Gunstige forhold for øget eksport

Transkript

1 ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget eksport. Eksporten faldt overraskende i 2. kvartal, men de gunstige forhold taler for fornyet fremgang i anden halvdel af Danmarks samlede eksport vil stige med 1,6 pct. i 2015, men væksten stiger til 5,5 pct. og 4,2 pct. i de efterfølgende år. Af seniorchefkonsulent Allan Sørensen, [email protected], Vareeksporten startede 2015 i højt tempo Dansk vareeksport startede 2015 i et højt tempo, godt hjulpet på vej af stigende efterspørgsel på vores nære eksportmarkeder i Europa og en forbedret konkurrenceevne som følge af svækkelser af euroen. Den samlede danske vareeksport steg med 4,7 pct. i 1. kvartal, og fremgangen var størst på markederne uden for EU. Dansk vareeksport til udvalgte markeder Sæsonkorrigeret vareeksport i løbende priser, tre måneder glidende gennemsnit Indeks, 2013 = EU USA Kina Kilde: Danmarks Statistik

2 Overraskende tilbagegang i 2. kvartal Noget overraskende blev fremgangen allerede i 2. kvartal vendt til tilbagegang, hvor vareeksporten gik tilbage med 2,1 pct. (opgjort i løbende priser). Tilbagegangen var størst i USA, hvor fremgangen i 1. kvartal i øvrigt var særligt stor. Der var en mindre fremgang i eksporten til EU i 2. kvartal. Ifølge nationalregnskabet faldt tjenesteeksporten i 1. kvartal, og de foreløbige tal for tjenesteeksporten (opgjort i løbende priser) viser, at faldet er fortsat ind i 2. kvartal. Søtransport udgør over halvdelen af Danmarks samlede tjenesteeksport og har dermed stor betydning for udviklingen i den samlede tjenesteeksport. Mens vareeksporten nyder godt af bedre konjunkturer på vores nære eksportmarkeder og den forbedrede konkurrenceevne i forhold til bl.a. USA og Kina, så er vores store eksport af tjenester inden for søtransport mere afhængig af fragtrater og af udviklingen i verdenshandlen. Verdenshandlen i mængder Summen af eksport og import i verden 2008=0 Pct Mængder (venstre akse) Seneste 3 md. i fht. foregående 3 md. Source: CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, last obs. maj 2015 Tilbagegang i verdenshandlen Eksporten skuffede i andet kvartal Den samlede verdenshandel har været i tilbagegang siden årsskiftet, hvilket især skyldes faldende eksport og import i Japan og emerging markets i Asien. Samtidig har den stærke dollar også fået amerikansk eksport til at gå tilbage i første halvdel af Faldet i verdenshandlen er en stærkt medvirkende årsag til tilbagegangen i søtransport og dermed i tjenesteeksporten. Gunstige forhold til øget eksport Udsigterne for dansk eksport er i år mere gunstige end set i flere år. Derfor kom tilbagegangen i den samlede eksport i 2. kvartal som en negativ overraskelse, da betingelserne for fortsat fremgang i eksporten fortsat var og er gunstige. En del af tilbagegangen i vareeksporten i 2. kvartal skal dog ses i lyset af et meget stærkt 1. kvartal, men udviklingen er stadig en skuffelse. 2

3 En god cocktail danner grundlag for stigende eksport En cocktail af en lav oliepris, lave renter, høj forbruger- og erhvervstillid kombineret med faldende ledighed har skabt grobunden for økonomisk fremgang på vores nære eksportmarkeder i Europa. Og uden for Europa bliver dansk eksport på rigtig mange markeder fortsat hjulpet godt på vej af vores forbedrede konkurrenceevne som følge af den svækkede euro i forhold til dollaren. Disse forhold er gunstige for dansk eksport, og det er derfor vores klare forventning, at eksporten allerede i andet halvår igen vil tage til i styrke. Dansk eksport af varer og tjenester Kædede 20-priser, sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr Mia. kr Kilde: Danmarks Statistik og DI Det ubegrundede dyk i eksporten ventes hurtigt indhentet igen Det overraskende dyk i industrieksporten i 2. kvartal forventes delvist indhentet allerede i 3. kvartal, hvilket danner grundlaget for, at industrieksporten kan vokse med ca. fem procent i indeværende år. Fortsætter industrieksporten med at skuffe i 3. kvartal, vil det reducere eksportvæksten ganske betydeligt. F.eks. vil stilstand i industrieksporten i 3. kvartal næsten halvere væksten i 2015 samtidig med, at væksten i 2016 også reduceres betydeligt. I de kommende år ventes væksten i industrieksporten at blive højere, end markedsvæksten normalt tilsiger. Det skyldes delvist, at indhentning af det tabte fra 2. kvartal trækker væksten op, og samtidig at vores svækkede valuta giver anledning til erobring af markedsandele uden for eurolandene. Bedre forhold for eksport af varige forbrugsvarer og investeringsgoder De seneste års tilbageholdende forbrugere på de europæiske eksportmarkeder har været hårde ved eksporten af varige og halvvarige forbrugsgoder, som f.eks. beklædning, møbler, legetøj, smykker og husholdningsapparater. I takt med at forbrugslysten er vendt tilbage, trækker det mere gang i denne del af industrieksporten. En stigende kapacitetsudnyttelse og bedre konjunkturer vil ligeledes styrke grundlaget for eksport af maskiner og investeringsgoder. 3

4 Dansk eksportprognose Mia. kr. Realvækst i procent Vareeksport 624,4-0,2 3,8 4,9 4,0 - heraf industrivarer 473,7 1,1 5,1 6,9 5,3 Tjenesteeksport 406,7 7,1-1,9 6,3 4,4 Eksport af varer og tjenester 31,1 2,6 1,6 5,5 4,2 Kilde: Danmarks Statistik og DI Væksten i den samlede vareeksport bliver ikke lige så høj som for industrieksporten, hvilket skyldes, at faldende eksport af brændsel og skibe vil trække ned i væksten. Tjenesteeksporten trækkes ned af et skuffende første halvår i 2015 Faldet i tjenesteeksporten i første halvår af 2015 bliver svært at indhente i indeværende år, og derfor vil den samlede tjenesteeksport falde i 2015 som helhed. I takt med at verdenshandlen forventeligt stiger igen i de kommende kvartaler, ventes der at komme mere gang i eksporten af søtransporttjenester, mens stigende efterspørgsel, på især nærmarkederne, vil styrke eksporten af øvrige tjenester. Samlet set venter DI en fremgang i eksporten af varer og tjenester på 1,6 pct. i år, efterfulgt af en vækst på henholdsvis 5,5 og 4,2 pct. i de kommende to år. Øget vækst i verdensøkonomien Øget vækst i verdensøkonomien Væksten i den samlede verdensøkonomi ventes at blive på 3,2 pct. i 2015 og tiltage til 3,7 pct. i Fremgangen i verdensøkonomien medfører en stigende verdenshandel, og derfor vil eksporten af søtransport forventeligt også stige i den kommende periode. 4

5 Vækst i verdensøkonomien Realvækst i BNP BNP-vægt (PPP) Euroen er på det laveste niveau i rigtig mange år, hvilket er med til at holde gang i europæisk eksport. De fortsat lave oliepriser og øget eksport sætter gang i produktionen, og med stigende kapacitetsudnyttelse vil investeringerne også være tilta- Eksportvægt USA 16,1 6,8 2,3 2,7 2,6 Japan 4,4 1,8 0,8 1,7 0,8 Storbritannien 2,4 7,8 2,6 2,5 2,1 Eurolandene 12,1 37,3 1,5 1,8 1,6 - Tyskland 3,4 17,8 1,9 2,0 1,8 Sverige 0,4 11,8 2,7 2,9 2,6 Asien (ekskl. Japan) 33,5 8,1 6,2 6,3 6,2 - Kina 16,3 3,5 6,9 6,7 6,6 - Indien 6,8 0,4 7,7 8,0 7,5 Syd- og Mellemamerika 8,5 2,2 0,5 1,9 2,8 - Brasilien 3,0 0,9-1,6 0,6 2,1 Østeuropa 8,6 9,2 0,1 2,2 2,7 - Rusland 3,3 1,4-3,5 0,4 1,7 - Polen 0,9 2,7 3,6 3,6 3,4 Verden, BNP-vægtet 0,0-3,2 3,7 3,8 Verden, eksportvægtet - 0,0 2,1 2,5 2,4 Kilde: Consensus Economics, IMF, Danmarks Statistik og DI Lavere vækst på de danske eksportmarkeder Sammenvejet dansk eksportmarked vil vokse ca. 2½ pct. årligt i 2016 og 2017 Eurolandene: Højeste vækst i flere år Stigende eksport og investeringer Ligesom i de foregående år vil danske eksportvirksomheder ikke komme til at opleve samme markedsvækst, som væksten i verdensøkonomien umiddelbart tilsiger. Dette skyldes, at dansk eksport i stor udstrækning er mere koncentreret til nærmarkederne i Europa, hvor væksten ikke er lige så høj som i Asien. En sammenvejning af væksten på de danske eksportmarkeder viser, at det samlede danske eksportmarked vil vokse mere i de kommende år, end set over de foregående tre år. Det samlede danske eksportmarked ventes at vokse med lidt over to pct. i 2015 og tiltage til en vækst på ca. 2½ pct. i både 2016 og Udsigterne for den samlede markedsvækst er uændrede i forhold til DI s seneste prognose, men dækker over en nedjustering af vækstudsigterne i USA, mens der har været mindre opjusteringer på en række af vores europæiske eksportmarkeder som f.eks. Tyskland og Sverige. Eurolandene: Væksten langsomt på vej op Væksten i Europa er på vej op. De seneste væksttal for 2. kvartal 2015 viser, at eurolandenes samlede økonomi over det seneste år steg med 1,2 pct., hvilket er den højeste vækst i flere år. Væksten må dog stadig betegnes som lav, særligt i lyset af de mange stimulanser, der i øjeblikket påvirker væksten i positiv retning. 5

6 gende. Endelig vil finanspolitiske stramninger ikke længere dæmpe væksten som i de foregående år. Europæerne vil bruge flere penge Efter flere år med økonomisk tilbageholdenhed ventes de europæiske forbrugere langsomt at begynde at bruge flere penge. Forbrugerne ser mere lyst på tilværelsen end længe, og med faldende ledighed er der udsigt til, at de tør bruge flere penge. Faldende ledighed i både Europa og USA Ledighed i procent af arbejdsstyrken Procent EU28 Eurolandene USA Kilde: Macrobond Europæisk ledighed er på vej ned, men det vil desværre tage lang tid at få nedbragt den meget store ledighed til mere normale niveauer. Dertil er væksten i europæisk økonomi fortsat alt for beskeden. Der er store forskelle i ledigheden på tværs af de europæiske lande, hvor ledigheden fortsat er meget høj i Sydeuropa, mens Tyskland har en ledighed på blot 4,7 pct., hvilket er lavere end i USA. Væksten vil være tiltagende En sammenvejning af de økonomiske tillidsindikatorer fra eurolandene viser, at væksten vil være tiltagende i de kommende kvartaler. Det er især erhvervstilliden, der peger på fremgang, mens forbrugertilliden er gået lidt tilbage over de seneste måneder. Tilbagegangen i forbrugertilliden kan formentlig tilskrives den tilspidsede situation omkring græsk økonomi. Situationen i Grækenland ser dog ikke ud til at have påvirket erhvervstilliden. 6

7 De økonomiske tillidsindikatorer peger på øget vækst i eurolandene Sammenvejet økonomisk tillidsindikator (anm.) og årsvækst i realt BNP i eurolandene Indeks, historisk gennemsnit = Økonomisk tillidsindikator (venstre akse) BNP-vækst (højre akse) Årsvækst i procent Anm.: Den økonomiske tillidsindikator er en sammenvejning af erhvervstilliden inden for industri, service, detailhandel, bygge og anlæg samt forbrugertilliden. Kilde: EU-Kommissionen Store forskelle i europæisk vækst Amerikansk økonomi vokser med to-tre pct. årligt Den samlede vækst i eurolandene ventes at blive på 1,8 pct. i Der er betydelig forskel på vækstudsigterne for de europæiske lande. Der er udsigt til relativt høj vækst i Spanien, Storbritannien, Sverige og Polen, mens lande som Frankrig, Italien, Finland og Grækenland er med til at trække europæisk vækst ned. USA: Ujævn vækst med pæn jobfremgang Amerikansk økonomi har været på vej frem over en længere årrække, dog med enkelte bump undervejs. F.eks. skuffede væksten i 1. kvartal med en fremgang på blot 0,2 pct. Selv om væksten tog til i styrke igen i 2. kvartal, så er amerikansk økonomi blot vokset med 2,3 pct. over det seneste år, hvilket også svarer til forventningerne til væksten i hele Den aktuelle og den ventede vækst ligger dermed en del under forventningerne fra starten af året, hvor der blev ventet en vækst på over 3 pct. i Ujævn amerikansk vækst Realvækst i BNP i forhold til samme kvartal året før Procent Kilde: Macrobond 7

8 De amerikanske forbrugere holder gang i økonomien Fremgangen i amerikansk økonomi er især trukket af de private forbrugere og svagt stigende boliginvesteringer. Det offentlige forbrug har været på et nogenlunde konstant niveau efter flere år med politiske tovtrækkerier om forhøjelser af gældsloftet for den amerikanske statsgæld. Dollaren er blevet styrket mærkbart over det seneste år, hvilket svækker amerikansk eksport og betyder, at amerikanerne i langt større udstrækning vælger at importere udenlandske varer i stedet for de hjemligt producerede, hvilket trækker væksten ned. Amerikansk erhvervstillid signalerer fortsat fremgang Sæsonkorrigeret erhvervstillid Indekserede nettotal Erhvervstillid, industri Erhvervstillid, service Kilde: ISM, Report on Business Erhvervstilliden signalerer fremgang Klar bedring på det amerikanske arbejdsmarked kan få FED til at hæve renten Erhvervstilliden blandt de amerikanske industrivirksomheder er faldet en del over det seneste år, men signalerer fortsat fremgang. Faldet i industrivirksomhedernes erhvervstillid skyldes formentlig svækkede eksportudsigter som følge af den stærke dollar og lavere vækst på emerging markets. Servicevirksomhedernes erhvervstillid er derimod ganske høj og afspejler, at der er godt gang i den hjemlige økonomi. Forbrugertilliden er faldet lidt, men er fortsat meget høj. Selv om det kniber lidt med at fastholde en stabil høj vækst, så er der meget pæn fremgang på det amerikanske jobmarked, hvor der over de seneste to år hver måned i gennemsnit er blevet skabt mere end nye jobs. Ledigheden er samtidig blevet nedbragt til 5,3 pct., hvilket er den laveste ledighed siden Bedringen på det amerikanske arbejdsmarked betyder, at den amerikanske centralbank (FED) forventes at stramme pengepolitikken med renteforhøjelser i september eller oktober. BRIK: Væksten er aftagende Blandt BRIK-landene og emerging markets er vækstudsigterne meget blandede. Generelt er vækstudsigterne mest gunstige i Asien, mens Østeuropa samt Syd- og Mellemamerika i de næste 8

9 par år ikke vil opleve en vækst, der er markant højere end på vores traditionelle eksportmarkeder. Brasilien og Rusland har udsigt til negativ vækst i år. Procent 15 Aftagende vækst på BRIK-markederne Årlig realvækst i BNP Brasilien Rusland Indien Kina Kilde: Macrobond og Consensus Economics Lave oliepriser presser Ruslands økonomi Høj inflation presser renten op i Brasilien Russisk økonomi er svækket af de lave oliepriser og sanktionerne fra vesten. Rusland er pt. i recession med faldende aktivitet i de seneste tre kvartaler. I år forventes BNP at falde med 3,5 procent. Russisk økonomi er utrolig hårdt ramt af de lave oliepriser, da mere end to-tredjedele af Ruslands eksport kommer fra olie og gas. De faldende oliepriser reducerer samtidig statens indtægter. Det bliver dermed sværere at finansiere import og offentligt forbrug, og da Rusland har svært ved at skaffe finansiering på de internationale finansmarkeder, bliver økonomien sat kraftigt i stå. Dansk eksport til Rusland er faldet kraftigt over det seneste år, men faldet er bremset op og vil snart ikke længere have negativ effekt på væksten i eksporten. Selv om sanktionerne måtte blive ophævet, er det russiske marked pt. så trængt, at vi vil få meget svært ved at generobre den tabte eksport inden for en overskuelig fremtid. Rusland forventes at opnå positiv vækst i 2016 og Brasiliansk økonomi var uden fremdrift i 2014, og udsigterne for i år tyder på, at økonomien vil skrumpe med mere end 1,5 pct. BNP faldt i 1. kvartal, og de foreløbige indikatorer viser, at nedgangen er fortsat i 2. kvartal, og dermed er Brasilien i recession. Ledigheden er stigende og de økonomiske tillidsindikatorer faldende. Det er især faldende investeringer, der trækker væksten ned. Investeringsaktiviteten dæmpes kraftigt af de høje renter. Centralbankens styringsrente er blevet forøget med to procentpoint siden januar og er nu på næsten 14 pct. Den høje rente skal dæmme op for den høje inflation, men hæmmer samtidig investeringsaktiviteten. Der ventes en mindre fremgang i økonomien i

10 Indien sætter sig på væksttronen Kina har problemer med at nå egen vækstmålsætning Kinas centralbank nedskriver værdien af den kinesiske yuan Den effektive kronekurs er svækket med 3,5 procent siden 2014 Indien har overtaget væksttronen fra Kina og har udsigt til en årlig vækst på 7,5-8 pct. i Tre gange siden nytår har Indiens centralbank sat renten ned. Det er en aftagende inflation, der giver plads til en mere lempelig pengepolitik. Lavere renter vil stimulere investeringerne, men også privatforbruget vil komme mere op i fart. Indien har fortsat store underskud på handelsbalancen og de offentlige finanser. De store underskud behøver dog ikke være et problem, hvis underskuddene bruges til at finansiere investeringer, som gør økonomien stærkere. Den kinesiske regering har en vækstmålsætning på 7,0 pct. for indeværende år. De økonomiske nøgletal og de seneste prognoser peger på, at det kan komme til at knibe med at nå en vækst på 7,0 pct. i Ikke siden 1990 har Kina haft en årlig vækst på under syv pct. Generelt viser de kinesiske nøgletal tegn på, at væksten er aftagende. Særligt væksten i Kinas eksport har været aftagende, og de seneste tal viser, at eksporten i juli var 7,9 pct. lavere end året før. Tirsdag den 11. august nedskrev den kinesiske centralbank (People s Bank of China) værdien af den kinesiske yuan med 1,9 pct. i forhold til dollaren. Den kinesiske centralbank fulgte de efterfølgende dage op med yderligere nedskrivninger. Svækkelsen af den kinesiske valuta giver virksomheder med produktion i Kina en konkurrencefordel, der gør det nemmere at sælge deres produkter. Dette vil stimulere eksporten samtidig med at importen svækkes, hvilket vil styrke væksten i Kina. Store bevægelser på valutamarkederne Dollaren er blevet styrket i forhold til euroen og dermed også i forhold til kronen. Styrkelsen af dollaren udspringer af en stærk amerikansk økonomi samtidig med, at ECB er begyndt at føre en mere lempelig pengepolitik, der presser kursen på euro ned i forhold til dollaren og andre valutaer 1. 1 En opgørelse fra IMF fra 2012 viser, at 43 lande har knyttet deres valuta til amerikanske dollar. Nogle lande bruger dollar som eneste valuta, mens andre forsøger at holde en form for fastkurs over for dollar. Blandt disse lande kan nævnes Ecuador, Saudi-Arabien og Hong Kong. Hertil kommer et par øvrige lande, hvor det pengepolitiske mål er pengemængden, men hvor der reelt styres efter en form for fastkurs over for dollaren. Dette gælder for eksempel Kina, Argentina og Rwanda, som de facto fører en fast kurs over for dollaren, men med en løbende tilpasning.

11 Effektiv kronekurs 2000=0 2000= Anm.: Horisontale linjer angiver årsgennemsnit Kilde: Danmarks Nationalbank, sidste obs. 14. aug Yuan har fulgt dollaren op og er stadig væsentlig stærkere end for et år siden Det er værd at bemærke, at bl.a. den kinesiske yuan har fulgt dollaren tæt over de seneste år, og derfor har det seneste års optur for dollaren medført, at den kinesiske yuan også er steget betydeligt i værdi i forhold til euro og kroner. På trods af de seneste nedskrivninger af den kinesiske valuta, så er kursen på yuan i forhold til kroner fortsat 15 pct. over niveauet for et år siden. Danmarks samlede effektive kronekurs ligger aktuelt 3,5 pct. lavere end i Svækkelsen af den danske krone betyder, at vores varer bliver billigere relativt til vores konkurrenter i udlandet (ekskl. eurolandene), hvilket giver os en konkurrencefordel og gør det nemmere at sælge vores varer. Det er i prognosen forudsat, at valutakurserne forbliver på de aktuelle niveauer, og dermed fastholdes den effektive kronekurs på det laveste niveau i mange år. SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er anvendt den makroøkonomiske model MONA. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering. 11