Bemærkning til forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 241 Rødme Svinehaver

Transkript

1 Svendborg Kommune Naturbeskyttelse J. nr. SVANA Ref. Lasse Werling tlf Den 15. december 2016 Bemærkning til forslag til Natura 2000-handleplan for område nr. 241 Rødme Svinehaver Svendborg Kommune har sendt forslag til Natura 2000-handleplan for nr. 241 Rødme Svinehaver i høring med høringsfrist den 15. december I medfør af miljømålslovens 46 e kan miljø- og fødevareministeren til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsfristen. Miljø- og fødevareministeren har delegeret indsigelseskompetencen til Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning. Styrelsen for Vand-og Naturforvaltning gør ikke indsigelse mod forslaget til kommunal handleplan nr. 241, men har følgende bemærkninger: Opdatering af love og bekendtgørelser Styrelsen skal gøre opmærksom på, at en ny bekendtgørelse af miljømålsloven er blevet udstedt (lovbekendtgørelse nr af 29/09/2016). Lovbekendtgørelsen erstatter lovbekendtgørelsen fra Handleplanbekendtgørelse nr. 944 af 27. juni 2016 er fortsat gældende. Ligeledes er bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning blevet opdateret, nu bekendtgørelse nr juni Særligt om SMV (Strategisk Miljøvurdering) SVANA skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på afsnit 6 om Strategisk Miljøvurdering i styrelsens vejledning om de kommunale handleplaner Vejledningen forudsætter, at kommunale handleplaner som udgangspunkt er omfattet af begrebet plan/program, som anvendes i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det medfører, at kommunen skal tage stilling til, om det konkrete udkast til kommunal handleplan skal undergå en miljøvurdering, eller om handleplanen kan screenes ud. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN svana@svana.dk

2 Kommunens screeningsafgørelse skal udmøntes i en konkret afgørelse, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer 4, stk.4, hvor kommunen redegør for væsentligheden af indvirkningerne af det konkrete forslag til handleplan. Afgørelsen kan enten kræve en mere dybtgående analyse i en miljøvurdering i form af en miljørapport, hvor indvirkningen anses for væsentlig, eller den kan nå frem til, at indvirkningen ikke er væsentlig (screenes ud). Screeningsafgørelsen skal offentliggøres snarest muligt og inden vedtagelsen af handleplanen. Afgørelsen kan påklages efter miljømålslovens regler om klage over den kommunale handleplan, jf. miljøvurderingslovens 16, stk. 1. Tilsidesættes disse regler, må det - i tilfælde af en klage forventes, at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt vil erklære handleplanen for ugyldig, jf. EU- Domstolens praksis. Står flere kommuner bag handleplanen, skal alle involverede kommuner træffe en konkret afgørelse, som offentliggøres med klagevejledning på kommunernes hjemmesider. Kommunen er velkommen til at kontakte Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvis styrelsens bemærkninger skulle give anledning til spørgsmål. Med venlig hilsen Jess Jørgensen Kontorchef Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, Midtjylland Tlf jessj@svana.dk 2

3 DN Svendborg Dato: 15. december, 2016 Att. Svendborg Kommune Natur og Klima Høringssvar vedr. revision handleplaner for Natura2000-omåderne: Søer ved Tårup og Klintholm Skove og Søer syd for Brahetrolleborg (ikke omtalt i høringssvar) Sydfynske Øhav Rødme Svinehaver DN Svendborg har følgende bemærkninger i forhold til de reviderede planer Habitatområde 241, Rødme Svinehaver I Natura 2000 plejeplan , anføres det at der generelt er udvikling mod god-høj naturtilstand for de lysåbne arealer i området. DN Svendborg er ikke enig i dette. Det er nødvendigt at betragte området som bestående af mange forskellige delområder Området består af mange delområder: Selve Svinehaverne, et overdrev fredet i Der er mange naturtyper. (Købt af staten + Svendborg kommune i 2013) Jord fra Bakkelundgård. (Købt af Fyns Amt i 2000, og derefter udlagt med varigt græs. Overført til staten i 2007) en del er et gammelt overdrev med forekomst af 4 orkidéarter Skoven vest for området Den lille eng mod nord er for tiden afgræsset tilstrækkeligt Jord fra Tørvelong 40, sidst pløjet i 1993, tilhørende Bodil Søgaard. Et vigtigt område med ny natur f.eks. forekommer der nu 5 orkidéarter Jord fra gammel grusgrav syd for Spejderhytten. Dette fremgår slet ikke af beskrivelsen, hvilket det bør for at sikre at der tages hensyn til den særegne natur i disse områder. Områderne fremstår i beskrivelsen derimod som en misforstået helhed. Der er mange naturregistreringer (fx Novana) og plantesamfund er meget artsrige. Særlige arter: Guldblomme, orkideer, gul engmyre, svampe - især mange vokshatte. 1

4 Svinehaverne er sidst ryddet for krat i Siden er der foretaget klipninger hist og her, som oftest uden nødvendig, hurtig opfølgning med tilstrækkeligt antal græssende kvæg. Repræsentanter fra DN Svendborg har regelmæssigt færdedes i området siden For det meste er det blevet observeret at brombærkrattet breder sig ret uhindret. Dette fører på længere sigt til tab af biodiversitet. Samtidig har afgræsning været meget forskellig, i visse perioder for intensiv og i andre for mangelfuld. Heste og kvæg græsser meget forskelligt, også afhængigt af årstider. I lange perioder har der ikke været afgræsning, især Bakkelundgård har været uden græsning i lang tid, så området i perioder har været nærmest utilgængeligt for gående. Også skoven bliver utilgængelig på grund af voldsom vækst af brombær, også henover skovstien. Der er foretaget en nedklipning af omkring halvdelen af Svinehaverne i efteråret 2016, men uden fjernelse af rødder og uden efterfølgende afgræsning med robuste kreaturer. Afgræsningen er i det hele taget meget langt fra at være optimal. Ejeren af kreaturerne bor, så vidt DN Svendborg er orienteret, i Sønderjylland hvilket kan være med til at hindre at afgræsningen sker tilstrækkeligt effektivt og med tilstrækkelig hensyntagen til naturtyperne. Det betyder f.eks. at orkideernes og Guldblommernes blomstring reduceres. Desuden blev følsomme naturtyper som den lille højmose, trampet ned i sommeren 2015, fordi en flok kvier gik på samme areal alt for længe. Der er delvist ryddet krat i 2014 og 2016, uden systematisk og tilstrækkelig afgræsning med kvæg. Der er derfor brug for handlinger: Rydning af uønsket krat på alle arealer. Det drejer sig om brombær, hvidtjørn (bortset fra enkelte buske med timeglas-facon ), hyld, pil og birk. Det er vigtigt med opfølgende afgræsning, for at hindre nyvækst fra stubbe. Eng-brandbæger er indslæbt på alle græsarealer med græssende dyr. Der er behov for bortlugning. Der skal kratryddes under alle elektriske hegn. Der bør udarbejdes en plejeplan for skovområdet mod vest (urørt skov?), og tilgroede/væltede vildthegn bør ryddes. Rydning af gran på skråning ned til den lille eng Plan for anvendelse af areal med mislykket skovrejsning Der mangler skiltning fra Alpevej til officiel P-plads. Der er for nyligt opsat Færdsel forbudt, undtagen ærindekørsel fra Rødme siden. 2

5 Habitatområde 242 Thurø Rev I plejeplanen (2. planperiode ) nævnes blandt plejemål og plejetiltag understøttelse af naturlig hydrologi på strandengene (s.11). Plejeplanen omtaler også forekomsten af en lille, næringsrig sø og næringsfattige vandhuller. Disse ferske vandhuller ligger tæt op til Østerskov s sydlige kant i området med kalkoverdrev og er specielt interessante pga. forekomsten af visse arter padder og en rig flora. Vandtilførslen hertil sker fra små vandløb, som kommer inde fra skoven, og man må formode, at plejeplanen også har til hensigt at understøtte naturlig hydrologi i dette område, ligesom for strandengenes vedkommende. Den umiddelbart tilgrænsende Østerskov bliver drevet efter ret så kontante forstmæssige principper med henblik på produktion af bl.a. træflis. Der er til det formål gravet meget dybe drængrøfter i skoven, med vandudledning gennem de østvendte skrænter til Storebælt, og hydrologien i skoven er således alt andet end naturlig. Vi vil hermed udtrykke vores bekymring for, at den aktuelle tilstand i Østerskov påvirker naturtilstanden af de omtalte vandhuller i negativ retning og bekymring for, at de små vandløb fra skoven, som munder ud i kalkoverdrevet, også i sig selv bliver påvirket negativt. Ved vandhullerne er der forekomst af strandtudse og springfrø og ved og langs vandløbene er der en meget interessant flora med flere sjældne arter. Faktisk var det netop her, at den legendariske Skrueaks voksede, indtil den forsvandt i Vi synes, at en form for konsekvensanalyse ifm. med dræningen af skoven trænger sig på, da meget tyder på, at der er forbindelse med hydrologien i skoven og i dele af det tilgrænsende og fredede Thurø Rev, hvor så meget bliver sat ind på at bevare og konsolidere naturtilstanden. Østerskov er en såkaldt fælleskov, ejet af en lang række Thurø-boere. Forvaltning og drift af skoven er et emne der kunne bringes op ved den årlige generalforsamling. Men det ville være godt, hvis Naturstyrelsen deler vores synspunkter og bekymring på denne problematik og ville kunne agere på passende vis. Desuden har DN Svendborg følgende kommentarer til habitatområde H102 Klintholm: Det fremgår af plejeplanen, at: En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Afgræsning i og omkring søerne sikrer optimale levevilkår for klokkefrø og stor vandsalamander, men græsningen kan samtidig øge søernes fosforindhold. I området prioriteres en optimering af levestederne for klokkefrø og stor vandsalamander på trods af en eventuel øgning af fosforindholdet i søerne. DN Svendborg ønsker at det tydeliggøres, hvordan det konkret kan lade sig gøre at prioritere en optimering af levestederne på trods af en mulig øget tilførsel af P. Allerede nu er flere søer truet af at vokse til. Ydermere har DN Svendborg disse kommentarer til plejeplaner for habitatområde H111 Sydfynske Øhav: Af plejeplanen fremgår det at: 3

6 I handleplanen for var vurderet et behov for pleje på ca. 880 ha. Der er indgået aftaler om afgræsning eller høslæt på omkring 44 % af det areal, som blev vurderet at have behov for pleje. Ud fra Natura 2000 basisanalyse kan det konstateres, at flere arealer (380 ha) i dag er afgræsset eller der tages slæt, uden indgåelse af plejeaftaler (pleje af græsog naturarealer). Der er dog stadig godt 200 ha, som ifølge basisanalysen har behov for pleje (se tabel 3). Det må konstateres, at de frivillige tilskudsordninger ikke er tilstrækkelig attraktive til, at disse lodsejere indgår heri og bidrager til at gennemføre handleplanen som forudsat. (s. 9) Og yderligere: Tilstanden i de eksisterende naturtyper fremgår af basisanalysen Omkring halvdelen af arealet har en god-høj naturtilstand. De eksisterende naturtyper sikres og forbedres gennem drift og pleje (rydning, græsning og høslæt). Den konkrete indsats forventes i lighed med 1. planperiode i stort omfang gennemført ved, at lodsejerne søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervstyrelsen og for skovbevoksede arealer - til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Ifølge: Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse. (s. 19), vil plejen fortsat opretholdes ved indgåelse af frivillige aftaler og ved ansøgninger om midler ved NaturErhvervstyrelsen. DN Svendborg efterspørger i den forbindelse en klar plan for hvordan plejen vil blive udført i tilstrækkeligt omfang og hvem der tager sig af plejen af områderne, for så vidt at det ikke lykkedes i fuldt omfang at inddrage private lodsejere i plejedriften, som det, som beskrevet på s. 9, var tilfældet i planperiode 1. Også for det tilfældes skyld at det slet ikke lykkes at skaffe private lodsejere til opgaven. I det hele taget ønsker DN Svendborg at tilsynet og plejen af Natura2000-områderne finder sted i tilstrækkeligt omfang til at sikre at naturtyper, og antallet af de arter som knytter sig hertil kan bevares, og i bedste fald forbedres ganske væsentligt. Dette er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad i planperiode 1, hvorfor DN Svendborg ser frem til at hensynet til naturen får større vægt i den kommende planperiode. Dette også set i lyset af at Svendborg Kommune i Naturkapitalindekset, udarbejdet af institut for Bioscience, DCE, Aarhus Universitet, som beskriver hvor meget naturareal en kommune har, samt tilstanden af denne kun opnår 17 ud af 100 point mod et gennemsnit for kommunerne på 24 og et maksimalt indeks på 80. Dette skyldes blandt andet at over 60 procent af arealerne i Svendborg Kommune består af marker med meget lav naturværdi, men også at Svendborg Kommune har nogle naturområder med potentiel høj naturværdi, som ikke må forringes, da naturkapitalindekset så bliver endnu lavere. Disse omfatter bl.a. Natura2000-områderne, som alle bør være kendetegnet ved en høj naturtilstand, hvilket vil forbedre Naturkapitalindekset på trods af disse områders relativt lille areal. Naturkapitalindekset kommer på denne måde også til at afspejle, hvor meget kommunerne gør for at pleje og forbedre naturtilstanden i de naturmæssigt værdifulde områder. DN Svendborg håber derfor at de nævnte anbefalinger i høringssvaret følges, hvilket utvivlsomt vil bidrage til en bedring af naturtilstanden i Natura2000-områderne. Bedste hilsener René Lund Chetronoch Formand for DN Svendborg rlc.dn.svendborg@gmail.com

7 Svendborg Kommune Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge Sendt til: Kommentarer til, Forslag til Natura 2000-handleplan for N 120 Skove og Søer syd for Brahetrolleborg, og N 241 Rødme Svinehaver. Friluftsrådet Sydfyn har med glæde og interesse gennemlæst ovennævnte forslag til Natura 2000 handleplaner. Det er et let læseligt materiale, og overskueligt, så ros for det. Der er som vi læser det, og ser det ude i områderne, udført et godt arbejde i første planperiode, og det har haft sin virkning, så ros og tak for det. Vi er også enige i de behov for indsatser og pleje i omtaler i de tre handleplanforslag for planperioden Det er et godt gennemarbejdet og realistisk planmateriale der er fremlagt, så vi har ingen yderligere kommentarer til de tre forslag, men glæder os til at følge de enkelte områder fremover. N 118 Søer ved Tårup og Klintholm og N 127 Sydfynske Øhav kommenteres i særskilt mail. Vi vil også gerne rose for det blev muligt at Rødme Svinehaver blev offentligt tilgængelig, TAK for det. Med venlig hilsen Per Brunsgaard Kredsformand Friluftsrådet Sydfyn Tlf.: Mail: per-b@mail.tele.dk Mail: sydfyn@friluftsraadet.dk Friluftsrådet Sydfyn Kredsformand Per Brunsgaard Tel / sydfyn@friluftsraadet.dk Friluftsrådet Sydfyn omfatter Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø Kommuner