Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
|
|
- Ida Laustsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder temaer indenfor digital dannelse og kvalificeret anvendelse af digitale teknologier, som i stadigt stigende omfang omgiver og inddrager borgeren. Dette indbefatter forståelse og indsigt i design og programmering af digitale produkter. 1.2 Formål Faget bidrager til, at eleverne opnår viden, færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde og forholde sig analytisk, praktisk og produktivt til digitale teknologier. Dette med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at begå sig og deltage som unge digitale borgere i samfundet. 1
2 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på G-niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger og i overensstemmelse med fagets mål. På G -niveau er målene, at eleven opnår følgende viden, færdigheder og kompetencer: Eleven har viden om: grundlæggende it-faglige begreber, sprog og implikationer it s grundlæggende egenskaber, principper og betydning i samfundet praktiske og dagligdags problemstillinger, der håndteres eller løses via it prototyper og designprocesser simple algoritmer og programmering. Eleven har færdigheder i at: udføre enkle søgninger og sorteringer af data undersøge og afgrænse it-specifikke emner efter vejledning organisere og præsentere data, samt resultater i en it-baseret portfolio-struktur undersøge digitale løsninger på praktiske problemer identificere etiske problemstillinger i anvendelsen af digitale teknologier deltage i digitale fællesskaber i arbejdet med faglige problemstillinger anvende og tilrette programmerede teknologier. Eleven har kompetencer til at kunne: arbejde selvstændigt og i grupper med enkle undersøgelser af it-faglig karakter tilrettelægge, designe og programmere enkle digitale produkter handle med dømmekraft i situationer, der handler om it-sikkerhed såvel som etiske aspekter i anvendelsen af digitale teknologier og data behandle problemstillinger fra praksis it-fagligt og sammenfatte resultaterne heraf forholde sig til digitale teknologiers konsekvenser for individ, fællesskab og samfund udvise et personligt og reflekteret engagement, der fremmer egen motivation og lyst til læring. 2
3 2.2 Kernestof Kernestoffet udvælges med udgangspunkt i konkrete problemstillinger eller tematikker, som eleverne kender fra hverdagen, og som kan behandles med fokus på fagets praksisdimension. 1/3 af undervisningen skal bestå af praksis, og kernestof såvel som supplerende stof, skal I videst muligt omfang tage udgangspunkt i denne praksis. Kernestoffet kan desuden vægtes ud fra denne praksis. Kernestoffet omfatter: 1) It-faglige begreber og implikationer (fx privathed, sikkerhed og validitet af data) samt grundlæggende egenskaber og principper forbundet med it, fx digitalisering og automatisering 2) Digitale platforme og applikationer til anvendelse i privat, samfundsmæssig og professionelt regi 3) Digitalt design og designprocesser, herunder analyse og afkodning af digitale produkters formål og effekt 4) Algoritmer, herunder afprøvning og vurdering af forskellige algoritmers anvendelighed 5) It-Sikkerhed: Fx Kendskab til logning, filtre, alias, valg af login og password 6) Data-etik: Fx Deling af data, BIG-DATA-konsekvenser, personligt ansvar i datahåndtering 7) Simpel programmering: Anvendelse af fx kommandoer, betingelser og løkker i både blok- og tekstbaseret programmering. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide elevens faglige horisont i relation til den praksis, produktion eller praktik eleven arbejder med eller indgår i. 3
4 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i det it-faglige niveau, som eleverne har, og søger at udvide dette med en praktisk og eksperimentel tilgang. Undervisningen skal synliggøre sammenhængen mellem digitale platforme og programmer, som eleverne kender og anvender i deres dagligdag samt de mekanismer og strategier, der ligger bag ved disse platforme. Elevernes nysgerrighed, åbenhed og intuitive tilgang til teknologi skal understøttes og fagliggøres. Undervisningen følger i øvrigt de generelle didaktiske principper for FGU. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med individuelt arbejde og gruppearbejde, afhængigt af emnevalg og elevernes forudsætninger. Emner og valgte arbejdsformer skal tilrettelægges således, at eleverne oplever og opnår en faglig progression, både på det teknologi-faglige og det metodiske niveau. Arbejdet tilrettelægges helhedsorienteret og i relevant omfang i samspil med andre fag. Arbejdsformerne består af ca. 2/3 teoretisk undervisning og ca. 1/3 praksis. Teori og praksis skal i videst mulig omfang integreres. 3.3 It It i almindelighed og digital dannelse i særdeleshed, er selve fagets kerne hvorfor it indgår både som et skabende værktøj, men også som et kulturelt fænomen, der skal kunne analyseres og beskrives. 3.4 Samspil med andre fag og faglige temaer Faget er kendetegnet ved at have interessefællesskaber med både humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsfaglige fag. Faget skal indgå i samspil med andre fag og faglige temaer, hvor det er relevant. Tværfagligheden skal tilgodese de faglige mål. 3.5 Sproglig opmærksomhed Mundtligt og skriftligt sprog indgår som en del af faget. Undervisningen skal sikre sproglig udvikling i form af faglig læsning og skrivning. Desuden skal undervisningen tilrettelægges, så eleverne introduceres mundtligt og skriftligt til fagets terminologi og metoder. Undervisningen skal støtte eleven i udvikling af grundlæggende strategier til at læse, forstå og formidle itfaglige tekster og på den måde bevæge sig fra hverdagssprog til fagsprog. 4
5 4. Evaluering/dokumentation 4.1 Løbende evaluering Formålet med den løbende evaluering af elevens deltagelse og læring, samt af undervisningen er, at sætte fokus på at motivere og styrke elevens oplevelse af at gøre fremskridt og mestre faget. Evalueringen skal omfatte: 1. Elevens læring og udvikling, herunder viden, færdigheder og kompetencer arbejdsindsats engagement og interesse for faget ansvar og selvstændighed i undervisningen. Evalueringen skal ligeledes omfatte en dialog med eleven om uddannelses- og beskæftigelsesvalg, set i relation til elevens udbytte af forløbet. Til at understøtte en dialog mellem eleven og læreren skal der være et værktøj, som synliggør elevens progression. Værktøjet tager afsæt i de mål, der gælder for faget. 2. Evaluering af undervisningen Undervisningens form og indhold evalueres løbende i forhold til den enkelte elev ved vejledningssamtaler og i forhold til klassen/gruppen. Evalueringen skal foregå i dialog med eleverne, og skal danne baggrund for eventuelle justeringer af undervisningens indhold og af undervisnings- og arbejdsformen. 4.2 Faglig dokumentation/afsluttende standpunktsbedømmelse På baggrund af forløbsplanen arbejder elever og lærere systematisk med dokumentation af elevens læring, med henblik på at fastholde og synliggøre progression. Den faglige dokumentation anvendes i forbindelse med evaluering af elevens udvikling og læring, samt i forbindelse med standpunktsbedømmelse ved afslutning af et niveau. Eleven udarbejder løbende i uddannelsestiden produkter, som dokumenterer elevens arbejde med faget. Produkterne tager udgangspunkt i undervisningen og de faglige mål, og indeholder faglige emner og problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Læreren kommenterer produkterne, hvorefter eleven har mulighed for at kvalificere dem. Produktet kan bestå af projektrapporter, rapporter med fotodokumentation, opgavebeskrivelser, notater eller andre praktiske eller digitale produkter. Produktet skal demonstrere viden om grundlæggende fagsprog, og redegøre for enkle faglige begreber og problemstillinger. Elevens dokumentation samles i en arbejdsportfolio, som skal danne grundlag for udarbejdelsen af en præsentationsportfolio til brug ved prøven. De nærmere krav og rammer for den faglige dokumentation fastsættes på institutionsniveau. 5
6 Der gives afsluttende standpunktsbedømmelse, hvis faget ikke er udtrukket til prøve. Elevens faglige dokumentation indgår som bedømmelsesgrundlag. Endvidere bedømmes eleven på baggrund af elevens præstation i undervisningen. Bedømmelseskriterierne ved standpunktsbedømmelse er de samme som ved prøven. Ved standpunktsbedømmelse anvendes 7-trinsskalaen. 4.3 Afsluttende prøve/prøveformer Portfolioprøve Prøven afholdes som portfolioprøve. På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen indeholder udvalgt og bearbejdet materiale fra arbejdsportfolioen, således at det bearbejdede materiale afspejler eksaminandens aktuelle standpunkt. Præsentationsportfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med to forskellige emner fra faget. Læreren fastsætter de nærmere rammer for præsentationsportfolioens udformning, indhold og omfang. Præsentationsportfolioen udarbejdes individuelt eller i grupper af højst tre eksaminander og fremsendes til censor forud for prøven. Indeholder portfolioen fysiske produkter, der ikke kan fremsendes til censor, informeres censor om disse ved vedlagt beskrivelse, billeddokumentation eller anden form for information om produktet. Læreren godkender præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed pr. eksaminand inkl. votering. Prøven kan tilrettelægges som en gruppeprøve. Eksaminanderne bedømmes individuelt. Portfolioen danner udgangspunktet for den faglige dialog ved eksaminationen Eksaminationsgrundlag Eksaminandens præsentationsportfolio udgør eksaminationsgrundlaget. Eksaminationen starter med eksaminandens fremlæggelse af sin præsentationsportfolio Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens mundtlige præstation og eksaminandens præsentationsportfolio. 6
7 4.3.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens opfylder de faglige mål. Ved bedømmelse lægges især vægt på, at eksaminanden kan: G-niveau demonstrere relevant brug af faglige begreber indgå i dialog om de faglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet tage stilling til relevante faglige problemstillinger fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation og præsentationsportfolioen, dog med vægt på den mundtlige præstation. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. 7
Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereLæreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden
Læs mereFagbilag Musisk og kunstnerisk produktion
Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,
Læs mereFagbilag Kommunikation og medier
Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereFagbilag Handel og kundeservice
Fagbilag Handel og kundeservice 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til kontor, handel og kundeservice. Der arbejdes med et
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereFagbilag Motor og mekanik
Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereI faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.
Læreplan PASE 1. Identitet og formål 1.1 Identitet PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)handler om privatøkonomi og læren om at kunne indgå, kollegialt og professionelt,
Læs mereLæreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret
Læs mereLæreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Matematik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I FGU-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling.
Læs mereFagbilag Turisme, kultur og fritid
Fagbilag Turisme, kultur og fritid 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til event, oplevelse, entreprenørskab, kunst og kultur.
Læs mereFagbilag Byg, bolig og anlæg
Fagbilag Byg, bolig og anlæg 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der
Læs mere1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m.
Fagbilag Industri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Der arbejdes med
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereLæreplan Dansk som andetsprog
Læreplan Dansk som andetsprog 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds- videns- og kulturfag. Centralt i faget står udvikling af receptive, produktive, kommunikative og
Læs mereFagbilag Mad og Ernæring
Fagbilag Mad og Ernæring 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Mad og Ernæring omfatter elementer fra beskæftigelsesområder inden for fødevarer og ernæring. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i autentiske
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereByg, bolig og anlæg - Fagbilag
Byg, bolig og anlæg - Fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereFGU. Prøvevejledning for dansk
FGU Prøvevejledning for dansk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereBilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål
Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier
Læs mereFGU Prøvevejledning for samfundsfag
FGU Prøvevejledning for samfundsfag Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...
Læs mereVEJLEDNING til udarbejdelse af læreplaner for almene fag
VEJLEDNING til udarbejdelse af læreplaner for almene fag Denne vejledning beskriver, hvordan skabelonen til læreplanen skal udfyldes. Vejledningen uddyber således intentionen bag de enkelte punkter i skabelonen
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereFGU Prøvevejledning for handel og kundeservice
FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereFGU Prøvevejledning for miljø og genbrug
FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereInformatik B hhx, august 2017
Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereInformationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereEventkoordinatoruddannelse med specialer
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereFGU Prøvevejledning for PASE
FGU Prøvevejledning for PASE Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 2 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereMatematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereKlare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereBiologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereKemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål
Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne
Læs mereKemi B stx, juni 2010
Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev
rev september 2019 /AHI Prøvevejledning for grundforløbsprøven på GF2 SSA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der ud fra undervisningen på Grundforløbet Formål:
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen Censor Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad eleven opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereIdræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017
Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFGU Prøvevejledning for teknologiforstå else
FGU Prøvevejledning for teknologiforstå else Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER
Læs mereKontoruddannelse med specialer
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...
Læs mereFGU Prøvevejledning for motor og mekanik
FGU Prøvevejledning for motor og mekanik Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereForslag til fælles standard for grundforløbsprøven. Tre kriterier som afsæt for udvikling af en fælles standard
Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven I medfør af Hovedbekendtgørelsen, BEK nr. 367 af 19/04/2016, og efter aftale med det faglige udvalg PASS har Danske SOSU-skoler på vegne af skoler, der
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereKlare MÅL. Dansk F/E
Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent
Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes
Læs mereFGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed
FGU Prøvevejledning for omsorg og sundhed Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende
Læs mere