Vejledning til uddannelsesakkreditering

Transkript

1 Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010)

2 Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund... 3 Vejledningens funktion og opbygning... 3 Faser i akkrediteringsprocessen... 4 Akkrediteringsrådets afgørelser... 4 Uddannelsesinstitutionens opgave... 5 To uddannelsesniveauer i én ansøgning... 5 Aflevering af ansøgningen Præsentation af uddannelsen De ti kriterier Tema 2: Indhold og tilrettelæggelse... 9 Kriterium 3. Kvalifikationsramme... 9 Kriterium 4. Opbygning og indhold Kriterium 5. Undervisnings- og arbejdsformer Kriterium 6. Bedømmelsesformer Kriterium 7. Internationalisering Kriterium 8. Faciliteter og materielle ressourcer Tema 3: Videngrundlag Kriterium 9. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning Kriterium 10. Undervisere Tema 4: Kvalitetsarbejde Kriterium 11. Systematisk og løbende kvalitetsarbejde Kriterium 12. Optagelse og gennemførelse

3 1. Indledning Baggrund Med lov nr. 601 af om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner har Danmark fået et samlet nationalt akkrediteringssystem, som skal styrke uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle uddannelser med stadig højere faglig kvalitet og relevans. Det nye akkrediteringssystem har hovedvægt på akkreditering af institutioner, men indeholder også akkreditering af uddannelser og udbud i en overgangsperiode. Kriterierne for de videregående uddannelser inden for Kulturministeriets område er fastlagt i ministeriets akkrediteringsbekendtgørelse nr. 250 fra april 2014 (akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet). I uddannelsesakkreditering vurderer et akkrediteringspanel, om en ny uddannelse lever op til kriterier, som er fastlagt i bekendtgørelsen. Der gennemføres akkreditering af nye uddannelser på: Institutioner, der endnu ikke har påbegyndt institutionsakkreditering Institutioner, der har fået en betinget positiv institutionsakkreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) sammensætter et akkrediteringspanel, som foretager en vurdering af uddannelsen. På baggrund af vurderingen udarbejder AI en akkrediteringsrapport. Denne vejledning er for nye videregående uddannelser under Kulturministeriet. Den er en videreførelse af den tidligere vejledning på området udarbejdet af EVA, i det kriterierne ikke er ændret i forbindelse med etableringen af det nye samlede akkrediteringssystem. Vejledningens funktion og opbygning Vejledningen har to funktioner: Den er en skriftlig vejledning for jer som uddannelsesinstitution, der skal have akkrediteret en uddannelse, og for det akkrediteringspanel, der skal vurdere, om en uddannelse opfylder kriterierne. Den indeholder en skabelon, som I eventuelt kan vælge at benytte i jeres arbejde med at skrive ansøgningen. Vejledningen har seks dele. Denne første del beskriver bl.a. hvordan vejledningen er bygget op, hvordan ansøger skal redegøre for og dokumentere kriterierne, og hvordan proceduren for aflevering af ansøgningen og bilag er. Den beskriver desuden akkrediteringsprocessen og lovgrundlaget for akkreditering. Del 2 indeholder en beskrivelse af de faktuelle grundoplysninger, som I skal oplyse i ansøgningsmodulet på Del 3 forklarer vejledningens opbygning mens de sidste tre dele indeholder de fastsatte kriterier og de spørgsmål som ansøger skal svare på for at vise at uddannelsen opfylder kriterierne. 3

4 Faser i akkrediteringsprocessen Før ansøgning om akkreditering skal uddannelsen være prækvalificeret og godkendt af Kulturministeren. Ansøgning om prækvalifikation kan indgives til Kulturministeriet. Kulturministeriet offentliggør vejledning til institutionerne samt frister for indgivelse af ansøgning ( 10 stk.4). Samtidig med ansøgning om prækvalifikation skal ansøger orientere AI om, hvornår man forventer at ansøge om akkreditering. Der må ikke foretages væsentlige ændringer, som påvirker uddannelsens erhvervssigte og konstituerende faglige elementer, efter prækvalifikationen. Er der foretaget ændringer, skal ansøgningen redegøre for disse og dokumentere, at der ikke er tale om væsentlige ændringer. Akkrediteringsprocessen forløber i store træk således: Skriftlig ansøgning o o o o Uddannelsesinstitutionen udarbejder ansøgningen. I denne periode nedsætter AI et akkrediteringspanel. Institutionen orienteres om de udpegede panelmedlemmer og har inden for en angivet tidsfrist mulighed for at gøre begrundet indsigelse, hvis der er anledning til at betvivle panelmedlemmernes habilitet. Uddannelsesinstitutionen afleverer ansøgningen. Akkrediteringspanelet og AI læser og drøfter ansøgningen og beder eventuelt om supplerende oplysninger. Akkrediteringsrapport o o o AI udarbejder en akkrediteringsrapport på baggrund af akkrediteringspanelets vurdering af ansøgningen. Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurderinger af og begrundelser for, om de enkelte kriterier er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Rapporten indeholder også en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Uddannelsesinstitutionen modtager akkrediteringsrapporten i høring. AI færdiggør akkrediteringsrapporten sammen med akkrediteringspanelet og afleverer den til Akkrediteringsrådet og offentliggør den samtidig på Afgørelse om akkreditering o o Akkrediteringsrådet behandler akkrediteringsrapporten og træffer afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet senest 5 dage efter, at afgørelsen er truffet. Afgørelsen offentliggøres samtidig på Akkrediteringsrådets afgørelser Akkrediteringsrådet kan træffe følgende afgørelser om akkreditering af nye uddannelser: Afgørelse om positiv uddannelsesakkreditering. Uddannelsen lever samlet set op til akkrediteringskriterierne. Uddannelsesakkrediteringen gælder for seks år, hvorefter uddannelsen skal genakkrediteres, medmindre uddannelsesinstitutionen i mellemtiden har opnået en positiv eller en betinget positiv institutionsakkreditering. 4

5 Afgørelse om afslag på uddannelsesakkreditering. Uddannelsen lever samlet set ikke op til akkrediteringskriterierne. Et afslag på uddannelsesakkreditering betyder, at uddannelsesinstitutionen ikke kan udbyde uddannelsen. Uddannelsesinstitutionens opgave Grundlaget for akkrediteringspanelets faglige vurderinger er ansøgningen og de oplysninger, som akkrediteringspanelet eventuelt yderligere indhenter fra uddannelsesinstitutionen, samt afgørelsen og afgørelsesgrundlaget i forbindelse med prækvalifikationen. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at ansøgningen indeholder de ønskede oplysninger, og for, at oplysningerne i ansøgningen er retvisende. Ansøgningen skal ledsages af et følgebrev underskrevet af uddannelsesinstitutionens leder, som attesterer oplysningernes rigtighed. Frivillig brug af skabelon. Det er frivilligt, om I vil bruge skabelonen i denne vejledning. I kan vælge at besvare spørgsmålene i de hvide felter i skabelonen, eller I kan indsende en samlet beskrivelse. Hvis I vælger det sidste, er det vigtigt, at I kommer omkring de emner, som kriterierne dækker, da det er grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering af jeres ansøgning. To uddannelsesniveauer i én ansøgning Hvis I vurderer, at en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse ligger i naturlig forlængelse af hinanden, kan I udarbejde en samlet ansøgning for begge uddannelser. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne er forankret i samme faglige miljø, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser. Kontakt eventuelt AI, hvis I ønsker at samle ansøgninger om flere uddannelser. Hvis I udarbejder en samlet ansøgning, er det vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvad der gælder for den enkelte uddannelse, og hvad der gælder for begge. Selvom der indsendes en samlet ansøgning for to uddannelser, vil de blive akkrediteret hver for sig, dvs. at de vil få hver sin akkrediteringsvurdering i akkrediteringsrapporten. Aflevering af ansøgningen Ansøgningen og følgebrevet, som skal være underskrevet af uddannelsesinstitutionens leder, skal uploades i ansøgningsmodulet på Vi anbefaler, at I følger vejledningen på hjemmesiden. Filer skal uploades som ulåste PDF-filer, og bilagene må ikke indscannes. De uploadede filer må samlet set ikke fylde mere end 20 MB. En ansøgning, som omfatter én uddannelse, bør have et omfang på højst 40 sider. En ansøgning, som omfatter to uddannelsesniveauer, bør have et omfang på højst 60 sider. Bilagsmaterialet bør begrænses mest muligt og bør som udgangspunkt ikke have et omfang på mere end 200 sider. Bilagsmateriale, der vedrører mere end ét 5

6 uddannelsesniveau, forventes ikke at stige med mere end 50 sider pr. ekstra uddannelsesniveau. Tidsfristen for aflevering fremgår af AI s hjemmeside Ansøgningen kan skrives på dansk eller engelsk, ligesom I kan aflevere både dansk- og engelsksprogede bilag. 6

7 2. Præsentation af uddannelsen I vil i det elektroniske ansøgningsmodul på blive bedt om at angive nogle oplysninger om jeres uddannelse, som er nødvendig baggrundsviden for akkrediteringen. Ansøgningsmodulet indeholder nærmere information eller præcisering af de oplysninger, I skal angive. Vi beder om følgende grundoplysninger: Uddannelsestype Uddannelsens navn Den eller de adresser, hvor uddannelsen skal udbydes Uddannelsens hovedområde eller centrale fagområder Hvilket sprog uddannelsen skal udbydes på Forventet optag Udkast til studieordning for den ny uddannelse Navn på kontaktperson. 7

8 3. De ti kriterier Bemærk: Kriterierne svarer til tema 2, 3 og 4 i bekendtgørelsens (nr. 250) bilag 2. Tema 1 omkring Relevans og behov og tema 5 omkring Resultat og målopfyldelse anvendes kun ved eksisterende uddannelser. Hvert kriterium er opbygget på følgende måde: Kriteriet: Først citeres kriteriet fra bekendtgørelsens bilag 2 og derefter uddybes kriteriet. Spørgsmål: Under hvert kriterium er der spørgsmål. De stiller ikke yderligere krav end uddybningspunkterne, men er en hjælp til at forstå, hvilke oplysninger I skal give, for at akkrediteringspanelet kan vurdere, om kriteriet er opfyldt. Det gør I ved at svare på spørgsmålene og/eller ved at vedlægge bilag i form af dokumenter, som I har i forvejen. Spørgsmålene står i de grå felter, og I kan skrive jeres svar i de hvide felter under spørgsmålene. I kan også vælge at indsende en rapport uden at bruge skabelonen, men så skal I være opmærksomme på at komme omkring alle aspekter af kriterierne. Det er vigtigt for akkrediteringspanelets vurdering af jeres ansøgning, at det kan finde alle de relevante svar. Vejledende bemærkninger: Bemærkningerne kan fx være en uddybning af kriteriets fokus eller en definition af bestemte ord, der indgår i et spørgsmål. Eksempler på relevante bilag: Under hvert kriterium er der en række forslag til bilag. Disse punkter er kun vejledende, og vi opfordrer til at bilagsmaterialet begrænses til det mest nødvendige. Akkrediteringspanelets baggrund for vurdering: Dette afsnit indeholder en præcisering af hvad redegørelsen og/eller bilagene skal gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere. Hensigten med dette punkt er, at give ansøger mulighed for at målrette redegørelse og/eller bilag bedst muligt. 8

9 4. Tema 2: Indhold og tilrettelæggelse Kriterium 3. Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning: Kriteriet sætter fokus på hvordan mål for læringsudbytte er formuleret for uddannelsen, og om mål for læringsudbytte niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Derudover skal det belyses om der er klar sammenhæng mellem de kompetencebehov som er afdækket i beskrivelsen af relevans og efterspørgsel, og uddannelsens mål for læringsudbytte. Spørgsmål 1: Hvad er uddannelsens mål for læringsudbytte? Spørgsmål 2: Hvilken sammenhæng er der mellem beskrivelsen af mål for læringsudbytte og de kompetencebehov der er afdækket i beskrivelsen af uddannelsens samfundsmæssige relevans og efterspørgsel? Vejledende bemærkninger De relevante gradstypebeskrivelser findes i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Mål for læringsudbytte skal her forstås som den viden og de færdigheder og kompetencer som dimittenderne forventes at besidde ved afslutningen af uddannelsen. Mål for læringsudbytte skal udgøre uddannelsens konkretisering af de generiske mål for læringsudbytte som er angivet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Eksempler på relevante bilag: Udkast til studieordning eller andet som viser mål for læringsudbytte Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om uddannelsens mål for læringsudbytte er på det rette niveau, jf. beskrivelse af gradstypen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Hvorvidt det belyses om læringsmålene understøtter uddannelsens kompetenceprofil/ mål for læringsudbytte? 9

10 Kriterium 4. Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs. at der er fokus på om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Spørgsmål 1: Beskriv hvilke elementer uddannelsen vil bestå af. For hvert element angives: Titel, ECTS-point, en kort beskrivelse af læringsmål og en kort beskrivelse af indhold. Spørgsmål 2: Vil der være særlige bindinger mellem elementerne, og hvilken fordeling vil der være mellem valgfrie og obligatoriske elementer? Spørgsmål 3: Hvordan forventes uddannelsens opbygning og vægtning af elementer at understøtte den faglige progression? Spørgsmål 4: Redegør for at der samlet set vil være god sammenhæng mellem læringsmålene for uddannelsens enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte. Vejledende bemærkninger Det er ansøger som med udgangspunkt i uddannelsens struktur definerer hvad der forstås som et element i uddannelsen, fx år, semester, modul eller fag. Der skal være fastsat ECTS-point for elementerne. Vægtningen kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Eksempler på relevante bilag: Udkast til studieordning eller undervisningsplan som viser uddannelsens indhold ECTS-fordeling som viser vægtningen af de forskellige elementer Udkast til studieordning, notat eller andet som viser uddannelsens tilgang til den faglige progression Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. 10

11 Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at de studerende der realiserer elementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte Om det er sandsynliggjort at sammenhængen mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte sikrer faglig progression for de studerende. 11

12 Kriterium 5. Undervisnings- og arbejdsformer De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på hvordan de er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse om undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, dvs. om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Spørgsmål 1: Hvilke undervisnings- og arbejdsformer forventes anvendt? Spørgsmål 2: Hvordan forventes undervisnings- og arbejdsformer at understøtte uddannelsens mål for læringsudbytte? Vejledende bemærkninger Undervisnings- og arbejdsformer beskrives og kommenteres kort i forhold til deres hensigtsmæssighed i forbindelse med at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. I beskrivelsen af undervisnings- og arbejdsformer kan ansøger evt. henvise eller forholde sig til beslægtede nationale eller internationale uddannelsers undervisnings- og arbejdsformer. Det kan også være relevant at nævne bedømmelsesformer hvori centrale undervisningsog arbejdsformer indgår. Eksempler på relevante bilag: Udkast til studieordning, undervisningsplan eller andet som giver en oversigt over de væsentligste anvendte undervisnings- og arbejdsformer Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at undervisnings- og arbejdsformer fremmer realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. 12

13 Kriterium 6. Bedømmelsesformer De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på hvordan uddannelsen vil vurdere om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et dækkende billede af om de studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte. Spørgsmål 1: Hvilke bedømmelses- og evalueringsformer forventes anvendt i løbet af og ved afslutningen af uddannelsen? Spørgsmål 2: Hvilke mål for læringsudbytte forventes bedømt eller evalueret ved disse bedømmelser/evalueringer? Spørgsmål 3: Hvordan forventes det sikret at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et dækkende billede af om de studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte? Vejledende bemærkninger Et dækkende billede skal forstås på den måde at bedømmelses- og evalueringsformer skal dække væsentlige mål for læringsudbytte og forholde sig til både viden, færdigheder og kompetencer. Evalueringsformer henviser til evaluering af de studerende. Evaluering af uddannelsen dækkes under kriterium 11 om systematisk og løbende kvalitetsarbejde. Besvarelsen om bedømmelsesformer skal så vidt muligt omfatte alle prøver og eksaminer i løbet af studiet som bedømmes ved intern og ekstern censur, med karakterer og med bestået/ikke bestået. Besvarelsen skal ikke omfatte fag som bestås ved fremmøde, og der ses bort fra prøver og eksaminer som en studerende evt. har fået meritoverført fra et andet studie. Sammenhængen mellem bedømmelses- og evalueringsformer og mål for læringsudbytte kan beskrives eller evt. illustreres vha. en grafisk fremstilling eller et oversigtsskema. Eksempler på relevante bilag: Udkast til studieordning, undervisningsplan eller andet som viser bedømmelses- og evalueringsformer Oversigt over bedømmelses- og evalueringskriterier Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. 13

14 Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at sikre en samlet belysning af om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. 14

15 Kriterium 7. Internationalisering Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at internationalisering skal bidrage til at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte. Spørgsmål 1: Hvordan forventes uddannelsen at arbejde med at fremme internationalisering? Spørgsmål 2: Hvilke udvekslings- og samarbejdsaftaler har uddannelsesinstitutionen indgået? Og hvilke aftaler påtænkes etableret? Spørgsmål 3: Hvilke kurser vil uddannelsen tilbyde på andre sprog end dansk? Spørgsmål 4: Hvordan vil internationalisering være afspejlet i uddannelsens indhold og mål for læringsudbytte? Vejledende bemærkninger Internationalisering skal her forstås som alle aktiviteter der medvirker til at skabe en international profil i en uddannelse. Det drejer sig om både udadrettede aktiviteter som samarbejds- og udvekslingsaftaler og internationalisering som en integreret del af uddannelsens faglighed og tilrettelæggelse hvad man kan kalde internationalisation at home fx undervisning eller kurser på andre sprog end dansk, internationale projekter eller brug af internationale cases eller internationalt materiale. Eksempler på relevante bilag: Strategi, notat, resultatkontrakt eller andet som viser uddannelsens/institutionens formål med og målsætninger for internationalisering Eksempler på internationaliseringstiltag, fx udvekslings- og samarbejdsaftaler på institutionsniveau Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at uddannelsens forventede internationaliseringsaktiviteter er 15

16 tilstrækkelige til at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. 16

17 Kriterium 8. Faciliteter og materielle ressourcer Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på hvordan de er relevante for realiseringen af læringsudbyttet. Spørgsmål 1:Hvilke fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at de studerende kan realisere uddannelsens mål for læringsudbytte? Spørgsmål 2:I hvilket omfang vil disse faciliteter og materielle ressourcer være til rådighed for de studerende og underviserne? Herunder oplyses faciliteternes og ressourcernes relevans i forhold til det forventede antal studerende og faciliteternes og ressourcernes alder og stand. Vejledende bemærkninger Fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr og andet teknisk udstyr, lokaler, værksteder, materialer og redskaber. Ressourcer kan også omfatte mere immaterielle ressourcer som fx såkaldte kaninordninger på musikkonservatorierne eller brug af professionelle skuespillere på sceneinstruktøruddannelsen. Det er vigtigt at beskrivelsen af de relevante fysiske faciliteter og materielle ressourcer relaterer sig til uddannelsens mål for læringsudbytte. Faciliteter og ressourcer behøver ikke at være nye, men oplysningerne om alder, stand og tilstrækkelighed skal bruges til at vurdere om manglende eller forældede faciliteter og ressourcer er en hindring for at nå mål for læringsudbytte. Hvis nogle af de fysiske faciliteter og materielle ressourcer ikke findes på uddannelsens adresse, bedes ansøger redegøre for hvordan de vil være til rådighed for uddannelsens studerende og undervisere. Eksempler på relevante bilag: Oversigt over eller beskrivelse af de væsentligste faciliteter og materielle ressourcer Arbejdspladsvurdering (APV), undervisningsmiljøvurdering eller andet som viser en vurdering af eksisterende fysiske faciliteter og materielle ressourcer Aftageres, studerendes eller andre relevante aktørers vurdering af de eksisterende fysiske faciliteter og materielle ressourcer Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at uddannelsen råder over fysiske faciliteter og materielle ressourcer som er hensigtsmæssige med henblik på at understøtte de studerendes realisering af uddannelsens mål for læringsudbytte 17

18 Om forholdet mellem det forventede antal studerende og omfanget af fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. 18

19 5. Tema 3: Videngrundlag Kriterium 9. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning a. Uddannelsen er baseret på: kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller viden fra faglig praksis og/eller forskning. b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. Uddybning Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på hvordan de tre videnelementer kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning indgår i og vægtes på uddannelsen. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan de relevante former for viden tilgår uddannelsen. Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre at de studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer. Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger at sikre at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer. Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten af det kunstneriske miljø som hører til uddannelsen. Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på forskning. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø som hører til uddannelsen. Spørgsmål 1: Hvilke af de tre videnelementer forventes at indgå i uddannelsens videngrund- 19

20 lag i forhold til mål for læringsudbytte? Spørgsmål 2: Hvilken vægtning forventes der at være mellem de videnelementer som indgår i uddannelsens videngrundlag? Spørgsmål 3: Hvis kunstnerisk udviklingsarbejde forventes at indgå i uddannelsens videngrundlag, skal følgende spørgsmål besvares: Hvilke kunstneriske udviklingsaktiviteter og/eller -samarbejder forventes at bidrage til uddannelsens videngrundlag? Hvordan forventes viden fra disse aktiviteter og/eller samarbejder at tilgå uddannelsen? Hvordan vil uddannelsen give de studerende: Viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde? Erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling? Almene kunstneriske kompetencer? Spørgsmål 4: Hvis der drives kunstnerisk udviklingsarbejde på den institution hvor uddannelsen skal placeres, skal følgende spørgsmål besvares: Hvordan vil uddannelsen sikre sig at det kunstneriske miljø er af høj kvalitet? Vedlæg oversigt over kunstnerisk udviklingsarbejde for de sidste tre år. Giv gerne andre eksempler på indikatorer der viser kvaliteten af det kunstneriske miljø. Hvilke krav vil der blive stillet om at uddannelsen er tilrettelagt af personer der driver kunstnerisk udviklingsarbejde? Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansatte der driver kunstnerisk udviklingsarbejde? Hvilke krav vil der blive stillet om at de studerende undervises af undervisere der driver kunstnerisk udviklingsarbejde? Hvordan forventer uddannelsen at sikre at undervisningen er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde på de kurser og i de fag og projekter m.m. hvor undervisningen ikke varetages af undervisere der driver kunstnerisk udviklingsarbejde? Hvordan forventes uddannelsen at blive bemandet og tilrettelagt, så den er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde? Spørgsmål 5: Hvis viden fra faglig praksis forventes at indgå i uddannelsens videngrundlag, skal følgende spørgsmål besvares: Hvordan forventes underviserne at bidrage med viden og erfaringer fra erhverv og/eller kunstnerisk praksis gennem tidligere eller sideløbende ansættelser og kunstnerisk virke? Hvilke aktiviteter og/eller samarbejder forventes at bidrage med viden og erfaringer fra erhverv og/eller kunstnerisk praksis? Hvordan forventes viden fra disse aktiviteter og/eller samarbejder at tilgå uddannelsen? 20

21 Spørgsmål 6: Hvis forskning forventes at indgå i uddannelsens videngrundlag, skal følgende spørgsmål besvares: Hvilke forskningsaktiviteter og/eller samarbejder med forskningsinstitutioner forventes at finde sted på uddannelsen? Hvordan forventes viden fra disse aktiviteter og/eller samarbejder at tilgå uddannelsen? Hvordan vil uddannelsen give de studerende: Viden om videnskabelig teori? Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder? Almene akademiske kompetencer? Spørgsmål 7: Hvis der drives forskning på den institution hvor uddannelsen skal placeres, skal følgende spørgsmål besvares: Hvordan vil uddannelsen sikre sig at forskningsmiljøet er af høj kvalitet? Vedlæg oversigt over forskningsproduktion og -formidling for de sidste tre år. Giv gerne eksempler på andre indikatorer der viser kvaliteten af forskningsmiljøet. Hvilke krav vil der være til at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere? Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Hvilke krav vil der være til at de studerende undervises af aktive forskere? Hvordan forventer uddannelsen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser og i de fag og projekter m.m. som institutionen baserer på forskning? Hvordan forventes uddannelsen at blive bemandet og tilrettelagt, så den er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde? Vejledende bemærkninger Videngrundlag skal forstås som den grundlæggende viden en uddannelse bygger på. Forskning skal forstås som forskning inden for det pågældende fagområde. Kunstnerisk udviklingsarbejde skal forstås som de forsøgs- og udviklingsprojekter der løbende tilgår uddannelsen, og som bidrager til at uddannelsen har bred viden om konkrete metoder og udtryksformer. Viden fra faglig praksis skal forstås som viden og erfaringer fra erhverv og/eller kunstnerisk praksis som inddrages i uddannelsen og medvirker til at den er tidssvarende og relevant. Viden og erfaring kan også komme fra undervisernes tidligere ansættelser (eller nuværende, sideløbende ansættelser) og/eller fra undervisernes kunstnerisk virke. Relevante forskningsindikatorer kan fx være publiceringer, deltagelse i konferencer, forskningsevalueringer, peer-review (fagfællevurdering) og internationalt samarbejde. Relevante indikatorer for kunstnerisk udviklingsarbejde kan fx være deltagelse i fagfællenetværk, værker, publiceringer og internationalt samarbejde. Eksempler på relevante bilag: 21

22 Strategi, notat eller andet som viser strategiske overvejelser om videngrundlag Planer for kunstnerisk udviklingsarbejde (forsøgs- og udviklingsprojekter) Planer om inddragelse af viden fra faglig praksis, fx planer for interaktion med faglige eller kunstneriske miljøer (som fx praktik eller medvirken i forestillinger) Planer for forskning Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om uddannelsens videngrundlag er relevant i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte Om det er sandsynliggjort at der vil blive gennemført aktiviteter og/eller samarbejder som bidrager med relevant viden til uddannelsens videngrundlag Om det er sandsynliggjort at viden fra disse aktiviteter og/eller samarbejder vil tilgå uddannelsens undervisere, tilrettelæggere, ledelse og/eller studerende og dermed kan siges at indgå i uddannelsens videngrundlag Hvis kunstnerisk udviklingsarbejde forventes at indgå i uddannelsens videngrundlag: om det er sandsynliggjort at de studerende vil modtage viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling og almene kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte Hvis kunstnerisk udviklingsarbejde forventes at indgå i uddannelsens videngrundlag: om det er sandsynliggjort at det kunstneriske miljø som hører til uddannelsen, vil være af høj kvalitet Hvis der drives kunstnerisk udviklingsarbejde på den institution hvor uddannelsen skal placeres: om der er tilstrækkelige krav om at uddannelsen skal være tilrettelagt af fastansatte undervisere der driver kunstnerisk udviklingsarbejde, og at de studerende skal undervises af fastansatte undervisere der driver kunstnerisk udviklingsarbejde Hvis forskning forventes at indgå i uddannelsens videngrundlag: om det er sandsynliggjort at de studerende vil modtage viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte Hvis forskning forventes at indgå i uddannelsens videngrundlag: om det er sandsynliggjort at forskningsmiljøet som hører til uddannelsen, vil være af høj kvalitet Hvis der drives forskning på den institution hvor uddannelsen skal placeres: om der er tilstrækkelige krav om at uddannelsen skal være tilrettelagt af fastansat videnskabeligt personale (VIP), og at de studerende skal undervises af VIP er. 22

23 Kriterium 10. Undervisere Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer og/eller kompetencer som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem der tilvejebringer og formidler uddannelsens videngrundlag og indhold, og dermed på hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante teoretiske, kunstneriske, praktiske og/eller pædagogiske problemstillinger/temaer inden for det område uddannelsen retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse hvordan uddannelsen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning. Spørgsmål 1: Hvilke målsætninger har uddannelsen for kvalifikationer og/eller kompetencer for den samlede undervisergruppe? Spørgsmål 2: Hvordan vil uddannelsen afdække behov for kompetenceudvikling blandt underviserne? Spørgsmål 3: Hvordan forventes uddannelsens kompetencebehov opfyldt, fx gennem rekruttering, kompetenceudvikling, udveksling af undervisere og udviklingsprojekter? Spørgsmål 4: Hvordan forventes undervisernes pædagogiske kvalifikationer/kompetencer sikret? Vejledende bemærkninger Det er vigtigt at beskrivelsen af kvalifikationer og/eller kompetencer dækker både teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kompetencer og/eller kvalifikationer. Formelle kvalifikationer skal forstås som faglig viden, indsigt og kunnen opnået gennem uddannelse, dvs. uddannelsesbaggrund og -niveau. Kompetencer skal forstås som faglig viden, indsigt og kunnen som er opnået på andre måder end gennem formel uddannelse. Undervisergruppe kan omfatte både fastansatte, timeansatte, løst tilknyttede eksterne undervisere m.fl. der er tilknyttet uddannelsen. Kompetenceudvikling skal forstås som organiserede aktiviteter som fx læringsforløb, efteruddannelse og kurser, mens andre aktiviteter dækker alle andre aktiviteter der sikrer at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning. Eksempler på relevante bilag: Strategi, notat eller andet som viser målsætninger for den samlede undervisergruppes 23

24 kompetencer og kvalifikationer Underviserprofiler eller stillingsbeskrivelser Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at målsætningerne for sammensætningen af undervisergruppen sikrer at den samlet set rummer tilstrækkelig og aktuel viden og kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante teoretiske, kunstneriske, praktiske og/eller pædagogiske problemstillinger/temaer fra det område uddannelsen retter sig mod Om det er sandsynliggjort at uddannelsen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning 24

25 6. Tema 4: Kvalitetsarbejde Kriterium 11. Systematisk og løbende kvalitetsarbejde Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter. Uddybning Kriteriet sætter fokus på hvordan uddannelsen systematisk arbejder med at sikre kvaliteten af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats uddannelsen gør for at sikre den bedst mulige kvalitet. Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for at uddannelsen bruger den viden den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse hvordan eksterne og interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen. Spørgsmål 1: Giv en overordnet beskrivelse af det arbejde som skal kvalitetssikre og - udvikle uddannelsen, og redegør herunder for: Hvordan kvalitetsarbejdet vil omfatte de forhold som er centrale for uddannelsens kvalitet, herunder mål for læringsudbytte, tilrettelæggelse, indhold, undervisning og faciliteter og ressourcer Hvem der har eller vil have ansvar for de forskellige dele af kvalitetsarbejdets gennemførelse Hvordan de forskellige dele af kvalitetsarbejdet forventes gennemført systematisk som illustreret af kvalitetshjulet (se fig. nedenfor i feltet Vejledende bemærkninger) Hvilke intervaller de forskellige dele af kvalitetsarbejdet forventes gentaget med. Spørgsmål 2: Hvordan vil eksterne interessenter blive inddraget i kvalitetsarbejdet, herunder hvordan vil uddannelsen sikre sig eksterne interessenters vurdering af mål for læringsudbytte? Spørgsmål 3: Hvordan vil interne interessenter blive inddraget i kvalitetsarbejdet, herunder hvordan vil uddannelsen sikre sig de interne interessenters vurdering af mål for læringsudbytte? Vis hvordan uddannelsen vil sikre sig de studerendes vurdering. Hvad vil de studerende blive bedt om at vurdere, hvor ofte, og hvordan vil resultaterne af disse evalueringer blive anvendt? Vejledende bemærkninger At kvalitetsarbejdet gennemføres systematisk som illustreret af kvalitetshjulet vil sige at arbejdet følger en proces hvor mål omsættes i praksis som efterfølgende evalueres, og at der følges op på evalueringens resultater. Denne systematik sikrer uddannelsens fortsatte udvikling. Kvalitetshjulet: Handling Planlægning 25

26 (opfølgning) (strategi, mål) Afrapportering (evaluering) (praksis) Eksempler på relevante bilag: Strategi eller notat som viser uddannelsens/institutionens samlede strategi for kvalitetsarbejdet, herunder hvem der inddrages, hvor ofte, og hvem der har ansvar for opfølgning Relevante uddrag af institutionens kvalitetshåndbog eller lignende procedurebeskrivelser Eksempler på kvalitetsmål Eksempler på procedurer og måder at inddrage henholdsvis interne og eksterne interessenter på Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at kvalitetsarbejdet er dækkende, dvs. om de forhold som er centrale for uddannelsens kvalitet, er omfattet af kvalitetsarbejdet, herunder som minimum mål for læringsudbytte, tilrettelæggelse, indhold, undervisning og faciliteter og ressourcer Om det er sandsynliggjort at kvalitetsarbejdet er systematisk, dvs. om det overordnet set følger faserne i kvalitetshjulet Om det er sandsynliggjort at de aktiviteter som kvalitetsarbejdet omfatter, foretages med hensigtsmæssige intervaller så aktiviteterne bidrager til løbende sikring og udvikling af kvaliteten Om det er sandsynliggjort at relevante interne og eksterne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet Om det er sandsynliggjort at resultaterne af kvalitetsarbejdet vil tilgå relevante personer og der følges op på de forskellige dele af kvalitetsarbejdet så den viden som kvalitetsarbejdet giver, anvendes til kvalitetsforbedringer af uddannelsen. 26

27 Kriterium 12. Optagelse og gennemførelse a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse om optagelsesproceduren er tilrettelagt og gennemført så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriteriets anden del sætter fokus på planlagte indsatser der minimerer unødigt frafald, og som fremmer gennemførelse. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om der vil blive iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald. Spørgsmål 1: Hvilken optagelsesprocedure vil der være for uddannelsen? Og hvordan vil dens sammenhæng med mål for læringsudbytte være? Spørgsmål 2: Hvordan vil uddannelsen undersøge årsagerne til evt. frafald, og hvilke indsatser planlægges for at minimere frafaldet og øge andelen af studerende som gennemfører? Vejledende bemærkninger Indsatser for at minimere unødigt frafald kan fx være registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og viden om årsager til frafald. Eksempler på relevante bilag: Udkast til studieordning eller andet som viser optagelseskrav Notat eller andet som viser hvordan uddannelsen vil tilrettelægge og gennemføre optagelsesproceduren Eksempler på hvordan uddannelsen forventer at sikre sig viden om årsager til frafald Evt. andet som ansøger finder relevant for akkrediteringspanelets vurdering. Redegørelse og bilag skal tilsammen gøre det muligt for akkrediteringspanelet at vurdere: Om det er sandsynliggjort at uddannelsens optagelsesprocedure er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte Om det er sandsynliggjort at uddannelsen vil undersøge årsager til unødigt frafald og iværksætte indsatser til at minimere frafald og fremme de studerendes gennemførelse i fald det er påkrævet. 27