Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Transkript

1 UKF Pkt. 3 - bilag ERSC Kontakt: Erik Schmidt - [email protected] - Tlf: r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse i UKF af, hvilke kriterier og dokumentationsformer ved institutionsakkreditering og prækvalificering FTF kan arbejde på at fremme i den kommende høring. rne skal bl.a. sikre at institutionens kvalitetssikringsstrategi og politik omfatter alle relevante mål og værktøjer, herunder sikre inddragelse af uddannelsernes interessenter. _ Indledning. Lovforslaget om institutionsakkreditering (L 137) fremsat i Folketinget d indeholder de overordnede principper og rammer for fastlæggelsen af de kriterier, der skal anvendes ved institutionsakkreditering og ved prækvalificering af nye uddannelser. Ministeriet vil i foråret 2013 gennemføre en høring af konkrete forslag til kriterier. Forventningen er, at høringen gennemføres således at kriterierne kan være endeligt fastlagt samtidig med lovens ikrafttræden Notatet gennemgår det fremsatte lovforslag for så vidt angår de overordnede principper og rammer for fastlæggelse af kriterier ved institutionsakkreditering og ved prækvalificering af nye uddannelser. Herefter lægges der op til en drøftelse af, hvilke kriterier FTF skal lægge vægt på i det videre arbejde. Institutionsakkrediteringen og kriteriernes formål. Som udgangspunkt er det vigtigt at understrege, at institutionsakkrediteringens formål er at vurdere i hvilken grad en uddannelsesinstitutions interne kvalitetssikringssystem er velfungerende. En institutionsakkreditering sætter derfor fokus på de tiltag, som en uddannelsesinstitution har iværksat for at sikre og udvikle kvaliteten i de uddannelser der gennemføres. De kriterier, der drøftes i dette notat, har derfor som formål at udpege de nedslagspunkter i institutionens kvalitetssikringssystem, som en akkreditering skal anvende. Med andre ord skal et kriterie forstås, som det fikspunkt det eksterne akkrediteringspanel skal undersøge og vurdere. Det er på grundlag af vurderingen af det samlede sæt af kriterier, at akkrediteringspa- Notat Side 1

2 nelet skal foretage sin vurdering af hvor godt og effektivt institutionens interne kvalitetssystem sikre kvaliteten i de udbudte uddannelser. Loven om institutionsakkreditering og kriterier Loven slår fast, at en institutionsakkreditering skal foretages ud fra centralt fastsatte kriterier. En institutionsakkreditering skal have fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Det understreges, at akkrediteringen skal undersøge om institutionen i praksis leverer denne kvalitet og relevans. Akkrediteringen skal derfor vurdere i hvilken grad kvalitetssikringssystemet sikrer bl.a. uddannelsernes videngrundlag, pædagogiske kvalitet og faglige niveau. 1 Det er uddannelsesministeren, der fastsætter kriterierne for såvel institutionsakkrediteringen som uddannelsesakkreditering 2. Endvidere fastsætter ministeren regler for sagsgangen. Akkrediteringspanelet, der nedsættes af Akkrediteringsrådet, skal foretage vurderingen af institutionens kvalitetssikringssytem på grundlag på disse kriterier. Om udformning af kriterier Loven fastslår som udgangspunkt at kriterierne, der skal anvendes ved akkreditering, skal opfylde de fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder 3. I lovteksten benævnes standarden ESG. Der er tale om et sæt af overordnede kriterier for henholdsvis den interne kvalitetssikring og den eksterne kvalitetssikring, herunder krav til de eksterne kvalitetssikringsoperatører. rne for institutionsakkreditering skal fastlægges i en bekendtgørelse udstedt af ministeren. rne skal udmøntes i måle- og dokumentationspunkter. Det er Akkrediteringsinstitutionen, der fastlægger måle og dokumentationspunkter, og det skal ske i dialog med relevante parter, herunder institutionerne, organisationerne på arbejdsmarkedet og studenterorganisationerne. rne skal fastsættes således at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle deres kvalitetssikringssystemer med respekt for egne særlige karakteristika. rne skal sikre, at uddannelser, der sigter på beskæftigelse indenfor lovregulerede erhverv og autorisationsbelagte erhverv, opfylder de stillede krav og at der føres dialog herom med den relevante myndighed. 1 Se lovens 6, særligt stk. 3 og bemærkningerne hertil. 2 Uddannelsesakkreditering skal fortsat anvendes, hvis en institutionsakkreditering ikke opnår en positiv akkreditering jf. reglerne herom i lovens 10 og 11 eller hvis der konstateres problemer på enkeltuddannelser jf. reglerne herom i lovens Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area, Link: Notat Side 2

3 rne opdeles dels i kriterier for kvalitet, dels for relevans. rne om kvalitet skal bl.a. omhandle institutionens interne kvalitetssikring af det samlede forløb af uddannelserne og uddannelsesudbuddene. Det siges eksplicit at kvalitetssikringen skal omfatte uddannelsernes kliniske undervisning og praktik. rne skal ligeledes sikre at institutionens evne til at afdække og løse kvalitetsproblemer på enkeltuddannelser vurderes ved akkrediteringen. Det kan være problemer med at opnå uddannelsens faglige niveau eller et mangelfuldt videngrundlag. rne for relevans skal omhandle institutionens sikring af at uddannelserne og uddannelsesudbuddene afspejler arbejdsmarkedets behov. Ved en institutionsakkreditering skal institutionen dokumentere at den i relation til de eksisterende uddannelser og udbud indgår i løbende dialog med aftagere og dimittender. Institutionen skal ligeledes have fokus på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, herunder beskæftigelses- og ledighedsgrader. Om uddannelsesakkreditering. De nuværende kriterier for uddannelsesakkreditering skal justeres med henblik på at sikre sammenhæng til de kommende kriterier for institutionsakkreditering og prækvalificering. Loven fastlægger en række situationerne, hvor der fortsat er behov for og hvor der vil blive foretaget uddannelsesakkreditering bl.a. ved problemer konstateret på enkeltuddannelser eller hvis en institution ikke opnår en positiv institutionsakkreditering. Særligt om prækvalificering, krav til ansøgning og kriterier Nye forslag til uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser skal prækvalificeres på grundlag af kriterier fastsat af uddannelsesministeren. Der stilles endvidere krav om, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation en ansøgning skal indeholde. r og krav skal fastsættes i bekendtgørelser. rne skal sikre, at en ansøgning om en ny uddannelse indeholder en redegørelse for, hvordan uddannelsen kan bidrage til dækning af kompetencebehovet. Det kan være indenfor eksisterende erhverv eller indenfor nye viden- og erhvervsområder. Der skal endvidere redegøres for, hvordan uddannelsen væsentligt adskiller sig fra eksisterende uddannelser og begrundes, hvorfor kompetencebehovet ikke kan dækkes ved en justering af en eksisterende uddannelse. rne skal også sigte på at fremme sammenhængen i det videregående uddannelsessystem. Udbud af en eksisterende uddannelse, som institutionen ikke udbyder og flytning af en uddannelse, som institutionen udbyder, til en anden geografisk lokalitet, skal ligeledes prækvali- Notat Side 3

4 ficeres. Hvis uddannelsen er omfattet af en national bekendtgørelse/studieordning skal det nye udbud opfylde de fælles regler. rne skal sikre en bedømmelse heraf. Proceduren ved prækvalifikation indebærer ud over selve vurderingen af behovet for den nye uddannelse også en godkendelse. Hvis ministeren foretager en positiv prækvalifikation skal der samtidig foretages en godkendelse, der indebærer tilskudsmæssig indplacering, fastlæggelse af specifikke adgangskrav mm. Når prækvalificeringen er positiv skal den endelige udformning af uddannelsen derfor ikke igennem en fornyet central godkendelse. r og enkelt uddannelser med særlige problemer Loven åbner mulighed for at udtage enkelt uddannelser med særlige problemer til en vurdering. Problemstillinger nævnt eksplicit i loven kan være høj ledig eller stort frafald over længere tid. Der skal fastsættes objektive indikatorer, der kan identificere uddannelser med særlige kvalitetsudfordringer. Der skal være mulighed for, at centrale aktører bl.a. Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter og de studerende kan rejse behov for en specifik vurdering af en uddannelse. Ministeren fastsætter de nærmere regler for at udtage enkelt uddannelser. Loven beskriver en række muligheder fra at foretage en egentlig uddannelsesakkreditering til at udtage delelementer til nærmere vurdering. Hvis institutionen er positivt akkrediteret kan en negativ uddannelsesakkreditering få konsekvenser for den samlede vurdering af institutionen. FTF vurdering Den gennemførte høring af lovudkastet og den brede politiske aftale har givet en række positive forbedringer hvad angår de kriterier og krav, der skal ligge til grund for institutionsakkrediteringen og for prækvalifikationen. FTF vurdere, at der er skabt et godt grundlag for den udmøntning af lovgivningen på bekendtgørelsesniveau, der nu skal foretages af ministeren. Uddannelsesministeren skal udstede nærmere regler og kriterier for institutionsakkreditering, der efterfølgende skal omsættes af Akkrediteringsrådet i måle og dokumentationsmetoder. Med henblik på en drøftelse af hvilke kriterier og dokumentationsformer FTF vil lægge vægt på er her et forslag til kriterier og dokumentationsformer ved institutionsakkreditering. I det følgende er hvert enkelt kriterie udtrykt i en dot. Et kriterie skal forstås, som et fokus punkt når institutionens kvalitetssikringssytem skal vurderes af akkrediteringspanelet. Efter hvert kriterie gives et bud på, hvordan kriteriet skal dokumenteres dvs. hvordan institutionen opfylder kriteriet. Notat Side 4

5 Institutionens kvalitetssikringsstrategi og politik omfatter alle relevante mål og værktøjer, herunder sikre inddragelse af uddannelsernes interessenter. - Institutionens bestyrelse skal have besluttet en samlet kvalitetssikringsstrategi og politik. Den skal være drøftet og udarbejdet i samarbejde med de relevante fora internt i institutionen, herunder uddannelsesudvalgene. Kvalitetssystemet skal sikre den enkelte akademi- og professionsbacheloruddannelses samlede forløb, herunder kvalitetssikringen af den enkelte uddannelses kliniske undervisning og praktik - den ansvarlige faglige leder for uddannelsen udarbejder en gang årligt en skriftlig vurdering af uddannelsens kvalitet, der behandles i det relevante uddannelsesudvalg. Vurderingen skal omfatte uddannelsens mål, indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse. - hvis der på grundlag af de af ministeriet fastsatte objektive kriterier kan udpeges særlige problemer på en enkelt uddannelsen skal der i samarbejde med de relevante uddannelsesudvalg hurtigst muligt iværksættes løsninger. Uddannelserne skal afspejle arbejdsmarkedets behov. - uddannelsesudvalgene for akademi- og professionsbacheloruddannelserne anvendes systematisk til dialog og samarbejde for at sikre uddannelsernes relevans - ved udvikling af nye uddannelser, der ikke falder ind under et eksisterende udvalg, etableres et udviklingsforum med deltagelse af de relevante interessenter, herunder faglige organisationer. - der er etableret et analyseredskab, der løbende oparbejder viden om dimittendernes beskæftigelsesgrad og udvikling i ansættelsesområderne. Notat Side 5

6 Entydig ansvarsplacering for kvalitetssikringen - Ansvarsplaceringen skal fremgå af institutionens organisations- og opgavediagram Systematisk og kontinuerlig indsamling/oparbejdelse af viden og erfaringer om de enkelte uddannelsers kvalitet. - Indsamling og oparbejdelse af viden skal bl.a. omfatte ressourceanvendelse, frafald/gennemførelse, studietid mm. - Det skal fremgå af institutionens kvalitetssikringsstrategi og politik, at der anvendes studentertilfredshedsundersøgelser, censorrapporter og aftager-, dimittend- og organisationsundersøgelser, og hvordan resultatet heraf bliver offentliggjort. Systematisk og kontinuerlig anvendelse af viden og erfaringer om de enkelte uddannelser til kvalitetsudvikling - Resultatet af den systematiske og kontinuerlige indsamling af viden drøftes i uddannelsesudvalg og bestyrelse. - Resultatet omsættes i konkrete tiltag og forandringer i uddannelsernes indhold og pædagogik. Sikring af diplom-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes nationale niveau og profil Dokumentation - etablering af et nationalt tværinstitutionelt samarbejde om den enkelte uddannelse og offentliggørelse af resultatet af dette samarbejde. Notat Side 6

7 Sikring af at uddannelser, der sigter på lovregulerede og autorisationsbelagte erhverv opfylder de stillede krav. - etablering af en løbende dialog med den relevante myndighed. Særligt om prækvalificering og kriterier ved nye uddannelser Nye uddannelsesforslag skal ved prækvalificeringen testes på grundlag af følgende kriterier: Uddannelsen matcher et ikke dækket uddannelsesbehov. - behovet er sandsynliggjort gennem en analyse Involvering af relevante interessenter, herunder aftagere og faglige organisationer. - interessenter, herunder aftagere og faglige organisationer har haft mulighed for at tage aktivt del i udviklingen af uddannelsesforslaget enten gennem et eksisterende uddannelsesudvalg eller et udviklingsforum, hvis et relevant udvalg ikke eksisterer. Tilstrækkelige praktikpladser med den krævede kvalitet. - der skal i uddannelsesforslaget være dokumentation for indgåede aftaler med de relevante arbejdsgivere om praktikpladser. Uddannelsesbehovet skal kun kunne dækkes gennem en ny uddannelse. Notat Side 7

8 Dokumentation - det er sandsynliggjort at uddannelsesbehovet ikke kan dækkes gennem justering af en eksisterende grunduddannelser eller gennem en efteruddannelsesaktivitet. Kvaliteten i uddannelsens faglige miljø og videngrundlag er bæredygtig. - styrken i uddannelsens faglige miljø og videngrundlag sandsynliggøres gennem dokumentation for relevante lærerkvalifikationer, involvering i anvendt forskning, samarbejde med relevante erhverv og professioner mm. Uddannelsesforslaget skal sikre sammenhæng uden barriere til efter- og videreuddannelse Dokumentation - klargjort hvilke efter- og videreuddannelsesmuligheder uddannelsen giver adgang til uden behov for supplering og hvilke der evt. kræver supplering. Notat Side 8