Kommunen vurderer, at der ikke kræves dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af bundkoten.

Transkript

1 Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Alle Viborg Viborg kommune, Natur og Vand Att: Karina Amdi Sørensen Prinsens Alle Viborg Sendes til: 8ks@viborg.dk Tilpasning af bundkoten i udløbspunktet af Møllebækken Viborg Kommune meddeler hermed tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af bundkoten i udløbspunktet af Møllebækken ved matr.nr. 10by Bjerring By, Bjerringbro på vestsiden af vandløbet og to vejarealer på østsiden ejet af Viborg Kommune. Projektet er sat i gang af Viborg Kommune i forbindelse med regulativrevision af Møllebækken. Projektet omhandler hævning af bundkoten, så den stemmer overens med de faktiske forhold på de sidste ca. 100 meter af vandløbet. Regulativets teoretiske bundkote i slutpunktet fastlægges til 3,14 m (DVR90). Der foretages ikke fysisk arbejde i forbindelse tilladelsen. Se vedlagte kortbilag for placering af reguleringen. Dato: Sagsnr.: 17/30272 Sagsbehandler: vpflr Direkte tlf.: Direkte flr@viborg.dk Kommunen vurderer, at der ikke kræves dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af bundkoten. Godkendelsen gives på følgende vilkår: 1. Bundkoten for slutpunktet for Møllebækken fastlægges til 3,14 meter DVR90 2. Projektet må ikke føre til ændret afvanding uden for projektområdet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Det bemærkes, at Viborg Kommune, hvis vilkårene eller senere anvisninger ikke efterkommes, er berettiget til at foretage det fornødne på bredejers bekostning. Afgørelsen kan først udnyttes, når klagefristen er udløbet, og kun såfremt der ikke er indkommet klager Lovgrundlag Alle former for ændring af vandløbs skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg, kræver en tilladelse efter vandløbsloven. Tilladelsen er givet i medfør af: og 21, kapitlerne 6 og 7 i Lov om vandløb (LBK nr. 127 af 26. januar 2017) 2. Kapitel 2 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27. juni 2016) Projektbeskrivelse

2 Ved kontrolopmålingen i 2017 er kommunen blevet opmærksom på, at bundkoten i det gældende regulativ i udløbspunktet ligger ca cm under den faktiske bund. Både på grund af tekniske forhold ved sammenligning af slutpunktet i det nye og gamle regulativ, og fordi en opgravning ikke vil forbedre afvandingsevnen, ønsker kommunen, at der, sideløbende med regulativfremlæggelsen, gennemføres en reguleringssag, hvor den teoretiske bundkote fastlægges til de opmålte forhold. Årsagen til, at en opgravning ikke vil øge vandføringsevnen, er, at vandspejlsniveauet på det nederste stykke af Møllebækken (ca meter) er bestemt af vandspejlet i Gudenåen. Regulativforslaget for Møllebækken er sendt i offentlig høring fra 4. februar til 1. april Regulativforslaget for Møllebækken indeholder et større gennemført restaureringsprojekt i parken, hvor vandløbet er omlagt og genslynget. Det har betydet, at den nye regulativstrækning er kortere end den gamle. Det vanskeliggør sammenligning af de gældende regulativdimensioner med det nye forslag. Der kan være tvivl om slutpunkterne er sammenfaldende. I det gældende regulativ fra 1991 er slutpunktet i Gudenåen beskrevet med en bundkote på 2,54 m (DVR90). Fra opmålingen i 2017 lå bundkoten i 2,77 m (DVR90). Kommunen ønsker at regulativslutpunktet i det nye regulativ skal ligge ca. 5 meter før det opmålte slutpunkt da det stemmer bedre overens med virkeligheden. I dette punkt er bunden opmålt til kote 3,11 m (DVR90). For at sikre et jævnt forløb fra Fredensvej og ud til Gudenåen ønskes bundkoten i slutpunktet for det nye regulativ fastlagt til 3,14 m (DVR90) (se bilag 2). Udkastet til tilladelsen har været fremlagt i 4 ugers høring. Nørreålavet er kommet med bemærkninger til forslaget. Nørreålavet vurdere, at hvis bundkoten i slutpunktet fastlægges til 3,14 m (DVR90) vil Møllebækken ikke have tilstrækkeligt fald til at holde sig selv ren. Ålavet mener desuden, at vandspejlet i Gudenåen ikke kan bruges som argument for at hæve bunden. Ålavet bede om at ændringen tilbagekaldes. Kommunens vurdering Da der kan være tvivl om det gamle slutpunkt i det eksisterende regulativ og den nye opmåling er sammenfaldne har Viborg Kommune valgt at gennemføre en reguleringssag. Viborg Kommune har senere erfaret at Natur- og Miljøklagenævnet den 30. oktober 2013 (NMK ) har truffet en afgørelse som tydeliggøre hvad der ligger i begrebet regulering. Her udtaler klagenævnet at en regulering i forhold til vandløbsloven kræver en aktiv handling. I denne sag foretages der ikke en aktiv handling, hvilket tyder på, at der ikke skal gennemføres en reguleringssag. Viborg Kommune har valgt at færdiggør denne reguleringssag da der kan være aspekter som falder under reguleringsbestemmelser såsom at der fastlægges et konkret slutpunkt (vandløbets forløb), så der ikke fremadrettet er tvivl om slutpunktet for vandløbet.

3 Ålavet hævder at Møllebækken med et fald på 1,4 promille ikke vil kunne holde sig selv ren. Kommune har dog kendskab til flere vandløb heriblandt Nørreåen (her er flere strækninger med ca. 1 promille i fald), hvor faldet er begrænset uden at det giver problemer med aflejringer. Som ålavet også selv oplyser svinger vandspejlet i Gudenåen i løbet af året og også mellem forskellige år. Ca. 380 meter nedstrøms for udløbet af Møllebækken findes der en online station som logger vandstanden. For loggeren Gudenåen, Bjerringbro er det undersøgt, hvordan vandspejlet svinger fra april 2015 til i dag (bilag 4). I langt størstedelen af denne måleperiode ligger vandstanden over kote 3,5 meter. I disse tilfælde vil det være vandspejlet i Gudenåen som er styrende for niveauet i Møllebækken. Viborg Kommune vurdere derfor at projektet ingen afvandings- eller miljømæssige konsekvenser har, da der ikke foretages fysiske ændringer af vandløbet og da vandspejlet i Møllebækken er bestemt af vandspejlet i Gudenåen. Møllebækken er målsat til god økologisk tilstand i vandområdeplanerne for Den nuværende tilstand i vandløbet er god økologisk tilstand, hvor tilstanden for smådyr er god, mens tilstanden for fisk og makrofytter er høj. Da der ikke sker en fysik ændring i vandløbet forventes ikke nogen påvirkning på miljøtilstanden. Ifølge habitatbekendtgørelsen (BEK nr af 6. december 2018) skal der foretages en vurdering af om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det ansøgte projekt sker hverken i et fredet område eller i et Natura 2000-område. Ca. 40 km nedstrøms projektområdet findes et Natura 2000-område bestående af Habitatområdet H14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Det ansøgte, og hermed tilladte, vurderes ikke at medføre en væsentlig forstyrrelse af vandløbet eller det nedstrøms beliggende Natura 2000-område. Denne vurdering bygger på at der ikke foretages fysisk arbejde i vandløbet. Projektet vurderes derfor hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter at påvirke Natura området væsentligt. Det er Viborg Kommune vurdering, at projektet ikke har væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømnings- eller miljømæssige forhold. Ligeledes vurderes det, at projektet ikke medfører forringelser af områdets naturtyper eller levesteder eller for eventuelle udpegede arter fra EF-habitatdirektivets bilag IV. Det ansøgte projekt er omfattet af følgende retningslinjer i kommuneplanen for Viborg kommune. Kommuneplanens retningslinje 10 vedrørende Naturområder og Økologiske forbindelser. Naturværdierne i naturområder og økologiske forbindelser skal derfor beskyttes, og beskyttelseshensynet går som udgangspunkt forud for andre interesser. Projektet er også omfattet af kommuneplanens retningslinje 14 vedrørende Klimatilpasning. I Klimatilpasningsområderne skal kommunen indarbejde tilpasninger til en anden klimavirkelighed i drifts- og anlægsaktiviteter. Da dette projekt ikke medfører fysiske ændringer, vurderes det ikke at stride mod retningslinjerne i kommuneplanen.

4 Viborg Kommune har vurderet projektet jævnfør lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Viborg Kommune vurderer, at projektet ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet, og at projektet i sig selv ikke er af en sådan størrelse, at det er relevant at overveje udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Det er derfor kommunens vurdering, at projektet ikke skal screenes for VVM-pligt. Orientering af Viborg Museum ved fund Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal man orientere sig om museumslovens (LBK 358 af 8. april 2014) Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning samt information om de finansieringsmæssige forhold. Yderligere oplysninger om loven kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder skal arbejdet straks standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til museet. Spørgsmål herom kan rettes til Viborg Museum. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 11. juni Der er fire ugers klagefrist på afgørelsen, jf. klagevejledningen i bilag 4. Denne afgørelse tilsidesætter ikke eventuelle servitutter og privatretlige aftaler. Der er med denne afgørelse ikke taget stilling til anden lovgivning. Hvis der er spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. nr eller mail flr@viborg.dk. Med venlig hilsen Florian Rasmussen Biolog Kopi til: Miljøstyrelsen national, mst@mst.dk Miljøstyrelsen lokal, ojl@mst.dk Slots- og Kulturstyrelsen, post@slks.dk Danmarks Naturfredningsforening lokal, dnviborg-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening national, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening lokal, viborg@dof.dk Dansk Botanisk forening Jylland, dbf.oestjylland@gmail.com Dansk Entomologisk Forening, def@entoweb.dk Dansk forening for rosport, dffr@roning.dk Dansk kano- og kajakforbund, miljo@kano-kajak.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Sportsfiskerforbundet (Viborg), jkm@sportsfiskerforbundet.dk Sportsfiskerforbundet, lbt@sportsfiskerforbundet.dk Danske Vandløb, dv@danskevandloeb.dk Friluftsrådet LimfjordSyd, ajj-7600@webspeed.dk Kystdirektoratet, kdi@kyst.dk Viborg Museum, oldtid@viborg.dk

5 Landboforeningen Midtjylland, Ferskvandsfiskeriforeningen, Bjerringbro Lystfiskerforening, Jon Rose Johannes Juel Ditlefsen, (ejer af matr. nr. 10by, Bjerring By, Bjerringbro) Bilag: 1. Oversigtskort 2. Længdeprofil 3. Plot af vandstand fra online logger i Gudenåen 4. Klagevejledning

6 Bilag 1: Oversigtskort Bilag 2: Længdeprofil

7

8 Bilag 3: Plot af vandstand fra online logger i Gudenåen

9 Bilag 4: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og klagefristen er 4 uger fra afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsesdatoen. Afgørelsen efter vandløbsloven kan påklages af: 1. Den, afgørelsen er rettet til 2. Enhver, der må have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen 3. En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker (jf. vandløbslovens 84). Såfremt der bliver klaget over afgørelsen, må den ikke udnyttes medmindre Miljøog Fødevareklagenævnet opretholder afgørelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan dog i særlige tilfælde ophæve denne opsættende virkning. Klager kan indsendes via klageportalen, som du finder et link til på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside: Her kan du også læse mere om klagenævnets sagsbehandling. Klageportalen kan også findes på og hvor du kan logge på med NEM-ID. Klagen sendes via klageportalen til Viborg Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i klageportalen. Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen. Hvis du på grund af særlige forhold ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen, som har truffet afgørelse i sagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som afgør, om anmodningen kan imødekommes. Gebyr Det koster et gebyr at klage over afgørelsen. Gebyrets størrelse er pr. 1. februar kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer. Klagegebyret opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis: 1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis:

10 der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager trækker sin klage tilbage, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke anbringes for anden administrativ myndighed.