Business Region Aarhus

Transkript

1 Business Region Aarhus Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus

2 INTRO business region aarhus Indhold Denne rapport er lavet for Business Region Aarhus, der udgøres af følgende 11 kommuner i Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner. Kommuneprofilen tegner et billede af de borgere, der bor i de enkelte kommuner og i Business Region Aarhus. Områdets arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækst- og udviklingsmuligheder området har og hvilke udfordringer man står over for. Kort fortalt findes her fakta om Business Region Aarhus arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, klima og huspriser. Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hver der bor i Business Region Aarhus og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, flyttemønstre, pendling, indkomst og uddannelse. Rapporten indeholder elementer, der er baseret på nøgletalspublikationen KONTUR, men har også andre opgørelser med, end man finder i Kontur. PROFIL / side 3 Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser INDBYGGERPROFIL BORGERPROFIL / side / side Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Rapporten for Business Region Aarhus er udarbejdet af Region Syddanmark som led i initiativet om Jyllandskorriodoren Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Foto: Business Region Aarhus Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Region Syddanmark og Kort & Matrikelstyrelsen Side 2 INTRO

3 Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser PR FIL Karakteristika: Der er indbyggere i Business Region Aarhus og befolkningstallet er steget markant over de seneste fem år. Der er arbejdspladser i Business Region Aarhus, men i perioden er antallet faldet med 0,6 pct. Job i de nye virksomheder (iværksættere) udgør 8,5 pct. af alle arbejdspladser i Business Region Aarhus. Virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft inden for alle uddannelsesniveauer. Kommuneprofil KONTUR 2013 Side 3

4 Beskæftigelse arbejdspladser 2013 Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Favrskov (12.359) (74) (51) Hedensted (13.968) (80) (59) Horsens (27.588) (92) (63) Norddjurs (9.828) (79) (51) (4.522) (65) (41) (25.097) (81) (51) Odder Randers (1.041) (83) (55) Silkeborg (26.347) (83) (57) Skanderborg (16.752) (79) (55) Syddjurs (9.669) (66) (46) Aarhus ( ) (106) (68) Business Region Aarhus ( ) (90) (59) Trekantområdet ( ) (97) (67) Region Hovedstaden ( ) (99) (64) Region Midtjylland ( ) (93) (62) ( ) (92) (60) Samsø Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor., bearbejdet af e-statistik.dk ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013 ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN til til 99 0 til og derover 20 til 99 0 til 19 Randers # Grenaa # Hadsten # Lystrup # Ebeltoft # Silkeborg Aarhus # # Skanderborg # Odder # Horsens # Tranebjerg # Hedensted # Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i Kortet viser antal arbejdspladser pr. km2 i de enkelte sogne i Side 4 profil

5 Beskæftigelse udvikling i antal arbejdspladser ,1% Skanderborg 0,3% 0,0% Horsens Favrskov -0,4% -0,6% -0,7% -1,2% Silkeborg Aarhus Randers Hedensted -2,4% Syddjurs -4,9% -4,2% -3,7% Odder Norddjurs Samsø -0,6% -0,2% Business Region Aarhus Trekantområdet 1,2% Region Hovedstaden -1,0% -0,6% Region Midtjylland Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i kommunerne og i de fem områder i perioden Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet., bearbejdet af e-statistik.dk adgang til arbejdspladser 2013 Kommune Antal beskæftigede borgere 2012 Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR profil Side 5

6 Beskæftigelse adgang til arbejdspladser 2013 Antal arbejdspladser indenfor Antal en times kørsel i bil: årsværk Antal indenfor årsværk 1 indenfor times 1 kørsel times i kørsel bil i bil to Antal årsværk indenfor 1 times kørsel i bil to to to to to to to to to to to to to to 0 to to to Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR Aarhus - BRA NY Udvikling i ledighed , business region aarhus Titel Antal ledige Titel Kvinder Mænd Mænd Kvinder Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Business Region Aarhus (Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner). De stiplede linier er fremskrevne NY_ARB11_Udvikling i ledighed træk.xlsx tal. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Side 6 profil

7 Beskæftigelse Andel af årige i beskæftigelse 2012 Aarhus Samsø Norddjurs Randers Horsens Syddjurs Silkeborg Odder 72,3% 72,6% 73,3% 73,7% 75,4% 75,8% 77,6% 78,0% Hedensted Favrskov Skanderborg 80,7% 81,1% 82,4% Figuren viser andelen af de årige i beskæftigelse i Business Region Aarhus Trekantområdet Region Hovedstaden Region Midtjylland 75,4% 76,5% 75,3% 76,0% 74,9% forsørgerbrøk ,2 Antal borgere at forsørge pr årig 1,1 1,0 0,9 0,8 Business Region Aarhus Trekantområdet Region Hovedstaden Region Midtjylland 0, Trekantområdet Region Hovedstaden Region Midtjylland Business Region Aarhus Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). profil Side 7

8 Beskæftigelse Beskæftigede med MVU eller LVU 2012 Privat sektor Offentlig sektor 7,7% 36,0% 7,7% Norddjurs 7,7% 36,0% 36,0% Norddjurs No 11,4% 38,6% 11,4% Samsø 11,4% 38,6% 38,6% Samsø Sam 10,9% 41,8% 10,9% Odder 10,9% 41,8% 41,8% Odder Od 12,5% 42,1% 12,5% Syddjurs 12,5% 42,1% 42,1% Syddjurs Sy 9,3% 42,1% 9,3% Hedensted 9,3% 42,1% 42,1% Hedensted He 10,9% 42,9% 10,9% Randers 10,9% 42,9% 42,9% Randers Ra 11,8% 43,5% 11,8% Horsens 11,8% 43,5% 43,5% Horsens Ho 14,0% 14,2% 12,0% 16,9% 11,7% Figuren viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private og offentlige sektor i Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. 46,1% 14,0% 46,8% 14,2% 49,2% 12,0% 23,7% 51,7% 47,5% 16,9% 44,4% 11,7% 47,5% 26,1% Silkeborg 14,0% Skanderborg 14,2% Favrskov 12,0% Aarhus 23,7% Business 16,9% Region Aarhus Trekantområdet 11,7% 26,1% Region Hovedstaden 46,1% 46,8% 49,2% 51,7% 47,5% 44,4% 47,5% 46,1% Silkeborg 46,8% Skanderborg 49,2% Favrskov Aarhus 51,7% 47,5% Business Region Aarhus 44,4% Trekantområdet 47,5% Region Hovedstaden Silk Ska Fav Aa Bu Tre Re 17,1% 14,5% Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik.dk 45,7% 44,9% 17,1% 14,5% Region Midtjylland 14,5% 17,1% 45,7% 44,9% 45,7% Region Midtjylland 44,9% Re He Udvikling i beskæftigede , business region aarhus BRA NY Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2012 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Business Region Aarhus (Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Side 8 profil

9 Erhvervsstruktur arbejdspladser BRA i privat og offentlig sektor 2012 Aarhus 3% 9% 5% 8% 18% 17% 66% 4% 65% 5% Business Region Aarhus Offentlig administration, Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Privat Offentlig sektor administration, Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Privat sektor ERH1_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat xlsx Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Private arbejdspladser ERH1_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat xlsx Figurerne viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i Den offentlige sektor er opdelt i fire områder., bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsstruktur privat sektor 2012 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige Erhverv Procent Business Region Aarhus Figuren viser de private arbejdspladser i Business Region Aarhus og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2012., bearbejdet af e-statistik.dk Business Region Aarhus profil Side 9

10 Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur BRA Erhvervsspecialisering 2012 Andel af samlede beskæftigelse Business Region Aarhus Energi/miljø Medico/sundhed Turisme Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig IT/kommunikation Fødevarer Øvrige erhverv Offentlige sektor Alle erhverv ERH4_ Erhvervsspecialisering xlsx Møbler/beklædning IT/kommunikation Bygge/bolig Transport Fødevarer Turisme Energi/miljø Medico/sundhed Titel Øvrige erhverv 14,92 BRA Business Region Aarhus -5,0-2,5 0,0 2,5 5,0 Procent Business Region Aarhus ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen xlsx Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Business Region Aarhus og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor Procent Figuren viser Business Region Aarhus andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i Den stiplede linie viser Business Region Aarhus samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet., bearbejdet af e-statistik.dk, bearbejdet af e-statistik.dk Klima udvikling i energiforbrug BRA og co 2 udledning Energiforbrug (Business Region Aarhus) Energiforbrug () CO 2 udledning (Business Region Aarhus) CO 2 udledning () 70 Indeks, 2002 = Energiforbrug hele landet Energiforbrug BRA CO2 CO2 BRA Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO 2 udledningen i perioden KLI3_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning træk.xlsx Side 10 Kommuneprofil

11 Iværksætteri iværksætteri - overlevelse og jobvækst 5,0 Samsø 4,0 Jobskabelse 3,0 Randers Aarhus Hedensted Horsens Odder 2,0 Norddjurs Syddjurs Silkeborg Skanderborg Favrskov 1,0 50% 55% 60% 65% 70% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2006 og 2007, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2011 og 2012, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk BRA nye virksomheders jobandel ,5% 7,6% 7,7% 8,2% 8,4% 8,4% 8,6% 8,7% 10,8% 11,5% 8,5% 7,5% 8,8% 7,7% 8,2% 19,6% Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2012., bearbejdet af e-statistik.dk IV4_De nye virksomheders jobandel træk.xlsx profil Side 11

12 huspriser Huspriser i alle landets kommuner 2012 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Midtjylland Under gennemsnittet i Region Midtjylland Landsgennemsnit: kr. Regionsgennemsnit: kr. Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i udvalgte midtjyske byer. Priserne er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2012 til og med 2. kvartal Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) Side 12 profil kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr huspriser i midtjyske byer

13 Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse IndbyggerPR fil BORGERPR FIL Karakteristika: I Business Region Aarhus er der indbyggere og antallet er siden 2008 steget med over 4 pct. Frem mod 2033 forventes en befolkningsudvikling, der kan sammenlignes med udviklingen i Region Hovedstaden. Tilflytningen til området er steget med over 15 pct. i perioden , mens fraflytningen kun er steget med 10 pct. Der er specielt mange unge tilflyttere.

14 Befolkningsudvikling Befolkningspyramide 2013 Business Region Aarhus BRA år år år år år år år år år Der er indbyggere i kommunen BEF1_Befolkningspyramide 10 årsintervaller træk.xlsx Mænd Kvinder BEF1_Befolkningspyramide årsintervaller træk.xlsx Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i Business Region Aarhus og i hele landet pr. 1. april 2013, afrundet total. Befolkningsudvikling ,9% Aarhus 6,0% Horsens 3,7% 3,4% Skanderborg Favrskov 2,5% 2,3% 1,5% 1,4% 1,1% 0,7% Randers Silkeborg Syddjurs Ikast-Brande Odder Hedensted -1,4% Norddjurs -6,8% Samsø 4,1% Business Region Aarhus 2,1% Trekantområdet 5,2% Region Hovedstaden 2,3% 2,9% Region Midtjylland Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i kommunerne og i de fem områder i perioden Side 14 indbyggerprofil

15 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år Business Region Aarhus 6% 5% -1% 6% 20% 52% Trekantområdet 2% -5% -2% -4% 18% 46% Region Hovedstaden 8% 8% 1% 8% 15% 40% Region Midtjylland 4% 1% -2% 1% 19% 50% 3% -1% -2% -1% 17% 43% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2008 til 2013 og den forventede befolkningsudvikling i de fem området fra 2013 til 2033 i tre aldersgrupper (i pct.). BRA befolkningsfremskrivning Business Region Aarhus Trekantområdet Region Hovedstaden Region Midtjylland Indeks, 2013 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem områder i perioden BEF7_Befolkningsfremskrivning xlsx indbyggerprofil Side 15

16 Flyttemønstre FLYTNINGER 2002 OG Vækst (pct.) Tilflytning fra andre områder end Business Region Aarhus (A) ,0 Indvandring fra udlandet (B) ,7 Samlet tilflytning (A+B) ,2 Fraflytning til andre områder end Business Region Aarhus (C) ,0 Udvandring til udlandet (D) ,6 Samlet fraflytning (C+D) ,9 Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Business Region Aarhus ,7 Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. BRA udvikling i flytninger Antal flytninger Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger til og fra Business Fraflytning Region Aarhus Tilflytning fra 2002 til Ind- og udvandring er medregnet. FLY2_Udvilking i flytninger xlsx Side 16 indbyggerprofil

17 Flyttemønstre Flytninger fordelt på alder Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Fraflytning Tilflytning Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. kommunernes nettotilflytning og derover 100 til til til og derunder Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik indbyggerprofil Side 17

18 pendling Udpendling fra Business Region BRA Aarhus 2002 og Titel Titel Antal indpendlere Antal udpendlere Figuren viser antal udpendlere i 2002 og i 2012 til de kommuner, som flest pendler til fra Business Region Aarhus. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) PEN3_Udpendling 2002 BRAog xlsx Vejle Viborg København Ikast-Brande Mariagerfjord indpendling til Business Region Aarhus 2002 og Vejle Viborg Mariagerfjord Ikast-Brande Aalborg Figuren viser antal indpendlere til Business Region Aarhus i 2002 og i 2012 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) PEN4_indpendling 2002 og xlsx Side 18 indbyggerprofil

19 BRA indkomst Indkomst 2011 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr indkomst pr. indbygger 2011 Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne og i de fem områder i IND1_Indkomst pr. indbygger xlsx Se appendiks side 23, for en definition af samlet indkomst. indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2011 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i Se appendiks side 23, for en definition af samlet indkomst. indbyggerprofil Side 19

20 uddannelse uddannelsesniveau 2012 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Business Region Aarhus 19,6% 6,4% 37,7% 6,1% 17,5% 12,7% Trekantområdet 24,0% 4,8% 42,3% 5,8% 16,2% 6,8% Region Hovedstaden Region Midtjylland 18,4% 8,7% 30,3% 5,5% 16,8% 20,4% 21,3% 5,8% 40,1% 5,8% 16,8% 10,3% 21,7% 6,2% 38,4% 5,5% 16,3% 11,9% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). andel med erhvervskompetencegivende uddannelse ,7% 70,3% 70,8% 70,8% 70,9% 73,7% 75,4% 75,4% 76,4% 77,6% 78,0% 74,0% 71,1% 73,0% 72,9% 72,1% Figuren viser hvor mange procent af de årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse). Side 20 indbyggerprofil

21 uddannelse andel med MVU og LVu 15 år efter grundskolen Fortsat i kommunen (pct.) Hjemvendte (pct.) Fraflyttere (pct.) Tilflyttere (pct.) Drenge Piger Drenge Piger Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Drenge Piger Drenge Piger Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i fx Favrskov Kommune og fortsat var bosiddende i kommunen 15 år senere. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Favrskov Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Favrskov Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Favrskov, men var bosat i Favrskov Kommune 15 år senere. De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Andel med videregående udd. (pct.) Drenge Piger Drenge Piger Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Region Midtjylland Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdoms-årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet indbyggerprofil indbyggerprofil KONTUR 2013 Side 21

22 uddannelse Frafald på ungdomsuddannelser gymnasial uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 9% 25 % 10 % 10 % 12 % 12 % 10 % 9% 6% 11 % 7% 14 % Landsgennemsnit: 12% Regionsgennemsnit: 11% 10 % 12 % 9% 13 % 15 % 0% 10 % Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Frafald på ungdomsuddannelser Erhvervsfaglig uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 39 % 35 % 45 % 40 % 37 % 37 % 36 % 40 % 32 % 40 % 35 % Landsgennemsnit: 40% Regionsgennemsnit: 39% 38 % 37 % 43 % 31 % 43 % 32 % 44 % 35 % Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Side 22 indbyggerprofil

23 APPENDIKS Forklaring af ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv. se din kommunes Energiforbrug og beregn Udledningen af CO 2 Besøg vores talbank på Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. På hjemmesiden finder du rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Opgørelse af energiforbrug og udledning: Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Indkomstbegreber Den samlede indkomst defineres som: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst. trekantområdet I rapporten sammenlignes Business Region Aarhus bl.a. med Trekantområdet, der udgøres af følgende seks kommuner: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. APPENDIKS Side 23

24 Nordtysklands og Vestdanmark er bundet sammen i et fællesskab betinget af geografi, erhvervsliv og samfundsforhold. Fra Sydnorge i nord til Hamborg i Syd skal vækstmulighederne i korridoren have opmærksomhed. I det internationale perspektiv drejer det sig om at markere sig, og viden om den kritiske masse, som gør en forskel i den internationale konkurrence. Business Region Aarhus er centralt placeret i Jyllandskorridoren og denne rapport er et resultat af et samarbejde mellem parter, der i et fælles projekt leverer et billede af en række kommuner, for at samle brikkerne til en helhed. Se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle