DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 133. BIND 4. HÆFTE. COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉBIE TOME 133 4me LIVRAISON BØRNESKOLEN

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER. RÆKKE 33. BIND. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES me SÉBIE TOME 33 me LIVRAISON BØRNESKOLEN I AARENE 9 9 LES ÉCOLES PRIMAIRES EN 9-9 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPAHTEMBNT DE STATISTIQUE Socialministeriets bibliotek KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 98

2 Tidligere udsendte Publikationer vedr. Børneskolen. Publieations antérieures relatives å Vinstruction pumique. A. Vedrørende Folkeskolen. École primaire populaire. 857): Statistiske Meddelelser,. Eække, 5. Bind, III. 87: Statistiske Meddelelser,. Række, 9. Bind, V. 90 og 05: Statistiske Meddelelser.. Række, 7. Bind. 90: Statistiske Meddelelser,. Række, 9. Bind, IV. 907: Statistiske Meddelelser,. Række, 33. Bind, II. 908: Statistiske Meddelelser,. Række, 35. Bind, IV. 909: Statistiske Meddelelser,. Række, 38. Bind, I. 90) Statistiske Meddelelser,. Række,. Bind, II. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 3. Bind, I. B. Vedrørende Eksamensskolerne alene. Éeoles å examen. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 3. Bind, II. C. Vedrørende hele Børneskolen. Uensemble des écoles primaires. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 7. Bind, I. 93: Statistiske Meddelelser,. Række, 7. Bind, III. 9: Statistiske Meddelelser,. Række. 5. Bind, III. 95: Statistiske Meddelelsei,. Række, 5. Bind. III. 9: Statistiske Meddelelser,. Række, 58. Bind, II. 9^: Statistiske Meddelelser,. Række, 70. Bind, III. 9/: Statistiske Meddelelser,. Række, 8. Bind, V. 97/3: Statistiske Meddelelser,. Række, 9. Bind, I. 93/35: Statistiske Meddelelser,. Række, 08. Bind, III. 937/: Statistiske Meddelelser,. Række, 9. Bind, III. ^) Kun Landkommunerne. ) Først fra og med dette Aar omfatter Statistikken ogsaa København.

3 Forord. Avant-propos. Grundlaget for nærværende Hæfte danner de for de enkelte Skoler indsendte Beretninger, for Folkeskolernes Vedkommende til Undervisningsministeriet og for Eksamensskolerne direkte fra hver enkelt Skole til Det statistiske Departement. For Folkeskolernes Vedkommende ændredes Beretningernes Form fra og med Aaret 93, hvilket har bevirket, at der for nogle Omraader kan gives fyldigere Oplysninger end tidligere, medens der for andre Omraader ikke kan foretages SammenUgning med Femaar, der er opgjort før 93. Til og med Aaret 9 blev udgivet et aarligt Hæfte af Statistiske Meddelelser vedrørende Børneskolen, men dette finder herefter kun Sted hvert femte Aar, saaledes at nærværende Hæfte omhandler Aaret 9, idet Oplysningerne gælder Forholdene ved Udgangen af Aaret, og kun i Tekstafdelingen gives nogle af Hovedtallene for de mellemliggende Aar. løvrigt henvises til Statistisk Aarbog og til de aarlige Oplysninger i Statistiske Efterretninger. Det statistiske Departement i September 98. EINAR COHN. H. N. Skade.

4 Indholdsfortegnelse. Tahle des matiéres. Tabelafdeling. Tableaux. Børneskolen i Aaret 9. Les écoles primaires en 9. ^^^^ Tabel I. De skolepligtige Børn les enfants soumis å Venseignementvm ouigatoire. A. Byerne villes * B. Landkommunerne communes rurales 9 Tabel IL Almindelig Oversigt vedrørende Børneskolen aper^u général 0 Tabel IIL Kommuneskolerne i Byerne écoles commun. des villes. A. De enkelte Byer chaque ville traitée å part B. Lærerne les instituteurs C. Klasserne classes D. Skoledage, Skoleforsømmelser og Bøder jours par an, absences et amendes Tabel IV. Kommuneskolerne paa Landet écoles commun. rurales. A. De enkelte Amtsraadskredse les districts ruraux par départements.. 8 B. Lærerne les instituteurs 9 C. Klasserne ciasses 0 D. Skoledage, Skoleforsømmelser og Bøder jours par an, absences et amendes Tabel V. De private Skoler med Eksamensret les écoles privées avec examen Tabel VI. De private Skoler uden Eksamensret les écoles privées sans examen. A. De enkelte Byer og Amtsraadskredse chaque ville et chaque district rural par départements B. Lærerne les instituteurs 8 C. Klasserne classes 8 Tabel VIL Tillæg om de eksamensberettigede Skoler ment relatif aux écoles avec examen. A. Almindelig Oversigt apergu général 30 B. Elever paa de forskellige Klassetrin éléves sur les différents classes.. 3 C. Lærerne les instituteurs 3 D. Eksamensresultater résultats des examens 3 E. Klassernes Rumfang ciasses par metres cubes 38

5 Tekstafdeling, Olservations page A. Samtlige Skoler toutes les écoles.. De skolepkgtige Børn enfants soumis å Venseignement oiligatoire De skolesøgende Børn éléves 3. Skolerne écoles 5. Lærerne instituteurs. Klasserne crosses 5. Undervisningstiden jours et durée de Venseignement 0 7. Undervisningsfagene branches Venseignement 3 8. Skoleforsømmelserne absences 9. Skolestuerne salles d^école 7 B. Eksamensskolerne écoles å examen.. Skolerne écoles 8. Eleverne éléves Lærerne instituteurs 83

6 IV Tabel I. De skolepligtige Bøm i 9. A. Byerne. Tableau I. Les enfants soumis å Venseignement obligatoire en 9. Å. Villes. les Kommunens skolepligtige Børn enfants de la commune soumis å Vensignement c Migatoire Underviste i fréquentant nd af do.l. bles) Nemlig dont -S'S a \A ^ g ^ i g ndre Kommun erfosécoles d't communes statsskoler écoles d'état Privatskoler écoles privées mille Hjemmet niits dans la fo q HoTedstaden w * CC la capitale imeldte iscrits Endnu ikke iq( pas encore ir. paa Gru ssvaghe (incapai Undervisning ] Sygdom, Aand enseignetneru i I alt total Drenge gargoris København Frederiksberg Gentofte Hovedstaden tiis. la Piger filles Provinsbyeme ^) les villes de province Aarhus Odense Esbjærg Randers Horsens Kolding Vejle Roskilde Fredericia Svendborg Silkeborg Viborg Provinsbyer o Indbyggere tiis total des villes de province d'aurdessus de hab. Helsingør Slagelse Haderslev D Frederikshavn Nykøbing F Nakskov Næstved Sønderborg Holbæk *) Ordnede efter Folketallet den 5. Juni 95.

7 IV Tabel I (fortsat). De skolepligtige Børn i 9. A. Byerne. Tableau I (suue). Kommunens skolepligtige Børn Underviste i Nemlig Hjemsteds-Kommunens Skoler Andre Kommuners Skoler statsskoler Privatskoler Hjemmet Endnu ikke indmeldte Uden Undervisning Gr. af vedv. Sygdc Aandssvaghed o. I alt Drenge Piger Hjørring Holstebro Skive Aabenraa Eønne Korsør Provinsbyer med Indb.tils... total des viues de provinee de hab. Køge Vordingborg Nyborg Thisted HiUerød Nykøbing M Nørresundby Varde Middelfart Kalundborg Ringsted Hobro Brønderslev Grenaa Tønder Ribe Struer Skagen Lemvig Provinsbyer med Indb. tiis. tota! des villes de provinee de hob. Assens Faaborg Maribo Nykøbing S Ringkøbing )>

8 IV Tabel I (fortsat). De skolepligtige Børn i 9. A. Byerne. Tableau I (suiu). Kommunens skolepligtige Børn Underviste i Nemlig Ml S 3 BS o M Maj li as a M I alt Drenge Rudkøbing Skanderborg Kerteminde Frederikssund Rødby Løgstør Sorø Sæby Neksø Bogense Frederiksværk Skælskør Stege Sakskøbing Allinge-Sandvig Nibe Store Heddinge Stubbekøbing Æbeltoft Marstal Hdpl Løgumkloster Flække. Nysted Aakirkeby Hasle Præstø Augustenborg Flække. Ærøskøbing Mariager Højer Flække Svaneke Nordborg Flække... Christiansfeld Flække. Provinsbyer under Indb. tiis... total des villes de province d'au-dessous de 000 hob Samtl. Provinsbyer total des villes de province

9 9 IV Tabel I (fortsat). De skolepligtige Børn i 9. B. Landkommunerne. Tableau I (suite). Les enfants soumis å Venseignement obligatoire. B. Comm. Landkommunerne les comm. rurales IC Hjemsteds-Kommune Skoler les écoles de commune d'attaehe Kommunens skolepligtige Børn les enfants de la commune soumis å Venseignement Underviste i fréquentant Andre Kommunerf Skoler les écoles d'autres communes statsskoler écoles d'état Privatskoler écoles privées Hjemmet instruits dans la fam Endnu ikke indmi pas encore inscr o sit. Uden Undervisning p. ( af vedv. Sygdom, Aa svaghed o.. sans enst ment, (incapables) I alt total rurales. obligatoire Nemlig dont Drenge garqons Københavns Amtsrkr, Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholms > Maribo Svendborg Odense Assens Øerne les ties Piger filles Vejle Amtsrkr Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Jylland Jutland Samtl. Landkomm. total des comm. rur Hele Landet (By og Land) le Danemark

10 IV 0 Statsskoler écoles d'etat ovedstaden rovinsbyerne andkommunerne Hele Landet... Somm. Skoler écoles comm. Hovedstaden Folkeskoler écoles prim olkesk. m. Mell.- og Realklas..^c. prim. avec cl. moy. VLéll.- og Realskoler écol. moyennes et réales jymnasieskoler lycées Tiis. total... Provinsbyerne Folkeskoler o. m. Mell.- og Realkl... iell." og Realskoler jymnasieskoler Tiis... Landkommunerne olkeskoler o. m. Mell.- og Realkl... SÆell.- og Realskoler rymnasieskoler Tiis... Hele Landet Folkeskoler io. m. Mell.- og Realkl... Mell.- og Realskoler Grymnasieskoler Tiis... Private Skoler écoles privées Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Hele Landet. Samtlige Skoler total Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Antal Skoler nom- bre d'écoles 0 under 7 ans i 7 ans skolepligtig Alder Antal Elever éléves total Tabel II. Almindelig Oyersigt AperQu Drenge gargons over plus de ans Til sammen nemlig dont Piger fiues klasser classes élémentaires Af Eleverne classes préparatoires 0 35 Eksamensfri Mellem Mellemklasser Realklassen classe réale Uoverensstemmelsen mellem Antallet af Børn i Eksamensklasser her og i Tabel VII skyldes de kommunale Skoler, I Tabel VII (ligesom de private Skoler) først medtages, naar de har faaet Eksamensret.

11 IV vedrørende Børneskolen i général. 9. søgte^) dont Antal Klassser classes Kl. spr. langms classiques Gymnasieklasser classes de lyeée Ny spr. langues modernes Mat.- Naturv. rmth. et scienc. natur. TUsammen total I alt Eksamensklasser classes de sortie, total Antal Lærerinder Lærere instituteurs institutrices I alt total Efter Elevernes Antal classes d'aprés le nombre des éléves ) )> å der i Tabel II (jfr. Tabel III og IV) opføres som Eksamensskoler, naar de selv opgiver at have Bksamenssklasser, medens d

12 IV Tabel III. Kommuneskolerne i Byerne i 9. Tableau III. Écoles communales des villes en 9. A. De enkelte Byer. Chaque ville traitée å fart. Antal Elever éléves Antal nornbre skolepligtig Alder total Drenge garrons Piger filles ^ 'i under i over M o *S 7 7 plus de nemlig') do rd ol 'S M l ans ans Læ- Læ ans rer I alt i Folke i eksa i Eksa inder skoleklasser en das mens- fri MU.- klasser dasses mensklasser en dasses de institutrices Hovedstaden prim. élementaires sortie la capitale København Frederiksberg Gentofte Hovedstaden tiis. la capitale Provinsbyerne ^) les villes de province Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Horsens Kolding Vejle Roskilde Fredericia Svendborg Silkeborg * Viborg Provinsbyer over 0000 Indb. tiis total des villes de province d'au-dessus de 0 OOOhab. Helsingør Slagelse Haderslev Frederikshavn Herning Nykøbing F Nakskov Næstved Sønderborg Holbæk Jfr. Note tu Tabel II. ') Ordnede efter Folketallet d. 5. Juni 95. stituteurs el < i

13 3 IV Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i 9. Tableau III (suite). A. (fortsat). De enkelte Byer. M Antal Elever Antal O M 0 ^ntal under i over nemlig*) Læi eksa Lærere I alt i Folkemensfri Mll.- mensinder {Eksarer skolepligtig Alder Drenge Piger skole klasser klasser klasser <; 05 Kla!.ntal Hjørring Holstebro Skive Aabenraa Rønne Korsør Provinsbyer med Indb. tiis total des villes de province de hob. Køge Vordingborg Nyborg Thisted Hillerød Nørresundby Varde Middelfart Kalundborg Ringsted Hobro Brønderslev Grenaa Tønder Ribe Struer Skagen Lemvig Provinsbyer med Indb. tiis total des villes de province de hab. Assens Faaborg Maribo Nykøbing S Ringkøbing ' ') Jfr. Note til Tabel II.

14 IV Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i 9. Tableau III (suiu). A. (fortsat). De enkelte Byer. Antal Skoler under i over skolepligtig Alder Antal Elever I alt Drenge Piger nemlig') i Folkeskoleklasser i eksamensfri MU.- klasser i Eksamensklasser Antal Lærere Lærerinder Antal Klasser Skanderborg Kerteminde Frederikssund Rødby i> Løgstør Sorø Sæby Neksø Bogense Frederiksværk Skælskør Stege Sakskøbing Allinge-Sandvig Nibe Store Heddinge Stubbekøbing Æbeltoft Marstal Hdpl Løgumkloster FL Nysted Aakirkeby S 3 7 Hasle Augustenborg FL Ærøskøbing Mariager Højer Fl Nordborg Fl Christiansfeld Fl Provinsbyer under 000 Indb,, total des villes de provinee d'au-dessousde 5000 hab. Samtlige Byer. total des villes SmtL Provinsb tottu des villes de provinee ) Jfr, Note tu Tabel II

15 Lærere instituteurs Skoleledere, Førstel inspecteurs Andre fastans. Lærere instituteurs fixes Timelær. payés å lec. Vikarer suppl I alt total... Alder dge 9 Aar ans Aar og derover. Uddannelse instruct. Seminarie-Eksam. école normale Deraf tillige anden Eks. dont aussi avtres exam. Skole-Embeds- Eksam. doet. es lett. Anden Eksam. autre exam Ingen Eksam. sans. Lærerinder institutrices Skoleledere, Førstel. inspectrices Andre fastans. Lærerinder inst. fixes Timelærerinder payées å legon... Vikarer suppl I alt total... Alder åge. 9 Aar Aar og derover. Uddannelse instruct. Seminarie-Eksam. école normale Deraf tiu^e anden Eks. dont aussi autres exam. Skole-Embeds- Eksam. doet. es lett. Forskole-Eksam. petité ecol. normale Anden Eksam. autre exam Ingen Eksam. saws. 5 IV Tabel III (fortsat). Kommuneskolerne i Byerne i 9. København xn M "C S) Tableau III (suite). B. Lærerne les institvteurs. «-( O O d ^ æ.s J." Ti w B S-«o-«o s (N i Pnf Prov.m Ib. via. de prov. de h. J -S c o O = o 7 s >- p-i i ndb. 000 h. H-i O"«? o Samtl. Provinsbyer total des villes de province O) S-S nemlig dont OB.? s~ å> u <a "3 "i "i ^ o S >. O i 8 3! )>

16 IV Tabel III (fortsat). Kommune- TaUeau C. Klassesystem, Klassernes ugentlige Timetal og Rumfang i m^ pr. Elev. København Frederiksberg Gentofte Tilsammen Hovedstaden la capitale Provinsbyer over Indb. vill. de prov. d'au-dessus de håb Provinsbyer med Indb. vill. de prov. de hab Provinsbyer med Indb. vill. de prov. de hab Provinsbyer under 000 Indb. vill. de prov. d^au-dessous de hab Samtlige Provinsbyer total des villes de prov. Samtlige Byer total des villes... Nemlig dont: Folkeskoler écoles primaires F.sk. m. MelL- og R.kl. éc. prim. av. cl. réales MelL- og Realskoler écoles réales Gymnasieskoler lycées D. Aarligt Antal Klasserne fordelt efter Klassesystem échelle des elasses I alt total Skoledage, Skoleforsømmelser og Bøder. III Antal Skoler efter planmæss. aarlige Antal Skoledage nombre d'éeoles suivant le nombre régulier de jours de dasse par an o «g ga o over plus ( I alt total Det planmæssige le nombre régl. de overskredet af Antal Skoler écoles dépassé sml. Antal Dage iours København.. Frederiksberg. Gentofte Tilsammen Hovedstaden la ca Provinsbyer over Indb. vill. de prov. d'au-dessus de hab Provinsbyer med Indb. vill. de prov. de hab Provinsbyer med Indb. vill. de prov. de hal Provinsbyer under Indb. vill. de prov. d'au-dessous de hab Samtlige Provinsbyer total des villes de prov Samtlige Byer total des Nemlig^) dont: Folkeskoler écoles primaires F.sk. m. MelL- og R.kl. éc. prim. av. cl. réales ] Mell.- og Realskoler écoles réales Gymnasieskoler lycées ) Oplysninger om ikendte Bøder kan ikke deles efter Skoleart.

17 skolerne i Byerne i 9. (suite). 7 IV Échélle des classes, nombre des legms et nomhre des dasses d'afrés le volume en metres cubes par éléve. Klasserne fordelt efter ugentlig Timetal dasses par leqons Antal Klasser efter Skolestuernes Rumf. i m^ pr. Elev nombre de dasses d'aprés le volume en métres cubes par éléve I alt I alt total r uang. total 'l )> Jours de classe par an, absences et amendes. Ant. Skoledage er jours de dasse Forsømte Skoledage absences Ikendte Bøder amendes ikke naaet n. af Antal Skoler écoles 8 ' 3 atteint sml. Antal Dage jours 59 5 Ved Sygdom maladie Af anden Uden lovlovl. Grund lig Grund autre raison sans raison admissible admissible I alt total For forsømte Dage absences 78 I alt total Kr udredede payées Kr heraf dont eftergivne remises Kr. 307 ikke indgaaet non payées Kr statistiske Meddelelser.. Række. 33.

18 districts ruraux par départements IV 8 Tabel ly. Kommuneskolerne paa Landet i 9. Tableau IV. JEcoles communales rurales en 9. A. De enkelte Amtsraadskredse. les districts ruraux far departements. Antal Skoler Antal Elever éléves Antal nbr.d.écol. nombre Amtsraads- kreds over under i plus -7 ans 7- ans de nemlig«) dont ans u g 8 -o-s Il TUs. i i Eks. i Eks. s Sl 3 0 PH. totcil Folke fri klas M S 8 0 "o Drenge Piger skole Mell.- ser Hits 8 skolepligtig Alder garcons filles klasser klass. en classeséle- de (Hasse 0 en clas- ses.prim. ment. sortie Skole] lires [mind koles koler København Roskilde Frederiksb Holbæk Præstø Bornholm Maribo Svendborg Odense Assens Øerne les iles Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Jylland Jutland Samtlige.) Landkomm total des eommunes rurales ') Knyttede til andre Skoler. Jfr. Note til Tabel II. ) Heraf Bi- og Vinterskoler, (nemlig i Maribo Amt, i Assens Amt, i Aalborg Amt, i Hjørring Amt, i Bingkøbing Amt, 3 i Kibe Amt og i Tønder Amt).

19 9 IV Tabel IV (fortsat). Koinmuneskoleme paa Landet i 9. Tableau IV (suite). B. Lærerne. Les instituteurs. Lærere instituteurs Lærerinder institutrices P Si II I alt total l i Landsdele parties du pays Sjælland Bornholm Lolland-Falster Fyn Det østl. Jylland Det nordl. Jylland Det vestl. Jylland Det sydl. Jylland Øerne.. Jylland. Hele Landet ') 08') 57') *) ') ') 9') Alder åge Aar ans Aar og derover... Uangivet inconnu Tilsammen total Uddannelse instruction Seminarie-Eksamen école normale Deraf tillige anden Eksamen dont auss. autre examen Forskole-Eksamen petite école normale.. Anden Eksamen autre examen Ingen Eksamen sans examen Uangivet inconnue Tilsammen total ') Heraf 39 Vikarer. Desuden Vikarer ikke medregnet, da den faste Lærer er det, samt 7 vakante Embeder. ') Heraf 3 Vikarer, Aspirant, Omgangslærer, desuden vakante Embeder. ") Heraf Vikarer og Hjælpelærer, desuden 8 vakante Embeder. *) Heraf Vinterlærere, 5 Lærere ved Forskoler, Vikarer, 73 Timelærere, 9 Aspiranter, desuden Vikar ikke medregnet, da den faste Lærer er det. ') Nemlig Førstelærerinder og 8 Enelærerinder. ) Heraf 8 Vikarer og Aspirant, desuden 3 vakante Embeder. ') Heraf Omgangslærerinder, 37 Vikarer og Aspiranter, desuden vakante Embeder. ') Heraf 3 Pogelærerinder, 9 Biskolelærerinder, 8 Vikarer, 8 Timelærerinder og 3 Aspiranter. *

20 IV 0 Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i 9. Tableau IV (suite). C. Klassesystem, det ugentlige Timetal og Rumfang i m^ pr. Elev. Échélle des classes, nombre des legons et le volume en métres cubes par éléve. SS PI Klasserne fordelt efter Klassesystem échélle des classes ni Pi S3 fe I n KlasseSystem Tilsammen total Klasserne fordelt efter det ugentlige Timetal nombre des legons 8 Timer ^ _3 37 Tilsammen total... Klasserne fordelt efter Skolestuernes Rumfang i m«pr. Elev nornbre des class. d'aprés le vol. en metres cubes par éléve 3 m Uangiven inconnu Tilsammen total

21 IV Tabel IV (fortsat). Kommuneskolerne paa Landet i 9. Tableau IV (miu). D. Det aarlige Antal Skoledage, Forsømmelser og Bøder. Jours de classe par an, absences et amendes. Antal Skoler efter planmæssige aarlige Antal Skoledage éeol. mir), le nhr. régl. de jours de dasse p. an under 7 5 Tilsammen total... Antal Klasser efter planmæssige aarlige Antal Skoledage cl. suiv. le nombre régl. de jours de classe p. an under Tilsammen total... Antal Undervisningsdage over det planmæssige jours de classe en su^ Antal Undervisningsdage under det planmæssige jours de dass. en moins a es g g T3 Pia Forsømte Skoledage (000 Dage) absences Ved Sygdom maladie af anden lovlig Grund.. aut. raisons admissibles uden lovlig Grund sans rais. admiss. Tilsammen total... For Forsømmelser uden lovlig Grund ikendtes Bøde absence Ulég. frappée d'amende for forsømte Dage absences Ikendte Bøder amsndes udredede payées eftergivne remises ikke indgaaede pas ene. perques Tilsammen total..., 0,,7 78,7 3 Kr ,5,0,3 30,8 Kr. 8,0 39, 37, 8, 330,9 8,8,,7 0,7 0,3 9,,9 50 Kr ,3 87 Kr ,0 305 Kr , Kr ,5 9 Kr , 7,0 7 Kr ,7 90,5 73, 8000 Kr ,3 39,8 0, 78,3 9, 73,9 3, 87,0 7,0 083,,3 87 Kr ,0 583,3 83, 95,7 987 Kr

22 IV Tabel V. De private Skoler Tableau V. Les écoles privées HoTedstaden la capitale Ih Antal Elever éléves Af Eleverne S-«under i over nemlig 7 7 TU- dont Under Mellem Real -.3 ro ans ans am sam- klasser klasser klasser skolepligtig Alder men total Drenge garfons Piger fiues classbs (Hasses pri- préparatoiremaires dasses réales København Frederiksberg Tilsammen Hovedstaden la Provinsbyerne 0 villes de province Aarhus Odense Aalborg Randers Horsens Kolding Vejle Roskilde Silkeborg Viborg Tiis. Provinsbyer over In db. villes de prov. au-dessus de hob Frederikshavn Nykøbing F Nakskov Holbæk Hjørring Tiis. Provinsb. m Indb. villes de prov. de hab Hillerød Kalundborg Tiis. Provinsb. m Indb. villes de prov. de hab ) Ordnede efter FolketaUet d. 5. Juni

23 3 IV med Eksamensret i 9. avec emmen en 9. søgte dont Gymnasieklasser lycée klspr. lai classiqt ^ «s s ^ a ny-spr. / moden mat. nat. etsciencei Tilsami total Antal nombre as,g Si S inder irices Lærer: institu Antal Klasser classes I alt Eks.- klasser classes de sortie, total I alt Klas ser dasses, total \ i jciicer ugeniiige rimetai d'aprés les le^ons par semaine I m 3 3 to Antal Elever med Fri-l plads, hel eller delvis ayant bourse entiére OU partielle Antal Fripladser! omregnet :til hele] piaces \ffratuu. réduit. en pi. ent Tilskud fra subv. de staten l'état Kr Kommunen communes Kr * * *

24 IV Tabel V (fortsat). De private Skoler Tableau V (suite.) Les écoles privée Antal Elever o M ca under i over nemiig "S Til Under Mellem Real = sammen klasser klasser klasser skolepligtig Alder Drenge Piger Frederikssund Sorø Nexø Saxkøbing Tiis. Provinsbyer under 000 Indb. villes de prov. audessous de hob Samtlige Provinsbyer total des villes de prov L andkommuneme comm. rurales Københavns Amtsraadskreds Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Maribo Svendborg Odense Assens Øerne les iles Vejle Amtsraadskreds Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Sønderborg Tønder Jylland Jutland... Samtlige Landkommuner total des comm. rurales Hele Landet le Danemark

25 5 IV med Eksamensret i 9. avec examen en 9. Gymnasieklasser j I alt Eks.- klasser Antal u os Hl IS d M S I alt Klasser Antal Klasser Efter ugentlige Timetal Antal Elever!med Friplads, hel eller delvis Antal Fri pladserj omregnet Itil helel Tilskud fra Staten Kommunen Kr Kr '

26 IV Tabel VI. De private Skoler uden Eksamensret i 9. Tableau VI. Les écoles privées sans examen en 9. A. De enkelte Byer og Amtsraadskredse. Chaque ville et chaque district rural par departements traité å part. Antal Skoler nombre des écoles Almindelige Skoler éeoles ordinaires Forskoler éeoles préparat. o cs m a a a S under 7 ans 7 ans skolepligtig Alder over U ans Antal Elever nombra des éleves I alt total! j \ KG S S O. nemlig dont eo <S. U 0 bo i alm. Skoler écoles ordinaires i Forskoler écoles préparatoires Antal nombre Hovedstaden (S København Frederiksberg ^) j Gentofte Tiis. Hovedstaden Provinsbyerne^) Aarhus i Odense , Aalborg 3, Esbjerg Randers Horsens Kolding Vejle Roskilde Fredericia 5 3 3li 5 Silkeborg Viborg Tiis. Provinsbyer over Indb.' Helsingør 9 5 Haderslev Frederikshavn 8 7 Herning Nykøbing F , 0 Nakskov 3 30' 5 5 Næstved 5 7 9! Sønderborg 7 8 3' 7 3 Korsør l Tiis. Provinsbyer m Indb > Middelfart i 7 3 Ringsted Tønder Ribe 7 i Tiis. Provinsbyer m Indb *) Ordnede efter Folketallet den 5. Juni 95, ') Heraf videregaaende Skoler (Skoler med Eksamensklasser men uden Eksamensret) med Elever (3 Drenge, 8 Piger), 8 Lærere, 7 Lærerinder og 3 Klasser. s c. s u i Hl Lærerinder institutrices Antal Klasser classes

27 7 IV Tabel VI (fortsat). De private Skoler uden Eksamensret i 9. Tableau VI (suite). A. (fortsat). De enkelte Byer og Amtsraadskredse. Antal Skoler Antal Elever Antal Almindelige Skoler Forskoler Tilsammen under j i over skolepligtig Alder I alt Drenge Piger nemlig i alm. Skoler i Forskoler Lærere Lærerinder Antal Klass Maribo Kerteminde Aakirkeby 9 7 Ærøskøbing Tiis. Provinsbyer under 000 Indb. 7 d 7 7 Samtl. Provinsbyer Landkommunerne Københ. Amtsrkr Roskilde Frederiksborg Holbæk Sorø Præstø Bornholms Maribo Svendborg Odense Assens Øerne Vejle Amtsrkr Skanderborg Aarhus Eanders Aalborg Hjørring Thisted Viborg Ringkøbing Ribe Haderslev 8 8 Aabenraa Sønderborg Tønder Jylland Samtlige Land* kommuner Hele Landet... 5?) ) Heraf videregaaende Skoler med Elever (3 Drenge, 58 Piger), 8 Lærere, 7 Lærerinder og 3 Klasser.

28 IV 8 Tabel VI (fortsat). De private Tableau VI B. Lærerne i o Besty to (S Enelær Andre Lærere m. et ugentl. Timetal inst. ordin. le- (ons par sem. T-l Indtil Cl CO > S 5 o. d( total Lærere instituteurs n a <i * Samtlige Lærere tous les instituteurs Alder dge < < u > «9 o > o! S o-« M) o Uangi M g Semtn.- éeole tu Uddannelse instruction Eks. amen Anden autre ex i i i l i Ingen sans ei Uangi irusom Hovedstaden la capitale Provinsbyerne les villes de prov Landkomm. les comm. rurales Tilsammen total ^) 97=) 0 Nemlig dont: Videreg, Skoler écoles supp Alm. Skoler écoles ordinaires Forskoler écoles prépar ') Heraf 78 tillige anden Eksamen. >) Heraf 7 cand. theol. og tillige anden Eksamen. ) Heraf 5 Tabel VI (fortsat). De private Tableau VI C. Klassesystemet, Klassernes ugentlige C. Échélle des classes, nombre de legons et nombre de Klasserne fordelt efter Klassesystem classes d'aprés Véehelle des classes Klasserne fordelt classes par I alt 00 <* total i i <M IN i Hovedstaden la capitale Provinsbyerne les villes de prov Landkomm. les comm. rurales Tilsammen total Nemlig dont: Videreg. Skoler écoles supp. Alm. Skoler écoles ordinaires Forskoler écoles prépar

29 9 IV Skoler uden Eksamensret i 9. (mite). Les instituteurs. Lærerinder institutriees irinder trices Bestyre inspee CC. w Andre Lærerinder med et ugentlig Timetal inst. ordin. leqons p. sem. Ol TH a I th > o O d - li u ei < T bl as 05 IN i im Samtlige Lærerinder toutes i es institutriees Alder åge < M n es < : 0 Aar og derover > S Semin.-Eks. école norm. Uddannelse instruction Forsk.-Eks. pet.éc. norm. Fagl.-Eks. exam. spéeial Ileal-Eks.0.. exam. réal Anden Eks. atitre exam. Ingen Eks. sans exam. Uangivet inconmie ") 3 *) tillige anden Eksamen. *) Heraf 3 Skoleembeds-Eksamen. Skoler uden Eksamensret i 9. (suite). Timetal og Rumfang i m^ pr. Elev. classes d'aprés le volume en metres cubes par éléve. efter ugentligt Timetal lecons par semaine Antal Klasser efter Skolestuernes Rumfang i m' pr. Elev nomlre de classes d'aprés le volume en metres cubes par éléve o eo 03 I alt f * in o r-t i 05 total total IN IN ih ih IN lh I alt IH total

30 IV 30 Tabel VII. Tillæg om de eks- Tableau VII. Supplément relatif A. Almindelig Antal Elever éléves Nemlig il Skoler )re d'écoles PI s o 55> Drenge fe nen total Tilsami -klasser primaires Undei classes i iklasser éparatoires Mellen classes pr Realklasser classes réales København.. Frederiksberg Gentofte Hovedstaden tiis. la capitale, total... Provinsbyer over Indb. villes de prov. au-dessus de hob Provinsbyer med Indb. habit Provinsbyer med Indb. habit Provinsbyer under 000 Indb. habit ProTinsbyeme tiis. total des villes de prov Landkommimerne tiis. comm. rurales total.. Efter Skolernes Art par catégorie Hovedstaden a capitale Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler écoles moyennes et réales Tiis. total... Provinsbyerne villes de province Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Realskoler m. alm. Forb. Eksamen écoles réales avec exam. réal anden Tiis. total... Landkommanerne comm. rurales Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Realskoler m. alm. Forb. Eksamen Tiis. total... Eksamenskommissionen for Privatister comm. examen poux les éléves d!un institut privé... Deraf dont:. Efter Skolens Art écol. par catégorie. Efter Skolens Ejer éc. d'aprés le propriétaire 3. Efter Elevernes Køn éc. d'aprés sexe Hele Landet le Danemark... Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler éc. moyennes et réales Realskoler m. alm. Forb.-Eks. écoles réales Statens Skoler éc. d'état... Komm. Skoler éc. communales Private Skoler éc. privées.. Fællesskoler éc. mixtes Drengeskoler éc. de gar^ons. Pigeskoler éc. de filles

31 3 rv amensberettigede Skoler i 9. aux écoles avec examen en 9. Oversigt. Apergu général. i dont Antal nbr. Bestaaede Eksaminer examens pa. isés Gymnasieklasser das. de lycée Klas.-sproglig langues dassiques II s al =0 i * " *=> i i? S to o "3 M o B h S 8 'S Hits.8 -S.S Sl m is ^ M S J S ^ Mellemskole- Real- Alm. Forb.- Studenter Eksamen g<e. Eksamen Eksamen Eksamen petu examen réal examen réal baccalauréat emmen réal S'S anden o «a «5 * li" SS p <^ fe fi, ^ fe PH Q E s-s.s?«oo UD S o w U! 8 0 o S J> >>

32 IV 3 Tabel VII (fortsat). Tillæg om de Tableau VII Drenge B. Antallet af Elever paa de forskellige Klasse- Hovedstaden la capitale Statens ( Almindelige Gymnasieskoler de rétat\ Pigeskoleordn Kommunale comm.: Almindelige "^^^^i^s^" Private ( Almindelige privées \ Pigeskoleordn i Kommunale communales I- '«^"-^^ Tilsammen total... Underklasser Mellemklasser Real klas sen Provinsbyerne villes de province ^. f Statens Gymnasie- I Kommunale skoler I p^.^^jg Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler med ( Kommunale Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen, Landkommunerne comm. rurales Gymnasie- ( Statens skoler \ Private Mellem- og ( Kommunale Realskoler \ Private Realskoler med / Kommunale Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen, ,> )> Hele Landet le Danemark. Nemlig:. Efter ( Gymnasieskoler Skolens < Mellem- og Realskoler Art [ Realskoler m. Alm. Forb.-Eks... Efter [ Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler

33 eksamensberettigede Skoler i 9. (suite). trin. gargons Répartition des éléves sur les différentes classes. 33 IV Piger filles Gymnasiekl. Underklasser Mellemklasser Real Gymnasiekl. Tiis. klas Tiis sen )> statistiske Meddelelser.. Kække. 33.

34 IV 3 Tabel VII (fortsat). Tillæg om de Tableau VII C. Lærerne, deres Alder og Ud- Lærere i Samtlige Lærere tous les instituteurs Alder dge Uddannelse, II m w5 SS Hovedstaden la capitale Statens/ Almindelige.. Gym- derétaty Pigesk.ordn.. nasie- skoler Komm. comm.: Almind. lycées Private ( Almindelige.. privées \ Pigesk.ordn.. Mellem-og Real-r Komm. commun. skoler ^coi. réales\ Private privées.. Tilsammen total i II Provinsbyerne villes de province ( Statens ""Sr Kommunale... SKOler y Private Mellem- og ( Kommunale... Realskoler \ Private Realskoler med ( Kommunale.. Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen Landkommunerne comm. rurales Gymnasie- ( Statens skoler \ Private Mellem- og ( Kommunale... Realskoler \ Private Realskoler med ( Kommunale... Alm. Forb.-Eks.\ Private Tilsammen... Hele Landet le Danemark... Nemlig:. Efter [ Gymnasieskoler Skolens < Mellem- og Realskoler. Art [ Realsk.m.Al.Forb.-Eks.. Efter ( Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler... Ejer [ Private Skoler ; !

35 35 IV eksamensberettigede Skoler i 9. (suue). dannelse. Instituteurs, åge et instruction. all -Si M l O >S II 'I ^ Il - Lærerinder institutrices Samtlige Lærerinder toutes les institutrices Alder dge Uddannelse instruction li! ^ IH I , i m ; > ! 70

36 IV 3 Mellemskole- -Eksamen petil examen réal Gennemsnitskarakter notes mo'i lennes - + Tabel VII (fortsat). Tillæg om de Tableau VII D. Eksamensresultater. Real-Eksamen examen réal Gennemsnitskarakter notes moyennes an UD I UD S a f f 0 I- I- I- I. Drenge gargons 0 " M + k Iio 0 S a Hovedstaden la capitale 0 0 Gymnasieskoler lycées Mellem- og Realskoler éeoles réales Tilsammen total Provinsbyerne villes de province Mellem- og Realskoler Tilsammen Landkommunerne comm. rurales Mellem- og Realskoler Tilsammen Eksamenskomm. for Privatister Comm. d'emmen poux les éléves d'un institut privé Deraf: Drenge i alt gargons, total... 5= Skolens < Mellem- og Realskoler Art [ Realsk. m. Alm. Forb.-Eks.... Efter f Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler II. Piger filles Hovedstaden Gymnasieskoler Tilsammen Provinsbyerne Tilsammen Landkommunerne Mellem- og Realskoler Tilsammen Eksamenskomm. for Privatister Deraf: Piger i alt filles, total Skolens < Mellem- og Realskoler Art [ Realsk. m. Alm. Forb.-Eks.... Efter [ Statens Skoler Skolens < Kommunale Skoler Ejer [ Private Skoler III. Begge Køn gargons et filles Hele Landet le Danemark

37 37 IV eksamensberettigede Skoler i 9. (guite). Résultats des emmens. Pigeskole -Eksamen] examen Almindelig Forberedelses-Eksamen examen réal anden Studenter-Eksamen bacealauréat Gennemsnitskarakter notes moyenneg med Sprog langms Points points J n i? "3a' med 3 Sprog 3 lanffites Polnts points Gennemsnitskarakter notes moyennes " " JO 30 _ J "7 33 "33 79 ~T "8 ~ " " " 03 "03 "" ] 57 3 "53 70 ' m 77 l "3 "5 8 ~8i II 5^ nemlig dont "38" 0 ~0' "0" 97 "97" ~" "38 " 9 I " ~ ' 7

38 rv 38 Tabel VII (fortsat). Tillæg om de eksamensberettigede Skoler i 9. Tableau VII (suite). E. Klassernes Rumfang i m^ pr. Elev. E. Classes par métres cubes par éléve. Antal Klasser efter Rumfang i Kubikmeter pr. Elev classes par metres cubes par éléve Gymnasieskoler lycées Hovedstaden la capitale Statens ( Almindelige... de VÉtat \ Pigeskoleordn.. Komm. comm.: Almind. Private ( Almindelige... privées \ Pigeskoleordn.. Mellem- og Real- ( Kommunale comm skoler ^col.r^a?es\ Private privées.. Gymnasie skoler Mellem- og Realskoler Tilsammen Provinsbyerne villes de prov. Statens Kommunale. Private Kommunale. Private total.. Realskoler med / Kommunale... Alm. Forb.-Eks.\ Private skoler Mellem- og Realskoler L andkommunerne comm. rurales Private Tilsammen. i Kommunale. \ Private Realskoler med / Kommunale Alm. Forb.-Eks.\ Private Hele Landet le Tilsammen... Danemark... Nemlig:. Efter f Gymnasieskoler Skolens < Mellem- og Realskoler... Art \ Realsk.m.Alm.Forb.-Eks.. Efter f Statens Skolens < Kommunale Ejer \ Private m * C5 <* «o la t~ 00 t> o TH i IH "t Si é> 00 (39 IH r-l ' inco.s I alt

39 Børneskolen 9. A. Samtlige Skoler.. De skolepligtige Børn^). Til Indledning skal meddeles følgende Oversigt vedrørende Antallet af skolepligtige (undervisningspligtige) Børn opgjort efter de af Departementet modtagne skolestatistiske Indberetninger, idet det bemærkes, at Oplysningerne her og i det følgende gælder pr. 3. December for de nævnte Aar. Hoved- Provins- Land- Hele staden byerne komm. Landet 3. Decbr I Løbet af Femaaret er Antallet af skolepligtige Børn steget noget, nemlig fra knap i 9 til godt 000 ved Udgangen af 9, euer med ca. 5 pct. Det vil dog ses, at Antallet har været næsten uændret fra 9 til 9, og Stigningen fra 9 til 95 er paavirket af Ophøret af de midlertidige Bestemmelser vedrørende Reglerne for Skolepligtens Indtræden og Ophør, hvilke Regler ændredes ved den nye Skolelov af 8. Maj 937. I absolutte Tal udgør Stigningen ca for Hovedstaden, ca for Provinsbyerne og for Landkommunerne, eller henholdsvis 3, 9 og pct., hvorved ) Jfr. Tabelafd. Tabel L

40 IV 0 bemærkes, at Indlemmelser i Provinsbyerne har paavirket Tallene for disse og for Landkommunerne. Til nærmere Belysning af Bevægelsen i Antallet af skolepligtige Børn og til Vejledning ved de Krav, som de kommende Aar vil stille til Skolevæsenet, vil det være nødvendigt at benytte Befolkningsstatistikken Oplysninger. Skolepligten (Undervisningspligten) indtræder efter den gældende Lovgivning (Lov af 8. Maj 937) med Begyndelsen af det første Skoleaar efter det fyldte 7. Aar, og den ophører med Slutningen af det Skoleaar, i hvilket Barnet fylder Aar. Antallet af Børn indenfor disse Aldersklasser kendes ved Folketællingerne 90 og 95, saaledes at der ved Hjælp af Oplysningerne om Fødsler og Dødsfald m. v. kan opstilles følgende Oversigt, jfr. Statistiske Efterretninger 98 Nr. 7, hvortil henvises forsaavidt angaar den nærmere Beregning. Børn i Alderen 7 Aar. Aar Antal ved Aarets Begyndelse Nettotilgang Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Hele Landet Afgang i Aarets Løb Tilgang i Aarets Løb ^ Sammenlignes disse Tal med de tidligere anførte (eller med lalt- Tallene i Tabel ) vil det ses, at Forskellen mellem de to Opgørelser ved Slutningen af Aarene 95 og 9 er ret beskeden, medens den

41 IV er betydeligt større for de foregaaende Aar. Dette sidste skyldes den nye Skolelovs Bestemmelse om Skoleaarets Begyndelse pr.. April og Overgangen til udelukkende Skolehelaar samt de i Forbindelse hermed givne midlertidige Bestemmelser for Overgangsaarene om Skolebørnenes Ind- og Udskrivning. Det fremgaar iøvrigt af Oversigten, at Antallet af skolepligtige Børn i de kommende Aar vil stige meget stærkt, saaledes at der ved Begyndelsen af Aaret 95 kan paaregnes at være ca Børn i skolepligtig Alder eller godt Børn mere end i Øjeblikket. For Hovedlandsdelene ligger Forholdene noget forskellige. I Hovedstaden og Provinsbyerne er der en fortsat Stigning, saaledes at der i disse Omraader fra Begyndelsen af 9 til Begyndelsen af 95 er en Stigning i Antallet af skolepligtige Børn paa henholdsvis ca. 0 og ca. 50 pct., men Stigningen er ret moderat indtil Begyndelsen af 99. I Landkommunerne ligger Antallet af skolepligtige Børn ret konstant paa godt indtil 98, hvorefter Antallet vil stige ret stærkt til ca ved Begyndelsen af 95, hvilket er en Stigning paa i alt ca. 0 pct. Af omstaaende Tabel fremgaar det, at Undervisningspligten i Almindelighed opfyldes derved, at Børnene søger det offentliges Kommunernes eller Statens Skoler eller de private Skoler. Herefter søgte af de skolepligtige Børn i 9 de 9,9 pct. kommunale Skoler,,7 pct. private Skoler og l,i pct. Statens Skoler. I 9 var de tilsvarende Tal henholdsvis 9,3,, og,, saaledes at der i det sidste Femaar har været nogen Fremgang for de private Skoler. TaUene for Børn, der undervises i Hjemmet eller er uden Undervisning, er kun smaa, og udgør i 9 tilsammen kun ca. 300 eller 0,3 pct. af samtlige skolepligtige Børn. Antallet af Børn underviste i Hjemmet har indenfor det sidste Femaar været stigende indtil 95, hvorefter Antallet atter faldt betydeligt. Antallet af Børn, der er uden Undervisning paa Grund af vedvarende Sygdom, Aandssvaghed o.., udgør i 9 henimod 900 eller noget mere end i 9, men betydeligt færre end i de nærmest foregaaende Aar.

42 IV Tabel. De skolepligtige Børn fordelt efter Undervisningens Art. 9 Hovedstaden.. Provinsbyerne. Landkomm.... Hele Landet.. ( Drenge Nemlig <^ \ Piger Uden Undervisning paa Grund af vedv. Sygdom, Aandssvaghed 0. lign. Hjemstedskommunens Skoler Børn underviste i Andre Kommuners Skoler statens Skoler Private Skoler Hjemmet Endnu ikke indmeldte I alt Ifølge en Opgørelse, hvis Resultat er behæftet med nogen Usikkerhed, afgik i Aaret 9 fra Fortegnelsen over undervisningspligtige Børn ca paa Grund af Skolegangens Ophør, medens ca Børn fortsatte i kommunale eksamensfri 8. og 9. Klasser (3. og. eksamensfri Mellemklasse) og ca Børn fortsatte i kommunale Eksamensklasser.. De skolesøgende Børn^). Børneskolen søges af saavel Børn i skolepligtig Alder som af Børn over og under denne Alder, saaledes som det fremgaar af hosstaående Tabel, der omfatter samtlige skolesøgende Børn. Herunder indgaar altsaa ogsaa Eleverne i Eksamensskolernes højere Klasser. 9 var der 8395 skolesøgende Børn, hvoraf 89 i skolepligtig Alder, medens 9 89 var under og 37 0 var over denne Alder. Det samlede Antal skolesøgende Børn er i sidste Femaar steget med 5,o pct., me- ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, IIIA, IVA, V og VIA.

43 3 IV Tabel. Antallet af skolesøgende Børn fordelt i Forhold til skolepligtig Alder. 9 Statsskoler Børn i skolepligtig Alder Børn over skolepl. Alder Hoved Provins Landkomstadebyernmun Hele Landet Tilsammen Kommuneskoler Børn und. skolepl. Alder Børn i skolepligtig Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen Heraf i fsørn i skolepl. Alder. amensa skolepl. Alder frlmeu.) klasser Tilsammen... Private Eksamensskoler Børn und. skolepl. Alder Børn i skolepligtig Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen Andre private Skoler Børn und, skolepl. Alder Børn i skolepligtig Alder Børn over skolepl. Alder Tilsammen Samtlige Skoler Børn und. skolepl. Alder Børn i skolepl. AJder^).. Børn over skolepl. Alder C i offentl. Skoler private I alt S 85 95S 93C ^ 8380 [8S i 9^ *) Uoverensstemmelsen mellem Antallet af skolesøgende skolepligtige Børn i Tabel og Tabel skyldes Uoverensstemmelser mellem Kommtmernes Opgivelser af Antallet af disse Børn (Tabel ) og de enkelte Skolers Opgivelser (Tabel ).

44 IV dens der i forrige Femaar var en Fremgang paa 5,5 pct., jfr. iøvrigt forrige Afsnit om de skolepligtige Børn. Antallet af Børn under skolepligtig Alder er steget noget i Femaarets Løb, og er betydeligt større end ved Begyndelsen af forrige Femaar, hvilket skyldes den nye Skolelovs ændrede Bestemmelser om Skolepligtens Indtræden. Hovedparten af disse Børn findes i Kommuneskolerne, medens Privatskolerne kun har 300 å 00 Elever under undervisningspligtig Alder, og Statsskolerne har slet ingen, da disse Skoler ingen Underklasser har. Antallet af Børn over skolepligtig Alder har derimod i Femaarets Løb været af omtrent samme Størrelse, omkring , hvoraf kun ca. en Femtedel findes i Landkommunerne. Af samtlige skolesøgende Børn i 9 søgte,7 pct. Statens Skoler, 88,8 pct. de kommunale Skoler og 8,5 pct. de private Skoler mod i 9 henholdsvis,8, 89, og 8,o pct. De private Skolers relative Andel af Børnetallet er saaledes steget noget, hvilket særlig skyldes de private Eksamensskoler, hvis Elevtal i Femaarets Løb er steget med 5 pct. Iøvrigt vil det ses, at de private Skoler er af størst Betydning i Provinsbyerne. Det kan endvidere oplyses, at Eksamensskolerne i 9 søgtes af 7, pct. af samtlige skolesøgende Børn mod i 9 af, pct. De skolesøgende Børns Køn fremgaar af hosstaaende Tabel 3, hvoraf ses, at Drengene udgjorde lidt over Halvdelen (50,9 pct.) af samtlige skolesøgende Børn i 9. For hele Landet var Drengene i Flertal i alle Skolearter undtagen i de private Eksamensskoler, særlig paa Grund af de private Eksamensskoler i Hovedstaden, hvor der var et meget betydeligt Pigeflertal, nemlig over dobbelt saa mange Piger som Drenge. I Statsskolerne udgjorde Drengeflertallet godt 00, i Kommuneskolerne ca. 5 50, hvoraf ca i Landkommunerne, og i de private Skoler uden Eksamensret ca. 00, medens de private Skoler med Eksamensret havde et Pigeflertal paa ca. 00. I de offentlige Skoler er der herefter et Drengeflertal paa ca mod kun mellem 00 og 700 i de private Skoler.

45 5 IV Tabel 3. Antallet af skolesøgende Børn fordelt efter Køn samt Skolens Art 9. Statsskoler Kom Private I alt Andre Eks skole mune skoler amensskoler private Skoler søgende Børn Nemlig i offentlige Skoler private Skoler staden byerne komm. Landet Drenge Piger Tiis Drenge Piger Tiis Drenge Piger Tiis Drenge Piger Tiis Ifølge en Opgørelse, der næppe kan betragtes som fuldstændig, egnede ca af Kommuneskolernes skolesøgende Børn i 9 sig ikke til at følge den almindelige Undervisning; heraf fik ca Undervisning i Særklasser paa Grund af manglende Evner og godt 900 i andre Særklasser (Tunghøreklasser o..). 3. Skolerne ). Oplysninger om Antallet af Skoler er meddelt i omstaaende Tabel. Det fremgaar heraf, at Antallet af Skoler i Femaarets Løb er faldet fra 333 i 9 til 3 i 9. Denne ret store Nedgang hidrører overvejende fra Antallet af private Skoler uden Eksamensret, ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. II, IIIA, IVA, V og VIA.

46 IV som er faldet fra 37 i 9 til 73 i 9, men Opgørelsen af disse Skoler er dog behæftet med nogen Usikkerhed, idet man ikke har Sikkerhed for, at der i de enkelte Aar afgives Indberetning om aue saadanne Skoler. Den store Nedgang i Antallet af private Skoler fra 9 til 95 skyldes væsentligst Standsningen af de private tyske Tabel. Antallet af Skoler fordelt efter Art. Ho Pro Land- Hele Landet ved vins ko m- 9 staden byerne mun Statsskoler Gymnasieskoler Kommuneskoler Folkesk. m. Mell.- og Realkl Mellem- og Realskoler Gymnasieskoler Tilsammen Private Eksamensskoler Gymnasieskoler Mellem- og Realskoler Tilsammen Andre private Skoler Almindelige private Skoler Videregaaende private Skoler^) 3 3 Tilsammen I alt Skoler ,. f offentuge Skoler nemlis \( private Til komm. Skoler knyttede:.. ') Skoler med Eksamensklasser, men uden Eksamensret

47 7 IV Skoler i Sønderjylland. Ogsaa AntaUet af kommunale Skoler er faldet ret stærkt, men udelukkende i Landkommunerne, hvor Gennemførelsen af den nye Skolelov medfører flere Centralskoler og dermed et mindre Antal Skoler; særlig gjorde dette sig gældende i Femaarets første Aar. Antallet af private Eksamensskoler er faldet lidt, medens Statsskolernes Antal er ganske uændret. Til de kommunale Skoler paa Landet var i 9 knyttet Forskoler mod 7 Forskoler i 9, men Nedgangen skyldes næsten udelukkende en ændret Opgørelsesmaade fra 9. Antallet af Pogeskoler er stadig stærkt nedadgaaende, saaledes at der i 9 kun fandtes et ganske lille Antal af disse Skoler. 9 forberedte 09 Skoler til en eller flere Eksaminer, deraf 5 Gymnasieskoler til Studentereksamen, medens de tilsvarende Tal for 9 var 388 og 5, saaledes at Eksamensskolernes samlede Antal er steget med, medens Antallet af Gymnasieskoler er uændret. Statsskolerne er alle Gymnasieskoler. Blandt Kommuneskolerne er Folkeskolerne det almindelige, men i Byerne er der ofte tilknyttet Mellemklasser. I Hovedstaden forberedtes saaledes tu en eller flere Eksaminer i 85pCt. af de kommunale Skoler og i Provinsbyerne i 5 pct. af Skolerne, medens der i Landkommunerne kun fandtes kommunale Eksamensskoler, d. v. s. kun ca. pct. I 9 var de tilsvarende Tal 8 og 3 pct., og der var 7 kommunale Eksamensskoler paa Landet. Af de private Skoler i 9 var 3pCt. Eksamensskoler mod pct. i 9, men denne Stigning skyldes, at AntaUet af andre private Skoler er gaaet ned fra 37 i 9 til 73 i 9, medens Eksamensskolernes Antal har været omtrent uforandret. Skolernes Størrelse fremgaar af omstaaende Tabel 5. Statsskolerne er af nogenlunde ensartet Størrelse, og ca. Halvdelen har mellem 300 og 00 Elever. Det gennemsnitlige Elevtal er for disse Skoler vokset fra 3 i 9 til 37 i 9, og Stigningen er størst for Hovedstaden. Af Kommuneskolerne havde i Byerne langt

48 IV 8 Tabel 5. Antal Skoler fordelt efter Elevantallet Antal Elever Statsskoler Tilsammen... Kommuneskoler Højst Tilsammen... Priv. Eksamensskoler Tilsammen... Andre private Skoler Højst Tilsammen... Samtlige Skoler Højst Tilsammen... Det gsntl. Antal Elever Statsskoler Kommuneskoler Private Eksamensskoler.. Andre private Skoler Tilsammen Hele Landet Hovedstaden Provinsbyerne Landkommun. Hoved staden Provinsbyerne Landkommun Hele Landet

49 9 IV de fleste over 00 Elever og paa Landet mellem 30 og 00 Elever, men et ikke ubetydeligt Antal Skoler paa Landet har dog under 30 Elever. Det gennemsnitlige Elevtal er steget lidt for hele Landet og for Landkommunerne, medens det er steget noget for Provinsbyerne og steget stærkt for Hovedstaden. Blandt de private Eksamensskoler er der i 9 betydeligt flere med over 00 Elever end i 9, og det gennemsnitlige Elevtal er da ogsaa steget stærkt saavel for hele Landet som for de enkelte Landsdele. For de private Skoler uden Eksamensret, hvis Antal som foran nævnt er faldet betydeligt, er det gennemsnitlige Elevtal steget ret betydeligt, og Stigningen er størst i Hovedstaden. For samtlige Skolearter under et er det gennemsnitlige Elevtal steget fra 0 i 9 til i 9; Stigningen er betydeligt større i Hovedstaden og Provinsbyerne og mindre i Landkommunerne. I Tabel er givet en Oversigt over Statens og Kommunernes Udgifter samt Udligningsfondens Tilskud til Kommunerne (jfr. Lov af. April 937) til Børneskolen, og det fremgaar heraf, at det offentliges samlede Udgifter til Børneskolen i Finansaaret 9*^7 udgjorde 55 Mill. Kr. eller ca. 530 Kr. pr. skolesøgende Barn. Staten bidrog med ca. 08 Mill. Kr., og heraf medgik knap en Fjerdedel til Eksamensskolerne, hvoraf igen en Fjerdedel til de private Skoler, medens Resten gik til Folkeskolerne, hovedsagelig som Tilskud til de kommunale Skoler. Statens Tilskud til de kommunale Folkeskoler var i 9*7? ca. 8 Mill. Kr., hvortil kom Udligningsfondens Tilskud paa Mill. Kr., medens Kommunerne selv havde en Udgift til Børneskolen paa MiU. Kr., hvoraf kun ca. Mill. Kr. var Tilskud til private Skoler. Statens Udgifter er fra 9^/ til 9*77 steget med 7 pct. (til Eksamensskolerne med pct., og til Folkeskolerne med 8pCt.), medens Kommunernes Udgifter, naar Udligningsfondens Tilskud medregnes, i samme Tidsrum er steget med 58 pct. Nedgangen for Hovedstaden i 9*7 skyldes Posteringen af visse ekstraordinære Indtægter i Københavns Regnskab i Anledning af Skolernes Benyttelse til andet Statistiske Meddelelser.. Eække. 33. A

50 IV 50 Tabel. Det offentliges Udgifter til Børneskolen. Statens Udgift 9*«/7 9«/«9"/5 9"/3 9"/ 9*0/«A. Eksamensskolerne 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. 000 Kr. Driften af Statsskolerne Sorø Akademi^) Tilskud til offentlige højere Skoler i Hovedstaden Tilskud til ( kommunale andre Skoler private Pensionskasser og Understøtt Undervisningsinsp. og Eksamin Tilsammen*) B. Folkeskolerne r kommunale Tilskud til Skoler Efterlønskassen for Lærerkræfter i Friskolen m. v Undervisningsinspektion Tilsammen I alt Statens Udgift Udligningsfondens Tilskud Hovedstaden*) Landkommunerne '0799 Hele Landet Kommunernes Udgift heraf Tilskiid til private Skoler heraf Tilskud til private Skoler Landkommunerne heraf Tilskud til private Skoler heraf Tilskud til private Skoler... I alt Kommunernes Udgift heraf Tilskud til private Skoler Tilsammen ) Udgiften afholdes af Sorø Akademi. ) Heraf er i hvert af Aarene (undtagen 9"/,,) udredet Kr. af Sorø Akademi som Tilskud til Mellem- og Realskolen. ) København, Frederiksberg og Gentofte.

51 5 IV Fonnaal. I alt er det offentliges Udgift til Børneskolen steget fra 5 Mill. Kr. i 9*7 til 55 Mill. Kr. i 9*77 euer med pct. Kommunernes Tilskud til de private Skoler har i de senere Aar udgjort ca. Mill. Kr,, jfr. foran.. Lærerne ). Det samlede Lærertal fremgaar af omstaaende Tabel 7. Det vil ses, at det samlede Lærertal i Femaarets Løb er steget ret betydeligt, nemlig fra ca i 9 til ca i 9. Af denne Stigning paa ca. 000 Lærere falder ca. 300 paa Hovedstaden, ca. 00 paa Provinsbyerne og ca. 300 paa Landkommunerne, men Stigningen er relativt svagest i Landkommunerne. Ved Statsskolerne er Antallet af Lærere steget lidt, medens Antallet af Lærerinder er næsten uændret. Ved Kommuneskolerne er derimod baade Lærernes og Lærerindernes Antal steget betydeligt, nemlig med henholdsvis ca. 50 og ca Antallet af Lærere ved de private Eksamensskoler er steget noget, medens Lærerindernes Antal her er næsten uændret, og ved de øvrige private Skoler er saavel Antallet af Lærere som Lærerinder faldet betydeligt, jfr. foran om disse Skolers Antal, som ogsaa er gaaet betydeligt ned. Af Børneskolens samlede Lærertal var 0 Lærere og 7 5 Lærerinder, saaledes at Lærerinderne i 9 udgjorde 0,3 pct. mod 0,0 pct. i 9. Fra dette Procentforhold er der dog ret store Afvigelser saavel indenfor Hovedlandsdelene som indenfor Skolearteme; i Hovedstaden, Provinsbyerne og Landkommunerne udgjorde Lærerinderne i 9 saaledes henholdsvis 9, 0 og 37 pct. mod 50, 0 og 3 pct. i 9, og i Statens, de kommunale og de private Skoler henholdsvis, 0 og 5 pct. mod,39 og 5 pct. i 9. Det procentvise Forhold mellem Lærere og Lærerinder har saaledes i Løbet af Femaaret kun ændret sig ganske lidt. Som Helhed er der IV Gang saa mange Lærere som Lærerinder, ) Jfr. Tabelafd. Tab. II, IIIA-B, IVA-B, V og VIA-B. Socialministeriets

52 IV 5 Tabel 7. Lærernes Antal og Art. Statsskoler Rektorer Lektorer og Adjunkt.. Lærere < Andre Lærere Lærere Tilsammen... Rektorer Lektorer og Adjunkt.. Andre Lærerinder Tilsammen. Kommuneskoler Skoleledere^) Enelærere Andre Lærere Tilsammen... Skoleledere^) Enelærerinder Forskolelærerinder Andre Lærerinder Tilsammen... Priv. Eksamensskoler ' Bestyrere^) Faste Lærere Lærere <^ Andre Lærere Tilsammen. Bestyrerinder^) Faste Lærerinder... Andre Lærerinder.. Tilsammen. Andre private Skoler Bestyrere. Enelærere Lærere < Andre Lærere Tilsammen.. Bestyrerinder Enelærerinder Andre Lærerinder... Tilsammen... Samtlige Skoler Lærere Lærerinder Hele Landet Lærerinder Lærerinder Lærerinder Lærerinder Hovedstadebyerne Provins Landkommun. Hovedstaden Provinsbyerne Landkommun. Hele Landet Tilsammen Herunder Rektorer og Førstelærere

53 53 IV men indenfor de forskellige Skolearter er Fordelingen meget forskellig herfra. Ved Statsskolerne er der godt S^/g Gang saa mange Lærere som Lærerinder, og Lærernes Overtal er her forholdsvis størst i Provinsen, særlig i Landkommunerne. Ved de kommunale Skoler er der kun godt IV Gang saa mange Lærere som Lærerinder, og ogsaa her er Lærernes Overtal størst i Landkommunerne, medens der er omtrent lige mange Lærere og Lærerinder i Hovedstaden. De private Skoler har flere Lærerinder end Lærere, særlig i Hovedstaden og Provinsbyerne, medens Lærerne ogsaa for disse Skolers Vedkommende er i Flertal paa Landet. For alle Skolearter tilsammen er der i saavel Hovedstaden som i Provinsbyerne og særlig paa Landet flere Lærere end Lærerinder. Af nedenstaaende Tabel 8 fremgaar, at Kommuneskolerne har langt færre Lærerkræfter i Forhold til Elevtallet end Statens og de private Skoler. Grunden hertil er, at Lærerne i de kommunale Skoler har fuldt Timetal og tillige undertiden i Provinsbyerne og meget ofte paa Landet underviser to Klasser, idet Landkommunerne ofte Tabel 8. Antal Lærere pr. Klasse og Antal Elever pr. Lærer. Antal Lærere og Lærerinder pr. 00 Klasser 9 9 Hele Landet Ho vedstaden Provinsbyerne Landkommon. Hovedstaden Pro Landvinsbyernkommun. Hele Landet Statsskoler Kommuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler Samtlige Skoler Antal Elever pr. Lærer Statsskoler 3 3 Kommuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler Samtlige Skoler

54 IV 5 har enten Halvdags- eller Hverandendags-Undervisning. løvrigt er Antallet af Lærerkræfter pr. 00 Klasser saavel som Antallet af Elever pr. Lærer kun. ændret ret uvæsentligt for samtlige Skolearter og for Hovedlandsdelene. Af væsentligere Forskydninger kan fremhæves, at de private Skoler i Hovedstaden i 9 havde færre Lærerkræfter end i 9. Om Lærerstillingernes Art gives Oplysning i foranstaaende Tabel 7, hvoraf fremgaar, at i Kommuneskolerne paa Landet er Antallet af Førstelærere steget noget, medens AntaUet af Enelærere er faldet betydeligt, hvilket tildels skyldes Overgangen til Centralskoler. Forskolelærerindernes Antal er faldet lidt, medens Antallet af andre Lærere og Lærerinder er steget stærkt. For de private Skoler uden Eksamensret er der Nedgang for samtlige Grupper af Lærerkræfter, og for nogle Grupper er Nedgangen betydelig, men Antallet af disse Skoler er som nævnt ogsaa faldet stærkt, I Tabel 9 gives Oplysning om Lærernes procentvise Fordeling efter Alder. Tabel 9. Lærerne fordelt efter Alder. Lærerne Lærerinderne Aar og derunder 5 9 Aar 30 9 Aar Aar 0 Aar og derover lait Aar og derunder 5 9 Aar 30 9 Aar Aar 0 Aar og derover I alt 9 Statsskoler Kommuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler... I alt. 9 Statsskoler Kommuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler... I alt. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pa. pct. pct. pct. pct. pct

55 55 IV Det ses af Tabellen, at Statsskolerne har relativt meget faa yngre Lærere, medens de private Skoler har forholdsvis mange Lærere under 30 Aar. Af Lærere mellem 50 ^59 Aar har Kommuneskolerne forholdsvis mange, medens de private Eksamensskoler har forholdsvis faa Lærere over 0 Aar. For Lærerinderne er der ikke saa stor Forskel i Aldersfordelingen, dog har ogsaa her Statsskolerne forholdsvis faa yngre Lærerinder, og forholdsvis mange i Alderen 30 9 Aar. I Sammenligning med 9 er Aldersfordelingen for samtlige Skolearter i 9 ikke meget afvigende, kun er der i 9 færre Lærere og Lærerinder i Alderen 30 9 Aar. Ved Statsskolerne er der i 9 forholdsvis færre yngre Lærere og Lærerinder og forholdsvis flere ældre, og ved de private Eksamensskoler er der forholdsvis flere yngre Lærere i 9 end i 9. Endvidere gives i nedenstaaende Tabel 0 Oplysning om Lærerkræfternes Fordeling efter Uddannelse. Ved Statsskolerne havde i 9 ni Tiendedele af Lærerne og to Tabel 0. Lærerae fordelt efter Uddannelse. Semln.-Bks. Embeds- Eks. Lærerne Anden Eks. Ingen Eks. og uanglvet lait Semln.-Eks. Embeds- Eks. Forskole- Eks. Lærerinderne é -tf a 0 Anden Eks. Ingen Eks. og uanglvet I alt ^ 9 pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. Statsskoler Kommuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler I alt Kommuneskoler Private Eksamensskoler Andre private Skoler I alt

56 IV 5 Tredjedele af Lærerinderne Embedseksamen fra Universitetet (herunder ogsaa cand. polyt.), medens kun 5 pct. af Lærerne og 0 pct. af Lærerinderne havde Seminarie-Uddannelse og af Lærerinderne havde endvidere pct. Faglærerinde-Eksamen. Næsten samtlige Lærere og tre Fjerdedele af Lærerinderne ved Kommuneskolerne havde Seminarie-Eksamen, og af Lærerinderne havde yderligere knap en Femtedel Forskolelærerinde-Eksamen. Ved de private Eksamensskoler havde næsten to Tredjedele af Lærerne og godt to Femtedele af Lærerinderne Seminarie-Eksamen, medens godt en Fjerdedel af Lærerne og en Tiendedel af Lærerinderne havde Universitets-Uddannelse. Af Lærerinderne havde desuden pct. Forskole-Eksamen og pct. Faglærerinde-Eksamen. Ved de øvrige private Skoler havde to Tredjedele af Lærerne og næsten Halvdelen af Lærerinderne Seminarie- Eksamen, medens ca. en Niendedel af Lærerne havde Embedseksamen og knap en Tiendedel af Lærerinderne havde Forskole-Eksamen. Af Lærerinderne ved disse sidste Skoler havde ca, to Femtedele anden eller ingen Eksamen. I alt havde 87 pct. af Lærerne og 7 pct. af Lærerinderne Seminarie-Eksamen, En ^mmenligning med 9 viser for samtlige Skolearter kun nogen Forskydning af Betydning for Lærerinderne, af hvilke 7 pct. i 9 mod pct. i 9 har Seminarie-Eksamen, og denne Ændring er særlig stor for Lærerinderne ved de private Eksamensskoler.. Klasserne^). Ved Klassesystem forstaas det Antal Klasser, som den enkelte Elev skal passere fra Skolens nederste til dens øverste Klasse. For Eksamensskolerne er kun anført Underklassesystemet, da Eksamensklassesystemet er givet med Eksaminernes Art, og for Skoler med baade Eksamens- og Folkeskoleklasser er kun anført Folkeskolens System (herunder de eksamensfri Mellemskoleklasser). ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. IL IIIA og C, IVA og C, V, VIA og C.

57 57 IV Statsskolerne har ingen Underklasser, og er derfor udeladt i efterfølgende Tabel om Klassernes Fordeling efter Klassesystem. Blandt Kommuneskolerne i 9 er over tre Fjerdedele af Hovedstadens og to Tredjedele af Provinsbyernes Klasser efter 8 eller 9 Klassesystem, medens dette kun er Tilfældet for noget over 00 eller 5 pct. af Landkommunernes Klasser, væsentligst i de store Forstadskommuners købstadordnede Skoler. Paa Landet er Klasser endnu det hyppigste, henimod en Tredjedel af Klasserne, og dernæst Klasser for en Femtedel af Klasserne. Tabel. Klasserne fordelt efter Klassesystem. Antal Klasser efter Klassesystem I alt Kommuneskoler ^) «) Tilsammen Private Eksamensskoler^) Tilsammen I alt komm. og priv. Skoler Kommuneskoler f Tilsammen Private Eksamensskoler^) Tilsammen I alt komm. og priv. Skoler ) Underklasseme s System. ) Heraf 3 med S-Klassesystem. ') Heraf 53 med g-klassesystem.

58 IV 58 De private Eksamensskoler har oftest 5 eller Underklasser, og hvor der er færre, gaar en anden Forberedelsesskole forud. Af de andre private Skoler har henimod en Tredjedel Klasser, men disse Skolers Klassesystem er iøvrigt ret varierende. Paa Landet er Klasser det hyppigste og i Byerne 5 og 7 Klasser. En Sammenligning med 9 viser, at Antallet af Klasser efter 8 og 9 Klassesystemet er gaaet betydeligt frem, særlig i Provinsbyerne. Denne Fremgang skyldes bl. a. Gennemførelsen af den nye Skolelov af 937, hvorved indførtes den eksamensfri Mellemskole. Det kan i denne Forbindelse nævnes, at der i 9 var 3 eksamensfri Mellemklasser ( i Skoler) med tusammen Elever. Iøvrigt kan fremhæves, at der i Landkommunerne har været Fremgang for 3, 5, 7 og 8 Klassesystemet og Nedgang for og Klassesystemet, hvilket ogsaa tildels skyldes Gennemførelsen af den nye Skolelov. For de private Skoler er der ikke sket væsentlige Ændringer i Skolernes Klassesystemer, kun er Antallet af Klasser efter 5 Klassesystemet steget betydeligt for de private Skoler uden Eksamensret. I efterfølgende Tabel er Klasserne fordelt efter Størrelse. Statsskolernes Klasser er af meget forskellig Størrelse, men henimod Halvdelen af Klasserne har dog mellem og 5 Elever. Blandt Kommuneskolerne har godt tre Femtedele af Hovedstadens Klasser meuein og 35 Elever, og samme Andel af Provinsbyernes Klasser har mellem og 30 Elever, medens næsten Halvdelen af Landkommunernes Klasser kun har mellem og 0 Elever. Indenfor de private Eksamensskoler er Klasserne af meget varierende Størrelse. Henimod Halvdelen af Klasserne i de andre private Skoler har kun mellem og 5 Elever. I Sammenligning med 9 er der kun for de private Eksamensskoler nogen væsentlig Ændring i Klassernes Størrelse, idet der for disse Skoler i 9 er et betydeligt større Antal Klasser med store Elevtal. Klassernes gennemsnitlige Størrelse i 9 var for Statsskolerne, for Kommuneskolerne i Hovedstaden, Provinsbyerne og Land-

59 59 IV kommunerne henholdsvis 7, 5 og 9, for de private Eksamensskoler, for de andre private Skoler 5 og for samtlige Skoler. Sammenligning med 9 er der kun nogen væsentlig Ændring for de private Eksamensskoler, hvis gennemsnitlige Elevtal pr. Klasse er steget fra 8 i 9 til i 9. Tabel. Klasserne fordelt efter Elevernes Antal. Klasserne fordelt efter Elevernes Antal -iqaci ift 3 3 T olf j. aib Statsskoler Kommuneskoler Provinsbyerne Landkommunerne Tilsammen Private Eksamensskoler Andre private Skoler Tilsammen Samtlige Skoler Statsskoler Kommuneskoler Hovedstaden Provinsbyerne Landkommunerne Tilsammen Private Eksamensskoler Andre private Skoler Tilsammen Samtlige Skoler:

60 IV 0 Naar der i Tabellerne findes Klasser med et større Antal Elever end det i Skolelovgivningen tilladte, maa det erindres, at de deri fastsatte Elevantal maa overskrides i indtil to Aar, og at det er det gennemsnitlige Børnetal i alle Skolens Klasser, der er afgørende, jfr. dog Skolelovens Stk. 3.. Undervisningstiden og dens Fordeling i). I de fleste Skoler i Byerne undervises omkring 0 Dage om Aaret, i Københavns Kommune dog kun 8 Dage, medens der i næsten Halvdelen af Folkeskolerne paa Landet undervises omkring Dage, men i en Del af sidstnævnte Skoler veksler Klasserne, saa Børnene kun faar det halve Antal Skoledage. I Hovedstaden havde ingen af Kommuneskolerne overskredet det planmæssige Antal Skoledage, medens Skoler havde tilsammen Dage under det planmæssige Antal. Af Provinsbyernes Kommuneskoler havde overskredet det planmæssige Antal Skoledage med 8 Dage, medens 5 Skoler havde tilsammen 7 Dage under det planmæssige Antal. I Sammenligning med 9 er saavel Hovedstadens som Provinsbyernes Antal af manglende Dage faldet betydeligt, særlig for Provinsbyerne, hvis Antal manglende Dage dog var særlig stort i 9. For Kommuneskolerne paa Landet er i hosstaaende Tabel 3 meddelt Antal Undervisningsdage over og under det planmæssige Antal, og for de sidstnævnte er tiuige gjort Rede for Aarsageme til de manglende Undervisningsdage. Antallet af Undervisningsdage over det planmæssige var i 9 ca. 000 euer af omtrent samme Størrelse som i 9. Epidemiske Sygdomme hos Eleverne har foraarsaget knap 300 manglende Dage i 9 mod ca. 00 i 9, medens Sygdom hos Lærerkræfterne i 9 var Skyld i ca. 550 manglende Dage mod godt 700 Dage i 9. Vakance har givet Anledning til knap 00 ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. IIIC-D, IVC-D, V og VI C.

61 IV Tabel 3. Antal Undervisningsdage over eller under det planmæssige i Kommuneskolerne paa Landet. øerne 9 Hele Ilandet øerne 9 Jylland Jylland Hele Landet Antal Undervisningsdage planmæssige over det Antal Undervisningsdage under det planmæssige foranlediget ved Epidemiske Sygdomme hos Eleverne > Epidemiske Sygd. hos Lærerne Andre Syg- j Lærerne domme hos \ Lærerinderne... Familieforhold Kirkelige Forretninger Møder, Kursus og lign Andet og uangivet Tilsammen Forh. vedr. Lærerne Vakance Forhold vedrørende Skolebygningen.. Vejrliget Brændselsmangel Andet og uangivet Antal Dage under det planmæssige i alt Gennemsnit pr. Klasse , , , , , ,8 manglende Dage i 9 mod kun 30 i 9. Det stærkt forøgede Antal manglende Dage p. Gr. af Sygdom hos Lærerne og Vakance staar formentlig i Forbindelse med Lærermangelen. Brændselsmangel har i 9 ikke spillet nogen Rolle i Modsætning til i 9, hvor ca manglende Dage eller ca. fire Femtedele af samtlige var foraarsaget af dette Forhold. Under Andet og uangivet«er i 9 medregnet ca. 300 manglende Dage paa Grund af Sommerferiens Forlængelse. Af de 73 private Skoler uden Eksamensret i 9 havde 50 Skoler i alt 07 Dage over det planmæssige og 5 Skoler i alt 33 Dage

62 IV under det planmæssige. I 9 havde af 37 Skoler 73 Skoler ialt 90 Dage over og 78 Skoler i alt 7 Dage under det planmæssige Antal Dage. I Tabel gives Oplysning om Klassernes ugentlige Timetal, idet Oplysningerne for de blandede Kommuneskoler kun angaar Folkeskoleklasserne. Det vil ses, at i Statsskolerne er det ugentlige Timetal af omtrent samme Størrelse i alle Klasser, nemlig 3 3 Timer. I Hovedstadens Kommuneskoler har knap en Tredjedel af Klasserne Timer, henimod en Tredjedel har 8 30 Timer og næsten en Femtedel har 3 3 Tuner. Tabel. Klasserne fordelt efter ugentlig Timetal. Absolute Tal Relative Tal Det ugentlige Timetal 9 Under over 3 Tilsammen... KoQununeskoler statsskoler Hovedstaden Pro Landkommvinsbyerne Private Eks Andre private Skoler Kommuneskoler amens skoler statsskoler Hovedstaden Pro Landkommvinsbyerne Private Eks amens skoler Andre private Skoler pct. pct. pct. pct. pa. pct ,5 7,9 30, 0,5, ,8,3 5,0,9, ,9 3,7 5,8, 7, ,7 0,9 8,7, 9, , 0,9 8,8,, ,8,0 8, 5,3 0, 7, , 8,7,,5 0,0 3, ,0 0,3,5,3 3, ,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 9 Under over 3 Tilsammen , 7,8,8,, ,8 0,5 3,,7, ,9 5,, 5,, ,7,3 9,7 8,3, , 7, 8,, 7, ,0,5,0,, 9, ,0 3, 3,,3,, ,,3,7, ,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0

63 3 IV I Provinsbyernes Kommuneskoler er det ugentuge Timetal af meget varierende Størrelse, men ca. en Fjerdedel af Klasserne har dog 3 3 Timer og en Femtedel har 8 30 Timer. Paa Landet har henved en Tredjedel af Kommuneskolernes Klasser under 9 Timer, en Fjerdedel af Klasserne har 9 Timer ugentlig og næsten en Sjettedel har Timer. I Sammenligning med 9 synes der for disse sidstnævnte tre Grupper at være sket en Forskydning nedefter i det ugentlige Timetal. I de private Eksamensskoler har Halvdelen af Klasserne 3 3 Timer om Ugen, og en Ottendedel af Klasserne har over 3 ugentlige Timer, formentlig ofte som Lektioner paa mindre end den sædvanlige Timestørrelse. Disse Skolers lave Timetal hidrører fra Underklasserne. Blandt de andre private Skoler er det ugentlige Timetal af meget forskellig Størrelse, og kun ca. en Fjerdedel af Klasserne har over 30 ugentlige Timer, medens noget over en Femtedel har under 9 Timer. 7. Undervisningsfagene. Ifølge den tidligere Skolelovs 0 skulde der i Købstædernes Kommuneskoler undervises i Dansk, Religion, Skrivning, Regning, Historie, Geografi, Sang, Tegning, Gymnastik og kvindelig Haandgeming (for Pigerne). I Kommuneskolerne paa Landet skulde undervises i de samme Fag undtagen Tegning, ligesom Gymnastik kun var obligatorisk for Drengene, og i kviudelig Haandgeming skulde kun undervises, forsaavidt der i Distriktet var ansat en Lærerinde. Den nye Lov om Folkeskolen af 8. Maj 937 udvider for den landsbyordnede Skole de obligatoriske Fag med Tegning og Gymnastik for Piger, ligesom kvindelig Haandgeming gøres ubetinget obligatorisk. Herudover udvider den nye Skolelov for saavel den købstadordnede som den landsbyordnede Skole AntaUet af obligatoriske Fag med Naturhistorie, Naturlære, Sløjd for Drengene og kvindelig Husgerning for Pigerne. Loven giver ogsaa Anvisning paa Optagelse af forskellige andre Fag, og til Belysning af, i hvilket Omfang dette sker, og i hvor mange

64 IV Skoler de nye obligatoriske Fag, som skal være indført senest 950, jfr. Lov af 5. Marts 9, allerede er indført, meddeles nedenstaaende Tabel 5. Om kvindelig Haandgeming, som ikke er medtaget i Tabel 5, kan oplyses, at 9 Skoler eller 85 pct. af samtlige Kommuneskoler paa Landet i 9 underviste i dette Fag mod Skoler i 9. Tilbagegangen er foraarsaget af Materialemangel. Tabel 5. Undervisningsfag udover de tidligere lovbefalede i Folkeskoleklasser i 9. Kommuneskoler Privatskoler^) Hele Landet Hovedstaden Provinsbyerne Landkomm. Hovedstaden Provinsbyerne Landkomm. Hele Landet I alt Antal Skoler heraf med: Gymnastik for Piger Tegning Naturhistorie Sløjd Kvindelig Husgerning Svensk 9 3 Tysk Sundhedslære Anskuelsesundervisning^) ') Uden Eksamensret. ') Herunder lagttagelsesundervisning. Det ses af Tabellen, at fem Sjettedele af Landsbyskolerne og to Tredjedele af Privatskolerne i 9 underviste i Gymnastik for Piger, medens godt to Femtedele af Landsbyskolerne og to Tredjedele af Privatskolerne gav Undervisning i Tegning.

65 5 IV Blandt Kommuneskolerne vil det ses, at det store Flertal af Byskoleme i 9 gav Undervisning i Naturhistorie, Naturlære, Sløjd og kvindelig Husgerning. Paa Landet underviste knap to Tredjedele af Skolerne i Naturhistorie, to Femtedele i Naturlære, godt en Sjettedel i Sløjd og en Ottendedel i kvindelig Husgerning. Henholdsvis 3 og 80 kommunale Skoler underviste i Engelsk og Tysk, men med Hensyn til det sidste Fag maa erindres om de særlige Forhold i 9 for dette Fag i Sønderjylland. Anskuelses- eller lagttagelsesundervisning gaves ved en Sjettedel af Kommuneskolerne. Paa de private Skoler er udover de tidligere nævnte Fag Na> turfag. Sløjd og Engelsk de hyppigste Fag, medens Tysk kun gaves ved en Tiendedel af disse Skoler, jfr. foran vedrørende Forholdene i Sønderjylland. I Sammenligning med 9 er der for Kommuneskolerne betydelig Fremgang for Tegning, Naturlære, Sløjd, kvindelig Husgerning samt Engelsk, medens der er Tilbagegang for Gymnastik for Piger, Tysk, jfr. foran, og Anskuelsesundervisning. For Privatskolerne vanskeliggøres en Sammenligning med 9 af den store Nedgang i Antallet af Skoler. 8. Skoleforsømmelser og Bøder i). Om Børnenes Forsømmelser og om de ikendte Bøder foreligger kun Oplysninger for de kommunale Skoler, saaledes som vist i om- Btaaende Tabel. Heraf fremgaar Forsønamelsemes Størrelse og Art samt de ikendte Bøders Størrelse. I 9 forsømte hvert Skolebarn gennemsnitlig for hele Landet 3,0 Dage, hvoraf 0,5 Dage paa Grund af Sygdom. I Landkommunerne var de tilsvarende Tal henholdsvis,5 og 8, Dage, men da Børnene her ofte kun har det halve Antal Skoledage, er Tallene i Virkeligheden ret høje. I 9 var de tilsvarende Tal for hele Landet, og,0, og for Landkommunerne henholdsvis 0,9 og 8,7 Dage, hvoraf fremgaar, at det gennemsnitlige Antal forsømte Dage i alt er steget, ) Jfr. Tabelafdelingens Tab. III D og IV D. statistiske Meddelelser.. Række. 33.

66 IV Tabel. Skoleforsømmelser og Bøder i Kommuneskolerne. 9 9 Hoved Provins Land- Hele Hoved- Provins Land- Hele Forsømte staden^) byerne komm. Landet stadeni) byerne komm. Landet Skoledage Dage Dage Dage Dage Dage Dage Dage Dage Ved Sygdom Andenlovlig Gr Uden lovlig Gr Uden ikendt Bøde Med ikendt Bøde I alt Ikendte Bøder Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Udredede Eftergivne Afsonede Ikke opkr. ved Aarets Udg I alt ) For Dele af Hovedstaden mangler Oplysning om Ikendte Bøder. medens Forsømmelserne paa Grund af Sygdom er faldet lidt. Anden lovlig Grund«spiller en stor Rolle paa Landet, hvor f. Eks. daarligt Vejr hyppigt kan bevirke Forsømmelser, men Antallet af disse Forsømmelser er iøvrigt steget stærkt i alle tre Hovedlandsdele. En langt stærkere Stigning har dog Forsømmelser uden lovlig Grund, idet disse Forsømmelser er steget fra 0, Dag pr. Barn i 9 til 0, Dag pr. Barn i 9. I de kommunale Skoler, som er de eneste Skoler, der har Mulktering, ikendtes i 9 i Provinsbyerne og Landkommunerne Bøde for henholdsvis 5 og pct. af de ulovlige Forsømmelser mod i 9 henholdsvis 30 og pct. Da der for Dele af Hovedstaden i baade 9 og 9 mangler Oplysninger om ikendte Bøder, kan en Sammenligning ikke foretages. Som Følge af, at der i 9 ikendtes Bøder for et langt større

67 7 IV Antal Dage end i 9, steg ogsaa det ikendte Bødebeløb betydeligt, nemlig fra knap Kr. i 9 til over Kr. i 9. Af det ikendte Bødebeløb i 9 udrededes godt Halvdelen, medens kun 00 Kr. eftergaves og henimod Halvdelen af det ikendte Beløb var endnu ikke opkrævet ved Aarets Udgang. I Forhold til 9 udgør det udredede Beløb i 9 en større Del og det endnu ikke opkrævede Beløb en mindre Del af det samlede ikendte Beløb. 9. Skolestuerne^). For Skolestuernes Vedkommende har man kun fordelt Klasserne efter Skolestuernes Rumfang i m^ pr. Elev, medens selve Skolestuernes Antal og deres absolutte Størrelse ikke foreligger bearbejdet ved nærværende Undersøgelse, jfr. Femaarshæftet for 97 3, Side 83. I Byernes Kommuneskoler har hvert Barn i 9 oftest r 8 m^, og paa Landet oftest r 9 m^, men her er dog ogsaa forholdsvis mange Klasser med et større Rumfang pr. Elev. Under m^ pr. Elev havde i Hovedstaden kun IV pct. af Klasserne mod 3 pct. i Provinsbyerne og godt pct. i Landkommunerne, og over 0 m^ pr. Elev havde i Hovedstaden knap pct. af Klasserne, i Provinsbyerne godt 8pCt. og i Landkommunerne ca. 30 pct. I Forhold til 9 er i 9 omtrent samme Andel af Klasserne med under m' pr. Elev, medens der er en noget større Klasse-Andel i alle tre Hovedlandsdele med over 0 m^ pr. Elev. I Statsskolerne havde henimod Halvdelen af Klasserne mellem 7 m^ pr. Elev, hvilket ogsaa var Tilfældet for de private Eksamensskoler. Under m^ pr. Elev havde i Statsskolerne kun pct. af Klasserne mod 3pCt. i de private Eksamensskoler, medens 9pCt. af Statsskolernes Klasser mod kun 8 pct. af Klasserne i de private Eksamensskoler havde over 0 m^ pr. Elev. I Forhold til 9 er Forandringerne ikke særlig store for Statsskolerne, medens de private Eksamensskoler i 9 har betydeligt flere Klasser med under m ) Jfr. TabelafdeUngens Tab. III C, IV C, VI C og VII E.

68 IV 8 pr. Elev og færre Klasser med over 0 pr. Elev, hvilket staar i Forbindelse med det større Elevtal i disse Skoler i 9. I de private Skoler uden Eksamensret havde ca. Halvdelen af Klasserne ^9 m' pr. Elev, og 5pCt. af Klasserne havde i 9 under m^ pr. Elev mod 0 pct. i 9, medens 30 pct. af Klasserne i 9 havde over 0 m^ pr. Elev, hvilket var næsten som i 9. B. Eksamensskolerne. I Tabelaidelingens Tabeller I VI og i foranstaaende Tekstafdeling A er Eksamensskolerne behandlet som Led af hele Børneskolen, men paa Grund af den Interesse, der knytter sig til disse Skoler, har man i Tabelafdelingens Tabel VII givet et Tillæg med særlige Oplysninger om Eksamensskolerne. For de kommunale Eksamensskolers Vedkommende er der en Afvigelse mellem Tabelafdelingens Tab. II, III og IV og Tab. VII, idet disse Skoler i Tab. II, III og IV opføres som Eksamensskoler, saasnart de har Eksamensklasser, medens de i Tab. VII kun er medtaget, hvis de har Eksamensret.. Skolernes Antal og Art m. v. Af hosstaaende Tabel 7 fremgaar Eksamensskolernes Antal og Art. I 9 var der 379 Eksamensskoler mod 370 i 9, og der har saaledes været en Stigning paa 9 Skoler mod 5 Skoler i forrige Femaar. Statsskolernes Antal er uforandret, medens de kommunale Skoler er forøget med 5 og de private formindsket med. Gymnasieskolernes Antal er uforandret 5, idet der er kommunale mere, men private mindre, og Mellem- og Realskolernes Antal er forøget med ( kommunale og private), medens Antallet af Realskoler med almindelig Forberedelses-Eksamen er faldet med 3, nemlig 3 kommunale og 0 private. I Hovedstaden forøgedes Antallet af Eksamensskoler fra 9 til 9 med 3 og i Landkommunerne med 9, medens AntaUet i Provinsbyerne formindskedes med 3. Efter Loven skal der ikke undervises i Sprog i Underklasserne,

69 9 IV Tabel 7. Antal Skoler fordelt efter Art og Beliggenhed. 9 9 Gymnasieskoler Hovedstaden Provinsbyerne Landkonuu. Tilsamm. Hovedstaden Provinsbyerne Landkomm. TUsamm Kommunale Deraf med Figeskoleordning Mellem- og Realskoler Kommunale Private Realskoler med Alm. Forb.-Eks. Kommunale Private Samtlige Skoler Statens I alt men en Del private Skoler har alligevel optaget Sprog i disse Klasser, saaledes som det fremgaar af omstaaende Tabel 8. I Tabellen er af de 3 private Skoler i 9 udeladt 37, som ingen Underklasser havde. Af de øvrige 8 Skoler havde Sprogundervisning, alle dog kun i ét Fag, medens 7 Skoler ingen Sprogundervisning havde i Underklasserne. Antållet af Skoler med denne Undervisning er faldet med siden 9, og af de Skoler med Sprogundervisning underviste 3 i Engelsk og i Tysk. Medens de to Tredjedele af Hovedstadens Skoler i 9 havde Sprogundervisning i Underklasserne, var dette kun Tilfældet med en meget lille Del af Provinsens Privatskoler. Mellemskolen skal undervises i Engelsk og Tysk, men en Del

70 IV 70 Tabel 8. Antal Privatskoler med Sprogundervisning i Underklasserne. Hoved Pro Hele Landet Land- staden vins byerne komm Sprog Engelsk Tysk 3 Fransk Engelsk-Tysk Engelsk-Frank Intet Sprog I alt Skoler underviser desuden i Fransk og Latin. I hosstaaende Tabel 9 er gjort Kede for Skoler med denne Undervisning, idet Skoler med Pigeskoleordning og med almindelig Forberedelseseksamen dog er udeladt, da Forholdene her er noget forskellige fra de almindelige Mellemskoler. Der har i 9 været undervist i Fransk og Latin i 9 Mellemskoler mod i 9, og der har været Fremgang for saavel Fransk som Latin alene, men derimod en stor Tilbagegang for Antallet af Skoler med begge Sprog. Af samtlige Gymnasieskoler uden Pigeskoleordning havde 59 denne Undervisning i 9, medens af de 59 Mellemskoler kun 0 havde Undervisning i disse Fag. Provinsbyernes Mellemskoler havde oftest denne Undervisning, nemlig i henved Halvdelen af Skolerne. I Realklassen skal undervises i to Sprog som bundne Fag, men der kan undervises i flere, og naar Skolen underviser i alle tre Sprog, Engelsk, Fransk og Tysk, vælger den selv, hvilket af de tre Sprog, der skal være valgfrit. I efterfølgende Tabel 0 findes Opgørelse over Sprogundervisningen i Realklassen, men der er kun medtaget 9 Skoler, idet Skoler med Pigeskoleordning () og med alm. Forberedelseseksamen (55) er udeladt, da de har en noget anden Karakter end de

71 7 IV Tabel 9. Antal Skoler med Fransk og Latin i Mellemskoleklasserne. Hovedstaden Landkomm. Provinsbyerne Hele Landet Samlet Antal Skoler^) Sp rog Gymnasieskoler [ Fransk-Latin Statens Fransk Latin Tiis Fransk-Latin Kommunale, Latin 7 0 Private Tiis Fransk-Latin > 3 3 Fransk Latin 3 Mellemskoler Tiis f Fransk., 3 Kommunale- Latin Private Tiis Fransk-Latin 9 5 Fransk 3 9 Latin 8 8 Tiis I alt Fransk-Latin 3 7 Gymnasie og Mellem Latin skoler Tiis ) Undtagen Skoler m. Pigeskoleordning og alm. Forberedelseseksamen. egentlige Mellem- og Realskoler. Desuden er bortset fra et Antal Skoler (), som ikke havde Realklasse. 9 nøjedes 9 Skoler med de to lovbefalede Sprog, alle Engelsk

72 IV 7 og Tysk mod 7 i 9, og der er nogen Stigning i Antallet af Skoler med Fransk som valgfrit Fag, medens der er Nedgang i Antallet af Skoler med Tysk eller Engelsk som valgfrit Fag. Denne Udvikling skyldes formentlig Anordning af. Januar 95, der ophævede Adgangen tu, ved at gøre Fransk til bundet Fag, at fritage Eleverne for skriftlig Prøve i Sprog. Tabel 0. Antal Skoler med særlige Fag i Realklassen. Følgende Sprog i Real klassen^) Statens Kom Skoler munale Private Skoler Skoler Hele Landet Engelsk-Fransk Engelsk-Tysk-Fransk Engelsk-Fransk-Tysk 7 7 Tysk-Fransk-Engelsk I alt Andre særlige Fag i Realklassen Regning for Piger Geometri Skrivning Tegning Sløjd Kvindelig Haandgeming Kvindelig Husgerning Sang Latin 9 0 Bogføring Stenografi 3 3 *) Hvor 3 Sprog er opført, er det sidste valgfrit. I Tabel 0 gøres tillige Rede for de øvrige ikke lovbefalede Fag i Realklassen. Sang var i 9 det hyppigste Fag (5 Skoler), dernæst kvindelig Haandgeming (9 Skoler) og Sløjd (55 Skoler). I Sammenligning med 9 er der Fremgang for Geometri, Sløjd og Bogføring, medens der er en betydelig Tilbagegang for Regning for Piger og en mindre Tilbagegang for Skrivning og kvindelig Haandgeming.

73 73 IV Tabel. Antal Gymnasier, fordelt efter Retning. Retning^) 9 9 Tiis. Hovedstaden Pro- vinsbyeme Landkomm. Hovedstaden Provinsbyerne Landkonun. [ K. N. M Statens < N. M 8 8 IN Kommunale/^- ^ 0 7 N r K. N. M.... Private < N. M 9 0 in Samtlige j K-N. M.... Skoler N Tiis. I alt ^) K >=> klassisk-sproglig, X = nysproglig og M = matematisk-naturvidenskabelig Betning. Gymnasiernes forskellige Retninger ses af Tabel. Den klassisk-sproglige Retning er den sjældneste, idet den i 9 kun fandtes ved 9 Skoler, som alle havde alle 3 Retninger, hvoraf de 8 var Statsskoler. Den matematisk-naturvidenskabeuge Retning fandtes ved Skoler og den nysproglige Retning ved samtlige 5 Gymnasieskoler. 9 af Skolerne havde som nævnt alle tre Retninger, 55 havde to Retninger (alle nysproglig og matematisk), medens kun Skole kun havde én Retning (nysproglig). Om Statens Udgift til Eksamensskolerne henvises til foranstaaende Tabel i Teksten. Det fremgaar heraf, at Statens Udgift til disse Skoler har været ret stærkt stigende i de senere Aar, og for Finansaaret 9*7, har udgjort godt Mill. Kr Eleverne. Om AntaUet af Elever i Eksamensskolerne og i disses Eksamensklasser gives Oplysning i omstaaende Tabel. Ved Udgangen af 9 søgtes Eksamensskolerne af 8

74 IV 7 Tabel. Elevernes Antal. Antal Elever i Eksamensklasser f Statens Komm. Private Tas. Mellem- [ Komm og Real- Private skoler [ Tiis... I alt... Nemlig i: Mellemklasser Realklassen Gymnasieklasser Samlet Antal Elever i Eksamensskoler Gymnasieskoler Hovedstaden Pro vins- Landkom- byernmun. Hele Landet Elever mod Elever i 9, saaledes at der i Femaarets Løb har været en Fremgang paa ca Elever eller godt 0 pct. mod Elever i forrige Femaar. Steningen har været fortsat gennem hele Femaaret, men har været størst i 9, da der var en Stigning paa ca Elever. I forannævnte Tal er for de private Skoler medregnet Underklassernes Elevtal, som i 9 udgjorde 889. Tilbage bliver i samtlige Skolers Eksamensklasser (fra. Mellemklasse og opefter) Elever i 9 mod i 9, saaledes at der her har været en Stigning paa godt 500 Elever eller henimod 7 pct. For Gymnasieskolerne alene har der været en Stigning paa 7 pct. og for Mellemog Realskolerne paa noget over pct., medens Stigningen for Mellemog Gymnasieklasser i Femaaret har udgjort henholdsvis 9 og 0 pct. og Realklassen udviser en Tilbagegang paa llpct. I 9 fordelte det samlede Elevtal i Eksamensklasserne sig med 8 pct. i Statens,

75 75 IV 5pCt. i de kommunale Skoler og pct. i de private Skoler mod henholdsvis 8, 58 og pct. i 9, saaledes at der har været en Stigning i Privatskolerne paa Bekostning af Kommuneskolerne. I Hovedstaden er Elevtallet i Eksamensklasserne faldet med noget over pct., medens det i Provinsbyerne er steget med pct. og i Landkommunerne med over pct. I nedenstaaende Tabel 3 er vist Elevernes Fordeling efter Klassetrin i Eksamensklasserne. Tabel 3. Elevernes Fordeling efter Klassetrin. Mellemklasser 3 Real Gymnasieklasser klas sen 3 I alt r Drenge 9 Piger Tiis Man skulde vente atfindeen nogenlunde jævn Afgang fra første Klasse i et bestemt Aar til anden Klasse i det følgende Aar o. s. fr., men her sker stadig Forskydninger ved Elevers Optagelse og Udmeldelse og ved at nye Skoler faar Eksamensret. Det vil ses, at første Mellemklasse har færre Elever end anden (Nyoptagelser), medens der fra tredje Mellemklassefinderen stor Afgang Sted, idet mange af Eleverne paa Grund af opnaaet Konfirmationsalder gaar ud af Skolen. Flertallet af fjerde Mellemklasses Elever genfindes i Realklassen og første Gymnasieklasse, men en ret stor Afgang er der ogsaa her, ligesom Tilfældet ogsaa er i Gymnasiet fra Klasse til Klasse. Kun godt 80 pct. af en Aargang Elever i første Gymnasieklasse bliver Studenter paa de normale tre Aar, jfr. Tabel 5.

76 IV 7 I 9 var der i Eksamensklasseme 37 3 Drenge og 35 Piger eller 5pCt. Drenge mod 5pCt. i 9. Med Undtagelse af. og 3. Mellemklasse er Drengene i Overtal i samtlige Klasser, men især i Gymnasieklasseme. Antallet af Fripladser er opgjort i Tabel, og alle Fripladser er her omregnet tu hele. Tabellen omfatter kun de private Skoler, idet Statens Skoler og en stor Del af de kommunale Skoler, f. Eks. alle Hovedstadens, har erstattet det gamle Fripladssystem med Bestemmelsen om, at Børn af Forældre med under en vis aarlig Indtægt, varierende efter Børnetallet, faar fri Skolegang. Det kan i denne Forbindelse nævnes, at Statsskolemes samlede Skoleafgifter i Finansaaret 9*«/7 androg ca Kr. eller knap 9 pct. af disse Skolers samlede Udgiftsbeløb. For Hovedstadens tre Kommuner og for Provinsbyeme indbragte Skoleafgifteme i Finansaaret 9*7$ henholdsvis ca Kr. og ca Kr. Dette udgør henholdsvis godt og knap pct. af disse Kommuners Udgifter til det samlede Skolevæsen (hemnder altsaa ogsaa til Folkeåkoleme). Det fremgaar af Tabellen, at Fripladsernes Antal i de private Tabel. Antallet af Fripladser, omregnet til hele, i de private Skoler. Fripladser 9 9 Drenge Piger TUs. Drenge Piger Tiis. Mellemklasser Realklassen Gymnasieklasser Antal Fripladser pr. 00 Elever I alt Gymnasieklasser 7 7 I alt

77 77 IV Skoler er faldet baade absolut og i Forhold til Elevtallet, saaledes at i 9 kun 9 pct. af Eleverne havde Friplads mod 3 pct. i 9. Drenge og Piger faar omtrent lige ofte Friplads, medens Fripladsernes relative Antal er betydeligt mindre i Gymnasiet end i Mellem- og Realklasser, i hvilke sidste Klasser Hyppigheden af Fripladser iøvrigt er noget større end i Mellemklasserne. Skolepengene i de private Eksamensskoler andrager i Mellem- og Realklasser som oftest mellem 0 5 Kr. pr. Maaned og i Gymnasieklasser oftest 30 3 Kr. pr. Maaned. Om Klasseværelsernes Størrelse i Forhold til Elevtallet findes Oplysning i Tabelafdelingens Tabél VIIE, hvoraf fremgaar, at i 3pCt. af Klasserne havde Eleverne under m' hver, medens ca. 3 pct. af Klasserne havde over 0 m^ pr. Elev. I 9 var de tilsvarende Procenter henholdsvis 7 og 3 pct., saaledes at Antallet af Klasser med under m^ pr. Elev er steget betydeligt. De private Skoler havde gennemgaaende færre m^ pr. Elev end de øvrige Skoler, og næsten en Tredjedel af Klasserne i disse Skoler havde under m^ pr. Elev mod pct. i 9. Det kan yderligere nævnes, at af samtlige Klasser i Eksamensskolerne med under m' pr. Elev fandtes henimod de ni Tiendedele hos de private Skoler. I omstaaende Tabel 5 og i Tabelafdelingens Tabel VIID er gjort Rede for Eksaminerne. Antallet af Studenter, der i forrige Femaar voksede fra godt 800 til ca. 500 i 9, er ogsaa i det sidste Femaar steget ret betydeligt, nemlig til godt 900 i 9, det hidtil største Antal, men Steningen er betydeligt større for Pigerne end for Drengene. Ogsaa for Mellemskoleeksamen er der en Stigning i det sidste Femaar, medens der for de øvrige Eksaminer er nogen Nedgang. Det vil bemærkes, at Pigeskoleeksamen kunfindesi Hovedstaden, hvor til Gengæld almindelig Forberedelseseksamen ikke findes ved nogen Skole. Ved Eksamenskommissionen er Studentereksamen og almindelig Forberedelseseksamen næsten lige hyppige, godt 500, medens ca. halvt saa mange her tager henholdsvis Real- og Mellemskoleeksamen, hvorved bemærkes,

78 IV 78 Tabel 5. Antallet af bestaaede Eksaminer. Hovedstaden Provinsbyerne Landko m- mun. Eks- am.- kommissionen 9 95 I [ele L andet Drenge Studenter-Eksamen Real-Eksamen Alm. Forbered.-Eks Mellemskole-Eks Piger Studenter-Eksamen Real-Eksamen Alm. Forbered.-Eks Pigeskole-Eksamen Mellemskole-Eks Drenge og Piger Studenter-Eksamen Real-Eksamen Alm. Forbered.-Eks Pigeskole-Eksamen Mellemskole-Eks at AntaUet af Eksaminer ved Eksamenskommissionen er steget ret stærkt i Femaarets Løb, særlig for Studenter- og MeUemskoleeksamen. Af de manduge Studenter i 9 var pct. af klassisk-sproglig, 7pCt. af nysproglig og 9pCt. af matematisk-naturvidenskabelig Retning, medens de tilsvarende Procenter for de kvindeuge Studenter var henholdsvis, 0 og 39, og for begge Køn henholdsvis 3, 0 og 57 mod i 9 henholdsvis 3, 3 og 5. De kvindelige Studenter har saaledes i langt større Omfang valgt den nysproglige og i langt mindre Omfang den matematisk-naturvidenskabelige Retning end de mandlige. Blandt samtlige Studenter i 9 var 0 pct. Piger mod 35 pct. i 9. Af Realeksaminer blev de 5 pct. bestaaet af Piger, og ved ahn. Forberedelseseksamen var 0 pct. Piger mod i 9 henholdsvis 50 og pet., medens ved MeUemskoleeksamen i 9 næsten 50 pct.

79 79 IV var Piger mod 8pCt. i 9. Kun for Studentereksamen er Pigeprocenten saaledes ændret væsentligt i Løbet af det sidste Femaar. Om Eksamensresultaterne skal meddeles følgende Tabel, jfr. Tabelafdelingens Tabel VII D. Tabel. Bestaaede Eksaminer med mg og derover i pct. af samtlige bestaaede Eksaminer 9. Mellemskole- Eksamen Real-Eksamen Studenter- Eksamen Drenge Piger Tiis. Drenge Piger Tiis. Drenge Piger Tiis. Statens Skoler Komm. Private pct. 7 5 pct. [ 5 pct. pct pct. 5 pct pct. 5 5 pct pct. 9 Gymnasieskoler MeU.- og Realskoler I alt Ved Studentereksamen i 9 havde af samtlige Studenter 7 pct. mg og derover, og den tilsvarende Procent var lidt højere ved Statsskoler, af samme Størrelse ved de kommunale Skoler og væsentlig lavere ved de private Skoler samt ved Eksamenskommissionen, hvor den kun var pct. Realeksamen med mg og derover fik 53 pct. af Eleverne, og Procenten var lidt højere ved de kommunale og de private Skoler, men derimod betydeligt lavere ved Statsskolerne, nemlig kun 37pCt. Ved Mellemskoleeksamen fik tre Femtedele af Eleverne mg og derover; samme Andel gjaldt ved de kommunale Skoler, medens kun 5 pct. af Eleverne i Statsskolerne og i de private Skolerfikdenne Karakter. Statsskolerne havde altsaa ved Studentereksamen bedre Resultater end de øvrige Skoler, men noget ringere Resultater ved de to andre Eksaminer. Ved alm. Forberedelseseksamen, der ikke afholdes ved Statsskolerne, havde i de kommunale og private Skoler med Sprog 7 og 3 pct. 98^3 Points og derover, og med 3 Sprog

80 IV og 80pCt. Points og derover. Ved Eksamenskommissionen havde med Sprog 9 pct. %^^ Points og derover. Ved samtlige Gymnasieskoler havde ved Mellemskoleeksamen 5 pct. mg og derover mod pct. ved Mellem- og Realskoleme, og ved Realeksamen var de tilsvarende Procenter henholdsvis 38 og 58. Resultaterne er altsaa lavest ved Gynmasieskoleme, særlig for Realeksamen, jfr. det ovenfor nævnte om Statsskoleme, der alle er Gjmnasieskoler. En Sammenligning af Resultaterne i 9 for Drenge og Piger, hvorved der ses bort fra Eksaminer ved Eksamenskommissionen, viser, at ved Real- og Mellemskoleeksamen faar Pigeme gennemgaaende bedre Eksaminer end Drengene, medens det er omvendt ved Studentereksamen og alm. Forberedelseseksamen. Ved Pigeskoleeksamen fik kun godt en Tredjedel af Eleverne mg og derover. I Sammenligning med 9 var Forholdene i store Træk ret uændrede, dog var Forskellen mellem Drenge og Piger, som fik mg og derover ved Studentereksamen og alm. Forberedelseseksamen, mere udtalt i 9 end i 9. I hosstaaende Tabel 7 gives Oplysning om Forældrenes Livsstilling for de Bøm, som ved Skoleme har bestaaet en af forannævnte Eksaminer, idet alm. Forberedelseseksamen og Pigeskoleeksamen er henregnet under Realeksamen. Der er en tydelig Forskel i den relative Fordeling for Studentereksamen paa den ene Side og Mellem- og Realeksamen paa den anden Side. Ved Studentereksamen har ca. en Fjerdedel af Eleverne Forældre med akademisk eller anden højere Uddannelse, medens dette ved Mellem- og Realeksamen kun gælder 7 å 9pCt. af Eleverne. Lærerbøm udgør 9 pct. ved Studentereksamen mod ca. 3V pct. ved Mellem- og Realeksamen. Omvendt er ved sidstnævnte Eksaminer å pct. af Eleveme Bøm af mindre Næringsdrivende mod knap 7pCt. ved Studentereksamen, medens Funktionærbøm forekommer næsten lige hyppigt ved alle Eksaminer. Børn af Landbmgere forekommer hyppigst ved Realeksamen, og Arbejderbørn udgør ca. en

81 8 IV Tabel 7. Eleverne fordelt efter Forældrenes Livsstilling 9. Akademisk og anden højere Uddannelse Lærere Toldog TraiBketatemes Overordnede Forældrenes Livsstilling større Næringsdrivende Mindre Nærings, drivende Funktionærer og lign. Landbrugere Arbejdere Andre Erhverv Tilsammen pct. pct. pct. pct. pa. pct. pa. pct. pct. pa. Mellemskole- Eksamen Drenge 0,0 3,5,9 7,,5,0 8, 0,3, 00,0 8,8 3,,7 5,3,7, 7,3 3,3 5, 00,0 9, 3,,8,,, 7,7,8 5,0 00,0 Real- Eksamen 7,,3 3,,7,0,3 0, 8,3, 00,0 7,5,9 3,0,9,9,0 0, 9,9,8 00,0 7,3 3, 3,3,8 3,5, 0, 9,, 00,0 Studenter- Eksamen,5 8,5 5, 0,5,5,3, 5,7 3, 00,0 7,7 9,, 3,0 7, 7,8, 3,3, 00,0, 8,7,0,5,8 9,9 5,8,7 3,0 00,0 Femtedel af Eleverne ved Mellem- og Realeksamen mod kun henimod 5pCt. ved Studentereksamen. Fordelingen for Drenge og Piger er ret ensartet ved Mellem- og Realeksamen, medens der ved Studentereksamen er nogen Forskel for flere af Erhvervsgrupperne. Funktionærer, Landbrugere og Arbejdere lader relativt hyppigst Sønnerne blive Studenter, medens Forældre med akademisk Uddannelse og Lærere samt større Næringsdrivende relativt ofte lader Døtrene blive Studenter. For Studentereksamen meddeles endvidere omstaaende Tabel 8, hvor Studenterne er fordelt paa Stats-, kommunale og private Skoler. Det fremgaar heraf, at Studenter med Forældre med akademisk Uddannelse er relativt hyppige i de private Skoler, medens Funktionær- og Arbejderbøm er forholdsvis hyppige i de konomunale Skoler. Naar Børn af Landbrugere er forholdsvis hyppige i Statsskolerne kan dette skyldes disse Skolers Betydning som' Oplandsskoler. For samtlige Skoler er Fordelingen i 9 ikke særlig forskellig fra Forstatistiske Meddelelser.. Bække. 33.

82 IV 8 Tabel 8. Antal Studenter fordelt efter Forældrenes Livsstilling. Studenter-Eks. 9 Studenter-Eks. 9 Statens Komm. Private TDs. tens Sta Skoler Skoler Komm. Private Tiis. Skoler Skoler Skoler Skoler Forældrenes Livsstilling pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. Akad. 0. a. højere Uddan..,8 0,8 8,3, 7,3,0 38,5 8, Lærere 8,7 9, 7,7 8,7 0,8 8,,8 9, Told- og Trafiketat., overordnede 5,5,,5 5,0,5.9,3,9 Større Næringsdrivende... 0, 8,8 5,0,5 0, 0, 9,8, Mindre 7,5 7,0,5,8, 7,3,8 5,5 9,0,,7 9,9 9,,, 9,3 Landbrugere,, 3,7 5,8 7,7 3,0,, Arbejdere,7,3,5,7,,8,0,8 Andre Erhverv 3,3 3,0, 3,0, 3,,0,0 Tilsammen... 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 delingen i 9, kun er Antallet af Studenter af Forældre med akademisk Uddannelse relativt færre, og Børn af mindre Næringsdrivende og af Arbejdere noget hyppigere i 9 end i 9. Om Elevernes Hjemsted gives Oplysning i Tabel 9. Børnenes Hjemsted er ofte den samme Kommune som Skolens, men en Del Børn har dog deres Hjemsted i andre Kommuner, fordi Børn fra Landkommunerne ofte søger Skole i Byerne og Børn fra Byerne søger (Kost-)Skole paa Landet og i andre Byer. Af Tabel 9 fremgaar, at af de Elever, der i 9 bestod en af de i Tabel 5 nævnte Eksaminer, var 9pCt. hjemmehørende i Hovedstaden, 37pCt. i Provinsbyerne og 3 pct. i Landkommunerne. I alt gik ca. pct. af disse Børn i Skole udenfor Hjemstedet, og det vil ses, at Provinsbyernes Skoler har det absolut største Antal fremmede Børn, idet der i disse Skoler gaar mange Børn fra Landkommunerne, men procentvis har Landkommunernes Skoler det største Antal fremmede Børn (bl. a. fra andre Landkommuner). Det kan oplyses, at Drengene oftere end Pigerne søger Eksamensskoler i fremmede Kommuner.