Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Transkript

1 Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til de store og mellemstore byer. Også for kommuner, hvor der sker en generel affolkning. En byopgørelse fra Danmarks Statistik viser således, at befolkningen i den største by i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen fra Her viser tallene, at der i perioden kun i otte af landets 98 kommuner er sket et fald i andelen af kommunens indbyggere, der bor i den største by. I 79 af kommunerne er tallet omvendt steget. Og i de sidste 11 kommuner bor stort set hele befolkningen i forvejen i den største by, hvorfor andelen må betragtes som uændret. Dansk Byggeri har set nærmere på urbaniseringstendenserne og lavet en rangering af urbaniseringsgraden 1 omkring udvalgte byer fra 2010 til Resultatet er måske overraskende, da mange jyske byer topper listen. Her indtager Skanderborg og Viborg førersædet. Omvendt tilfalder de sidste fire pladser sjællandske byer. Faxe Ladeplads er byen med lavest urbaniseringsgrad i perioden. 1 Uddybes i metodeafsnit på side 4. Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 I figur 1 ses de byer, som har haft den største urbaniseringsgrad (se metode og bilag for nærmere præcision af urbaniseringsgraden). På førstepladsen er Skanderborg med et godt stykke ned til Viborg. Fra 2010 til 2017 har Skanderborg oplevet en stigning i tilflytningen med personer. Det svarer til en stigning i tilflytningen til byen på 6,17 procentpoint målt som andel af kommunens samlede befolkningstal. Viborg har faktisk haft en større absolut befolkningsstigning på personer. Byen er dog godt dobbelt så stor som Skanderborg, og derfor er stigningen i andelen ikke så markant. Både Nykøbing Mors og Rudkøbing har oplevet et befolkningsfald på henholdsvis 37 og 55 personer fra 2010 til Årsagen til at deres urbaniseringsgrad er positiv skyldes, at begge kommuner har oplevet et fald på cirka personer. Således er selve udflytningen fra de store byer lav, og det tyder på, at det primært er folk uden for byerne der flytter til andre kommuner. Derved er der sket i en stigning i andelen, som bor i byerne. Figur 1: De 10 kommuner med størst urbaniseringsgrad ( ) Procentpoint 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Anm.: Se uddybende forklaringer i metodeafsnittet og bilag 1. Kilde: Dansk Byggeri og Danmarks Statistik I figur 2 ses de byer, som har den laveste urbaniseringsgrad. København indtager her 10. pladsen, selvom at byen har haft den markant største befolkningsstigning i perioden på Årsagen til den lave placering er ganske enkelt at hele kommunens befolk- Side 2 af 5

3 ning svarer til befolkningen i byen København. Derved er ændringen i andelen fra 2010 til 2017 på 0 procentpoint. Historien er næsten den samme for Odense, hvor klart størstedelen af kommunens befolkning er placeret i byen. På sidstepladsen er Faxe Ladeplads, som har haft et beskedent befolkningsfald på 35 personer. Sidstepladsen skyldes, at selve Faxe Kommune i samme periode har haft en stigning i befolkningen på 610 personer. Når vi ser på de 10 kommuner med lavest urbaniseringsgrad bemærkes det, at faldene i procentpoint er relativt små i forhold til de positive stigninger, som kan ses i figur 1. Det understreger således, at de generelle tendenser trækker i retningen af en øget urbaniseringsgrad rundt omkring i de danske kommuner. Figur 2: De 10 kommuner med lavest urbaniseringsgrad ( ) Procentpoint 0,00% -0,05% -0,10% -0,15% -0,20% -0,25% Anm.: Se uddybende forklaringer i metodeafsnittet og bilag 1. Hørsholm i figur 2 er den del, som hører til Rudersdal Kommune. Kilde: Dansk Byggeri og Danmarks Statistik Nakskov er ikke inkluderet i ovenstående figur, selvom kommunen har det absolut største befolkningsfald af alle de udvalgte kommuner. I perioden fra 2010 til 2017 har byen oplevet et befolkningsfald på 939 personer, hvilket er højt, når man tager byens befolkningstal i betragtning ( personer i 2017). Hele kommunen har dog i samme periode oplevet et relativt større befolkningsfald på personer. Side 3 af 5

4 Metode: Urbaniseringsgrad er i dette notat defineret som stigningen i en bys andel af den samlede kommunes befolkning fra år 2010 til Sagt på en anden måde, så regnes en bys andel af kommunens befolkning for henholdsvis 2010 og Derefter findes urbaniseringsgraden ved at trække andelene fra hinanden. Urbaniseringsgraden forklarer derved ændringen i koncentrationen af kommunens befolkning, som er placereret i den pågældende (og relativt store) by i kommunen. Derved kan en positiv urbaniseringsgrad godt forekomme selvom en by har haft en negativ befolkningstilgang i perioden. Dette gør sig gældende for flere af de byer, som er medtaget i dette notat. I forlængelse heraf er det vigtigt at holde sig for øje, at en by godt kan have negativ befolkningstilgang og stadig være rangeret højt (se eksempelvis Nykøbing Mors). Det skyldes simpelthen, at kommunens befolkningstal er faldet mere end byens befolkningstal. Derved kan man sige, at udflytningen har været mindre i den pågældende by end i den resterende del af kommunen. Bilag 1 er rangordnet således, at byerne med den største stigning i andelen af kommunens befolkning fra 2010 til 2017 er rangordnet øverst. Rangordningen er derfor lavet ud fra kolonne 5 ("Ændring som andel af kommunens befolkning (pct.-point) ). Der er desuden vist byens befolkningstal i 2017 og den faktiske ændring i byens befolkning fra 2010 til Alle mellemregninger er dermed ikke medtaget, men kan genskabes vha. tal fra tabellen BY1 i Danmarks Statistiks statistikbank. Bilag 1 giver ikke et godt mål for urbaniseringsgraden i de største byer, da disse store byer udgør en meget stor del af kommunens befolkningstal. Derfor er eksempelvis København rangordnet lavt, selvom at byens faktiske befolkningsstigning har været stor. De mindre byer/kommuner har derfor en implicit større vægt i rangordningen. Side 4 af 5

5 Bilag 1: Urbaniseringsgraden i udvalgte kommuner Rangering By Byens befolkningstal i 2017 Ændring Ændring som andel af kommunens befolkning (pct.-point) 1 Skanderborg ,17 % 2 Viborg ,63 % 3 Nykøbing M ,20 % 4 Hjørring ,19 % 5 Rudkøbing ,11 % 6 Holstebro ,07 % 7 Herning ,06 % 8 Ringsted ,91 % 9 Thisted ,90 % 10 Skive ,72 % 11 Aalborg ,69 % 12 Varde ,67 % 13 Grenaa ,63 % 14 Sønderborg ,62 % 15 Vejle ,56 % 16 Rønne ,54 % 17 Nykøbing F ,43 % 18 Haderslev ,38 % 19 Frederikssund ,34 % 20 Frederikshavn ,31 % 21 Hillerød ,31 % 22 Nyborg ,30 % 23 Kolding ,25 % 24 Slagelse ,21 % 25 Vordingborg ,19 % 26 Middelfart ,17 % 27 Aabenraa ,02 % 28 Horsens ,02 % 29 Nakskov ,02 % 30 Aarhus ,93 % 31 Roskilde ,92 % 32 Næstved ,91 % 33 Ikast ,90 % 34 Tønder ,78 % 35 Maribo ,74 % 36 Silkeborg ,68 % 37 Svendborg ,67 % 38 Ringkøbing ,66 % 39 Holbæk ,61 % 40 Sorø ,56 % 41 Hørsholm (Fredensborg Kommune) ,55 % 42 Nexø ,35 % 43 Bogense ,28 % 44 Esbjerg ,27 % 45 Hørsholm (Hørsholm Kommune) ,23 % 46 Randers ,20 % 47 Køge ,17 % 48 Faxe ,12 % 49 København ,00 % 50 Odense ,00 % 51 Svaneke ,03 % 52 Møgeltønder ,04 % 53 Faaborg ,04 % 54 Stege ,04 % 55 Helsingør ,12 % 56 Hørsholm (Rudersdal Kommune) ,15 % 57 Skælskør ,20 % 58 Faxe Ladeplads ,24 % Anm.: Der en lille del af Hillerød og Helsingørs befolkningstal, som ikke er med, da de ikke tilhører henholdsvis Hillerød eller Helsingør kommune men en anden kommune. I Helsingør er der udeladt 91 personer i 2017, og i Hillerød er der udeladt 8 personer. Kilde: Dansk Byggeri og Danmarks Statistik. Side 5 af 5