Ærø KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 13903 Kontur 2009.indb 1 KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark :33:16

2 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional UdviklingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om regionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Regional Udvikling / Strategi & analyse Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Indkomst Pendling Huspriser Livsstilsgrupper Turisme / side 15 Overnatninger Nationalitet Forbrug Sommerhus antal og priser Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Eksport Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Kontur 2009 for kommune er udgivet af Region Syddanmark september 2009 Oplag: 500 stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Design: Mediegruppen Reklamebureau Side 2 KONTUR 2009

3 BOSÆTNING Der bor mennesker på. De seneste år er der flyttet flere til, end der er flyttet fra. Alligevel er der udsigt til, at der bliver færre mennesker på øen fremover. Baggrunden er, at der er relativt mange ældre på øen, mens den yngre del af befolkningen fylder mindre. Flyttemønstrene forstærker billedet. Det er især blandt de helt unge, at der er mange fraflyttere, mens mange tilflyttere er over 40 år. Et specielt forhold på er, at en relativ stor del af tilflytterne kommer fra hovedstadsområdet. Samtidig er tilflytterne rigere end fraflytterne, men indkomstniveauet på øen er generelt lavt. Et andet karakteristisk forhold ved er, at der kun er adgang til få arbejdspladser, hvis man ikke vil acceptere lang transporttid. Det forhold afspejler sig i, at få pendler til og fra øen for at arbejde - og i modsætning til den generelle tendens er antallet af pendlere ikke forøget de senere år. KONTUR 2009 Side 3

4 BOSÆTNING Sådan har befolkningen udviklet sig Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -5 til -10 pct. Datakilde: CPR Sådan vil befolkningen udvikle sig aldersopdelt Region Syddanmark Hele landet 0-24 år år 65+ år -30% -22% 39% -4% -7% 59% -1% -5% 57% Befolkningsfremskrivning Indeks: 2009 = 100 Region Syddanmark Hele landet 2009 = Indeks 100 Januar 2009: indbyggere Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antallet År af borgere i tre forskellige alderskategorier. Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Region Syddanmark Hele landet Side 4 KONTUR 2009 B3_Befolkningsfremskrivning ,

5 BOSÆTNING FLYTTEMØNSTre 1998 og 2008 Samlet tilflytning - fra nabokommuner - indvandrere fra udlandet Samlet fraflytning - til nabokommuner - udvandrere til udlandet Nettotilflytning Flytninger internt i kommunen Udvikling (pct.) , , , , , , ,1 Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008). Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere. UDVIKLING I FLYTTEMØNSTRE Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 til År Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Tilflytninger Fraflytninger KONTUR 2009 Side 5

6 BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen? Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt Til på alder. Samtidig Fra er nettotilflytningen Netto vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder NETTOTILFLYTNING 2008 Antal tilflyttere minus fraflyttere over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Side 6 KONTUR 2009

7 BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA Nettotilflytning over til til til til -50 under -50 top 10 over tilflytninger 2008 Fra Tilflyttere 2008 Andel af samtlige tilflyttere Svendborg 51 13,8% København 42 11,4% Odense 23 6,2% Faaborg-Midtfyn 17 4,6% Nyborg 13 3,5% Århus 13 3,5% Helsingør 12 3,2% Holbæk 11 3,0% Assens 11 3,0% Frederiksberg 8 2,2% TOp 10 over fraflytninger 2008 Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i Til Fraflyttere 2008 Andel af samtlige fraflyttere Svendborg 92 25,6% Odense 44 12,3% København 31 8,6% Århus 17 4,7% Nyborg 9 2,5% Assens 8 2,2% Esbjerg 8 2,2% Kerteminde 8 2,2% Langeland 8 2,2% Nordfyns 8 2,2% Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? kr kr kr kr kr. -23 Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.. KONTUR 2009 Side 7

8 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 Område Indkomst pr. indb. (kr.) Fanø Vejle Kolding Middelfart Billund Fredericia Varde Kerteminde Esbjerg Haderslev Aabenraa Vejen Assens Svendborg Faaborg-Midtfyn Nyborg Tønder Nordfyns Sønderborg Odense Langeland Region Syddanmark Hele landet INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER til kr til kr. under kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger. INDKOMSTFORDELING I kommunen kr kr. Region Syddanmark Hele landet kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Side 8 KONTUR 2009 Region Syddanmark Hele landet

9 BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen Udvikling Indpendling Udpendling Antal I procent af antal arbejdspladser Antal I procent af antal beskæftigede borgere ,5% 6,2% 7,2% 1,0 pct.point ,9% 15,7% 18,3% 2,6 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles. og CRT (SAM-K) Udvikling i pendling Antal pendlere Antal pendlere Indpendlere Udpendlere År Indpendlere Udpendlere B16_Udvikling i pendling KONTUR 2009 Side 9

10 BOSÆTNING Så langt kan man komme! Fra i bil på: 0-30 min min. Fra med offentlig transport på: 0-30 min min. Øverste kort viser, hvor langt man nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Side 10 KONTUR 2009

11 BOSÆTNING Udpendling fra 1998 og Figuren viser udpendling i 1998 og i Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til. Antal pendlere og CRT (SAM-K) Uden for Danmark Svendborg Odense Esbjerg København Indpendling til og 2008 B21_Udpendling 1998 og Figuren beskriver indpendling i 1998 og i Søjlerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor og CRT (SAM-K) Antal pendlere Svendborg Odense København Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Arbejdspladser pr. 100 indbyggere B22_Indpendling 1998 og Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 100 til til til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune. KONTUR 2009 Side 11

12 BOSÆTNING Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense Odense Kolding Kolding Fredericia Fredericia Vejle Vejle Svendborg Svendborg Esbjerg Bramming Esbjeg Ribe Middelfart Middelfart Kerteminde Kerteminde - Munkebo - Fanø Nyborg Nyborg Sønderborg Nordborg - Sønderborg Assens Assens Faaborg-Midtfyn Faaborg Ringe Haderslev Haderslev Vojens Varde Varde Nordfyns Bogense - Otterup - Vejen Vejen Aabenraa Rødekro - Aabenraa Billund Billund - Grindsted Marstal skøbing - Langeland Rudkøbing Tønder Tønder Region Syddanmark Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2009

13 BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden 1. kvt kvt Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt til og med 2. kvt Datakilde: Realkreditraadet Udvikling i huspriser Område Vækst 2007 (pct.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet Vækst 2008 (pct.) Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m 2 ). Vækst kvartal (pct.) 9,9 0,9-2,2 11,2 5,0-1,8 13,3 1,5-2,2 3,3-0,7-12,0 5,2-11,4 10,6 5,9-2,1 11,4 7,2-7,9 17,8-3,5 4,7 11,1 2,5-6,6 16,2 0,8 0,4 15,9 3,4-8,9 14,9 1,2-1,9 10,9 6,6-5,0 10,9-3,5-5,7 19,2 4,0-2,7 8,3 1,0 0,3 9,8 0,1 3,7 9,8 2,9 1,1 12,6 6,9 0,3 12,0 4,5-4,0 9,7 4,8-9,6 7,8 4,7 0,9 11,8 2,0-3,6 6,5-4,3-9,9 Datakilde: Realkreditraadet KONTUR 2009 Side 13

14 BOSÆTNING Figur Livsstilsgrupper befolkningsandel i procent Befolkningsandel i procent Boligejere med overskud Komfort og hygge Livet på gården Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Unge på vej Region Syddanmark Danmark Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark. Datakilde: Geomatic a/s Region Syddanmark Danmark Livsstilsgrupper hvad er det? B27_Livstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds. Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer. I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på livsstilstyper. På hjemmesiden kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper. Side 14 KONTUR 2009

15 TURISME TURISME Der er mange turister på i forhold til, hvor mange der bor på øen. Det er særligt overnatninger i lystbådehavne, der er mange af. Samtidig er der en del sommerhusturister. Turister i lystbådehavne og i sommerhuse har generelt lavt døgnforbrug, og det afspejler sig i et lavt gennemsnitligt døgnforbrug hos turisterne på. KONTUR 2009 Side 15

16 TURISME Antal overnatninger 2006 Overnatninger og endagsturister i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger i feriehuse i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne i alt pr. 100 indbygger Region Syddanmark Hele landet I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik., Visit Denmark og CRT (SAM-K) Hvor kommer Turisterne Fra? 15% Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande 4% Beregnede tal for % Datakilde: CRT (SAM-K) 30% Danske Tyske Nordiske lande Øvrige lande Side 16 KONTUR 2009

17 TURISME Turisternes forbrug 2006 Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.) Forbrug i alt (mio. kr.) Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i Datakilde: Visit Denmark KONTUR 2009 Side 17

18 TURISME sommerhuse og salgspriser Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m /09 (kr.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet sommerhuspriser I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode. Gennemsnitlig m 2 -pris for sommerhuse, til kr til kr til kr. Data mangler og Realkreditraadet Side 18 KONTUR 2009

19 ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD På har de nyetablerede virksomheder stor betydning for beskæftigelsen. 12 procent af arbejdspladserne på øen findes i nystartede virksomheder. Til sammenligning er knap 8 procent af arbejdspladserne på regions- og landsplan i nyetablerede virksomheder. En årsag er, at de virksomheder, som startede i 2002, i langt højere grad fortsat var i live på i 2007 end andre steder. Og der er god brug for de nye arbejdspladser på øen. Der er få arbejdspladser, og antallet af arbejdspladser har været faldende over en årrække, mens der de fleste andre steder har været fremgang under højkonjunkturen. KONTUR 2009 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de syddanske KOMMUNEr 2008 Arbejdspladser i Kommunen Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Region Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) (12.572) 77 (56) (12.756) 123 (93) (43.153) 101 (70) (789) 64 (44) (18.011) 107 (68) (15.527) 82 (57) (17.671) 90 (59) (10.493) 103 (84) (39.515) 110 (84) (3.596) 75 (50) (12.126) 88 (60) (8.113) 70 (51) (7.580) 73 (45) (65.104) 102 (65) (16.083) 82 (51) (26.170) 95 (66) (13.903) 92 (67) (18.193) 93 (70) (15.759) 93 (71) (38.925) 100 (69) (1.686) 76 (49) (21.444) 95 (67) ( ) 95 (66) ( ) 96 (65) Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal til til til 199 Datakilde: CVR Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen år. I parentes vises antal private arbejdspladser. arbejdsstyrke og beskæftigelse Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen (%) År Side 20 KONTUR 2009 Arbejdsstyrke () Arbejdsstyrke (Hele landet) Beskæftigelse () Beskæftigelse (Hele landet)

21 ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2008 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager. og CVR Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser indenfor 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser indenfor 60 min. fra den største by i kommunen Hvad laver de årige? 8,3 63,1 1,7 19,7 7,3 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,4 73,5 1,8 11,9 7,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status KONTUR 2009 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD Hvad laver de årige? procent Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 15 0 Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen år i kommunen, år Befolkningen er opdelt i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper Middelfart Vejle Kolding Kerteminde Fredericia Fanø Billund Varde Esbjerg Haderslev Aabenraa Assens Sønderborg Vejen Nyborg Odense Faaborg-Midtfyn Svendborg Tønder Nordfyns Langeland Region Syddanmark Hele landet indkomst pr. beskæftiget 2007 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) Side 22 KONTUR 2009

23 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2008 Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser Kommunens erhvervsstruktur - den offentlige sektor 2008 E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat Offentlig administration, forsvar mv. Undervisning Sundhedsvæsen Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder. Foreninger, kultur, fritid mv. Børnepasning Ældrepleje og omsorg i øvrigt Postvæsen og transport El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering bearbejdet af e-statistik.dk procent p Region Syddanmark Hele landet Region Syddanmark Hele landet Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2008 E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder. IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv procent Region Syddanmark Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). pr. 1. januar 2006 Region Syddanmark Hele landet E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2009 Side 23

24 ERHVERVSFORHOLD erhvervsspecialisering 2008 Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen. E11_ Erhvervsspecialisering Turisme Transport Fødevarer Møbler/beklædning Bygge/bolig Øvrige erhverv Energi/miljø Medico/sundhed IT/kommunikation 0,09 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 procent Energi/miljø Møbler/beklædning Bygge/bolig Transport Offentlig sektor Medico/sundhed Fødevarer Turisme It/kommunikation Øvrige erhverv Alle brancher Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor procent Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen Energi/miljø Hele landet IT/kommunikation Transport E12_Udvikling i erhvervsstrukturen Bygge/bolig Fødevarer Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den Møbler/beklædning Offentlig sektor private sektor fordelt på ressourceområder, Turisme dels i den samlede offentlige sektor. Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher procent Hele landet procent Side 24 KONTUR 2009 Hele landet E13_Udvikling i erhvervsstrukturen

25 ERHVERVSFORHOLD Detaljeret erhvervsstruktur 2008 Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Område Fødevarer Møbler Beklædning Primære erhverv 185 Fremstillingserhverv 41 Støtteerhverv 10 Serviceerhverv 182 Fremstillingserhverv 4 Serviceerhverv 3 Fremstillingserhverv 40 Serviceerhverv 27 Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er: Turisme Serviceerhverv 139 Bygge/bolig Primær erhverv -1 Fremstillingserhverv 6 større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige Støtteerhverv 5 Serviceerhverv 300 Fremstillingserhverv 0 Støtteerhverv 0 Serviceerhverv 41 Primær erhverv 0 Fremstillingserhverv 130 Serviceerhverv 235 Primære erhverv 0 Fremstillingserhverv 0 Serviceerhverv 27 Fremstillingserhverv 0 Serviceerhverv 41 Operationel service mm. 59 Finansielle sektor 53 Turisme og oplevelser 43 Rest 114 I alt Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på jord til bord -princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subres KONTUR 2009 Side 25

26 ERHVERVSFORHOLD figur Økonomiske styrker og svagheder 70% Vækst i produktivitet i kommunen % 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% It/kommunikation Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Fødevarer Transport Turisme Økonomisk specialisering Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan ( ): Høj Mellem Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen: Lille Middel Stor Lav E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug). På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden bearbejdet af e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Eksport fordelt på varegrupper 2005 Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter. Datakilde: CRT (SAM-K) Region Syddanmark Hele landet Tre største eksportgrupper Transportvirksomhed Jern- og metalprodukter Landbrugs- og gartneriprodukter Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed Kemisk- og plastindustrivarer Side 26 KONTUR 2009

27 ERHVERVSFORHOLD Nye virksomheder ,5 Etableringsrate Etableringsrate 10,0 7,5 5, Region Syddanmark Hele landet År Etableringsrate defineres som Kommune antal nye virksomheder Region Syddanmark i procent af samtlige Hele landet virksomheder. bearbejdet af e-statistik.dk E17_Udvikling i antal nye virksomheder Nye virksomheder 2006 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct. bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2009 Side 27