf. Poaceae 1 Cf. græsfamilien Cf. Polygonum aviculare 1 Cf. vejpileurt Cf. Potamogeton 2 Cf. vandaks Cf. Potentilla 1 Cf. potentil Ranunculus sp. 1 Ranunkel sp. Rumex sp. Skræppe sp. Rumex acetosella 1 Rødknæ Sambucus nigra 1 Hyld Spergula arvensis f. 1 2 Almindelig spergel Cf. Spergula arvensis 1 Cf. almindelig spergel Cf. Stellaria 1 Cf. fladstjerne Stellaria/Cerastium 1 Fladstjerne/hønsetarm Cf. Urtica dioica 1 Cf. Stor nælde Frø, indet Frø, ubestemmelige Forslagret organisk materiale Lidt En del En del En del Rigtig meget Rigtig meget Lidt Meget Lidt Meget En del Lidt Forslagret organisk materiale Forkullede planterødder 1 Forkullede planterødder Forkullede strå/plantestængler 19f. 10f. 4f. 4f. 1f. Forkullede strå/plantestængler Forkullede korn?strå 3f. 1f. 4f. 1f. 1f. 1f. Forkullede korn?strå Trækul (X-XXXXX) XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX XXXXX Trækul (X-XXXXX) Tabel 3 fortsat. Ukrudt og øvrige elementer 26

28 27