Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 Uddannelse, institution og samfund (samlæses s med pædagogik og uddannelse i samfundet) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Pædagogik kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Prøveform prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. prøveformen udmøntes konkret ved: den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. Omprøveform Prøvetype Bedømmelse Censur Undervisningsansvarlig Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Individuel prøve Bestået / ikke-bestået Ingen (dvs. at underviser bedømmer) Kim Rasmussen (kimras@ruc.dk) STADS stamdata Kandidatkursus Belastning : 5 ECTS Prøveform : Tilfredsstillende deltagelse Aktivitetskode : U40206 Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur Kursusgange:

2 Hold: 1 Pædagogik og uddannelse i samfundet - Kursusgang 6 (Pæd) :15 til :00 1. tema: Fredag 19. okt. Demokrati og dannelse. Om værdier, idealer og realiteter i uddannelsesinstitutionernes og (hverdags)livets socialiserings- og dannelsesprocesser. Denne gang undersøges begreberne og diskurserne om demokrati og dannelse. Som de første temagange og kursets tilbageblik fremhævede, har forestillingen og ideen om demokrati haft en stor betydning for den måde uddannelse og pædagogik udviklede sig på i det 20. århundrede. Men hvordan står det til med demokrati og demokratiske læreprocesser i dag i det 21. århundrede i uddannelsessystemet? Hvordan forstås og hvordan læres demokratiske værdier (i familien, daginstitutionen, skolen, ungdomsuddannelser og universiteter)? I den forbindelse undersøges dannelsesbegrebet og dets genkomst samtidig: Hvad ligger der i forestillingen om dannelse? Hvorfor blev dannelsesbegrebet stærkt kritiseret i 1960erne og 70erne? Hvad kan grunden være til at dannelsesbegrebet igen er blevet et aktuelt tema? Er der noget der hedder demokratisk dannelse? Hvad skal vi forstå med dette begreb? Forberedelse: På baggrund af den læste litteratur skrives to sider: Den ene handler om demokrati, den anden om dannelse: 1) fremhæv nogle af de centrale aspekter ved demokratibegrebet og kom med et bud på hvad et aktuelt begreb om demokratisk dannelse kunne være og giv en begrundelse / et argument for hvorfor dette tema er vigtigt 2) fremhæv nogle centrale kendetegn ved dannelsesbegrebet og fremhæv desuden nogle centrale forskelle ved dannelsesbetingelserne før og nu dvs. i den historiske og samfundskulturelle kontekst ( før ( ) nu ( ). På kurset og i praksis: Skal disse ark være indspil til kollektive drøftelser af, hvordan demokrati og dannelse kan forstås i dag? Om begreberne har relevans i konkurrencestaten (der bygger på SØF), og i givet fald hvordan gøres/læres demokrati i dag? Udvalgte kapitler fra: T.W.Adorno (1979): Theorie des Halbbildung. in: Adorno - Soziologische Schriften. Suhrkamp. (S ) I alt 28 sider T.W.Adorno (1971): Erziehung nach Auschwitz. Suhrkamp. /da. Opdragelse efter Auschwitz in: DPT nr. 3 s kommentar og diskussion af Kim Rasmussen om tekstens aktualitet. (s.70 80) i alt 10 sider. J.E.Kristensen (2017): Dannelsens flertydige genkomst? in: L.Moos (red.) Dannelse (2017). Hans Reitzels Forlag. (S.33-66) i alt 33 sider. Pædagogik og uddannelse i samfundet - Kursusgang 7 (Pæd) Sted :15 til :00 Se indholdsbeskrivelse Lokale tema: Samfundsmæssige institutioner og socialisationsprocesser Om Institutioner, institutionslogik, institutionskritik og institutionsudvikling Denne gang sættes der fokus på velfærdsstats institutioner og institutioners indre dynamikker, kampe, processer og produktion af selvet. Et centralt fokus er at finde frem til nogle af træk, som synes at være fælles for en række institutioner (vuggestuer, børnehaver, skoler, gymnasier, socialpædagogiske opholdssteder, fængsler, plejehjem, o.a.) på tværs af deres umiddelbare forskelligheder. Med afsæt i begrebet om total-institution, undersøges nogle af de fælles træk ved institutioner, hvad disse gør ved os og hvordan disse er med til at præge selvets dannelse. Forberedelse: Beskriv på 1-2 sider nogle af de træk og kendetegn ved institutionsbegrebet og genstandsfeltet institution, der synes centrale ved begrebet total-institution. Gengiv også nogle af de

3 problemer, der fremhæves som negative ved institutioners indvirkning på de indsatte og overvej om disse kan forandres, reformeres, demokratiseres, På kurset og i praksis: vil vi forsøge at opsummere nogle af de generelle problemstillinger som synes karakteristiske ved de fleste institutioner, og drøfte disse dels i forhold til de betingelser som konkurrencestaten sætter, og dels i forhold til mulighederne for demokratisering. Ikke mindst spørgsmålet om hvem bestemmer hvad? Hvad har de som befolker institutionerne indflydelse på? Hvor går konfliktzonerne, og hvilke former for modstand finder vi typisk (her må vi udvælge nogle cases og konkrete institutionstyper at analysere på). Litteratur: E. Goffman(1967): Anstalt og menneske den totale institution socialt set. Jørgen Paludans Forlag. (S ) i alt 49 sider M. Foucault (1975): Overvågning og straf. Rhodos. Kapitel 3 Afsnit: panoptismen (s ) i alt 27 sider Pædagogik og uddannelse i samfundet - Kursusgang 8 (Pæd) :15 til :00 3.Del: Udblik. Globalisering og transnationale udfordringer 8.tema: Den store globale omstilling til et samfund i økologisk og social balance. Hvordan opdrager, uddanner og socialiseres børn, unge og voksne / os selv til bæredygtighed? Hvad er balance kendetegnet ved? Balance som metafor er stærkt, men hvordan identificeres balance konkret i forhold til vores sociale adfærd i hverdagen? Hvor ligger a) de samfundsmæssige, b) uddannelsesmæssige og c) individuelle barrierer? Kræver omstillingen en særlig pædagogik (og hvad er denne kendetegnet ved?) og er økologisk og social omstilling noget, universitetet, de studerende, forskerne, bør engagere sig i? Forberedelse: Teksterne læses med henblik på en diskussion af, hvor de afgørende barrierer ligger for omstillingen, og hvad utopien / fremtidsudsigterne er? Teksterne holdes op over for deltagernes aktuelle erfaringer og bevidsthed om bæredygtig levemåde og livsform. Hvordan vil vi egentlig gerne leve hvis vi selv kunne bestemme? Hvad ved vi og hvad kan vi gøre (individuelt såvel som sammen) for at bringe omstillingen videre? Hvad er muligt at ændre på på kort sigt og hvad skalændres på længere sigt? Har vi allerede de rette kompetencer? På kurset og i praksis: Hensigten er at projektgrupperne på holdet dels på baggrund af teksterne og dels på baggrund af viden og erfaringer de har fra andre faglige sammenhænge, forsøger at formulere en række kritiske spørgsmål, som tematiserer spørgsmålet om bæredygtighed, balance, homeostase,.. og som de former for pædagogik, der har bæredygtighed, omstilling, balance som centrale værdier, må være bevidste om. Dagen planlægges i et samarbejde mellem studerende og undervisere som et kreativt værksted. Jørgen Steen Nielsen (2013): Den store omstilling. Informations Forlag. Kap. 7 (s ) i alt 25 sider Arne Johan Vetlesen & Rasmus Willig (2017): Hvad skal vi svare? Hans Reitzels Forlag. Indledning + ruse 1,2, og 3 (s ) i alt 49 sider. Oskar Negt (1994) Hvad skal en arbejder vide for at finde sig til rette i verden i dag? In: Arbejde og subjektivitet (red) Nielsen, Larsen, Salling Olesen og Weber. (S.43-62) i alt 19 sider. Pædagogik og uddannelse i samfundet - Kursusgang 9 (Pæd) Sted :15 til :00 Se indholdsbeskrivelse

4 Lokale tema: Globaliseringsteorier, komparativ forskning og globale etnografier. Ulla Ambrosius Madsen holder denne seminargang oplæg ud fra sin mangeårige beskæftigelse med og empiriske udforskning af globalisering i teori og praksis ud fra en etnografisk tilgang med særligt fokus på unge i Sydkorea, Zambia og Danmark. Pædagogik og uddannelse i samfundet - Kursusgang 10 (Pæd) :15 til :00 10.tema: Opdragelse til verdensborger og bæredygtighed Med udgangspunkt i bl.a. Peter Kemps bog og internationale bud på nye uddannelsesperspektiver lægges op til diskussion af forholdet mellem det nationale og det internationale, mellem monokulturalisme og multikulturalisme. Peter Kemp: Verdensborgeren som pædagogisk ideal. Pædagogisk filosofi for det 21. århundrede. København: Hans Reitzels Forlag, s.15-24, , Uddannelse, institution og samfund - Opfyldelse af tlistedeværelseskrav (Pæd) :00 til :00 prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. prøveformen udmøntes konkret ved: den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. Uddannelse, institution og samfund - Reeksamen (Pæd) :00 til :00 Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum.

5 STADS stamdata Kandidatkursus Belastning : 5 ECTS Prøveform : Tilfredsstillende deltagelse Aktivitetskode : U40206 Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur