Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
|
|
- Rudolf Jakobsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet herunder forbrug, produktion og bæredygtighed. Faget beskæftiger sig med relationen mellem individ og samfund. 1.2 Formål Formålet med faget er, at udvikle elevernes viden, færdigheder og kompetencer så eleverne kvalificeres til at deltage aktivt og ansvarligt i et demokratisk samfund. På grundlag af konkret viden og konkrete færdigheder skal eleven ved anvendelse af samfundsfaglige metoder, udvikle kompetencer på følgende områder: politik, arbejdsmarkedet, økonomi, sociale- og kulturelle forhold, miljø, bæredygtighed og internationale forhold. Formålet med faget er yderligere, at eleven, også i praksis, forstår sig selv og hverdagslivet som en del af samfundet, hvor der, i et samfundsmæssigt perspektiv, sker gensidige påvirkninger. Eleverne skal udvikle kritisk sans, handlekompetencer og et personligt tilegnet værdigrundlag, der styrker deres forudsætninger for aktiv medvirken som medborgere i et demokratisk samfund. Undervisning i samfundsfag danner grundlag for videre uddannelse. Eleven tilegner sig evner til at anvende forskellige arbejdsformer, samarbejde, opsøge viden, samt forholde sig kommunikerende, ansvarligt og reflekterende til sin omverden. 1
2 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger og i overensstemmelse med de mål, der fremgår af elevens uddannelses- og forløbsplan. Undervisningen på introducerende niveau skal give eleven konkret og praktisk introduktion til faget og give eleven faglige forudsætninger for at indgå på et undervisningsniveau. På undervisningsniveauerne G, E, og D er målene, at eleven opnår følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden G - niveau E - niveau D - niveau Eleven har viden om: demokrati som politisk styreform den danske velfærdsmodel samfundsøkonomi herunder grundlæggende produktionsformer ressourcer og forbrug socialisering, sociale og aktuelle samfundsfaglige lokalt, nationalt og globalt grundlæggende undersøgelsesmetoder og fagets sprog mediers betydning for samfundsdebatten. Eleven har viden om: demokratiopfattelser, politisk deltagelse og processer politiske systemer, partier, magtformer og beslutningsprocesser typer af velfærdsmodeller samfundsfagsøkonomi, ressourceanvendelse og forbrug og miljø arbejdsmarkedet, arbejdsmiljø og den danske model socialisering herunder mønstre og processer væsentlige internationale og globale herunder elementer af EU-samarbejdet mediernes betydning for den politiske dagsorden og beslutninger samfundsfaglige undersøgelsesmetoder og sprog. Eleven har viden om: det politiske og økonomiske system, demokratiske processer og beslutninger i Danmark velfærdsmodeller og velfærdssamfundets forandringer arbejdsmarkedets organisering herunder den danske model socialisering herunder mønstre og processer internationale forholds betydning for Danmarks handlemuligheder om mediernes betydning for den politiske proces samfundsfaglige undersøgelsesmetoder og sprog. 2
3 Færdigheder Eleven har færdigheder i at: redegøre for hovedlinjerne i det danske demokratiske system beskrive sin rolle som forbruger og forklare den danske økonomi på et basalt niveau redegøre for socialiseringsprocesser og identitetsdannelse redegøre for sociale og kulturelle forskelle i Danmark foretage enkle informationssøgninger og undersøgelser om samfundsfaglige forhold. Eleven har færdigheder i at: formidle grundlæggende samfundsfaglig viden diskutere aktuelle politiske, samfundsfaglige og internationale diskutere velfærdsproblematikker redegøre for enkle mekanismer i samfundsøkonomien redegøre for socialiseringsprocesser og identitetsdannelse forstå årsagerne til sociale og kulturelle forskelle og deres betydning for forholdet mellem individ og samfund under vejledning, søge og udvælge nyheder og vurdere kilders troværdighed. Eleven har færdigheder i at: diskutere aktuelle politiske og samfundsfaglige forholde sig til det politiske system i Danmark indhente viden om samfundsfaglige forhold fra forskellige medier og forholde sig kritisk til disse redegøre for socialiseringsprocesser og identitetsdannelse forstå årsagerne til sociale og kulturelle forskelle og deres betydning for forholdet mellem individ og samfund diskutere eksempler på samfundsøkonomiske forhold, herunder sammenhængen mellem samfundets økonomi og internationale udvikling, på et grundlæggende niveau, forholde sig til udvikling i internationale forhold. Kompetencer Eleven har kompetencer til at kunne: arbejde med samfundsfaglige deltage i diskussioner om samfundsfaglige forhold forholde sig til samspillet mellem individ og samfund tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og forklare sin rolle som medborger i det danske samfund på et grundlæggende niveau forholde sig til sit eget forbrug og betydningen i forhold til miljø og bæredygtighed arbejde selvstændigt med og forklare enkle samfundsfaglige samarbejde og indgå i dialog om simple samfundsfaglige projekter og egne undersøgelser. Eleven har kompetencer til at kunne: identificere og arbejde med samfundsfaglige processer og diskutere udvalgte samfundsfaglige forholde sig til og diskutere samspillet mellem individ og samfund tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og forholde sig til sin rolle som aktiv medborger i det danske samfund anvende samfundsfagligt sprog, begreber og viden til at forklare samfundsfaglige forklare forbrug og betydningen i forhold til miljø og bæredygtighed forholde sig kritisk til medier og samfundsdebat udvælge og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder selvstændigt og i samarbejde med andre. Eleven har kompetencer til at kunne: identificere og udvælge relevante faglige aktiviteter ved arbejde med samfundsfaglige processer og deltage aktivt i diskussioner om udvalgte samfundsfaglige tage selvstændig stilling til samfundsfaglige forholde sig kritisk til og diskutere samspillet mellem individ og samfund tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og forholde sig kritisk til sin rolle som aktiv medborger i det danske samfund vurdere medier og deres formidling af nyheder kritisk samarbejde med andre omkring forskellige undersøgelsesmetoder og vurderinger af processer og resultater indsamle data og foretage kritisk analyse af resultaterne på et grundlæggende metodisk niveau. 3
4 2.2 Kernestof Kernestoffet udvælges med udgangspunkt i konkrete, som eleverne kender fra hverdagen og som kan behandles med fokus på fagets praksisdimension. 1/3 af undervisningen skal bestå af praksis, og det samfundsvidenskabelige stof, såvel kernestof som supplerende stof, skal I videst muligt omfang tage udgangspunkt i denne praksis. Kernestoffet kan desuden vægtes ud fra denne praksis. Kernestoffet omfatter: Introducerende niveau G-niveau E-niveau D-niveau Politik det politiske system i Danmark økonomi forhold mellem privat- og samfundsøkonomi velfærdssamfundet. Politik grundloven demokrati og menneskerettigheder ideologier det politiske system og de politiske partier magtens tredeling mediernes rolle som den fjerde statsmagt retsvæsen. Politik grundloven ideologier og det politiske system herunder de politiske partier mediernes politiske funktion internationaliseringen - herunder EU s betydning for dansk politik og økonomi. Politik grundloven ideologier og det politiske system og de enkelte partiers standpunkter mediernes politiske funktion internationaliseringen - herunder internationale organisationers betydning for dansk politik og økonomi interesseorganisationer. Økonomi den danske velfærdsmodel forbrug. Økonomi økonomiske kredsløbsmodeller velfærdsmodeller levevilkår markedsmekanismer: udbud og efterspørgsel. Økonomi økonomiske kredsløbsmodeller økonomisk politik velfærdsmodeller. Sociale og kulturelle forhold socialisering, identitet og sociale og kulturelle forskelle i Danmark. Sociale og kulturelle forhold socialiseringsmønstre herunder ulighed og dens konsekvenser sociale og kulturelle forskelle i Danmark. Sociale og kulturelle forhold socialiseringsmønstre herunder ulighed og dens konsekvenser sociale og kulturelle forskelle i Danmark. Social og kulturelle forhold socialiseringsmønstre herunder ulighed og dens konsekvenser sociale og kulturelle forskelle og forklaringsmodeller. Arbejdsmarkedet den danske model arbejdsmiljø arbejdsmarkedets organisationer. Arbejdsmarkedet den danske model arbejdsmiljø arbejdsmarkedets organisationer. Bæredygtighed Bæredygtighed Bæredygtighed Bæredygtighed miljøpolitik forbrug. miljøpolitik forbrug. globalisering og miljøproblemer bæredygtig udvikling og økonomisk vækst. 4
5 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide elevens faglige horisont i relation til den praksis, produktion eller praktik eleven arbejder med eller indgår i. 5
6 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisning i samfundsfag skal tilrettelægges praksisnær og anvendelsesorienteret i tematiske helheder, der udspringer af elevernes erfaringsverden og af de aktuelle samfundsfagsmæssige forhold. Undervisning i samfundsfag bør have udgangspunkt i aktuelle eksemplariske emner og, således, at der skabes en helhedsorienteret og praksisnær undervisning. De aktuelle emner og skal udvælges, så de kan fungere som eksempler for undervisningens elementære faglige begreber, teorier og sammenhænge samt fagets fundamentale metoder til at systematisere og generalisere. I denne sammenhæng skal der gives plads til innovative idéer og arbejdsformer. Undervisningen skal bygge på kommunikation og dialog. Eleverne skal, gennem egne fortællinger og erfaringer, inddrages i udvælgelse af samfundsfagsmæssige. Ved at arbejde narrativt med de hverdagsaktuelle emner og, får eleverne mulighed for at sætte ord på, og blive bevidste, om deres egen rolle som medborgere i samfundet. Der skal lægges vægt på, at den enkelte elev får mulighed for, på et fagligt grundlag, at debattere samfundsfaglige. De etiske og kommunikative aspekter skal altid overvejes i valg af de aktuelle emner og. Undervisningen følger i øvrigt de generelle didaktiske principper for FGU. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Arbejdsformen består af en vekslen mellem teori og praksis. Hensigten er ikke, at der skal gennemføres henholdsvis teoretisk og praktisk undervisning, men at praksis og teori i videst muligt omfang er integreret. Derfor skal undervisningen tilrettelægges afvekslende med praktiske arbejdsformer således, at der kan ske en kobling mellem elevernes hverdagsliv, produktionerne på værkstederne, uddannelses- og arbejdslivet samt samfundsfaglige områder. Undervisningen og arbejdsformerne skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og elevernes hverdag således, at eleverne får mulighed for at tilegne sig viden og anvende denne viden. Undervisningen skal fremme elevernes evne til at undersøge, dokumentere og formidle samt forholde sig ansvarligt og reflekterende til samfundsfaglige. På D-niveau skal eleverne introduceres til samfundsfagets skriftlige dimension. Det vil være hensigtsmæssigt at integrere den skriftlige dimension i elevernes faglige dokumentation med den tilhørende nødvendige progression. Den skriftlige dimension på D-niveau støtter eleverne til at anvende fagets teori og praksis i et nuanceret sprog. 3.3 It Anvendelse af it i samfundsfag bør understøtte viden, færdigheder, evner og kompetencer, der kræves for at blive kompetente borgere i videnssamfundet. I undervisningen bør læreren have særligt fokus på elevernes teknologiske mestring. Teknologisk mestring forstås som det at kunne anvende moderne teknologier og applikationer til informationssøgning, at 6
7 forholde sig til sociale medier og etik, digitale egenproduktioner (diagrammer, billede, video, præsentationer, online produktioner), dataopsamling samt undersøgelser og research. Anvendelse af it skal understøtte elevernes faglige progression og deltagelse i det faglige fællesskab. 3.4 Samspil med andre fag og faglige temaer Faget skal indgå i samspil med andre fag, hvor det er relevant. Al tværfagligt arbejde skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål. Der skal være fokus på, at eleverne tilegner sig gode læringsstrategier, som de kan overføre fra et fag til et andet. De meningsgivende helheder findes i relevant omfang i relation til andre fag som fx matematik, dansk og naturfag eller faglige temaer. 3.5 Sproglig opmærksomhed Mundtligt og skriftligt sprog indgår som en del af de faglige temaer. Undervisningen skal sikre elevernes sproglige udvikling i form af faglig læsning og skrivning. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleven introduceres både mundtligt og skriftligt til fagets metoder og begreber. Eleverne skal lære samfundsfagets centrale begreber at kende, med henblik på selv at kunne anvende dem i arbejdet med fagets områder. Derfor skal der i alle områder arbejdes med elevernes begrebsforståelse, hvilket kræver at eleverne bliver bevidste om de faglige begrebers sammenhæng med førfaglige begreber. Elevens opmærksomhed skal i forbindelse med faglig læsning rettes mod forskellige teksters særlige karakteristika og forskellige kommunikative formål. Det er væsentligt, at eleverne bliver fortrolige med sproget i samfundsfag, som det kommer til udtryk i skrift og tale, således at det kan knyttes an til kompetenceområderne. Der skal sættes fokus på den skriftlige dimension på D-niveau, hvilket vil gøre eleverne i stand til at studere videre på et højere niveau. 7
8 4. Evaluering/dokumentation 4.1 Løbende evaluering Formålet med den løbende evaluering af elevens deltagelse og læring samt af undervisningen er at sætte fokus på at motivere og styrke elevens oplevelse af at gøre fremskridt og mestre faget. Evalueringen skal omfatte: 1. Elevens læring og udvikling, herunder viden, færdigheder og kompetencer arbejdsindsats engagement og interesse for faget ansvar og selvstændighed i undervisningen Evalueringen skal ligeledes omfatte en dialog med eleven om uddannelses- og beskæftigelsesvalg set i relation til elevens udbytte af forløbet. Til at understøtte en dialog mellem eleven og læreren skal der være et værktøj, som synliggør elevens progression. Værktøjet tager afsæt i de mål, der gælder for faget. 2. Evaluering af undervisningen Undervisningens form og indhold evalueres løbende i forhold til den enkelte elev, ved vejledningssamtaler og i forhold til klassen/gruppen. Evalueringen skal foregå i dialog med eleverne og skal danne baggrund for eventuelle justeringer af undervisningens indhold og af undervisnings- og arbejdsformen. 4.2 Faglig dokumentation/afsluttende standpunktsbedømmelse Elevens niveaumæssige indplacering (introducerende niveau, G, E eller D-niveau) fremgår af elevens forløbsplan. Forløbsplanens angivelse af elevens niveau justeres i overensstemmelse med, at eleven opnår et højere niveau. På baggrund af forløbsplanen arbejder elever og lærere systematisk med dokumentation af elevens læring med henblik på at fastholde og synliggøre progression. Den faglige dokumentation anvendes i forbindelse med evaluering af elevens udvikling og læring, samt i forbindelse med standpunktsbedømmelse ved afslutning af et niveau. Eleven udarbejder løbende i uddannelsestiden produkter, som dokumenterer elevens arbejde med faget. Produkterne tager udgangspunkt i undervisningen og de faglige mål, og indeholder faglige emner og fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Læreren kommenterer produkterne, hvorefter eleven har mulighed for at kvalificere dem. Produktet kan bestå af projektrapporter, rapport med fotodokumentation, opgavebeskrivelse, notater eller andre praktiske eller digitale produkter. Produktet skal demonstrere viden om grundlæggende fagsprog, og redegøre for enkle faglige begreber og. Dokumentationen samles i en arbejdsportfolio. De nærmere krav og rammer for den faglige dokumentation fastsættes på institutionsniveau. 8
9 Der gives afsluttende standpunktsbedømmelse på det niveau (G, E eller D-niveau), der er afsluttet ifølge forløbsplanen, hvis ikke der afholdes prøve i faget. Elevens faglige dokumentation indgår som bedømmelsesgrundlag for standpunktsbedømmelsen. Endvidere bedømmes eleven på baggrund af sin præstation i undervisningen. Bedømmelseskriterierne ved standpunktsbedømmelse er de samme som ved prøven. Ved standpunktsbedømmelse anvendes 7-trinsskalaen. 4.3 Afsluttende prøve/prøveform På alle niveauer afholdes portfolioprøve. Niveau G På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Portfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med to forskellige emner og omfatte samfundsfaglige fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Læreren fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. Præsentationsportfolioen udarbejdes individuelt eller i grupper af højst tre eksaminander og fremsendes til censor forud for prøven. Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed per eksaminand - inklusiv votering. Prøven kan tilrettelægges som en gruppeprøve. Portfolioen danner udgangspunktet for den faglige dialog ved eksaminationen. Niveau E På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Portfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med to forskellige emner med tydelige samfundsfaglige og temaer fra hverdagslivet eller arbejdslivet. Læreren fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. Præsentationsportfolioen udarbejdes individuelt eller i grupper af højst tre eksaminander og fremsendes til censor forud for prøven. Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed per eksaminand - inklusiv votering. Prøven kan tilrettelægges som en gruppeprøve. Portfolioen danner udgangspunktet for den faglige dialog ved eksaminationen. Niveau D På baggrund af sin arbejdsportfolio udarbejder eksaminanden en præsentationsportfolio. Portfolioen skal indeholde dokumentation for eksaminandens arbejde med to forskellige emner med mere komplekse faglige og perspektiveringer til samfundsfaglige eller erhvervsfaglige temaer. Læreren fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Læreren skal godkende præsentationsportfolioen som eksaminationsgrundlag. Præsentationsportfolien udarbejdes individuelt eller i grupper af højst tre eksaminander og fremsendes til censor forud for prøven. Der afholdes en mundtlig prøve á 30 minutters varighed per eksaminand - inklusiv votering. Prøven kan tilrettelægges som en gruppeprøve. Portfolioen danner udgangspunktet for den faglige dialog ved eksaminationen. 9
10 4.3.1 Eksaminationsgrundlag Niveau G, E og D Eksaminandens præsentationsportfolio udgør eksaminationsgrundlaget. Eksaminationen starter med eksaminandens fremlæggelse af sin præsentationsportfolio Bedømmelsesgrundlag Niveau G, E og D Bedømmelsesgrundlaget er eksaminandens mundtlige præstation og eksaminandens præsentationsportfolio Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminanden opfylder de faglige mål. Ved bedømmelsen lægges især vægt på, at eksaminanden kan: G-niveau E-niveau D-niveau demonstrere relevant brug af faglige begreber udtrykke sig i et korrekt fagligt sprog diskutere og udtrykke sig klart og præcist i et korrekt fagligt indgå i dialog om de faglige redegøre for enkle sprog fra hverdagslivet eller arbejdslivet samfundsfaglige begreber og modeller vise forståelse for og anvende samfundsfaglige begreber og tage stilling til relevante faglige tage stilling til relevante, modeller fra hverdagslivet eller arbejdslivet aktuelle og faglige fra demonstrere overblik og faglige sammenhænge inddrage erhvervsmæssige og hverdagslivet eller arbejdslivet forholde sig kritisk til samfundsfaglige forhold i præsentationen. inddrage erhvervsmæssige og samfundsfaglige forhold i præsentationen. samfundsmæssige på et fagligt grundlag perspektivere faget i forhold til erhvervsfaglige og samfundsfaglige forhold. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation og præsentationsportfolioen, dog med vægt på den mundtlige præstation. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. 10
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereLæreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereFagbilag Service og transport
Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes
Læs mereFagbilag Handel og kundeservice
Fagbilag Handel og kundeservice 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til kontor, handel og kundeservice. Der arbejdes med et
Læs mereLæreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Matematik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I FGU-matematik arbejdes med praktiske og anvendelsesorienterede emner fra hverdagslivet, erhvervslivet og samfundslivet gennem modellering og problembehandling.
Læs mereFagbilag Musisk og kunstnerisk produktion
Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,
Læs mereFagbilag Kommunikation og medier
Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereI faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.
Læreplan PASE 1. Identitet og formål 1.1 Identitet PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)handler om privatøkonomi og læren om at kunne indgå, kollegialt og professionelt,
Læs mereFagbilag Motor og mekanik
Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereLæreplan Dansk som andetsprog
Læreplan Dansk som andetsprog 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds- videns- og kulturfag. Centralt i faget står udvikling af receptive, produktive, kommunikative og
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereFagbilag Turisme, kultur og fritid
Fagbilag Turisme, kultur og fritid 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til event, oplevelse, entreprenørskab, kunst og kultur.
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereFGU Prøvevejledning for samfundsfag
FGU Prøvevejledning for samfundsfag Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...
Læs mere1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m.
Fagbilag Industri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Der arbejdes med
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereFagbilag Byg, bolig og anlæg
Fagbilag Byg, bolig og anlæg 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der
Læs mereFagbilag Mad og Ernæring
Fagbilag Mad og Ernæring 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Mad og Ernæring omfatter elementer fra beskæftigelsesområder inden for fødevarer og ernæring. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i autentiske
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereByg, bolig og anlæg - Fagbilag
Byg, bolig og anlæg - Fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereFGU. Prøvevejledning for dansk
FGU Prøvevejledning for dansk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereKlare MÅL. Dansk F/E
Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereTillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX
Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereBiologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereKlare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereEventkoordinatoruddannelse med specialer
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mere