Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Transkript

1 Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle af de nye vækstøkonomier. Rusland, Brasilien og ikke mindst Kina forventes at gå markant dårligere tider i møde. Konsekvensberegninger af lavere import i BRIK-landene viser, at det kan koste på dansk BNP med, procent og koste 5.7 danske arbejdspladser, som vil gå tabt. af senioranalytiker Signe Dahl og stud.polit Anders Christian Overvad. oktober 5 Analysens hovedkonklusioner Der er overordnet positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der begyndende svaghedstegn i nogle af de nye vækstøkonomier. OECD s ledende vækstindikator ligger på det laveste niveau i år for hhv. Brasilien og Kina og på det laveste niveau i 5 år for Rusland. Alt dette bakker op om formodningen om, at ikke kun Rusland og Brasilien men også Kina går markant dårligere tider i møde. Falder importvæksten i BRIK-landene med pct. i 5 og i forhold til, hvad den ellers ville have været, vil dansk BNP falde med, procent, og 5.7 arbejdspladser vil gå tabt. Den store joker ligger i, hvorledes kinesisk økonomi udvikler sig. Hvis den kinesiske vækst for alvor aftager, vil konsekvenserne for Danmark være større, og der er ingen tvivl om, at de negative risici er tiltaget. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil 5 8 la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 5 København V

2 International økonomi På trods af mange historier om uro i bl.a. Grækenland og Kina er der overordnet set positive forventninger til den internationale økonomi. Væksten er tilbage i Europa og USA, mens der er begyndende svaghedstegn i nogle af de nye vækstøkonomier. Væksten hjælpes mange steder på vej af de sidste års store stigning i udbud af olie, hvilket har ført til faldende oliepriser. Olieprisen ligger i dag på det laveste niveau i ½ år med en pris på godt 5 USD pr. tønde, jf. figur A. Man skal altså helt tilbage til 9 for at finde tilsvarende lave oliepriser. Siden da har olieprisen svinget en del. Den faldt kraftigt i sidste del af for at stige gennem foråret 5 og derefter falde over sommeren. Den lave pris skyldes, at udbuddet af olie er langt større end efterspørgslen. Figur B viser udviklingen i valutakursen mellem euro og amerikanske dollars. Her ses, at euroen de seneste år er blevet svækket over for dollaren. Dog er den nyeste tendens, at prisen på euro målt i amerikanske dollars er på vej op fra et meget lavt niveau. Dette finder sted på trods af Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram Quantative Easing, hvor de øger pengemængden gennem månedlige opkøb af statsobligationer for mia. euro frem til september. Man ville forvente, at QE-programmet ville have den modsatte effekt og svække euroen over for dollaren, så muligvis virker QE ikke efter hensigten. En anden forklaring kan være, at kursen drives op af efterspørgsel i eurozonen. Figur A. Oliepris I USD og Euro Euro Euro Oliepris i euro Oliepris i Dollar (højre akse) Figur B. Valutakurs mellem Euro og USD USD per Euro USD per Euro,7,7,,,5,5,,,,,,,,,,,9,9,8, Anm:. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Anm:. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Uændrede forventninger til væksten hos vores samhandelslande Tabel viser forventningerne til BNP-væksten i vores største samhandelslande. For Danmarks største samhandelslande er den forventede vækst stort set uændret, sammenlignet AE s prognose fra marts 5. De uændrede udlandsforventninger dækker dog over flere forskellige tendenser. BNP-væksten i Eurozonen er uændret, mens BNP-væksten i EU er blevet opjusteret lidt for både 5 og sammenlignet med seneste AE-prognose. Opjusteringerne ligger er på hhv., til, procentpoint, så der er ikke tale om store ændringer. Mens vækstskønnene er opjusteret i Sverige, Holland og Frankrig, er de nedjusteret lidt i Finland, UK og Norge. Uden for Europa tegner sig et lidt andet billede. For USA er forventningerne til BNP nedjusteret for både 5 og med henholdsvis, og, procentpoint, og der forventes nu vækstrater på hen-

3 holdsvis,5 pct. i 5 og,7 pct. i, hvilket er under det historiske gennemsnit. Forventningerne til væksten i Kina er også nedjusteret med, procentpoint i både 5 og. Tabel. Forventningerne til væksten i udlandet 5 Eurozone,,7 EU,9 Tyskland,8,9 Sverige,9,8 USA,5,7 UK,,5 Norge,, Holland,,8 Frankrig,,5 Kina,8,5 Italien,7, Finland,,7 største samhandelslande (september 5),, største samhandelslande (seneste prognose marts 5),, Ændring i væksten i de største samhandelslande Anm.: Vækstskønnet for Danmarks største handelspartnere er vægtet i forhold til landenes eksportandel af varer. Anm:. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Kilde: AE pba. Consensus Forecasters september og egne beregninger BRIK-landene viser svaghedstegn det kan koste tusindvis af danske job Mens væksten er tilbage i Europa og i USA, begynder nogle af de nye vækstøkonomier at vise svaghedstegn. Den seneste tid har udviklingen i BRIK-landene derfor fyldt meget i det økonomiske billede. BRIK-landene er Brasilien, Rusland, Indien og Kina og udgør til sammen de største vækstøkonomier i verden. I Rusland og Brasilien er økonomierne direkte skrumpet i første halvår, og der forventes samlet set negativ vækst i 5, jf. figur A. Den negative vækst skyldes, at begge lande er ramt hårdt af de faldende oliepriser, der rammer både eksporten og produktionen negativt. Rusland er samtidig ramt af den politiske uro om konflikten med Ukraine, herunder sanktionerne fra EU og USA. I Indien og Kina er der omvendt fortsat solid vækst i BNP. I Indien er væksten stigende, mens væksten i Kina de seneste år er aftaget en smule, men fra et meget højt niveau. Kina har skabt en del uro igennem de sidste måneder. Dette skyldes, at Kina meget overraskende devaluerede den Kinesiske Renminbi (CNY). Det var et forsøg på at styrke den kinesiske konkurrenceevne, men devalueringen må ses som ret beskeden. Efter dage var devalueringen på,9 pct. i forhold til USD, 5 pct. i forhold til euroen. Ikke desto mindre skabte devalueringerne en del tumult på de finansielle markeder. Figur B viser udviklingen i aktiekurserne i Kina og Danmark. Heraf ses, at de kinesiske aktiekurser er faldet en del siden juni 5. Det skal dog ses i sammenhæng med en betydelig stigning fra starten af til midten af 5, hvor kurserne blev mere end fordoblet. I dag ligger de kinesiske aktiekurser

4 stadig ca. 5 pct. højere end i starten af. I det lys forventes den negative effekt på den internationale økonomi at blive begrænset. Sammenligner vi med udviklingen i de danske aktiekurser de sidste år, ses det, at de kinesiske aktier er mere volatile end de danske, og der er dermed en generel tendens til både flere opture og nedture på det kinesiske aktiemarked. Set over en -årig periode er de to aktieindeks steget nogenlunde det samme, og begge indeks ligger i dag ca. 5 pct. højere end i starten af. Figur A. Udv. i kinesiske og danske aktiekurser Figur B. BNP-vækst i BRIK-landene = 5 = Kina, Shanghai Index Danmark, Nasdaq Index - 5 Kina Indien Rusland Brasilien - Anm.: Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Anm:. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Kilde: AE pba. IMF world economic outlook juli 5 Selvom væksten i Kina stadig forventes høj, er der stor usikkerhed omkring den fremtidige kinesiske vækst, hvilket også skyldes, at der kan sås tvivl omkring de officielle kinesiske tal. Det officielle vækstmål i Kina er en BNP-vækst på 7 pct., og ifølge de gængse forventninger kommer væksten i år og til næste år også kun lige under målet, jf. figur B. Der er dog også den mulighed, at de officielle tal forsøger at tegne et bedre billede af kinesisk økonomi, end hvad der reelt er tilfældet, og i så fald vil væksten blive en del lavere. Figur viser udviklingen i OECD s ledende indikator for de BRIK-lande. For alle fire lande er indikatoren eller derunder. En indikator under signalerer en afmatning i økonomien, mens et niveau over signalerer højere vækst end normalt, og et vendepunkt i indikatoren sker typisk et halvår forude for et vendepunkt i den økonomiske aktivitet.

5 Figur. OECD s ledende indikator for BRIK-landene Indeks Indeks Jan- Jul- Jan-5 Jul-5 Jan- Jul- Jan-7 Jul-7 Jan-8 Jul-8 Jan-9 Jul-9 Jan- Jul- Jan- Jul- Jan- Jul- Jan- Jul- Jan- Jul- Jan-5 Jul-5 Brasilien Kina Indien Rusland Anm.: En indikator under signalerer en afmatning i økonomien, mens et niveau over signalerer højere vækst end normalt, og et vendepunkt i indikatoren sker typisk et halvår forude for et vendepunkt i den økonomiske aktivitet. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Kilde: AE pba OECD. Som det fremgår af figur, ligger indikatoren på det laveste niveau i år for hhv. Brasilien og Kina og på det laveste niveau i 5 år for Rusland. Kun indikatoren for Indien ligger på det historiske niveau. Alt dette bakker op om formodningen om, at ikke kun Rusland og Brasilien men også Kina går markant dårligere tider i møde. Konsekvenserne for Danmark af lavere import i BRIK landene Det er stor sandsynlighed for, at BRIK-landene går en tid i møde med lavere BNP-vækstrater, end hvad vi har set historisk. Den afmatning vil også sprede sig til landenes import og dermed også forringe Danmarks eksportafsætningsmuligheder. Syv procent af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester går til Brik-landene. Danmark handler dermed næsten ligeså meget med BRIK-landene, som vi gør med USA, jf. figur A., der viser Danmarks samhandelspartnere opdelt på andele. Udviklingen i BRIKlandene har derfor betydning for den danske økonomi og Danmarks mulighed for at afsætte varer. Figur A. Danmarks samhandelspartnere opdelt efter andel Figur B. Udviklingen i Danmarks eksport til BRIK- landene Andre 9% BRIK 7% andel andel USA 9% EU8 5% Kina Rusland Indien Brasilien Anm.: Eksport af varer og tjenester i løbende priser. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Anm.: Eksport af varer og tjenester i løbende priser. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik 5

6 Udviklingen i samhandlen med BRIK-landene har været stigende de sidste knap år. Det fremgår af figur B., der viser udviklingen i eksportandelene til BRIK landene. De sidste 8 år er Kinas eksportandel fordoblet fra knap procent af den samlede eksport til knap pct. Også eksportandelene til de resterende tre BRIK-lande er steget om end i mindre grad. Importandelen til Rusland er dog faldet siden. Hvis importen falder i forhold til grundscenariet i de fire BRIK-lande, vil det få negative konsekvenser for Danmark i form af lavere eksport til landene, hvilket koster vækst og arbejdspladser. I det følgende har vi foretaget beregninger på den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL, af et scenarie med lavere import i hhv. BRIK-landene, USA og EU. Vi ser på de økonomiske konsekvenser for dansk økonomi, hvis eksporten bliver pct. i 5 og i forhold til grundscenariet. I første scenarie falder importen i alle BRIK-lande med pct.point i forhold til grundscenariet. Andet og tredje scenarie er lavet til sammenligning og viser henholdsvis effekterne af pct. lavere import i USA og for alle EU lande, jf. tabel. Tabel. Effekterne på dansk økonomi af lavere import i BRIK, USA og EU (akkumulerede effekter) BNP (Vækst I procent) Beskæftigelse (Antal hoveder) Eksporten (mia. kr. priser) BRIK -, , USA -, ,7 EU -, ,5 Anm.: Effekterne af pct lavere import i 5 og i forhold til grundscenariet i hhv. BRIK-landene, USA og EU. Det er anden års effekten der er vist, dvs. den akkumulerede effekt i. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Kilde: Beregninger foretaget på den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Det fremgår af tabel, at pct. lavere import i de fire BRIK-lande, samlet set over den -årige periode, vil betyde et fald i den danske BNP-vækst på, procent, hvilket svarer til en nedlæggelse af 5.7 arbejdspladser i Danmark som følge af en lavere eksport til BRIK-landene. Eksporten forventes at falde med 7 mia. kr. Effekterne i tabel dækker både over den direkte effekt af lavere handel med Kina og de såkaldte negative spill-over-effekter fra landene omkring os, dvs. effekten på Danmark af, at Tyskland har sværere ved at afsætte deres varer til BRIK-landede. Til sammenligning ville et lignende fald i importen for alle EU lande betyde en lavere vækst i BNP på,7 procent og betyde et fald i beskæftigelsen på 5.8 personer frem mod. Eksporten vil falde med 7,5 mia. kr. En afmatning i BRIK-landene vil altså få konsekvenser for dansk økonomi og vil resultere i nedlægning af danske arbejdspladser. Konsekvenserne er ikke lige så store, som hvis afmatningen var i EU. Det skyldes, at EU aftager en langt større andel af den danske eksport, end BRIK-landene gør. Konsekvenserne på dansk økonomi af en afmatning i BRIK-landene skal snarere sammenlignes med en afmatning i USA. Et lignende importfald i USA vil medføre et fald i dansk BNP på, pct. og 5.5 færre arbejdspladser i.

7 Ved en moderat afmatning i BRIK-landene, som den vi har regnet på ovenfor, er konsekvenserne for dansk økonomi også moderate. Den store joker ligger i, hvorledes kinesisk økonomi udvikler sig. Hvis den kinesiske vækst for alvor aftager, vil konsekvenserne for Danmark være langt større end skitseret ovenfor, og der er ingen tvivl om, at de negative risici er tiltaget på det seneste. Netop Kina og den moderate globale vækst var på dagsorden på det seneste G--topmøde, hvor IMF s direktør Christine Legarde advarede den amerikanske centralbank FED mod at hæve renten for tidligt, ikke så meget af hensyn til USA s økonomi, men af hensyn til konsekvenserne i omverdenen. Samtidig gjorde hun opmærksom på, at de udviklede økonomier bør fortsætte med den ekspansive penge- og finanspolitik, da der er behov for en samordnet politik for at løse disse udfordringer, herunder en fortsat lempelig pengepolitik i udviklede økonomier; vækstfremmende finanspolitik; og strukturelle reformer for at øge den potentielle produktion og produktivitet. IMF pointerer dermed, hvor vigtigt det er ikke at trække de økonomiske stimulanser tilbage for tidligt, da det globale opsving kun lige har fået fat i nogle lande, og i andre lande, særligt de nye vækstøkonomier, allerede nu begynder at vise svaghedstegn. Positivt billede i Euroområdet igennem syv kvartaler Udviklingen i BNP-væksten i euroområdet har været positiv de sidste 7 kvartaler og er det fortsat, og i. kvartal 5 steg BNP med, pct., jf. figur 5A. Det er værd at bemærke, at væksten er positiv på trods af al usikkerheden omkring Grækenland og det mulige exit fra Euroen. Dette lader altså ikke til at have påvirket væksten nævneværdigt. Det kan skyldes, at situationen er styrket i mange andre lande i euroområdet med vækst i BNP drevet af den indenlandske efterspørgsel, jf. figur 5B. Den positive vækst i euroområdet er i høj grad drevet af positiv vækst i Tyskland. Tysklands BNP udgør pct. af euroområdets BNP. For Tyskland har BNP-væksten stort set været positiv siden. kvartal, dvs. de sidste kvartaler. I. kvartal 5 steg BNP-væksten i Tyskland med, pct. primært drevet af eksporten. Figur 5A. Udvikling i BNP-vækst for eurozonen Figur 5B. Inflation og kerneinflation i eurozonen pct. 5 pct. 5 - K K K K K K K K 5K Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport BNP Inflation Kerneinflation - Anm.: Kvartalsvækstrater. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Anm.: Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Tallene for euroområdets arbejdsmarked er også med til at styrke det positive billede. Ledighedsprocenten har været aftagende siden. kvartal, men ligger stadig højt på omkring pct. Ligeledes er beskæftigelsen stigende. Inflationen faldt til -, pct. i september og er dermed igen blevet negativ, hvilket er langt fra ECB s målsætning om en inflation på knap pct.. Kerneinflationen, dvs. priserne renset for tobaks-, alkohol- Lagarde Urges More Global Action to Support Growth and Jobs. IMF Press Release No. 5/, September, 5 7

8 og fødevarer og energipriser, ligger lige under pct., hvilket den har gjort siden maj, jf. figur B. Den lave oliepris og inflation er med til at booste den indenlandske efterspørgsel og dermed også BNPvæksten. Nedjustering af væksten i USA, men fortsat vækst over pct. Den amerikanske økonomi voksede med, pct. i. kvartal 5 i forhold til. kvartal. Det ses på figur A og er en pæn genopretning efter en vækst på kun, pct. i. kvartal 5 i forhold til. kvartal. Den lave vækst i. kvartal 5 kan delvist tilskrives en hård og lang vinter, hvorfor stigningen i. kvartal var at forvente, da investeringer mv. var blevet udskudt. Fra figuren ses også, at BNP-væksten er indenlandsk drevet, hvilket er et sundhedstegn og er godt for beskæftigelsen. Beskæftigelsen har været i fremgang siden og nærmer sig 5 millioner personer, hvilket er et stykke over før-krise niveauet. Tilsvarende ligger ledighedsprocenten relativt lavt omkring 5,. Forventningerne til amerikansk økonomi var i top i starten af året, men siden januar er BNPvækstprognosen for 5 dog blevet nedjusteret gradvist fra, pct. til, pct., jævnfør figur B. En forventet vækst på, pct. i år er et stykke under den historiske vækst i USA på knap pct. Nedjusteringerne af væksten i 5 skyldes et skuffende nationalregnskab for første kvartal og dårlige nøgletal. Væksten for er ligeledes blevet nedjusteret, men i noget mindre grad. I januar forventedes en vækst i på,8 pct., hvilket nu er faldet en anelse til,7 pct. Figur A. Udvikling i BNP-vækst i USA Figur B. Udvikling i vækstskøn i USA 5 pct,5,,5, pct,5,,5, K K K K K K K K 5K - -,5 aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun 5 jul aug sep,5 Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport BNP Anm.: År-til-år vækstrater. Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Anm.: Redaktionen er afsluttet d. 7/-5 Kilde: AE pba. Concensus forecasters 5 Gennem den sidste tid har der været forventninger om en rentestigning i USA, men den er udeblevet for nu. Det er der flere grunde til. Billig kinesisk og europæisk valuta samt et historisk lavt niveau for olieprisen er med til at sænke inflationen. En lav inflation betyder en højere realrente, hvorfor behovet for at hæve renten ikke bliver presserende i samme grad. Vækstforventningerne til 5 er blevet nedjusteret i løbet af året, hvilket også trækker i retning af en udskydelse. Samtidig sælger Kina ud af sine amerikanske statsobligationer, og det er ligeledes med til presse renten ned. På den anden side taler blandt andet stigende beskæftigelse for en snarlig ændring. På den amerikanske centralbanks seneste rentemøde medio september var det netop den lave inflation, men også tilbagegang for den globale økonomi, og dermed risikoen for de afsmittende effekter på amerikansk økonomi, der var hovedargumenterne for at holde den amerikanske policy-rente på sit nuværende niveau lidt endnu. Mange mener, at økonomiens tilstand kan forenes med en rentestigning og forventer, at den kommer ved udgangen af 5. 8