DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
|
|
- Oliver Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand. En væsentlig udfordring for dansk økonomi er, at siden 1995 har produktivitetsudviklingen i Danmark, ligesom en række andre europæiske lande, været underdrejet. Det har ført til, at Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og Nationalbanken alle har nedjusteret deres langsigtede forventninger til produktivitetsudviklingen fra ca. 2 pct. til 1¼ pct. om året. Over en 10-årig periode indebærer denne nedjusteringen af produktivitetsvæksten alene, at den danske velstand vil være ca. 175 mia. kr. mindre. Dette er en væsentlig årsag til, at den nuværende regering og den tidligere regering indførte mål for den danske vækst og velstand frem mod Vækstmål som også Danmarks Vækstråd gerne skulle kunne bidrage til at indfri. Den 11. november 2016 Sagsnr. S Dok.nr. D bv/ Gennem de seneste 10 år er gennemført væsentlige arbejdsmarkedsreformer, som fx 2006-velfærdsaftalen og 2011-tilbagetrækningsaftalen og reformer af dagpenge og kontanthjælp, der alle skal fremme et øget arbejdsudbud. Dertil kommer, at et øget uddannelsesniveau i arbejdsstyrken alt andet lige øger arbejdsudbuddet, da erhvervsdeltagelsen tiltager med uddannelsesniveauet. Frem mod 2025 forventes således, at beskæftigelsen vokser med personer. Heraf tilskrives ca. halvdelen en normalisering af konjunkturerne frem mod 2020, mens den anden halvdel tilskrives et strukturelt skifte i arbejdsudbuddet som følge af ovenfor nævnte arbejdsmarkedsreformer. Det betyder også, at den væsentligste udfordring de kommende år for dansk økonomi bliver at løfte produktivitetsudviklingen, da en stigning i beskæftigelsen på knap 10 pct. frem mod 2025 i vid udstrækning tager hånd om de udfordringer, en aldrende befolkning betyder for arbejdsmarkedet. Derimod kan de uddannelsesmæssige balancer på arbejdsmarkedet få betydning for udvikling i produktivitet, vækst og velstand. På mødet i Danmarks Vækstråd den 1. december 2016 præsenteres en ny fremskrivning af udviklingen i de uddannelsesmæssige balancer (mismatch) frem mod Fremskrivningen suppleres med en vurdering af de samfundsøkonomiske effekter ved de fremskrevne ubalancer (mismatch) på arbejdsmarkedet.
2 De beregningstekniske forudsætninger i fremskrivningen indebærer, at efterspørgslen efter erhvervsfaglig og kort videregående uddannet arbejdskraft vil øges mere end udbuddet frem mod Derimod vil udbuddet af professionsbachelorer, akademiske bachelorer, kandidater og ph.d. vokse hurtigere end efterspørgslen, mens udbuddet og efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft vil følges ad. Det betyder, at fremskrivningen viser mangel på erhvervsfaglige, mens der vil være et overudbud af professionsbachelorer og akademikere. Derimod vil der hverken være overudbud eller underudbud af ufaglært arbejdskraft, jf. tabel 1. Side 2 af 7 Tabel 1. Fremskrevne mismatch på arbejdsmarkedet i 2025 Kilde: Danmarks Vækstråd (2016) og DREAM (2016). Samlet set indebærer fremskrivningen, at der vil være et mismatch på personer i 2025 svarende til 4 pct. af arbejdsstyrken. De væsentligste forklaringer på ændringen i arbejdsudbuddets uddannelsesmæssige sammensætning er: Dels, at uddannelsesniveauet blandt de generationer som forlader arbejdsmarkedet, er lavere, end blandt de generationer som træder ind på arbejdsmarkedet. Dels, at tilbagetrækningsreformerne de kommende år fastholder flere generationer, og dermed forlænges arbejdslivet, hvilket både vil øge det samlede arbejdsudbud men også udbuddet af uddannet arbejdskraft. Selvom fremskrivningen viser, at der kan være mangel på erhvervsfaglige eller overskud af akademikere, er fremskrivningen foretaget på hovedgrupper. Det betyder, at der både kan være erhvervsfaglige uddannelser, som kommer i overskud, ligesom der kan være mangel på nogle typer af akademikere. I princippet forudsætter denne fremskrivning, at arbejdsmarkedet er i balance i Derved belyser fremskrivningen de forskydninger, der sker til den uddannelsesmæssige balance på arbejdsmarkedet frem mod Det betyder fx også, at fremskrivningen ikke tager højde for de
3 aktuelle balancer. I øjeblikket er der formentlig et overskud af ufaglærte, da deres arbejdsløshed ligger væsentligt over det gennemsnitlige niveau. Side 3 af 7 Endvidere er der tale om en alt andet lige fremskrivning af henholdsvis udbud og efterspørgsel. Fremskrivningen tager således ikke højde for de tilpasninger, der vil ske på arbejdsmarkedet gennem forskydninger i de relative lønninger. I den sammenhæng er det vigtigt at holde for øje, at en mismatch udfordring svarende til ca. 4 pct. af arbejdsstyrken burde være en overkommelig udfordring for arbejdsmarked. Dette understreges af, at efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft historisk set har tilpasset sig udbuddet, uden at det har påvirket de relative lønninger nævneværdigt. Stor usikkerhed i fremskrivninger, navnligt mht. efterspørgslen Traditionelt er lange økonomiske fremskrivninger omgærdet af betydelig usikkerhed, hvilket i høj grad også gælder fremskrivninger af uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der er i høj grad er tale om en fremskrivning af historiske udviklingstendenser, end der er tale om prognose. Denne usikkerhed optræder navnlig på efterspørgselssiden, som man skal være meget varsom med at fortolke. Fremskrivningen på efterspørgselssiden bygger videre på historiske udviklingstendenser, blandt andet for den teknologiske udvikling. En sådan fremskrivning vil ikke fuldt ud kunne fange virkningen af den teknologiske udvikling, hvis der sker et strukturelt skifte, som betyder, at den teknologiske udvikling går hurtigere eller udvikler sig anderledes end set historisk. Det betyder også, at det ud fra historiske udviklingstendenser kan være vanskeligt at forudsige indvirkningen af den teknologiske udvikling på erhvervslivet, erhvervsstrukturen og dermed de (kompetencemæssige) krav, der vil stilles for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet i fremtiden. Et aktuelt eksempel herpå er, at den tiltagende digitalisering vil have vidtrækkende konsekvenser for den fremadrettede samfundsudvikling, herunder udseendet af fremtidens arbejdsmarked. Er der gode tilpasningsmuligheder, betaler uddannelse sig altid Den samfundsøkonomiske virkning af det fremskrevne mismatch på arbejdsmarkedet afhænger i høj grad af, hvor nemt forskellige uddannelsestyper kan erstatte hinanden på arbejdsmarkedet, eller sagt på en anden måde hvor nemt efterspørgslen kan tilpasse sig udbuddet. Har økonomien en god tilpasningsevne, så vil et stigende uddannelsesniveau selv om det fører til uddannelsesmæssige ubalance have en positiv indvirkning på samfundsøkonomien. Har økonomien meget vanskeligt ved at tilpasse sig, og er præget af betydelig træghed, vil det være om-
4 kostningsfyldt. Her skal siges, at der er stor usikkerhed om, hvor nemt økonomien har ved at tilpasse sig. Side 4 af 7 For at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser har DREAM opbygget en strukturel makroøkonomisk model en såkaldt anvendt generel ligevægtsmodel, der antager, at der er ligevægt på alle markeder. Forudsættes ligesom Finansministeriet gør en høj omstillingsevne på beregninger på arbejdsmarkedet i tråd med flere internationale studier peger modellen på, at en forøgelse af uddannelsesniveauet i tråd med DREAMs fremskrivning vil gavne samfundsøkonomien med 0,5 pct. af BNP svarende til 9,8 mia. kr. Antages derimod, at økonomien ikke kan tilpasse sig, vil der opstå et betydeligt tab på 4,2 pct. af BNP (svarene til 85,1 mia.kr.). Her skal nævnes, at der er tale om et ekstremt urealistisk scenarie et såkaldt outliere scenarie, jf. figur 2. Figur 1. Samfundsøkonomiske effekter ved uddannelsesmæssige ubalancer (mismatch) Anvendes af Finansministeriet Ingen tilpasning Kilde: Beregninger foretaget af DREAM At modelberegningerne kan vise en gevinst ved ubalance på arbejdsmarkedet forklares af, at dette mismatch kommer fra en overuddannet arbejdsstyrke. Havde fremskrivningen vist mangel på akademikere, ville de makroøkonomiske beregninger have vist et samfundsøkonomisk tab,
5 uanset, hvor gode omstillingsmulighederne var i økonomien. Det skyldes, at produktiviteten i økonomien tiltager i takt med uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Side 5 af 7 På den baggrund viser analysen, at hvis økonomien er god til at tilpasse sig, så vil uddannelse altid kunne betale sig. 1 Her er det vigtigt at huske på, at uddannelse traditionelt har været opfattet som en af de væsentligste kilder til produktivitet. Således peger analysen på, at mismatch problemet eventuelt kunne løses gennem import af erhvervsfagligt uddannet arbejdskraft, fremfor at omskole akademikere til håndværkere, hvilket alt andet lige også vil sikre højere produktivitetsudvikling. Forudsætninger, der har stor betydning for fremskrivningen I fremskrivningen af ændringerne i de uddannelsesmæssige balancer på arbejdsmarkedet, er der en række forudsætninger, som har stor betydning for resultaterne. Det gælder også for beregningerne af de samfundsøkonomiske konsekvenser. I fremskrivningen af udbuddet forsættes følgende: I fremskrivningen af arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning beror på den historiske udvikling fra , hvilket vil sige, at overgangssandsynlighederne/uddannelsesfrekvenserne bygger på data fra denne periode. Denne periode var præget af et kraftig økonomisk tilbageslag, hvorfor der var flere, som søgte mod uddannelse end tidligere, grundet ringere mulighed for at finde arbejde. Dette peger på, at de anvendte uddannelsesfrekvenserne er overvurderet, da der ikke er korrigeret for de dårligere konjunkturers indvirkning på uddannelsesmønstrene. En fremskrivning, der beror herpå, vil tendere til at overvurdere uddannelsessøgningen, og på samme tid undervurdere udviklingen i udbuddet af ufaglært erhvervsfaglig arbejdskraft. Et andet forhold uddannelsesfremskrivningen ikke tager højde for, er de nye dimensioneringsregler, der betyder, at optagelse på en række universitetsuddannelser bliver mindre de kommende år, som følge af at disse områder er præget af høj arbejdsløshed. Dertil tager fremskrivningen af ufaglært (og erhvervsuddannet) arbejdskraft ikke højde for vandrende arbejdskraft, dvs. pendlere. Den isolerede virkning af den vandrene arbejdskraft er, at det alt andet lige vil øge arbejdsudbuddet navnlig på de områder, hvor der er tegn på mangel. 1 På langt sigt vil økonomien være udbudsdrevet, og derfor vil efterspørgslen på langt sigt tilpasse sig udbuddet. Dermed er et mismatch i værste fald et midlertidigt problem.
6 Fremskrivningen af efterspørgslen bygger overordnet på regeringens konvergensprogram for 2016 (KP16), hvorfra den overordnede efterspørgsel på arbejdskraft hentes i fremskrivningsperioden. Side 6 af 7 De enkelte sektorers efterspørgsel efter arbejdskraft tager afsæt i niveauet i 2014, og fremskrives med afsæt i historiske estimater på 117 erhverv på de forskellige uddannelsestyper. Estimaterne af udviklingen i de forskellige sektorers efterspørgsel bygger på data fra 1966 til Altså så langt tilbage nationalregnskabet går. Ved dette estimat fanges både den underliggende historiske udvikling i forskydningen mellem brancher og mellem uddannelsestyper. Derved tages højde for den historisk observerede virkning af såkaldte skill bias teknologiske fremskridt. Fremskridt, der generelt har ført til en voksende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft. Samtidig tages også højde for de historisk sete skift i erhvervsstrukturen. Fremskrivningen af efterspørgslen er usikker. Fx er et væsentligt resultat, at den private service vokser på bekostning af fremstillingserhvervene. Det er et noget andet billede, end Finansministeriet tegner, hvilket formentlig har stor betydning for udviklingen i efterspørgslen efter ufaglærte i fremskrivningen. Det skyldes, at den private service har en relativ høj andel af ufaglærte, jf. figur 2. Figur 2. Fremskrivning af privat service og fremstilling Kilde: DREAM (2016) og DVR (2016) Dertil kommer, at et historisk estimat ikke fuldt ud kan tage højde for virkningen af tiltagende teknologiske fremskridt. Derved kan det være vanskeligt fuldt ud at fange de forskydninger, der fremadrettet vil ske mellem forskellige brancher og uddannelsesgrupper. Fx inden for den
7 private service, hvor der sagtens kan ske en kraftig uddannelsesforskydning mod mere uddannet arbejdskraft, som næppe bliver fanget. I takt med, at de private serviceerhverv vokser, vil væksten næppe ske i detailhandel, men derimod vil man formentlig se flere uddannelsestunge servicebrancher opstå. Isoleret set vil dette føre til en tiltagende stigning i uddannelsesniveauet i de private serviceerhverv, hvilket mindsker efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft og øger efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Side 7 af 7 Dertil er der fortsat en begrænset udvikling i det offentlige forbrug frem mod Alt andet lige vil den offentlige beskæftigelse vokse meget afdæmpet, og i lyset af at uddannelsesniveauet i den offentlige sektor fortsat er højere end i den private sektor, vil dette lægge en dæmper på efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Beregningerne af de samfundsøkonomiske konsekvenser er også usikre, og her er antagelserne også helt centrale. Navnlig antagelsen om substitutionsmulighederne. Kan økonomiens efterspørgsel nemt tilpasse sig en ændret uddannelsesmæssige sammensætning af arbejdsudbuddet, vil et øget arbejdsudbud have positive virkninger på økonomien, selv om der (midlertidigt) vil opstå ubalancer på arbejdsmarkedet. Kan økonomien ikke, eller er den dårlig til at tilpasse sig, vil førnævnte mismatch fører til et tab. I den anvendte makroøkonomiske model er arbejdsmarkederne lukket, og der indgår ikke udenlandsk arbejdskraft i arbejdsudbuddet. Var arbejdsmarkedet åbent i modellen, så ville det formentlig også have stor betydning for resultaterne. Det skyldes, at en åben økonomi/et åbent arbejdsmarked vil have væsentlig lettere ved at omstille sig ved forskydninger i den uddannelsesmæssige sammensætning af arbejdsudbuddet. I tilfældet af at arbejdsmarkedet er åbent, ville et øget uddannelsesniveau løfte produktiviteten i økonomien yderligere, da udenlandsk arbejdskraft vil kunne udfylde manglen af erhvervsuddannet arbejdskraft til gavn for øget beskæftigelse af personer med en lang videregående uddannelse. I dette tilfælde ville gevinsten ved øget uddannelse kunne være betydeligt større end de makroøkonomiske beregninger viser. Kilder Rapport fra Danmarks Vækstråd, DVR (2016) Mismatch på det danske arbejdsmarked, DREAM (2016)
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereUdsigt til mangel på faglærte
8 Udsigt til mangel på faglærte AE s fremskrivninger af det danske arbejdsmarked viser, at der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Helt konkret er der risiko for, at vi kommer
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 217-18 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 t Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christiansborg 18. april 218 Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereBehovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år
Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1
Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereReformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau
Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET
NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden
Mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden De næste ti år vil der opstå mangel på arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse, mens der vil være et overudbud af ufaglært og kortuddannet
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereFakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft
09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereNotat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereScenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor
Dato: 9. december 2009 Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor 1. Sammenfatning og hovedresultater Finansministeriet har i december 2009
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni 219 15-6-219 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 3 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mere