MIKROPLAST I BYENS VAND
|
|
- Joachim Carlsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prøveindsamling af overfl adevandet fra et regnvandsbassin. Via et pumpesystem kan vi indsamle prøver på op til fl ere kubikmeter. Foto: Fan Liu. MIKROPLAST I BYENS VAND I spildevand og regnvand fra byerne findes mikroplast, der kan ende i miljøet. Men hvor meget er der af det, hvor kommer det fra, og hvordan finder og måler man plastikpartikler, man ikke kan se med det blotte øje? Det er spørgsmål, artiklens forfattere arbejder på at besvare. Om forfatterne: Kristina Borg Olesen er ph.d.-studerende ved krbo@civil.aau.dk Marta Simon er ph.d.-studerende ved msi@civil.aau.dk Aviaja Anna Hansen er procesingeniør ved Krüger A/S. avh@kruger.dk Jes Vollertsen er professor ved jv@civil.aau.dk Plastik er i dag et nøglemateriale i vores moderne samfund. Plastik er billigt at producere og har en god holdbarhed, og med sine uendelige kombinationer af kemiske og fysiske egenskaber varetager det et hav af forskellige funktioner. Plastik er et nyttigt materiale, også når vi snakker større bæredygtighed og grønne teknologier. I bilproduktion anvendes der plast, hvilket bidrager til lettere biler. Når bilen bliver lettere, kan den køre længere på literen og bliver mere bæredygtig. Også i produktionen af grøn energiteknologi som vindmøller og solceller indgår der plast. Ifølge PlasticsEurope produceres der på verdensplan omkring 348 millioner ton plastik om året, hvor polypropylen (PP) og polyethylen (PE) er de plastmaterialer, der produceres mest af. Heraf går en stor del til engangsprodukter. Det bringer os frem til problemet med plastik: En ineffektiv genanvendelse og en ringe cirkulær økonomi. Konsekvensen ser vi i form af et globalt problem med plastikforurening. En stor del af denne forurening er endda ikke umiddelbart synlig for os, idet den består af bittesmå plastpartikler. Mikroplast er defi neret som partikler af plastik med en størrelse mindre end 5 mm. Udledningen af mikroplast kan inddeles i to kategorier primær og sekundær mikroplast. Primær mikroplast er plastmateriale designet med en lille partikelstørrelse. Denne type plast anvendes enten af industrien eller 14 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
2 Scanningsbillede af en spildevandsprøve optaget med et såkaldt FPA-μFT-IR-billedbehandlingssystem. Til venstre ses det visuelle billede, som er optaget med høj opløsning, hvilket gør det muligt at zoome ind til nogle få mikrometer. Til højre ses det tilhørende IR-kort. Hver pixel (5,5 x 5,5 μm) på IR-kortet viser et IR-spektrum, som gør det muligt at identifi cere partikelmaterialet. som tilsætningsstoffer i produkter som hygiejne- og plejeprodukter. Sekundær mikroplast er mikrometer-store fragmenter af plast, som stammer fra nedbrydning af større stykker plastik. Det udgør langt den største kilde til mikroplast i naturen. Udover nedbrydning af plast kan mikroplast også stamme fra slitage af forskellige produkter som bildæk, fi skeudstyr og sko. Mikroplast er et problem i miljøet Plast pynter ikke ligefrem i naturen, men derudover kan mikroplast have stor betydning for vores vandmiljø. I vandmiljøet er mikroplast biotilgængeligt for de organismer, som lever i vandet. Størrelsen af partiklerne betyder, at organismerne i vandet kan forveksle de små partikler med mad. Derved kan mikroplast akkumuleres i organismen og ophobes i fødekæden. Yderligere kan mikroplastpartikler frigive uønskede stoffer, som enten et tilsat ved produktionen (eksempelvis blødgørere) eller miljøgifte, som er adsorberet fra omgivelserne. Hvor stort problemet med mikroplast er kan være svært at sige, da vores viden om de potentielle negative konsekvenser ved eksponering for mikroplast endnu er begrænset. En forudsætning for at kunne snakke om problemerne med mikroplast på et oplyst grundlag er, at vi faktisk er i stand til at måle mængden af mikroplast i en given prøve. Og her er målemetoderne stadig i deres vorden, og det diskuteres derfor stadig i fagkredse, hvilke metoder der skal anvendes, og hvor retvisende et billede de forskellige metoder giver. Ved sektion for Vand og Miljø på Aalborg Universitet bidrager vi til at udvikle metoderne, så vi kan opnå et solidt grundlag for at vurdere forureningens omfang og betydningen af de forskellige kilder til mikroplast. Vi har særlig fokus på, hvordan man kan ekstrahere mikroplast fra komplekse prøver som sediment, regnvand og spildevand for at afklare, hvilke kilder fra byerne, der udgør den største belastning til mikroplastforurening i vandmiljøet. Mikroplast udledes til vandmiljøet via forskellige transportveje. Den overordnede danske udledning af mikroplast til vandmiljøet er estimeret til ton om året. Dette tal medtager altså ikke nedbrydningen af store stykker plast til mikroplast plast, som er smidt i naturen og som her bliver nedbrudt til mindre stykker. Hvor stor den kilde er, ved vi endnu ikke. I byerne er spildevand og regnvand, der strømmer af byens overfl ade, kilder til mikroplast i vandmiljøet. For eksempel frigiver tekstiler fi bre, når tøjet vaskes, og regnvandet indeholder mikroplast fra slitage af bygningsmaterialer og bildæk. Kunsten at ekstrahere mikroplast En sediment-, regnvands- eller spildevandsprøve indeholder heldigvis meget andet end mikroplast såsom biologisk materiale, sand og sten. Før man kan måle på mikroplasten, skal den først isoleres fra alt det andet materiale. Forskellige kemiske og biologiske processer kan bruges til at ekstrahere mikroplast, dog skal man vælge processerne med omhu, så plastikpartiklerne ikke tager skade. Organisk materiale kan fjernes ved at oxidere det eller behandle det med enzymer. Enzymer kan være effektive til at fjerne for eksempel toiletpapir og plantemateriale. Hovedparten af det uorganiske materiale kan fjernes ved at anvende en væske med en kendt massefylde, hvor partiklerne enten vil fl yde eller synke til bunds. På den måde kan plastpartiklerne og andet organisk materiale isoleres i over fl aden fra den uorganiske del, som vil synke til bunds. Alt efter prøvematerialet og størrelsen på partik- AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 Analyse af mikroplastpartikler Når man skal analysere mikroplastpartikler er de små partikler (mindre end 500 μm) mest krævende. Først og fremmest fordi en god ekstraktionsmetode kan være meget tidskrævende. Efter mikroplastpartiklerne er ekstraheret over i en opløsning, deponeres en delprøve på et materiale, som ikke giver et infrarød-signal i analyseområdet (for eksempel linse eller fi lter). Når væsken er fordampet, kan prøven scannes. Selve analysen (kaldet μft-ir-analyse, som står for Fourier-Transformeret Infrarød spektroskopi) kan gennemføres i to forskellige udgaver, enten transmittans, hvor lys bringes igennem prøven eller refl ektans, hvor lys refl ekteres fra prøven. μft-ir udstyret med et 15 objektivet, der er klar til scanning Foto: AAU, Sektion for vand og miljø. Den store mængde data fra analysen kan med fordel analyseres ved hjælp af software som MPhunter, der er udviklet på Aalborg Universitet i samarbejde med Alfred Wegener Instituttet i Tyskland. Denne software sammenligner alle IR-spektre med IR-spektre fra en database. Partiklerne defi neres ud fra en statistisk korrelation, hvorefter partiklens dimensioner, volumen og masse fi ndes. Illustration tion af princippet pet i MPhunteanalysen, hvor kun plast partiklerne frem- hæves. Akrylmaling Længde 186 μm Polyetylenen (PE) Længde 167 μm Længde 18 μm Analyse af større partikler Til større partikler (større end 500 μm) anvender vi en metode kaldet ATR-FT-IR (ATR står for Attenuated Total Refl ectance). Det er en refl ektansteknik, som kræver en god kontakt med materialeoverfl aden. Partiklerne analyseres en efter en ved at placere partiklen i en holder, som trykker partiklen ned mod lyskilden. ATR-metoden giver derfor en del manuelt arbejde. Ved hjælp af et mikroskop kan de store mikroplastpartikler fi skes ud blandt andet materiale efter en simpel procedure. Nederst til venstre ses en densitetseparation: alt materiale som fl yder opsamles og oxideres. Herefter tørres restmaterialet som efterfølgende sorteres under et mikroskop. Mikroplastkandidaterne analyseres herefter med ATR-FT-IR, hvor partikelmaterialet bestemmes. Bægerglas med en densitetsseparation. Foto: Kristina Borg Olesen Sorteringsprocessen af mulige mikroplastkandidater. Petriskålen med mindst materiale indeholder mulige mikroplastkandidater og den anden det frasorterede, organiske materiale (i dette tilfælde græsstrå). Foto: Kristina Borg Olesen 16 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
4 PEPP copolymer 14 % INDLØBSSPILDEVAND Polyamid 3 % Andet 4,5 % 25 % RENSET SPILDEVAND Polyamid 2 % 1,5 Andet % PEPP copolymer 11 % 20 % Polypropylen (PP) 12 % Polystyren 1 % Polypropylen (PP) 19 % Polystyren 3 % Akrylbaseret plast 13,5 % Polyethylen (PE) 27 % Polyethylen (PE) 9 % Akrylbaseret plast 34,5 % Materialesammensætning af plastpartikler fundet i gennemsnitsspildevandsprøve fra ti danske renseanlæg. Procentdelen er baseret på massekoncentrationen. lerne i prøven, kan man anvende en eller fl ere processer for at opnå den bedste ekstraktion af mikroplast. Analyser af mikroplast Når vi har ekstraheret mikroplast fra vores prøver er næste udfordring at bestemme præcis, hvilke typer plastik der er i prøverne, og hvor meget der er af det. Det er en kompliceret proces, der kræver avancerede analysemetoder og specialiseret viden. Sådanne metoder kan bygge på infrarødspektroskopi, som er en teknik, hvor en infrarød lyskilde vekselvirker med et materiale. De kemiske bindinger, som er tilstede i materialet, giver et unikt infrarødspektrum (IR-spektrum), som kan bruges til at identifi cere materialet. Infrarødspektroskopi kan gøres langt mere avanceret ved at koble det til andre detektorer og billedbehandlingsinstrumenter (for eksempel et mikroskop). I vores forskning bruger vi en analysemetode, hvor et visuelt billede kobles med IR-spektroskopi, hvilket giver mulighed for at identifi cere det materiale, partiklerne i prøven består af. Analysen er hurtig og kan fi nde partikler ned til få mikrometer. Resultatet af analysen er et kort bestående af mere end 3 millioner IR-spektre, hvilket er en ganske stor mængde data. Fordelen ved en metode som denne er, at man opnår information om antallet af partikler, partikeldimensioner samt kemisk identifi kation. Ud fra størrelsen på de enkelte partikler samt den kemiske identifi kation kan man estimere en massekoncentration. Det er ikke alle materialer, som metoden egner sig til for eksempel kan gummi fra bildæk ikke måles. Gummi fra bildæk indeholder nemlig sorte kulstofpartikler (carbon-black), som absorberer alt lys, så der ikke kommer et signal til detektoren og dermed intet IR-spektrum. For at måle på gummi fra bildæk, kan man i stedet bruge en analysemetode, hvor prøven varmes op, så plastikken undergår en delvis forbrænding, hvorefter man analyserer på forbrændingsproduktet. Der fi ndes også andre analysemetoder, som kan anvendes til mikroplastanalyse, heriblandt Raman og NIR-(Near InfraRød), som begge er spektroskopiske analysemetoder. Mikroplastudledning fra renseanlæg Der fi ndes kun få undersøgelser omkring mikroplastens skæbne fra byernes spildevandssystemer. Generelt viser studierne, at renseanlæggene tilbageholder langt det meste mikroplast, og kun en lille del udledes via det rensede spildevand. I et stort dansk studie foretaget på Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med virksomheden Krüger blev ti af de største danske renseanlæg, som tilsammen varetager cirka 26 % af det samlede spildevand i Danmark, undersøgt for deres mikro plastudledning. Studiet havde fokus på plastpartikler i størrelsen μm og viste, at der i gennemsnit i indløbsspildevandet kunne måles en mikroplastkoncentration på 0,250 mg/l svarende til 7216 plastpartikler/l, og i det rensede spildevand kunne måles 0,004 mg/l svarende til 54 plastpartikler/l. Dette kan omregnes til, at 99,3 % af plastmassen bliver tilbageholdt på renseanlægget, mens det tilsvarende tal for antal partikler er 98,3 %. Samme tendens og udledningskoncentrationer er fundet i andre studier lavet i Sverige og Tyskland. Hvis denne tilbageholdelsesgrad gælder for alle danske renseanlæg, vil der årligt udledes 1 % af den samlede mikroplastmasse, som fi ndes i indløbsspildevandet. Denne ene procent er ikke en uvæsentlig kilde, da det vil betyde, at der samlet set, årligt udledes cirka 3 ton mikroplast fra renseanlæggene. Sammenlignes udledning med den estimerede totale danske mikroplastudledning til vandmiljøet, udgør det rensede spildevand dog kun en beskeden kilde. En vigtig forskel på plastpartiklerne i indløbsspildevandet og det rensede spildevand er partikelstørrelsen. Plastpartiklerne i det rensede spildevand er generelt mindre end dem, der kommer ind AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 Mikroplastpartikler kan have mange forskellige farver og former. Her ses to eksempel sammen med deres ATR-FT-IRspektrum. Det blå stykke plast er af materialet polyethylenterephthalat (PET), der blandt andet anvendes i emballageindustrien. Nederst: Forskellige plastmaterialer kan kombineres for at opnå en ønsket materialefunktion. Det blå materiale er PET. Det mørke gråsorte plast er polypropylen (PP). Fotos: Alvise Vianello Absorption Bølgelængde (cm -1 ) Absorption Bølgelængde (cm -1 ) Yderligere læsning: Simon, M et al (2018). Quantifi cation of microplastic mass and removal rates at wastewater treatment plants applying Focal Plane Array (FPA)-based Fourier Transform Infrared (FT-IR) imaging. Water Research, 142, 1-9, doi.org/ /j. watres Liu, F. et al (2019). Microplastics in urban and highway stormwater retention ponds. Science of the Total Environment, doi.org/ /j.scitotenv Olesen, KB et al (2017). 'Analysis of Microplastics using FTIR Imaging: Application Note 'Agilent Application Note Environment. cs/library/applications/ en_microplastics_ftir_application.pdf på anlægget. Renseanlæggene er lidt bedre til at tilbageholde de store partikler, hvilket betyder, at antallet af plastpartikler ikke bliver reduceret i helt samme grad som massen. Hvis 1 % af mikroplastmassen udledes med spildevandet, hvor bliver de resterende 99 % så af? Der er lavet enkelte målinger på slammassen fra renseanlæg (blandt andet af AAU), som viser at størstedelen af mikroplasten ender i slammet. I Danmark benyttes det meste slam fra renseanlægget som mineralgødning på markerne, hvor resten bliver afbrændt på forbrændingsanlæg. Dermed bliver mikroplasten potentielt spredt på markerne, hvor den kan optages, fragmenteres eller udvaskes med regnvandet. En svensk undersøgelse, hvor AAU har gennemført mikroplastanalyserne, viser dog, at en normal slamudbringning formentlig ikke øger mængden af mikroplast i jord væsentligt i forhold til baggrunds værdien. Mikroplastindholdet i slammen ser derfor ikke umiddelbart ud til at spænde ben for, at de andre værdifulde stoffer i slam fosfor, organisk stof og kvælstof kan bringes til anvendelse på landbrugsjord. Mikroplast i regnvandsbassiner Når det regner, vaskes byens og vejens overfl ade rene også for plastik. Det kan dog være kompliceret at indsamle en regnvandsprøve, og der fi ndes derfor kun meget få målinger heraf. I Danmark fi ndes der regnvandsbassiner, som har til formål at opsamle regnvand og delvis rense vandet, før det udledes til vandområder. Regnvandsbassiner er derfor et oplagt miljø til at indsamle viden omkring forekomsten af mikroplastforurening i afstrømmet regnvand. Både overfl adevandet og sedimentet i fl ere danske regnvandsbassiner har vist sig at indeholde mikroplast. I overfl adevandet er mikro plastkoncentrationerne i samme størrelsesorden som i renset spildevand. Sedimentkoncentrationen er noget højere, cirka 100 gange så stor, men det er også forventet, da bassinernes hovedrenseprincip er bundfældning af partikulært stof. Oplandet har vist sig at have stor betydning for, hvilke plastmaterialer der kan fi n- des i bassinet. Det er derfor muligt at se forskel på, om regnvandsbassinet er placeret i et industriområde, et beboelsesområde eller om det hovedsageligt modtager afstrømmende vand fra vejnettet. Overordnet set ser det i dag ud som om, at mikroplastkoncentrationen i udledningen fra regnvandsbassiner og renseanlæggene er nogenlunde sammenlignelige. På vej mod konsensus Vores forskning viser altså, at rensningsanlæg er meget effektive til at rense mikroplast fra, og det ser også ud til, at de bassiner, vi ofte bruger til at rense afstrømmet regnvand, kan fjerne en væsentlig del. Men for at kunne udtale os, som vi gør ovenfor, skal vi være sikre på vores målemetoder, hvilket har været og stadig er en stor udfordring. Plastik er svært at måle, fordi det er mange ting lige fra tøj til bildæk til mælkekartoner og kommer i mange størrelser, lige fra store stykker affald til partikler i nanostørrelse. Lige så langsomt bevæger det videnskabelige samfund sig i retning af en konsensus for, hvordan mikroplast skal måles, så vi kan være sikre i vores udtalelser om, hvor meget der er og hvor, og ultimativt hvilke effekter det har på miljøet og mennesker. Det er en forudsætning for, at vi kan træffe kloge beslutninger om, hvor der skal sættes ind med virkemidler for at nedbringe mikroplastforureningen af vores miljø. 18 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereAnalysemetoder til mikroplast. og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet
Analysemetoder til mikroplast og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Leder af Sektion for Vand og Miljø Plastik er mange ting Hvad tænker I på når
Læs mereMikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne
Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne Jes Vollertsen PhD, Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet Renseanlæg i projektet Kortlægning af mikroplast på danske renseanlæg Prøvetagning
Læs mereStatus for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Agenda Baggrund Analyse af mikroplast/mikrogummi Målinger på renseanlæg m.v. Renseteknologier
Læs mereMikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?
Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det? Har vi facts om mikroplast? IDA MILJØ - 15. Dec 2016 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør avh@kruger.dk Plast i medierne 2 Hvad
Læs mereMikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Mikroplastik i spildevand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Life Science Center for Kemi og Bioteknik Fokus på Miljøteknologi Sundhed Proces- og materialekemi Sektion for vand og ressourcer Fokus
Læs mereMikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie
DANVA projekt Mikroplast Mikroplast fra renseanlæg Sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter Litteraturstudie Bodil Mose Pedersen Margrethe Winther Nielsen The Marine Litter Express (1992-2007 ) 1
Læs mereHvor kommer mikroplasten fra?
IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs mereMytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast
Mytedræber: Din karklud og din fleecetrøje frikendt for at forurene med mikroplast Her på rensningsanlægget Lynetten på Amager har forskerne målt mikroplast i det rensede spildevand. (Foto: Biofos) Vandmiljøet
Læs mereHVAD BLIVER DET NÆSTE?
HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder
Læs mereMikroplastik i Urbant Vand. Kristina Borg Olesen, Environmental Engineering, Aalborg Universitet
Mikroplastik i Urbant Vand Kristina Borg Olesen, Environmental Engineering, Aalborg Universitet Kilde: https://plastik.greenpeace.at/mikroplastik/ Hvorfor er mikroplastik et problem? Kilde: www.ecolove.dk
Læs mereForekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereFredericia Kommune har indkøbsaftaler på følgende områder, hvor microplast kan indgå i produkterne:
Sammenfatning af indkøbs- og miljøfakta om microplast Det er vanskeligt at vurdere, hvad det vil betyder for den samlede indkøbsbesparelse, hvis der stilles krav om, at der ikke må indgå microplast i de
Læs mereOrientering om arbejdet med at reducere udledningen af mikroplast
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget 29. november 2018 Orientering om arbejdet med at reducere udledningen af mikroplast Sagsfremstilling Den 22. juni 2017
Læs merePlastik i fjorden - i miljø og spildevand
Plastik i fjorden - i miljø og spildevand Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs mereRegnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?
Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student Andreas Mørch-Madsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Peter Steen-Mikkelsen
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereMikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder
Mikroplast Plastfri Roskilde Fjord indledende resultater Plastfri Roskilde Fjord under projektet Et hav af muligheder Konference om mikroplast i spildevand Tirsdag den 26. september 2017 Vandhuset i Skanderborg
Læs mereMikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet
Mikroplastik som vektor for andre miljøfremmede stoffer Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet Oversigt Hvad er vektoreffekten? De tre niveauer af vektoreffekter
Læs mereForekomst og analyser af plastik i fjorden
Forekomst og analyser af plastik i fjorden Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Læs merePartikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc DTU, Institut for vand og miljøteknologi Partiklers indflydelse på regnvandskvaliteten Koncentration, antal og størrelsesfordeling Hvordan kan de måles? Binder
Læs mereTIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast
TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast 2. Hvad kommer der ud af forbrændingsovnen? Slagger Ild Vand 3. Hvordan renser man røg? Man vasker det
Læs merePartnerskab om mikroplast
Partnerskab om mikroplast Konference om mikroplast i spildevand. Skanderborg, den 26. september 2017 Kontorchef Katrine Rafn Partnerskab om mikroplast Finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Læs mereUponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand
Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med
Læs merePRØVER PCD har d. 16. august 2017 udtaget tre prøver af de tre slags luftmadrasser. I rapporten benævnes de tre prøver, som følgende:
INDLEDNING I forbindelse med projektet Cirkulær Økonomi har Mia K. Podlech (fra Plast Center Danmark) besøgt SMUK Festivalen og har medbragt 3 forskellige luftmadrasser, der deponeres pga. chlor-indhold.
Læs mereSTOFINDHOLD I AFSTRØMMENDE REGNVAND OG RENSEEFFEKTER I VÅDE REGNVANDSBASSINER
EVA temadag 01-03-2018 Våde regnvandsbassiner er det løsningen? STOFINDHOLD I AFSTRØMMENDE REGNVAND OG RENSEEFFEKTER I VÅDE REGNVANDSBASSINER V/ ASBJØRN HAANING NIELSEN A A L B O R G U N I V E R S I T
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereSimon Jensen Mille Maris Tristan Viberg-Holde
Indholdsfortegnelse Forskning side 1 Introduktion side 1 Problemformulering side 1 Hypotese side 1 Resultater og perspektivering side 2 Konklusion side 3 Kildehenvisning side 4 Forskning Affaldsplast fra
Læs mereFaktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet
Læs mereGrønne flokkulanter kan være fremtiden
Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereMere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereBassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereDobbeltporøs filtrering i Ørestad
i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs merePlastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland
Plastaffald i den cirkulære økonomi 28.februar 2017 Genanvendelse af sort plast Sortering af sort plast i Tyskland B.Malmgren-Hansen Vand og Ressourcer, Teknologisk Institut, Aarhus Sortering af sort plast
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereIndividuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Læs merePræsentation af resultaterne af projektet Partnerskab om mikroplast
Præsentation af resultaterne af projektet Partnerskab om mikroplast Hanne Løkkegaard og Sie Woldum Tordrup, Teknologisk Institut samt Carsten Lassen, COWI Partnerskabet om mikroplast Hvad er mikroplast?
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereµplast i spildevand renseteknologiers tilbageholdelse af mikroplast MUDP-projekt
µplast i spildevand renseteknologiers tilbageholdelse af mikroplast MUDP-projekt MUDP-rapport Oktober 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Nanna Hartmann (DTU), Jes Vollertsen (AAU) og Aviaja Anna Hansen
Læs mereTillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.
Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens
Læs mereDobbeltporøs Filtrering
Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereForslag til målemetode til brug for undersøgelser af mikroplast i taphanevand
Forslag til målemetode til brug for undersøgelser af mikroplast i taphanevand Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. januar 2018 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereNedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande
Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Hvor forurenet er regnvand? Mange betragter fx
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereViden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker
Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker Asbjørn Haaning Nielsen, Lektor, PhD, Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereVideregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet
Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Regnvand er rent vand. Men når det først har været i kontakt med veje, bygninger og andre af byens overflader, bliver det ganske forurenet. For
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereGeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect.
Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect. Et eksemplarisk forløb om plastik Få inspiration til fællesfag naturfagsundervisning Af: Poul
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mere3M VHB Tape VHB. THE Acrylic Foam Tape. P ålidelig, S tærk og H oldbar. VHB Akrylskumtape
3M VHB Tape VHB THE Acrylic Foam Tape P ålidelig, S tærk og H oldbar VHB Akrylskumtape U overtruffen sammenføjning. Prøv det selv! V HB Tape, som er dokumenteret over tid, sætter stadig industri normen.
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)
UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af
Læs mereMathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid
Mathias Nørlem, Krüger A/S, mtn@kruger.dk Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vandkvalitet Erfaringer med decentrale renseteknologier? Mathias Nørlem, Krüger A/S. mtn@kruger.dk Vandmængder vs. stofmængder
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereJordforurening med PCB
1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus
Læs mereLemvig Biogas; analyse for renhed af plast i pulp fra separeret blandet affald
Lemvig Biogas; analyse for renhed af plast i pulp fra separeret blandet affald LB-analyse af pulp fra Dewaster, prøve 19-04-2018 nr. 2 Lemvig Biogas (LB) ønsker at vide, hvor meget synlig plast der er
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereRensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereBæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?
Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi
Læs mereLokal rensning af vejvand med skivefilter
Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven
Læs mereHandlingsplan for hospitalsspildevand
Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid
Læs mereStoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs merePartikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde
Partikelfraktionering/Bassindesign Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Formål: At udbrede budskabet om, at hvis bassiner udformes således tunge partikler udskilles fra lette partikler,
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mere