Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Transkript

1 Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

2 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype 1120 i høj tilstand med stor forekomst af Svalerod, Vincetoxicum hirundinaria. Strandvoldene er en karakteristisk del af naturen på Hesselø. Yderst anes stenrev. Samtlige foto: Jakob Lausen 2016 Må citeres med kildeangivelse. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Baggrund... 5 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan... 6 Behov for indsatser... 6 Indsatser fordelt på aktør... 7 Prioritering af den forventede indsats... 8 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse... 8 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag

4 Resumé Handleplanen for Hesselø med omliggende stenrev beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af Målet er at bevare og fremme de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Det drejer sig særligt om naturtyperne sandbanke, rev, strandvold med flerårige planter, strandeng, næringsrig sø surt overdrev og rigkær samt arten Spættet sæl. Indsatsen i denne planperiode er rettet mod en sikring af græsningsdriften med fokus på samgræsning med dådyr og kvæg samt bekæmpelse af ikke-hjemmehørende arter. Indsatsen udføres af lodsejeren samt af kommunen og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen. 4

5 Baggrund Styrelsen for Vand og Naturforvaltning har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Natura 2000-planerne kan ses på styrelsens hjemmeside. Ud fra Natura 2000-planerne udarbejder kommunerne kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Denne handleplan er udarbejdet af Halsnæs Kommune på grundlag af Natura 2000-plan for N128 Hesselø med omliggende stenrev. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Naturstyrelsen/SVANA og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat. Kommunerne og Naturstyrelsen/SVANA er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner (bekendtgørelse nr af 15. december 2014) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2014). Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag. De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsten mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunens vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering. 5

6 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunen har i den mellemliggende periode arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden Nedenstående tabeller viser en oversigt over de realiserede, påbegyndte og planlagte projekter inden for Natura 2000-området. Tabel 1. Følgende projekter er finansieret via kommunernes egne midler eller DUT-midler: Halsnæs Kommune Indsats Bekæmpelse af Rynket rose Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo Undersøgelse af muligheden for markering af reservatgrænsen aht Spættet sæl Overvågning af Grønbroget tudse Privatejet 150 m 2 gennemført 279 m 2 påbegyndt Behov for indsatser Halsnæs Kommune vurderer, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag. Tabel 2. Behov for forvaltningstiltag for naturtyperne Forventede forvaltningstiltag og metoder Lysåbne naturtyper* Igangværende indsats Skøn over behov: Ny indsats Samlet behov for indsats Rydning af uønsket opvækst 0 ha Op til 0,5 ha Op til 0,5 ha Græsning eller høslæt (arealet er allerede græsset af dådyr og få kreaturer, men en større andel kreaturer kan være fordelagtig) Bekæmpelse af invasive arter (Kæmpe-bjørneklo) Bekæmpelse af invasive arter (Rynket rose) 10,6 ha Op til 10,6 ha Op til 10,6 ha 279 m 2 Op til 279 m 2 Op til279 m m 2 Op til 225 m 2 Op til 375 m 2 6

7 Forvaltningstiltag for arter udover indsatser for naturtyper Der er ikke noget krav til forvaltning af særlige arter indenfor området. Halsnæs Kommune foretager dog jævnligt besigtigelse af øen og har i 2016 foretaget 3-kortlægning samt registreret yngle-bestande af grønbroget tudse i samtlige søer og vandhuller på øen. Afgræsset sommerudtørrende vandhul med stor ynglesucces for grønbroget tudse 7

8 Indsatser fordelt på aktør Det vurderes, at der ikke er behov for en nærmere fordeling af indsatserne for de enkelte retningslinjer i Natura 2000-planens indsatsprogram. Prioritering af den forventede indsats Natura 2000-planerne har fokus på: Sikring af naturpleje færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden sammenhæng i naturen levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag. Prioriteringen vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen i forbindelse med de konkrete forvaltningstiltag. Alle de kortlagte naturtyper på Hesselø er lysåbne habitatnaturtyper og søer. Den optimale pleje er samgræsning mellem de eksisterende dådyr samt kreaturer. Derudover kan der suppleres med kratrydning. Derudover skal de invasive arter bekæmpes. Bekæmpelsen af de invasive arter Kæmpe-bjørneklo og Rynket rose vil være først i tidsfølgen af indsatsen, mens det kan tage længere tid at få igangsat en mere optimal samgræsning. Hvid-tjørn på strandoverdrev. "Fodposen" indikerer lang græsningskontinuitet. 8

9 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Det er Halsnæs Kommunes hensigt at planlægge og udføre projekterne som vist i tabel 7, og i den forbindelse tager kommunen en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne. Tabel 7 viser kommunens plan for interessentinddragelse, men der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det. Tabel 7. Forventet plan for interessentinddragelse Projektnavn Aftale om bekæmpelse af invasive arter Samgræsning med flere kreaturer Initiativ Brev direkte til berørte lodsejere om kommunens eventuelle indsats Kontakt direkte til berørte lodsejere om fordelen ved kreaturgræsning Tidsplan Først i planperioden Hele planperioden Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det i mange tilfælde ikke på nuværende tidspunkt muligt at beskrive hvornår projekterne fysik bliver udført. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget. Eet af øens mange velbevarede stendiger. 9

10 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner De kommende drifts- og plejeplaner for statens arealer vedtages primo 2017, hvorefter resumé(erne) vil blive indsat her inden handleplanens endelige vedtagelse. 10

11 Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura plan Områdebeskrivelse Hesselø med omliggende stenrev er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: sandbanke (1110), rev (1170), strandvold med flerårige planter (1220), strandeng (1330) og Spættet sæl. Natura 2000-området har et areal på ha, hvoraf 98 % er hav. Der er ingen statsejede arealer i området. Havområdet ved Hesselø indeholder to marine naturtyper. Stenrevene rummer en meget artsrig vegetation med en frodig algesammensætning. Der er ligeledes en meget artsrig bundfauna på de lavvandede sandbanker på havbunden omkring Hesselø. På især Hesselø's nordvestrev yngler en bestand på ca spættede sæler. Bestanden er en af Europas største. Gråsæl ses sjældent i området, og der er ingen dokumentation for, at arten har ynglet der. Der findes imidlertid kun få gråsæler i Danmark, og Hesselø må derfor betragtes som en vigtig lokalitet, der med tiden potentielt kan udvikle en fast bestand. De centrale dele af øen udgøres af et morænelandskab, der rummer såvel overdrev, våde enge, rigkær som næringsrige vandhuller. Langs kysten findes stedvis en bræmme af strandengsvegetation, og i et enkelt område er der klitdannelse med sammenhængende vegetation. Endelig rummer de store, gamle rullestenstrandvolde omkring øen en spændende og artsrig vegetation, og på skrænterne vokser den sjældne Skrænt-star, som dog ikke er en del af områdets udpegningsgrundlag. Hele Natura 2000-området er fredet og omfattet af vildtreservat. Der er adgangsforbud på revene i perioden 15/4-30/9, hvor spættet sæl yngler og fælder. Naturtypernes tilstand Den udbredte forekomst med strandvolde med flerårige planter (1220) udmærker sig ved god-høj naturtilstand. Strandeng (1330) har ringe-moderat naturtilstand. Den dårligere tilstand vurderes at skyldes tilgroning med middelhøje-høje urter trods afgræsning. Naturtilstanden for grå/grøn klit (2130) og surt overdrev (6230) er moderat og skyldes primært et lavt artsindeks samt tilgroning med middelhøje urter trods afgræsning med kreaturer og dådyr. Af de få hektar kortlagt areal af rigkær (7230) har ca. halvdelen af det kortlagte areal god naturtilstand, mens resten har moderat naturtilstand pga. lavt artsindeks og begyndende problemer med tilgroning af middelhøje og høje urter trods afgræsning af hele arealet. Generelt for alle naturtypearealer i området gælder, at de har et lavt artsindeks. Strukturindekset er generelt godt, og naturtyper med moderat naturtilstand skyldes altså primært en dårlig artspulje, idet det tager tid for de gode arter at indfinde sig. Det lave artsindeks kan også skyldes øens isolerede beliggenhed, da det alt andet lige mindsker puljen af tilstedeværende arter. Målsætning Det overordnede mål for området er, at områdets naturtyper i vidt omfang udgør et sammenhængende naturområde præget af især store arealer af marine naturtyper og på land af strandvold med flerårige planter. Arealet af de enkelte naturtypers og arters levesteder søges opretholdt eller udvidet, men der tages hensyn til bevarelse af en stor grad af naturlig dynamik mellem den marine natur og den kystnære natur på land. Områdets marine naturtyper og næringsrige søer sikres en gunstig bevaringstilstand, hvilket forudsætter en god vandkvalitet. De marine naturtypers tilstand medvirker desuden til at sikre velegnede levesteder for områdets meget store bestand af sæler. Ligeledes sikres de terrestriske naturtyper en god-høj tilstand, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske integritet) sikres som helhed i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning samt gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. 11

12 Indsatsprogram Generelle retningslinjer 1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget. 2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje. 3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter. 4. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper. 5. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet, igangsatte Life-projekter og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura 2000-planen afsluttes. 6. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats. 12

13 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område bestående af habitatområde H112. Tabel 8. Naturtyper på udpegningsgrundlaget Naturtype nr. Naturtype navn ha 1220 Strandvold med flerårige 16,3 planter 2130 Grå/grøn klit 2, Strandeng 2, Surt overdrev 0, Rigkær 7,4 I alt 29,1 Arter på udpegningsgrundlaget. Art nr. Artsnavn 1364 Gråsæl 1365 Spættet sæl 13