HØSTEN I DANMARK I AARET 1903

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER FJERDE RÆKKE - SEKSTENDE BIND ANDET HÆFTE COMMUNICATIONS STÅTISTiaUES 4'"e SÉRIE TOME l6 2ii"= LIVRAISOX HØSTEN I DANMARK I AARET 1903 RÉCOLTES EN DANEMARK 1903 ' UDGIVET AF STATENS STATISTISKE BUREAU PUBÉ PAR LE BUREAU DE STATISTiaUE DE L'ÉTAT KØBENHAVN BIANCO I.UNOS BOGTRYKKERI 1904 /

2 Forord. Avant-propos. Den foreløbige Redegørelse for Høstens Udfald i 1903 udkom i November Maaned f. A. og findes i Statistiske Meddelelser", Fjerde Række, 13de Bind (VI) ^). Nærværende endelige Opgørelse af Høstudbyttets Mængde og Værdi i 1903 fremtræder i samme [Skikkelse som den tilsvarende Beretning for det foregaaende Aar. Tabelafdelingens Tabel I findes en Opgørelse af Høstudbyttets Mængde for de enkelte Afgrøder i hvert af Landets er m. v., hvortil er føjet Oplysning om Høstudbyttets samlede Værdi i hvert enkelt. I Bureauets Publikation om Arealets Benyttelse i Danmark i 1901 ( Stat. Medd." Fjerde Række, 12te Bind, YTI) findes S. 66 ff. en Fortegnelse over de til hvert af Landets er henførte Sogne og den samme sinddeling er brugt som Grrundlag for Tabel I i nærværende Hæfte. I Tabel gives Oplysning om de enkelte Høstafgrøders Mængde og Værdi i Amterne m. v. (for Sædafgrødernes Vedkommende med særlig Angivelse af Halmens Mængde og Værdi). I Tabel I meddeles Høstafgrødemes Værdi i hvert Amt m. V., idet Kornsorterne behandles enkeltvis, saaledes at Værdibeløbet omfatter Kærne- og Halmudbyttet under eet; de øvrige Høstafgrøder ere samlede i større Hovedgrupper. ^) Angaaende Høstudbyttet for de foregaaende Aar skal man henvise til «Statistiske Meddelelser* Fjerde Række, 2det Bind (I) for Aarene , som indeholder reviderede Tabeller om Høstudbyttets Mængde og Værdi i hvert af disse Aar med Hensyntagen til Forandringer i Arealbenyttelsen i de mellemliggende Aar; Høstudbyttet for 1897 findes behandlet i «Stat. Medd.» Fjerde Række, 3die Bind; for 1898 i 5te'Bind; for 1899 i 6te Bind; for 1900 i 9de Bind; for 1901 i Ilte Bind; for 1902 i 13de Bind. I

3 Selve Opgørelsen er foretagen paa sædvanlig Maade; der er fra hvert af Landets By- og Sogneraad indhentet Oplysning om det gennemsnitlige Udbytte pr. Td. Land af de forskellige Afgreder, og disse Foldtal ere derefter bragte til Anvendelse paa de til hver enkelt Afgrøde anvendte Arealer, saaledes som disse oplystes ved Arealopgørelsen Statens Statistiske Bureau i Maj Michael Koefoed. / Adolph Jensen.

4 Indhold. Pag. Table des matiéres. Indledende Bemærkninger Observations. TabeUer: I. Høstudbyttet i er m. V. De enkelte Høstafgi-øders Mængde og Yærdi i Amter m v I. Høstafgrødernes Værdi (for Kornsorterne Kærne- og Halmudbytte under eet) i Amter m. v Tableaux: I. Récoltes en 1903, par juridiction etc.. Quantité et valeur des différentes récoltes en 1903, par bailliage etc. I. Valeur des récoltes (grains et paille) en 1903, par bailliage etc.

5 Indledende Bemærlminger. Observations. Som Hovedresultat af de foretagne Beregninger over Høstudbyttet (Mængde og Værdi) i Danmark 1903 fremgaar det, at der blev indhøstet: le quantité Værdi pct. af den Valeur samlede Værdi pet. de la valeur totale 1, Tdr. 12, ,98 - Rug (seiqle) 4, , ,14-2mået'Bjg {orgeå2rangs) 4, , ,46-6-T&åetBjg{orgeå6rangs) 1, , ,71 - hximlåyte(avoineuanché) 8, , ,80 - graa Havre {avoine grise) 1, , ,13 - Blandsæd til Modenhed (graines mélangées)... 3, , ,28 - Boghvede (sarrasin) , ,24 - Ærter og anden Bælgsæd , ,36 - Eaps (colza) ,01 - Kartofler {pommes de terre) 6, , ,56 - G-ulerødder (carottes)... 2, , ,55 - Runkeh'oer {betteraves 24, , ,37 - Kaalrabi {choux-raves).. 14, , ,19 - Turnips og andre Poderroer {turneps et autres racines fourragéres)... 28, , ,26 - Sukkerroer {betteraves å 8, Ctnr. 5, ,40 - Cikorierødder (racines de ,09 - Tobak (tabac) ,01 - Agerhø (tréfle et herbes). 2, , ,71 1, Læs å 26, ,36 Sædafgrødemes Halmud Pd. bytte {prod. en paille)... 5,614624, 55, / 13,19 418, ,00

6 n 8 Ved Værdiberegningerne har man som sædvanlig for Hvede, Eug, Byg, Hiavre, Ærter og Boghvede lagt de paagældende Egnes Kapitelstakster til Grund; endvidere er 1 Td. Blandsæd sat lig V3 Td. Byg ^ 2/3 Td. Havre; 1 Td. Kartofler lig V4 Td. Byg; 1 Td. Gulerødder, 1 Td. Eunkelroer og 1 Td. Kaalrabi lig Vio Td. Byg; 1 Td. Turnips og 1 Td. andre Foderroer lig V12 Td. Byg. Ved Beregningen af Høets Værdi er 1 Læs Hø sat lig 0,72. Td. Byg -f- 1,90 Td. Havre, medens 1 Læs Halm er sat til -den halve Værdi, altsaa lig 0,36 Td. Byg -f 0,95 Td. Havre. Ved Udregningen af Halmafgrøden maa det opgivne Læsudbytte, for at undgaa Dobbeltregning, formindskes med Vægten af Kærneudbyttet, ved hvilken Beregning man er gaaet ud fra følgende Vægtforhold: 1 Td. Hvede 215 Pd., 1 Td. Rug 205 Pd., 1 Td. 2-radet Byg 190 Pd., 1 Td. 6-radet Byg 180 Pd., 1 Td. Havre 140 Pd., 1 Td. Blandsæd 155 Pd., 1 Td. Boghvede 170 Pd. og 1 Td. Ærter og Bælgsæd 225 Pd. Endelig har man for de forskellige Handelsplanter benyttet følgende Værdiansættelser, der som sædvanlig ere meddelte Bureauet af det kgl. Landhusholdningsselskab: 1 Td. Raps øre, 1 Centner Sukkerroer 73 øre (deraf 13 øre for Affaldet), 1 Centner Cikorierødder 1 25 Ore og 1 Centner Tobak 12' Som det fremgaar af foranstaaende Oversigt, er Høstens Totaludbytte for 1903 (inkl. Halmudbyttet) beregnet til 419 MiU. (heraf faldt paa Oerne ca. 197 MilL, paa Jylland ca. 222 Mill.). Sædafgrødernes Kærneudbytte udgjorde lidt over Halvdelen af Totalværdien (51,1 pct.), Rodfrugterne omtrent en Femtedel (19,6 pct!), Høafgrøden lidt under en Sjettedel (16,1 pct.) og Sædafgrødernes Halmudbytte en Ottendedel (13,2 pct.). I Bureauets foreløbige Høstberetning udtaltes det, at Høsten 1903 i sin Helhed maatte karakteriseres som over Middelhøst, og dette bekræftes fuldt ud af den nu foreliggende Opgørelse paa Grundlag af Foldangivelserne. I det følgende vil det blive paavist, at Mængde udbyttet for saa godt som alle Afgrøder i 1903 oversteg det, der efter tidligere Aars Erfaringer maa anses for det normale. Ogsaa med Hensyn til den nærliggende Sammenligning

7 9 med det umiddelbart foregaaende Åar skal man henvise til den detaillerede Redegørelse for de enkelte Afgrøder, hvor det vil blive paapeget, at Høsten 1903 gav et større Udbytte end 1902 saa ' vel for Kærneafgrøderne (som Helhed betragtet) som for Rodfrugterne og' Høafgrøden, medens kun Halmudbyttet var mindre end i det foregaaende Aar. Naar ikke desto mindre Værdien af Høsten 1902 er opgjort til omtrent samme Beløb (ca. 418 Mill. ) som for 1903 (ca. 419 Mill.), skyldes dette de gennemgaaende lavere Priser i sidstnævnte Aar. Hvis man vilde beregne Høstværdien for 1903 paa Grundlag af Priserne for 1902, vilde man naa en Totaiværdi af ca. 432 Mill., altsaa en Fremgang imod det foregaaende Aar paa 3 å 4 pct. Idet man derefter gaar over til en nærmere Omtale af de enkelte Afgrøders Størrelse og Værdi i 1903, skal man som sædvanlig samle Afgrøderne i visse Hovedgrupper, nemlig 1) Sædafgrøder (Kærne- og Halmudbytte), 2) Rodfrugter, 3) Handelsplanter og 4) Hø. Af Sædafgrøderne (Hvede, Rug, Byg, Havre, Blandsæd, Boghvede og Bælgsæd) indhøstedes i alt et Kærneudbytte paa Mill. Td. til en Værdi af 214,08 MiU. (deraf paa Jdeme Mill. Td. til Værdi 110,71 Mill. og i Jylland 12,99 Mill. Td. til Værdi 103,36 Mill. ) og et Halmudbytte paa 5,61 Mill. Læs til en Værdi af 55,26 Mill. (deraf paa øerne 2,45 MiU. Læs til Værdi 24,00 Mill. og i Jylland 3,17 Mill. Læs til Værdi 31,25 Mill. ). For 1902 var Sædafgrødernes Kærneudbytte opgjort til 25,76 Mill. Td. og Halmudbyttet til 5,69 Mill. Læs, for 1901 til henholdsvis 23,12 Mill. Td. og 5,99 Mill. Læs. Medens Halmudbyttet saaledes i 1903 var mindre end i begge de to foregaaende Aar, var Kærneudbyttet ikke alene langt større end i det mindre gode Høstaar 1901, men endog lidt større end i 1902, dej dog maa karakteriseres som «over Middelhøst«. Det gennemsnitlige Foldudbytte var da ogsaa gennemgaaende større i 1903 end i 1902,, jfr. nærmere omstaaende Tabel, der angiver, hvor mange Tønder Sæd pr. Td. Land de forskellige Kornsorter gav i de enkelte Amter i Aaret 1903, og i Landets Hoveddele

8 , 1901 og (gsntl.) samt for Landet som Helhed i Gennemsnit i Perloden Gsntl. Foldudbytte (d.e.: Udbytte i Tdr. pr. Td. Land): Hvede Rug 2-radet Byg 6-radet Byg hvid Havre graa Havre Blandsæd Tdr. pr. Tdr. pr. Tdr. pr. Tdr. pr. Tdr. pr. Tdr. pr. Tdr. pr. Amt: Td.Ld. Td.Ld. Td.Ld. Td.Ld. Td.Ld. Td-Ld. Td.Ld. Københavns 16,8 13,6 13,7 14,7 17,4 17,6 15,8 Frederiksborg 15,5 12,2 12,8 18,5 14,8 15,o 15,i Holbæk 15,6 13,i 13,7 14,7 16,0 16,4 15,9 Sorø 16,0 13,7 13,8 14,i 16,5 16,8 15,8 Præstø 16,0 13,5 13,6 14,i 16,8 16,5 15,6 Bornholms 15,7 11,9 11,7 11, ,2 14,3 Maribo 15,6 13,o 13,i 13,3 17,4 16,3 15,5 Svendborg 15,i 11,7 12, ,5 15,2 14,7 Odense 15,o 12,4 13,5 13^8 16,4 15,9 15, ,6 12,8 13,3 14,0 16,3 15,8 15,4 gi ,8 12,2 13,5 14,1 16,0 15,7 15,i ,4 10,4 11,5 12,5 13,6 1,3,3 13,3 ^ gsntl... 14,0 11,3 11,5 12,0 14,2 13,4 13;? Vejle 15,1 8,4 11,5 11,7 15,o 7,5 13,5 Aarhus 14,8 9,5 11,2 9,8 15,o 7,8 12,8 Randers 13,4 9,2 10,9 10,7 13,9 12,9 11,9 Aalborg 10,4 8,o 8,5 9,7 11,2 11,2, 11,7 Hjørring 9,i 8,2 9,2 10,7 10,7 10,7 ll,o Thisted 13,o 10,3 12,o 13,5 16,6 13,5 12,9 Viborg 8,2 7,9 9,5 ll,o 12,9 10,6 11,5 Ringkøbing 12,i 7,3 10,4 8,5 14,8 8,i ll,o Ribe 9,7 7,i 9,6 8^7 10,9 ' 9,i 10, ,6 8,2 10, ,6 9,6 11, ,7 8,1 10,2 10,2 13,5 9,7 11,8 ^\ ,1 7,6 9,8 9,5 12,5 9,0 11,4 ( gsntl... 13,7 7,3 9,5 9,5 12,6 9,3 11, ,2 9,9 12,5 11,5 14,6 10,0 13, ,4 9,6 12,5 11,3 14,4 10,0 13, ,6 8,6 10,9 10,3 12,9 9,1 12, gsntl.. 13,9 8,7 10,9 10,2 13,2 9^ 12, gsntl 12,o 8,9 loji 11^2 11,8 Jordens forskellige Frugtbarhed i de enkelte Amter, giver sig tydelig Udtryk i disse Tal, og det samme gælder, naar man sammenligner Gennemsnittene for de to Hoveddele af Landet, idet der paa køerne af de forskellige Sædarter hestes 2 4 Fold mere end i Jylland. Hvad der imidlertid giver Tabellen sin væsentligste Interesse, er den Karakteristik, man kan udlede af den for Høstaaret 1903 i Sammenligning med de foregaaende Aar for Sædafgredernes Vedkommende.

9 11 Det vil ses, at for Sædarterne Rug, seksradet Byg, hvid Havre og Blandsæd var Foldudbyttet større i 1903 end i 1902, medens toradet Byg og graa Havre gav samme Fold i de to Aar, og kun Hvedens Foldudbytte var mindre i 1903 end i Endnu gunstigere bliver Billedet af Sædhøsten 1903, naar man sammenligner med tidligere Perioder (jfr. de anførte Gennemsnit for og ), og man faar saaledes det bestemte Indtryk, at Sædhøstens Mængdeudbytte i 1903 har været ikke lidt over et Middel aar s; dette gælder navnlig for øerne; men ogsau for Jyllands Vedkommende maa Sædhøsten 1903, trods de ugunstige Vejrforhold i Høstperioden, betegnes som værende over det normale. Til Oplysning om Sædafgrødernes Væg tudbytte har Bureauet foretaget en Centneropgørelse for Høsten i de tre sidste Aar; ved Beregningen er man gaaet ud fra den S. 8 anførte Vægtangivelse pr. Td. Sæd. Resultatet af Opgørelsen er, at der af de enkelte Sædafgrøder blev indhøstet: Ctnr. Ctnr. Ctnr. Hvede 2, , Rug 10, , ~ 8, Byg 11, , , Havre 14, , , Blandsæd 5, , , Boghvede Ærter m. v I alt... 43, , , Det i 1903 indhøstede samlede Kærneudbytte kan saaledes anslaas til 43,9 Mill. Centner mod 43,5 MiU. i 1902 og 38,6 Mill. i Beregnet efter Vægt faldt som det fremgaar af ovenstaaende Tal Tredjedelen af Kærneudbyttet paa Havre, over Fjerdedelen paa Byg, imellem en Fjerdedel og en Femtedel paa Rug, medens der paa Blandsæd kun kom ca. en Ottendedel og paa Hvede kun en Tyvendedel. Værdien af Sædafgrødernes Kærneudbytte er, som foran anført, for 1903 opgjort til 214,08 MiU. Det vil her være af

10 n 12 Interesse at kende de Priser, der ere lagte til Grund ved Udregningen, og man skal derfor nedenfor anføre Kapitelstaksterne for de enkelte Sædarter (i Gennemsnit for hele Landet) for de samme Aar og Tidsafsnit, for hvilke Foldudbyttet foran er anført. Dog maa det bemærkes,' at det er de enkelte Egnes Kapitelstakster og ikke Landets Gennemsnitstakster, der anvendes ved Høstværdiens Udregning'). itov^u^iatotc^-ov JiapitelstaKster ^g^g Aarené Aarene ^qq^ gsntl gsntl. for Afgrøden 0 ø ^r.ø. Ø. Ø. af Hvede..,. r 11,05 10,69 11,92 11,62 14,24 ; Rug 9,68 9,88 10,08 10,22 11,26 - Byg.' 9,40 9,40 9,53 ' 9,53 10,36 - Havre 6,85 7,25 7,i ,39 Boghvede ^.. 9,8i 9,94 9,98 9,60 9,58 -Ærter 11,67 11,81 11,88 11,41 13,42 Kapitelstaksterne for Aaret i903 vare altsaa gennemgaaende lavere end for 1902, kun for Hvede var Taksten noget højere i 1903, og for Byg var den ens i de to Aar. Aaret 1901 havde for alle Sædarter og Fireaaret for Hovedkornsorterne (Hvede, Rug, Byg og Havre) højere Kapitelstakster end I Forbindelse med det her anførte skal erindres om, at det er Vaarsædens Pris, som lægges til Grund ved Værdiberegningen for Blandsæd samt Hø- og Halmudbyttet, ligesom de Værdier, der i Opgørelsen ere benyttede for Kartofler og Foderroer, ere afledede af. Kapitelstaksten for Byg. Naar de ovenfor anførte Kapitelstakster for hele Landet multipliceres med de gennemsnitlige Foldtal o: Kærneudbyttet for hele Landet, ses det, at Kærneafgrødens Værdi pr. Tønde Land af det Areal, der var besaaet med de fire Hovedkornsorter, udgjorde: 1) Udførligere Oplysninger om Kapitelstaksterne 1903 for de enkelte Egne af Landet findes i Statistiske Meddelelser, 4. R., 14. Bd., Hæfte I.

11 13 Aar Aar Aar Aarene Aarene gsntl gsntl ^Ø. Hvede 167,96 164,63 126,35 161,o7 170,88 Rug 95,83 94,85 86,69 89,07 100,2i Byg>) 115,62 114,68 102,92 101,78 104,64 Havre*) 92,48 96,43 85,44 85,S8 82,66 Disse Tal ere paa een Gang Udtryk for Sædhøstens Mængdeudbytte og Værdi. En Sammenligning mellem Aaret 1903 og det nærmest foregaaende giver følgende Resultat. Hvedens Mængdeudbytte var som foran anført lavere i 1903 end i 1902, men Værdien pr. Td. (Kapitelstaksten) var højere, og dette sidste Moment har mere end opvejet det første, saa at Afgrødens Værdi pr. Td. Land blev lidt højere i 1903 end i det foregaaende Aar. For Rugens Vedkommende var Resultatet et lignende, men her var det Mængdeudbyttets Stigen, der havde mere end opvejet den lavere Værdi. Bygget s Værdi var ens i de to Aar, og da Høsten af denne Sædart kvantitativt var større i 1903 end i 1902, er Værdiudbyttet pr. Td. Land blevet større i samme Forhold. Endelig fremviser Havren ligesom Rugen større Høst og lavere Pris i det sidste end i det næstsidste Aar, men den kvantitative Fremgang har for denne Sædarts Vedkommende ikke kunnet opveje Nedgangen i Værdi, og Resultatet er derfor blevet, at Havrehestens Værdiudbytte pr. Td. Land var en Del lavere i 1903 end i En Sammenligning mellem Aaret 1903 og det næstforegaaende falder, trods de lavere Priser, for alle fire Sædarters Vedkommende ud til Gunst for 1903, og det samme er Tilfældet, naar man udstrækker Periode Sammenligningen til Gennemsnittet af den fireaarige Som Slutning paa Afsnittet om Sædafgrøderne skal hidsættes nogle Bemærkninger om Hialmudbyttet. Oplysning herom indsamledes første Gang for Aaret 1897, og Sammenligningen kan derfor paa dette Omraade ikke føres længere tilbage end til det nævnte Aar. Den samlede Halmafgrøde i 1903 var 5,61 Mill. Læs «) Tdr. Land tpradet og Tdr. Land seksradet Byg.») Tdr. Land hvid og Tdr. Land graa Havre.

12 ' 14 å 1000 Pd. til Værdi 55,25 Mill., i 1902: 5,69 Mill. Læs til Værdi 58,33 Mill., i 1901: 5,99 Mill. Læs til Værdi 61,59 Mill. og i gsntl. 5,68 Mill. Læs til Værdi 56,98 Mill. Der opgives for de Aar, fra hvilke Oplysning foreligger, at være indhøstet pr. Td. Land nedenanførte Antal Læs Halm: Hvede Rug Byg Havre Blandsæd Boghvede Ærter Aar Læs Læs Læs Læs Læs Læs Læs (1903 3,1 3,9 2,0 2,7 2,5 2,2 2,7 PJernJl^^^ 3,6 4,4 1,8 2,5 2,4 2,7 " 2,9 werne^jqq^ 2,6 4,6 2,6 3,o 3,o 2,2 3,i gsntl... 3,6 4,5 2,2 2,7 2,6 2,4 3,0 x fl903 3,4 2,8 2, ,8 1,8 2, ,4 3,1 2,1 2,6 2,7 1,7 2, ,7 2,9 2,2 2,5 2,7 1,5 2, gsntl.. 3,3 2,8 2,o 2,4 2,5 1,6 2,4 ri903 3,2 3^2 2^0 2^7 2^6 1^9 2^ Dan- jl902 3,5 3,6 1,9 2,6 2,6 1,8 2,8 markil901 '.. 2,6 3,5 2,5 2,6 2,8 1,6 3,o gsntl... 3,6 3,5 2,1 2,4 2,6 1,6 2,9 Baade for øerne og for Jylland var Halmudbyttet gennemgaaende lidt lavere i 1903 end i 1902, og for Landet som Helhed var det betydelig lavere end i det gode Halm aar For de ' tegnes som kvantitativt noget under et Middelaars. Kun Hayre og Boghvede danne i saa Henseende Undtagelser; i de 7 Aar, for hvilke Oplysninger om Halm udbyttet haves, har det fleste Afgrøders Vedkommende kan vel Halmudbyttet i 1903 be- gennemsnitlige Udbytte pr. Td. Ld. for Havrehalm kun een Gang (1898) været større end i 1903, ligesom kun et Aar (1897) viser en større Høst af Boghvedehalm. Den megen Regn, der faldt i Høstperioden 1903, har naturligvis r høj Grad forringet Halmens saa vel som Kærneudbyttets Kvalitet (jfr. de i Bureauets foreløbige Høstberetning citerede Udtalelser), men til en nøjere Bedømmelse heraf savnes de nødvendige Oplysninger. I denne Forbindelse skal man ikke undlade at gøre opmærksom paa, at den af Bureauet foretagne Beregning af Halmudbyttets Værdi i et Undtagels.esaar kan være mindre vejledende, idet den er afledet af Aarets Kapitelstakster

13 15 for Kærne (1 Læs Halm regnes, som foran nævnt, i Værdi lig 0,36 Td. Byg + 0,95 Td. Havre). Hvad Rodfrugterne angaar, falde disse naturlig i tre Afdelinger, nemlig a) Kartofler, b) Sukkerroer og Cikorierødder de Rodfrugter, som væsentlig fremstiues tu Salg og c) Foderroer (Gulerødder, Runkelroer, Kaalrabi, Turnips og andre Foderroer). Udbyttet kf Kartoffelavlen i 1903 var 6,40 Mill Td. til en Værdi af 14,90 Mill. (deraf faldt paa øerne 1,78 xmiu. Td. til Værdi 4,14 Mill., paa JyUand 4,61 Mill. Td. til Værdi 10,76 MiU. ); i 1902 udgjorde Kartoffelhøsten 6,88 MiU.Td.tU Værdi 16,15 MiU. og i ,57 MiU. Td. tu Værdi 13,19 MiU, Udbyttet af Sukkerroer og Cikorierødder i 1903 var 8,32 MiU. Ctnr.^) tu en Værdi af 6,24 MiU. (deraf paa øerne 7,92 MiU. Ctnr. tu Værdi 5,85 MUL, i JyUand 0,41 MiU. Ctnr. tu Værdi 0,38 MiU. ) mod 6,12 MU. Ctnr. (Værdi 4,60 MiU. ) i 1902 og 9,28 MiU. Ctnr. (Værdi 6,46 MiU. ) i Af Foderroer var Udbyttet i 1903: 70,04 MiU. Td. tu en Værdi af 61,07 MiU. (heraf paa øerne 24,72 MiU. Td. tu Værdi 22,78 MiU., i JyUand 45,82 MiU. Td. til Værdi 38,29 MiU. ) mod 59,99 MiU. Td. (Værdi 52,oi Mill. ) i 1902 og 61,90 MiU. Td. (Værdi 53,46 MiU. ) i Udbyttet af Rodfrugtavlen var betydelig større i 1903 end i det foregaaende Aar; dette gælder dog ikke Kartoffelhøsten, der i 1903 var noget mindre end i 1902, men dette sidste var ogsaa et eksceptionelt godtkartoffelaar. For Foderroerne var Udbyttet i 1903 en \) Efter Oplysning fra Sukkerfabrikkerne var Udbyttet af Sukkerroehøsten i 1903: 7,57 Mill. Cntr., medens Bureauet efter Sogneraadenes Foldopgivelser naar til" et Udbytte af 8,0a Mill. Cntr. Denne Forskel beror antagelig i det væsentlige paa, at Sukkerroearealet er indskrænket siden Arealopgørelsen i Det af Fabrikkerne opgivne Foldudbytte (301 Cntr. pr. Td. Land) afviger i hvert Fald ikke meget fra det af Bureauet, paa Grrundlag af Sogneraadenes Opgivelser, beregnede (307 Cntr. pr. Td. Land). Det bemærkes, at der ved den af Bureauet benyttede Værdiberegning for Sukkerroer ikke er taget Hensyn til den Bonus, der i enkelte Aar efter Regnskabets Afslutning bliver ydet Roedyrkeme af Fabrikkerne.,

14 16 Sjettedel større end i 1902, for Sukkerroer og Cikorierødder endog en Tredjedel større. Med Hensyn til Værdiudregningerne for Rodfrugter henvises dels til de Side 8 anførte Forholdstal (hvorved bemærkes, at Værdien af Kaalroer, der for 1903 og 1902 er ansat til Vio Td. Byg, i 1901 og foregaaende Aar regnedes lig V12 Td. Byg), dels til Oversigten over Kapitelstaksterne Side 12, hvoraf dét fremgaar, at Bygværdien var ens i 1903 og 1902, nemlig 9 40 Ore, hvorimod den i =^ 1901 var noget højere, nemlig 9 53 Ore. Værdien for Sukkerroer var 73 Ore pr. Ctnr. i 1903 og 1902, men kun 68 Ore i Cikorierødderne ere beregnede til 1 25 Ore pr. Ctnr. i 1903, til 1 20 Ore i 1902 og til 1 15 Ore i ' Ligesom for Sædafgrøden angives nedenfor en Foldberegning for de forskellige Arter af Rodfrugter. øerne Gnsntl. Foldudbytte (0: Udbytte i Td., respekt. Ctn. pr. Td. Ld.):. Kar Sukker Cikorie Gule Runkel Kaal- Turnips og tofler roer rødder rødder roer rabl andre Foderr. Aar Tdr. Ctnr. Ctnr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. [ ,5 311,0 218,7 202,0 289,8 301,5 290, ,5 225,8 213,0 168,8 199,7 236,9 239, ,3 338,2 248,3 211,0 270,6 245, gsntl... 55,4 299,8 241,2 206,1 251,7 231,7 ri903 65,2 213,2 184,0 195,2 251,4 288,9 266,4 Jyl ,8 176,1 158,1 188,8 200,9 261,0 259,4 land ,3 266,4 184,0 205,8 242,0 235,2, gsntl... 61,4 286,8 188,7 204,0 258,4 245,0. [ ,3 306,8 198,2 197,8 283,6 289,3 268,0 Dan ,3 224,1 180,6 181,2 199,9 260,3 258,1 mark ,2 338,0 214,8 207,9 265,2 235, gsntl... 52,6 299,7 218,2 205,3 252,2 243,8 Denne Opgørelse af Rodfrugternes Foldudbytte bekræfter, hvad foran er anført om Høsten i 1903, sammenlignet med den i I øvrigt giver Tabellen det Indtryk, at Aaret 1903 for Rodfrugternes, ligesom for Sædafgrødernes Vedkommende har givet over Middelhøst. En Undtagelse herfra danner Cikorierødderne,

15 17 som i 1903 gav et lavere Foldudbytte end i noget af Aarene og kun lidt større Udbytte end i Ogsaa Gulerøddernes Foldudbytte var lidet tilfredsstillende i 1903, m^n disse to Afgrøder spille jo en forholdsvis underordnet Rolle i den samlede Rodfrugtavl. Større Betydning har Sukkerroerne, hvis Foldudbytte (der er underkastet større Svingninger fra Aar til Aar end de fleste andre Rodfrugter) i 1903 vel var lavere end i 1897, 1900 og 1901, men dog én Del højere end Gennemsnittet for Perioden Udbyttet af Kartoffelhøsten stod nok i 1903 tilbage for det særdeles gode Kartoffelaar 1902, men overgik ellers samtlige Aar i det til Sammenligning benyttede Tidsrum. Langt over Middelhøst stod Runkelroerne, idet kun et af de sidste 7 Aar, nemlig Aaret 1900, for Landet som Helhed gav et større Foldudbytte end For Jyllands Vedkommende var Runkelroe-Høsten i 1903 ganske vist ikke meget over Gennemsnittet for de foregaaende 6 Aar, men da den langt overvejende Del af Runkelroe-Arealet ligger paa øerne, har den relativt mindre fortrinlige Høst i Jylland ikke kunnet øve stor Indflydelse paa det samlede Resultat. Endelig var det sidste Aar for Kaalrabi, Turnips og»andre Foderroer«afgjort det bedste i Sammenligningsperioden, og dette gælder saavel øerne (hvor disse Afgrøder kun dyrkes i forholdsvis ringe Omfang) som Jylland. Dyrkningen af Handelsplanter (Raps og Tobak) er af ganske underordnet Betydning her til Lands. Tobaksavlen indbragte i 1903: 3106, Ctnr. (hvoraf 2486 Ctnr. paa øerne) til en Værdi af Mængdeudbyttet var ikke meget mindre end i 1902 (3297 Ctnr.), men Værdien var ansat langt lavere, nemlig til kun 12 pr. Ctnr. imod 20 det foregaaende Aar. Udbyttet af Raps var 2585 Tdr. (hvoraf 2245 Tdr. paa øerne) til en Værdi af I 1902 opgjordes Rapshøsten til 3217 Tdr.; Værdien var for 1903 ansat til øre pr. Td., for 1902 til øre. Hvad endelig Høafgrøden angaar, vise Tabellerne, at det samlede Udbytte i 1903 androg 3,42 Mill. Læs til en Værdi af statistiske Meddelelsei. 4de Række, XVI. 9

16 n 18 67,32 MiU. (heraf faldt paa øerne 1,50 MiU. Læs tu Værdi 29,37 MiU., paa JyUand 1,92 MiU. Læs tu Værdi 37,95 MiU. ). I 1902 var Udbyttet 3,37 MiU. Læs tu Værdi 69,io MiU. og i ,33 MUl. Læs tu Værdi 68,56 MiU. Udbyttet af Høhøsten, var saaledes kvantitativt større i 1903 end i de to foregaaende Aar, jfr. nedenstaaende Oversigt over det gennemsnitlige Udbytte af Hø (dels Agerhø, dels Engho) pr. Td. Land. Oversigten omfatter de samme Aar som de tilsvarende, foran meddelte oversigter over Sædafgrodefnes og Rodfrugternes Foldudbytte. Gnslt. Udbytte (o: Udbytte i Læs å 1000 Pd.pr. Td. Ld.). Øerne Jylland Aar ^PJ}^ E,^^«1903 4,6 3, ,6 3, ,6 3, gsntl... 4,2 3^ ,1 3, ,0 3, ,6 3, gsntl... 3,3 259^ ,4 3, ,3 3,1 Danmark Il901 4,i 3, gsntl... 3,8 3, ,3 2,7 Det fremgaar af ovenstaaende Tal, at Høafgrøden i 1903 har været ikke lidt over det normale. Dette gælder baade Ager- og Enghø saavel paa øerne som i Jylland. Som foran nævnt var Høudbyttet i 1903 større end i 1902 og 1901, der dog begge var gode Høaar. Fremgangen fra 1902 tu 1903 falder for Agerhøets Vedkommende udelukkende paa Jylland, for Enghøets udelukkende paa øerne. Det gennemsnituge Udbytte i Treaaret var for Agerhøets Vedkommende 26 pct., for Eughøets Vedkommende 14 pct. større end det gennemsnitlige Udbytte i Perioden Idet man i øvrigt henviser til Tabelafdelingens Oplysninger for de enkelte er og Amter m. v., skal man sluttelig i hos-

17 Høstværdi pr. anvendt Td. Land Høstværdi uden 19 U Halmudbytte Tilsammen , gsntl. gsntl. gsntl. gsntl. Amterne kr. Københavns Frederiksborff Holbæk Sorø Præstø Bomholms Maribo Svendborg Odense Øerne Vejle Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Jylland Danmark staaende Oversigt for hvert af Landets Amter angive Værdien åf Høsten pr. Td. Land af det til Høstafgrøder anvendte AreaL Oversigten omfatter de samme Aar og Perioder, som i øvrigt ere anvendte til Sammenligning i nærværende Publikation, og for Sammenligningens Skyld angives Tallene baade med og uden Halmudbyttet, da dette sidste som allerede foran nævnt ikke er oplyst længere tilbage end til For hele Landet under et er Høstværdien pr. Td. Land for 1903 opgjort til 123 Kr,, netop samme Beløb som for det foregaaendeaar, 6 mere end i 1901 og 8 mere end Gennemsnittet for Perioden For øerne var Høstværdien i 1903 lidt større, for Jylland lidt mindre end i 1902; paa øerne er der kun et Amt (Frederiksborg), hvor Høsten 1903 gav et ringere Totaludbytte end det foregaaende Aar, men i Jylland var dette Tilfældet i syv Amter; kun i et Amt (Aarhus) var Høstværdien i 1903 bedre, og i et (Hjørring) lige saa stor som i *

18 20 Ved en Sammenligning med Tiden før 1897 maa bortses fra Halmudbyttet. 1 Forhold til Gennemsnittet af Perioden var der vel Fremgang i Hastværdien pr. Td. Land baade for øerne og for Jylland, men langt stærkere for den sidste end for den første Del af Landet. Til nærmere Oplysning om Bevægelsen meddeles nedenstaaende Oversigt over øernes og Jyllands Høstudbytte (uden Halm) for hele den Tid, hvorfra der foreligger statistiske Oplysninger om Høstudbyttet. I øvrigt henvises til de Bemærkninger herom, som ere anførte i Bureauets Høstopgørelse for Jyllands Høstværdi større (+) Øerne Jylland eller mindre (-;-) end Øernes Aarene MiU. MiU. MiU ,9 190,8 + 17, ,4 193,3 + 26, ,4 179,4 + 21, ,0 163,6 + 7, gsntl ,3 158,9 -^ 0, ,4 ^ 147,3 -T- 12, ,2 128,4 14, ,3 145,8 16, ,5 126,1 37,4

19 Tabeller. Tahleaux.

20 11 22 Tabel I. Høstudbyttet Tableau L RécoUes 1. Hvede Tdr. 2. Eug 3. T5 / 2-radet 4. \ 6-radet - I Ha ::::::: = 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Raps 11. Kartofler 12. Griilerødder 13. Runkelroer 14. Xaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø... Læs å 1000 S 19. Enghø 20. Halm 21. Høstudbytt. Værdi Staden København viue de Cop Købstæder og Frederiksberg viues Københavns Amt bailliage de København Sokkelund Smørum Tune Ramsø Voldborg H , , , , , Holbæk Amt (fortsat) bailliage de Holbæk (suite) Tudse Merløse Løve Skippinge, Arts Samsø Købstæderne 1. Hvede Tdr. 2. Rug 3. T>^ / 2-radet 4. \ 6-radet - 5. Ha { ^^l: 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Raps, 11. Kartofler 12. Gulerødder 13- Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø Læs å 1000 S 19. Enghø 20. Halm Høstudbytt. Værdi ' , , , , , , Anm. I nærværende Tabel har man udeladt Tobaksafgrødeme.

21 23 i er m. v. en 1903, par juridiction etc. Sømme n Købstæder og Frederiksværk villes , Frederiksborg Amt bailliage de Fredenkshorg Ølstykke J^j^^^^', Kronborg Holbo Strø Ljunge Frederiksborg Horns Holbæk Amt bailliage de Holbæk Købstæderne vules Oda n , , , , , , , Sorø Amt bailliage de Sorø Præstø Amt bailliage de Præstø Slagelse Øster Flakke Alsted Ringsted bjerg Vester Flakkebjerg ^ Købstæderne villes Bjeverskov Stevns Fakse Tybjerg ^ ' n u w ' n n n , , , , , , , , ,

22 24 Tabel 1 (fortsat). Høstudbyttet Tableau I Præstø Amt (fortsat) bailliage de Præstø (suite) Bornholms Amt bailliage de Bom- Hammer Baarse Møenbo Køb- Vester Nordre StS6d6riI6 Øster 1 villes 1. Hvede Tdr. 2. Rug 3. Tj / 2-radet \ G radet - I Havre { ^ " " ' ^ " 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Eaps li: Kartofler 12. Grulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø... Læs å Enghø 20. Halm 21. Høstudbytt.Værdi I) n il , , , , , , Svendborg Amt (fortsat) bailliage de Svendborg (suite) Gudme Sunds Langelandlands Lange N. S. Ærø Salling Købstæderne vules 1. Hvede Tdr. 2. Rug 3- Ti^ / 2-radet 4. \ e-radet - Havre {^1^::::::: = 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Raps 11. Kartofler 12. Gulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø... Læs å 1000 u 19. Enghø 20. Halm 21. Høstudbytt. Værdi ' ) n C É C ,98487S. 3, , , , ,

23 25 i er m. v. (suite). Maribo Amt. bailliage de Maribo Svendborg Amt bailliage de Svendborg Sønder Købstæderne villes Falsters Nørre Falsters Sønder Musse Fuglse Lollands Sønder Lollands Nørre Købstæderne villes Vindinge , tf i ' , , , , , , , Odense Amt bailliage de Odense Vejle Aint bailliage de Vejle Odense Aasum Bjerge Lunde Skam Skovby Baag Vends Købstæderne villes Elbo , ^ ^ , , , , , , , , ,

24 11 26 Tabel 1 (fortsat). Høstudbyttet Tableau 1 Vejle Amt (fortsat) bailliage de Vejle (mue) Holmans Brusk Kolding Jerlev 1 Tørrild Nørvang 1. Hvede Tdr. 2. Rug I Ha ::::::: z 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Raps 11. Kartofler 12. Grulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Fodenoer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø... Læs å 1000 U 19. Enghø 20. Halm Høstudbytt.Værdi ' , , , , , Aarhus Amt (fortsat) bi lilliage de Aarhus (su ite) 1. Hvede- Tdr. 2. Rug 3- -R^ / 2-radet 4. \ 6-radet - I =-^{^a ::::,::: = 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Raps 11. Kartofler 12. Gulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø... Læs å 1000 E 19. Enghø 20. Halm 21. Høstudbytt. Værdi Hads Ning Hasle Framlev Sabro Vester Til XilO BIATØ' UJ t?x g mm , n ti , , , , , ,634743

25 27 i er m. v. (suite). Bjerge Aarhus Amt bailliage de Aarhus Købstæderne Nim Voer Tyrsting Vrads Gjern Hjelmslev ' , , , i 1, I 20 2, , , Randers Amt bailliage de Banders Øster Lisbjerg Mols Sønder Nørre Rovgsø Galten Sønder- I Støvring , , , , , , , ,

26 28, Tabel I (fortsat). Høstudbyttet Tableau I Randers Amt (fortsat) baiuiage de Banders (suite) Nørhald OnsUd Gjerlev Købstæderne villes Hindsted 1. Hvede Tdr. 2. Rug 3-2-radet radet - «o. Havre ( gtaa ^ J ^ f - 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Raps Kartofler Grulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø... Læs å 1000 U 19. Enghø 20. Halm ia Høstudbytt. Værdi 2, , , , Hjørring Amt (fortsat) bailliage de Hjørring (suite) Horns Vennebjerg Børglum Hvetbo') Øster Han 1) 1. Hvede Tdr. 2. Rug - 3. ( 2-radet 4. \ 6-radet - 5. TTo «/ hvid 6. H^^^ i graa - 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd. 10. Raps 11. Kartofler 12. Grulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder, 18. Agerhø... Læs å 1000 S 19. Enghø 20. Halm -, n Høstudbytt. Værdi 3, , , , , ^) Høstudbyttet for disse er svarer ikke ganske til ernes Areal i «Arealets Benyttelse" i 1901

27 29 i er m. v. (suite). Amt bailliage de Aalborg Hjørring Amt bailliage de, Hjørring Gislum Aars Slet Hornum Fieskum Kjær Købstæderne ' villes Dronninglund Læsø ] ff ' ' fr n tf ^ , , , , , , , Thisted Amt bailliage de Thisted Viborg Amt bailliage de Viborg Vester Han Hillerslev Hundborg Hassing Eefs Morsø Sønder Morsø Nørre Købstæderne villes Harre ' n n , , , , , , , , S. 53, idet en Del af Aaby Sogn i denne fejlagtig er opført under Øster Han i Stedet for under Hvetbo.

28 n 30 Tabel I (fortsat). Høstudbyttet Tableau 1 Viborg Amt (fortsat) bailliagt Nørre Eøddiiig Hindborg Fjends Rinds Nørlyng, 1. Hvede Tdr, 2. Rug 3- Rvo- / ^-J-adet ^y^ \ 6-radet - I Havre {^^^ - 7. Blandsæd' 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd Raps 11. Kartofler 12. Grulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder Agerhø... Læs k 1000 S 19. Enghø ' 20. Halm 21. Høstudbytt. Værdi , , ' () , , , , , , Ringkøbing Amt (fortsat) bailliage de Binghøbing (suite) Skodborg Vandfuld Ulvborg Hind Bølling Nørre Home / 1. Hvede Tdr. 2. Rug 3- Tirra- / 2-radet ' 4. \ 6-radet - I- Havre ( - 6. ( graa 7. Blandsæd 8. Boghvede 9. Ærter o. a. Bælgsæd Raps 11. Kartofler 12. Gulerødder 13. Runkelroer 14. Kaalrabi 15. Turnips o. a. Foderroer 16. Sukkerroer Ctnr. 17. Cikorierødder 18. Agerhø... Læs å 1000 S 19. Enghø Høstudbytt. flahn Værdi , ri ^ i> , , , , , ,121975

29 31 i er m. v. de Viborg (suite) Ringkøbing Amt bailliage de Ringkøbing Sønderlyng Middelsom Hovlbjerg Lysgaard Hids Købstæderne villes Hammerum Ginding Hjerm ' ' n n n , , , , , ,954498, 2, , Ribe Amt bailliage de Ribe Købstæderne villes Vester Home Øster Home Slavgs Skads Andst Malt Gjørding Ribe ^ , n w n , , , , , , , ,

30 Il 32 Tabel. De enkelte Høstafgrøders Tableau IL Quantité et valeur des différentes Amter m. y. 1. Staden København 2. Københavns Amt 3. Frederiksborg 4. Holbæk 5. Sorø 6. Præstø- 7. Bornholms 8. Maribo 9. Svendborg 10. Odense 11. Øerne Iles Vejle Amt 13. Aarhus 14. Randers 15. Aalborg 16. Hjørring 17. Thisted 18. Viborg 19. Ringkøbing 20. Ribe.' 21. Jylland Juiland. 22. Danmark Danemark Amter m. v. 1. staden København 2. Københavns Amt 3. Frederiksborg 4. Holbæk 5. Sorø 6. Præstø 7. Bornholms 8- Maribo 9. Svendborg 10. Odense 11., Øerne Iles Vejle Amt 13. Aarhus 14. Randers 15. Aalborg 16. Hjørring...: 17. Thisted 18. Viborg Ringkøbing 20. Ribe 21. Jylland Jutland Danmark Danemark Kæmeudbytte prod. en grain Tdr. tonneaux , valeur Hvede froment , , , , , , , , Byg, 2-radet (fortsat) orge å 3 rangs (suite) Halmudbytte prod. en paille Halmudbytte prod. enpaille Læs å, 1000 Pd. charges å SCO kilos valeur , ' , Byg, 6-rade Kæmeudbytte prod. en grain Læs k 1000 Pd. Tdr. charges å 500 kilos valeur tonneaux valeur , ? ; , 3, ; , , , ' , , , , ,355533

31 Mængde og Værdi i récoltes en 1903 par bailliage etc. Bug seigle 33 Amter m. v. Kærneudbytte prod. en grain Halmudbytte, prod. en paille Tdr. tonneaux Valeur Læs å 1000 Pd. ' charges å BOO kilos Valeur Byg, 2-radet orge å 2 rangs Kærneudbytte prod. en grain Tdr. tonneaux Valeur Il , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , arge å 6 rangs Halmudbytte prod. en paille Læs k 1000 Pd. charges d 500 kilos Valeur Havre, hvid avoine blanche (jaune) Kærneudbytte prod. en grain Halmudbytte prod. en paille Tdr. tonneaux Valeur , , , , , , , , Læs å 1000 Pd. charges å 500 kilos Valeur , , , , , , , , , , , , , ' , , , , , , , , , , , , , statistiske Meddelelser. 4. Række. XVI

32 34 Tabel (fortsat). De enkelte Høstafgrøders Tableau Amter m. v. 1. Staden København 2. Københavns Amt 3. Frederiksborg 4. Holbæk - 5. Sorø 6. Præstø 7. Bornholms 8. Maribo 9. Svendborg 10. Odense 11. Øerne Bes Vejle Amt 13. Aarhus 14. Randers 15. Aalborg 16. Hjørring 17. Thisted 18. Viborg, Ringkøbing 20. Ribe 21. Jylland Jutland. 22. Danmark Danemark Amter m. v. 1. Staden København 2. Københavns Amt 3. Frederiksborg 4. Holbæk - 5. Sorø 6. Præstø 7. Bornholms 8. Maribo 9. Svendborg 10. Odense 11. Øerne Iles Vejle Amt 13. Aarhus 14. Randers 15. Aalborg 16. Hjørring 17. Thisted yiborg - > 19. Ringkøbing- 20. Ribe ^ Jylland Jutland. 22. Danmark Danemark Havre, graa avoine grise (barioue) Kærneudbytte prod. en grain Tdr. tonneaux , , Valeur , , , , , , , , Boghvede (fortsat) sarrasin (suoe) Halmudbytte prod. en paille Læs k 1000 Pd. charges å 500 kuos Valeur Halmudbytte prod. en paille Læs k 1000 Pd. charges å 600 kilos valmr , , , Ærter og anden Bælg Kærneudbytte prod. en grain Tdr. 1 tonneaux \ valeur , ^ ,504932

33 35 Mængde og Værdi i (mue) Amter m. v. Kæmeudbytte prod. en grain Blandsæd céréales mélangées Boghvede sarrasin Halmudbytte prod. enpaille Kærneudbytte prod. en grain Tdr. Læs h 1000 Pd. Tdr. tonntmå Valeur charges å BOO kilos vaieur tonneaux Valeur ^ ,07:^ , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ssed légumes å cosse Halmudbytte prod. enpaille Samtlige Sædafgreder total des récoltes: céréales Kærneudbytte prod. en grain Halmudbytte prod. enpaille Læs k 1000 Pd. Tdr. Læs å Pd. charges å 500 kilos Valeur tonneaux ^ Valeur charges d 500 kuos valeur , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,% , 4, , , , , 12, , , , , , , ,

34 36 Tabel (fortsat). De enkelte Høstafgrøders Tableau Amter m. v. Udbytte Tønder tonneaux Værdi v(ueur Kartofler pommes de terre Udbytte Værdi Tønder tonneaux valeur 1. Staden København 2. Københavns Amt 3. Frederiksborg 4. Holbæk 5. Sorø 6. Præstø 7. Bomholms 8. Maribo 9. Svendborg 10. Odense 11. Øerne Iles 12. Vejle Amt 13. Aarhus 14. Randers 15. Aalborg 16. Hjørring 17. Thisted Viborg 19. Ringkøbing 20. Ribe Jylland Jutland Danmark Danemarl Amter m. v Sukkerroer betteraves å sucre Udbytte Værdi Centner p. BO kuos valeur , , , , , , , , , , , , Cikorierodder rådnes de chicorée Udbytte Værdi Centner p. SO kilos valeur. 1. Staden København 2. Københavns Amt 3. Frederiksborg 4. Holbæk - 5. Sorø 6. Præstø 7. Bomholms 8. Maribo 9. Svendborg Odense 11. Øerne Bes 12. Vejle Amt Aarhus 14. Randers 15. Aalborg 16., Hjørring.; 17. Thisted 18. Viborg 19. Ringkøbing 20. Ribe 21. Jylland Jutland Danmark Banemark , , , , , , ' , ,

35 37 Mængde og Værdi (suite). i Amter m. v. Ouleredder carottes Udbytte Tønder tonneaux Værdi Valeur 1 Runkelroer 1 hetteraves fourrag. Udbytte Værdi Tønder 1 tonneaux Valeur Kaalrabi choux-raves Udbytte Tønder tonneaux Værdi Valeur Tnrnips o.a. Foderroer turneps et autres rådnes fourraa. Udbytte Tønder tonneaux Værdi Valeur , , , , , , , , , , , , , , , , , "1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Tobak tabac Udbytte Centner p. 50 ]euos Værdi Valeur Ågerhe tréfle et herbes Udbytte Læs å 1000 'tt p. 600 kilos Værdi valeiir , , , , , , , , En^ho fotn Udbytte Læs å, p. 500 kilos Værdi Valeur , , , Hestei récolte en 1903 Samlet Værdi Valeur , , , , , , , , , Samlet Areal ^) Tdr.Ld. terrain employé , , , , , n ' , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Ifølge Arealopgrørelsen 1901 («Paatænkt Anvendelse«) , ,