Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Ålum til Nørre Å

Transkript

1 1 - Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand Vandmiljø Randers A/S mail@vmr.dk Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet Randers C Telefon Direkte jakob.aarup@randers.dk / P Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Ålum til Nørre Å Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 en lovliggørende tilladelse til: udledning af tag- og overfladevand fra kloakoplandene PK19.01, PK19.02, PK19.03, PK19.04, PK19.05, delvis PK19.06 og PK19.07 i Ålum fra udløb PU19.05 til Nørre Å etablering af regnvandsbassin på matrikel 2f, Ålum By, Ålum samt nødoverløb af spildevand fra pumpestation LM0PR44D til regnvandsbassin Desuden træffes der afgørelse om, at etableringen af regnvandsbassinet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet og derfor ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen er truffet i henhold til 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Klagefristen udløber den 20. september Søgsmålsfristen udløber den 23. februar

2 Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning Myndighedsforhold Tilladelsen Vilkår for udledningen Vilkår for udledning af spildevand fra nødoverløb Grundlag for tilladelsen Lovgrundlag Ansøgningens indhold Vandområder Grundvandsforhold Bygge- og anlægsarbejder Natur og Miljøs bemærkninger Klagevejledning Underretning om afgørelsen...12 Bilag til afgørelsen Kort: Placering af udløb VVM-afgørelse 2

3 1. Ansøgning Vandmiljø Randers A/S har den 19. marts 2018 søgt om en lovliggørende tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Ålum til Nørre Å. Desuden søges om tilladelse til nødoverløb af spildevand fra pumpestation til regnvandsbassin. 2. Myndighedsforhold Randers Kommune er godkendelsesmyndighed for udledningen, og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Vandmiljø Randers A/S er driftsansvarlig for anlægget. 3. Tilladelsen Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 en lovliggørende tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra kloakoplandene PK19.01, PK19.02, PK19.03, PK19.04, PK19.05, delvis PK19.06 og PK19.07 i Ålum fra udløb PU19.05 til Nørre Å samt nødoverløb af spildevand fra pumpestation LM0PR44D til regnvandsbassin. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 gives tilladelse til etablering af regnvandsbassin på matrikel 2f, Ålum By, Ålum Tilladelsen gives under forudsætning af sagens oplysninger, og at anlæggene udføres i overensstemmelse med vilkårene i denne tilladelse. Med udnyttelse af denne tilladelse ophæves Århus Amts tidligere tilladelse fra 19. september 2003 til udledning af opspædet spildevand fra PU19.03, PU19.04 og PU19.06, udledning af overfladevand fra PU19.05, udledning fra renseanlæg PU19.01 og overløb fra renseanlæg PU Separatkloakering af dele af Ålum og etablering af regnvandsbassin samt nedlæggelse af Ålum Renseanlæg er omfattet af Randers Kommunes tillæg til spildevands-plan nr. 22/2012. Der er den 24. juni 2013 givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 (åbeskyttelseslinje). Der er den 31. maj 2016 givet tilladelse efter planlovens 35 (landzonetilladelse) til etablering af regnvandsbassinet. Regnvandsbassinet er etableret indenfor kirkebyggelinje, men vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning, da det ikke berører ind- og udsigt til kirken. (Screening for miljøvurdering) VVM-screening Etablering af et regnvandsbassin til tilbageholdelse af regnvand inden udledning til recipient vurderes omfattet af punkt 10g i bilag 2 af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der kan derfor ikke træffes afgørelse før projektet som minimum er miljøscreenet. På baggrund af en VVM-screening er der truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet. Projektet kan dermed gennemføres uden udarbejdelse af en VVMredegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbek. nr. 448 af 10. maj Vilkår for udledningen 1 Tilladelsen er gældende fra dd. 2 Udledningen fra det regnbetingede udløb skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger og vilkår, som fremgår af skema og oplysningerne i ansøgningen. 3

4 Udløb PU17.05 UTM koordinat øst / nord / Totalt areal [ha] Red. areal [ha] Fast afløb [l/s] Overløb [/år] Vådt volumen [m 3 ] Magasin volumen [m 3 ] 21,6 5,5 24 1/ Tag- og overfladevand fra kloakoplande PK19.01, PK19.02, PK19.03, PK19.04, PK19.05, delvis PK19.06 og PK19.07 i Ålum skal som ansøgt ledes gennem forsinkelsesbassin inden udledning. Forsinkelsesbassinet skal etableres med permanent vandspejl (vådbassin) med en dybde på 0,8 meter, og skal i øvrigt udformes med henblik på optimal tilbageholdelse af forurenende stoffer. Anlægget skal etableres med dykket afløb. 4 Udledningen må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager spildevandet jf. 4.3 Vandområder. 5 Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til aflejringer i vandområdet. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. Udledningen må ikke give anledning til væsentlig erosion af vandløbet. Udledningen må ikke give anledning til oversvømmelse af arealerne omkring vandløbene. 6 Bassinet skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at det virker optimalt. Opbygning af slamsediment kontrolleres min. hvert 5. år. Vandmiljø Randers A/S skal ved tilsyn med udløb og bassiner føre driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn, hvad tilsynet indeholdt og slamsedimentets tykkelse. 7 Driften og vedligeholdelsen af bassinet skal følge Vandmiljø Randers A/S s driftsog vedligeholdelsesplan godkendt af Randers Kommune den 25. juli Vilkår for udledning af spildevand fra nødoverløb. 8 Tilladelsen er gældende under de forudsætninger, der fremgår af skema. Pumpestation Matrikel nr. LM0PR44D 8p, Ålum By, Ålum Udløb PU17.05 UTM koordinat udløb øst / nord Spildevan d tilledes fra Ålum Kloakerin gsform separat Personer (pe)/ spv. mængde (m 3 /dg) Pumpeka pacitet (l/s) 9 Nødoverløbet må kun benyttes i uforudsete situationer som strømsvigt, pumpehaveri eller lignende. Problemerne skal afhjælpes hurtigst mulig for at begrænse en eventuel udledning. 10 Ved overløb skal udledningen af flyde- og ristestoffer begrænses. Efter en udledning skal bassinet/recipienten straks oprenses for evt. ristestof, sand, slam o.l., der er tilført som følge af nødoverløbet. 11 Ved uheld, hvor der er fare for eller forekommer udledning, skal Miljøstyrelsen snarest mulig underrettes. Vandmiljø Randers A/S skal efterfølgende oplyse Miljøstyrelsen om årsag til den udledte mængde spildevand, og hvor lang tid udledningen har stået på. 12 Vandmiljø Randers A/S skal ved tilsyn med pumpestationerne føre driftsjournal, hvor der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn og eventuelle uregelmæssigheder i driften. 13 Der skal være etableret alarm med døgnovervågning på pumpestationen

5 4 Grundlag for tilladelsen 4.1 Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: 19 og 28 i Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven jf. lovbek. nr. 966 af 23. juni 2017) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen 1469 af 12. december 2017) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen bek. nr. 926 af 27. juni 2016) Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbek. nr. 448 af 10. maj Ansøgningens indhold I ansøgningen om udledningstilladelse er projektet beskrevet som følgende: Projektet I forbindelse med separatkloakeringen af Ålum by, skal Vandmiljø Randers A/S etablere et nyt regnvandsbassin på matrikel 2f, Ålum By, Ålum. Bassinet udformes som et jordbassin med permanent vådvolumen med udløb til Nørre Å. Bassinet kommer til at modtage regnvandet fra kloakoplandene PK19.01, PK19.02, PK19.03, PK19.04, PK19.05, PK19.06 og PK19.07, som før kloaksepareringen blev ledt i fællesledning til Ålum Renseanlæg, beliggenhed på matrikel 2f, Ålum By, Ålum. Når der ikke var kapacitet på Ålum Renseanlæg, skete der overløb til Nørre Å via et 230 m³ forsinkelsesbassin og overløbsbygværk LM0S020, beliggende på renseanlægget. Anlæggelsen af bassinet er udført og blev afsluttet i Oplandet Oplandet til bassinet består af kloakopland PK19.01, PK19.02, PK19.03, PK19.04, PK19.05, PK19.06 og PK Oplandet har et areal på 23,6 ha. Afløbskoefficienten er sat til 0,25-0,35 jævnfør Tillæg til Spildevandsplan for Randers Kommune : Tillæg nr. 22/2012 Separatkloakering af fælleskloakerede opland i Ålum, hvilket giver et reduceret areal på 6,51 ha. Beskrivelse af udløb Placeringen af udløbet bliver fortsat fra matrikel 2f, Ålum By, Ålum til Nørre Å via kort grøfte strækning. Bassin Bassin placering 5

6 Ovenstående skitse viser bassinets placering på matriklen. Ovenstående er en tegning af bassinets udformning. Tekniske detaljer 6 Bassinets sandfang bliver i en ø2000 mm betonbrønd

7 Bassinstørrelse ved kronekant er ca m² Opstuvningsvolumen bliver på minimum 2100 m 3 Vådvolumenet bliver min m 3 (dimensioneret ud fra 250 m 3 per red. hektar) Gentagelsesperioden for bassinet er sat til T = 5 år Maksimal vandføring fra bassinet er sat til 24 l/s. Naturbeskyttelse Bassinet kommer til at ligge udenfor det omkringliggende 3 område. Natur og Miljø har givet tilladelse til etablering af regnvandsbassin efter planlovens 35 med skrivelse af 31. maj 2016, sagsnr P Vandområder Spildevandet fra udledning PU19.05 afledes til Nørre Å. I vandområdeplanerne er Nørre Å målsat som god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er angivet til at være ringe økologisk tilstand. Nørre Å er i opland til Gudenåen. Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbene er omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IV-arten odder. Randers Fjord Gudenåen udløber i Randers Fjord. Randers Fjord har i vandområdeplanerne målsætningen godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Randers Fjord er udlagt som EF habitatområde fra Uggelhuse og ud mod Kattegat. Området fra Voer-Mellerup og ud er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde, Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del og Ramsarområde, dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde. I vandområdeplanerne fremgår det for Randers Fjord, at dens nuværende tilstand er moderat økologisk potentiale og ukendt kemisk tilstand. 4.4 Grundvandsforhold Det ansøgte regnvandsbassin ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser, udenfor indvindingsopland for almene vandforsyning og udenfor 300 meters beskyttelseszone omkring vandindvindinger. 5 Bygge- og anlægsarbejder Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til miljøbeskyttelsesloven har en klage ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen jf. 96, hvorfor bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. 6 Natur og Miljøs bemærkninger Sagen er behandlet i forhold til vandområdeplanerne. Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skemaer. Hvis der sker ændringer i kloaksystemerne, der har betydning for udledningen, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny udledningstilladelse. Bassinet og udledningen er etableret i De tidligere udledningstilladelser er givet til udledning af opspædet spildevand fra oplandet (PU19.03, PU19.04 og PU19.06), overfladevand (PU19.05), udledning fra renseanlæg (PU19.01) og overløb fra renseanlæg (PU19.02). De tidligere udledninger er ikke neddroslede, og der er i tidligere tilladelse angivet en samlet udledning på 321 l/s (PU19.02, PU19.03, PU19.04, PU19.05 og PU19.06) for en T=2 hændelse og med en varighed på 5 min. Der er angivet et medianminimum for Nørre Å på l/s. Der er ikke i regulativet for Nørre 7

8 Å angivet en maksimal tilladelig tilledning til Nørre Å. Der er i denne tilladelse stillet vilkår om, at udledningen skal neddrosles til 24 l/s. Randers Kommune vurderer, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet, da udledningen er reduceret til 24 l/s, svarende til landbrugsmæssig afstrømning (ca. 1 l/s/ha). Udledningen vil samtidig være lavere end de tidligere udledninger. Randers Kommune vurderer at udledningen under normale omstændigheder ikke vil forårsage oversvømmelser. I ekstreme situationer hvor den naturlige afstrømning i vandløbet samtidigt er meget høj, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme midlertidige oversvømmelser. I den aktuelle sag er der søgt om en bassinstørrelse med permanent vandspejl med et vådt volumen svarende til ca. 230 m 3 /red. ha. Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelse NMK af 25. november 2013 hjemvist Bornholm Regionkommunes tilladelse. Nævnet bemærker: at vådvolumen i regnvandsbassinet ifølge den nyeste forskning 1 om våde regnvandsbassiner i Danmark bør dimensioneres til at udgøre ca m 3 pr. reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m, for at bassinet kan opnå den ønskede renseeffekt. Randers Kommune vurderer, at det ansøgte overholder BAT for vådvolumen, da tag- og overfladevand fra oplandet stammer fra en landsby, og der ingen industri er i området. Udledningen vurderes at være almindeligt belastet separat regnvandsudløb og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet 2. Det fremgår, jf. Miljø og regnvandssystemer erfaring og anbefalinger juni 2006, IDA Spildevandskomiteen, at: Miljøstyrelsens holdning er desuden, at udledningstilladelser bør gives efter en konkret vurdering og at der bør stilles krav til systemets opbygning, omfattende f.eks. hydraulisk neddrosling, åbne våde bassiner med optimal gennemstrømning og olieudskiller. samt at Miljøstyrelsen anbefaler derfor fortsat, at der stilles funktionskrav, og ikke udlederkrav for miljøfremmede stoffer, der udledes med separatkloakeret regnvand. Vilkårene i afgørelsen er på denne baggrund fastsat som funktionskrav. Det forventes, at ændringen i udledning fra opspædet spildevand fra fælleskloakeret opland og overløb fra renseanlæg til udledning af renset tag- og overfladevand vil medføre en generel forbedring i recipienten Nørre Å. Det vurderes, at udledningen fremover ikke vil være til hinder for målopfyldelse i Nørre Å. Tilsyn Tilsyn med bassinudløbet skal noteres i en driftsjournal. Tidspunktet for tilsynet skal noteres i driftsjournalen og hvad tilsynet indeholdte, f.eks. om der er konstateret erosion i vandløbet, om vandløbet er uæstetisk, om udløbsledningen er defekt, er der ristestof og/eller fedt ved udledningen, er der slamaflejringer ved udløbet m.v. Udledningerne må jvf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. I enkelte tilfælde kan der i vandområdet ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. Vedligeholdelse af regnvandsbassin For at sikre optimal vedligeholdelse af regnvandsbassin skal der være en plan for drift og vedligeholdelse af bassinet. I drifts- og vedligeholdelsesplanen indgår en beskrivelse 1 Jf. Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet, Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bek. nr af 21. november 2017) 8

9 af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinets primære funktion som teknisk anlæg, der skal forsinke og rense det udledte vand. Randers Kommune har den 25. juli 2016 godkendt Vandmiljø Randers A/S s drifts- og vedligeholdelsesplan. Såfremt der er uhensigtsmæssigheder, eller det viser sig, at bassinet f.eks. udvikler sig i en retning der ikke sikre en god renseeffekt, så kan planen justeres. Justeringerne skal godkendes at Randers Kommune. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge 6 habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis anlæggene efter nærmere vurdering viser sig at kunne skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Udledning af spildevand kan potentielt påvirke arter eller naturtyper, som Natura områder er udpeget for at beskytte. Det gælder også udledninger, der ligger opstrøms sådanne områder, bl.a. som følge af transport af forurenende stoffer via vandløb. Randers Fjord Udledningen af overfladevand sker via Nørre Å til Randers Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udledningen af renset regnvand fra tag- og overfladearealer erstatter den nuværende udledning af spildevand fra Ålum Renseanlæg (PU19.01), udledning af opspædet spildevand (PU19.03, PU19.04 og PU19.06), udledning af urenset tag- og overfladevand (PU19.05) og overløb fra renseanlæg (PU19.02). Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: Udledning Status (PU19.01, PU19.02, PU19.03, PU19.04, PU19.05 og PU19.06) Udledning Plan (PU19.05) Mængde m 3 /år BOD kg-o 2 /år N kg-n/år P kg-p/år , ,7 30,1 4,1 Nedlæggelse af Ålum Renseanlæg og ændringen af udledningen vil også medføre, at der sker en ændring i udledningen fra Randers Renseanlæg, som udleder til Kristrup Landkanal og hermed til Randers Fjord. Den samlede udledning af næringsstoffer fra de berørte udledninger i status og plan fremgår af nedenstående skema. Udledning Status Plan Randers Renseanlæg Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) Ålum Renseanlæg Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) 27,0 - Overløb Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) 86,0 - Total fosfor (kg P/år) 28,6 - Regnvand Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) 4,0 30,1 Total fosfor (kg P/år) 1,0 4,1 Udledning N kg/år P kg/år Natura 2000-område - status Natura 2000-område - plan

10 Ud fra skemaet vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor blive reduceret med 798 kg-n/år og 38 kg-p/år. Det vurderes derfor, at projektet i sig selv ikke vil medføre en negativ påvirkning af Natura 2000-området. I vandområdeplanerne 3 er det forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder falder ud fra de udpegede indsatser. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Randers Fjord væsentligt. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000-området Randers Fjord. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives tilladelse til udledningen. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 10 i habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen af bilag IV-arter i forbindelse med etablering af regnvandsbassin er tidligere blevet vurderet i forbindelse med afgørelsen om dispensation fra 16 i naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i planloven. Odder Der er blevet observeret oddere langs med Nørreåen. Odderen lever i tilknytning til vand. Oplagte levesteder er bl.a. uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmuligheder i form af vegetation. For at odderen yngler, skal der i dens territorium være skjul eller fristeder i form af rørskov, krat eller anden bevoksning. Der skal også være ringe menneskelig aktivitet, det vil sige et minimum af færdsel, lystfiskeri og jagt. Findes der tilstrækkelige skjul, er odderen mere tolerant overfor menneskelige forstyrrelser. Ændringen i udledningen vurderes at have en positiv indvirkning på odderens yngle- og rasteomåder, da udledningen af nærringstoffer reduceres og udledningen neddrosles. Grøn kølleguldsmed Der er blevet observeret grøn kølleguldsmed i og langs Gudenåen. Den grønne kølleguldsmed, er en stor guldsmed og kan kendes på sin store, lysegrønne forkrop. Den kan ses flyvende lavt og hurtigt henover vandet ved nogle få, store jyske åer. Den bliver op til 60 mm lang. Grøn kølleguldsmed yngler i rene og kølige vandløb, rige på ilt. Den voksne guldsmed foretrækker åbne steder, hvor solen kan skinne ned, men træffes også af og til i skovlysninger længere væk fra ynglepladsen. Den foretrækker større vandløb og findes i størst antal i de nedre dele af å-systemerne. Generelt er den sky og svær at komme tæt på. I Randers Kommune findes den kun i Gudenåen. Larverne lever i ferskvand. De ligger det meste af tiden nedgravet i bunden af vandløbene i en stenet og sandet bund, hvor der kun er lidt undervandsvegetation og hvor der er hurtigt strømmende vand. Indimellem kommer larverne op fra bunden og skjuler sig da mellem sten og rødder fra udhængende brinker. Deres udvikling varer 3-4 år, og forvandlingen til voksne guldsmede foregår på sten, tørlagte bredder eller på planter i vandkanten. På grund af artens krav til bundsubstratet er det ikke særligt sandsynligt at arten lever i Nørreåen, men de voksne individer kan sagtens flyve dertil fra Gudenåen. Det vurderes ikke, at ændring i udledningen vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for denne art. 3 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, juni

11 Flagermus Der er blevet observeret flere arter af flagermus i området langs med Nørreåen. Alle flagermus i Danmark er fredet. Flagermus er flyvende pattedyr. Flagermus kan let kendes fra fugle på deres langsomme, flagrende vingeslag. Flagermus går i dvale om vinteren, og valg af vinterkvarter afhænger af arten. Nogle arter går i dvale på den egn, hvor de har tilbragt sommeren, og ofte er vinterkvarteret bygninger eller hule træer. Sommerkvartererne er oftest huse og hule træer i nærheden af skov. Fourageringsområderne er også artsafhængige, og kan bl.a. være søer og åer, hvor flagermusene æder insekter, de fanger over vandoverfladen. Mange arter fouragerer på insekter, de fanger i lysåben løvskov, over marker og skove, i skovkanter, lysninger eller levende hegn. Det vurderes ikke, at ændring i udledningen vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for denne art. Grundvandsforhold ved bassin Det ansøgte regnvandsbassin ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser, udenfor indvindingsopland for almene vandforsyning og udenfor 300 meters beskyttelseszone omkring vandindvindinger. En eventuel nedsivning af regnvand fra regnvandsbassinet vurderes ikke at være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Regnvandsbassinet kan derfor etableres uden membran. Bemærkninger nødoverløb Forudsætningen for tilladelsen er, at Vandmiljø Randers A/S jævnligt fører tilsyn og vedligeholder bygværkerne og afprøver alarmsystemerne, således at evt. udledning kun skyldes uforudsete hændelser og opdages hurtigt. Af samme grund må varslede strømafbrydelser eller reparationer ikke medføre brug af nødoverløb. Tilladelsen er til nødoverløb, og må kun benyttes i nødstilfælde. Dette kan betyde, at de aldrig vil træde i funktion. I tilfælde af udledning fra pumpestationen eller fare herfor er det vigtigt, at der straks påbegyndes foranstaltninger til afhjælpning af problemet. Miljøstyrelsen skal straks underrettes Randers Kommune vurderer samlet at kunne give tilladelse til udledningen og regnvandsbassin, og at tilladelsen er meddelt i overensstemmelse med vandområdeplanerne. 7 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ejer af areal, Vandmiljø Randers A/S, Sundhedsstyrelsen (Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Fiskeriforening jf. miljøbeskyttelseslovens Klageberettigede er desuden: Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. 11

12 Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. VVM-afgørelse Randers Kommune har afgjort, at etablering af bassinet/udledningstilladelse ikke er VVM pligtig. Afgørelsen kan i henhold til 49 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), for så vidt angår de retlige forhold, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: Miljø- fødevareministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald Landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer Ved klage over VVM-afgørelsen kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme at meddelte tilladelse ikke må udnyttes. Hvis du ønsker at klage over nogle af afgørelserne, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen. Klageportalen ligger på og Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. I alle sager, der kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort jf. miljøbeskyttelseslovens 93. Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt jf. miljøbeskyttelseslovens 101, eller en eventuel klage er afgjort. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet jf. miljøbeskyttelseslovens 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i Miljø- og Fødevareklagenævnet adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. 8 Underretning om afgørelsen Tilladelsen vil blive offentlig annonceret på kommunens hjemmeside. 12

13 13 Følgende er underrettet direkte om afgørelsen: Vandmiljø Randers A/S Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Fiskeriforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk, randers@dof.dk) Dansk Amatørfiskerforbund (vgram@live.dk)

14 2 - Bilag til tilladelse

15 3 - Bilag - VVM-afgørelse Vandmiljø Randers A/S Mail: mail@vmr.dk Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet Randers C Telefon Direkte jakob.aarup@randers.dk / P Afgørelse Udledning af tag- og overfladevand fra Ålum til Nørre Å Randers Kommunes har den 8. juni 2018 modtaget en VVM ansøgningsskema fra Vandmiljø Randers. Der er ansøgt om etablering af regnvandsbassin og ændring af udledningen af spildevand fra Ålum jf. vedlagte ansøgning i bilag 1. Afgørelse Randers Kommune har foretaget en vurdering af det anmeldte projekt og på det grundlag vurderet, at projektet samlet set ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøet, og derfor heller ikke er omfattet af kravet om VVM-miljøvurdering. Afgørelsen er truffet efter 21 miljøvurderingsloven, jf. lovbek. nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Afgørelsen er truffet efter kriterierne i lovens bilag 6. Denne screeningsafgørelse er ikke en tilladelse til at igangsætte anlægsarbejder, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal gennemgå en VVM-miljøvurdering. Sagens oplysninger Ansøgningsskemaet til sagen omfatter de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. lovens 18, stk. 1. Projektet omfatter etablering af regnvandsbassin til rensning af tag- og overfladevand i forbindelse med separatkloakering af Ålum. I den forbindelse nedlægges Ålum Renseanlæg og spildevand ledes til rensning på Randers Centralrenseanlæg. Tidligere udledninger af opspædet spildevand, urenset tag- og overfladevand, udledning fra renseanlæg og overløb fra renseanlæg fjernes. Placering af bassinet fremgår af følgende: 15

16 Det ansøgte kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Vurdering af påvirkninger af miljøet Kommunen har vurderet, at projektet potentielt vil kunne berøre vandløb, Natura 2000-område, Bilag IV-arter og grundvandsinteresser. Det er på baggrund af ansøgningen og kommunens gennemgang vurderet: Der vil ikke forekomme væsentlige påvirkninger af vandløb i forbindelse med udledning af tag- og overfladevand. Der vil ikke forekomme påvirkninger af Natura 2000 og Bilag IV-arter. Der vil ikke forekomme påvirkninger af grundvandsinteresser. Recipienter De tidligere udledningstilladelser er givet til udledning af opspædet spildevand fra oplandet (PU19.03, PU19.04 og PU19.06), overfladevand (PU19.05), udledning fra renseanlæg (PU19.01) og overløb fra renseanlæg (PU19.02). De tidligere udledninger er ikke neddroslede, og der er i tidligere tilladelse angivet en samlet udledning på 321 l/s (PU19.02, PU19.03, PU19.04, PU19.05 og PU19.06) for en T=2 hændelse og med en varighed på 5 min. Der er angivet et medianminimum for Nørre Å på l/s. Der er ikke i regulativet for Nørre Å angivet en maksimal tilladelig tilledning til Nørre Å. Der er i denne tilladelse stillet vilkår om, at udledningen skal neddrosles til 24 l/s. Randers Kommune vurderer, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet, da udledningen er reduceret til 24 l/s, svarende til landbrugsmæssig afstrømning (ca. 1 l/s/ha). Udledningen vil samtidig være lavere end de tidligere udledninger. Det forventes, at ændringen i udledning fra opspædet spildevand fra fælleskloakeret opland og overløb fra renseanlæg til udledning af renset tag- og overfladevand vil medføre en generel forbedring i recipienten Nørre Å. Det vurderes, at udledningen fremover ikke vil være til hinder for målopfyldelse i Nørre Å. 16

17 Natura 2000 Udledningen af overfladevand sker via Nørre Å til Randers Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udledningen af renset regnvand fra tag- og overfladearealer erstatter den nuværende udledning af spildevand fra Ålum Renseanlæg (PU19.01), udledning af opspædet spildevand (PU19.03, PU19.04 og PU19.06), udledning af urenset tag- og overfladevand (PU19.05) og overløb fra renseanlæg (PU19.02). Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: Udledning Status (PU19.01, PU19.02, PU19.03, PU19.04, PU19.05 og PU19.06) Udledning Plan (PU19.05) Mængde m 3 /år BOD kg-o 2 /år N kg-n/år P kg-p/år , ,7 30,1 4,1 Nedlæggelse af Ålum Renseanlæg og ændringen af udledningen vil også medføre, at der sker en ændring i udledningen fra Randers Renseanlæg, som udleder til Kristrup Landkanal og hermed til Randers Fjord. Den samlede udledning af næringsstoffer fra de berørte udledninger i status og plan fremgår af nedenstående skema. Udledning Status Plan Randers Renseanlæg Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) Ålum Renseanlæg Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) Total fosfor (kg P/år) 27,0 - Overløb Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) 86,0 - Total fosfor (kg P/år) 28,6 - Regnvand Vandmængde (m 3 /år) Total kvælstof (kg N/år) 4,0 30,1 Total fosfor (kg P/år) 1,0 4,1 Udledning N kg/år P kg/år Natura 2000-område - status Natura 2000-område - plan Ud fra skemaet vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor blive reduceret med 798 kg-n/år og 38 kg-p/år. I vandområdeplanerne 1 er det forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder falder ud fra de udpegede indsatser. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Randers Fjord væsentligt. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000-området Randers Fjord. 1 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, juni

18 Projektet vurderes ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000.områder. Bilag IV-arter Odder Der er blevet observeret oddere langs med Nørreåen. Ændringen i udledningen vurderes at have en positiv indvirkning på odderens yngle- og rasteomåder, da udledningen af nærringstoffer reduceres og udledningen neddrosles. Grøn kølleguldsmed Der er blevet observeret grøn kølleguldsmed i og langs Gudenåen. Det vurderes ikke, at ændring i udledningen vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for denne art. Flagermus Der er blevet observeret flere arter af flagermus i området langs med Nørreåen. Det vurderes ikke, at ændring i udledningen vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for denne art. Grundvandsinteresser Det ansøgte regnvandsbassin ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser, udenfor indvindingsopland for almene vandforsyning og udenfor 300 meters beskyttelseszone omkring vandindvindinger. En eventuel nedsivning af regnvand fra regnvandsbassinet vurderes ikke at være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Regnvandsbassinet kan derfor etableres uden membran. Projektet vurderes ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af grundvandsinteresser. Konklusion Projektet vurderes samlet set ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøet, og derfor heller ikke er omfattet af kravet om VVM-miljøvurdering. Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres samtidig med afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven. Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Bilag: VVM-ansøgning 18

19 Bilag 1 Ansøgningsskema - VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Tekst Etablering af regnvandsbassin i forbindelse med en separatkloakering af Ålum. Anlægget etableres som et vådt bassin. Vandmiljø Randers A/S, Tørvebryggen 12, 8900 Randers C Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Vandmiljø Randers, Ole Søby, , olso@vmr.dk Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. For Regnvandsbassinet er placeret på matr. 2f, Ålum By, Ålum havbrug angives anlæggets geografiske placering angivet ved koordinater for havbrugets 4 hjørneafmærkninger i bredde/længde (WGS-84 datum). Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Randers Oversigtskort i målestok eks. 1: Målestok Oversigtskort vedlagt angives. For havbrug angives anlæggets placering på et søkort. Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). Forholdet til VVM reglerne Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Målestok angives: Kortbilag vedlagt Ja Nej Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Etablering af regnvandsbassin er omfattet af lovbek. nr. 448 af 10. maj 2017 bilag 2, pkt. 10g (Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand). Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m 2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Tekst Ejer af matr. 2f, Ålum By, Ålum: Vandmiljø Randers A/S, Tørvebryggen 12, 8900 Randers C Det samlede bassinareal er ca. 0,6 ha. inkl. adgangsveje. Bassinet er åbent, men placeret delvist under terræn, dog med en kronekant i vestlig ende på 1-1,5 m. over terræn. Bassinarealet er ca m². Bassinet har størrelse på ca m 3 våd volumen og et samlet volumen på ca m 3. Eksisterende mandskabsskur, beluftningstank samt opsamlingsbassin er nedbrudt og fjernet. 19

20 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Det eksisterende renseanlæg i Ålum er nedbrudt og materialer bortskaffet iht. udstedt nedrivningstilladelse. Vandet fra den biologiske tank, blev ledt til den nye pumpestation og pumpet til Randers Centralrenseanlæg, CRA. Slammet blev suget op og ligeledes transporteret til CRA. Jord fra udgravning af nyt bassin er indbygget i bassinets skråningsanlæg i den sydvestlige side. De resterende jordmængden er bortkørt til nærliggende mark til opfyld, og til opfyld i lergrav ved Ølst. Ved etablering af bassin, separatkloakering af Ålum by samt nedlæggelse af Ålum Renseanlæg, vil spildevand fra Ålum blive pumpet til CRA og regnvand ledes til Nørre Å. I anlægsfasen for separatkloakeringen i 2015/2016, rensede det eksisterende renseanlæg byens spildevand, med overløb med opspædet spildevand til Nørre Å. Under etablering af bassinet, ledes regnvandet direkte til Nørre Å, mens spildevandet pumpes til CRA. Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Projektets karakteristika 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår? 9. Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår? 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF-dokumenter? 11. Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT-konklusioner? Projektets karakteristika 13. Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Anlægsperioden var fra november 2016 til marts Tekst Ikke relevant Fremover ledes der ca m³ spildevand til CRA i modsætning til tidligere, hvor der blev ledt m3 spildevand til Ålum Renseanlæg. Fremover ledes der ca m³ regnvand til Nørre Å i modsætning til tidligere, hvor der blev ledt m³ regnvand samt opspædet spildevand. Udledningen neddrosles til 24 l/s. Ja Nej Tekst Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 10 Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt. 12. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREFdokumenter, der ikke vil kunne overholdes. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. Ja Nej Tekst Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BATkonklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 20

21 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet som følge af den forventede luftforurening, medsendes disse oplysninger. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektets placering 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 17. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Ja Nej Tekst Ja Nej Tekst Ja Nej Tekst Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. Hvis»nej«, angiv hvorfor: Hvis»ja«angiv hvilke: 21

22 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? x Regnvandsbassinet grænser op til areal omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Bilag IV-arten odder er registreret ved vandløbet Nørre Å. 0 m m. Hvis»ja«angives hvilken påvirkning, der er tale om. Projektet vil have en positiv indvirkning på nærrecipienten da udledningen ændres fra udledning af opspædet spildevand til renset tag- og overfladevand. Ja Nej Tekst x Der er etableret nødoverløbsledning fra spildevandspumpestation LM0PR44D til regnvandsbrønd LM0R030 og videre til LM0C025, der er en sandfangsbrønd, inden det ledes til regnvandsbassinet. Døgnspildevandmængde fra Ålum er på 36 m³. Pumpestationen er bestykket med der kan pumpe 2,0 l/s. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? På nuværende tidspunkt udledes opspædet spildevand fra et overløb ved det eksisterende renseanlæg. Fremover vil der kun blive udledning renset tag- og overfladevand. Dette vil medføre en generel forbedring i nærrecipienten. 22