Tilladelse til udledning af overfladevand fra udløb PU18.02 og PU18.03 ved Nørbæk til Skals Å

Transkript

1 Randers Spildevand A/S Tørvebryggen Randers C Sendt på mail@randersspildevand.dk Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Telefax jakob.aarup@randers.dk Den 10. november 2015 j.nr P Ekspeditionstid: Mandag- torsdag Fredag Tilladelse til udledning af overfladevand fra udløb PU18.02 og PU18.03 ved Nørbæk til Skals Å Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 en lovliggørende tilladelse til: udledning af overfladevand fra PU18.02 ved Nørbæk til Afløb fra Nørbæk udledning af overfladevand fra PU18.03 ved Nørbæk til Skals Å etablering af 2 regnvandsbassiner på matrikel 63 (ved udløb PU18.02) og 15r (ved udløb PU18.03), Nørbæk By, Nørbæk. I henhold til vandløbslovens 17 gives en lovliggørende tilladelse til: etablering af nye udløb/udløbsbygværk til Afløb fra Nørbæk og Skals Å. Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Ingeniør Klagefristen udløber den 8. december Søgsmålsfristen udløber den 10. maj 2015.

2 Side 2 Indholdfortegnelse 1. Ansøgning Myndighedsforhold Tilladelsen Vilkår for udledningen Grundlag for tilladelsen Lovgrundlag Ansøgningens indhold Vandområder Grundvandsforhold Natur og Miljøs bemærkninger Klagevejledning Underretning om afgørelsen...9 Bilag til afgørelsen Kort - Placering af bassiner og udløb

3 Side 3 1. Ansøgning Randers Spildevand A/S har den 13. oktober 2015 søgt om en lovliggørende tilladelse til udledning af overfladevand fra PU18.02 og PU18.03 ved Nørbæk til Skals Å. 2. Myndighedsforhold Randers Kommune, Natur og miljø er godkendelsesmyndighed for udledningerne, og Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Randers Spildevand A/S er driftsansvarlig for anlægget. 3. Tilladelsen Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 en lovliggørende tilladelse til: udledning af overfladevand fra PU18.02 ved Nørbæk til Afløb fra Nørbæk. udledning af overfladevand fra PU18.03 ved Nørbæk til Skals Å. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 gives en lovliggørende tilladelse til: etablering af 2 regnvandsbassiner på matrikel 63 (ved udløb PU18.02) og 15r (ved udløb PU18.03), Nørbæk By, Nørbæk. I henhold til vandløbslovens 17 gives en lovliggørende tilladelse til: etablering af nye udløb/udløbsbygværk til Afløb fra Nørbæk og Skals Å. Tilladelsen gives under forudsætning af sagens oplysninger, og at anlæggene udføres i overensstemmelse med vilkårene i denne tilladelse. Tillæg nr. 3/2010 til spildevandsplan for Randers Kommune omfatter kloakseparering af Nørbæk samt ændring af regnbetingede udledninger. Med denne tilladelse ophæves Århus Amts tidligere tilladelser af 19. september 2003 til udledning af opspædet spildevand fra U18.02 og tag- og overfladevand fra U Der er den 10. juni 2011 givet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassinerne. Der er den 6. december 2011 givet dispensation til placering af bassin indenfor åbeskyttelseslinje på matriklen 15r. 3.1 Vilkår for udledningen 1 Udledningen fra de regnbetingede udløb skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger og vilkår, som fremgår af skema og oplysningerne i ansøgningen. Udløbsnr. PU18.02 PU18.03 UTM koordinater øst / nord / / Totalt areal [ha] Red. areal [ha] Udledt vandmæng de [l/s] Vådt volumen [m 3 ] Stuvnings volumen [m 3 ] 16,0 4, ,7 0, Overfladevand fra kloakoplande PK18.01, PK18.02A, PK18.02B, PK18.04, PK18.04A og PK18.05 skal som ansøgt ledes gennem forsinkelsesbassin inden udledning. Bassiner skal etableres med fast afløb svarende til skemaet, og med en overløbsfrekvens på minimum T = 5 år. 3 Forsinkelsesbassiner skal have permanent vandspejl (vådbassin), og skal i øvrigt udformes med henblik på optimal tilbageholdelse af forurenende stoffer. For at opnå optimal rensning kan der ske beplantning af bassiner. Anlæggene skal etableres med dykket afløb.

4 Side 4 4 Udledningerne må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager spildevandet jf. afsnit 4.3 Vandområder. 5 Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til aflejringer i vandløb. Udledningerne må ikke medføre uæstetiske forhold i vandløb eller på vandløbsbrinker. Udledningerne må ikke give anledning til oversvømmelse af arealer omkring vandløbene. 6 Bassiner skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at det virker optimalt. Opbygning af slamsediment kontrolleres min. hvert 5. år. Randers Spildevand A/S skal ved tilsyn med udløb og bassiner føre driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn, hvad tilsynet indeholdt og slamsedimentets tykkelse. 7 Randers Spildevand A/S skal senest et ½ år fra d.d. fremsende en vedligeholdelsesplan for bassiner. Planen skal godkendes af Randers Kommune, Natur og Miljø. 4 Grundlag for tilladelsen 4.1 Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: 19 og 28 i Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 1448, dateret 11. december i Lov om vandløb nr. 302 af 9. juni Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. nr af 11. december 2007 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj Ansøgningens indhold Det tidligere fællessystem i opland PK18.02A og PK18.02B i Nørbæk blev i 2011 ændret til separatsystem. Resten af kloakoplandene i Nørbæk var allerede separatkloakeret. Overfladevandet fra de separatkloakerede områder blev tidligere udledt uforsinket fra udløb PU18.01 til recipienten Afløb fra Nørbæk. Ved overløb fra fælleskloakken blev der udledt opspædet spildevand fra udløb PU I 2011 blev udløb PU18.01 sløjfet og udløb PU18.02 ændret. Efterfølgende er alt overfladevand fra kloakoplandet blevet ledt til rensning i et vådt bassin og neddroslet med udledning til Afløb fra Nørbæk. Dele af overfladevand fra kloakoplandet PK18.02A ledes til rensning i et vådt bassin og neddrosles fra udløb PU18.03 til Skals Å. Udløb PU18.03 og bassin blev etableret i Opsummering: Udløb: PU18.02 Samlet oplandsareal: 16 ha Afløbskoefficient: 0,28 Reduceret areal: 4,5 red. ha Overløbshyppighed: 1/10 pr. år Bassin magasineringsvol.: m³ Bassin vådvolumen: m³ Bassin total volumen: m³ Afløb: 16 l/s Recipientnavn: Afløb fra Nørbæk Kloakoplande: PK18.01, PK18.02A (32 %), PK18.02B PK18.04, PK18.04A og PK18.05

5 Side 5 Regnvandsbassinet er etableret på matrikel 63, Nørbæk By, Nørbæk. Udløb: PU18.03 Samlet oplandsareal: 1,7 ha Afløbskoefficient: 0,26 Reduceret areal: 0,5 red. ha Overløbshyppighed: 1/10 pr. år Bassin magasineringsvol.: 130 m³ Bassin vådvolumen: 110 m³ Bassin total volumen: 240 m³ Afløb: 5 l/s Recipientnavn: Skals Å Kloakoplande: PK18.02A (68 %) Regnvandsbassinet er etableret på matrikel 15r, Nørbæk By, Nørbæk. 4.3 Vandområder Spildevandet fra udløb PU18.02 ledes til Afløb fra Nørbæk. Afløb fra Nørbæk er ikke målsat i vandplanen. Afløb fra Nørbæk løber videre til en naturbeskyttet sø. Søen er ikke målsat i vandplanerne. Søen har afløb til Skals Å. Spildevandet fra udløb PU18.03 samt afløb fra naturbeskyttet sø ledes til Skals Å. Skals Å er målsat som god økologisk tilstand og DVFI 5. Den nuværende tilstand er angivet til at være god økologisk tilstand og DVFI 5. Skals Å er i opland til Hjarbæk Fjord. Vandløbene er omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IV-arten odder. Hjarbæk Fjord Skals Å udløber i Hjarbæk Fjord. Fjorden er en del af Natura 2000-område nummer 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Hjarbæk Fjord har i vandplan for området målsætningen God økologisk tilstand og God kemisk tilstand. I vandplanen for Limfjorden fremgår det for Hjarbæk Fjord, at den nuværende økologiske tilstand er dårlig. Hjarbæk Fjord er i lighed med resten af Limfjorden påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer. I vandplanen er God økologisk tilstand defineret som en "svag afvigelse fra en tilstand påvirket af menneskelig aktivitet". 4.4 Grundvandsforhold Regnvandsbassinerne er placeret i et område med drikkevandsinteresse. Bassinerne ligger udenfor indvindingsoplandet til alment vandværk og 300 meter beskyttelseszonen til drikkevandsboringer. 5 Natur og Miljøs bemærkninger Sagen er behandlet i forhold til Århus Amts Regionplan 05/Vandkvalitetsplan 2005 og vandplan for Limfjorden. Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skemaer. Hvis der sker ændringer i kloaksystemerne, der har betydning for udledningerne, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny udledningstilladelse. De tidligere udledningstilladelser til Afløb fra Nørbæk er givet til udledning af opspædet spildevand fra U18.02 og tag- og overfladevand fra U I tilladelsen til udledningen U18.01 er der ikke stillet krav om, at udledningen blev neddroslet. Randers Kommune vurderer, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske

6 Side 6 problemer i vandløbet, da udledningen er reduceret til 16 l/s, svarende til landbrugsmæssig afstrømning (1 l/s/ha). Udledning PU18.03 foregår til Skals Å. Udledningen er neddroslet til 5 l/s. Randers Kommune accepterer, at udledningen ikke drosles længere ned end 5 l/s, da yderligere neddrosling medfører større risiko for tilstopning af udløbet. Randers Kommune vurderer, at udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet. Randers Kommune vurderer, at udledningerne under normale omstændigheder ikke vil forårsage oversvømmelser. I ekstreme situationer hvor den naturlige afstrømning i vandløb samtidigt er meget høj, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme midlertidige oversvømmelser. Det forventes, at ændringen i udledning fra opspædet spildevand og tag- og overfladevand til kun tag- og overfladevand, som renses i et regnvandsbassin, vil medføre en generel forbedring i nærrecipienten Afløb fra Nørbæk og den naturbeskyttede sø nedstrøms udledningen. Belastningen af søen reduceres ved ændringen af udledningen. I tabel 1 ses, at der vil være en reduktion i udledning af fosfor til søen. Det vurderes, at udledningerne PU18.02 og PU18.03 ikke vil være til hinder for målopfyldelse i Skals Å. Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelse NMK af 25. november 2013 hjemvist Bornholm Regionkommunes tilladelse. Nævnet bemærker: at vådvolumen i regnvandsbassinet ifølge den nyeste forskning 1 om våde regnvandsbassiner i Danmark bør dimensioneres til at udgøre ca m 3 pr. reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m, for at bassinet kan opnå den ønskede renseeffekt. I den aktuelle sag etableres bassinerne med permanent vandspejl og et vådvolumen svarende til ca. 250 m 3 /red.ha. Randers Kommune vurderer, at det ansøgte overholder BAT, da tag- og overfladevand fra oplandet stammer fra en landsby, og der ingen industri er i området. Udledningen vurderes at være almindeligt belastet separat regnvandsudløb og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet. Det fremgår, jf. Miljø og regnvandssystemer erfaring og anbefalinger juni 2006, IDA Spildevandskomiteen, at: Miljøstyrelsens holdning er desuden, at udledningstilladelser bør gives efter en konkret vurdering og at der bør stilles krav til systemets opbygning, omfattende f.eks. hydraulisk neddrosling, åbne våde bassiner med optimal gennemstrømning og olieudskiller. samt at Miljøstyrelsen anbefaler derfor fortsat, at der stilles funktionskrav, og ikke udlederkrav for miljøfremmede stoffer, der udledes med separatkloakeret regnvand. Vilkårene i afgørelsen er på denne baggrund fastsat som funktionskrav. Tilsyn Tilsyn med bassinudløb skal noteres i en driftsjournal. Tidspunktet for tilsynet skal noteres i driftsjournalen og hvad tilsynet indeholdte, f.eks. om der er konstateret erosion i vandløb, om vandløb er uæstetisk, om udløbsledning er defekt, er der ristestof og/eller fedt ved udledning, er der slamaflejringer ved udløb m.v. Udledningerne må jvf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandløb eller på vandløbsbrinker. I enkelte tilfælde kan der i vandløb ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. 1 Jf. Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet, 2012.

7 Side 7 Vedligeholdelse af regnvandsbassin For at sikre optimal vedligeholdelse af regnvandsbassin, skal der laves en plan for vedligeholdelse af bassin. I vedligeholdelsesplan skal indgå en beskrivelse af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinets primære funktion som teknisk anlæg, der skal forsinke og rense det udledte vand. Vedligeholdelsesplanen kan løbende justeres, såfremt der er uhensigtsmæssigheder, eller det viser sig, at bassiner f.eks. udvikler sig i en retning der ikke sikre en god renseeffekt. Justeringerne skal godkendes at Randers Kommune. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge 7 stk. 1 jf. 8-9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), kan kommunen ikke dispensere efter naturbeskyttelseslovens 3, hvis anlæggene efter nærmere vurdering viser sig at kunne skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Udledningen af overfladevand sker via Skals Å-systemet til Hjarbæk Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Udledning af spildevand kan potentielt påvirke arter eller naturtyper, som Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte. Det gælder også udledninger, der ligger opstrøms sådanne områder, bl.a. som følge af transport af forurenende stoffer via vandløb. Udledningen af regnvand fra tag- og overfladearealer, som er blevet renset i et regnvandsbassin, erstatter den nuværende udledning af opspædet spildevand (PU18.02) og urenset tag- og overfladevand (PU18.01). Gennemførelse af separatkloakeringen vil dermed stoppe udledningen af opspædet spildevand ved kraftige regnhændelser til Afløb fra Nørbæk/Skals Å. Spildevand fra oplandet ledes på nuværende tidspunkt til Randers Centralrenseanlæg, som udleder til Randers Fjord via Kristrup Landkanal. Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: Tabel 1: Ændring af udledningerne Udledning m 3 /år BOD kg-o 2 /år COD kg- O 2 /år N kg-n/år PU18.01 status (regnvand) , ,8 4,2 PU18.02 status (overløb) ,5 39 2,5 0,6 Samlet status , ,3 4,8 P kg-p/år PU18.02 plan* , ,8 3,3 PU18.03 plan ,2 37 2,8 0,4 Samlet plan , ,6 3,7 *Oplandet til udledningerne er i forhold til status udvidet med 0,63 red. ha. Hjarbæk Fjord er i lighed med resten af Limfjorden påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land. Projektet vil medføre et fald i den samlede udledning af fosfor fra udledningerne. I henhold til beregningerne vil der ske en stigning i udledningen af kvælstof. Dette skyldes bl.a., at der er planlagt en udvidelse af kloakoplandet. Der vil dog være en mindre stigning i udledningen af kvælstof ved ændringen fra fælleskloakeret til separatkloakeret. I vandplan for Limfjorden fremgår, at målsætningen for Limfjorden ikke er opfyldt. Årsagen er angivet til at være en væsentlig belastning med kvælstof og fosfor gennem årene fra landbrug og punktkilder. Den totale belastning til Limfjorden er for punktkilder angivet til at være 769 tons N/år og 91 tons P/år 2. Ændring af kloakeringen i Nørbæk til separatkloakering samt tilslutning af ekstra opland vil svare til en 2 Baseline 2010 angivet Vandplan Randers Fjord

8 Side 8 forøgelse på 0,001 % for kvælstof for punktkilderne. I vandplanen for Limfjorden er det i baseline situationen forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder med gennemførelse af indsatsen i vandplanen er faldende frem til Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. I vandplanen er det for punktkilder angivet, at belastningen med kvælstof og fosfor i 2015 vil være reduceret til henholdsvis 751 tons/år og 85 tons/år. Herudover har Randers Kommune ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Limfjorden væsentligt. Selvom projektet i sig selv medfører en mindre forøget belastning med kvælstof, så vurderes det, at den generelle belastning af Natura området er faldende. Det vurderes på baggrund af dette, at udledningen i sig selv og sammen med andre spildevandsudledninger ikke giver anledning til en uacceptabel påvirkning af Natura 2000-området. Derudover sker der fremover en rensning af overfladevand fra Nørbæk i et regnvandsbassin, der svarer til BAT. Det vurderes derfor, at der kan gives en lovliggørende tilladelse til ændring af kloakeringen i Nørbæk. Ændringen af udledningen vil også medføre, at der sker en ændring i udledningen fra Randers Centralrenseanlæg, da den hydrauliske belastning vil blive reduceret. Det forventes, at udledningen af nærringsstoffer fra renseanlægget til Randers Fjord herved bliver reduceret. Bassinet på matrikel 15r er placeret indenfor natura 2000-området nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Der er den 6. december 2011 givet dispensation til placering af bassin indenfor åbeskyttelseslinje på matriklen 15r. I den forbindelse er det vurderet, at gravningen af regnvandsbassinet og jord påfyldningen ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 11 stk. 1 jf. 8-9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) kan kommunen ikke meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Vurdering Bilag IV Udledningerne sker til vandløb, som er omfattet af registreringen af bilag IV-arten odder. Det vurderes, at etableringen af nye udledninger ikke har beskadiget eller ødelagt yngle- eller rasteområder for odderen væsentligt. Ændring af udledningerne fra opspædet spildevand og urenset tag- og overfladevand til en neddroslet udledning af renset tag- og overfladevand vurderes generelt at forbedre forholdene for odderen nedstrøms udledningen. Grundvandsforhold ved bassin Placeringen af regnvandsbassinerne er i et område, som er udpeget som område med drikkevandsinteresser. Bassinerne ligger udenfor indvindingsopland til almene vandværker og udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboringer. Der er dermed ikke stillet krav om, at bassinerne skal etableres med membran. Tilladelse efter vandløbsloven Anlæg af nye vandløb/bygværker efter 15 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 3 skal offentliggøres i 4 uger på kommunens hjemmeside. I henhold til 17 i bekendtgørelse kan man i sager efter 5 og 9 fravige bestemmelsen, når sagen angår en foranstaltning, der ikke skønnes at have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold. Randers Kommune vurderer, at det beskrevne udløb vil være et anlæg af en størrelse, der ikke 3 Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. nr af 11. december 2007

9 Side 9 vil påvirke vandløbets afstrømningsmæssigt eller miljømæssigt væsentligt. Randers Kommune vurderer, at der kan gives en lovliggørende tilladelse til etablering af udløbsbygværk for de 2 udløb Randers Kommune vurderer samlet at kunne give tilladelse til udledningen og regnvandsbassin, og at tilladelsen er meddelt i overensstemmelse med Regionplan 2005 og vandplan for Limfjorden. 6 Klagevejledning Randers Kommunes afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91 og vandløbslovens 80 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dato afgørelserne er annonceret. En afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald samt interesseorganisationer og myndigheder anført på udsendelseslisten. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som ligger på og Klagen sendes gennem Klageportalen til Randers Kommune. Du kan kun klage over retlige spørgsmål i henhold til Vandløbsloven. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Randers Kommune i Klageportalen. Randers Kommune skal overfor Natur- og Miljøklagenævnet kommentere din klage. Du vil automatisk modtage en mail fra Klageportalen, hvor du får 3 uger til at komme med bemærkninger til vores udtalelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet træffer herefter afgørelse. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Fritagelse for brug af Klageportalen Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Randers Kommune. Randers Kommune videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget. 7 Underretning om afgørelsen Tilladelsen vil blive offentlig annonceret. Følgende er underrettet direkte om afgørelsen: Randers Spildevand A/S (mail@randersspildevand.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Embedslægeinstitutionen Nord (senord@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk, dnranders-sager@dn.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk, oestjylland@friluftsraadet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (lbt@sportsfiskerforbundet.dk, post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (formanden@fritidsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk, randers@dof.dk) Dansk Amatørfiskerforbund (vgram@live.dk)