Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Transkript

1 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012

2 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu) 3. Mellemfristet plan (2020 plan) 4. Finanspolitisk holdbarhed 2

3 2020-planen Ramme for finanspolitikken i de kommende år 3

4 2020-planens udgangspunkt Finanspolitisk holdbarhed Tilpasningen af finanspolitikken frem mod 2020, skal sikre at finanspolitikken er (mindst) holdbar Finanspolitisk holdbarhed indebærer, at uændret serviceniveau pr. person (relativt til indkomsten) uændret niveau og dækning af overførselsindkomst (relativt til indkomst). Dog ændres pensionsaldre som følge af Velfærdsaftale og Tilbagetrækningsaftale uændret beskatning kan fastholdes uden at den offentlige gæld løber løbsk 2020-planen oversætter dette til et krav til den offentlige saldo i 2020 Konkret er målsætningen, at der skal være balance på den offentlige saldo i

5 Budgetlov og forsigtighedsprincip Forsigtighedsprincip: Indtægter fra reformer kan ikke anvendes før reformen er vedtaget i folketinget 5 Bemærk, forsigtighedsprincippet siger ikke nødvendigvis, at pengene ikke kan bruges før de kommer ind Budgetlov: Fastlægger rammer for udgifterne, som sikrer, at udviklingen i den offentlige saldo er afstemt med det mellemfristede mål og sikrer, at det strukturelle underskud ikke overstiger ½ pct. Grundlæggende sikrer budgetloven sammenhæng mellem udgifter og indtægter i et enkelt år Budgetlov og forsigtighedsprincip til sammen: Fastlægger at udviklingen i de offentlige udgifter på tilpasse sig indtægterne. Når en reform er vedtaget og indtægterne har vist sig kan udgifterne forøges

6 Mellemfristet plan efter Budgetlov og forsigtighedsprincip Metode Finanspolitisk holdbarhed mv. fører til et krav til strukturel saldo i 2020 (pt. balance) Budgetlov fastsætter krav til strukturel balance på det offentlige budget (maksimalt underskud -½ pct.) Udviklingen i overførselsindkomst som følge af demografi (og konjunktur). Herunder inklusiv effekten af eventuelle reformer Uændret skattepolitik Giver en grænse for væksten i det offentlige forbrug i planperioden Væsentligt mere forpligtende end tidligere styring Manglende reformer fører automatisk til lavere offentlig forbrugsvækst 6

7 Finanspolitiske strategier i Danmark fra 2005-plan til den nye 2020-plan 7

8 Befolkningsændringer - Velfærdskommissionen 8

9 Ændringer i forsørgerforholdet Uden for arbejdsstyrke 9

10 Befolkningsændringer - Velfærdskommissionen Uden for arbejdsstyrke Arbejdsstyrke 2002: 2,6 mio. 2002: 2,8 mio : 2,8 mio. 2040: 2,5 mio.

11 Balancen i den sociale kontrakt (velfærdskommissionen) vending af trends Arbejds- Markedsdeltagelse 11 0 indgang Tilbage- Levetid trækning

12 Nettobidrag til den offentlige sektor over livet (for generationen født i 2012) kr, 2012-niveau FMs 2020-forløb med tilbagetrækning DREAMs standardforløb med tilbagetrækning, uden mervækst DREAMs standardforløb med tilbagetrækning, med mervækst 12

13 Finanspolitiske strategier i Danmark II: planen Velfærdskommissionen: Finansieringsproblemet er permanent problemet er ikke primært knyttet til generationernes størrelse men til væksten i levetiden for ældre. Opsparingsstrategi kan ikke løse problemet, fordi stigningen i udgiftstrykket er permanent 2015-planen Ny strategi: Fortsat opsparing og overskud (frem til 2020) til at for at finansiere den del af problemet der kan tilskrives forskelle i generationernes størrelse Fremtidig indeksering af pensionsalderen til at løse det permanente problem - men så kom krisen 13

14 Finanspolitiske strategier i Danmark I: , 2010-planerne Vurdering og strategi frem til 2004 Holdbarhedsproblem vurderes at bestå af en initial høj gæld og en midlertidig men langvarig forværring af den primære offentlige saldo Langvarig forværring skyldes at store generationer trækker sig tilbage og erstattes af små På sigt normaliseres dette, fordi levetidsvæksten forudsættes begrænset Finanspolitisk strategi: Opsparing, dvs. overskud på den offentlige saldo som først afvikler gæld og dernæst opbygger formue sikre en tilstrækkelig offentlig formue, som kan anvendes i perioden med lille arbejdsstyrke dvs. udglatning af finansieringen over generationer 14

15 Forventet levetid for en 60-årig person År Danmark Frankrig Holland Norge Sverige

16 Velfærdsreformen fra 2006 Efterlønsalder stiger gradvist fra fra 60 til 62 år Folkepensionsalder siger gradvist fra fra 65 til 67 år Dvs. efterlønsperiode fastholdes på 5 år Fra 2025 reguleres efterlønsalderen med stigningen i levetiden for en 60 årig. Folkepensionsalderen følger med med 5 års forsinkelse Regulering hver 5. år herefter. Stigninger på 0, ½, 1 år 16

17 17 Tabel III.1 År Tilbagetrækningsaldre ved anvendelse af DREAM s befolkningsfremskrivning 2009 Efterlønsalder Fødeår Pensionsalder Fødeår a) a) , a) a) , a) a) , , , , , , , , , a) Født 1958 eller tidligere.

18 Finanspolitiske strategier i Danmark III: - RP2020 Effekter af krisen Krisen udfordrer ikke primært holdbarheden. Der er en vis forværring, men det er først og fremmest strategien som udfordres: Opsparing ophører og erstattes af underskud frem mod 2020 og dermed fås forøget gældopbygning Den manglende opsparing kombineret med at velfærdsaftalen først øger pensionsalderen fra 2018 bevirker, at udgiftstrykke gradvis stiger og reduktionen kommer for sent, så der opstår en voldsom stigning i gældsbyrden Konsekvens: Troværdighed af gældsudviklingen stiller krav om umiddelbare forbedringer af saldoen (genopretningsaftalen) og fremrykning af tilbagetrækningsreform (tilbagetrækningsaftale) 18

19 Tilbagetrækningsaftale Fremrykning af stigning i pensionsalder og reduktion i efterlønsperiode fra 5 til 3 år Bedre overensstemmelse med stigning i levetiden siden 1980 Mindre favorisering af nuværende generationer af pensionister Konkret, besluttede ændringer i pensionsaldre frem for udskydelse af beslutning til fremtidige folketingsflertal Reducerer finansieringsbyrden ved pensionssystemet Generationsmæssigt mere fair, mere holdbar og mere troværdig pensionspolitik 19

20 Forventet pensionsperiode ved laveste offentlige pensionsalder År Tilbagetrækningsaftale, 3 års efterløn Konstant antal år på efterløn+folkepension Velfærdsaftale

21 2020-planen 21

22 Udfordring: Demografisk modvind Faldende arbejdstimer pr. indbygger Befolkningsudvikling fra 2013 til 2020 Præsterede timer pr. indbygger Præsterede timer pr. indbygger personer personer Befolkning Folkepensionister Med nye reformer Uden nye reformer Demografi 22

23 Udfordring: Stram offentlig økonomi Faldende Nordsøindtægter og stigende renteudgifter Uden nye reformer kun plads til mindre vækst i offentlig serviceudgifter Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. Pct. 2,0 2,0 2,5 2,5 1,5 1,5 2,0 2,0 1,9 2,0 1,0 1,0 1,5 1,2 1,5 0,5 0,5 1,0 0,5 0,2 Basis 0,6 1,0 0,5 0, ,0 0, ,0 Nettorenter Nordsøindtægter Årlig realvækst (pct.) 23

24 Understøtte økonomien på det korte sigt Finansloven for 2012 med en omfattende kickstart af dansk økonomi Tilbagebetaling af efterlønsbidrag understøtter danskernes privat økonomi Udviklingspakken - initiativer til fremme af især små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. Aftale om den danske energipolitik øger de grønne investeringer i de kommende år. Nyt initiativ: Ungepakken, som skal sikre flere praktikpladser og begrænse ungdomsledighed Budgetlov som bídrager til at fastholde lave renter 24

25 Regeringens initiativer frem mod 2020 Nye reformer, der øger arbejdsudbuddet og styrker de offentlige finanser Reform af førtidspension og fleksjobordning (gennemført) Trepartsaftale om øget arbejdstid og opkvalificering af arbejdsstyrken (aflyst) Fuldt finansieret og socialt afbalanceret skattereform, der markant sænker skatten på arbejdsindkomst (gennemført, men med underfinansiering/skattelettelser) Tidligere færdiggørelse af uddannelse og reform af SU (udestår) Reformer af bl.a. integration, international rekruttering, forebyggelse og sygefravær samt kontanthjælp og aktivering mv. (udstår) 25

26 Regeringens initiativer frem mod 2020 (fortsat) Øget uddannelse, som skal muliggøre højere produktivitetsvækst Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsaftale Folkeskolereform 95 pct. af en ungdomsårgang skal mindst have en ungdomsuddannelse 60 pct. skal have en videregående uddannelse, 25 pct. en lang videregående uddannelse Yderligere initiativer til at styrke produktiviteten Nedsættelse af produktivitetskommissionen, en offensiv erhvervs- og vækstpolitik, konkurrenceudspil, styrket adgang til vækstkapital og finansiering samt prioritering af forskning, udvikling og innovation. Reformer til modernisering af den offentlige sektor, Muliggøre omprioritering af offentlige udgifter for mindst 5 mia. kr. 26

27 Reformerne bidrager til øget vækst Velstandsfremgang (målt ved strukturelt BNP) på 1,9 pct. om året Årligt vækstpotentiale fra Pct. 2,0 Nye reformer Risiko: Fortsat lav produktivitetsvækst Pct. 2,0 1,5 1,5 1, forløb uden nye tiltag 1,0 0,5 0,5 0, ,0 27

28 Reformerne sikrer balance i 2020 og plads til målrettede investeringer i velfærd Balance på offentlige finanser i 2020 Forøgelse af vækstrammen for det offentlige forbrug Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. Pct. 1,0 1,0 2,5 2,5 0,0-1,0-0,5 pct. af BNP 0,0-1,0 2,0 2,0 1,9 2,0-2,0-3,0-4,0-5,0-2,0-3,0-4,0-5,0 1,5 1,0 0,5 1,2 0,2 Basis 0,6 Reform 0,8 1,5 1,0 0,5-6, ,0 0, ,0 Faktisk saldo Strukturel saldo Årlig realvækst (pct.) 28

29 14 mia. kr. i reformbidrag Reformbidrag og prioriteringer Mia. kr Reformbidrag i 2020 Trepartsaftale (4 mia. kr.) Integration, int. rekruttering, forebyggelse, sygefravær, ko ntanthjælp mv. (3 mia. kr.) Tidligere færdiggørelse af uddannelse (2 mia. kr.) Førtidspension og fleksjob (2 mia. kr.) Skatterefo rm (3 mia. kr.) B esparelser på EU-bidrag (1 mia. kr.) Besparelser på forsvar (2 mia. kr.) Mia. kr

30 Modernisering af den offentlige sektor Mia. kr Reformbidrag i 2020 Anvendelse i 2020 M odernisering mv (5 mia. kr.) Trepartsaftale (4 mia. kr.) Integration, int. rekruttering, forebyggelse, sygefravær, kontanthjælp mv. (3 mia. kr.) Tidligere færdiggørelse af uddannelse (2 mia. kr.) Førtidspension og fleksjob (2 mia. kr.) Skatterefo rm (3 mia. kr.) B esparelser på EU-bidrag (1 mia. kr.) Besparelser på forsvar (2 mia. kr.) Fremtidig prio ritering (5 mia. kr.) Vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling (6 mia. kr.) Uddannelsesmål/60 pct. (2 mia. kr.) Offentlig forbrugsvækst øges til godt 0,8 pct. om året og der sikres strukturel balance (9 mia. kr.) Mia. kr

31 Ekstra Slides 31

32 Med fremlægges ambitiøse pejlemærker for dansk økonomi Beskæftigelsen skal vokse svarende til, at flere er i job. Den samlede økonomi (målt ved BNP) skal vokse med i gennemsnit 2¼ pct. om året fra 2014 til Der skal skabes plads til en målrettet vækst i den offentlige service på godt 0,8 pct. om året i perioden Dermed kan den årlige ramme for det offentlige forbrug øges med 7 mia. kr. frem mod Der skal skabes plads til at realisere regeringens ambitiøse målsætninger for uddannelse. Der skal skabes plads til yderligere initiativer til fremme af vækst og beskæftigelse, forbedringer af den offentlige velfærd og grøn omstilling. Samtidig skal der være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, og finanspolitikken skal være holdbar. 32

33 Genopretning af økonomien til det strukturelle niveau frem mod 2018 Faktisk og strukturel nettoledighed, Faktisk og strukturel beskæftigelse, Pct. af arbejdsstyrken 14 Pct. af arbejdsstyrken personer personer Faktisk Strukturel Faktisk Strukturel 33

34 Vækst på 2¼ pct. fra er ambitiøst men realistisk Dekomponering af gns. årlig vækst, Tabel 1 Gns. årlig BNP-vækst, Outputgabet antages først lukket i 2018 Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. Faktisk BNP 2¼ - konjunkturgenopretning ¼ Strukturel BNP 1,9 - produktivitet 1,2 - arbejdsudbud inkl. vedtagne reformer 0,5 - nye reformer 0,

35 Sammenligning med tidligere lavkonjunkturer Fremgang i BNP Fremgang i beskæftigelsen Indeks 100 = År 1 Indeks 100 = År personer personer uden reformer 2020 med nye reformer uden nye reformer 2020 med nye reformer 35