Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
|
|
|
- Charlotte Astrup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU
2 Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering er den vigtigste forudsætning at den eksterne næringsstoftilførsel er reduceret nok Regnvandsbetingede udledninger bliver vigtigere Mere befæstet areal og ændret nedbørsmønster Reduktion af andre kilder Bassiner anvendes også ved pladsmangel til at rense diffus afstrømning
3 Hvor meget fosfor komme der? For afstrømmende regnvand anvendes i DK ofte typetallet 0,5 mg/l total P fordelt med 50% opløst og 50% partikulært bundet P Men det er ikke altid sådan.med 39 % partikulært P i vand fra landbrug og 34 % i vand fra by Landbrug 0,17 mg/l Vinter 2004/2005 Nordborg Sø By 0,08 mg/l
4 mg/l Temadag 7. Maj l/s :24 09:36 10:48 12:00 13:12 14:24 15:36 16:48 18:00 19:12 Total P Opløst P Flow Fosforindholdet er langt fra konstant Bl.a. som følge af first flush, oplandstype, tørvejrsperiode og årstid - Her eksempel på first flush
5 mg/l Temadag 7. Maj Sommer-værdier total P Opløst P P-målinger igennem 7 år i regnbetinget udløb - Med eksempel på sæsonvariationer/tørvejrsperioder
6 Men er det biotilgængeligt P? = potentielt tilgængeligt P = 72% af total P og 62% af partikulært P* (Vand & Jord 2008 nr. 2) * Let adsorberet P, jernbundet P og NaOH-ekstraherbart organisk P
7 Så der kan være behov for P-fjernelse: Eksempel fra Nordborg Sø Min. 30% af P-tilførsel via regnbetingede udledninger Simpel Vollenweider P sø =P i /(1+ tw) Tw = 0,82 år P Sø = 0,025 mg/l P i = 0.05 mg/l Både opløst og partikulært P er vigtigt Vandplan: P-støtteparameter 0,025 mg/l Og så er der overløb!
8 Effektiv fosforfjernelse i bassiner kræver mere end sedimentation Fjerner partikulær P Opløst P fjernes ikke (60%!) Opholdstiden/dimensioneringen er altafgørende Mest P på mindste partikler 84-97% af partiklerne < 75 µm Husk vindpåvirkning Risiko for omdannelse af partikulært P til opløst P ved iltfrie forhold, mineralisering
9 Sedimentationsbassiner med integrerede sandfiltrer
10 Vigtige forudsætninger Undgå tilstopning af filter og kanaldannelse Og undgå overløb
11 Eksempler fra Nordborg Sø-oplandet Kildespring 2006 tw 8 timer B:F = 50:50 45 kg P 70 ha N-bred 2008 tw 22 timer B:F = 50:50 20 kg P 40 ha 2006 Fægteborg 2006 tw 51 timer B:F = 50: kg P 400 ha
12 % fjernet Temadag 7. Maj Hvor meget suspenderet stof fjerner bassinerne? Kildespring N-Bred Fægteborg Middel Min Max
13 % fjernet Temadag 7. Maj Fjerner bassinerne partikulært P? Partikulær P Middel: 34, 66 og -104 % Median: 49, 60 og 0 % Vinter værdier -900 Kildespring N-Bred Fægteborg
14 Hvilke partikulære P-former fjernes? Eksempel fra November 2007 Reduktion af PP: Kildespring 44% og Fægteborg 60% Reduktion i biotilgængeligt PP: Kildespring 45% og Fægteborg 72%. Opholdstiden er 6 gange højere i Fægteborg-bassinet
15 % fjernet Temadag 7. Maj Fjerner bassinerne opløst P? Opløst P Middel: -66, 8 og -10 % Median: -22, 9 og 9 % sommer Kildespring N-Bred Fægteborg
16 mg P/l Så totalt set fjernes.. Total P reduktion Kildespring Middel: 14 % Median: 25 % N-Bred Middel: 45 % Median: 42 % Fægteborg Middel: -22 % Median: 8 % Udløbskoncentration Kildespring Fægteborg N-Bred Mål for restaureringsprojekt Mål i forhold til Vandplan
17 Optimeringsmuligheder for fjernelse af PP Andre lavteknologiske løsninger kunne være: Øget plantedække Opholdstid Tilstopning Filtermateriale med adsorptionskapacitet for P f.eks. muslingeskaller eller andet kalkholdigt materiale Magasinering Filterudnyttelse
18 Mulige metoder til effektiv fosforfjernelse Videregående rensning f.eks. Aluminium (bl.a. Life-Treasure) Jern (bl.a. Life-Treasure) Knust beton (endnu ikke i storskala, AU, SDU) Dobbeltporøs filtrering ( bl.a. KU-life) Udfordringer ved flere af typerne f.eks. drift, vedligeholdelse/tilsyn, ph-problematik, opholdstid Men samtidig mere effektiv P-fjernelse og et område hvor der stadig mangler viden!
19 Mht. P-fjernelse så er målet, at recipienten får renere vand via mindre belastning! Så udgangspunktet er reduktionsbehovet!
20 Tak for opmærksomheden! Og til Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning Grontmij Nordborg Sportfiskerforening Center for Sørestaurering (CLEAR) og CLEARkollegaer Tidligere specialestuderende
Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for
Dobbeltporøs filtrering i Ørestad
i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration
Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Lokal rensning af vejvand med skivefilter
Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven
Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet
Videregående rensning af regnafstrømning Treasure Projektet Regnvand er rent vand. Men når det først har været i kontakt med veje, bygninger og andre af byens overflader, bliver det ganske forurenet. For
Grønne flokkulanter kan være fremtiden
Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi
EC LIFE-TREASURE Projekt VIDEREGÅENDE RENSNING AF REGNVAND Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi Projektdeltagere: Silkeborg Forsyning
Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES
WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen
Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning
Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,
Dobbeltporøs Filtrering
Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering
Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER
AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER OVERFOR PUNKTKILDER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014 NATURSTYRELSEN VIRKEMIDLER
1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand
Potentiale og udviklingsmuligheder for knust beton som filtermateriale til rensning af regnvand Melanie J. Sønderup, Mogens R. Flindt, Timm Bochdam og Sara Egemose 214 Titel: Redaktion: Potentiale og udviklingsmuligheder
Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning
STOFINDHOLD I AFSTRØMMENDE REGNVAND OG RENSEEFFEKTER I VÅDE REGNVANDSBASSINER
EVA temadag 01-03-2018 Våde regnvandsbassiner er det løsningen? STOFINDHOLD I AFSTRØMMENDE REGNVAND OG RENSEEFFEKTER I VÅDE REGNVANDSBASSINER V/ ASBJØRN HAANING NIELSEN A A L B O R G U N I V E R S I T
1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE
Aarhus Kommune. Adsorptionsmetoder. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Adsorptionsmetoder Oktober 2011 Ref. Adsorptionsmetoder Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema
Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
EnviNa møde 24-9-2015 Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS
EnviNa møde 24-9-2015 Rensning af overløbsvand Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Baggrund for Bonnerup Consult 2002 - Startet i kælderen i Strib 2004 Ændret til ApS, 1. medarbejder startet
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator
Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.
Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via bassin til Ølsted
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det
Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden
Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?
Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne? Regn med Kvalitet Nødebo 2-3 december 2013 Katrine Nielsen PhD Student Andreas Mørch-Madsen, Eva Eriksson, Anders Baun og Peter Steen-Mikkelsen
Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg
Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk Fornyet tilladelse
Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker
Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker Asbjørn Haaning Nielsen, Lektor, PhD, Institut for Byggeri og Anlæg,
Det bemærkes, at ved 30% befæstelse og en standard hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8, svarer 3,0 red. ha til et total opland på 12,5 ha.
NOTAT Dato: 18-02-2013 Projektnavn: Provas Forsyningsplan Projekt nr.: 1124004 Udarbejdet af: Marcus Tranbjerg Kvalitetssikring: Claus K. Pedersen Modtager: Claus K. Pedersen Side: 1 af 10 Vedr.: SediPipe
Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.
Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via rørbassin til
SediPipe: Anvendelse i Danmark
SediPipe: Anvendelse i Danmark Anvendes, Når regnvand skal være rent til: Natur fredet områder Havne Å løb og andre recipienter Åbne og lukket bassiner (mindre drift/rengøring SEDIpoint renser for sedimenter,
At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG
KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG E N V I N A F A G G R U P P E S P I L D E V A N D O V E R F L A D E V A N D F R A F O R U R E N E T O P L A G J U R J E N D E B O E R, M I L J Ø S A G S B E H
Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.
Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016
BILAG A: Skemaforklaring Side 1 A. SKEMAFORKLARING A.1 KLOAKOPLANDE Hovedoplande Frederikshavn Kommune er inddelt i 11 hovedoplande svarende til hvilket renseanlæg, der afledes til: Hovedopland 1 Brønden
Forklaring Udløbsskema
Bilag 3 Udløbsskema Udløbsskema Udløbsskemaet er en opgørelse over de eksisterende og fremtidige forhold i kloakoplandene, der angiver recipienterne og udløbene hertil, de maksimale tørvejrs- og regnvandsmængder,
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN
Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015
Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE
LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +4562233000 Fax. +4562228810 [email protected]
Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI
MIKE URBAN LAR modellering Morten Just Kjølby, DHI MIKE URBAN LAR modellering Berislav Tomicic, DHI Agenda 1. Nye metoder til modellering af grønne løsninger i MIKE URBAN 2. MIKE URBAN Soakaway modellering
Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken
Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den
Formand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit. Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune
Side 1 august 2019 Formand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune Side 2 august 2019 Fremtidens kloaksystem Klimatilpasning og forbedring af vandmiljøet
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
NOTAT. 1. Workshop - Rensning af regnvand i urbane miljøer
NOTAT Projekt 1100029554 Kunde Vand i Byer - Bobleprojekt Notat nr. 01 Dato 2017-09-05 Til Sara Egemose, SDU, [email protected] Kasper Reitzel, SDU, [email protected] Nis Fink, Hofor, [email protected]
Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord
Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget
Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
