Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang til ledighed i. kvartal Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 3.1 færre langtidsledige end sidste år dog fortsat højt niveau Stigende amerikansk beskæftigelse og faldende ledighed i august Dansk eksport steg, mens importen faldt i juli Fortsat stort overskud på betalingsbalancen i juli Den danske inflation er fortsat stigende Færre langtidsledige end for et år siden I juli var der godt 1.7 langtidsledige fuldtidspersoner i Danmark, jf. figur 1. Siden langtidsledigheden senest toppede i sommeren 11, har den haft en svagt aftagende tendens, og i juli var der godt 3.1 færre langtidsledige end i samme måned sidste år. Sammenlignet med perioden før den økonomiske krise ligger langtidsledigheden fortsat på et relativt højt niveau. Det skal ses i lyset af, at langtidsledigheden før krisen var historisk lav. Figur 1. Relativ stabil udvikling i langtidsledigheden det seneste år 5 Sæsonkorrigeret langtidsledighed Faktisk langtidsledighed 5 1. personer 3 1 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Antal langtidsledige faktiske og sæsonkorrigeret, januar 7-juli. Se boks 1 for definition af langtidsledighed. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger personer

2 Tager man højde for sæsonudsving, var langtidsledighedsprocenten på knap 1, procent i juli. Men omfanget af langtidsledighed varierer forholdsvist meget blandt forskellige kommuner, jf. figur. Figur. Stor variation i langtidsledigheden på tværs af kommuner Anm.: Andelen af langtidsledige i de enkelte kommuner er udregnet på baggrund af antallet af langtidsledige fuldtidspersoner (1- år) og det samlede antal personer i arbejdsstyrken (1- år) i de forskellige kommuner. Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Langtidsledigheden er størst på Lolland og i Ishøj Lolland og Ishøj er de kommuner, der har den største koncentration af langtidsledige med henholdsvis 3,5 og 3, procent Herefter følger Albertslund og København. Langtidsledigheden er lavest i Ærø og Billund kommune, hvor den udgør knap,7 procent af arbejdsstyrken. Boks 1. Definition af langtidsledighed Langtidsledige opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i procent af tiden det seneste år. Langtidsledige opgøres som helårsbruttoledige, det vil sige ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ugens analyse: Virksomhedsrettede tilbud hjælper svage ledige i beskæftigelse Aktiveringstiltag i private virksomheder øger svage lediges chancer for at komme i beskæftigelse. Det viser en ny rapport fra SFI, som gennemgår erfaringer fra syv lande, herunder Danmark, med virksomhedsrettede aktiveringstilbud målrettet svage ledige. I rapporten omfatter gruppen af svage ledige bl.a. kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige samt arbejdsløse med problemer ud over ledighed. Positiv effekt af virksomhedsrettede indsatser især i den private sektor Rapporten viser, at svage ledige overordnet set oplever en positiv beskæftigelseseffekt af de fleste virksomhedsrettede indsatser, eksempelvis ansættelse med løntilskud. Den positive effekt er især udtalt i den private sektor, hvorimod virksomhedsrettede tiltag i den offentlige sektor har en mindre effekt på de svage lediges beskæftigelsesmuligheder. Løntilskudsaktivering i den private sektor er den type indsats, som har den største positive beskæftigelseseffekt, mens effekten af virksomhedspraktik for svage ledige stadig er underbelyst.

3 Når den positive effekt ofte er større i den private sektor, kan det skyldes en større forskellighed i aktiveringstilbuddene i private virksomheder. Den svagere effekt af aktivering i offentlige virksomheder kan også være influeret af, at der i disse ofte er krav om, at aktiverede ikke må udføre arbejdsopgaver, som vil kunne udføres af ordinært ansatte. Sådanne ordninger betyder, at offentligt aktiverede ikke har samme muligheder for at tilegne sig kompetencer, som kan benyttes i et ordinært job. Danske resultater skiller sig positivt ud De danske studier finder positive effekter i større omfang end de udenlandske. Således har ca. 9 procent af de indsatser, som evalueres i de danske studier, en positiv effekt på svages lediges beskæftigelse, hvor det i de udenlandske studier kun gælder knap procent Rapporten Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige - en litteraturoversigt kan findes her Ugens tendens: Ingen nettotilgang til ledighed i. kvartal Svagt fald i nettotilgangen til ledighed i. kvartal Stabil udvikling over det seneste år Ledighedens omfang afhænger af, hvor mange der træder ind i ledighedskøen, hvor mange der afslutter ledighedsforløb, og hvor længe ledighedsforløbene varer. Ved at sammenligne hvor mange ledighedsforløb, der påbegyndes, med hvor mange der afsluttes, fås et indtryk af nettotilgangen til ledighed. På baggrund af tal fra Jobindsats.dk faldt nettotilgangen til ledighed svagt i. kvartal, når der tages højde for sæsonudsving. Nettotilgangen til ledighed har gennem det seneste år været forholdsvis stabil, jf. figur 3. Der er altså afsluttet nogenlunde lige så mange ledighedsforløb, som der er påbegyndt. Det afspejles bl.a. i bruttoledigheden, der angiver det samlede antal ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden var stigende fra midten af til midten af 1, mens niveauet derefter har været omtrent uændret. Figur 3. Lidt flere afsluttede end påbegyndte ledighedsforløb i. kvt Påbegyndte Afsluttede Forløb kvt. 3. kvt. 1. kvt kvt kvt. 3. kvt. 1. kvt kvt kvt. 3. kvt. 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Anm.: Påbegyndte og afsluttede forløb for aktiverede og ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (arbejdsmarkedsparate), sæsonkorrigeret, 1. kvt.. kvt.. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Forløb

4 Samme omfang af nye ledighedsforløb som i slutningen af 5 Internationalt: Antallet af påbegyndte ledighedsforløb er mere end fordoblet under den økonomiske krise, men siden tilstrømningen toppede i. kvartal 9, har tendensen været faldende. Omfanget er nu på niveau med, hvad man så i slutningen af 5. Der blev altså påbegyndt flere ledighedsforløb i og det meste af 5, end der ses nu. Stigende amerikansk beskæftigelse og faldende ledighed i august Det amerikanske arbejdsmarked oplevede stigende beskæftigelse og faldende ledighed i august. 9. flere beskæftigede i USA i august Den private sektor driver den positive udvikling Ledigheden faldt til,1 procent i august Antallet af langtidsledige er faldet med 1 mio. det seneste år Den amerikanske beskæftigelse steg i august med 9. personer til godt 133 mio. personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen er dermed steget uafbrudt siden oktober 1, jf. figur. Siden beskæftigelsen nåede det laveste niveau i februar 1, er der kommet godt,1 mio. flere i arbejde i USA. Beskæftigelsesfremgangen i august dækker over et fald i den offentlige sektor og en stigning i den private sektor. Det er således den private del af arbejdsmarkedet, der trækker udviklingen i en positiv retning i USA. Figur. Stabilt stigende amerikansk beskæftigelse og faldende ledighed Millioner personer jan-7 apr-7 jul-7 Beskæftigelse (venstre akse) Ledighed (højre akse) okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Antal beskæftigede og ledighedsprocent i USA, sæsonkorrigeret, januar 7 august. Landbruget er ikke indeholdt i beskæftigelsestallene. Kilde: U.S. Bureau of Labor Statistics. Den amerikanske ledighed har gennem længere tid haft en faldende tendens og faldt fra juli til august med, procentpoint til,1 procent. Siden oktober 9, hvor ledigheden senest toppede på 1 procent, er ledigheden faldet med 1,9 procentpoint. I august var der i alt,5 mio. ledige. Heraf var 5, mio. langtidsledige ifølge den amerikanske definition (ledighed på mere end et halvt år). I løbet af det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med omkring 1 mio. personer. 1

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,5. kvt. Handelsbalance (mio. kr.).5 Inflation, aug- Årlig lønstigningstakt 1) 1,7. kvt. Antal ledige 15.7 Ledighedsprocent,3 Beskæftigelse ).797. kvt. * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri aug- - Bygge og anlæg - aug- - Servicesektoren -7 aug- - Detailhandlen* 11 aug- -- faktiske tal -- Varslede fyringer 13 aug- *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige Dagpengemodtagere.9 - Kontanthjælpsmodtagere.7 Aktiverede. - Dagpengemodtagere. - Kontanthjælpsmodtagere 13. Bruttoledighed faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 99. Revalidering. Forrevalidering 1.9 Sygedagpenge 75. Ledighedsydelse 1.7 Fleksjob 5. Førtidspension.9 aug- Efterløn 1) 11.5 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Dansk eksport steg, mens importen faldt i juli jan- apr- Handelsbalance (højre akse) Eksport (venstre akse) Import (venstre akse) jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Udviklingen i importen og eksporten samt handelsbalancen (ekskl. skibe, fly mv.), sæsonkorrigeret, januar juli. Figur B. Fortsat stort overskud på betalingsbalancen i juli jan- apr- jul- okt- jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Anm.: Udviklingen i betalingsbalancens løbende poster, januar juli. Figur C. Den danske inflation er fortsat stigende 5,,5, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, jan-7 maj-7 sep-7 jan- maj- sep- jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 maj-11 sep-11 maj- Anm.: Årlig procentvis stigning i forbrugerprisindekset, januar 7 - august. 5,,5, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5,