BESKÆFTIGELSESRÅDET. Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESRÅDET 2004 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

2

3 2004 Beskæftigelsessrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse BESKÆFTIGELSESRÅDET

4 2

5 Indhold Del 1 1. Forord 7 Del 2 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Udviklingen i beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvenser Forventninger til beskæftigelsesudviklingen Udviklingen i ledigheden Udviklingen i den aktive beskæftigelsesindsats Aktivering af forsikrede ledige Den kommunale indsats Flaskehalssituationen Flaskehalse i den offentlige sektor Flaskehalse i den private sektor Et arbejdsmarked for alle Udviklingen i antal deltagere i fleksjob Udvikling i antal personer på ledighedsydelse 27 Del 3 3. Status for AF s beskæftigelsesindsats i Status for resultater i 2004, herunder mål og resultatkrav Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i Del 4 4. Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i

6 Del 5 5. Året der gik i Beskæftigelsesrådet Den kommunale aktiveringsindsats Inddragelse af andre aktører Samarbejdsforsøgene mellem AF og kommunerne Uddannelsesaktivering Overvågningen af arbejdsmarkedet 67 Del 6 6. Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 73 Del 7 7. Essay: Når man indstiller sig til globaliseringen.af Mikkel Bo Madsen, Socialforskningsinstituttet 79 Bilag a. Oversigt over væsentlige justeringer i Beskæftigelsespolitikken siden b. Beskæftigelsesrådets opgaver og kompetencer 17 c. De regionale arbejdsmarkedsråd 119 d. Koordinationsudvalgene 121 e. Beskæftigelsesrådets medlemmer, tilforordnede og suppleanter f. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg g. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg

7 DEL 1 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

8 6

9 Forord År 2004 kan kaldes konsolideringens år Efter et år som var præget af harmoniseringen af beskæftigelsespolitikken i AF og kommunerne og af sammenlægningen af Det Sociale Råd og Landsarbejdsrådet - har 2004 været året, hvor det sammentænkte system for alvor skulle stå sin prøve. I forbindelse med "Flere i Arbejde" blev der afsat midler til etablering af samarbejdsforsøg mellem AF og kommuner. Formålet med samarbejdsforsøgene er, at de skal bidrage med viden og erfaring til brug for design af et nyt beskæftigelsessystem. Den første delevaluering kom i 2004, og de foreløbige erfaringer viser, at der er et potentiale ved et øget samarbejde og ved at udnytte det bedste fra de to systemer. Men evalueringen viser også, at der er en række udfordringer i samarbejdet, der skal tages hånd om, før en sådan struktur og organisering kan fungere optimalt. Og 2004 var året, hvor der blev lavet en aftale om en kommunalreform og en deraf følgende ny struktur på beskæftigelsesområdet, som er et yderligere skridt hen i mod et enstrenget system. Den nye struktur er først planlagt til at træde i kraft i 2007, men den har allerede nu været debatteret meget også i Beskæftigelsesrådet. Og det er et emne, som vi kommer til at bruge rigtigt meget tid på i de næste år. Dette års essay handler om et andet vigtigt tema: Globaliseringen og arbejdsmarkedet i Danmark. Dette tema fylder meget i det daglige mediebillede, og det har derfor været naturligt at vælge dette som årets tema. Det er indtrykket, at den meget omtale af globaliseringens konse- 7

10 kvenser giver anledning til en del bekymring. Men som essayet beskriver, har globaliseringen flere sider, og det er måske ikke helt så enkelt at give et entydigt billede af konsekvenserne for det danske arbejdsmarked. Ninna Würtzen Formand for Beskæftigelsesrådet 8

11 DEL 2 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

12 10

13 Udviklingen på arbejdsmarkedet i 2004 I første halvdel af 2004 var det danske arbejdsmarked fortsat påvirket af sløje internationale konjunkturer, hvilket medførte faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Dermed fortsatte udviklingen fra 2003, hvor der ligeledes blev registreret færre beskæftigede og flere ledige. Fra slutningen af 2004 har der været kraftige indikationer på, at udviklingen er ved at vende. Den internationale økonomi er i bedring, hvilket blandt andet har haft en positiv afsmittende virkning på ledigheden. Samlet set er det danske arbejdsmarked fortsat karakteriseret ved høj beskæftigelse og lav ledighed sammenlignet med niveauet i midten af 1990 erne. Den positive udvikling i 2004 har medført, at der fortsat meldes om mangel på arbejdskraft inden for en række sektorer. 2.1 Udviklingen i beskæftigelsen Den samlede beskæftigelse er steget med ca personer for perioden Det dækker over et forløb, hvor den faktiske beskæftigelse var stigende fra 1997 til Fra 2002 til 2004 er beskæftigelsen faldet, jf. tabel 2.1. I perioden fra 1997 til 2002 er den samlede beskæftigelse steget med ca personer svarende til en stigning på 4,2 pct. Fra 2002 til 2004 er registreret et fald på ca personer, hvilket svarer til 2,7 pct. 11

14 Tabel 2.1: Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på AF-regioner, Pr. 1. januar personer. Ændring Antal beskæftigede i procent Storkøbenhavn 590,2 599,9 617,1 626,5 633,8 637,9 624,0 616,7 4,5-3,3 Frederiksborg Amt 191,7 193,2 196,6 197,4 198,3 199,1 195,9 193,0 0,7-3,1 Roskilde Amt 126,8 127,8 129,7 130,4 130,8 131,0 129,0 127,2 0,3-2,9 Vestsjællands Amt 143,0 144,7 147,1 148,0 149,2 150,8 149,4 148,2 3,6-1,8 Storstrøms Amt 121,0 122,1 123,5 124,3 125,1 125,8 123,8 122,9 1,6-2,3 Bornholm (excl. Christiansø) 20,6 20,2 20,4 20,3 20,3 20,3 19,8 19,4-5,5-4,4 Fyns Amt 229,9 231,7 234,6 233,2 234,1 234,1 230,3 227,3-1,1-2,9 Sønderjyllands Amt 126,1 127,0 128,5 127,3 127,6 126,9 124,5 122,1-3,2-3,8 Ribe Amt 115,6 116,8 118,0 117,1 117,0 116,9 115,2 113,8-1,5-2,6 Vejle Amt 177,5 179,4 182,4 183,6 184,6 184,7 183,7 181,7 2,4-1,6 Ringkøbing Amt 145,3 146,0 142,9-1,6-3.3 Århus Amt ,3 333,2 332,4 333,3 334, ,1 3,1-1,4 Viborg Amt 119,6 121,2 122,8 122,7 122,7 122,9 121,7 119,8 0,2-2,5 Nordjyllands Amt 242,4 244,9 248,9 248,2 248,0 249,2 245,8 241,4-0,4-3,1 Hele landet 2669,7 2699,3 2747,5 2759,3 2772,9 2782,3 2741,4 2706,4 1,4-2,7 Kilde: Danmarks Statistik, RAS. 9 ud af i alt 14 AF-regioner har oplevet stigende beskæftigelse fra 1997 til Storkøbenhavn har efterfulgt af Vestsjælland, Århus og Vejle haft den største relative fremgang. Den største nedgang er registreret på Bornholm, hvor beskæftigelsen er faldet med 5,5 pct., jf. tabel 2.1. Fra 2002 til 2004 har samtlige regioner haft faldende beskæftigelse. Mest markant har udviklingen været på Bornholm, hvor beskæftigelsen er faldet med over 4 pct. Fordelt på brancher har finansierings- og forretningsservice oplevet den største vækst i beskæftigelsen i perioden fra 1997 til Således er beskæftigelsen steget med ca personer svarende til en stig- 12

15 ning på knap 25 pct. Der er ligeledes registreret stigende beskæftigelse inden for den offentlige sektor, bygge- og anlægsområdet samt handel, hotel- og restaurationsbranchen, jf. figur 2.1. Landbrugs- og fiskerierhvervene samt energi- og vandforsyningsområdet har med henholdsvis 22 pct. og 18 pct. haft det største relative fald i beskæftigelsen fra 1997 til I samme periode har industrisektoren med et fald på over personer oplevet den største absolutte tilbagegang i beskæftigelsen. Figur 2.1: Ændring i beskæftigelsen fra henholdsvis 1997 til 2004 og 2002 til 2004, fordelt på brancher. Absolutte ændringer er angivet over eller under søjlerne. Kilde: Danmarks Statistik, RAS. Opdelt på køn har beskæftigelsesudviklingen været mest gunstig for kvinder, jf. tabel 2.2. Således er antallet af beskæftigede mænd faldet med over personer for perioden fra 1997 til 2004 svarende til et fald på 1,1 pct. I samme periode er antallet af beskæftigede kvinder steget med ca personer svarende til en stigning på 4,3 pct. Faldet i antallet af beskæftigede mænd skal ses i sammenhæng med faldet i industribeskæftigelsen, hvor størstedelen er mænd. 13

16 Tabel 2.2: Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på køn, personer. Antal beskæftigede Ændring i procent Mænd 1452,8 1465,3 1482,9 1482,5 1485,3 1483,6 1460,0 1437,3-1,1-1,6 Kvinder 1216,8 1234,1 1264,6 1276,8 1287,6 1298,7 1281,4 1268,7 4,3-1,0 Kilde: Danmarks Statistik, RAS. I perioden 1997 til 2004 er den samlede beskæftigelse steget med 1,4 pct. For gruppen over 50 år er beskæftigelsen steget med over 24 pct. svarende til ca personer, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3: Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på aldersgrupper, personer. Antal beskæftigede Ændring i procent år 42,9 40,4 40,5 40,8 40,8 39,0 38,0 37,0-13, år 152,9 148,6 144,8 139,4 135,8 135,0 133,4 132,0-13, år 568,4 565,7 569,1 563,1 554,3 537,1 503,5 482,4-15, år 653,7 670,6 685,1 687,0 688,7 690,6 678,3 663,4 1, år 629,7 624,5 626,4 626,3 629,8 635,1 631,8 631,8 0, år 483,0 510,5 538,5 558,9 573,6 588,3 587,9 585,4 21, år 87,2 89,0 92,6 93,2 99,3 106,4 118,0 123,2 41,3 Over 66 år 51,8 49,9 50,6 50,6 50,6 50,8 50,5 50,8-2,0 Kilde: Danmarks Statistik, RAS Beskæftigelsesfrekvenser Beskæftigelsesfrekvensen for hele landet var i 2004 på 72,5 pct., jf. tabel 2.4. Fra 1997 til 2004 er beskæftigelsesfrekvensen for hele landet steget med 0,6 procentpoint. 14

17 Figur 2.2: Beskæftigelsesfrekvenser 2004 fordelt på regioner. Pct ,1 68,6 69,6 71,0 71,4 71,6 72,0 72,5 73,4 74,2 74,2 75,4 75,9 75,9 77,0 Bo nh olms Regionskommune StorstrømsAmt r Fyns Amt Nordjyllands Amt Vestsj lla æ nds Amt Sønderjyllands Amt Århus Amt Hele landet Storkøbenhavn Ribe Amt Vejle Amt Viborg Amt Frederi s k b org Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Kilde: Danmarks Statistik, RAS. Anm: Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antal beskæftigede i arbejdsstyrken (16-66 årige) i procent af befolkningen (16-66 årige). Fordelt på regioner ligger syv regioner Storkøbenhavn, Frederiksborg, Roskilde, Ribe,Vejle, Ringkøbing og Viborg - over den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for hele landet, jf. figur 2.2. Roskilde har den højeste beskæftigelsesfrekvens på 77 pct. svarende til 4,5 procentpoint højere end landsgennemsnittet. Blandt regioner under landsgennemsnittet har Bornholm den laveste beskæftigelsesfrekvens på 66,1 pct. svarende til 6,4 procentpoint under landsgennemsnittet. Fordelt på alder har befolkningsgruppen over 50 år haft den mest gunstige udvikling i beskæftigelsesfrekvensen fra 1997 til 2004, jf. tabel 2.4. Således har aldersgruppen år oplevet en stigning på 6,0 procentpoint, hvilket bl.a. kan forklares ved afskaffelsen af overgangsydelsen. I samme periode har aldersgruppen år derimod oplevet et fald, hvilket blandt andet kan tilskrives, at flere gennemfører en videregående uddannelse. 15

18 Tabel 2.4: Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på aldersgrupper, Ændring i procentpoint år 61,0 61,2 61,8 61,4 61,1 60,3 58,8 56,8-4,2-3, år 74,7 76,0 77,5 77,7 77,7 77,3 74,6 73,4-1,3-3, år 81,5 82,5 83,8 84,0 84,4 84,5 83,0 82,0 0,5-2, år 83,3 83,7 84,5 84,6 84,9 85,1 84,0 83,2-0,1-1, år 71,5 72,7 74,8 76,1 76,9 78,0 77,7 77,4 6,0-0, år 26,2 26,4 27,0 26,6 27,6 28,9 30,9 30,9 4,7 2,0 71,9 72, ,2 74,5 74,7 73,5 72,5 0,6-2, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Forventninger til beskæftigelsesudviklingen I 2005 og 2006 forventes en fremgang i beskæftigelsen i Danmark, jf. Økonomisk Redegørelse maj I den private sektor skønnes fremgangen at være på personer i 2005 og personer i Den offentlige sektors beskæftigelse ventes at stige med personer i hhv og I henhold til de regionale arbejdsmarkedsråds vurderinger findes de mest positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 2005 på det private område, jf. figur 2.3. De positive forventninger gælder især for serviceerhvervene - forretningsservice, transportvirksomhed samt engros- og detailhandel - samt for bygge- og anlægssektoren. Inden for fremstillingserhvervene og den offentlige sektor er forventningerne til beskæftigelsesudviklingen mere moderate. Dog forventes svagt stigende beskæftigelse inden for jern- og metalindustrien, møbelindustrien og sundheds- 16

19 Figur 2.3: De regionale arbejdsmarkedsråds forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal Anm. Figuren viser et vægtet gennemsnit af rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i hver enkelt branche. Eks.: For "Sociale institutioner." er anført forventninger om 10 pct.»større«, 68 pct.»uændret«og 21 pct.»mindre«. Det betyder, at råd, som repræsenterer 10 pct. af beskæftigelsen, forventer større beskæftigelse, mens råd, der repræsenterer 68 pct. af den samlede beskæftigelse, forventer uændret beskæftigelse, og råd, der repræsenterer 21 pct. af den samlede beskæftigelse inden for dette område, forventer mindre beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal Kilde:Arbejdsmarkedsstyrelsen 2.2 Udviklingen i ledigheden I perioden fra 1997 til 2004 er ledighedsprocenten samlet set faldet fra 8,6 pct. til 6,4 pct. Perioden dækker over faldende ledighed frem til 2001, hvorefter udviklingen stagnerede i Store dele af 2003 og 2004 var præget af stigende ledighed, men fra slutningen af 2004 er der dog indikationer på, at udviklingen er ved at vende. Således blev 17

20 der ved udgangen af 2004 registreret en svag nedgang i ledigheden på personer. Figur 2.4: Udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighedsprocent fra 1997 til 2004 Anm. Opgjort på månedsbasis. Kilde: Danmarks Statistik Kvinder er generelt mere ledige end mænd. Dog har den mandlige del af arbejdsstyrken været mest berørt af den seneste ledighedsstigning i 2003 og 2004, jf. figur 2.4. I 2004 blev den højeste ledighed registreret på Bornholm, hvor ledighedsprocenten nåede op på 11. pct., jf. figur 2.5. Frederiksborg havde med en ledighedsprocent på 4,5 pct. den laveste andel ledige af arbejdsstyrken, men også for henholdsvis Roskilde og Viborg registreres en ledighed på under 5 pct. 18

21 Figur 2.5: Ledige i procent af arbejdsstyrken i 2004 fordelt på regioner. Kilde: Danmarks Statistik Alle regioner har oplevet faldende ledighed i perioden fra 1997 til Ledighedsudviklingen har været mest positiv i Storstrøm og Storkøbenhavn, hvor der er registreret fald på henholdsvis 3,1 og 3,0 procentpoint, jf. figur 2.6. I perioden fra 2002 til 2004 har alle regioner oplevet en stigning i ledigheden. Mest markant har udviklingen været i Nordjylland, hvor der er registreret en ledighedsstigning på næsten 2 procentpoint. 19

22 Figur 2.6: Ændring i ledighedsprocenten for perioderne og fordelt på regioner. Kilde: Danmarks Statistik Fordelt på alder har gruppen af årige været mindst berørt af ledighed i perioden fra 1997 til 2004, jf. figur 2.7. Fra begyndelsen af 1998 har ledigheden blandt årige således udgjort under 5 pct. af arbejdsstyrken. Gruppen af årige er generelt mest ledige. I perioden fra 1997 til 2004 har de årige dog haft den mest positive ledighedsudvikling blandt samtlige aldersgrupper. Således er ledigheden for de årige faldet med næsten 4 procentpoint fra 1997 til

23 Figur 2.7: Udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed fra 1997 til 2004 fordelt på aldersgrupper Kilde: Danmarks Statistik 2.3 Udviklingen i den aktive beskæftigelsesindsats Aktivering af forsikrede ledige I 2004 udgjorde aktiveringsomfanget for de forsikrede ledige over fuldtidspersoner. Det er over flere personer end i 2003, hvorfor en faldende tendens i aktiveringsomfanget synes vendt, jf. tabel 2.5. Stigningen i aktiveringsomfanget i 2004 skyldes primært, at den nedadgående udvikling i brugen af offentlig og især privat jobtræning er ophørt. I perioden fra 2003 til 2004 er der sket næsten en fordobling i det gennemsnitlige antal fuldtidspersoner i privat jobtræning, hvorved offentlig og privat jobtræning tilsammen er blevet det mest udbredte aktiveringsredskab. 21

24 Tabel 2.5: Aktiveringsomfanget forsikrede ledige fordelt på redskaber, Jobtræning heraf offentlig heraf privat Puljejob Etablering Uddannelse Intensiv jobsøgning Voksenlærling Øvrige Ialt Kilde: Danmarks Statistik Det næststørste aktiveringsområde er uddannelse, hvor der dog siden 1999 er registreret et fald i aktiveringsomfanget på næsten fuldtidspersoner svarende til en tilbagegang på 54 pct. Den øvrige aktiveringsindsats består fortrinsvist af vejledning, intensiv jobsøgning og arbejdspraktik Den kommunale indsats Antallet af kommunalt aktiverede i de beskæftigelsespolitiske foranstaltninger udgjorde i 2004 gennemsnitligt ca fuldtidspersoner, hvilket udgør et fald på ca personer sammenlignet med 2003, jf. tabel 2.6. Kommunernes aktiveringsomfang ligger dog stadig på et højere niveau end i slutningen af halvfemserne. 22

25 Tabel 2.6: Aktiveringsomfanget i kommunerne fordelt på redskaber fra 1997 til Jobtræning Individuel jobtræning Frivillige uløn. aktiviteter Igangsætning Særlige udd.forløb Voksen- og efteruddannelse Kursus i samfundsforstøelse Danskundervisning Særskilt tilrettelagt danskundervisning Særligt aktiverende forløb Kortvarig vejl./intro Forsøg I alt Anm. Da årsopgørelsen for det kommunale aktiveringsomfang i 2004 endnu ikke foreligger, er tallet for 2004 gennemsnittet af kvartalsopgørelserne. Kilde: Danmarks Statistik Særligt aktiverende forløb var med over fuldtidspersoner det mest anvendte kommunale aktiveringsredskab i 2004.Traditionelt har individuel jobtræning været det mest brugte tilbud, men siden 2001 er der sket et fald på knap fuldtidspersoner, hvilket svarer til en nedgang på næsten 50 pct Flaskehalssituationen I 2004 har de regionale arbejdsmarkedsråd kunnet konstatere, at der fortsat er flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked. Rådene har dog i deres løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarke- 23

26 det observeret et lille fald i flaskehalsproblemerne på det private arbejdsmarked i 2004, hvorimod situationen i den offentlige sektor er uændret Flaskehalse i den offentlige sektor På det offentlige arbejdsmarked var flaskehalsproblemerne i ligesom i koncentreret om social- og sundhedssektoren. I sundhedssektoren var der primært problemer med at rekruttere sygeplejersker og læger. Sekundært var der mangel på jordmødre, lægesekretærer, audiologiassistenter, bioanalytikere og radiografer. I den sociale sektor blev der registreret flaskehalsproblemer for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, socialrådgivere og socialformidlere m.fl Flaskehalse i den private sektor På det private arbejdsmarked blev der i 2004 meldt om aktuelle og forventede flaskehalsproblemer i fremstillingssektoren, byggeog anlægssektoren samt servicesektoren. Der har især været flaskehalsproblemer for industri- og maskinsnedkere med CNCkundskaber, plastmagere og plastoperatører, glarmestre, murere og bagere. I fremstillingssektoren blev der registreret flaskehalsproblemer i ti regioner i Den største efterspørgsel var i møbelbranchen, hvor der var mangel på industri- og maskinsnedkere med CNCkendskab. I jern- og metalindustrien var der blandt andet problemer med at rekruttere industrielektrikere, klejnsmede, smede, blikkenslagere, svejsere, maskinarbejdere, værktøjsmagere og kølemontører. I plast- og glasfiberindustrien var der hele året flaske- 24

27 halsproblemer for plastmagere og plastoperatører i to regioner. I alt meldte tre regioner om flaskehalsproblemer i denne industri. Inden for bygge- og anlægssektoren meldte syv regioner om aktuelle flaskehalsproblemer i løbet af Mest udtalt var problemerne i Storkøbenhavn, hvor der i løbet af året var efterspørgsel på arbejdskraft blandt en stor del af bygge- og anlægssektorens branchekategorier. På landsplan blev den største mangel konstateret for glarmestre, hvor der var aktuelle flaskehalsproblemer i to regioner hele året. Endvidere blev ved årets udgang meldt om flaskehalsproblemer for murere i tre regioner. Inden for servicesektoren meldte ni regioner i 2004 om aktuelle flaskehalsproblemer. Der var størst mangel på bagere, men også for kokke, tjenere, slagtere og autolakerere m.fl. blev registreret aktuelle flaskehalsproblemer. 2.5 Et arbejdsmarked for alle For de fleste mennesker er livskvalitet nært forbundet med muligheden for at deltage i fællesskabet på en arbejdsplads. "Et arbejdsmarked for alle" bygger på visionen om, at personer, som ikke umiddelbart kan yde 100 procent, stadig får mulighed for at bruge deres evner og deltage i arbejdslivet. Beskæftigelse - herunder beskæftigelse i fleksjob - er et mål i sig selv, der samtidig mindsker risikoen for social marginalisering Udviklingen i antal deltagere i fleksjob Fleksjob er et tilbud til mennesker, der ellers ville være henvist til at stå uden for arbejdsmarkedet, fordi arbejdsevnen ikke rækker til et job på ordinære vilkår. Siden fleksjobordningen trådte i kraft i 1998, er der 25

28 sket en betydelig udvikling i antallet af personer ansat i fleksjob, jf. figur 2.8. Figur 2.8: Udviklingen i antal deltagere i fleksjob fra 3. kvartal 1999 til 4. kvartal 2004 Kilde: Danmarks Statistik Alene i perioden fra 2000 til 2004 er antallet af deltagere i fleksjob således steget med over personer, jf. tabel 2.7. Fordelt på køn fremgår det, at antallet af kvinder i fleksjob er steget med over personer, hvilket svarer til en firedobling i perioden fra 2000 til Stigningen for mænd har derimod ikke været nær så markant. Således er der i perioden fra 2000 til 2004 registreret en stigning på mandlige deltagere i fleksjob, hvilket svarer til en tredobling. Tabel 2.7: Udviklingen i antallet af deltagere i fleksjob fordelt på køn fra 2000 til Ændring Mænd Kvinder Ialt Kilde: Danmarks Statistik 26

29 Udvikling i antal personer på ledighedsydelse Modtagere af ledighedsydelsen er for hovedpartens vedkommende personer, der endnu ikke har fået et fleksjob. Der kan gives ledighedsydelse ved ledighed fra fleksjob. Det gælder både før og mellem ansættelse i fleksjob. Herudover kan der gives ledighedsydelse ved ferie, sygdom, barsel m.v. Siden ordningens indførelse i 2001 har antallet af personer på ledighedsydelse været kraftigt stigende, jf. figur 2.9.Antallet af berørte personer, der modtager ledighedsydelse, er steget fra små personer i begyndelsen af 2001 til over personer ved udgangen af Figur 2.9: Udviklingen i antallet ledighedsydelsesmodtagere Kilde: Danmarks Statistik. Anm. Antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere falder fra december til januar. Årsagen til dette er, at tallene stammer fra kommunernes økonomisystemer, og at kommunerne retter fejlkonterede beløb i december måned. 27

30 Udviklingen i antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere har været jævnt stigende, når der ses bort fra sommerperioden. Ledigheden for personer visiteret til fleksjob har således været markant stigende. Den tilbagevendende "pukkel" i juni, juli og august kan henføres til, at deltagere i fleksjob modtager ledighedsydelse ved ferieafholdelse. 28

31 DEL 3 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

32 30

33 Status for AF s beskæftigelsesinsats i Status for resultater i 2004, herunder mål og resultatkrav Beskæftigelsesrådet udmelder hvert år en række centrale resultatkrav for Arbejdsformidlingens indsats. For 2004 har der været udmeldt 5 resultatkrav. I nedenstående skematiske oversigt er status for de centralt udmeldte mål og resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen angivet. Mål 1. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sikre at virksomhederne på kort og lang sigt får den arbejdskraft de har brug for. Resultatkrav 1: Arbejdsmarkedsrådet/AF skal forbedre effekten af virksomhedsbesøg i forhold til 2003 til minimum x pladser, samtidig med at samarbejdsgraden med virksomhederne som minimum fastholdes i forhold til (Niveauet fastsættes regionalt.) Målopfyldelse På landsplan har AF opnået 2,3 pladser pr. besøgt virksomhed set i forhold til et måltal på 2,8 pladser. Regionerne har opnået en samarbejdsgrad på 45,0 pct. set i forhold til et måltal på 39,9 pct. 3 regioner opfylder kravet vedrørende effekten af virksomhedsbesøgene, mens 13 regioner opfylder kravet om at samarbejdsgraden som minimum skal fastholdes i forhold til På landsplan er resultatkravet er således opfyldt, hvad angår samarbejdsgrad, mens effektkravet kun delvist er opfyldt. 2: Udbud af arbejdskraft i regionen på egne flaskehalsområder samt på flaskehalsområder i tilstødende naboregioner skal efter indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb være x procentpoint højere end før indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb (Niveauet samt definitionen af naboregioner fastlægges regionalt) På landsplan har AF opnået en forøgelse af udbuddet af arbejdskraft på 6,1 pct. point. Måltallet var 11,1 pct. point. Kun 1 region opfylder resultatkravet og resultatkravet er således ikke opfyldt. Resultatkrav Målopfyldelse 31

34 Mål 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal medvirke til at forebygge og afhjælpe langtidsledighed Resultatkrav 3: Gennemsnittet af alle lediges selvforsørgelse skal forbedres i forhold til gennemsnittet året før. Selvforsørgelsen skal forbedres med x pct. efter 4 måneder og med y pct. efter 10 måneder i det første ledighedsår. (Niveauerne fastsættes regionalt). 4: Gennemsnittet af alle lediges selvforsørgelse skal forbedres i forhold til gennemsnittet året før. Selvforsørgelsen skal forbedres med x pct. efter 6 måneder og med y pct. efter 18 måneder efter overgang til minimumsaktivering. (Niveauerne fastsættes regionalt). 5: Højst x pct. af de ledige i bruttogruppen (ledige der potentielt kan miste dagpengeretten i 2004) må miste dagpengeretten i 2004 (Niveauet fastlægges regionalt) Målopfyldelse På landsplan er resultatet efter 4 måneder på 36,3 pct. og efter 10 måneder på 49,0 pct. Måltallene er hhv. 40,0 pct. og 51,7 pct. Ingen regioner opfylder resultatkravet og kravet er således ikke opfyldt. På landsplan er resultatet efter 6 måneder på 33,6 pct. og efter 18 måneder på 39,3 pct. Måltallet er hhv. 32,8 pct. og 37,7 pct. 11 regioner opfylder resultatkravet, mens 3 regioner næsten opfylder kravet. Resultatkravet er opfyldt. På landsplan har 8,6 pct. af bruttogruppen mistet dagpengeretten. Måltallet var højst 9,7 pct. 12 regioner opfylder kravet, mens 2 regioner er meget tæt på målopfyldelse. Resultatkravet er opfyldt. 3.2 Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i 2004 Det er Beskæftigelsesrådets vurdering, at AF s opfyldelse af de centrale resultatkrav for 2004 kun er delvist tilfredsstillende. Det er positivt, at AF har gode resultater for de resultatkrav, der måler på 32

35 indsatsen sidst i ledighedsforløbet. Der er en god effekt af indsatsen i 2. ledighedsperiode, og færre ledige end forventet har mistet dagpengeretten. Til gengæld er resultatet for den tidlige indsats dårligere end forventet, og resultatkravet er ikke opfyldt. Dette giver anledning til overvejelser om, hvorvidt AF s vægtning af indsatsen først og sidst i ledighedsforløbet er hensigtsmæssig samt overvejelser om behov for justeringer i anvendelsen af og indholdet i kontaktforløbet. En af intentionerne med "Flere i arbejde" var, at de ledige skulle hurtigere og mere direkte i arbejde, bl.a. gennem et intensiveret kontaktforløb. Men resultatet kan tyde på, at indsatsen ikke lever op til denne målsætning. Resultatkravet i forhold til den virksomhedsvendte indsats er kun delvist opfyldt. Samarbejdsgraden har været højere end planlagt, men effekten af virksomhedsbesøgene har været noget lavere. Beskæftigelsesrådet finder det positivt, at AF har et bredt samarbejde med virksomhederne, hvilket er en forudsætning for en effektiv overvågningsindsats. Men samarbejdet skulle også gerne give resultater i form af konkrete job, både ordinære og støttede. AF har generelt set haft meget vanskeligt ved at opfylde kravet om flaskehalsindsatsen. Kun én region lever op til måltallet. Dette skyldes bl.a., at opgørelsesmetoden for resultatkravet gør det vanskeligere at opfylde i en periode, hvor omfanget af flaskehalse er begrænset. Beskæftigelsesrådet kan konstatere, at der for nogle resultatkrav er relativt store regionale forskelle i måltallene. Beskæftigelsesrådet er klar over, at der kan være relevante arbejdsmarkedspolitiske grunde til de regionale udsving, men forskellene kan også skyldes forskelligt ambitionsniveau. 33

36 34

37 DEL 4 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

38 36

39 Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i 2004 Der findes desværre ikke data for kommunernes beskæftigelsesindsats i 2004 i samme omfang som for AF s indsats. Det er derfor ikke muligt for Rådet at følge op på resultater og effekter af indsatsen i kommunerne. Der henvises dog til afsnit 2.3.2, hvor der kan findes tal for den kommunale aktiveringsindsats. På Jobindsats.dk kan der p.t. findes data for sygedagpengeområdet. I løbet af 2005/2006 vil Jobindsats.dk blive udvidet med data om beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper samt resultaterne og effekterne af denne. Jobindsats.dk vil desuden komme til at omfatte en række analyseskabeloner til understøtning af kommunernes opfølgning på indsatsen, herunder en skabelon for de nye jobcentres årlige resultatrevision. Beskæftigelsesrådet ser frem til, at der bliver udviklet et opfølgningssystem i forhold til kommunerne, så der fremover kan ske en samlet vurdering af indsatsen. Beskæftigelsesrådet har i 2004 haft fokus på den kommunale beskæftigelsesindsats via to temadrøftelser. Der henvises til afsnit

40 38

41 DEL 5 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

42 40

43 Året der gik i Beskæftigelsesrådet 2004 Beskæftigelsesrådet har afholdt 8 møder i På møderne har været drøftet en lang række aktuelle emner. Beskæftigelsesrådet afholdt i 2004 fire temadrøftelser: Den kommunale aktiveringsindsats (januar og marts) Andre aktører (oktober) Arbejdsmarkedsovervågning (november) Som led i sin rådgivningsforpligtigelse valgte BER i forbindelse med temadrøftelserne at sende et brev til beskæftigelsesministeren, hvor man gjorde rede for Rådets drøftelser og synspunkter. Desuden drøftede Rådet en række andre temaer i løbet af året, herunder bl.a. Samarbejdsforsøg mellem AF og kommunerne Uddannelseaktivering 5.1 Den kommunale aktiveringsindsats Baggrund Med afsæt i et ønske om bedre kendskab til den kommunale indsats besluttede Beskæftigelsesrådet at gennemføre to temadrøftelser i begyndelsen af Beskæftigelsesrådet valgte, at temamøderne skulle give rådets medlemmer en belysning af den kommunale aktiveringsindsats og et indblik i den kommunale hverdag. 41

44 Den første temadrøftelse Beskæftigelsesrådet drøftede på det første møde den kommunale aktiveringsindsats ud fra en statistisk belysning. Arbejdsmarkedsstyrelsen fremlagde effektmålinger af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagerne udarbejdet af Socialforskningsinstituttet (SFI). SFI måler effekten ved at sammenligne graden af en persons modtagelse af offentlige indkomstoverførsler før aktivering (overførelsesgraden) med graden af modtagelse af overførelsesindkomster efter aktivering. SFI s målinger viser bl.a., at deltagere i de kommunale aktiveringstilbud i alderen fra 25 til 59 år i højere grad er selvforsørgede efter deltagelse i aktivering end før deltagelse i aktivering. SFI s analyse viser også, at der er stor forskel på effekten af de forskellige aktiveringstyper. Deltagelse i privat jobtræning giver den største reduktion i graden af offentlig forsørgelse, mens deltagelse i uddannelsesforløb og beskæftigelsesprojekter giver den laveste reduktion i graden af offentlig forsørgelse, jf. tabellen nedenfor. Effekterne for unge under 25 år er mindre positive. Det skal blandt andet ses i lyset af, at unge under 25 år bliver aktiveret tidligere, derfor ikke i så høj grad har modtaget offentlig forsørgelse før aktiveringen. 42

45 Effekter af kontanthjælpsmodtagerenes aktivering i forskellige aktiveringstyper, opdelt på alder. Estimeret ved fixed effect-analyser. Reduktion i overførelsesgraden, procentpoint år år Aktiveringstype Beskæftigelsesprojekt -3,85 2,18 Offentlig jobtræning -1,79 5,50 Privat jobtræning 3,14 14,36 Uddannelsesaktivering -4,11 0,54 Anden aktivering 3,42 18,38 Anm.: Der ses alene på effekten af det første afsluttede aktiveringsforløb i perioden Parameterestimaterne markeret med fed skrift angiver, at de pågældende parametre er signifikant forskellige fra 0 på et 5 pct. niveau.alderen er opgjort i det år, hvor deltagerne afslutter deres første aktivering. SFI s analyse viser endvidere, at det ikke er de aktiveringstyper med størst effekt, som er anvendt mest i perioden 1995 til De mest anvendte aktiveringstyper er beskæftigelsesprojekter, som udgør 32 pct. af aktiveringsforløbene, offentlig jobtræning og uddannelsesaktivering, som udgør henholdsvis 24 og 20 pct. af aktiveringsforløbene. De mindst anvendte er privat jobtræning og anden aktivering, som udgør henholdsvis 14 og 10 pct. af aktiveringsforløbene. Arbejdsmarkedsstyrelsen illustrerede endvidere forskellene mellem kommunerne med hensyn til effekt og andel langvarigt ledige på kommunale ydelser, der er passivt forsørget. Forskellene er store selv blandt nabokommuner og kommuner med ensartede rammevilkår, jf. figurerne nedenfor. 43

46 Effekt af aktivering for kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF 2001 Langvarige ledige (komm. ydelser). Andel ikke-aktiveret efter bopælskommune, 2001 Anm: Den første figur viser effekten af aktiveringsforløb for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 2001 fordelt efter bopælskommune. Effekten måles som ændring i selvforsørgelsesgraden et 1/2 år efter aktiveringstilbud set i forhold til perioden 2 år før endt aktivering. Den anden figur viser andelen af ikke forsikrede, der har været på kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelsesorlov, ledige, i aktivering eller på revalidering over 80 pct. af tiden over de seneste tre år, som ikke har været i aktivering i På grund af utilstrækkeligt datamateriale indgår jobtræning med løntilskud ikke i de to figurer. Kilde: DREAM. Beskæftigelsesrådet drøftede både effekterne og forskellene i indsatsen mellem kommunerne, og udtrykte interesse for, at indsatsen blev belyst nærmere. Også manglerne i datagrundlaget på det kommunale område blev drøftet på mødet. Der var enighed om, at en nærmere belysning af den kommunale indsats forudsætter et bedre datagrundlag. Den anden temadrøftelse Til den anden temadrøftelse inviterede Beskæftigelsesrådet en afdelingschef for arbejdsmarkedsafdelingen i en kommune til at give et indblik i den kommunale beskæftigelsesindsats. 44

47 I oplægget fra afdelingschefen blev det fremhævet, at kommunen har ansvar for en meget bred og sammensat gruppe ledige. Der er endvidere en stigning i antallet af psykisk skrøbelige. Målet med kommunens aktiveringsindsats er, at den enkelte borger bliver selvforsørget. Kommunen anvender en række tilbud, som er tilpasset de forskellige målgrupper. For at tilgodese de meget forskelligartede behov har kommunen opbygget et bredt samarbejde med bl.a. virksomheder, andre aktører, ungdomsvejledningen, kriminalforsorgen, uddannelsesinstitutioner, læger, de faglige udvalg og koordinationsudvalgene. Den nye prioritering af beskæftigelsesindsatsens redskaber i reformen "Flere i arbejde" har ikke medført større ændringer i indsatsen, da kommunen allerede anvendte mulighederne for bl.a. virksomhedspraktik. Reformen har derimod øget kommunens fokus på en nødvendig skarp og konsekvent skelnen mellem arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunen ser derfor frem til at kunne anvende det nye visitationsredskab og den nye arbejdsmarkeds-portal. Kommunen efterlyste et IT-system, der kan foretage statistiske beregninger, så det i højere grad bliver muligt at følge op på bl.a. effekter. En fælles IT-løsning anses som en forudsætning for succes i et kommende samarbejde med AF og fundamentet for et enstrenget system. Beskæftigelsesrådet havde efterfølgende en drøftelse om anvendelsen af de nye redskaber bl.a. virksomhedspraktik i reformen, "Flere i arbejde". Emner som opfølgningen på sygedagpengeområdet, det politiske niveaus påvirkning af indsatsen, vurderingen af om en person på kontanthjælp er arbejdsmarkedsparat og opfølgning af førtidspensionisters mulighed for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, blev ligeledes drøftet på mødet. 45

48 Resultatet af drøftelserne Beskæftigelsesrådet har på baggrund af drøftelserne sendt et brev til ministeren, der giver et indblik i rådets drøftelser. I brevet fremhæver Beskæftigelsesrådet behovet for styrket datagrundlag på det kommunale område og fælles IT-systemer, der kan skabe grundlag for en ensartet og sammenlignelig viden om indsatsen i såvel AF som kommunerne. Beskæftigelsesrådet anbefalede endvidere ministeren, at Beskæftigelsesrådet inddrages i drøftelserne om udviklingen af de fremtidige effektmål, ligesom de tilkendegav, at de vil følge udviklingen i kommunernes indsats og implementeringen af "Flere i arbejde", så de kan give en kvalificeret rådgivning til ministeren om den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen. Der blev endvidere sendt et brev til samtlige koordinationsudvalg med en anbefaling om at sætte fokus på den kommunale beskæftigelsesindsats. I brevet fremhæver Beskæftigelsesrådet fokusskiftet fra aktivering til jobsøgning og formidling samt en effektiv og en målrettet anvendelse af de nye redskaber, herunder brugen af andre aktører. 46

49 5.2. Inddragelse af andre aktører Beskæftigelsesrådet havde i efteråret 2004 en temadrøftelse om brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Drøftelsen baserede sig dels på en erfaringsopsamling fra Rambøll vedrørende inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, og dels på nogle notater udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen om status på aktiviteter, økonomi og effekter for indsatsen hos andre aktører. Materialet viste, at brugen af andre aktører efter en langsom start var nået op på et niveau på ca helårsforløb (jf. figur 1). Materialet viste desuden, at der var en stor regional spredning i inddragelsen af andre aktører, hvad angår omfang, målgrupper og opgaver. Figur 1. Udvikling i bestand hos andre aktører fra 1. kvartal 2003 til 2. kvartal Bestand opgøres p.b.a. den periode, de ledige er i forløb hos anden aktør. Der er foretaget korrektion for manglende samtidig AF-tilmelding. Kilde: AMANDA og Arbejdsmarkedsstyrelsens egne beregninger. 47

50 Rationalet bag inddragelsen af andre aktører Beskæftigelsesrådet drøftede bl.a. rationalet bag inddragelsen af andre aktører. Rådet støtter brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, når den lever op til intentionen i "Flere i arbejde" om, at man skal udnytte andre aktørers særlige kompetencer i forhold til bestemte målgrupper, særlige delarbejdsmarkeder m.v. med henblik på at opnå bedre resultater. Materialet viste imidlertid et meget broget billede af regionernes anvendelse, som bl.a. tyder på, at nogle regioner i højere grad anvender andre aktører til aflastning af AF s egne ressourcer. Der var bred enighed i Beskæftigelsesrådet om, at brugen af andre aktører skal begrundes i et arbejdsmarkedspolitisk rationale, og at drifts- og aflastningshensyn alene må være en sidegevinst ved inddragelsen. Der tegnede sig dog et billede af, at andre aktører ikke i tilstrækkelig grad lever op til det oprindelige formål om specialisering og innovation. Dette kan være et udtryk for indkøringsproblemer, såsom reformens præmisser om øget produktion i AF, men det kan også skyldes mere strukturelle problemer i inddragelsen. Beskæftigelsesrådet fandt det vanskeligt at give præcise definitioner for den "rigtige" anvendelse af andre aktører. Men en tidlig udlægning af enkeltstående samtaler i kontaktforløbet for en bred målgruppe var efter Beskæftigelsesrådets mening ikke i overensstemmelse med princippet om, at man skal udnytte andre aktørers særlige viden om særlige målgrupper. Det er i vid udstrækning de regionale arbejdsmarkedsråds opgave og ansvar at sikre, at der er arbejdsmarkedspolitiske strategier bag inddragelsen af andre aktører. Det var dog Beskæftigelsesrådets vurdering, at der kunne være behov for en større central præcise- 48

51 ring af rammerne for inddragelsen, dog uden at disse skal gøres så snævre, at der ikke er plads til et regionalt spillerum. Styring og opfølgning på indsatsen hos andre aktører Det er ligeledes en central opgave at etablere et landsdækkende styrings- og opfølgningssystem, som giver mulighed for benchmarking, både mellem de enkelte aktører og mellem aktørerne og AF/kommunen. Opfølgningssystemet skal indeholde oplysninger om aktiviteter, målgrupper, gennemsnitspriser og effekter. Der bør herudover laves regionale kvalitets- og resultatmålinger, så det løbende sikres, at det er de bedste aktører, som regionen anvender. Temadrøftelsen viste, at ikke alle ledige har oplevet valgmulighed mellem forskellige aktører. Beskæftigelsesrådet påpegede derfor, at der er grund til at arbejde for at give de ledige en reel mulighed for at vælge mellem flere lige effektive aktører. Den centrale og regionale opfølgning kan medvirke hertil. Det var Beskæftigelsesrådets vurdering, at der skal være en klarere forventningsafstemning mellem AF og andre aktører i såvel udbudsmaterialet som i kontrakten, også ift. hvilke opgaver den anden aktør forventes at løse til prisen. Det er i den forbindelse vigtigt, at der er en klar arbejdsdeling mellem AF og aktøren i forhold til den økonomiske del af jobplanerne. Der bør etableres en fælles terminologi fra centralt niveau ift. målgrupper og indsats (f.eks. ift. definitioner af enkeltstående tilbud, sammenhængende forløb m.v.), som kan øge sammenligneligheden og gennemsigtigheden og forbedre styringen. Der bør etableres yderligere central understøtning, herunder fælles IT-understøtning, 49

52 udbudsskabeloner, betalingsmodeller m.v.. Dette kan være med til at gøre styringsopgaven mindre krævende, og hermed lette regionernes og kommunernes administration. Endelig var det Beskæftigelsesrådets vurdering, at der er et behov for en præcisering af den lediges retsstilling, når man er henvist til anden aktør. Kommunalreformens betydning for inddragelsen af andre aktører Beskæftigelsesrådet drøftede inddragelsen af andre aktører i den nye struktur. Rådet fandt det i den forbindelse vigtigt, at erfaringerne for inddragelsen af andre aktører tages med over i og tilpasses til det nye system. Det var arbejdsgiver- og lønmodtagersidens vurdering, at de nuværende problemer med at gennemføre udbud området risikerer at blive større med den nye struktur for så vidt angår det statslige system. Den nye struktur betyder som udgangspunkt, at tilrettelæggelsen af inddragelsen af andre aktører forankres lokalt, d.v.s. at der ift. den statslige del af indsatsen opstår flere og mindre styringsenheder end nu. Der skal derfor fokuseres på, at jobcentrenes udbud etableres på tværs af kommunegrænsen. Arbejdsgiver- og lønmodtagersiden pointerede, at det desuden bør sikres, at der bliver adgang til at gennemføre (tvær)regionale og centrale obligatoriske rammeudbud i de tilfælde, hvor opgaven bedst løses på tværs. Dette kan gælde for mindre grupper, 50

53 som AF i dag normalt ikke betjener eller i tilfælde, hvor der skal lægges et regionalt eller landsdækkende perspektiv på opgaveløsningen. I den nye struktur, hvor mange små enheder skal inddrage andre aktører, er der et ekstra stort behov for central understøtning i form af fælles betalingsmodeller, udbudsskabeloner m.v. (jf. ovenfor). De kommunale parter var enige i behovet for at tilrettelægge en tværgående indsats for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. De var også enige i, at det kunne være fornuftigt at etablere nogle fælles rammer for udbud til en sådan indsats. De kommunale parter tog imidlertid afstand fra at gøre rammeudbuddene obligatoriske, idet dette indebærer en risiko for at tvinge kommunalbestyrelser ind i bestemte udbudsrammer og procedurer. Obligatoriske udbud kan vise sig at påføre kommunen ekstraudgifter i forhold til den indsats, som kommunen selv kunne tilrettelægge eller selv aftale med anden aktør. Der var enighed i Beskæftigelsesrådet om, at man ønsker at følge udviklingen i brugen af andre aktører tæt, herunder at man gerne vil inddrages i overvejelserne om brugen af andre aktører i den nye struktur. Resultatet af drøftelserne Beskæftigelsesrådet besluttede på baggrund af drøftelsen at sende et brev til Beskæftigelsesministeren og de regionale arbejdsmarkedsråd 51

54 med de ovenfor skitserede anbefalinger vedr. brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. 52

55 5.3. Samarbejdsforsøgene mellem AF og kommuner Beskæftigelsesrådet har flere gange i løbet af 2004 drøftet samarbejdsforsøgene mellem AF og kommunerne. Baggrund Samarbejdsforsøgene blev etableret i forbindelse med aftalen om Flere i Arbejde, og der blev afsat 30 mio. kr. til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem AF, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske system. Interessen for etablering af samarbejdsforsøg har været så stor, at det har resulteret i, at der er afsat yderligere 30 mio. kr. til samarbejdsforsøg mellem kommuner og AF på finansloven for Der er således afsat i alt 60 mio. kr. til etablering af samarbejdsforsøg. Inden for denne ramme er der etableret 12 samarbejdsforsøg. De 12 forsøg er etableret i perioden maj 2003 til april Starttidspunktet varierer således, men for alle forsøg gælder at tilskudsperioden løber frem til udgangen af I 2003 blev der etableret 6 samarbejdsforsøg. Det drejer sig om: Greve Kommune og AF Roskilde Ringkøbing Kommune og AF Ringkøbing Århus Kommune og AF Århus Kalundborg Kommune og AF Vestsjælland Esbjerg Kommune og AF Ribe Odense Kommune og AF Fyn I 2004 er der ligeledes etableret 6 samarbejdsforsøg. Det drejer sig om: Vestlolland (tre kommuner) og AF Storstrøm Aalborg Kommune og AF Nordjylland 53

56 Skive Kommune m.fl. og AF Viborg Horsens Kommune og AF Vejle Gladsaxe og Herlev kommuner og AF Storkøbenhavn Helsingør Kommune og AF Frederiksborg Puljen til etablering af samarbejdsforsøg mellem AF og kommuner har vist sig at være en effektiv og billig måde at skabe og udvikle et samarbejde mellem de to systemer.ved at opstille rammer og understøtte med økonomiske midler er der etableret en række forsøg hvor indsatsen i de to systemer er sammentænkt. I alle forsøgene er der stor vilje til at udnytte styrkerne fra begge systemer. Og de foreløbige erfaringer fra forsøgene viser, at der er gevinster ved at samarbejde. Evaluering af samarbejdsforsøgene Formålet med forsøgene er at indsamle viden og erfaring med samarbejdet mellem de to systemer, samt at bidrage til opbygningen af et nyt system, med fokus på effekter og resultater. Evalueringskonceptet består af en række centralt fastsatte succeskriterier samt lokale mål og resultatkrav. Centralt fastsatte succeskriterier De centralt fastsatte succeskriterier fordeler sig inden for følgende 6 overordnede områder: 1. Inddragelse af analyser af den beskæftigelsespolitiske situation i forsøgsområdet i forbindelse med prioriteringen af indsatsen. 2. Målgrupper i forsøget herunder inddragelse af svagt stillede ledige i forsøget. 54

57 3. Fælles indsatsområder i forsøget a. Fælles virksomhedskontakt b. Fælles visitation c. Fælles kontaktforløb d. Fælles aktiveringsindsats e. Fælles brug af andre aktører 4. Organisering og teamstruktur tværgående samarbejde mellem de to systemer hvor der i organiseringen tages udgangspunkt i den enkelte lediges afstand til arbejdsmarkedet i stedet for forsørgelsesgrundlag. 5. Lokal opbakning til forsøget medarbejdernes, ledelsens og de lokale arbejdsmarkedspolitiske aktørers opbakning til forsøget. 6. Kompetenceudvikling i forsøget afdækning af kompetenceudviklingsbehov og igangsættelse af kompetenceudviklingstiltag. Under hvert af de ovennævnte områder er der udarbejdet et antal succeskriterier. Lokale mål og resultatkrav For at sikre, at det enkelte samarbejdsforsøgs mål har direkte sammenhæng til de vigtigste arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i forsøgsområdet, forsøgets målgruppe og virksomhedernes behov, blev der i forhandlingerne mellem ansøgerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen lagt vægt på, at forsøget selv formulerer lokale mål og resultatkravene for indsatsen. Vurderingen var, at fastlæggelse af de beskæftigelsespolitiske mål og resultatkrav var helt afgørende for den lokale/regionale enighed om og opbakning til forsøget. 55

58 Foreløbig vurdering og evaluering af samarbejdsforsøgene Der er i 2004 udarbejdet tre tværgående afrapporteringer af samarbejdsforsøgene: 1.Tværgående nulpunktsanalyse af de første 6 samarbejdsforsøg (medio 04) 2.Tværgående nulpunktsanalyse af de sidste 6 samarbejdsforsøg (ultimo 04) 3. Første tværgående evaluering af de første 6 samarbejdsforsøg (ultimo 04) AD 1 - Tværgående nulpunktsanalyse af de første 6 samarbejdsforsøg Analysen viser, at de første seks forsøg er etableret på forskelligt grundlag. Forsøgene er geografisk spredt over hele Danmark og varierer mht. størrelse, befolkningsunderlag, antallet af samarbejdspartnere mv. Der kan således ikke udledes én model, én tilgang eller én organisering, som er fælles for de seks arbejdsmarkedscentre. På en række områder er der dog interessante sammenfald i de valg eller initiativer, som forsøgene har taget. Det gælder for eksempel for, hvorledes de lokalpolitiske interesser omkring forsøgene er organiseret. Det er indtrykket, at der for de første seks forsøg er en god lokal opbakning, og at de relevante lokale interessenter indgår i styre- eller følgegrupper i relation til forsøgene. Generelt kan der konstateres gode erfaringer med at flytte AF og kommunen sammen i fælles huse, og det er lykkedes at skabe én fælles indgang for målgrupper fra de to systemer. Der er et potentiale for at udvikle beskæftigelsesindsatsen med et tæt samarbejde og ved at udnytte det bedste fra de to systemer. 56

59 Til trods for umiddelbart store kulturforskelle er der generelt en åbenhed over for at lære fra hinanden. AF-medarbejdere giver udtryk for, at de kan lære meget af kommunens erfaringer med ledige på kanten af arbejdsmarkedet. De kommunale medarbejdere giver typisk udtryk for, at de kan lære af AF s erfaringer med jobformidling. Der er særlige udfordringer for de samarbejdsforsøg, hvor opgaven vedrørende visitation eller kontaktforløb for dele af centerets målgrupper ligger uden for forsøget. Men også politiske beslutninger om indsatsen over for nogle af de ledige, f.eks. straks-aktivering af kontanthjælpsmodtagere, kan udgøre en udfordring for centrenes opfyldelse af evalueringskonceptets succeskriterier. Det generelle statusbillede i nulpunktsanalysen for de første 6 forsøg er, at forsøgene ved igangsætning kun i begrænset omfang lever op til Arbejdsmarkedsstyrelsens succeskriterier. Dette er kun naturligt, da forsøgene har hele forsøgsperioden til at udvikle sig og dermed komme til at leve op til succeskriterierne. Det er vurderingen, at alle forsøgene vil have gode forudsætninger for at skabe fremdrift inden for de forskellige evalueringsområder. Og forsøgene har potentialer for at udvikle sig og fuldt ud komme til at leve op til de succeskriterier, som er opstillet. AD 2 - Tværgående nulpunktsanalyse af de sidste 6 samarbejdsforsøg Det overordnede indtryk er, at de første seks forsøg har mange fællestræk med de sidste seks forsøg. De udfordringer som de sidste seks forsøg står over for, er i høj grad sammenfaldende med de udfordringer, som de første seks forsøg havde ved deres nulpunktsanalyse. Den primære forskel er, at der er flere kommuner involveret i samarbejdet i de sidste seks forsøg. 57

60 Det er vurderingen, at forsøgene samlet set vil have gode muligheder for at vise resultater i arbejdet med en sammentænkt beskæftigelsesindsats. Udfordringen er den relativt korte tid, forsøgene har til at opnå resultaterne. AD 3 Første tværgående evaluering af de første 6 forsøg Analysen viser, at forsøgene har vist fremdrift inden for alle evalueringsområderne. Alle forsøgene har således i højere grad opfyldt succeskriterierne nu, end ved nulpunktsanalysen, da forsøgsperioden begyndte. Forsøgene er på fire områder godt på vej til at få succeskriterierne opfyldt. Det drejer sig om kompetenceudvikling, anvendelsen af analyser, koblingen mellem decentrale mål og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, samt lokal opbakning og styring. Inden for fire områder har forsøgene kunnet dokumentere, at succeskriterierne samlet set er delvist opfyldt. Det drejer sig om tværgående samarbejde, målgrupper, fælles virksomhedskontakt, samt fælles aktiveringsindsats. På tre områder har forsøgene samlet set kun opfyldt succeskriterierne i begrænset omfang. Det drejer sig om fælles brug af andre aktører, fælles kontaktforløb, samt fælles visitation. Der er identificeret følgende "succesfaktorer", som ser ud til at have indflydelse på forsøgenes muligheder for at leve op til succeskriterierne: Tidligere samarbejde mellem AF og kommunen Lav ledighed i forsøgets opland Ledelsen er samlet hos én person 58

61 Der er udarbejdet en samlet kontrakt for forsøget Medarbejderne er placeret i åbne kontorer Så mange målgrupper og opgaver som muligt er lagt ind i forsøget Forsøget har den økonomiske disponeringsret over midler til f.eks. aktivering Samarbejdsforsøgene i relation til kommunalreformen Beskæftigelsesrådet har især været optaget af samarbejdsforsøgenes relation til det nye system som følge af kommunalreformen. Bl.a. har Rådet drøftet, hvordan erfaringerne fra de eksisterende forsøg kan bruges i det fremtidige system. Forsøgene indeholder en række elementer, der er samstemmende med indholdet i de nye jobcentre, herunder samarbejde om visitation, kontaktforløb, aktivering, brug af andre aktører, jobformidling og virksomhedskontakt på tværs af målgrupper fra de to systemer. Samarbejdsforsøgene kan derfor fungere som "byggesten" i forbindelse med etableringen af jobcentre. Selvom aftalerne om tilskuddene til samarbejdsforsøgene udløber den 31. december 2005, vil samarbejdet kunne fortsætte frem til etableringen af jobcentrene. Det aftales med det enkelte samarbejdsforsøg om, og i givet fald hvordan, forsøget videreføres i 2006, med henblik på at kunne fungere som byggesten i forbindelse med etableringen af jobcentre. Resultater af drøftelsen I forbindelse med drøftelserne af samarbejdsforsøgene var Beskæftigel- 59

62 sesrådet som nævnt meget opmærksom på, hvordan erfaringerne fra forsøgene bæres over i det nye system. I den forbindelse bad de Arbejdsmarkedsstyrelsen om at sikre, at problemerne ved samarbejdsforsøgene identificeres, og at der allerede nu gøres overvejelser om, hvordan man skal tackle disse i den nye struktur. 60

63 5.4. Uddannelsesaktivering Uddannelsesaktivering Beskæftigelsesrådet har løbende haft drøftelser af redskabssammensætningen i aktiveringsindsatsen og drøftelser af anvendelsen af de enkelte redskaber. Bl.a. blev der på Beskæftigelsesrådets oktobermøde gennemført en uddybende drøftelse af anvendelse af uddannelse i aktiveringsindsatsen. Drøftelsen var centreret omkring en status indenfor følgende to temaer: 1. Findes der tilstrækkelig viden om effekterne af uddannelsesindsatsen? 2. Styringsudfordringerne. Effekter af uddannelse hvad ved vi? Drøftelsen i Beskæftigelsesrådet var i første omgang baseret på en kortlægning af diverse analyser af uddannelsesaktiveringen. I tabel 1 er vist en oversigt over en række af de nyere effektundersøgelser. Af oversigten kan det tyde på, at uddannelse generelt har lavere effekter end privat- og offentlig løntilskud. Selvom der i analyserne anvendes forskellige metoder fremkommer generelt samme resultat. 61

64 Tabel 1 Oversigt over resultater af aktivering i uddannelsesforanstaltninger Undersøgelse Metode Uddannelsestilbud mv. Jensen m.fl. (1993): The effect of Labour Market training on Wages and Unemployment Fixed-effect Øger den efterfølgende ledighed. Westergaard- Nielsen (1993): Effects Fixed-effect Mindsker den efterfølgende of training: A fixed effect model ledighed blandt mænd, mere usikre resultater hos kvinder (alle AMU-kurser). Rosholm (1994): Effektmåling af ATB mv. Varighedsmodel Øger muligheden for at fastholde beskæftigelsen (UTB og UDY). Ingerslev (1995): Aktivering og offentlig forsørgelse Fixed-effect Mindsker den efterfølgende ledighed, lange kurser har den største effekt (alle uddannelser for ledige). Langager (1996). Ledige på kursus Eksperiment 1996 Ingen effekt på den efterfølgende ledighed (korte AMUkurser). Langager (1997): Indsatsen over for de forsikrede ledige Fixed-effect Deltagelse i uddannelseskurser har generelt en signifikant positiv beskæftigelseseffekt. Arbejdsmarkedsstyrelsen (1998): Survey undersøgelse af indsatsen i dagpenge og aktivperioden Survey undersøgelse 60 pct. af personerne fra dagpengeperioden var i ordinær uddannelse eller beskæftigelse, 34 pct. fra aktivperioden. Arbejdsministeriet (2000): Effekter Varighedsanalyse Uddannelse/kurser har en af aktiveringsindsatsen og fixed effect signifikant positiv beskæftigelseseffekt for ledige i både dagpenge- og aktivperioden. 62

65 Undersøgelse Metode Uddannelsestilbud mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Survey undersøgelse (2002): Uddannelsesindsatsen i 2001 aktivperioden Beskæftigelsesministeriet Kvantitativ registerundersøgelse 2000 (2002): Flere i arbejde analyser af den beskæftigelsespolitiske indsats Gerdsen (2002): Does Labour Varighedsanalyse Market Training motivate Jobsearch? Det Økonomiske Råd (2002): Varighedsanalyse Dansk Økonomi, Efteråret Beskæftigelsesministeriet Kvantitativ registerundersøgelse 2000 (2003): Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen. Rosholm & Svarer (2003): Estimation af motivations-, fast- hazard funktion Varighedsanalyse og låsnings- og heterogene programeffekter af den aktive arbejdsmarkedspolitik. PLS Rambøll (2003): Effekten af Survey undersøgelse indsatsen over for dagpengeog 2003 kontanthjælpsmodtagere Positiv effekt men lavere integration i beskæftigelse eller uddannelse med uddannelsesaktivering sammenlignet med øvrige redskaber. Positiv effekt. Effekten af uddannelsesaktivering er imidlertid lavere end ved jobtræning. Motivationseffekt. Ledige personer finder job umiddelbart før påbegyndelsen af aktivering. Svag positiv effekt af privat jobtræning. Negativ effekt af de øvrige redskaber. Positiv effekt. Effekten af uddannelsesaktivering er imidlertid lavere end ved jobtræning/ løntilskud. Motivationseffekt. Ledige personer finder job umiddelbart før start af aktivering, herunder tilbud om uddannelse/ opkvalificering.. Positiv effekt. Lavere integration i beskæftigelse eller uddannelse med uddannelsesaktivering sammenlignet med jobtræning/løntilskud. 63

66 Drøftelsen vedrørte blandt andet de eksisterende undersøgelser af aktiveringens effekter samt de tre hyppigste måder at opgøre effekten på, samt fordele og ulemper ved de enkelte målemetoder. Udslusningsmålet angiver selvforsørgelsesgraden 26 uger efter endt aktivering. Målet anvendes til at måle opkvalificeringseffekten. En fordel ved målet er blandt andet at det er let forståeligt. En ulempe er, at det ikke tager højde for "creaming" (aktivering af ressourcestærke ledige), derudover kan der ikke tages højde for fastholdelses eller motivationseffekt. Det simple effektmål angiver forskellen i selvforsørgelsesgraden før og efter endt aktivering. Målet anvendes til at måle opkvalificeringseffekten. En fordel ved målet er blandt andet, at der i nogen udstrækning tages højde for "creaming". En ulempe er, at målet ikke tager højde for de gode resultater af aktivering tidligt i ledighedsforløbet. Målet kan ikke tage højde for fastholdelses- eller motivationseffekt. Statistiske modeller, varighedsanalyse angiver sandsynligheden for at gå fra ledighed til beskæftigelse betinget af varigheden af ledighedsperioden. En fordel ved målet er blandt andet, at alle former for effekter kan måles. Samtidig tages der højde for "creaming". En ulempe er, at målet ikke er så let forståeligt som de to øvrige. Derudover drøftedes forskellige forhold der kan påvirke effekterne, herunder konjunkturer og problemstillinger i forbindelse med effektmåling af uddannelse. 64

67 Styringsudfordringerne Drøftelsen i Beskæftigelsesrådet var centreret omkring dels kvaliteten af den eksisterende viden og dels hvordan der kunne etableres et bedre styringsgrundlag for indsatsen. Der anvendes i dag følgende styringsredskaber: Centrale mål og resultatkrav Ministeren opstiller efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet centrale mål og resultatkrav for AF s indsats (jf. kapitel 3). Dette skal medvirke til at sikre løbende forbedring af effekterne af aktiveringsindsatsen. Styring på redskabssammensætning Fra 2001 har der været en budgetteringsforudsætning på finansloven om, at uddannelse højst må udgøre ca. 50 pct. af aktiveringsindsatsen (opgjort i helårspersoner). Dette skal bl.a. medvirke til at styre redskabssammensætningen hen imod virksomhedsrettet aktivering, da dette generelt har den højeste effekt (jf. ovenfor). Det blev under Beskæftigelsesrådets drøftelse især peget på behovet for en bedre belysning af indholdet i uddannelsesindsatsen og herunder en kortlægning af hvilken indsats der virker for hvem. Herudover blev det fremhævet, at effekten af uddannelsesindsatsen skal opgøres i kombination med anvendelsen af andre redskaber, og som sammenhængende forløb. Det blev fremhævet, at den rigide styring på brugen af uddannelse var for unuanceret. Endelig blev det fremhævet at efterspørgselssiden er væsentlig, f.eks. viser effektmålingerne en høj effekt af SOSU uddannelserne, hvor der er mangel på arbejdskraft. 65

68 Resultatet af drøftelsen Beskæftigelsesrådet konkluderede på drøftelsen, at rådet vil arbejde videre med dels en kortlægning af hvilke typer uddannelser, der anvendes i indsatsen, og dels hvilke muligheder, der er for at gennemføre forløbsanalyser. 66

69 5.5. Overvågningen af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesrådet gennemførte den 18. november 2004 en temadrøftelse om arbejdsmarkedsovervågningen i Danmark. Fokus for drøftelsen var behovet for - og anvendelse af - informationer fra overvågningen af arbejdsmarkedet. 1 Som baggrund for drøftelsen har firmaet Rambøll Management gennemført en analyse af overvågningen af det danske arbejdsmarked. Analysen indeholder blandt andet: En beskrivelse af analyse- og overvågningsområdet i Danmark. En analyse af de forskellige interessenter på arbejdsmarkedets anvendelse af informationer fra overvågningssystemerne. Et overblik over overvågningen af arbejdsmarkedet i udvalgte andre lande. Analysen viser, at der generelt er et omfattende datamateriale til rådighed i overvågningsindsatsen. Overvågningsindsatsen er som helhed karakteriseret ved i overvejende grad at fokusere på de aktuelle udviklingstendenser vedrørende ledighed og beskæftigelse, herunder viden om virksomhedernes efterspørgsel og flaskehalse på kort og mellemlangt sigt. Analysen viser endvidere, at et stort antal forskellige interessenter indenfor og udenfor det beskæftigelsespolitiske system producerer, benytter og udveksler viden om arbejdsmarkedet. Endelig giver undersøgelsen et kort overblik over hvordan overvågningen af arbejdsmarkedet er tilrettelagt i udvalgte andre lande. 1) Analyse af overvågningen af det danske arbejdsmarked, Rambøll Management, København,

70 Beskæftigelsesrådet havde i temadrøftelsen især fokus på følgende to hovedproblemstillinger: Styrkelse af udvikling af metoder til overvågningsarbejdet. Styrkelse af formidling af informationer fra overvågningen. Styrkelse af udvikling af metoder til overvågningsarbejdet Beskæftigelsesrådet vurderer, at der i den nye struktur vil være behov for en national overvågningsstrategi, der sætter rammer for og minimumskrav til indholdet i overvågningsindsatsen samt formidlingen heraf. Rådet finder, at der kan være behov for at udvikle overvågningssystemet med afsæt i konkrete overvejelser om, hvilke interessenters behov, der anses for at være mest afgørende i fremtidens beskæftigelsessystem. Det er nødvendigt at prioritere overvågningsindsatsen for at det bliver muligt at imødekomme de væsentligste behov. Beskæftigelsesrådet vurderer, at indsamling af viden om den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet bør prioriteres højt, bl.a. ud fra en vurdering af, at det er på dette område systemet kan bidrage med mest information. Der bør ske en udvikling af værktøjerne til brug for en forbedring af de aktuelle beskrivelser, herunder udvikling af bedre statistikker samt udvikling af værktøjer til belysning af tværregionale målgrupper, som i dag ikke kan identificeres. Rådet fremhæver blandt andet behovet for udvikling af bedre beskæftigelsesstatistikker, ligesom der bør være fokus på vurderinger af jobskabelses- og vækstområder, herunder matchningen af udbud og efterspørgsel. 68

71 Der bør tilrettelægges en bedre opfølgning på resultaterne af overvågningsindsatsen, således at man kan forklare udviklingen og hvis nødvendigt - iværksætte initiativer til at ændre den. Rådet ser gerne, at det ved udviklingen af de fremtidige overvågningsmetoder vurderes, hvem der bedst kan levere de redegørelser, prognoser m.v., der er behov for. Herunder overvejelser om, hvad systemet selv skal levere, og hvad det skal "overlade" til andre. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på at sammenkæde viden fra de forskellige kilder/sektorer m.h.p. at få så bredt et billede af arbejdsmarkedet som muligt. Styrkelse af formidling af informationer fra overvågningen Analysen peger på, at interessenterne i stigende omfang efterspørger at formidlingen af arbejdsmarkedsinformation i højere grad tilpasses målgrupperne. Dvs. at der bør tilbydes differentierede produkter til forskellige brugere. Beskæftigelsesrådet peger derfor på, at der er behov for at overveje strategier for formidling af informationer fra overvågningssystemet. Ovennævnte nationale overvågningsstrategi bør derfor omfatte rammer for indholdet i overvågningen samt rammer for formidling af informationer herfra. I den forbindelse er det vigtigt at identificere brugerne/modtagerne af informationen fra overvågningssystemet og deres individuelle behov, så der kan ske en øget målretning af formidlingen af informationer. Der skal i den forbindelse tages stilling til, hvilke typer af informationer, der skal ligge i et selvbetjeningssystem, og hvilke typer af informationer der skal formidles mere direkte til brugeren. 69

72 Resultatet af drøftelsen Beskæftigelsesrådet besluttede på baggrund af drøftelsen at sende et brev til Beskæftigelsesministeren om temadrøftelsen og rådets synspunkter på området. 70

73 DEL 6 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

74 72

75 Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg er et fast udvalg under Beskæftigelsesrådet. Udvalgets opgave er at beskæftige sig med ydelser relateret til lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Forretningsordenen for Ydelsesudvalget trådte i kraft den 17. september Ydelsesudvalgets sammensætning fremgår af bilag G. Ydelsesudvalget har holdt 5 møder i Ydelsesudvalgets arbejdsopgaver Ydelsesudvalgets arbejdsopgaver har i 2004 især været præget af opfølgning af Folketingets vedtagelse af 4. november 2003 om forenkling af arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. På baggrund af vedtagelsen opfordrede beskæftigelsesministeren i januar måned 2004 Ydelsesudvalget under Beskæftigelsesrådet til at gå ind i forenklingsarbejdet, herunder videreudvikling og udnyttelse af digitale redskaber til forenkling af administrationen af arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. effektivisering og forenkling af kommunikationen mellem AF og a-kasserne i forbindelse med de etablerede rådighedskontrolsystemer, herunder underretningssystemerne mellem AF og a-kasserne. regelforenklinger og administrative forenklinger, der understøtter et velfungerende arbejdsmarked, inden for rammerne af arbejdsmarkedsforli- 73

76 get, herunder aftalerne om efterløn og Flere i Arbejde og uden offentlige merudgifter. Ydelsesudvalget nedsatte en arbejdsgruppe, som udarbejdede en redegørelse på området. Redegørelsen blev sendt til beskæftigelsesministeren i september Ydelsesudvalget har desuden haft en række lov- og bekendtgørelsesforslag til høring, herunder bl.a.: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i sygedagpengesager i udlandet) Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (ændring af anciennitetsreglernes overgangsbestemmelser, fradrag for feriepenge, ændret pensionsmodregningsregel mv.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring og andre love (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats mv.) Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse) Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (boligtilskud til forrevalidender og mindstesats for ledighedsydelse) Arbejdsudvalget har desuden behandlet en række regeludkast, herunder beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp og starthjælp efter lov om socialpolitik i 74

77 særlige tilfælde, ny EØS-vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene. 75

78 76

79 DEL 7 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

80 78

81 Når man indstiller sig til globaliseringen Essay om globalisering og arbejdsmarked i Danmark Af: Mikkel Bo Madsen, forsker, Socialforskningsinstituttet Globalisering trussel eller mulighed? Det er som om, den er med os overalt og hele tiden, globaliseringen. Den kan ligge i baghovedet, når vi gør de daglige indkøb, vælger TVkanal, surfer på internettet, låner penge til ejerboligen og ikke mindst når vi stemmer til Folketinget og overvejer indstillingen til den ny EUforfatning. I relation til stort og småt dukker den op.vi er blevet opmærksomme på, at vores gøren og laden herhjemme og tit helt ind i det personlige og nære er knyttet sammen med, hvad der sker ude i verden, og den opmærksomhed eller den erfaring synes at være blevet forstærket markant gennem de senere år. Der er næsten ikke det område af livet, der ikke via snørklede og måske spekulative kausalkæder lader sig forbinde med globaliseringen. Udtryk som "globaliseringen tvinger os til "; eller "af hensyn til globaliseringen " er gledet ind i det repertoire af tanke- og argumentationsfigurer, der kendetegner vor tids gængse samfundsforståelse. Erfaringen eller oplevelsen af at globaliseringen udgør en kraft, der gør noget med os, eller definerer de vilkår og rammer, vi kan agere inden for, er udbredt og forgrener sig i mange livsområder. I løbet af det seneste år ramte globaliseringserfaringen meget markant ind i det danske arbejdsmarked. En serie af hændelser kom til at betegne globaliseringens nye realiteter for arbejdsmarkedet ikke mindst fordi disse hændelser kom til at løfte store overskrifter i såvel den trykte presse som på TV og i radio. Det gennemgående tema var outsour- 79

82 cing udflytning af arbejdspladser fra Danmark til egne i verden, hvor arbejdslønnen for ufaglærte produktionsarbejdere såvel som for højtuddannede ingeniører angives i brøkdele af niveauet herhjemme. I januar 2004 fyrede den tidligere så succesfulde virksomhed Flextronic 700 ud af 1000 ansatte. Siemens, der indtil da benyttede den nordjyske virksomhed til produktion af mobiltelefoner, valgte herefter at flytte denne produktion til Østen. Senere på året lukkede Flextronic helt i Danmark. Stor bevågenhed blev også rettet mod SAS, da flyselskabet valgte at flytte dele af deres serviceapparat til Indien. Databaser og økonomistyringsredskaber, der koordinerer pladser, billetter, betalinger m.v., kan betjenes lige så godt i indiske call-centre som i Danmark og der er ingen tvivl om, at betjeningen er billigere. Billigere arbejdskraft var også, hvad der stod på ønskesedlen hos et par store slagterier. Danish Crown lukkede ned i Hjørring, og frigjorde derved 450 slagteriarbejdere til anden beskæftigelse, som det hedder. Opmærksomheden omkring lukningen blev maksimeret, da den blev annonceret ved indledningen af valgkampen til Folketingsvalget 2005.Tulip i Ringsted bad de ansatte om at gå ned i løn som betingelse for at opretholde produktionen her i landet. Først blev kravet accepteret, siden, efter faglige diskussioner, der var forsidestof i landets aviser, blev det alligevel afvist. Som konsekvens blev produktionen indstillet i Ringsted, og i stedet flyttet syd og østover. I det bekymrede mediebillede er navnene på disse virksomheder blevet til ikoner for globaliseringens udfordringer til det danske arbejdsmarked. Når man hører disse navne, ser man levende for sig, hvordan fyrede danske arbejdere i flok forlader lukkede virksomheder, der som et led i international konsolidering har flyttet produktionen hen, hvor den betaler sig bedre.tv-billederne af skuffede slagteriarbejdere, der forlader virksomheden med udsigt til ledighed, har indprentet sig på nethinden hos mange af os. 80

83 Man finder let ved til bekymringsbålet, hvis man orienterer sig i de lønforskelle, der gør sig gældende internationalt. Den gennemsnitlige timeløn i Indien ligger på et niveau, der er omkring en tyvendedel af niveauet i Danmark; i Polen og Kina er niveauet omkring en sjettedel af det danske. Mens lønnen for kvindelige fabriksarbejdere i hhv. Indonesien, Kina og Polen ligger omkring 1.000, og $ om året, er niveauet herhjemme omkring $. Det er forskelle, der er til at få øje på. For ingeniører og mellemledere er der også betragtelige forskelle (en selektiv oversigt er gengivet i tabel 1). Tabel 1 Lønninger forskellige steder i verden, 2003 (US $) Gennemsnitlig Kvindelig Bygnings- Faglært Ingeniør Mellemtimeløn fabriks- arbejder industri leder arbejder arbejder US $ US $ pr. år Indien 0, Indonesien 1, Polen 2, Kina 2, Danmark 14, USA 15, Kilde: Gengivet efter DØR 2004: 127. Med sådanne lønforskelle kan det ikke undre, at virksomheder, der gives vid frihed til at placere produktion og investeringer hvor i verden, de vil, overvejer situationen alvorligt. Selvom produktiviteten eventuelt er lavere i nogle af de lande, der her sammenlignes med, så er der en bred margin i lønforskel at tære af. Det er ikke mindst iagttagelsen af store lønforskelle i verden, der giver anledning til det bekymrede billede af globaliseringens betydning for arbejdsmarkedet i Danmark og andre vestlige lande, og bekymringsbil- 81

84 ledet tegnes op fra helt forskellige sider. Rambøll Management vurderer i Ugebrevet A4 fra 20/9-2004, at danskeres job er truet af udflytning. Opgjort på en anden måde, mener Handel,Transport og Serviceerhvervene (2004) at tallet for danske job, der kan rammes af outsourcing ligger i omegnen af En del prominente globaliseringsteoretikere støtter op. Bl.a. den tyske sociolog Ulrich Beck mener, at virksomhedernes mulighed for at flytte arbejdspladser derhen i verden, hvor der gives de forhold med fx løn og skat, man kunne ønske sig, truer med at underminere de skattefinansierede velfærdsstater, der er opbygget i den vestlige verden. Andre har talt om at velfærdsstaterne bliver drevet ud i et skæbnesvangert velfærdspolitisk dødsløb et såkaldt race to the bottom i konkurrencen om at bevare arbejdspladser og investeringer. Bekymringsbilledet af globaliseringen står imidlertid ikke uimodsagt. Parallelt med at diskussionen af udflytning af arbejdspladser fra Danmark har rejst sig til nye højder, er der gennemført en række statistiske undersøgelser, der faktisk vurderer omfanget af de frygtede globaliseringseffekter for det danske arbejdsmarked til at være begrænsede, når der bortses fra enkelte brancher (Geerdsen m.fl. 2004). Det Økonomiske Råd (2004) vurderer, at der i Danmark samlet set er blevet nedlagt omtrent job årligt som følge af arbejdspladsudflytning. Dette sættes i forhold til at der samlet set på det danske arbejdsmarked nedlægges og oprettes mere end job årligt. Således synes jobudflytningen indtil videre at udgøre en ganske begrænset del af den almindelige omsætning af job på det danske arbejdsmarked. For nylig har Velfærdskommissionen udsendt en rapport, der på samme måde siger, at globaliseringens negative effekter for den danske økonomi og for det danske arbejdsmarked indtil nu har været begrænsede, og at de må ses i sammenhæng med betydelige velstandsmuligheder, som globaliseringen stiller i udsigt (Velfærdskommissionen 2005).Andre undersøgelser siger, at selv brancher, der som fx tekstilindustrien er blevet 82

85 ramt af arbejdspladsudflytning, har formået at klare sig igennem vanskelighederne.tekstilbranchen i Danmark har lagt aktiviteterne om, sådan at man stadigvæk har betragtelige aktiviteter i branchen herhjemme, selvom mange funktioner er blevet flyttet til andre egne af verden. Desuden har mange fyrede tekstilarbejdere forholdsvis hurtigt fundet job andre steder (Olsen m.fl. 2004). Direktøren for Danfoss, har mange gange givet udtryk for, at Danfoss har været i stand til at bevare og på nogle områder udvide aktiviteter i Danmark, fordi man aktivt og bevidst har forstået at udnytte globalisering og outsourcing i den internationale kamp med konkurrenterne. Hvis han har ret, har rettidig udflytning af visse arbejdsfunktioner fra Danfoss i Nordborg til fx Kina betydet, at man har vundet terræn i den internationale konkurrence, og dermed fået mulighed for alligevel at bevare tilstedeværelsen i Nordborg blot inden for andre aktiviteter end de udflyttede. Forholdsvis optimistiske vurderinger af globaliseringen, som de her nævnte, synes at stemme overens med de politiske udmeldinger fra både den siddende VK-regering og den forudgående SR-regering. Et bredt flertal henover midten i det danske folketing fremhæver typisk de muligheder for velstand og vækst, globaliseringen siges at rumme. Man taler måske om, at globaliseringen rummer forskellige udfordringer for den danske velfærdsstat, mens man sjældent eller aldrig beskriver globalisering som en trussel. Denne indstilling viser sig også som bred politisk opbakning til, at Danmarks Eksportråd siden begyndelsen af 2004 har haft en pulje med midler til at hjælpe danske virksomheder i gang med outsourcing.tanken bag denne politik er, at hvis man hjælper virksomhederne med at klare sig internationalt, så forøger det chancen for at de kan bevare aktiviteter i Danmark også. Hvad skal man stille op med modsætningen mellem bekymrede og de 83

86 optimistiske billeder af globaliseringen og dens konsekvenser for det danske arbejdsmarked? Er truslen om udflytning af arbejdspladser fra Danmark overdrevet og globaliseringsbekymringerne ubegrundede, eller er de statistiske, politiske og andre overvejende optimistiske vurderinger ufuldstændige? Skal vi lære at fokusere på de positive økonomiske muligheder, globaliseringen medfører, eller er der reelle trusler og udfordringer, vi må ruste os mod? For at kunne forholde sig til disse spørgsmål, mener jeg, man er nødt til at gå ind på overvejelser om, hvad globalisering er. Lad os derfor tage et skridt baglæns fra de arbejdsmarkedsforhold, der sættes i forbindelse med globaliseringen. Lad os prøve at erobre et mere nøgternt perspektiv, forsøge at afmystificere fænomenet globalisering. Globalisering som projekt Globalisering er ikke en anonym naturlignende kraft eller skæbne, der så at sige af sig selv overgår de menneskelige samfund. Det indtryk kan man ellers godt få ud fra mange af de globaliseringsdiskussioner, der foregår. Globalisering er snarere et internationalt politisk og økonomisk projekt, der er sat i værk og opretholdes af stater og internationale organisationer. Man kan diskutere den præcise begyndelse af det aktuelle globaliseringsprojekt og de nærmere omstændigheder herfor, men særligt gennem 1980 erne og 90 erne er der i stigende grad blevet ændret på reguleringen af internationale økonomiske forbindelser. Der er skabt og skabes til stadighed nye regler og institutioner omkring international handel, internationale investeringer, international finans mv. alt sammen med henblik på at få internationale økonomiske bevægelser til at stige i omfang. Oprettelsen af verdenshandelsorganisationen WTO i 1995 er et iøjnefaldende organisatorisk vidnesbyrd om globaliseringen som projekt. I OECD-regi har man i en årrække arbejdet på at få tilslutning til en multilateral aftale om regler for internationale investeringer (MAI). 84

87 De former for regulering, der sigtes til, kan altså finde sted internationalt via overnationale eller mellemnationale organisationer, men en del af den ændrede regulering besluttes og gennemføres nationalt altså internt i de enkelte lande. Det kan fx iagttages, at flere og flere lande fra år til år gennemfører ny lovgivning og justerer eksisterende med det formål at bidrage til øgede internationale investeringer. Det kan også iagttages, at fx selskabsskatter i mange lande er sænket og i nogle områder forsøgt harmoniseret igen med det formål at tiltrække og fastholde investering og produktion fra virksomheder, der agerer eller kan agere internationalt. Disse forskellige former for regulering er med til at fremelske internationale økonomiske bevægelser. Sat lidt på spidsen, kunne man derfor sige at den økonomiske globalisering produceres politisk. I hvert fald udgør internationale såvel som nationale politiske beslutninger en vigtig del af grundlaget for de økonomiske globaliseringsfænomener.et andet element, der udgør en afgørende forudsætning for den aktuelle globalisering, har med teknologi at gøre. Moderne informationsteknologi har på afgørende vis forbedret mulighederne for at føre penge hurtigt rundt i verden samt for at organisere en globaliseret opdeling af produktionsprocesserne. Udviklingen og billiggørelsen af transportteknologi fx containertrafikken har også været en afgørende forudsætning. Billedligt talt kunne man sige, at mens den industrielle opdeling af arbejdsprocessen i første halvdel af det 20. århundrede foregik langs samlebånd i store fabrikshaller, så er den aktuelle globalisering kendetegnet ved konvojer af containerskibe, der krydser verdenshavene med råvarer, delprodukter og færdige produkter. Man forbinder ofte globalisering med liberalisering og deregulering, men der er altså grund til at understrege, at man ikke generelt er holdt op med at regulere, regelstyre og indlejre økonomien politisk og socialt. Økonomisk globalisering handler om at regulere og indlejre økono- 85

88 mien på nye måder, sådan at internationale bevægelser og aktiviteter fremelskes.teknologiske standarder, der muliggør og effektiviserer den økonomiske globalisering, reguleres og institutionaliseres også. Det er derfor på mange måder mere præcist at tale om globalisering som et fremvoksende nyt regime for regulering af international økonomi,et regime med aftaler, regler og institutioner, som skal fremme internationale økonomiske processer.verdenshandelsorganisation og forsøg på at lave multilaterale aftaler om investeringer hører til på det over- og tværnationale niveau, mens støtte til outsourcing fra Danmarks Eksportråd hører til på det nationale. For at karakterisere den aktuelle globalisering, kan der være grund til at fremhæve, at den egentlig kun dårligt lever op til sit navn. Man kunne mene, at økonomisk globalisering handlede om økonomiske bevægelser produktion, handel, investeringer der breder sig ud over hele kloden. Sådan ser den aktuelle globalisering bare ikke ud. Langt hovedparten af de internationale økonomiske transaktioner, der foregår i verden, udfolder sig inden for og imellem tre hovedområder: Et amerikansk område med USA som ledende økonomisk magt; et østasiatisk område med især Japan i centrum; og et europæisk område omkring EU-landene. Inden for hvert af disse områder og i mellem dem har økonomien gennemgået markante internationaliseringstendenser gennem de seneste årtier. Men landene uden for disse områder, er i vid udstrækning afkoblet globaliseringens hovedbevægelser. Dette grundforhold ved den aktuelle globalisering, har fået nogle til at foreslå, at man i stedet for globalisering mere adækvat kunne bruge betegnelsen triadisering: Den aktuelle globaliserings skikkelse dækker ikke kloden jævnt, men koncentrerer sig overvejende i tre poler eller triader, der forbinder sig med hinanden. For Danmarks vedkommende betyder det fx, at to tredjedele af udenrigshandelen foregår med andre EU-lande, og omkring 90 % med andre 86

89 OECD-lande. Et nogenlunde lignende billede gør sig gældende for danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. Det har selvfølgelig en betydning for, hvilke konsekvenser international konkurrence har for forskellige dele af det danske samfund. Megen af den internationale konkurrence, globaliseringen medfører, foregår mellem virksomheder i lande, der på mange måder ligner Danmark. Konkurrencen kommer derved ofte til at handle om effektivitet frem for store forskelle i lønniveau. Når vi betragter globaliseringen som en form for projekt, bliver det åbenlyst, at der er tale om et fænomen, der er produceret eller fremelsket af mennesker og politiske systemer. Globaliseringen er i hvert fald ikke bare kommet af sig selv; den er ingen naturkraft eller skæbne. Globaliseringen har sin aktuelle skikkelse, fordi der er besluttet og udformet bestemte regler og institutioner, som giver den sin aktuelle skikkelse. På grundlag af de foregående iagttagelser er det klart, at der er forskellige måder og niveauer at forholde sig til globaliseringen på. Man kan vælge at tage bestik af globaliseringens aktuelle skikkelse, og så forsøge at indstille sig bedst muligt til de givne forhold. I så fald forholder man sig til globaliseringen som en given realitet. En anden mulighed er at forholde sig til globaliseringen som regler og institutioner, der på forskellig vis fremmer internationale økonomiske bevægelser. Sådanne regler og institutioner kan befinde sig i såvel overnationale som nationale sammenhænge. På begge niveauer gælder det, at sådanne regler og institutioner er historiske: De er blevet forandret og justeret gennem tid, og de kan forandres og justeres fremover. Ved at fokusere på globaliseringens historiske og producerede karakter, opnår man en mere aktiv og politisk indstilling til globalisering, end når man blot tager globaliseringens aktuelle skikkelse til efterretning og indstiller sig.ved at fastholde opmærksomhed på, at den aktuelle økonomi- 87

90 ske globalisering er produceret eller fremelsket politisk og institutionelt, åbner man for overvejelser over, hvilken skikkelse man kunne ønske sig, globaliseringen havde internationalt såvel som nationalt. Man forsøger derved at gøre globaliseringen til et politisk emne, i stedet for blot at være en virkelighed, man indstiller sig til. Som med ethvert politisk emne er det oplagt, at også ønsker om, hvordan globaliseringen kunne indrettes, vil variere betragteligt, alt efter hvem det er, der ønsker. Den aktuelle globalisering og arbejdsmarkedet For virksomheder indebærer den aktuelle globalisering, at man på forskellige områder har fået øgede muligheder i forhold til tidligere: Man har fået forbedrede muligheder for handel i råvarer, halvfabrikata og færdige produkter med andre markedsaktører i verden; muligheder for at placere investeringer forskellige steder i verden; muligheder for at konsolidere ejerskab internationalt ved at opkøbe konkurrenter eller ved at fusionere.tilsammen betyder det bl.a. markant forbedrede muligheder for at udnytte international arbejdsdeling ved at udlægge delprocesser i produktionen til forskellige lande. Denne åbning af muligheder for virksomhederne synes at pege i retning af et stadigt mere omskifteligt arbejdsmarked: Udflytning af visse aktiviteter, fastholdelse af andre; styrkelse af visse brancher, svækkelse af andre. Åbningen af globaliseringsmuligheder for virksomhederne kan også pege i retning af en situation, hvor næsten enhver tænkelig kvalitet ved arbejdsmarkedet kan være en konkurrenceparameter, som virksomhederne kan tage i betragtning, når de tager stilling til, hvor i verden de vil placere sig, og hvordan de vil opsplitte produktionsprocesserne. Lønog arbejdstidsforhold; effektivitet og kompetencer i arbejdsstyrken; regler for ansættelse og afskedigelse; skatteforhold og meget mere. Alt sammen forhold der kan spille ind, når virksomhederne overvejer deres fremtidige engagementer forskellige steder i verden. Det er imidlertid ikke kun er muligheder, virksomheder får fra globalise- 88

91 ringen. Den internationale konkurrence mellem virksomheder skærpes med globaliseringen, og set ud fra bestemte brancher eller ud fra den enkelte virksomhed, kan øget international konkurrence meget vel betyde øget risiko for ikke at kunne stå distancen. Derfor kan der være enkeltvirksomheder og brancher, der ikke er begejstrede for den aktuelle globalisering, selvom globaliseringen giver virksomheder forøgede muligheder. Man kunne i den sammenhæng tænke på landbruget i EU, hvor der i hvert fald er delte opfattelser af globaliseringens velsignelser Spejlbilledet af virksomhedernes globaliseringsmuligheder kan siges at være fremtrædelsen af nye konkurrenceprægede situationer for såvel politiske systemer som for lønmodtagere. Mellem de nationale politiske systemer indebærer globaliseringen en form for konkurrence. Når virksomhederne har fået større mulighed for at placere deres aktiviteter forskellige steder i verden, så må politikerne i højere grad end tidligere se på, hvordan fx arbejdsmarkeds- skatte- og erhvervspolitik kan indrettes, så man bedst fastholder og tiltrækker virksomhedernes interesse og engagement. Der er en fare for, at virksomhedernes engagement og aktiviteter inden for det nationale territorium mindskes. Udfordringen for de politiske systemer er at fastholde interesse og engagement fra virksomheder, der kan vælge at flytte sig. Lønmodtagere og lønmodtagerorganisationer synes at stå i en lignende situation. Man behøver arbejdspladser, men virksomhederne har fået forøgede muligheder for at købe arbejde andre steder i verden som vi har set ofte til priser, der ligger væsentligt under det danske lønniveau. Hvilke muligheder har man i den situation, udover at forsøge at optimere forholdet mellem løn på den ene side og kompetencer og effektivitet på den anden i konkurrence med lønmodtagere andre steder i verden? 89

92 Stillet op på denne måde kommer det måske alligevel til at se ud som, globaliseringen er en destruktiv maskine, der kun kender en måde at forløbe på. Når det i denne sammenhæng skal fastholdes, at det simpelthen ikke forholder sig sådan, skyldes det flere forhold. For det første er det afgørende, at de konkurrenceforhold, globaliseringen afstedkommer, ikke drejer sig om økonomiske aktiviteter, der er konstante. Den samlede verdensøkonomi vokser, og det samlede antal af job vokser. Det er en grundforudsætning for, at mange forskellige parter kan få økonomisk gevinst af globaliseringen. For det andet skal det understreges, at når der fra forskellige sider konkurreres om virksomhedernes gunst, så må man i det mindste tage brancheforskelle og andre forskelle mellem virksomheder i betragtning. Der vil være forskel på, hvilke forhold, der kunne få industrielle slagterier til at bevare engagementet i et område, og hvilke forhold, der kunne fastholde en innovationsorienteret ingeniørvirksomhed fra fx vindmølleområdet, eller en producent af modetøj. Man stiller ikke alle virksomheder og alle brancher tilfreds på samme måde. I nogle sammenhænge og for nogle funktioner er lønniveauet formentlig afgørende alene, i andre sammenhænge betyder uddannelsesniveauet mere end lønnen. For nogle virksomheder kan det handle om eksistensen af kreative forsknings- og udviklingsmiljøer, for andre måske om infrastrukturelle forhold og om skat. For virksomheder, der bliver opkøbt som led i internationale konsolideringsbestræbelser, kan køberens markedsstrategiske præferencer være afgørende for det videre forløb. De her noterede forskelle indikerer, at globaliseringen ikke dikterer nogen bestemt måde at indrette arbejdsmarkedet og de arbejdsmarkedsrelaterede samfundsforhold på. Der er ikke én rigtig måde at indstille sig til globaliseringen på. Enhver måde at indstille sig til globaliseringen på, indebærer politiske prioriteringer bl.a. prioriteringer, der influerer på, hvem der skal have del i den økonomiske vækst, globalise- 90

93 ringen stiller i udsigt. Det er derfor også forkert at forestille sig, at globaliseringens udfordringer kun kan imødekommes, hvis lønninger og arbejdsforhold bringes til at matche den hårdeste internationale konkurrence på de områder. Det danske arbejdsmarked kan indtil videre bruges som et eksempel på, at der er andre måder at indstille sig på, end at sænke mindstelønningerne. For der er sket betragtelige ændringer på det danske arbejdsmarked, som kan betragtes som politiske bestræbelser på at indstille Danmark til globaliseringen. Mest spektakulært er det naturligvis, når virksomheder lukker i Danmark, eller flytter store dele af aktiviteterne til udlandet. Så er de internationale konkurrenceforhold i den aktuelle globalisering til at få øje på. Men store dele af de globaliseringsindstillinger, der sker, foregår mere gradvist, og måske mere upåagtet også selvom der er tale om indstillinger, der har ganske stor betydning for det danske samfund. Det er fx oplagt, at omlægningen af dansk arbejdsmarkedspolitik i gennem 1990 erne er sket under indtryk af globaliseringens udfordringer. Med lidt forskellige midler har både de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990 erne og de efterfølgende borgerlige regeringer forsøgt at bekæmpe såkaldt strukturledighed, dvs. ledighed der angiveligt opstår, fordi arbejdsmarkedet ikke allokerer arbejdskraftudbuddet effektivt nok hen til efterspørgslen. Med forskellige politiske redskaber under den samlede titel "aktiv arbejdsmarkedspolitik" har man løbende forsøgt at afhjælpe strukturproblemer på arbejdsmarkedet. Det er i forskningskredse blevet diskuteret, hvor effektive de forskellige redskaber i den aktive arbejdsmarkedspolitik reelt har været, men det er klart, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er blevet tænkt som en måde at indstille arbejdsmarkedet i Danmark til globaliseringen på. Med opbakning fra bl.a. OECD er aktiv arbejdsmarkedspolitik nærmest blevet beskrevet som afgørende, hvis ikke nødvendig globaliseringspolitik.tanken er, at når globaliseringen eller andre forhold medfører stadige forandringer på arbejdsmarkedet, så må arbejdsmarkedspolitikken bidrage til, at få arbejdskraften tilpasset til behovet. 91

94 Noget, der er vigtigt at holde fast i, når politikerne som skitseret med forskellige redskaber forsøger at indstille det danske arbejdsmarked og det danske samfund til globaliseringen, er, at der altid er forskellige mulige strategier og løsninger. Globaliseringen dikterer ikke nogen bestemt nødvendig politik hverken på arbejdsmarkedet eller inden for andre områder. Det kan af og til være svært at huske, når politikken kommer til at ligne ren saglig administration. Globaliseringspolitik involverer interesser fra vigtige parter i det danske samfund. Man kunne af og til ønske sig en mere åben og interessebaseret politisk diskussion om, hvordan vi kan indrette os med globaliseringen, og hvordan vi kan bidrage til at indrette globaliseringen til os. Essayet er primært baseret på forfatterens ph.d.- afhandling (Madsen 2005). 92

95 Referencer: DØR (2004): Dansk Økonomi, efterår København: Det økonomiske råd. Geerdsen, Peter Pico; Høgelund, Jan; & Larsen, Mona (2004): Lukning og indskrænkning af virksomheder. Konsekvenser af globalisering. København: Socialforskningsinstituttet. Handel,Transport og Serviceerhvervene (2004): Danmarks globale mulighedsrum Undersøgelse af globalisering og dansk jobskabelse i fremtiden. København: Handel,Transport og Serviceerhvervene. Madsen, Mikkel Bo (2005): Man må indstille sig. Globalisering og aktiv arbejdsmarkedspolitik i Danmark. København: Sociologisk Institut (ph.d.-afhandling). Olsen, Karsten Bjerring; Ibsen, Rikke; & Westergaard-Nielsen, Niels (2004): Does Outsourcing Create Unemployment? The Case of the Danish Textile and Clothing Industry. WORKING PAPER Århus: Department of Economics/ Aarhus School of Business. Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd og globaliseringen. København:Velfærdskommissionen. 93

96 94

97 BILAG Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

98 96

99 BILAG A En oversigt over væsentlige justeringer i beskæftigelsespolitikken siden 1995 Tidspunkt Ændring af arbejdsmarkedspolitikken 1. april 1995 Rådighedsregler: Justeringer på rådighedsområdet, herunder: Bedre opfølgning af (negative) formidlinger. Efter 12 måneders ledighed udvides forpligtigelsen til at tage formidlet arbejde til "rimeligt arbejde". 2 afslag på rimelige tilbud om job inden for 12 måneder medfører tab af dagpengeret (tidligere 6 måneder). Begrænsninger i muligheden for gyldigt afslag på tilbudt job. Aktivydelserne: Ret til individuel handlingsplan efter 6 måneders ledighed (tidligere efter 3 måneder). Tungere vægtning af arbejdsmarkedets behov i individuel handlingsplan. Ret og pligt til fuldtidsaktivering i delperiode 2 (indfases gradvist). Ny mulighed for befordringsgodtgørelse ved individuel jobtræning. Ledige, som i delperiode 2 ikke er aktiveret, får individuelle dagpenge (tidligere maksimale dagpenge). Fjernelse af mulighed for at tjene et mindre beløb ved siden af 97

100 dagpengene i delperiode 2, samtidig øget fleksibilitet i delperiode 1 for indtjening. Orlovsordningerne: Børnepasningsorlov og uddannelsesorlov gøres permanente, medens sabbatorlov videreføres som forsøg frem til Sabbatorlov gives kun til forløb på mindst 13 uger, og der indføres krav til afløser om 1 års forudgående ledighed. Ret til børnepasningsorlov begrænses til 26 uger for forældre til børn under 1 år og 13 uger til forældre til børn over 1 år. Ydelse for børnepasningsorlov og sabbatorlov sænkes til 70 procent af højeste dagpenge (før 80 procent). Ydelse for uddannelsesorlov fastholdes på 100 procent af dagpenge (planlagt sænket til 80 procent pr ). 1. januar 1996 Puljejob: Forsikrede ledige, som har været ledige i mere end to år, kan ansættes i offentlige puljejob med henblik på at løse vigtige samfundsmæssige opgaver. Ansættelsen kan vare i op til 3 år. Oprettelsen skal føre til merbeskæftigelse og være drøftet med lokale faglige repræsentanter. Ansættelsesvilkårene skal være overenskomstmæssige, men indkomsten til den ansatte er maksimeret til dagpengeniveauet, tilpasningen sker over den ugentlige arbejdstid, som typisk vil ligge på timer. Overgangsydelsen: Tilgangen til overgangsydelsen for de årige standses. Ledige, der fylder 50 år i 1996, kan dog gå på overgangsydelse i 1996, hvis de opfylder betingelserne herfor. 98

101 De årige vil herefter være omfattet af den almindelige indsats over for de ledige. Dagpengesystemet: Indførelse af mindstesats for ledige på 82 procent af højeste dagpengesats, mindstesatsen ydes efter tre års medlemskab af en a- kasse og forudgående fuldtidsbeskæftigelse. Afskaffelse af ret til handlingsplan efter 6 måneders ledighed. Orlovsordningerne: Sidestilling af lediges og beskæftigedes adgang til uddannelsesorlov, således at begge grupper har mulighed for 1 års uddannelsesorlov inden for fem år. Ledige kan nu højst få fire ugers orlov i de første 6 måneder af ledighedsperioden. Uddannelsesorlov til ledige medregnes i dagpengeperioden. Udvidelse af kontrollen med uddannelsesaktiviteten under en uddannelsesorlov. Lediges ret til børnepasningsorlov sidestilles med rettighederne for beskæftigede. Orlov ud over den retmæssige op til 52 uger skal aftales med AF. Lønmodtagere, som afskediges under orlov, får mulighed for at vende tilbage til jobbet i opsigelsesperioden. 1. april 1996 (indkøres til 31.marts 1997) Ungeindsatsen: Unge dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, får efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder ret og pligt til uddannelse af mindst 18 måneders varighed. 99

102 Unge med mindst 2 års erhvervserfaring inden for 3 år kan vælge mellem uddannelse eller offentlig jobtræning. På de ordinære ungdomsuddannelser ydes SU/elevløn, på de særligt tilrettelagte forløb modsvarer ydelsen 50 procent til dagpengene. 1. juli 1996 AMU: Deltagerbetaling indføres på AMU. Aktiveringsindsatsen: Fremrykning af ret og pligt til tilbud til efter 2 års ledighed (tidligere 4 år). Hermed er etableret et system med en to-årig dagpengeperiode (tidligere delperiode 1) og en tre-årig aktivperiode (tidligere delperiode 2). Fremrykning sker gradvis fra 1. april 1996 til 31. december Ændring af minimumsrettens ret- og pligtprincip til et tilbud om aktivering i 12 måneder for de personer, som efter 2 års ledighed selv henvender sig til AF. 1. januar 1997 Dagpengesystemet: Beskæftigelseskravet ved førstegangsoptjening og genoptjening af dagpengeretten i dagpenge- og aktivperioden forhøjes til 52 ugers arbejde inden for de seneste 3 år (tidligere 26 ugers arbejde). Aktivering og puljejob: Offentlige arbejdsgivere, som fastansætter en person fra puljejob eller offentlig jobtræning, får en præmie på kr. 100

103 AMU: Frit optag (decentral styring af optag) og taxameterstyring på AMU AMU s målgruppe får en nedre aldersgrænse på 20 år. 1. april 1997 Orlovsordningerne: Ydelsen på børnepasningsorlov og sabbatorlov nedsættes til 60 procent af maksimale dagpenge. Juni 1997 AMU: Merkonomer, teknonomer og datanomer får adgang til AMU. 1. januar 1998 Dagpengesystemet: Grænsen for pligten til at tage "rimeligt" anvist arbejde fremrykkes til efter 6 måneders ledighed (før 12 måneder). Aktiveringsordningerne: Afskaffelse af etableringsydelse (og igangsætningsydelse). Orlovsordningerne: Stramning af reglerne for lediges brug af uddannelsesorlov (generelt krav om AF-godkendelse ved uddannelsesorlov af mere end 4 ugers varighed). 101

104 AMU: Afskaffelse af deltagerbetaling på AMU. Juni 1997 Dagpengesystemet: Den maksimale periode, hvor man kan modtage dagpenge/aktiveringsydelse, nedsættes fra 5 til 4 år. Ledige skal tilmeldes AF fra første ledighedsdag, og grundregistreringen fremrykkes. De første 6 uger af en sygdomsperiode vil fremover ikke forlænge perioden med ret til dagpenge. Sygdom udskyder fremover ikke tidspunktet for deltagelse i aktivering. Justeringer på rådighedsområdet: Rådighedsreglerne justeres, således at den enkelte ledige fremover skal stå til rådighed for rimeligt arbejde efter 3 måneder. Skærpet rådighedsvurdering, hvis en ledig har meldt sig syg 2 gange i forbindelse med formidling eller aktivering. Den tidlige indsats: Indsatsen over for svage ledige styrkes ved hurtig udpegning af målgrupper for en tidlig indsats samt ved visitationssamtaler senest efter 3 måneders ledighed. Aktiveringsindsatsen: Ret og pligt til aktivering fremrykkes til efter 1 års ledighed. Øgede kvalitets- og effektivitetskrav til aktivering. Særreglen om forlænget ret til dagpenge for de årige begrænses, så den kun omfatter de årige, og der indføres ret og pligt til aktivering for personer omfattet af særreglen. Dog har de årige forsat særlige muligheder for at optjene ret til efterløn. 102

105 Indsatsen over for ledige med mangelfulde danskkundskaber styrkes. Ledige årige får ret og pligt til aktivering på linie med øvrige ledige. Ungeindsatsen: Ungeindsatsen udvides til også at omfatte unge med uddannelse, så alle unge under 25 år får ret og pligt til aktivering efter 6 måneders ledighed. Uddannelsesindsatse: Uddannelsesindsatsen over for ledige målrettes yderligere mod arbejdsmarkedsbehov. Ledige får ret til 6 ugers selvvalgt uddannelsei dagpengeperioden, øvrig uddannelse skal aftales med AF. Øget målretning af uddannelsen mod arbejdsmarkedets behov. Al finansiering af uddannelse af ledige decentraliseres og skal fremover finansieres af de rammebevillinger, som de regionale arbejdsmarkedsråd får stillet til rådighed. Tidligere var nogle uddannelser centralt finansierede, og de regionale arbejdsmarkedsråd havde således ikke et økonomisk ansvar for dele af uddannelsesaktiveringen. Orlovsordningerne: Uddannelsesorlov til ledige begrænses til 6 uger i dagpengeperioden. AMU: Ledige dagpengeberettigedes ret til selvvalgt AMU begrænses til 6 uger. Ledige dagpengeberettigede, der deltager i uddannelse som led i en handlingsplan, og kontanthjælpsmodtagere har ikke ret til AMU-godtgørelse. Voksenlærlingeordningen: Voksenlærlingeordningen udvides fra til pladser. 103

106 Efterlønsordningen: Betingelserne for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (efterløn for de årige) ændres. Anciennitetskravet for medlemskab af en a-kasse hæves til 25 år inden for 30 år. Samtidig indføres krav om indbetaling af et efter lønsbidrag i samme periode. Efterlønsbeviset sikrer ret til efterløn på trods af sygdom og sikrer beregningsgrundlaget for den enkelte. Beviset er omdrejningspunkt for opnåelse af særlig rettigheder. Mulighed for ubegrænset arbejde mod fradrag i efterlønnen. Særlige regler for drift af selvstændig virksomhed. Efterlønsydelsen udgør som udgangspunkt 91 pct. af maksimale dagpenge inden fradrag for pension og arbejde. Alle pensionsordninger vil fremover medføre fradrag i efterlønnen. Den enkelte har en ubetinget ret til at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, hvis vedkommende ikke længere ønsker at bevare muligheden for at gå på efterløn. Medlemmer, der efter udstedelsen af efterlønsbeviset opfylder et særligt arbejdskrav opnår følgende rettigheder: - Ret til efterløn svarende til højst maksimale dagpenge i hele efterlønsperioden. - Ret til at optjene en præmie for hver 481 timer der arbejdes yderligere, dog højst for 12 gange 481 timer. - Fritagelse for fradrag for andre pensionsordninger end pensioner med løbende udbetalinger, der er led i et ansættelsesforhold. 1. november 1999 Orlovsordningerne: Reglerne for, hvilke uddannelser man kan deltage i på uddannelsesorlov strammes. 104

107 1. januar 2000 Justeringer i aktiveringsindsatsen: Reglen om, at der højst må være 4 uger mellem aktiveringstilbud ophæves. Aktiveringsforpligtelsen afskaffes ved mere end 20 timers ugentligt ordinært arbejde. Fleksibilitet i aktiveringsindsatsen for ledige på 58 og 59 år, der kan gå på efterløn som 60 årige. Offentlig jobtræning og puljejob sammenlægges til et redskab. Arbejdspraktik indføres som et nyt redskab i aktiveringsindsatsen. En ledig person kan i en periode på 2-4 uger komme i arbejdspraktik i private virksomheder. Servicejobordning indføres som en forsøgsordning over en 2-årig periode. Servicejob tilbydes de over 48-årige med mere end 6 måneders anciennitet til aktivperioden og personer på overgangsydelse. Forsøg i 2 regioner (Ringkøbing og Århus) med ændringer af rammerne for aktiveringsindsatsen. AMU: Finansiering af lediges deltagelse i AMU overgår til AF og kommunerne. Der lægges tekstloft på AMU, genindføres certifikatbetaling, og en del af uddannelserne omlægges til IDV. Orlovsordninger: Lediges ret til uddannelsesorlov ophæves. Ændret minimumsperiode 8 uger for afholdelse af børnepasningsorlov for beskæftigede lønmodtagere. De udløbne bestemmelser om sabbatorlov ophæves. 105

108 1. januar 2001 Justeringer i aktiveringsindsatsen: Indførelse af 3 nye redskaber i aktiveringsindsatsen: Intensiv jobsøgningsindsats, inddragelse af andre aktører i den særlige formidlingsindsats, tovholderordning ved ansættelse af særlige grupper af ledige. Tilbud om 6 måneders jobtræning sidst i aktivperioden. Øgede midler til den tidligt forebyggende indsats i dagpengeperioden. Omlægning af jobrotationsordningen. Servicejob: Omlægning af servicejobordningen, hvor bl.a. forsøgsperioden udvides med 1 år, så den nu løber til udgangen af 2002, anvendelsesområdet udvides til også at omfatte selvejende institutioner og humanitære organisationer samt perioden i servicejob kan fremover tælle med til optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Orlovsordninger: Lov om orlov ophæves som følge af VEU-reformen. Loven erstattes af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksenog efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (i Undervisningsministeriets regi) og lov om børnepasningsorlov. Godtgørelse ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse: Der ydes godtgørelse til erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. På uddannelser, der giver anerkendt kompetence, kan godtgørelsen reduceres. Der indføres en aftrapningsordning på godtgørelse for bestemte uddannelser med udløb 1. januar

109 Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering: Fra januar 2001 er finansieringen af den erhvervsrettede voksenog efteruddannelse, herunder AMU, omfattet af indstillinger fra den nedsatte bestyrelse for Arbejdsmarkedets UdannelsesFinansiering. Uddannelserne opdeles i uddannelser, der er formelt kompetencegivende (merit) og uddannelser, der giver anerkendt kompetence. Tilskud til de sidstnævnte uddannelser kan reduceres. AMU: Indstillinger om den finansielle styring af AMU overgår fra Uddannelsesrådet til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, og reglerne for godkendelse af udbud af AMU tilpasses efterspørgslen. 26. marts 2002 Orlovsordningerne: For dem, der har født efter 26. marts 2002, er muligheden for børnepasningsorloven ophævet, til gengæld har de mulighed for op til et års barsel/forældreorlov. Mellem 8 og 13 uger af orloven kan udskydes til et senere tidspunkt dog før barnet fylder 9 år. 1. april 2002 Justeringer i aktiveringsindsatsen: Ledige, der ikke har fået opfyldt kravet om minimum 75 pct. aktivering inden udløbet af aktivperioden, får mulighed for supplerende aktiveringstilbud. 107

110 Servicejob: Servicejobordningen afskaffes. 17. december 2002 Ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Anm.: Dateringen af ændringerne er fastlagt ud fra ikrafttrædelsestidspunktet. Den politiske beslutning er typisk taget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne året inden, ændringen trådte i kraft. Listen over ændringer er ikke udtømmende. 1. januar 2003 (Fase 1) Fase 1 af Arbejdsmarkedsreformen: "Flere i Arbejde" Et sammentænkt arbejdsmarkedssystem - Harmonisering af regler for personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp og dagpenge: Kontaktforløb og formidling for dagpenge modtagere samt forenkling af offentlig jobtræning. - Samarbejdsaktiviteter mellem AF, kommunerne og andre aktører samt fælles kompetenceudvikling. - Fælles digitalt datagrundlag (for ledige tilmeldt AF). Hurtigere og direkte i arbejde: - Individuelt tilpasset kontaktforløb for alle ledige med kontakt minimum hver 3. måned dagpengemodtagere - Inddragelse af andre aktører i kontakt og formidlingsarbejdet for AF - Indlæggelse af CV i CV-bank på jobnet.dk samt afholdelse af CVsamtale senest 1 måned efter 1. ledighedsdag. 108

111 Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen - Andre aktører kan inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen Enkle og aktive tilbud forenkling uden forringelse - Ledige dagpengemodtagere er også i aktive tilbud omfattet af reglen for kontakt mindst hver 3. måned - Nyt minimumskrav til aktivering: De over 25 årige skal have tilbud senest efter 12 måneder (for de unge gælder særlige regler). Herefter aktivering efter 6 måneders passiv offentlig forsørgelse. - For dagpengemodtagere kan der igangsættes tilbud i hele ledig hedsperioden, for arbejdsmarkedsparate dog højst 6 ugers vejled ning/uddannelse i det første ledighedså.r - Unge dagpengemodtagere under 25 år skal have nyt tilbud efter senest 6 måneders ledighed (som de over 30-årige). - Ny økonomistyringsmodel for AF. Det skal kunne betale sig at arbejde - Forhøjet beskæftigelsestillæg til gifte kontanthjælpsmodtagere. - Afvikling af tillæg ved aktivering. Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering. - Dagpengeperioden og aktivperioden slås sammen til én ydelsesperiode. - Først ret til nyberegning for dimittender 6 mdr. efter opnåelse af dagpengeret. - Forenkling af rådighedsregler - skal overtage rimeligt arbejde fra 1. ledighedsdag. Desuden krav om jobsøgning under aktivering, udvidet geografisk mobilitet samt indlæggelse af CV. - Rådighedsafprøvning gennem pligt til at søge konkrete åbne jobordrer samt via målrettede kontaktforløb og særlige jobprojekter (for særlige ledige). - Sanktion til ledige der ikke giver meddelelse om sygdom ifm. til bud i handlingsplan eller formidling eller som ikke giver meddelelse om ferie. - Fælles 1. og 2. gangs sanktioner for alle forseelser. - Udvidet offentlig kontrol med a-kassernes udbetalinger. 109

112 1. juli 2003 (Fase 2) Fase 2 af Arbejdsmarkedsreformen: "Flere i Arbejde" Et sammentænkt arbejdsmarkedssystem: - Harmonisering og forenkling af tilbudsordninger til 3 ordninger (se nedenfor). -Fælles visitationsmodel for kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der vil blive indfaset i de kommende år. Hurtigere og direkte i arbejde: - Individuelt tilpasset kontaktforløb for alle ledige med kontakt minimum hver 3. måned kontanthjælpsmodtagere mv. - Inddragelse af andre aktører i kontakt og formidlingsarbejdet for kommunerne. Enkle og aktive tilbud forenkling uden forringelse -Forenkling og harmonisering af ordninger og redskaber, så der fremover kun er 3 redskaber fælles for hele beskæftigelsesindsatsen i AF og kommunerne. - Ledige kontanthjælpsmodtagere mv. er også i aktive tilbud omfattet af reglen for kontakt mindst hver 3. måned. - Nyt minimumskrav til aktivering: De over 30 årige skal have tilbud senest efter 12 måneder (for de unge gælder særlige regler). Herefter aktivering efter 6 måneders passiv offentlig forsørgelse. - For kontanthjælpsmodtagere kan der igangsættes tilbud i hele ledighedsperioden, for arbejdsmarkedsparate dog højst 6 ugers vejledning/uddannelse i det første ledighedsår. - Særlig indsats for ledige der er sagt op, men ikke fratrådt - mulighed for at yde tilskud til opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden. - Alle arbejdsmarkedsparate unge under 30 år skal tage en uddannelse på ordinære vilkår (dog særlige regler for visse grupper). - Alle unge under 30 år skal have nyt tilbud efter senest 6 måne- 110

113 ders ledighed(som de over 30-årige). - Forsikrede ledige årige skal have et tilbud efter senest 6 mdrs. ledighed. - Alle arbejdsmarkedsparate unge årige uden kompetencegivende uddannelse har ret til uddannelsestilbud. - Integrationsaftalen indpasses i lovgivningen. Det skal kunne betale sig at arbejde - Loft over kontanthjælp. - Kontanthjælp til reelt hjemmegående erstattes af et forsørgertillæg. - I Fase 1 afvikling af tillæg ved aktivering I fase 2 dog regler for tilskud til uddannelsesmaterialer samt kost og logi ifm. harmonisering af aktivering i fase 2 Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering - Fase 1: Sanktion til ledige der ikke giver meddelelse om sygdom ifm. tilbud i handlingsplan eller formidling eller som ikke giver meddelelse om ferie. - Fase 2: Dog først nu for kontanthjælpsmodtagere ifm. sygdom. - Kontrol med den kommunale administration af rådighedsområdet Beskæftigelsesråd. - Landsarbejdsrådet (LAR) og Det sociale råd (DSR) slås sammen til Beskæftigelsesrådet. 1. juli 2003 Konsekvensændring af isbryderordningen for handicappede i erhverv som følge af Flere i Arbejde- reformen Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap ydes nu efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningsmetoden for tildeling af løntilskud bliver samtidig ændret, idet alle eksisterende løntilskudsordninger erstattes af en samlet model for løntilskud med 5 satser i form af faste kronebeløb. 111

114 Loven indeholder herudover konsekvensændringer som følge af de nye tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Loven medfører endvidere, at personer med handicap kan få personlig assistance under deltagelse i de nye redskaber efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Forårspakken: Særlig Pensionsopsparing Som led i regeringens forårspakke blev der blandt andet iværksat en midlertidig ændring af SP-ordningen. For 2004 og 2005 er opkrævningen af den særlige pensionsopsparing på 1 pct. suspenderet. Suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 skønnes at øge beskæftigelsen med op mod personer i (fra finansministeriets pjece: flere i beskæftigelse lavere ledighed, marts 2004) Styrket opkvalificering af kortuddannede ledige Med forårspakken afsatte regeringen en pulje på 100 mill. kr. til opkvalificering af arbejdsmarkedsparate kortuddannede ledige, med minimum 1 års ledighed bag sig. Puljen kan anvendes frem til 1. juli Puljen kan anvendes af både AF og kommunerne. Puljen skal medvirke til, dels at ledige kan få tilbud om et målrette kompetenceløft, så de ikke fastholdes i ledighed dels at modvirke, at nye job ikke kan besættes, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft. Udvidet uddannelse af nyledige til områder med aktuel eller mulig mangel på arbejdskraft Regeringen har siden FiA løbende afsat midler i en særlig pulje til tidlig målrettet uddannelse af nyledige til områder med aktuel eller mulig mangel på arbejdskraft. Ordningen har især været anvendt i 112

115 forbindelse med afskedigelse på større virksomheder. Varslingsregler. Reglerne om hvornår der skal ske varsling, er ikke ændret som sådan i VK-regeringens tid. En væsentlig del af den indsats, som varslingspuljen tidligere skulle anvendes til, indgår nu i AF s almindelige varslingsberedskab, som finansieres over AF s budget. Forlængelse af mulighed for 1-årige tilbud om vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode (ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Den eksisterende mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering ud over 6 uger i første ledighedsperiode forlænges, således at der frem til 1. juli 2005 kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering af op til 1 års varighed. Loven træder i kraft den 1. januar Ordningen vedrører forsikrede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år. Der er ingen indholdsmæssige ændringer af ordningen. Jobnet.dk Jobnet skal skabe gennemsigtighed i udbuddet af jobsøgere (CVbanken) og stillinger (Jobbanken) og give mulighed for matchning og selvbetjening. Antallet af CV er er løbende steget i Jobnets levetid, mens antallet af stillinger steg betydeligt i starten, og efterhånden er stagneret. Der vises hver dag ca ledige stillinger i Jobnet. Som en del af forårspakken blev "Hotjob" taget i brug maj 2004 for at give nem adgang til job for ufaglærte. Den særlige fremhævelse af Hotjob har medført den ønskede øgede eksponering, så den type job vises mere end dobbelt så mange gange som andre job i Jobnet. En meget stor del af de annoncerede Hotjob er faste stillinger, så jobsøgere uden tidligere erfaring eller uddannelse også kan komme i kontakt med arbejdsmarkedet via Jobnet. I december 2004 blev en ny portal for personer med ned- 113

116 sat erhvervsevne lanceret, i tilknytning til Jobnet. Løsningen gør det lettere for virksomheder og personer med ønske om fleksjob eller job for førtidspensionister at finde hinanden. Andre tiltag: Visitationsredskaber Formålet med visitationsredskaberne er at sikre en ensartet vurdering af lediges beskæftigelsespotentiale. Redskaberne skal anvendes af kommunen, AF eller andre aktører. For at sikre genanvendelse af allerede indsamlet information om den ledige, understøttes redskaberne af et digitalt registreringsværktøj som AF har anvendt siden 1. december 2004, og som kommunerne skal anvende fra primo 2005, enten i form af samme system som AF eller i form af webservices, der muliggør integration med deres egne behandlingssystemer. Visitationsredskaberne har været obligatoriske i kontaktforløbet overfor alle ledige, både forsikrede og ikke-forsikrede, siden 1. december Visitationstilsyn Pr. 1. januar 2005 etableres et tilsyn med kommunernes administration på visitationsområdet (sagsbehandlingspraksis). Der er fra den 1. juni 2005 mulighed for at afvise statsrefusion af udgifter, der ikke er afholdt efter visitationsreglerne. Jobrotationsordningen Forsøgsordningen med jobrotation blev aftalt i 2001 mellem den daværende SR-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristendemokraterne. Ordningen kombinerer behovet for at tilvejebringe arbejdspladser til ledige med virksomhedernes behov for at få uddannet sine medar- 114

117 bejdere. Virksomhederne får i den forbindelse finansieret uddannelsen af sine ansatte og får desuden tilskud til ansættelse af en ledig. Regeringen har forlænget ordningen uændret, så den gælder i hele Der er således god tid til at overveje ordningen og dens placering i den fremtidige beskæftigelsesindsats, herunder at drøfte ordningen med parterne på arbejdsmarkedet. Lov om børnepasningsorlov Såfremt man ønskede at bevare sin ret til orlov til børnepasning efter loven, så skulle man inden den 1. april 2004 på ny tilmelde sig orlov til børnepasning. Regelændringen var en udløber af øst-udvidelsen. Ordningen er pr. 1. december 2004 overført til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Spydspidsordningen Ordningen vedrører særligt udsatte unge under 18 år og trådte i kraft fra 1. januar Ændringen giver kommunerne mulighed for at tilbyde redskabet virksomhedspraktik til marginaliserede unge primært mellem 15 og 18 år og samtidig udbetale en godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Godtgørelsen skal fastsættes således, at der tilstræbes en sammenhæng mellem størrelsen af godtgørelsen og den tid, den unge er i praktik, herunder om den unge lever op til den plan, der er lagt for forløbet. Baggrunden for ordningen er projekt "Spydspidsen", som siden 2000 har fungeret som en forsøgsordning for marginaliserede unge i Københavns Kommune. Forsøget har vist, at en arbejdsmarkedsrettet indsats, hvor der sker en individuel matchning af den unge og virksomheden - kombineret med en tæt og differentieret personlig støtte til den unge om de sociale problemer fra en kontaktperson (ansat efter servicelovens børnebestemmelser), fx til at komme op om morgenen, - virker. 115

118 Ansættelse med løntilskud (Ændringen af reglerne vedrørende løntilskud medfører ændringer både for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og hos offentlige arbejdsgivere) Reglerne for ansættelse med løntilskud i den private sektor blev ændret fra og med den 1. december Baggrunden for ændringerne er, at Kommissionen har godkendt løntilskudsordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i forbindelse hermed stillet en række krav. Med godkendelsen af løntilskudsordningen kan reglerne for løntilskud for unge under 25 år nu også anvendes for de 25 til 29 årige. Personer, der ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, er berettiget til 12 måneders sammenhængende beskæftigelse. Hvis arbejdsgiveren ønsker at afskedige den ansatte, inden de 12 måneders beskæftigelse er opnået, skal AF eller kommunen orienteres 14 dage inden afskedigelsen kan effektueres. AF eller kommunen har herefter pligt til inden for de 14 dage at sørge for en ny beskæftigelse med eller uden løntilskud. Der indføres regler om, hvor stor bruttostøtteintensiteten over en periode på et år efter ansættelse må være til private arbejdsgivere, der ansætter personer med løntilskud. Ved bruttostøtteintensiteten forstås støttebeløb for den enkelte ansatte med løntilskud i procent af de samlede lønomkostninger for den ansatte. Merbeskæftigelseskravet udvides fra kun at gælde dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere til også at gælde ved ansættelse med løntilskud af personer, der er revalidender, førtidspensionister og personer, der er omfattet af den særlige ordning for uddannede handicappede. 116

119 BILAG B Beskæftigelsesrådets opgaver og kompetencer Beskæftigelsesrådet skal rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet er sammensat af personer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, (amts)kommuner og De Samvirkende Invalideorganisationer. Beskæftigelsesrådet medvirker i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om: 1) Planlægning af beskæftigelsesindsatsen for den statslige arbejdsformidling, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, og spørgsmål vedrørende indsatsen over for personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af arbejdsformidlingens indsatsområder. 2) Ministerens udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til arbejdsmarkedsrådene. 3) Opfølgning på den regionale beskæftigelsesindsats. 4) Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet. 5) Forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige. 117

120 Beskæftigelsesrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesrådet skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene. Beskæftigelsesrådet udarbejder forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Beskæftigelsesrådet udarbejder endvidere til beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

121 BILAG C De regionale arbejdsmarkedsråd Der er på regionalt plan nedsat 14 regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale arbejdsmarkedsråd er ligesom Beskæftigelsesrådet sammensat af personer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, (amts)kommuner og De Samvirkende Invalideorganisationer. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen inden for de udmeldte bevillinger og prioriteringer samt mål og resultatkrav. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen ved: 1) Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen. 2) Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats. 3) Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. 4) Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. 5) Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde. 6) Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen. 119

122 7) Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsakti viteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område. De regionale arbejdsmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen mulighed for at iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked. 120

123 BILAG D Koordinationsudvalgene Kommunalbestyrelsen nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalget består af medlemmer af kommunalbestyrelsen, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, praktiserende læger, arbejdsformidlingen og det lokale integrationsråd. Der kan oprettes fælles koordinationsudvalg, der dækker flere kommuner. Formålet med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Koordinationsudvalget følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om: 1) kommunens indsats med hensyn til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, revalidering efter lov om aktiv socialpolitik, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v., 2) hjælp til forsørgelse, 3) andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet, og 4) kommunens beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere. Koordinationsudvalget giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks. virksomheder og faglige organisationer, ligesom Koordinationsudvalget medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats. 121

124 122

125 BILAG E Beskæftigelsesrådets medlemmer, tilforordnede og suppleanter 2004 Formand Stiftamtmand Ninna Würtzen Formandssuppleant LO-sekretær Harald Børsting Landsorganisationen i Danmark MEDLEMMER: Dansk Arbejdsgiverforening: Direktør Henrik Bach Mortensen Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdskraftchef Tina Voldby Dansk Arbejdsgiverforening Underdirektør Richard B. Larsen Dansk Industri Økonomisk konsulent Pernille B. Langgaard Dansk Industri Afdelingschef Vibeke Gaardsholt Dansk Byggeri 123

126 Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen Dansk Handel og Service Underdirektør Kjeld Holm TEKNIQ Afdelingschef Mogens Findalen HTS - Arbejdsgiverforeningen Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Direktør Nils Juhl Andreasen Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Ledernes Hovedorganisation: Afdelingschef Kim Møller Laursen Ledernes Hovedorganisation Landsorganisationen i Danmark: LO-sekretær Harald Børsting Landsorganisationen i Danmark Konsulent Michael Jacobsen Landsorganisationen i Danmark Forbundssekretær Valther Andersen Dansk Metal Forbundssekretær Ulla Sørensen Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark 124

127 A-kassesekretær Winnie Lindner Forbundet af Offentligt Ansatte Sekretariatsleder Jette Lund Petersen Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark Uddannelsessekretær Poul Hansen Specialarbejderforbundet i Danmark Hovedkasserer Niels Sørensen Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Formand Bente Sorgenfrey Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation: Afdelingschef Niels Lykke Jensen Akademikernes Centralorganisation Amtsrådsforeningen i Danmark: 1.Viceamtsborgmester Bent Bechmann Vejle Amt Kommunernes Landsforening: Borgmester Jørn Juhl Nielsen Hedensted Kommune Borgmester Aleksander Aagaard Skanderborg Kommune 125

128 Borgmester Louise Gade Århus Kommune København- og Frederiksberg Kommune: Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard København Kommune De Samvirkende Invalideorganisationer Formand Stig Langvad De Samvirkende Invalideorganisationer TILFORORDNEDE: Beskæftigelsesministeriet: Kontorchef Morten Bergulf Arbejdsdirektoratet: Direktør Jesper Hartvig Pedersen Arbejdsmarkedsstyrelsen: Direktør Marie Hansen Finansministeriet: Kontorchef Morten Binder Undervisningsministeriet: Kontorchef Peter Høier Socialministeriet: Kontorchef Jesper Brask Fischer 126

129 Ministeriet for Integration, Flygtninge og Indvandrere: Departementschef Niels Preisler SUPPLEANTER: Dansk Arbejdsgiverforening: Økonomisk konsulent Mette Rose Skaksen Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen Landsorganisationen i Danmark: Afdelingsleder Ingerlise Buck Vicehovedkasserer Claus Paulsen Ledernes Hovedorganisation: Chefkonsulent Niels Aagaard Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Chefkonsulent Torben Rentzius Jans Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Faglig sekretær Jens Frank Akademikernes Centralorganisation: Chefkonsulent Benjamin Holst Amtsrådsforeningen i Danmark: Amtsrådsmedlem Ellen Knudsen Storstrøms Amt 127

130 København- og Frederiksberg Kommune: Socialudvalgsformand Lilian Nilsson Frederiksberg Kommune Kommunernes Landsforening: Konsulent Ulrik Petersen De Samvirkende Invalideorganisationer: Arbejdsmarkedspolitisk konsulent Mette Raun 128

131 BILAG F Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg 2004 Stiftamtmand Ninna Würtzen Statsamtet Fyn Direktør Henrik Bach Mortensen Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdskraftchef Tina Voldby Dansk Arbejdsgiverforening LO-sekretær Harald Børsting Landsorganisationen i Danmark Konsulent Michael Jacobsen Landsorganisationen i Danmark Borgmester Jørn Juhl Nielsen Hedensted Kommune Konsulent Ulrik Petersen Kommunernes Landsforening Direktør Marie Hansen Arbejdsmarkedsstyrelsen 129

132 Kontorchef René Rasmussen Arbejdsmarkedsstyrelsen Sekretariatsleder Helle Svendsen Arbejdsmarkedsstyrelsen 130

133 BILAG G Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 2004 Formand: Birger Eshøj Chefkonsulent Erik Simonsen Dansk Arbejdsgiverforening Kontorchef Lars Overgaard HTS Arbejdsgiverforeningen Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen Dansk Handel & Service Chefkonsulent Torben Rentzius Jans SALA Afdelingschef Gert Bronton Ledernes Hovedorganisation Konsulent Christian Sølyst LO Forretningsfører Morten Kaspersen Faglig Fælles A-kasse Sekretariatsleder Dennis Rasmussen HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse 131

134 Souschef Helmer Baadsgaard Arbejdsløshedskassernes Samvirke Faglig Sekretær Lisbeth Wilster FTF Sekretariatschef Jens Mølbach Akademikernes Centralorganisation Kontorchef Kim Svendsen-Tune (tilforordnet) Arbejdsmarkedsstyrelsen Vakant Amtsrådsforeningen i Danmark: Konsulent Claus Møgeltoft Kommunernes Landsforening Kontorchef Claus Jarset Frederiksberg Kommune Suppleanter: Arbejdsmarkedskonsulent Stine Pilegaard Jespersen Dansk Arbejdsgiverforening Teamchef Thomas Christiansen Ledernes Hovedorganisation Konsulent Michael Jacobsen LO 132

135 Afdelingschef Christian Sørbye Friis Magistrenes Arbejdsløshedskasse Forsikringschef Gyda Rasmussen FTF-A Chefkonsulent Ulrik Petersen Kommunernes Landsforening Vagn Laudrup Københavns Kommune Beskæftigelsesrådets sekretariat: Specialkonsulent Helle Svendsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Sekretariatet for Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg: Chefkonsulent Hans Flamand Christensen Arbejdsdirektoratet Eksp.sekretær Majbrit Rothmar Arbejdsdirektoratet 133

136 134

137 Noter 135

138 136

139 137

140 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse ISSN Print: Holbæk Exprestrykkeri a-s Design: Karen Balle INSIDEOUTDesign Forsidemaleri: Karen Balle Udgivet september 2005 af: Beskæftigelsesrådet Holmens Kanal 20 DK København K Tel. (+45)

141 BESKÆFTIGELSESRÅDET