Finanspolitisk holdbarhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanspolitisk holdbarhed"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat

2 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse af finanspolitisk holdbarhed er at vurdere udviklingen i de offentlige finanser over tid med udgangspunkt i den aktuelle indretning af velfærdsordninger, skattesystem m.m. og forventede udviklingstræk i demografi m.m. Ved finanspolitisk holdbarhed forstås, at forventede skatteindtægter (inklusiv bloktilskud fra Danmark m.m.) vil kunne dække udgifterne i den offentlige sektor. Kravet er ikke, at indtægter og udgifter nødvendigvis skal balancere hvert eneste år, men at der skal være en sådan balance over tid. Ved fravær af finanspolitisk holdbarhed vil udgifterne systematisk overstige indtægterne, hvilket vil lede til gældsætning og dermed et nødvendigt behov for reformer, dvs at den aktuelle politik og indretning af velfærdssamfundet kan ikke videreføres. Såfremt kravene til finanspolitisk holdbarhed er opfyldt, vil det være muligt at videreføre den eksisterende politik. En analyse af finanspolitisk holdbarhed er ikke en prognose for den fremtidige udvikling, men et beslutningsværktøj for at vurdere behovet for økonomiske reformer. Holdbarhedsanalyser kan ligeledes benyttes til at analysere effekterne af foreslåede eller planlagte økonomiske reformer for de offentlige finanser, eller effekter af ændringer i den økonomiske situation (f.eks. igangsættelse af et storskalaprojekt). Det er vigtigt at tilrettelægge den økonomiske politik sådan, at der sikres finanspolitisk holdbarhed. Herved sikres en balance mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor og dermed en stabil udvikling uden gældsopbygning og utilsigtet omfordelingen mellem generationer. En holdbar finanspolitik er samtidig et signal til omverdenen om, at den offentlige økonomi bliver styret ansvarligt og kontinuerligt. En vurdering af den finanspolitiske holdbarhed er baseret på en fremskrivning af økonomien og stiller høje krav til model, data og antagelser. Fremskrivningen baseres på et strukturelt/konjunkturneutralt år og forventninger til den langsigtede udvikling i prisniveau og produktivitet samt befolkningsudviklingen. Usikkerheden i forbindelse med vurderingen af offentlige indtægter og udgifter øges væsentligt med tidshorisonten, da tiltag, reformer, innovation, klimaforandringer og tekniske fremskridt kan give kvantespring til både indtægter og

3 udgifter. Af denne årsag er de foretagne analyser her baseret på en vurdering frem til år Valget af slutår påvirker analyserne og derfor analyseres finanspolitisk holdbarhed ofte uden eksplicit slutår. Sådanne analyser stiller imidlertid store krav til fremskrivningerne og derfor er der her valgt at operere med et givet slut år og med fokus på profilen for de offentlige finanser. Grønlands Statistik fremskriver befolkningsudviklingen frem til 2040 og dette er sat til slutåret. Der pågår løbende et udviklingsarbejde af holdbarhedsmodellen. I tidligere analyser af finanspolitisk holdbarhed fra Økonomisk Råd blev fremskrivningerne i den finanspolitiske holdbarhedsmodel baseret på det seneste offentliggjorte regnskabsår, hvilket betød, at eventuelle udsving i indtægter eller udgifter i det aktuelle år slog ud i den efterfølgende fremskrivningsperiode. De væsentligste ændringer er sket i opbygningen af den kortsigtede fremskrivning, hvor modellen nu er opdelt i tre prognose år og et strukturelt konjunkturneutralt år, som fremskrivningen så baseres på. Derudover er der sket en niveaumæssig forskydning, idet salg af varer og tjeneste går fra at være en positiv indtægt til en negativ udgift. Det har den fordel at posterne nu kan aflæses direkte fra de relevante konti i statistikken Offentlige finanser (Grønlands Statistik, 2012) Prognoseår og strukturår i de nye holdbarhedsberegninger Selve modelberegningerne er i årets rapport blevet ændret, så der i højere grad end hidtil er forsøgt at tage hensyn til nyere information fra regnskaber, budgetter mv. om udviklingen i en række større udgifts- og indtægtsposter i 2012, 2013 og Det betyder, at de offentlige underskud i disse år nu får en betydning via lavere nettorenteindtægter fremadrettet for opgørelsen af den finanspolitiske holdbarhed. Det er nyt i forhold til tidligere og er en kvalitetsforbedring af beregningerne, som imidlertid ikke har væsentlig betydning for fremskrivningerne af de offentlige udgifter og indtægter frem mod De langsigtede og modelbaserede fremskrivninger af offentlige indtægter og udgifter starter nu i 2015 i holdbarhedsberegningerne. Det betyder, at 2015 antages at være et såkaldt konjunkturneutralt år, hvor produktionen og beskæftigelsen er på et normalt niveau, og

4 hvor den offentlige saldo er på sit strukturelle niveau og ikke bliver påvirket af ekstraordinære forhold. Hvor det har givet mening, er de offentlige indtægter og udgifter målt som andel af BNP i det konjunkturneutrale år 2015 blevet fastlagt som et simpelt, uvægtet gennemsnit af disse poster i årene 2007 til Bloktilskuddet er fremskrevet selvstændigt og i tråd med Selvstyreaftalen, jf. nedenfor. Det er vurderingen, at den offentlige saldo i det konjunkturneutrale år 2015 cirka vil være i balance, og det er også udgangspunktet for beregningen af den finanspolitiske holdbarhed i GØR rapporten. Når de offentlige finanser alligevel ikke er langtidsholdbare, skyldes det alene, at befolkningsudviklingen med de nuværende velfærdsstandarder presser udgifterne op, og at indtægterne ikke kan følge med op Antagelser bag modellen De underliggende antagelser om de langsigtede trends er en inflationsrate på 1,75% og produktivitetsvækst på 1,5% over hele perioden og derved uændret fra tidligere analyser. Bloktilskuddet reguleres efter Selvstyreloven, der fastlægger de økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle danske pris- og lønindeks (PL-indekset) på finansloven det pågældende år. PL-indeks beregnes som et vægtet gennemsnit af stigningen i lønninger (60 pct.) og forbrugerpriser (40 pct.). I holdbarhedsberegningen fremskrives bloktilskuddet med udgangspunkt i løn- og prisstigningerne i den seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi (Konvergensprogram 2013). Grønlands Statistik udarbejder befolkningsfremskrivningen med antagelser om en samlet fertilitet på 2,269 (2,305 for kvinder født i Grønland). Den samlede fertilitet forventes at falde til 2,187 (2,273 for kvinder født i Grønland) over 10 år, hvorefter niveauet antages at holde sig konstant. Dødeligheden beregnes baseret på de seneste 5 år, hvor middellevetiden forventes at stige med 5,6 år for mænd født i Grønland og 4,6 år for kvinder. Se for mere information.

5 I den langsigtede fremskrivning af indtægter og udgifter er alene indregnet effekter af vedtagen politik. Forslag til reformer, der på længere sigt kan styrke de offentlige finanser og holdbarheden, bliver af forsigtighedshensyn ikke medregnet. 2. Ændringer i den finanspolitiske holdbarhedsmodel 2.1. Demografi Den finanspolitiske holdbarhedsmodel er baseret på de samlede offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen af indtægter er baseret på nationalregnskabet og består primært af bloktilskud, overførsler fra udlandet, samt skatter og afgifter. Udgifter bliver delt op i offentligt forbrug og offentlige overførsler. Offentligt forbrug fordeles ud på poster, der kan identificeres i nationalregnskabet og publikationen Offentlige udgifter (Grønlands Statistik, 2012). Dette drejer sig blandt andet om sundhed, kultur, undervisning, sygdom og invaliditet, alderdom samt familie og børn. Overførsler består af alderspension, førtidspension, arbejdsmarkedsydelser ved ledighed, hjemsendelse, sygdom, offentlig hjælp, barselsdagpenge, børnetilskud, boligsikring og uddannelsesstøtte. De respektive poster fremskrives med befolkningsprofilen for de relevante aldersgrupper. Derved slår en voksende ældrebefolkning igennem på især alderspensioner, sundhed og alderdom.

6 Figur 1 Forsørgerbrøken Befolkningsprofilen har kun ændret sig marginalt fra fremskrivningen i Derved er der ikke den store ændring i modellen grundet ændringer i befolkningsfremskrivningen. Udviklingen i forsørgerbrøken viser til gengæld, hvordan forsørgerbrøken er på sit laveste lige nu (den potentielle arbejdsstyrke størst), og herefter vil forøges betydeligt. Det vil sige, at der bliver færre i den potentielle arbejdsstyrke til at forsørge og flere uden for den potentielle arbejdsstyrke, der skal forsørges. De stigende udgifter skal desuden sammenholdes med den ændrede profil af de ikke-erhvervsaktive, som primært bliver ældre fremfor yngre. En aldrende befolkning lægger et pres på især sundhedsydelser og pensioner. Niveauet for sundhedsydelser i Grønland er stadigt lavere end i mange andre lande, jf. (Deloitte, 2010). Dette kan fremadrettet forventes at udløse et pres for forbedringer på sundhedsområdet og dermed en udgiftsudvikling, der overstiger forudsætninger i holdbarhedsanalysen. Omvendt forventes der også en befolkning, der er mere orienterede mod deres sundhedstilstand og påvirket af sundhedsforebyggende indsatser, hvilket vil dreje i retningen af en sundere livsstil og befolkning. En generelt forbedret helbredstilstand, herunder blandt ældre (såkaldt sund aldring ), har en dæmpende effekt på udgiftspresset indenfor sundhedssektoren. Fremskrivningen af offentligt forbrug af sundhed er dermed muligvis undervurderet. Omvendt forventes der også en befolkning, der er mere observante på deres sundhedstilstand og sundhedsforebyggende

7 indsats, hvilket vil dreje i retning af en sund aldring, som også ses i andre vestlige lande. En sund aldring er lagt ind i modellen, som en lavere stigning i sundhedsudgifter ved en stigning i alder. Hvert femte år bliver befolkningen et år yngre vurderet ud fra aldersafhængige sundhedsomkostninger. Dette har en dæmpende effekt på udgifterne, som stiger mindre end ældrebefolkningen. Sund aldring giver også en højere forventet levealder. Derved er stigende pensionsudbetalinger en stor del af de stigende udgifter, idet pensionister lever længere. En tilsvarende stigende pensionsalder kunne være med til at give et bidrag til en reduktion af det samlede finanspolitiske holdbarhedsproblem Resultater af Holdbarhedsberegningerne Figur 3Figur 2 viser, hvordan udgifterne vil stige over de kommende år med den nuværende indretning af velfærdsordningerne. Af fremskrivningen fremgår det, at udgifterne fortsat både vil ligge over indtægter og stige mere end indtægter, så finansieringsgabet øges. Stigningen i udgifter og faldet i indtægter skyldes en kombination af udviklingen på flere poster. På udgiftssiden er det først og fremmest udgifter til sundhedsydelser, alderspensioner samt sociale omkostninger i forbindelse med alderdom og såsom hjemmepleje og alderdomshjem der vokser over perioden. Figur 2 Indtægter og Udgifter Figur 3 Indtægter og Udgifter

8 Med de nye beregninger i GØR rapport kan holdbarhedsindikatoren opgøres til ca. -5,75 pct. af BNP. Det betyder, at hvis de offentlige finanser frem mod 2040 varigt blev forbedret med 5,75 pct. af BNP, så ville de samlede indtægter netop svare til de samlede udgifter frem mod I tidligere rapporter fra Økonomisk Råd har holdbarhedsindikatoren været lidt mere negativ mellem -7,9 pct. og -6,5 pct. af BNP. Når den genberegnede holdbarhedsindikator er knap så negativ hænger det primært sammen med ovenstående antagelse om balance mellem indtægter og udgifter i det konjunkturneutrale år Som nævnt indledningsvist er en analyse af finanspolitisk holdbarhed ikke en prognose, men et beslutningsværktøj for at vurdere behovet for reformer. Der er i de senere år ikke truffet beslutning om reformer, der kan bringe landet tættere på finanspolitisk holdbarhed. Den langsigtede finanspolitiske udfordring er uændret i forhold til tidligere vurderet af Økonomisk Råd. Størrelsesordenen af finansieringsbehovet svarer til en permanent forbedring af de offentlige finanser på op mod 1 mia. kr DA, DAU og Offentlige Finanser Holdbarhedsmodellen trækker på data fra Offentlige Finanser (Grønlands Statistik, 2012) som er baseret på nationalregnskabspraksis med et balanceprincip på aktiver og passiver. Derved bliver der også taget højde for beholdninger, så udlån og investeringer indgår som aktiver på balancesiden og ikke udelukkende likviditetsstørrelser, hvor udlån og investeringer posteres som en likvid udskrivning samme år. Finanspolitikken styres i praksis primært efter to konti; Drift og Anlæg (DA) og Drift, Anlæg og Udlån (DAU). DA saldoen angiver indtægter og udgifter for drift og anlæg i samme år. Udlån fremgår ikke på denne konto. DAU er opgjort så udlån også indgår som en negativ postering. DA kontoen tager derved ikke højde for udsving i anlægsomkostninger fra år til år. DAU-saldoen tager yderligere ikke højde for rente og afdrag på udlån. Derved vil de to saldi 1 Med BNP-niveau på 13,4 mia.kr. vil en holdbarhedsindikator på -7,5 pct. betyde at finansieringsbehovet netop er 1 mia.kr. Holdbarhedsindikatoren skal generelt fortolkes forsigtigt og flere forhold gør at holdbarhedsudfordringen er forsigtigt beregning med Økonomisk Råds metode. For det første antages balance på saldoen i det konjunkturneutrale startår for beregningerne. For det andet indebærer det faste slutår for beregningerne (i 2040), at holdbarhedsudfordringen reelt undervurderes, jf. GØR (2010). Samlet set er det derfor fortsat vurderingen, at Grønland har et holdbarhedsproblem, og at størrelsesordenen af dette finansieringsbehov er op mod 1 mia. kr

9 komme til at svinge meget fra år til år afhængigt af niveauet for nyinvesteringer, udlån og afdrag. Forskellen på DAU og DA er nettoudlån til Nukissiorfiit, Royal Greenland og Kommunerne. Dvs. de udlån som med stor sandsynlighed bliver tilbagebetalt. Nettoudlån til uddannelsesstøtte, ESU mv. er dermed med i både DA og DAU. Offentlige Finanser (Grønlands Statistik, 2012)( Offentlige Finanser ) baseres på internationale nationalregnskabsprincipper, hvor beholdningsstørrelser og strømstørrelser opgøres hver for sig. Dette betyder, at der er en vis forskel fra DA- og DAU-resultaterne til Offentlige Finanser. Derfor vil der være en forskel på selvstyrets regnskaber og opgørelsen af selvstyrets indtægter og udgifter i de Offentlige Finanser, som følge af indskud i og udbytte fra aktieselskaber, lån til kommunerne, uddannelsesstøttelån, ESU-lån, BSU- lån, salg af boliger, anlægsudgifter samt anlægsudlån til den selskabslignende sektor. Renter og afskrivninger indgår som indtægter/udgifter i Offentlige Finanser, mens afdrag på udlån ikke indgår. Baseret på DA og DAU saldoen kan der derfor blive ført en politik med balance på budgettet, mens holdbarhedsmodellen viser, at den samme finanspolitik er uholdbar på længere sigt. Tabel 1 Udviklingen i landskassens hovedposter ifølge forslag til finanslov for 2014 Mio.kr., årets priser R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 FL2013 FFL2014 BO2015 BO2016 BO Driftsudgifter i alt 2.786, , , , , , , , , ,7 2.Lovbundne udgifter i alt 836,5 850,3 852,0 870,2 878, , , , , ,8 3.Tilskud 1.591, , , , , , , , , ,8 4.Anlægsudgifter i alt 929,5 807,7 719, ,0 968,6 779,4 739,6 639,1 555,2 545,2 5.Indtægter i alt , , , , , , , , , ,5 6. Faktisk DAU (1)+(2)+(3)+(4)-(5) -317,1-945,9-2,0-155,6-64,6-113,5-76,3-62,8 106,3 171,0 7. DA saldo 94,0 515,0-207,0-49,0-149,0-1,0 102,0 108,0-98,0-153,0 8. netto udlån Nukissiorfiit 223,0 132,0 223,0 277,4 247,6 153,5 18,3 10,6 5,2 0,1 9. stigning i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden 88,0 45,0-214,0 148,0-149,0-100,0-100,0-100,0-100,0-100,0 10. DAU korrigeret (6) + (9) -229,1-900,9-216,0-7,6-213,6-213,5-176,3-162,8 6,3 71,0 Tabel 2 viser udvalgte indtægter og udgifter fra forslaget til finanslov for 2014., hvor det ses at 11 pct. af udgifterne er anlægsudgifter.

10 Tabel 2 Udvalgte poster for indtægter og udgifter i forslag til finanslov 2014 Forslag til Finanslov 2014 Indtægter Mio. kr. pct. Udgifter Mio. kr. pct. Bloktilskud fra Staten 3642,2 55 Driftsudgifter 2807,8 42 Direkte skatter 1034,8 16 Bloktilskud til kommuner 1147,4 17 Tilskud ekskl. bloktilskud til Indirekte skatter 897,9 14 kommuner 933,5 14 Fiskeri- og partnerskabsaftaler med EU 326,8 5 Lovbundne udgifter 1052,8 16 Øvrige indtægter 703,0 11 Anlægsudgifter 739,6 11 Indtægter i alt 6604,8 100 Udgifter i alt 6681, Konklusion på den finanspolitiske holdbarhed Skatte- og velfærdskommissionen kom i 2011 med en række anbefalinger til reformer, der er nødvendige for at opnå en holdbar langsigtet finanspolitik. Den demografiske udvikling fører til en stigning i de offentlige udgifter. Derudover er der brug for at løse de samspilsproblemer Skatte- og Velfærdskommissionens påpegede i 2011, for derigennem at øge arbejdsudbuddet og dermed mindske gabet mellem indtægter og udgifter. Den samlede konklusion er, at den førte finanspolitik kombineret med den demografiske fremskrivning fører til uholdbar udvikling i de offentlige finanser.

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge

Analyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Oversigt over resuméer

Oversigt over resuméer Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013

Fastsættelse af udgiftslofter for maj 2013 Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-17 17. maj 2013 1. Sammenfatning Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd

Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)

Regler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fastsættelse af udgiftslofter

Fastsættelse af udgiftslofter d. 8.10.2013 Steffen Lind Udkast Fastsættelse af udgiftslofter Dette notat skitserer, hvordan udgiftslofterne er fastsat. Beskrivelsen er baseret på det materiale, Finansministeriet har offentliggjort,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Holdbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard

Holdbarhed og kommunerne. Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 2015 Søren Bjerregaard Holdbarhed og kommunerne Økonomisk Råds miniseminar 24. februar 215 Søren Bjerregaard 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen

Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en

Læs mere

Finanspolitisk styring i Danmark

Finanspolitisk styring i Danmark Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget

Læs mere

Overordnede mål for den økonomiske politik

Overordnede mål for den økonomiske politik Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund

Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks

Analyse. Den finanspolitiske regning i børneværelset. 29. maj Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Analyse 29. maj 2017 Den finanspolitiske regning i børneværelset Af Niels Storm Knigge og Philip Henriks Finansministeriet har i forbindelse med Konvergensprogram 2017 (KP17) indført et supplerende, generationsneutralt

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal

Læs mere