Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for. Almegårdsvej Rønne

Transkript

1 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne

2 Side 2 af 160

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Almegårdsvej 6, 3700 Rønne Fin og velbeliggende ejendom i naturskønt område i kanten af Rønne by med stisystem til bl.a. idrætshal og skole. Der er kort afstand til skov og strand. Der er en god 1½ plans bolig med et bebygget areal på 126 m² På 1. sal er der pt. udnyttet 10 m². Resten af loftsrummet er pt. et stort ubenyttet rum. Boligen vil egne sig godt til indretning af to lejligheder. Der er to indgange i hver sin ende af boligen, hvor entréen til den ene har trappe til 1. sal. Udhuset har to ens disponible rum med tilhørende affaldsrum. Boligen er indrettet således: Stor entré med linoleum på gulv. Badeværelse med hvide/brune klinker på gulv, brune klinker på vægge, badekar samt 4-fløjet skab. Lyst køkken med spisekrog, grå vinyl på gulv samt malede skabe. Lys og stor kombineret spise- og opholdsstue med gulvtæppe og adgang til køkken og entré. To værelser med dobbeltskabe og gulvtæpper. Multirum/entré med lyst linoleum på gulv, trappe til 1. sal samt udgang til terrasse. På 1. sal er der stort uudnyttet loftsrum (se billede længere fremme) med god højde til bjælkerne. På 1. sal er pt. et værelse mod nordøst. Til boligen er der udhus, sydvendt terrasse samt stor dejlig have med bl.a. et afsnit med frugttræer. Det samlede grundareal udgør m². Side 3 af 160

4 Dejlig, lukket terrasse mod syd Stort og funktionelt køkken Badeværelse med badekar og skabsvæg God vinkelstue med naturlig opdeling til opholds- og spiseafdeling Side 4 af 160

5 Entré/multirum Fint værelse i stueplan Godt og anvendeligt disponibelt loftsrum Ejendommen udbydes af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i. h. t. statens regler for salg af ejendomme i offentligt udbud. Besigtigelse af ejendommen kan foretages søndag den 10. juni 2012 fra kl til kl og torsdag d. 21. juni 2012 kl eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Stella Toftelund Larsen på telefon: eller Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Almegårdsvej 6, 3700 Rønne således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag d. 3. juli 2012 kl Samme dag kl vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 5 af 160

6 Side 6 af 160

7 BILAGSFORTEGNELSE for udbud af ejendommen matr. nr. 30u Knudsker, beliggende Almegårdsvej 6, 3700 Rønne. Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 9 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 13 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort s. 17 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 21 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 51 Bilag 6 Ejendoms- og brugsplan s. 55 Bilag 7 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 63 Bilag 8 Kommunalt ejendomsoplysningsskema s. 67 Bilag 9 Tilstandsrapport, el-eftersyn, afslag på tilbud på ejerskifteforsikring s. 71 og energimærke Bilag 10 Planforhold s. 123 Bilag 11 Eksempel på skøde s. 157 Bilag 12 Tilbudsblanket s. 159 Side 7 af 160

8 Side 8 af 160

9 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme. Side 9 af 160

10 CIR nr 7 af 25/01/2010 Gældende Cirkulære om salg af statens faste ejendomme Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Side 10 af 160

11 Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 11 af 160

12 Side 12 af 160

13 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 2 Særlige salgsvilkår. Side 13 af 160

14 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 30u Knudsker, beliggende Almegårdsvej 6, 3700 Rønne. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 30u Knudsker med et grundareal, der ifølge matrikelkort, udgør m², med de på ejendommen beliggende bygninger. Boligarealet udgør 136 m². Der er desuden udhus. Oversigtskort vedlægges som bilag Ejendommens data: En del af ejendommens data omfatter tillige Forsvarets øvrige bygninger på/ved Almegårds Kaserne. Tingbogsattest samt tinglyste servitutter for ejendommen vedlægges som bilag 4. BBR-ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes ejendoms- og brugsplan vedlægges som bilag 6. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 7. Bemærk, at ejendomsskatter er for hele kasernen og øvelsesområdet. Denne ejendoms andel i ejendomsskatter vil i 2012 udgøre omkring kr Kommunalt ejendomsoplysningsskema vedlægges som bilag 8. Tilstandsrapport, el eftersyn, tilbud på ejerskifteforsikring og energimærke vedlægges som bilag 9. Planforhold vedlægges som bilag 10. Lokalplan findes i servitut nr. 3 og gengives derfor ikke i bilag 10 Planforhold. 4. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen vil, efter afhændelse, blive selvstændig vurderet af skattemyndighederne og dermed få en selvstændig ejendomsvurdering. Køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. Side 14 af 160

15 Idet ejendommen ligger op til Almegårds Kaserne samt øvelsespladsen, må køber acceptere evt. støjgener, som må udspringe fra Forsvarets aktiviteter. Køber gøres særligt opmærksom på, at ejendommen har haft en vandskade primo februar 2012, hvor der er sprunget et vandrør i værelse på 1. sal. Køber skal selv sørge for udbedring og bekostning heraf. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver hurtigst muligt, dog senest den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget. Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige driftsog vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Det har ikke været muligt at indhente tilbud på ejerskifteforsikring, hvorfor afslag på tilbud på ejerskifteforsikring er vedlagt i stedet. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 9 og oplysning om afslag på tilbud på ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/ køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. Såfremt køber kan indhente tilbud på ejerskifteforsikring, betaler Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste halvdelen af den 5-årige basis præmie, der fremgår af det indhentede forsikringstilbud på ejerskifteforsikring såfremt køber tegner forsikringen. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 12. Side 15 af 160

16 Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept, skal inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10 % af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept forligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedr. Almegårdsvej 6, 3700 Rønne til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 3. juli 2012 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 16 af 160

17 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort. Side 17 af 160

18 Side 18 af 160

19 Side 19 af 160

20 Side 20 af 160

21 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 4 Tingbogsattest. Tinglyste servitutter. Side 21 af 160

22 ================================================================================ TINGBOGSATTEST ================================================================================ Udskrevet: :58:31 EJENDOM: Adresse: Almegårdsvej Rønne Samlet areal: 2396 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Knudsker Matrikelnummer: 0030u Areal: 2396 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: 0033 Matrikelnoteringsdato: udstykket fra matr. 30a smst HOVEDNOTERING: Hovednotering: Samlet ejendom ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Side 22 af 160

23 Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Side 23 af 160

24 Kontant købssum: 0 DKK Købesum i alt: 0 DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: 0 DKK Købesum i alt: 0 DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK TILLÆGSTEKST: Tillægstekst akt T DOKUMENT: Side 24 af 160

25 Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: 0 DKK Købesum i alt: 0 DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OGSÅ LYST PÅ: Antal: 4 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Side 25 af 160

26 Navn: Forsvarsministeriet CVR: Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK TILLÆGSTEKST: _F-R_ HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forbud mod oprettelse af adgange til Almegårdsvej mv akt 33_F-R_ DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 841 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 33_S-R_300 AREALANVENDELSE: Højdebegrænsning TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Side 26 af 160

27 Indflyvningsservitut DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 3 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 7 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 33_C-R_444 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Lokalplan nr DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 4 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 1 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja LEDNINGER: Forsyning / afløb ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om forsynings-/afløbsledninger mv akt 33_F-R_ ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: NaN DKK Grundværdi: NaN DKK Vurderingsdato:.. Kommunekode: 0400 Ejendomsnummer (BBR-nr.): Side 27 af 160

28 Side 28 af 160

29 Side 29 af 160

30 Side 30 af 160

31 Side 31 af 160

32 Side 32 af 160

33 Side 33 af 160

34 Side 34 af 160

35 Side 35 af 160

36 Side 36 af 160

37 Side 37 af 160

38 Side 38 af 160

39 Side 39 af 160

40 Side 40 af 160

41 Side 41 af 160

42 Side 42 af 160

43 Side 43 af 160

44 Side 44 af 160

45 Side 45 af 160

46 Side 46 af 160

47 Side 47 af 160

48 Side 48 af 160

49 Side 49 af 160

50 Side 50 af 160

51 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 5 BBR-ejermeddelelse. Side 51 af 160

52 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ SKOVLØKKEN 4, TEJN, 3770 ALLINGE Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: Almegårdsvej 6 (vejkode: 69), 3700 Rønne Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr eller -adressen: [email protected] Oplysninger om grunde Adresse: Matrikelnr. 30a Ejerlav KNUDSKER Adresse: Almegårdsvej 6 (vejkode: 69), Rønne, 3700 Rønne Vand & afløb Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Afløbsforhold: Fælleskloakeret: spildevand + tag- og overfladevand Matrikelnr. Ejerlav 30u KNUDSKER Oplysninger om bygninger Bygningsnr.: 1 Adresse: Almegårdsvej 6, Rønne (vejkode: 69), 3700 Rønne Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 30u Ejerlav: KNUDSKER Opførelsesår: 1947 Antal boliger med køkken: 1 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tegl Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 126 Samlet bygningsareal 126 Samlet boligareal 136 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 10 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 10 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg) Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed Adresse: Almegårdsvej 6 (vejkode: 69), Rønne, 3700 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Samlet areal: 136 m2 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken) Areal til erhverv: 0 m2 Bolig areal: 136 m2 Andet areal: 0 m2 Fællesareal: 0 m2 BBR Ejendommens beliggenhed: Side 52 af 160 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Almegårdsvej 6 (vejkode: 69), 3700 Rønne /2

53 Åben overdækning/udestue: 0 m2 Lukket overdækning/udestue: 0 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Antal værelser: 4 Antal toiletter: 1 Antal badeværelser: 1 Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Bygningsnr.: 2 Adresse: Almegårdsvej 6, Rønne (vejkode: 69), 3700 Rønne Udhus Matrikelnr.: 30u Opførelsesår: 1950 Materialer Ydervæg: Træbeklædning Tagdækning: Tagpap (med taghældning) Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal Bebygget areal: 25 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Ejerlav: KNUDSKER BBR Ejendommens beliggenhed: Side 53 af 160 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Almegårdsvej 6 (vejkode: 69), 3700 Rønne /2

54 Side 54 af 160

55 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 6 Ejendoms- og brugsplan. Side 55 af 160

56 Side 56 af 160

57 Side 57 af 160

58 Side 58 af 160

59 Side 59 af 160

60 Side 60 af 160

61 Side 61 af 160

62 Side 62 af 160

63 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 7 Ejendomsvurdering og skatteattest. Side 63 af 160

64 Detaljerede vurdoplysninger - printversion Side 1 af 1 Ejendomsvurdering 2010 Adresse: ALMEGÅRDSVEJ 6, RØNNE, 3700 RØNNE Vurderingsår: 0000 Kommune: BORNHOLM Ejendomsnr.: Vurderingskreds: ***UKENDT Benyttelse: *** Ingen vurdering Lejligheds antal: 0 Matrikel: 30 U, Grundareal: 0 Ejendomsværdi: 0 Grundværdi: 0 Side 64 af

65 Detaljerede vurdoplysninger - printversion Side 1 af Ejendomsvurdering 2010 Adresse: Vurderingsår: 2010 ALMEGÅRDS KASERNE 001,RØNNE, 3700 RØNNE Kommune: BORNHOLM Ejendomsnr.: Vurderingskreds: BORNHOLM/RØNNE Benyttelse: Statsejd. (bebygget) Lejligheds antal: 0 Matrikel: 30 A, KNUDSKER Grundareal: Ejendomsværdi: Grundværdi: Grundværdispecifikationer: Nr. Prisbetegnelse Areal/Enhed Enhedsbeløb Total Kvadratmeterpris Kvadratmeterpris Vejareal prisen er 0 Hektarpris Hektarpris Skovens grundværdi ,0170 9, kr. 4 kr. 0 kr kr kr kr kr kr. 0 kr kr kr kr. Grundværdi: kr. "Fordelinger", "Fritagelser", "Fradrag for forbedringer" med totaler. Samlede fritagelser: kr. Dækningsafgift: kr. Fritagelser: 7 fritagelse - grundskyld: Samlede fritagelser: Hel frit. stats ejd kr kr. Side 65 af 160

66 Side 66 af 160

67 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 8 Kommunalt ejendomsoplysningsskema. Side 67 af 160

68 Side 68 af 160

69 Side 69 af 160

70 Side 70 af 160

71 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 9 Tilstandsrapport. El eftersyn. Afslag på tilbud på ejerskifteforsikring. Energimærke. Side 71 af 160

72 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarskommandoen Adresse Almegårdsvej 6 Postnr Dato HE nr By Rønne Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 26N Knudsker Internt sagsnummer Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 12 Sælgers oplysninger om ejendommen 14 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 18 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 72 af 160

73 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 73 af 160 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 19

74 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 74 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 19

75 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 75 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 19

76 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 76 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 19

77 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 14:30 Sluttidspunkt: 16:00 Vej: Almegårdsvej 6 Postnr.: 3700 By: Rønne Sælger: Navn: Forsvarskommandoen Vej: Danneskiold-Samsøes Allé 1, Postnr.: 1434 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: H af d Energimærke: Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet tegningsmateriale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: Statslånshus Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningernes tage Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningernes tage. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulv under væg til væg tæpper i stue og værelser er ikke besigtiget. Krybekælder er ikke besigtiget, på grund af manglende adgangslem. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synlig punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý A ý A ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 77 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 19

78 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 78 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 19

79 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K3 Revne i rygningsplade i østenden af huset. Note: Forholdet kan medfører risiko for vandgennemtrængning til den underliggende konstruktion. 1.3 Skotrender/inddækninger K3 Der er manglende skumklodser mellem rygning og tagplader. Note: Manglende tætning kan medføre indtrængning af fygesne og slagregn i tagrummet. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Tagrenden løber over ved bygningshjørne nordvest, sandsynligvis pga tilstoppet tagnedløb. 1.8 Spær og lægter K1 Spærtræ er i mindre grad angrebet af borebiller Isolering K1 Isoleringsbatts er faldet ned på skråvæggen i rum i tagetagen for varmeinstallation. Note: Bør opsættes så der ikke opstår frostskader om vinteren. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Belægninger og mosbegroninger på facadevægge, især på nordfacaden og på østgavlen. K1 Der er flere revnedannelser over og under vinduespartier mod nord og syd. Der er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 79 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 19

80 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: revnedannelse i gesims på sydfacaden ved bygningshjørnerne. 3. Vinduer og døre 3.2 Vinduer K1 Malingafskalninger, vinduerne trænger til vedligeholdelsesbehandling. K1 K2 K2 K3 Drypnæser under vinduers bundkarm er tilfuget. Note: Manglende plads til drypnæser under vinduer /eller fuger plan med karmens forkant medfører hurtigere nedbrydning af vinduer, da regnvand ikke bortledes effektivt og der sker fugtophobning i træet, hvilket nedsætter vinduets levetid. Der er enkelte glaslister på vinduer som er med nedbrydninger mod syd. Vindue i trapperum mod syd er øverst rude revnet, samt mangler glaslister. Der mangler redningsåbning i værelse 1. sal. Note: Forholdet gør det vanskeligt / umuligt at komme ud af huset ved brand og for redningsmandskab at komme ind i huset. 3.4 Sålbænke K1 Der er revner i de murede sålbænke under enkelte vinduer. K2 Der mangler sålbænke ved vinduer i gavltrekanter. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Afskalninger i overfladebehandling på sokler. K2 Der er enkelte revner i sokkel, se mod nordøst. 4.3 Udvendige trapper K1 Trappesten ved hoveddøren og terrassedør mod syd har sat sig. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.6 Ventilation UN Der har tidligere været vandskade på 1. sal, der har været risiko for indtrængning af vand i krybekælder. Der er ved stuegulv ved ydervæg mod syd beplantning som er vokset op igennem gulvbrædder. Note: Der bør foretages en nærmere undersøgelse af krybekælder, og om bygningsdelene har taget skade. 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning K3 Enkelte gulvklinker hæfter dårligt til underlaget. F.eks. ved. badekar. Note: Forholdet medfører risiko for indtrængning af vand eller fugt til bagvedliggende konstruktioner og kan dermed give skader på disse. 6.3 Fuger K3 Der er ikke elastiske fuger i hjørner i badeværelse, risiko for revner i fliser/fuger. Note: Forholdet medfører risiko for indtrængning af vand eller fugt til bagvedliggende konstruktioner og kan dermed give skader på disse. K2 K3 Fuge mellem badekar og væg er med belægninger, det må påregnes at fugen skal udskiftes. Mørtelfuge mellem gulv og væg revner langs ydervæg. 6.4 Gulvafløb K3 Der mangler tætning mellem begge afløbsskål og gulvrist. Denne samling skal være tæt som en vådrumsdel. Dette gælder uanset installationstidspunkt. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 80 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 19

81 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: Note: Der er risiko for at fugt kan trænge ned i gulvkonstruktionen med følgeskader på installationer eller konstruktioner. B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K1 Trægulv synker ved belastning ved dør mellem stue og værelse. 7.2 Belægninger K2 Vinylgulv i entre er ødelagt. K1 Mørhed efter borebilleangreb i tagrummets gulvbrædder. Note: Der er udlagt plader ovenpå brædderne som forstærkning. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 Der er flere skjolder på skillevægge i badeværelse, stue og entre. Note: Forholdet skyldes tidligere vandskade i teknikrum på 1. sal. 8.2 Vægbeklædninger K1 Der er opsat bløde plader på ydervægge i værelserformodentlig Celotex (mationit i tagetagen),, disse plader er idag ikke godkendt til beklædning, men er kun lovlige såfremt de er opsat før Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K1 Der er flere skjolder på lofter i badeværelse, stue og entre. Note: Forholdet skyldes tidligere vandskade i teknikrum på 1. sal. 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11.2 Varmeinstallationer K1 Overløb fra overtryksventil fra varmeveksler i teknikskab badeværelse er ikke ført til afløb. K2 Der mangler radiator i værelse på 1. sal. B Udhus/skur A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Tagdækningen er alders nedbrudt og det må påregnes at der skal oplægges ny overpap. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Rådangreb i udhængsbeklædning ved bygningshjørner. 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Tagrende er ikke tæt og drypper. K1 Tagnedløb er ikke ført til tagbrønd. 1.8 Spær og lægter K2 Mærker efter borebiller i spærene, enkelte spær er med reduceret bæreevne. 2. Ydervægge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 81 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 19

82 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 2.1 Facader/gavle K1 Belægninger på murværket. K1 K1 Enkelte afskalning af pudslag på ydervægge. F.eks. omkring døre mod nord. Der er enkelte revnedannelser i murværk. F.eks. mod syd 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Der er nedbrydninger i flere af karmene i dørene. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Der er ikke den foreskrevne sokkellysning. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K2 Revner og krakeleringer i betongulvene. B. Sekundære bygningsdele 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Der er flere revnedannelser i indvendige vægge. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 82 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 19

83 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 2 3 X 2. Ydervægge Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler Kældre/krybekældre/terrændæk 1 X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: 1 4 X 7. Gulvkonstruktion og gulve 2 1 X 8. Indervægge/skillevægge 2 X 9. Lofter/etageadskillelser 1 X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer 1 1 Huset er i rimelig stand, men der må forventes nogle reparationer, og en del vedligeholdelse for almindelig vedligeholdelse kan påregnes. Der må påregnes udbedringer af følgeskader efter rørbrud, i gulve, vægge og lofter, samt evt. krybekælder. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 83 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 19

84 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Jesper Sølund Stensen Firma: Botjek a/s Vej: Søndergade 43, 1. sal Postnr.: 8700 By: Horsens Telefon: Mobiltlf.: Telefax: Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 84 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 19

85 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Ja Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 85 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 19

86 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Ja Nej Ved 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 86 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 19

87 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Ja Nej Ved 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 87 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 19

88 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Der er ikke sælgeroplysninger, i det staten er sælger. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 88 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 17 af 19

89 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Hanebåndspær Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader Sadeltag Bjælkespær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge 2. Ydervægge Hulmur Formur - Murværk med puds Massiv murværk Formur - Murværk med puds A A A A B B B B A A B B 3. Vinduer og døre Træ Træ Andet; Type: B Metal staldvinduer A B 4. Fundament/sokler Beton Teglsten Beton 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Krybekælder Ingen adgang til krybekælder Terrændæk 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A B A A A B A A 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Væg-til-væg tæppe Tæppe på beton Klinkegulv på beton Andet; Type: A Vinyl på beton Vinyl på trægulv Andet; Type: B Beton A A A A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 89 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 18 af 19

90 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion Inder-/skillevægge - Murværk 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper Bygn.: A A B Uddybende oplysninger: 11. VVS-installationer Fjernvarme Gulvvarme; Type: A I baderum A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 90 af 160 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 19 af 19

91 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Statslånshus Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 91 af 160

92 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament/gulve Etageadskillelsen/ gulve Statslånshusenes fundamenter og kældergulv er støbt af beton og er uden isolering. Husene er tit udført med ½ kælder i den ene ende af huset og med krybekælder i resten af huset. Krybekælderen er opbygget med gulvbrædder på træbjælkelag hævet over jorden og som oftest med kun 20 mm isolering placeret imellem bjælkerne. Der er ventilationsriste i soklerne, som sørger for ventilation af krybekælderen. Etageadskillelsen over kælderen er som oftest udført med trægulv på træbjælkelag med isolering mellem bjælkerne og herunder loft udført af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Trægulvene er oftest gulvbrædder af fyr. Vægge Ydervægge på statslånshusene er ofte udført som bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (binderne sikrer forbindelsen mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduerne og dørhullerne. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge, slaggepladevægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Tagkonstruktionerne har ofte saksepær eller bjælkespær, som tillader en anden eller samme indvendige loftshældning som det udvendige tag (f.eks. 30 grader). Loftet er udført med forskalling, rørvæv og puds. Der er murede gavle uden udhæng. Ved høj tagrejsning består tagdækningen af teglsten, mens den ved mindre hældninger består af eternitskifer eller bølgeplader. Installationer Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme. Varmeanlægget er næsten altid udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 92 af 160

93 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. En krybekælder skal være tør og uden kælderlugt Hvis ventilationsristene er tilstoppede, skal man være opmærksom på, at der kan opstå fugtproblemer på grund af manglende ventilation af konstruktionen. Hvis tætningen mellem krybekældergulv/isolering og fundament ikke er udført korrekt, kan der opstå trækgener, som vil mærkes som fodkulde. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Tag Spærtyperne (saksepær eller bjælkespær) kræver særlig opmærksomhed i forhold til ventilationsforholdene over isoleringen i tagkonstruktionen. Tagdækningen er oftest eternitskifer/bølgeplader. Der skal være fri luftpassage fra tagfod ved tagrenden op til rygningen (toppen af taget). Hvis der ikke er tilstrækkelig ventilation, vil der kunne samles fugt i konstruktionen. Tagkonstruktionen er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis tagrummet efterisoleres, bør man derfor søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Vedligehold Andre punkter Hustypen kræver jævnlig vedligeholdelse. Hvis der ikke er foretaget udskiftninger i konstruktionerne, og hvis de i øvrigt fremstår i deres oprindelige form, bør mulige kuldebroer (kolde områder) ofres særlig opmærksomhed. Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 93 af 160

94 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 94 af 160

95 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 95 af 160

96 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 96 af 160

97 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenste Adresse Almegårdsvej 6 Postnr. og by 3700 Rønne Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Botjek Eltjek ApS Søndergade 43, 1. sal 8700 Horsens Tlf.: Lb.nr Internt sagsnummer Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 97 af 160

98 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 16 Side 98 af 160

99 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 16 Side 99 af 160

100 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 16 Side 100 af 160

101 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 16 Side 101 af 160

102 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 16 Side 102 af 160

103 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN 1. sal Værelse gavl sal Loftrum sal Tavle sal Loftrum/varmerum Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Badeværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Uden på bygningen Stuen Opholdsrum trappe Øvrige Værksted udhus Øvrige Værksted 2 udhus Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 16 Side 103 af 160

104 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand 1. sal Værelse gavl Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Nej K2 Der mangler beskyttelsesleder i én stikkontakt / ét tilslutningssted Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt midt i loftet Dato: Side 8 af 16 Side 104 af 160

105 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Tavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Ja Er tavlekapslingen intakt? Nej K2 Der er større huller i tavlen. Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Loftrum/varmerum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg ved dør Dato: Side 9 af 16 Side 105 af 160

106 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stuen Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ja Ikke relevant Ikke relevant Ja Ja Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Nej K2 Der mangler beskyttelsesleder i én stikkontakt eller ét tilslutningssted. Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Dato: Side 10 af 16 Side 106 af 160

107 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Nej K2 Der mangler beskyttelsesleder i én stikkontakt eller ét tilslutningssted. Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg til højre for dør Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ja Ikke relevant Ja Ja Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 11 af 16 Side 107 af 160

108 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Dato: Side 12 af 16 Side 108 af 160

109 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Opholdsrum trappe Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Dato: Side 13 af 16 Side 109 af 160

110 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Øvrige Værksted udhus Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ja Hvad har været adskilt? Værksted 2 udhus Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ja Ikke relevant Ja Ja Hvad har været adskilt? Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Brian Slot Starttidspunkt: 14:30 Sluttidspunkt: 15:30 Dato: Side 14 af 16 Side 110 af 160

111 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Ja Blev alle rum gennemgået? Ja Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Ja Er der låg på dåser og rosetter? Nej K1 Der var én dåse eller roset der manglede låg Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Ja Ja Ja Dato: Side 15 af 16 Side 111 af 160

112 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Nej Ingen sælger adspurgt(forsvar er ejer), oplysninger bygger udelukkende på gennemgang. Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Ja Stamoplysninger Boligen Adresse Almegårdsvej 6 Postnr. og by 3700 Rønne Opført år 1947 Samlet bygningsareal Særlige oplysninger om ejendommen 136 Vand i loftlampe i badeværelse, efter vandskade fra 1 sal. Boligens ejer Adresse Arsenalvej 55 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenste 9800 Hjørring Telefon Dato: Side 16 af 16 Side 112 af 160

113 Side 1 af 1 FBE-HES09 Larsen, Stella Toftelund Fra: Janni Hansen [[email protected]] Sendt: 14. maj :36 Til: Hej Stella FBE-HES09 Larsen, Stella Toftelund Vedr. ejendommen beliggende på: Almegårdsvej Rønne - Vi kan desværre ikke tilbyde forsikring på ejendommen, grundet ejendommens tidligere vandskade se rapporten side 9 punkt 5,6 Med venlig hilsen Dansk Boligforsikring A/S Janni Hansen Bysøplads 1, 4300 Holbæk - Telefon: Website: Side 113 af

114 Energimærkning SIDE 1 AF 8 Adresse: Almegårdsvej 6 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: kwh el kwh fjernvarme A B C Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på D E F G Højt forbrug G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat kwh fjernvarme kr kr. 6,8 år 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 297 kwh el 600 kr kr. 5,1 år 3 Efterisolering af eageadskillelse mod tagrum med 250 mm kwh fjernvarme kr kr. 20,0 år Side 114 af 160

115 Energimærkning SIDE 2 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 594 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 115 af 160

116 Energimærkning SIDE 3 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 4 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer og døre kwh fjernvarme 5 Udførelse af nyt terrændæk kwh fjernvarme kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Boligen er opført i år 1947 og med senere renovering og ombygninger. Lille loftværelse i tagrum er forudsat uopvarmet i energimærkets beregning. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er skønnet isoleret i bjælkelaget med ca. 100 mm isolering (baseret på inspektion et enkelt sted). Side 116 af 160

117 Energimærkning SIDE 4 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Bygningsdele Forslag 3: Efterisolering af eageadskillelse mod tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Ydervægge er udført som 30 cm hulmur, delvist med cellutexbeklædning indvendigt. Vægge består af teglmur. Hulmuren er skønnet uisoleret udfra boreprøve. Forslag 1: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes, bør godkendt isolatør vurdere om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Vinduer, døre og ovenlys Status: Dannebrogsvinduer og døre er monteret med 2 lags termoruder. Forslag 4: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og døre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Etageadskillelse mod krybekælder er udført som trægulve på bjælkekonstruktion. Gulvet er skønnet uisoleret udfra husets alder. Terrændæk er udført i beton. Gulvet er skønnet isoleret med 50 mm mineraluld (det er en senere ombygning). Forslag 5: Fjernelse af eksisterende terrændæk og etageadskillelse over krybekælder, lukning af ventilationsåbninger ved tilstøbning. Der udlægges sandfyld til underside af ny isolering. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med beton. Hvis gulve forsynes med gulvvarme, øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør, må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Side 117 af 160

118 Energimærkning SIDE 5 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Bagdør er dog utætsluttende. Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med fjernvarme fra Rønne Vand og Varme (RVV). Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Der er dog gulvvarme i badeværelse. Radiatorinstallation i loftkammer bør demonteres, såfremt dette ikke ønskes opvarmet. Der medgår unødig varme til at holde anlægget frostfrit i vinterperioden. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre Grundfos cirkulationspumpe med trinregulering med en effekt på 65 W. Varmefordelingsrør er udført som ca 1/2" stålrør fremført under gulve. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Hovedrør ved teknikarrangement er bedre isoleret med ca. 20 mm isolering. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes, at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forslag 5: Fjernelse af eksisterende terrændæk og etageadskillelse over krybekælder, lukning af ventilationsåbninger ved tilstøbning. Der udlægges sandfyld til underside af ny isolering. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med beton. Hvis gulve forsynes med gulvvarme, øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør, må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Automatik Side 118 af 160

119 Energimærkning SIDE 6 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Varme Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur, dog er der kun returløbstermostat på radiatorer i baggang. Gulvvarme i badeværelse styres alene af en manuel ventil. Denne bør udskiftes med returløbstermostat. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger, at fordelingsanlæg til varmekilder afbrydes enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. Ud over andet automatik i de enkelte rum er der monteret vejkompenseringsanlæg, der styres efter udetemperatur. Anlægget er Danfoss type ECA Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Der foreligger ingen oplysninger om faktisk varmeforbrug. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1947 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 126 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 126 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Side 119 af 160

120 Energimærkning SIDE 7 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Det registrerede opvarmede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,63 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 5.565,40 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Side 120 af 160

121 Energimærkning SIDE 8 AF 8 Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Frank Borkfelt Firma: BOLIUS Boligejernes Videncenter A/S Adresse: Lautrupvang 2, 1. sal, Telefon: Ballerup [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 121 af 160

122 Side 122 af 160

123 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 10 Planforhold. Side 123 af 160

124 101 - Rønne Kommunalt center Byzone Sommerhusområde Afgrænset byområde Landzone Byudviklingsområde Udlæg til hotelområde Miljøbeskyttelseszone Støjzone Støjzone omkring Helikopterlandingsplads A Skov B Fredet område Strandbeskyttelseszone Vandresti Cykelsti Ridesti Målestok Målestok 1: : Bybeskrivelse og rammer 13 Side 124 af 160

125 Byudviklingsmuligheder Rønne har som by meget at byde på, både for byens borgere, hele øens befolkning, turister og andre besøgende. Med en beliggenhed ved vandet, et bymiljø med en velbevaret gammel bymidte, rigt handelsliv, kulturtilbud og nærhed til smukke og oplevelsesrige rekreative områder har Rønne særlige kvaliteter, som kan udbygges til gavn for hele øen. Rønnes størrelse og kompleksitet gør planlægningsspørgsmål krævende, og derfor vil der blive etableret et tværfagligt planlægningssamarbejde med deltagelse af repræsentanter fra regionskommunen, byens borgere og erhvervsliv. I planperioden skal der bl.a. arbejdes med centerområdet, havneområdet og Rønne Syd. Rønne som handelscenter - Rønne er vokset i betydning som handels- og turistby. Rønne Kommune havde som mål at gøre Rønne til et turistmål i sig selv og at styrke handelslivet. Dette blev gjort bl.a. ved at igangsætte bymidteprojektet i En videre realisering af planen vil være af fortsat positiv betydning for byens udvikling som helhed og for handelslivet i særdeleshed. tiltrængt udvidelsesmulighed for handelslivet, i naturlig tilknytning til bycentret og med gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder i området. Områdets trafikale infrastruktur forventes yderligere udviklet og bearbejdet i sammenhæng med planlægningen for det tilstødende trafikhavnsområde, så der sikres gode adgangsforhold for både køretøjer og andre trafikanter i området. Foruden ovennævnte udvidelse af Rønnes butiksområde er der med denne kommuneplan foretaget mindre ændringer i butiksområde A og B i form af justeringer og afrundinger, blandt andet ved inddragelse af et mindre område ved Østergade/Bondegade, der i forvejen benyttes til centerformål, er overført fra butiksområde B til A. Desuden er 2-3 mindre lommer der i dag udnyttes til institutionsformål og lign., men også indgår det centrale byområde, inddraget i område B. Se også kommuneplanens del 1 - Detailhandel. I dag findes der kun meget få muligheder for at foretage udbygning af detailhandlen i det snævre afgrænsede bycenter i Rønne. Ved at udvide butiksområde A og inddrage et bynært havneområde skabes der en Bedre forbindelse mellem havn og torv Torv og gågade Nyt butiksområde Butiksområde A Målestok 1: Side 125 af 160

126 Byudviklingsmuligheder Bymidten og Bybevaring - Rønnes gamle bydel er en perle som er med til at gøre bymiljøet enestående. Den gamle bydel med flotte velbevarede huse rummer mange smukke detaljer som både fastboende og besøgende sætter pris på. Historiske byer har i kraft af deres kulturarv attraktion som destination, derfor bør der bl.a. fortsat værnes om de bevaringsværdige bygninger og bymiljøet. Der er udtrykt politisk ønske i forbindelse med drøftelser om udvidelse af centerområdet, om at den bevarende lokalplan fra 1990 bliver revideret i Den ny plan for bevaring og videreudvikling af Rønne bykerne vil blive udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for de lokale foreninger, kulturmiljørådet, Bornholms Museum og andre relevante aktører. Grundlaget for arbejdet vil være den skabelon til bevaringsplaner, der blev udarbejdet i forbindelse med planerne for Aakirkeby og Gudhjem-Melsted i Den ny plan ventes bl.a at indeholde de oplysninger om de enkelte ejendomme, der er indsamlet i forbidnelse med SAVE registreringen og Kulturmiljøatlasset for Rønne. Revurdering af centerafgrænsningen, omfang og placering af bebyggelse omkring byens centrale pladser, bedre forbindelse mellem havnen og byen, samt markering af indgangen til bymidten fra havneområdet, er nogle af de emner, der vil indgå i planarbejdet. Arbejdet med planen ventes at kunne udføres sideløbende med afklaring af de trafikale omlægninger i området mellem havnen og byen. Kulturaksen i Rønne - Projektet Kulturaksen er et strategisk udviklingsprojekt i Kulturvækst Bornholm. Formålet med projektet er at binde havnen, den gamle bydel og Rønnes forskellige kulturinstitutioner tættere sammen, så der skabes en rute med aktiv kultur, rekreation og historiske spor med henblik på flere oplevelser og mere kvalitet i byrummet. Projektet skal forbedre tilgængeligheden til kulturinstitutionerne og åbne byens rum til aktiviteter, samt formelle og uformelle mødesteder. Herved opnås en koordinering og en udbygning af de kulturelle tilbud Rønne kan tilbyde øens befolkning og besøgende, dette for at styrke Rønne som en attraktion. Aksen tager udgangspunkt i kulturinstitutionernes beliggenhed og går fra Biblioteket til Nørrekås havn og badestrand. Det gamle elværk i Rønne er blevet et populært sted for afvikling af diverse kulturelle arrangementer. Kommunen undersøger muligheden for at Elværket kan anvendes som alternativt kulturhus. Se også kommuneplanens del 1 - Kultur. 1. Biblioteket - 2. Ø-arkiv 3. Elværket - 4. Bornholms Muséum - 5. Rønne Bio - 6. Musikhuzet - 7. Raschs pakhus - 8. Musik- og billedskolen - 9. Kommandantens have Hjorths Fabrik Nørrekås havn og badestrand 15 Side 126 af 160

127 Byudviklingsmuligheder Udbygningsmuligheder for helårsboliger - Der findes i dag kun en centralt beliggende udbygningsmulighed i Rønne, Stenbanegrunden. Grunden rummer særlige kvaliteter i kraft af sin centrale beliggenhed og sit naboskab til den arkitektoniske perle Rønne Elektricitetsværk fra Der er udarbejdet en helhedsplan for området. En del af området er for nylig bebygget med beskyttede boliger. I udkanten af byen er der fortsat mulighed for at planlægge for nye boliger på et 36 ha stort areal i forlængelse af Rønne Sydkvarteret. Området er ikke lokalplanlagt og er beliggende i landzone. Området er attraktivt med nær tilknytning til havet og naturskønne skov- og kystområder. Som alternativ til almindelige parcelhusudstykninger overvejes andre boformer og en alternativ bebyggelsesplan for området, f.eks. bofællesskaber, blandede boformer, større attraktive boligparceller mm. Her bør bygges moderne boliger af høj arkitektonisk kvalitet. På et område (2,1 ha) ved Peter Ibsensvej og Sagavej i Rønne Syd er der ved lokalplan nr. 042 skabt mulighed for tæt/lav boligbyggeri og parcelhusbyggeri. På et areal (ca. 2,3 ha) ved Kommandanthøjen er der ved lokalplan nr. 028 skabt mulighed for parcelhusbyggeri i 2 etager. Bebyggelsen skal opføres som lavenergihuse. Et tidligere udlagt boligområde ved Smedegårdsvej er ændret til offentligt rekreativt område pga. støjkonsekvenszone omkring helikopterflyveplads ved Bornholms Hospital. Udbygningsmuligheder erhverv - Rønne skal som øens regionale center sikres gode muligheder for erhvervsudvikling. Der findes fortsat ledige erhvervsarealer i flere af erhvervsområderne ved Zahrtmannsvej og Åkirkebyvej, herunder områder udlagt til særligt pladskrævende varegrupper. Der er derfor ikke udlagt nye arealer til erhvervsformål. Nyt planlagt boligområde - Kommandanthøjen Område til en Campus Område til nyt plejecenter Nyt planlagt boligområde - Stenbanegrunden Nyt planlagt boligområde - Smallesund Nyt planlagt boligområde - Zahrtmannsvej Nyt planlagt boligområde - Peter Ipsensvej Byudviklingsområde for nyt boligområde - Rønne syd Byudviklingsområde for nyt hotelområde - Rønne syd Målestok 1: Side 127 af 160

128 Byudviklingsmuligheder Offentlig service - Kommunalbestyrelsen har besluttet, at bygge et nyt plejecenter med 60 boliger samt reservere et areal til yderligere 60 boliger i Rønne. Plejecentret er påtænkt etableret ved Snorrebakken (se lokalplan nr. 055). Se også kommuneplanens del 1 - Ældre. Rønne som uddannelsesby - Uddannelsesområdet er en væsentlig regional vækstfaktor og en vigtig del af regionskommunes udviklingsstrategi. Visionen er at det bornholmske samfund kan uddanne, tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, som efterspørges af de bornholmske virksomheder, og som sikrer grundlaget for vækst. For at styrke øens uddannelser, er der planer om at fusionere en række eksisterende ungdoms- og videregårende uddannelser i en statslig selvejende institution, der indgår i et bygningsmæssigt fællesskab, en campus. Det overvejes at placere campus i området ved den eksisterende erhvervsskole. Areal udlagt til nyt byggeri ved Snorrebakken i Rønne Formålet med det bygningsmæssige fællesskab er at skabe et inspirerende og stærkt unddannelsesmiljø for medarbejdere og studerende på Bornholm, hvor uddannelser har samarbejde på tværs, og der kan opnås synergieffekt og større faglige miljøer. Samtidig skal en campus udgøre et attraktivt og socialt studiemiljø som vil være med til at tiltrække studerende og ansatte, også uden for øen. Se også kommuneplanens del 1 - Uddannelse. Studenterfest omkring springvandet på Store Torv 17 Side 128 af 160

129 Byudviklingsmuligheder Havneudvikling - Rønne Havn er Bornholms vigtigste trafikhavn, og den har en afgørende rolle som indfaldsport og adgangsvej til Bornholm fra det øvrige Danmark. Havnen har en styrke som regional trafikhavn, og der er fortsat god mulighed for erhvervsmæssig udvikling. Nørrekås Havn er øens største fritids- og lystbådehavn. Det er muligt at udvide havnen mod nord. Et delvist ubebygget område syd for havnen kan anvendes til erhvervsformål, offentligeformål, liberalt erhverv samt rekreative formål. (se ramme 101.E.07 s. 30). Den åbne idékonkurrence for 4 bornholmske eksempelhavne fra 2008 kan danne grundlag for arbejde med forslag til en helhedsplan for Nørrekås. Se også kommuneplanens del 1 - Havne. Trafik - Den overordnede trafikale struktur fremgår af hosstående kort. Principperne i den nuværende vejstruktur fastholdes. Der har i tidligere planperioder været reserveret areal til en ny omfartsvej, som skal aflaste trafikken i de centrale bydele, samt trafik til og fra havnen. Omfarts- vejen er en vejforbindelse mellem Nordre Ringvej og Østre Ringvej over Rabækken og langs DGI-anlægget. Der regnes nu med at man i den kommende planperiode vil projektere og anlægge dele af omfartsvejen. Der er udarbejdet et nyt forslag til en samlet trafikplan for Rønne. Trafikplan for Rønne Rønne by vil i de nærmeste år blive berørt at større trafikale ændringer som følge af blandt andet det nye Færgeforlig 2011 og den nye Ringvej ved Rønne. Bornholms Regionskommune har derfor udarbejdet et forslag til en samlet Trafikplan for Rønne der beskriver trafikarbejdet over de næste 10 år. Formålet med trafikplan for Rønne er at skabe en målrettet og fremtidssikret strategi for Rønnes overordnede vejnet, der sikrer sammenhæng mellem den fremtidige trafikintensitet, vejnettets belastning og kommunens byudviklingsinteresser. Planens formål er ligeledes at lette trafikafviklingen til og fra Rønne, øge tilgængeligheden og forstærke sammenhængen mellem byens institutioner og handelsområder. Se også kommuneplanens del 1 - Veje samt Detailhandel. Helikopterflyveplads - Der er planlagt etablering af en ny helikopterflyveplads for ambulanceflyvning ved Bornholms Hospital. Flyvepladsområdet omfatter et samlet areal på ca. 2,6 ha, som hidtil har rummet kolonihaver, et ubenyttet græsareal samt en brandvej. Der er udarbejdet lokalplan for området - lokalplan nr. 038 samt regionkommuneplanstillæg nr. 015 med VVMog SMV-redegørelse. Vedtagelsen af lokalplanen har planlægningsmæssige konsekvenser ud over det område lokalplanen omfatter. Kommunen er forpligtet til i kommuneplanen at sikre, at støjbelastede arealer ikke kan udlægges til boliger i fremtidige lokalplaner. Da det i praksis vil være overordentlig vanskeligt for ikke at sige umuligt at afskærme boligområder tilstrækkeligt mod flystøj, er det i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra flyvepladser præciseret, at nye boliger ikke bør placeres, hvor støjgrænserne overskrides. 18 Side 129 af 160

130 Byudviklingsmuligheder Da flyvepladsen tillades anvendt i tidsrummet mellem kl. 22 og 07 vil dette få fremtidige planlægningsmæssige konsekvenser for hele det område, som skal betragtes som støjbelastet. Området er afgrænset med sort streg på hosstående kort. Inden for området befinder sig flere ubebyggede arealer, som anvendes bl.a. til idrætsformål, ridearealer, kolonihaver eller de er fredede. Men der er også arealer, som ellers umiddelbart vil kunne anvendes til boligbyggeri. Disse arealer er skraveret på kortet. Arealerne er samlet på ca m². ( m² ved Ullasvej, Galløkkevej, Sagavej og Paradisvej, m² ved Sagavej og Curdtslund samt m² syd for Smedegårdsvej. Med vedtagelse af planerne for helikopterflyvepladsen vil disse arealer ikke længere kunne planlægges til brug for boligformål og lignende anvendelser. Se også kommuneplanens del 1 - Miljøtekniske og støjende anlæg. Støjkonsekvenszone omkring helikopterflyveplads 19 Side 130 af 160

131 Byudviklingsmuligheder 20 Side 131 af 160

132 Byudviklingsmuligheder Rekreative muligheder - grøn-blå ring - Mellem stranden mod nord og syd er Rønne mod øst omgivet af strande, skove samt et bælte af aktive og forladte råstofgrave. Der findes spor i landskabet af natur- og kulturhistorisk værdi, der gør områderne værdifulde som naturområder af stor rekreativ værdi. De mange råstofgrave præger beretningen om Rønnes natur- og kulturhistorie. På et ganske lille geografisk område findes en stor variation. Færdsel i Rønnes omegn foregår i et fintmasket net af sogneveje, cykelstier, skovstier, ridestier og trampestier. For at gøre det mere overskueligt at færdes, bør området forbindes af et sammenhængende stiforløb. Grøn ring kan også udvikles til at tiltrække sportsog friluftsturisme. Området omfatter bl.a DGI s Landsstævnestadion og den nordlige del af området er udlagt til idrætsformål. Et område er udlagt til kolonihaver. Der er planer om at etablere nye faciliteter til idrætsudøvelse i tilknytning til DGI s stadion. På en del af området syd for landsstævnestadionen er det påtænkt at etablere et plejecenter med 60 boliger samt at der er reserveret arealer til fremtidig udvidelse. Mod vest er Rønne omgivet af vand, strand og havne. De inderste, mest bynære dele af havnens landarealer og bugten ved Nørrekås bør videreudvikles som attraktive og rekreative åndehuller i tilknytning til den tætte by. Sammenhængen til byen bør sikres ved punktvise fodgængerforbindelser mellem havn og by. Der kan rides fra Onsbæk via Robedale forbi søerne ved Snorrebakken og ud til Nordskoven, hvor ridestierne fortsætter helt til Hasle. Ridestierne kan også benyttes til fods. Se også kommuneplanens del 1 - Rekreative områder og friluftsliv. Udsigt over ved Porcelænsgård mod Ankersminde 21 Side 132 af 160

133 Retningslinjer I kommuneplanens centerstruktur er Rønne defineret som kommunalt center, der som øens største byområde skal rumme de fleste overordnede funktioner, som betjener hele Bornholm (trafikforbindelser, sygehus, uddannelsesinstitutioner, kommunal administration m.v.). Byen skal desuden fortsat være øens største handels-, service- og erhvervscenter. Rønne skal som kommunalt center være hele øens lokomotiv, og skal medvirke til udvikling på hele Bornholm. Rønne skal styrkes som et vækstcenter for bl.a at trække tilflyttere, virksomheder og turister til øen. Se kommuneplanens del 1, afsnit om Centerstruktur og byudvikling. Bymidten er Rønnes vigtigste handelssted og er et center for hele øen. Derfor skal bymidten fortsat udbygges og styrkes som byens detailhandelsområde under hensyntagen til bymiljøet. Området skal opleves som et samlet tilbud, hvor de mange butikker understøtter hinanden. Bymidten skal også fastholdes som et boligområde med boliger placeret over erhverv/butikker i stueetagen. Der tillades ikke boliger i stueetagen på Store Torv, Lille Torv, i Torvegade og Snellemark. Butiksområdets afgrænsning: - Butiksområde A - rødt - Butiksområde B - gult - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt (se def. i kommuneplanens del I - Detailhandel) Byens detailhandelsområde afgrænses som vist på hosstående kort. Butiksområdet er delt op i område A og område B. I område A tillades dagligvarebutikker med arealer på op til 3500 m² og udvalgsvarebutikker med areal op til 2000 m². I område B kan der etableres mindre udvalgsvarebutikker på op til 350 m² samt dagligvareforretninger op til 1000 m². I Rønne udvides butiksområde A med inddragelse af et tidligere havneområde, vest for Ndr. Kystvej, på i alt 1,1 ha i centerområdet. Det skønnes på den baggrund muligt at udbygge detailhandelskapaciteten i byen med op til m² i den kommende planperiode. Arealet kan benyttes til blandede butiksformål og erhvervsformål, men ikke til beboelse pga. de tilstødende erhvervsområder. For bl.a. at opdatere plangrundlaget for bymidten igangsættes i planperioden en omfattende lokalplanproces. Der udarbejdes lokalplan for bevaring og udvikling af Rønne by, som skal erstatte lokalplan 54, den gældende plan fra Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, som ikke kan indpasses i de centrale byområder, skal placeres i område ved Aakirkebyvej og Zartmansvej som vist med blåt på kortet. Se endvidere kommuneplanens del 1 - Detailhandel, samt afsnit i de generelle rammebestemmelser. 22 Side 133 af 160

134 Retningslinjer Den fremtidige boligudbygning skal ske i fortsættelse af Rønne Syd. Der er udlagt et byudviklingsområde til helårsboligformål (101.B.49). Der skal udarbejdes en hoveddispositionsplan for hele området, som skal danne de overordnede rammer for en detaljeret lokalplanlægning og etapevis udbygning af området. Dette skal sikre, at de fysiske udformninger og placeringer samt investeringer, der foretages i starten af udbygningen, er i harmoni med den senere udbygning af området. Planlægning af den ubebyggede del af Stenbanegrunden (101.BL.01) skal ses i sammenhæng med Elektricitetsværket, som formodes i fremtiden anvendt til formål med offentlig adgang, dvs. at der bl.a. skal skabes god vejadgang til området og tilstrækkelig parkeringsmulighed. Grundens anvendelse skal have en bymæssig karakter og understøtte kommunens ønske om at styrke Rønne som et vækstcenter. Anvendelse af helårsboliger til ferieformål tillades ikke jf. lokalplan nr temalokalplan vedrørende helårsboligformål og lokalplan nr temalokalplan vedr. helårsboliger i afgrænsede byområder i landzone. Kommunalbestyrelsen kan dog efter individuel vurdering beslutte, at der i forbindelse med lokalplanlægning kan muliggøres etablering af ferieboliger på øverste etage af bygninger med mere end 2 etager. Der tillades ikke etablering af ferieboliger i tilknytning til helårsbeboelse i Rønne. Se også kommuneplanens del 1 - Boliger. Der kan etableres et plejecenter på 60 boliger med udvidelsesmuligheder ved Snorrebakken. Byggeriet skal indpasses i det skrånende terræn i området. Se også kommuneplanens del 1 - Offentlig service. Byudviklingsområder i Rønne R R R R DR B 23 Side 134 af 160

135 Retningslinjer Rønne havn skal som Bornholms største trafikhavn (gods-, krydstogt- og passagerskibe) fortsat varetage den altovervejende del af disse opgaver, og havnen skal kunne udvikles i overensstemmelse med de erhvervsmæssige behov. Der skal skabes bedre forhold for krydstogtsturisme og adgangsforhold til førgen skal forbedres. Nørrekås lystbådehavn inkl. landarealerne umiddelbart syd for og kystpromenaden nord for skal videre udvikles som et sammenhængende attraktivt område. Udviklingen af området skal ske efter udarbejdelse af en helhedsplan. Ved sammenblanding af aktiviteter skal man dels sikre at aktiviteterne generer hinanden mindst muligt, dels sikre at ny bebyggelse udføres med særlig hensyntagen til fysisk kvalitet og sammenhæng, og at der sikres offentlighedens adgang på havneområdet. Muligheden for et husbådeprojekt udtages med denne kommuneplan. Se også kommuneplanens del 1 - Havne. Trafik - For at aflaste den stigende trafik i Rønne By, anlægges en omfartsvej/fordelingsvej omkring Rønne, der kan fordele trafikken fra de sydlige, østlige og nordlige indfaldsveje fra hele øen. Ved ændret anvendelse af havnearealer og/eller af arealer i bycentrum, der medfører nedlæggelse af parkeringspladser, skal der som minimum etableres et tilsvarende antal et andet sted i tilknytning til bycentrum - se kommuneplanens del 1 - Veje. Rekreative arealer - Arealer, der indgår i den Grønblå ring, skal defineres og afgrænses mere præcist i planperioden. Der skal skabes en gennemgående stiforbindelse fra Rønne Syd til Rønne Nord langs råstofindvindingsområderne. Stiforløbet skal gøre det muligt at opleve områdets natur- og kulturhistorie. Der skal sikres en klart afgrænset overgangen mellem by og land. Grøn-blå ring omkring Rønne skal sikre borgerne nem adgang til skov, strand, vand og åbent land, og give plads for sportslig udfoldelse. Grøn-blå ring er mulighed for bynær rekreation for øens borgere og besøgende. Foruden at sikre rammer for bevægelse og udeliv i grøn-blå ring skal ophold, leg og bevægelse tænkes ind i planlægning af byens offentlige rum. Der udlægges et areal til kolonihaver som erstatning for kolonihaver der bliver nedlagt i forbindelse med etablering af helikopterflyvepladsen. 24 Side 135 af 160

136 Rammer for lokalplanlægning Målestok 1: Side 136 af 160

137 Centrum 101.BL B B B BL B B D B B B R D D B B B B C E R B C BL B C BL D C D C C B BL B. 101.C B C E BL D BL BL B B E D B R E B B B BL B E D B D R B B B D D E D D.20 Målestok Målestok 1: : D Side 137 af 160

138 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.B.01 Pæretræsdalen Helårsboligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. Lokalplan/byplanvedtægt nr. 17, 37 og 54 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.02 Store Torvegade nord Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 2 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.03 Svanekevej vest Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr og 54 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.04 Åkirkebyvej Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 2 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.05 Søndre Allé/ Zahrtmannsve 101.B.06 Åkirkebyvej / Teglgårdsvejkvarteret 101.B B B.09 Borgmester Nielsens Vej Dr. Kabells Vej Borgmester Nielsens Vej vest Landemærket Langelinie Helårsboligformål Helårsboligformål Helårsboligformål Helårsboligformål Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. Lokalplan/byplanvedtægt nr. 2 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. Lokalplan/byplanvedtægt nr. 7 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. Lokalplan/byplanvedtægt nr. 2 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.10 Lille Madse Gade Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 2 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.11 Stengade / Pingels Allé-kvarteret Helårsboligformål Lokalplan nr for boligområde ved Pingels Allé og Stengade - er gældende for området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.12 Nordlyst Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 2 og 56 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.13 Zahrtmannsvænge nord Helårs boligformål Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8, ,5 30 1,5 8,5 65 2, B.14 Kystparken Helårsboligformål Max. højde er 10 m. til skæring ml. facade og tag. Lokalplan/byplanvedtægt nr. 47 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 65 3, Side 138 af 160

139 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.B.15 Zahrtmannsvænge syd Helårsboligformål 2, B.16 Klokkegade Helårsboligformål Lokalplan nr. 017 gælder for området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 101.B.17 Soldaterstræde Helårsboligformål Lokalplan nr. 023 Boligbebyggelse ved Soldaterstræde er gældende for området. 101.BL.01 Bevaringsområdet Blandet helårsboligog erhvervsformål 101.BL.02 Hotel Hoffmann Blandet helårsboligog erhvervsformål: Kollegium, kursusog konferencevirksomhed 101.BL.03 Østergadekvarteret Blandet helårsboligog erhvervsformål 101.BL.04 Stenbanen ved Landemærket Blandet helårsboligog erhvervsformål 101.BL.05 Hintzes Gård Blandet helårsboligog erhvervsområde: Gymnasium 101.BL.06 Bornholms gymnasium Blandet helårsboligog erhvervsområde: Gymnasium Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. Taghældning Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 17, 37 og bevarende lokalplan nr. 54 omfatter hele eller dele af området. Der kan ikke etableres caféer, restauranter o.lign. Max. antal etager 2,5 langs Østergade, max. højde 10,5 langs Østergade, taghældning 45-50º. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 27, 37 og 54 omfatter hele eller dele af området. Max. højde 18 m for det gamle elværk. Lokalplan nr for et nyt bykvarter og det tidligere elektricitetsværk er gældende for området. Byplanvedtægt nr. 2 gælder for hele eller dele af området. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. 101.C.01 Store Torv Centerformål Området er omfattet af bymidteplanen. Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Taghældning 45-50º. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele eller dele af området , ,5 8, ,5 8,5 65 2, ,5 8,5 65 2,5 11 3, Side 139 af 160

140 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.C C.03 Musikhuset, Dams Gård Lille Torv, Store Torvegade Centerformål Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Max. højde kun 8,5 m for baghuse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 63 omfatter hele eller dele af området. Omfattet af Bymidteplan Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. Boliger tillades ikke i stueetagen. 101.C.04 Snellemark Centerformål Området er omfattet af bymidteplanen. Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Tag-hældning 45 50º. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele eller dele af området. 101.C.05 Snellemarkcentret Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Max. antal etager dog 1,5 mod Grønnegade. Taghældning 45-50º max. facadehøjde 9m, dog 4 m mod Grønnegade. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 55 omfatter hele eller dele af området. Omfattet af Bymidteplan. 101.C.06 Antoniestræde Centerformål Taghældning 45-50º. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. Omfattet af Bymidteplan 101.C.07 Magstræde Centerformål Området er omfattet af bymidteplanen. Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Taghældning 45-50º. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. 101.C.08 Ved Remisevej Centerformål Der må ikke etableres boliger i området D.01 Østre skole Offentlige formål: Skole 101.D.02 Privatskolen Offentlige formål: Skole 101.D.03 Bibliotek og rådhus Offentlige formål: Rådhus, bibliotek, legeplads, park 101.D.04 Plejecenter Slottet Offentlige formål: Ældrecenter, ældreboliger 101.D.05 Kirkegården Offentlige formål: Kirkegård 101.D.06 Renseanlæg Offentlige formål: Renseanlæg for spildevand 101.D.07 Østkraft Offentlige formål: Kraftværk og kraftvarmeværk Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 2 omfatter hele eller dele af området. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 7 omfatter hele eller dele af området. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 77 omfatter hele eller dele af området. Max. højde: kraftværk 30 m, vandtank 42m, skorstene 70 m, bebyggelse i øvrigt 13m , , , ,5 8,5 65 1,5 8,5 2,5 11 1,5 8,5 1,5 8, ,5 40 8, Side 140 af 160

141 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.E.01 Erhvervsområde ved Zahrtmannsvej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper. 101.E.02 Øernes Kaj Erhvervsformål: Havneformål -(passager- og trafikfaciliteter i forbindelse med færgeleje) 101.E.03 Kulpieren m.m. Erhvervsformål: Havneformål (værksteds- og oplagsvirksomhed) 101.E.04 Vesthavnen Erhvervsformål: Havneformål (tungere industri-, produktions-, værksteds- og oplagsvirksomhed). 101.E.05 Sydhavnen Erhvervsformål: Havneformål og formål til servicering af krydstogtsturister 101.E.06 Nordhavnen Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål 101.E.07 Areal ved Nørrekås Kontor og serviceerhverv, offentlige formål samt rekreative formål 101.R R.02 Havnepromenade og Sdr. Bådehavn Nørrekås og havnepromenade Rekreativt område: Småbåds- og fritidshavn, restauration samt promenadeareal Rekreativt område: Småbåds- og fritidshavn 101.R.03 Hotel Griffen Rekreativt område: Feriehotel, konference- og kursusvirksomhed Max. højde på haller dog 12 m 40 1,5 8,5 Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86 omfatter hele eller dele af området. Der kan etableres stiforbindelse mellem Krydstogtskajen og havnepromenaden Delvis landzone; kan ved lokalplan overføres til byzone Der kan etableres stiforbindelse mellem Krydstogtskajen og havnepromenaden. Arealer i landzone kan ved lokalplan overføres til byzone. Lokalplan/byplanvedtægt nr. 32 omfatter hele eller dele af området. Punktvise gængerforbindelser mellem by og havn. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 59, 66 og 86 omfatter hele eller dele af området. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86 omfatter hele eller dele af området. 40 8,5 40 8, ,5 40 8, , , Side 141 af 160

142 Havn 101.B. 101.R C E R C C D BL C C C B BL C E BL C BL BL E D E R B B E D B 101.B 101.B D D E Målestok 1: Side 142 af R 15

143 Nordlig del 101.D D R D B R B D E B V. 101.B R E B B B B R E R BL B B B B BL B D B B B B B B R R R R D D B D.15.C B R BL B B B D B B BL C B B BL D E R E R B D.02 Målestok 1: B B B B E Side 143 af 160

144 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.B.18 Malmøvejkvarteret Helårsboligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 101.B.19 Sveasvejkvarteret Helårsboligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 101.B.20 Lærkevejkvarteret Helårsboligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 101.B.21 Haslevej Helårsboligformål 30 1,5 101.B.22 Svanekevej øst Helårsboligformål 30 1,5 101.B.23 Næbbe Odde Vej Helårsboligformål 30 1,5 8,5 101.B.24 Rønne øst Helårsboligformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 4, 5, 10 og 72 omfatter hele eller dele af området. 101.B.25 Gartnervangen kvarteret Helårsboligformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 45 omfatter hele eller dele af området. 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 101.B.26 Frydenslundkvarteret Helårsboligformål 30 1,5 8,5 101.B.27 Fabriksvej-øst Helårsboligformål 30 1,5 8,5 101.B.28 Holger Lundgrens Vej Helårsboligformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 48 omfatter hele eller dele af området. 101.B.29 Pilehøj / Brøndshøj Helårsboligformål Taghældning 25-50º. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 38 og 39 omfatter hele eller dele af området. 101.B.30 Smålandsvej Helårsboligformål Vejadgang fra Sveasvej. Lokalplan/ byplan-vedtægt nr. 49 omfatter hele eller dele af området. 101.B.31 Vibehaven Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 53 omfatter hele eller dele af området. 101.B.32 Boligbebyggelsen Gartnervangen ,5 8,5 1,5 8,5 1,5 8,5 2 8,5 Helårsboligformål 2, B.33 Højvangsparken Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 31 omfatter hele eller dele af området. 101.B.34 Sejersgårdskvarteret Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 5 og 40 omfatter hele eller dele af området. 101.B B.36 Boligområde ved Kommandanthøjen Boligområde ved Torneværksvej ,5 8,5 Helårsboligformål Skal opføres som lavenergihuse ,5 Helårsboligformål Der skal udarbejdes lokalplan inden området kan bebebygges ,5 33 Side 144 af 160

145 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.BL.07 Bryggerivej Blandet helårsboligog erhvervsformål Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. i området. 30 1,5 8,5 101.BL.08 Kvartercenter ved Gartnervangen Blandet helårsboligog erhvervsformål privat og offentlig service 101.D.08 Campus Offentlige formål: Uddannelsescenter 101.D.09 Åvangsskolen Offentlige formål: Skoler, funktionerboliger mm. 101.D.10 Skolen ved Sveasvej Offentlige formål: Skole, fritidshjem 101.D.11 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Kaserne med uddannelses- og øvelsesplads 101.D.12 Peterskolen Offentlige formål: Skole, soldaterhjem 101.D.13 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Militært øvelsesområde 101.D.14 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Militært øvelsesområde 101.D E.08 Plejecenter ved Snorrebakken Erhvervsområde ved Fabriksvej Offenlige formål: Plejecenter m.m Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper 101.E.09 Slagteriet Erhvervsformål: Industri m.m. 101.E.10 Manøvrebane Erhvervsformål: Øvelsesbane for køreundervisning 101.E.11 Bofa Erhvervsformål: Industri m.m. Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 10 omfatter hele eller dele af området. Max. 2 etager i den sydligste del af området. Max. højde på haller dog 15 m. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 62 omfatter hele eller dele af området. Max. højde for gymnastiksal 12 m. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 57 omfatter hele eller dele af området. Max bebyggelse op til m² etageareal 30 8, ,5 2 8, , Max. højde haller dog 12 m 40 1,5 8,5 Max. højde bygningsafsnit dog 6,5m. Der er sikret et areal til en 3 m bred gangsti langs kysten Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 44 omfatter hele eller dele af området. Max. antal etager på oversigtstårn 2, Max. højde på versigtstårn 8,5m, Støjkonsekvensområde omkring øvelsesområdet Max. højde: 8,5 m, dog 25 m i nordøstlig del og 80 m for skorsten. 8,5 12 6, ,5 34 Side 145 af 160

146 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.R.04 Stadion Nord Rekreativt område: Idrætsanlæg, -haller, -baner, klubhuse m.m. 101.R R.06 Kolonihaver Solvang, Fælleshåb og Rugmarken Kolonihaver Rønne og omegn Rekreativt område: Kolonihaver Rekreativt område: Kolonihaver Max højde på haller dog 15m. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 1, 5 og 72 omfatter hele eller dele af området. Bebygget areal max. 20 m², mindst 2,5 m fra skel, Taghældning max. 35º, Facadehøjde max. 2,2 m Bebygget areal max. 20 m², mindst 2,5 m fra skel, Taghældning max. 35º, Facadehøjde max. 2,2 m 2 8, R.07 Kolonihaver Friheden Rekreativt område: Kolonihaver Bebygget areal max. 20 m², mindst 2,5 m fra skel, Taghældning max. 35º, Facadehøjde max. 2,2 m 101.R.08 Skov ved Almegårds kaserne Rekreativt område: : Offentlig skov 101.R.09 Landsstævnestadion Rekreativt område: Idrætsanlæg 101.R R.11 Nordskovens camping Rekreativt område ved Kommandanthøjen Rekreativt område: Campingplads Rekreativt område 101.R.12 Torneværksområdet Rekreativt område: Grønt område, naturlegeplads 101.R.13 Ankersminde Rekreativt område: Idrætsformål og uddannelse Max bebyggelse for området op til m² etageareal Godkendt 190 enheder og 27 hytter Del af området er omfattet af Miljøzone omkring BOFA.Del af området er omfattet fortidmindebeskyttelse. Delvis landzone; kan ved lokalplan overføres til byzone. Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 8,5 35 Side 146 af 160

147 Sydlig del 101.B D B R C B C.02 BL C BL B B B D C C BL B B BL B C D BL E BL R E R 101.B B D B B B E E B R R BL B B E B B E B E B D B D D B D D B D D C R B D B 101.D R D D R D B D B R B D R B B R R R B B R R B S.01 Målestok Målestok 1: : Side 147 af 160

148 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.B.37 Bellmansvejkvarteret Helårsboligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse. 101.B B.39 Strandvejen Søndre Allé Rønne Syd, åben lav Helårsboligformål Helårsboligformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter hele eller dele af området. Sikring af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 8 og 14 omfatter hele eller dele af området. 101.B.40 Smedegårdskvarteret Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele eller dele af området. Del af området er omfattet af lokalplan nr B.41 Zahrtmannsvej Ullasvej 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 Helårsboligformål 30 1,5 8,5 101.B.42 Sdr. Villavej Helårsboligformål 30 1,5 8,5 101.B.43 Åkirkebyvej øst Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele eller dele af området. 101.B B.45 Strandvejen- Vedbendvej Boligområde bag Fredensborg Helårsboligformål Helårsboligformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter hele eller dele af området. Beboelse i tilknytning til hotel (refugium) Lokalplan/byplanvedtægt nr. 36 omfatter hele eller dele af området. 101.B.46 Fredensborgkvarteret Helårsboligformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 omfatter hele eller dele af området. 101.B.47 Smedegårdsvej syd Helårsboligformål 101.B.48 Paradisvej boliger Helårsboligformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 9 omfatter hele eller dele af området. 101.B.49 Søndergården Helårsboligformål, samt offentlig service for kirke og daginstitution Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 19, 24, 75 og 84 omfatter hele eller dele af området. 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 40 1,5 8,5 101.B.50 Udbygningsområde Rønne syd Helårsboligformål Afrunding af boligområdet Rønne-syd. Landzone; kan ved lokalplan overføres til byzone. Forud for en detailplanlægning i området skal der udarbejdes og offentliggøres et forslag til landskabsmodningsplan for hele området. 101.B.51 Peter Ipsensvej Helårsboligformål Del af området er omfattet af lokalplan nr Boligområde ved Peter Ibsensvej ,5 101.BL.09 Zahrtmannsvej Blandet bolig- og erhvervsformål Boliger kan benyttes som helårs- eller fritidsboliger 40 1,5 8,5 37 Side 148 af 160

149 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% etage højde 101.D.16 Offentlige formål ved Paradisvej Offentlige formål: Ældrecenter, ældreboliger, lægehus, politigård m.m. 101.D.17 Gigtplejehjemmet Offentlige formål: Gigtplejehjem 101.D D D.20 Bornholms Centralsygehus Offentlige institutioner m.m. ved Helsevej/Ullasvej Offentlige institutioner m.m. ved Galløkkevej Offentlige formål: Sygehus, administration, undervisning, personaleboliger Offentlige formål: Sygehus, plejeaktiviteter, offentlig administration, personaleboliger Offentlige formål: Undervisningsinstitutioner 101.D.21 Søndermarsksskolen Offentlige formål: Skole, idrætshal, klubhuse 101.D.22 Helikopter-flyveplads Offentlige formål: helikopterflyveplads for ambulance-flyvning samt afskærmende beplantning integreret med rekreativ funktion for offentligheden 40 1,5 8, , , Max højde på haller dog 15 m 2 8,5 Der må i området ikke opføres bebyggelse, bortset fra nødvendige installationer til brug for ambulanceflyvning med helikopter samt andre mindre, tekniske anlæg. Omfattet af lokalplan D.26 Marthasminde Offentlige formål: Institution for børn og unge samt ældreboliger 101.E.12 Erhvervsområde ved Lunden Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper Omfattet af lokalplan 011. Fremtidig adgangsvej til bagvedliggende arealer skal sikres Max. højde på haller dog 12 m. Området er omfattet af lokalplan nr Butiksområde for særligt pladskrævende varegrupper ,5 8,5 38 Side 149 af 160

150 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.R.14 Marthasmindeskoven Rekreativt område: Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 101.R.15 Galløkken Rekreativt område: Ingen ny bebyggelse, undtagen evt. mindre udvidelse af eks. Bygninger Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone Godkendt 125 enheder og 19 hytter 101.R.16 Stadion Syd Rekreativt område: Idrætsområde 6,5 101.R.17 Curdtslund Rekreativt område: Mulighed for at udlægge kolonihaver i den vestlige ubevoksede del af området 101.R.18 Søen ved Zahrtmannsvej Rekreativt område: 101.R.19 Hotel Ryttergården Rekreativt område: Hotel, kursus- og konferencevirksomhed 101.R.20 Hotel Fredensborg Rekreativt område: Hotel, kursus- og konferencevirksomhed 101.R.21 Reservation til hotel; Rønne syd Rekreativt område: Hotel-, kursus- og konferencevirksomhed 101.R.22 Rideskole Rekreativt område: Rideskole med tilhørende beboelse, ridehal og fold 101.R.23 Galløkken Camping Rekreativt område: Campingplads 101.R.24 Rekreativt område ved Marthasminde Rekreativt område og offentligt område Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone Omfattet af lokalplan 011. Ny bebyggelse må kun opføres indenfor udlagte byggefelter Omfattet af støjzone fra helikopterflyveplads. Mulighed for at udlægge kolonihaver i området ,5 101.S.01 Lersøvej Sommerhusområde ,5 39 Side 150 af 160

151 Østlig del 1.B B B R R B B R R B R B D D D B D R B B B B D B B R E B R E.15.B B.52 1.E E BL E E E B B.48 1.D D D R B D D B C B D R B R D D B D B B B R R BL R B.50 Målestok 1: B Side 151 af 160

152 Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger max% Etage højde 101.B.52 Asakvarteret Helårsboligformål Lokalplan/byplanvedtægt nr. 60 omfatter hele eller dele af området. 101.B.53 Vibeellet Helårsboligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 30 1,5 8,5 30 1,5 8,5 101.B.54 Kanegårdsvej Helårsboligformål Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 30 1,5 8,5 101.BL.10 Grisby Blandet Helårsbolig- og erhvervsformål: 101.C.09 Centerområde ved Vibegårds Runddel Centerformål: Lokalcenter til detailhandel Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone Området er omfattet af lokalplan og lokalplan ,5 8,5 40 8,5 101.D.23 Østre Ringvej Offentlige formål: Offentlig administrationsbygning 40 1,5 8,5 101.D klassescenter m.m. ved Vibegård Offentlige formål: Skole m.m ,5 101.D.25 Vibegård Offentlige formål: 10 1,5 8,5 101.E.13 Industrivej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Max. højde på haller dog 12m Butikområde til særligtpladskrævende varegrupper ,5 101.E.14 Sandemandsvej, Lillevangsvej, Rabekken E Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Max. højde haller dog 12 m. Del af området er omfattet af lokalplan nr erhvervsområde ved Lillevangsvej ,5 101.E.15 Rabekken Erhvervspark administration, Erhvervsformål: Administration, kontorer, servicefag, handel 40 2, E.16 Rabekken Erhvervspark Erhvervsformål: Industri m.m. Max højde på haller dog 13 m. 40 2, R.25 Rekreativt område ved Rabækkeværket Rekreativt område: 41 Side 152 af 160

153 Redegørelse Rønne har i dag godt indbyggere og er langt den største by på øen, med bredt udbud af arbejdspladser og offentlig og privat service. Rønne er øens trafikknudepunkt, og byen rummer forskellige regionale servicefunktioner, som henvender sig til hele øens befolkning. Rønne har siden kommunesammenlægningen i 2003 fungeret som øens kommunecenter. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse (2,0) er lidt lavere end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 person pr. bolig. 51,4 % af boligmassen er opført før 1950, og 27,7% er opført efter Af de beboede boliger er 63,1 % ejerboliger, og 36,9% lejeboliger. Kun få boliger er registreredes om fritidsboliger, under 1%. 50% Byen ligger på en svag skrånende flade med flad fra nordvest mod sydøst. Landskabet præges af en markant skråning, der hæver sig mod sydøst. Fra Snorrebakken er der en storslået udsigt til havet over Rønnes røde tegltage. I byens udkant vidner de mange vandfyldte grave om tiden, da undergrundens råstoffer blev udnyttet. 40% 30% 20% 10% 0% 0-17 år år år 65+ år Rønne By Bornholm Byen har udviklet sig i en række bueformede udviklingslag ud fra det gamle center ved havnen. Fra gaderne langs byskrænten er der fine kig til havnen, og fra de snævre gaderum er der kig til de store torve. Det første af de bueformede udviklingslag, som omgiver bykernen, rummer arbejderboliger fra 1800-tallets sidste del. Bebyggelsen består af lave dobbelthuse med smalle stier ved gavlene. Husene ligger på linje langs fortovskanten og skaber på den måde et byrum med en særlig fortættet stemning. Det andet bueformede lag i bebyggelsen følger i store træk Borgmester Nielsens Vej og er kendetegnet af velbyggede murermestervillaer, svenskehusene, kolonihaverne samt sportsanlæggene. Tredje lag i bebyggelsen er arealmæssigt meget stort. Det rummer industriens praktiske haller, det almene etagebyggeri med lejligheder samt parcelhuslandskaberne. Fra parcelhusene i første række ved Østerled er der udsigt til det åbne land med arrene efter mange års råstofudnyttelse. Befolkning og boliger - I 2009 havde Rønne indbyggere. Dette er en stigning i forhold til 2005, hvor der boede Selvom der har været en lille stigning de sidste par år forventes det ifølge befolkningsprognose dog at falde. I 2020 forventes indbyggertallet at blive ca personer. Aldersfordelingen i Rønne er nogenlunde det samme som gennemsnittet på Bornholm. Aldersfordeling opgjort den Lokalplaner - Der er vedtaget 8 lokalplaner til nyt boligbyggeri i sidste planperiode: Lokalplan Stenbanegrunden muliggjorde opførsel af beskyttede boliger. Lokalplan for boligområde ved Pingels Allé og Stengade. Området var udbygget, men en manglende plan vanskeliggjorde klar og entydig byggesagsbehandling. Lokalplan Boligbebyggelse ved Soldaterstræde, muliggjorde opførelse af 12 andelsboliger fordelt på to bygninger. Lokalplan Boligområde ved Kommandanthøjen, muliggør opførelse af nye enfamiliehuse. Lokalplan Boligområde ved Peter Ipsensvej, muliggør opførelse af både samlet boligbebyggelse og individuelle enfamiliehuse. Lokalplan Boligområde ved Smallesund, muliggør opførelse af 15 helårsboliger. Lokalplan Boligområde ved Torneværksvej, muliggør opførelse af mindst 25 helårsboliger. Lokalplan Blandet bolig- og erhvervsområde ved Zahrtmannsvej, muliggør indretning af 6 flexboliger ( helårs- eller fritidsboliger). 42 Side 153 af 160

154 Redegørelse Erhverv og detailhandel - Rønne er vokset i betydning som handels- og turistby. Byens detailhandel koncentreres i området omkring centrum, herunder arealer ved St. Torv og Lille Torv, ved St. Torvegade og Snellemark. Der findes kun meget få muligheder for at foretage en decideret udbygning af det snævert afgrænsede bycenter i Rønne. Det tidligere aflastningsområde ved Vibegård er ændret til lokalcenter med mulighed for et butiksareal på 3000 m². Denne ændring giver mulighed for at udvide tidligere butiksareal på 2800 m² med 200 m². Se lokalplan 056. Dette, samt den begrænsede rummelighed i bycentret, har medført et konstant øget pres for detailhandelsudbygning i øens største handelsby. Der er reelt kun få muligheder for at udvide Rønnes centrale butiksområde (butiksområde A). De fleste udvidelsesmuligheder er trafikalt uhensigtsmæssige og/eller til skade for byens kulturmiljø og bevaringsinteresser. Ved etablering af nye, meget store butikker på op til 3500 m², i området, forudsættes dels at der udarbejdes lokalplan, dels udarbejdes miljømæssig vurdering (evt. VVM redegørelse) der redegør for detailhandelsmæssige konsekvenser af butikken. Lokalplan Butiksområde for særlig pladskrævende varegrupper blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Lokalplanområdet er beliggende ved Almindings Runddel og afgrænses af Zahrtmannsvej mod vest og Åkirkebyvej mod nord. Et væsentligt mål med lokalplanen er at området fortsat skal kunne rumme butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Desuden udlægges området til offentlig og privat service samt anlæg for benzin- og dieselsalg. Ønsket var at foretage en gradvis omdannelse af område med henblik på at skabe et mere sammenhængende og harmonisk butiksområde. Trafik og havne - En del af den trafik, der er uvedkommende for bymidten, kører uden om bymidten ad Rønnes Ringgade Munch Petersens Vej, Zahrtmannsvej, Borgmester Nielsens Vej og Nordre Kystvej. En omfartsvej er planlagt, så det bliver muligt at aflaste bycentret for gennemkørende trafik. Der reserveres arealer så Søndre-, Østre- og Nordre Ringvej skal forbindes en sammenhængende omfartsvej. Lokalplan 038 for helikopterflyveplads blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Rønne Havn er kommunal havn, der drives af aktieselskab. I dag er Rønne Havn suverænt den største havn på Bornholm mht. transport af varer og passagerer. Havnen besøges desuden af mange gæstesejler og krydstogtfartøjer. Havnen har i dag kun få fiskefartøjer tilbage. Havnen omfatter store erhvervsarealer med havnerelaterede virksomheder. Nørrekås Havn blev oprindeligt etableret som fiskerihavn. Nu fungerer havnen som kommunal jolle og lystbådehavn og er Bornholms største. I 2008 udskrev Bornholms Regionskommune, med støtte fra Realdania, en åben idékonkurrence for 4 bornholmske havne som eksempelhavne. Nørrekås havn var en af de 4 bornholmske havne. Målet var at få bud på, hvorledes de 4 havne kan bibringes et nyt indhold, der tager udgangspunkt i både stedet og historien og bæredygtighed i bred forstand. Der indkom 41 vidtfavnende forslag. Resultatet af konkurrencen skal inspirere til fremtidig planlægning på havnene. Offentlig service - Rønne har en række kommunale servicetilbud, herunder folkeskoler, flere børnehaver, centralbiblioteket, sygehus, uddannelsesinstitutioner, ældrecenter og diverse faciliteter til brug for ældre, etc., regionskommunens administrative virksomheder etableret i det tidligere rådhus og amtsbygninger. Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der almindeligvis drives med tilskud fra det offentlige. Ifølge den nye skolestruktur indgår folkeskolerne Østre, Søndermark og Åvang i Skoledistrikt Rønneskolen med klassetrin Side 154 af 160

155 Redegørelse Kommunalbestyrelsen vedtog i 2006 lokalplan nr. 019 for et nyt bykvarter og det tidligere elektricitetsværk, Rønne. Lokalplanen muliggjorde bl.a., at der blev opført 16 boliger til unge udviklingshæmmede og unge udviklingshæmmede med autisme på en del af Stenbanegrunden. Lokalplan for et offentligtområde til plejecenter og idrædtsfaciliteter ved Snorrebakken blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i Forsyning - Rønne er forsynet fra almen vandforsyning (Rønne vand og varme). Kloaksystemet er dels opbygget som fællessystem og dels som separatsystem for henholdsvis spildevand og regnvand. Regnvand skal så vidt muligt søges afledt lokalt. Større ledningsanlæg til dræn, grøftevand og overfladevand er enkelte steder ført gennem byen, hvor der før i tiden var mindre vandløb. Kloaksystemet er i enkelte gader sikret med rottespærrer som forebyggelse mod rotters indtrængen. Nye kloakområder er udlagt som spildevand alene, hvor alt regnvand skal håndteres lokalt. Byen er forsynet med fjernvarme (Rønne vand og varme). Kulturmiljø og byudvikling - Kun få byer i Danmark har så mange bevaringsværdige huse som Rønne. Årsagen til at Rønne er så velbevaret er bl.a. at i og 1800-tallet var Storegade med tilgrænsede gader centrum for handel og omsætning i byen, men i takt med at handelen voksede i slutningen af tallet rykkede butikker mod øst til nuværende Store og Lille Torv. Herved undgik det gamle Rønne den forandring som mange andre bykerner i Danmark undergik. Herudover har kommunen foretaget en tidlig indsats med bevaringsplaner for byen. Rønne rummer væsentlige kulturmiljøer, men der bør gøres en indsats for at sikre de forskellige bydeles særlige identitet. 44 Side 155 af 160

156 Side 156 af 160

157 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 11 Eksempel på skøde. Side 157 af 160

158 Bilag 11 Ejerlav: Knudsker Matr. nr. 30u Beliggende: Almegårdsvej 6, 3700 Rønne Anmelder: E N D E L I G T S K Ø D E Undertegnede Forsvarsministeriet v/forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste sælger, skøder og endeligt overdrager herved ejendommen matr. nr. 30u Knudsker, beliggende Almegårdsvej 6, 3700 Rønne, til medunderskrevne... Ejendommen afhændes efter afholdelse af et offentligt udbud. Vilkårene for nærværende handel fremgår af udbudsmaterialet (Sagsnummer 2011/001366) for ejendommen, som køber har accepteret. Af disse vilkår fremgår det blandt andet at: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder respekt af tinglyste byrder og servitutter, hvorom der henvises til ejendommens blad i tingbogen. Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelser af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Ejendommen overtages af køber den Købesummen udgør kontant kr..... Hjørring, den Som sælger: Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Som køber:... Side 158 af 160

159 Sagsnummer 2011/ Udbudsmateriale for Almegårdsvej Rønne Bilag 12 Tilbudsblanket. Side 159 af 160

160 TILBUDSBLANKET Undertegnede Navn Stilling : CVR/CPR: : Adresse : Telefon : tilbyder herved af Forsvarsministeriet v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste at købe den af staten tilhørende ejendom matr. nr. 30u Knudsker, beliggende Almegårdsvej 6, 3700 Rønne. Tilbudsgiver/køber er bekendt med, at ejendommen udbydes offentligt til salg efter bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme, der er vedlagt som bilag 1 til udbudsmaterialet. Tilbuddet gives endvidere på de i udbudsmaterialet for ejendommen anførte særlige vilkår vedlagt som bilag 2 til udbudsmaterialet samt tilhørende bilag 3-12, som er nøje gennemlæst. Tilbuddet gives tillige på de vilkår som måtte fremgå af de til udbudsmaterialet evt. udfærdigede tillæg. Jeg bekræfter i den forbindelse, at jeg efter mandag den 25. juni 2012 på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside: har undersøgt, om der er udfærdiget tillæg til ovenstående, og at jeg i givet fald har gennemlæst sådanne tillæg. På de anførte vilkår, tilbyder undertegnede en kontantpris på kr. skriver kroner 00/100. Undertegnede er bekendt med, at tilbud først vil kunne accepteres efter godkendelse af bevillingsmyndighederne. Undertegnede er endvidere bekendt med, at jeg som tilbudsgiver er bundet af mit tilbud som anført 8 i bilag 1, indtil der er stillet sikkerhed, og at jeg er forpligtiget til at stille sikkerhed for 10 % af købesummen inden en uge efter, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt mig, at tjenesten vil indstille mit tilbud til accept. den / 2012 Tilbudsgiver/køber Side 160 af 160