Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Transkript

1 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet forkert eller ringe vedligeholdt. Hvilket ud over at det kan give et dårligt indeklima, kan det også give et unødvendig højt energiforbrug. Ventilation udgør typisk % af en bygnings samlede elforbrug. Derfor er det vigtigt at effektiviteten er så god som mulig. Størrelsen på et ventilationsanlægs elforbrug af følgende: Luftskiftet, de indblæste og udsugede luftmængder. Effektiviteten af hele anlægget, der afhænger af tryktab gennem filtre, kanaler, bøjninger, armaturer til indblæsning og udsugning m.v. og effektivitet af motorer, ventilatorer og remtræk. Drifttiden for anlægget, dvs. hvornår det tændes og slukkes. Anlægstyper Komfortanlæg har til formål både at holde ønskede temperatur i lokalet og at give frisk luft. Indefor komfortanlæg findes 1-kanalsystem og 2-kanalsystem. - 1-kanalsystem betyder at indblæsningsluften opvarmes eller køles i ventilationsaggregatet, hvorefter den ledes ud til lokalerne i 1 hovedkanal. - 2-kanalsystem betyder at en del af indblæsningsluften opvarmes og en del af luften køles i ventilationsaggregatet. De 2 luftmængder føres frem til en blandeboks, som blander luften til den ønskede indblæsningstemperatur til lokalerne. Ventilations-udsugning: anlægstypen sørger kun for frisk luft i lokalet, hvor opvarmning eller afkøling sker på anden måde. Med betegnelsen udsugning menes at anlægget kun udsuger fra lokalerne. Luft kommer ind i lokalet gennem friskluftåbninger i vægge eller døre. Ventilation indblæsning og udsugning: Som ventilations udsugning hvor indblæsning og udsugning betyder at anlægget både indblæser og udsuger fra lokalerne.

2 Driftstrategier Der findes forskellige driftstrategier for styring af ventilationsanlæg, dette kan være følgende. CO2-styring er hensigtsmæssig at anvende i lokaler hvor personbelastningen varierer over dagen. Når der er mange personer i lokalet vil CO2-koncentrationen stige, hvilket får anlægget til at øge ventilationen og tilføre mere frisk luft. CO2-koncentrationen måles med en CO2-føler. Konstant drift er hensigtsmæssig at anvende i lokaler der benyttes døgnet rundt, som eksempelvis boliger. Tidsstyring er hensigtsmæssig at anvende i lokaler der benyttes i et fast mønster. Her kan ventilationsanlægget styres ved ur-styring, CTSanlæg eller lignende. Ventilationsprincipper Fortrængning betyder at kølig frisk luft blæses ind i gulvhøjde. I takt med at luften varmes op vil den stige op og blive suget ud i toppen af lokalet. På den måde vil den forurenede luft være øverst i lokalet. Opblanding betyder at den friske luft blæses ind i lokalet gennem armaturer, disse kan placeres valgfrit i lokalet. Den indblæste luft opblandes med luften i lokalet. Venilationssytemer CAV-anlæg (Constant Air Volume = konstant luftmængde): Der er en konstant udsugning og indblæsning uanset temperatur eller personbelastning. De anlæg der reguleres med drøvle- eller blandespjæld, betegnes også som CAV-anlæg, da de ikke giver en væsentlig besparelse på ventilationsanlæggets energiforbrug VAV-anlæg (Variable Air Volume = variable luftmængde): Luftmængden til indblæsning og udsugning tilpasses og variere efter de aktuelle behov. Det kan følge varme- eller personbelastningen, hvilket vil reducere elforbruget væsentligt. Dette kan være anlæg, hvor ventilatormotorerne kan hastighedsreguleres trinvis eller trinløs som tohastighedsanlæg eller hvor ventilatorerne har indstillelige ledeskovle. Systemet er mere effektivt end CAV, hvis behovet for ventilation variere meget. Hvor ligger ansvaret i kommunen (forvaltningen) Det er nok forskelligt fra kommune til kommune. På skolen vil ansvaret formentligt ligge hos en pedel eller service ansvarlig. I børnehaven vil ansvaret måske ligge hos en pædagog, der udnævnes til driftansvarlig På kommunen vil det måske være en driftansvarlig eller lignende Personalebehov / ressourcer Driftpersonalets opgaver til effektiv drift af ventilationsanlæg. Tjek elforbruget og drifttider. Tilpas hele tiden drifttiden til behovet over året. Ventilationen bør som hovedregel først starte umiddelbart før første person bruger lokalerne. Og slutte når de sidste har forladt lokalerne. Brug evt. et kontaktur. Tjek ugentligt filtre og skift dem hvis tryktabet er for stort. Tjek ugentligt, at remtrækket mellem motor og ventilator er i orden. Vælg rem med høj virkningsgrad ved skift. Tjek indstillingsværdier for de ønskede temperaturer, f.eks. indblæsningstemperaturen. Tjek ugentligt at spjældene lukker, når anlægget er slukket. Tjek at kondensafløb på eventuel varmegenvinding ikke er stoppet, og rens ved behov. Tjek at anlægget ikke er snavset og rens ved behov. Ventilationsfirmaernes opgaver: Gennemfør et årligt VENT-eftersyn af anlægget med tjek af luftmængder, temperaturforhold, elforbrug m.v., og følg anbefalingerne. Gennemfør årligt eller halvårligt eftersyn af anlægget. Vurder nøgletallene, eventuelt sammen med den driftansvarlige. Sammenlign nuværende tal med tidligere, og sammenlign med andre ventilationsanlæg. Hvis der er store forskelle, så undersøg hvorfor. side 2

3 For stort luftskifte Mange anlæg er indstillet med et for højt luftskifte. Dette kan være af forskellige årsager, blandt andet at det før var tilladt at ryge, eller at anlægget tidligere har forsynet flere personer med frisk luft end hvad der er tilfældet i dag. Et for stort luftskifte kan give anledning til gener som træk, men det er også dyrt i el og varme at transportere for neget luft rundt i systemet. Sørg for at justere ventilationsanlægget efter antal personer. Denne justering kan give store energibesparelser samt minimere gener som træk. Retningslinier for luftskifte Se under lovgivning. Drifttiden Der er kun behov for ventilation når der er personer i en bygning. Mange anlæg er indstillet til at forsyne bygningen med frisk luft 24 timer i døgnet. Retningslinier for drifttider Børnehaver/vuggestuer kl Skoler kl SFO kl Rådhuse kl Boliger konstant Haller??? Svømmehaller??? Spejderhytter o.lign.har nok naturlig ventilation??? Check Afbrydes anlægget automatisk eksempelvis ved hjælp af et ur eller ved hjælp af en bevægelsesmelder? Hvis ja, bør det undersøges om uret er indstillet korrekt eller om bevægelsesmelderen fungere efter hensigten. Hvis nej, bør det undersøges om etablering af automatisk tænd/slukfunktion på anlægget er rentabel. Check Er den indblæste og/eller udsugede luftmængde for høj? For at vurdere volumenstrømmen er det nødvendigt at foretage en måling. side 3

4 Besparelsespotentiale Hvis luftmængderne er for store i forhold til kravet, er der meget at spare ved at sætte luftmængderne ned. For eksempel giver 20 % reduktion i luftmængden en elbesparelse på 44 %. Det skyldes, at elmotorens arbejde for at transportere ventilationsluften reduceres kraftigt ved en faldende luftmængde. Check filtre Det er vigtigt at have en rutine for tjek af filtr. Et stoppet filter kan nedsætte ventilationsanlæggets virkningsgrad og derved koste mange penge. Samtidig vil det medføre en ringere luftkvalitet. Derfor er det vigtigt at rengøre og udskifte filtre efter behov. Retningslinier Det er svært at sige hvor tit filtre i et anlæg skal skiftet, da det afhænger af flere faktorer, som om bygningen er placeret i byen eller på landet, hvor tit anlægget kører med mere. I nogle anlæg er det relativt enkelt at skifte filtre. Ofte er der en såkaldt filtervagt, som måler tryktabet og giver alarm, når filtret skal skiftes, men det er en god ide at have en fast rutine for vedligehold. Mange glemmer at holde ventilationsanlægget ved lige. Check remtrækket og skift hvis nødvendigt Det er vigtigt at remtrækket mellem ventilatoren og motoren er stram. En slap rem forringer anlæggets virkningsgrad. Defor er det vigtigt at remmen tjekke jævnligt og enten opstrammes eller skiftes efter behov. Check Er remmene slidte eller slappe? Hvis ja, bør de udskiftes eller efterspændes. Er remskiverne slidte? side 4

5 Indblæsningstemperatur Ofte skrues der op for indblæsningstemperaturen for at undgå træk. Men det er en rigtig dårlig ide, da for høje indblæsningstemperaturer forringer indeklimaet og giver et øget energiforbrug. Det anbefales at indblæsningstemperaturen er 2-3 C lavere end den anbefalede rumtemperatur. Hvis indblæsningstemperaturen bliver højere har det forringe opblandingen af den friske luft, hvilket vil medføre at den friske luft bliver oppe under loftet. Samtidig vil det give et øget energiforbrug til opvarmning af ventilationsluften, for hver grad indblæsningstemperaturen øges, bliver energiforbruget til opvarmning af ventilationsluften 20 % højere. Det er altid en god ide at undersøge lokalet hvori generne opleves, for det er ofte her problemet er. Dette kan gøres ved hjælp af en røgpind, der tydeligt kan identificere hvor problemet opstår, ofte kan problemet afhjælpes lokalt, ved at flytte en arbejdsplads eller lignende. Undersøg om spjældet lukker når anlægget er slukket Det er vigtigt at kontrollere at diverse spjæld lukker når der ikke er behov for ventilation. Hvis ikke diverse spjæld lukkes vil det medføre et energispild. Rengør efterbehov Det er altid en god ide at holde anlægget rent ved jævnlig rengøring. Især hvis anlægget er placeret i et beskidt rum. Retningslinier SFO/Børnehaver/vuggestuer C Skoler/kontorer C Check Er indstillingsværdierne for reguleringen i overensstemmelse med de ønskede værdier? Hvis nej, bør årsagen til dette undersøges nærmere. side 5

6 Lovgivning Lovkrav til ventilation for skoler, daginstitutioner, beboelse og kontorer. Lovpligtigt eftersyn og anbefalede eftersyn Det er pr blevet lovpligtigt at der gennemføres ventilationseftersyn af alle større klima- og ventilationsanlæg, hvert 5. år. (finde kilde) Krav til energiforbrug i nye ventilationsanlæg. I det nye bygningsreglement er det foreskrevet at ventilationsanlæg skal installeres, så der undgås unødvendige energiforbrug. Følgende krav skal overholdes: Eleffekten til ventilationen må ikke overstige følgende værdier for SEL faktoren - Anlæg med konstante luftmængder (CAV): W/m³/s - Anlæg med variable luftmængder (VAV): W/ m³/s ved maksimal luftmængde. Lunftmængden skal tilpasses behovet for bygningen med hensyn til drifttid og belastning. Der skal være måleinstrumenter eller måleudtag, så kontrol af drift og energiforbrug er mulig. Der skal være effektiv genvinding af varmen i den udsugede luft. Varmevekslerens temperaturvirkningsgrad skal være mindst 65 % Hvor ligger ansvaret i kommunen Ansvaret for ventilationsanlæggene vil i nogle kommuner ligge centralt, mens andre har en decentral ordning kwh kroner Potentiale (energibesparelse) kwh Mange gamle anlæg køre 24 timer i døgnet, investeringen for at ændre drifttiden er lille og besparelsespotentialet er enormt. Hvis luftmængderne er for store i forhold til kravet, er der meget at spare ved at sætte luftmængderne ned. For eksempel giver 20 % reduktion i luftmængden en elbesparelse på 44 %. Det skyldes, at elmotorens arbejde for at transportere ventilationsluften reduceres kraftigt ved en faldende luftmængde. Hvis ventilationsanlæg er fra før 1995, er der ekstra gode chancer for at opnå el- og varmebesparelser. Før 1995 blev der ikke stillet krav i bygningsreglementet til ventilationsanlæggets energieffektivitet. side 6

7 Ventilationskrav i skoler BR10-krav: Mindst friskluftmængde er 5 l/s pr person plus 0,35 l/s pr m² gulv. Eksempel: En skole på 1500 m² ventileret areal til i alt 200 elever og lærere skal mindst ventileres med l/s. Ventilationskrav i daginstitutioner BR10-krav: Mindste luftmængde til ventilation er 3 l/s pr. barn plus 5 l/s pr. voksen plus 0,35 l/s pr m² gulv. Eksempel: En daginstitution på 200 m² ventileret areal til i alt 40 børn og 8 voksne skjal mindst ventileres med 230 l/s Ventilationskrav i kontorer Bygningsreglementet har ikke specifikke krav til ventilation i kontorer. Det anbefales dog at mindste luftmængde er 7 l/s pr person. Og at luftmængden ikke overstiger den projekterede luftmængde for bygningen. Hvis den projekterede luftmængde ikke kendes, eller hvis behovet har ændret sig siden projekteringen, bør I foretage en nærmere vurdering af behovet. Ekspempel: En kontorbygning med 200 ansatte skal mindst ventileres med l/s svarende til m³ pr. time. Ventilationskrav Boliger (BR ) I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmede etageareal. Køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over komfur. Case Lerbjergskolen i Halsnæs kommune sparede 4 timers drift hver dag, ved at indstille drifttiden, så anlægget nu starter en halv time inden, der bliver ringet ind om morgen og drosler ned i løbet af dagen som skolen bliver mere og mere tom. Skolen havde i alt 14 anlæg, så 4 timer hver dag har en stor betydning. Rent arbejdsmæssigt krævede det ikke så meget måske 2-3 dage for at registrere behovet og indstille anlæggende derefter. Dette er i princippet en ting der kun skal gøres én gang, derefter er der lidt vedligehold, men det er minimalt. På Lerbjerg skolen har de valgt selv at tjekke filtre og rengøre anlæggene en gang i kvartalet, hvilket gør at anlæggene køre bedre og mere effektivt end tidligere. En del af anlæggene er gamle, uden tidsstyrring, disse anlæg kørte 24 timer i døgnet. De anlæg har fået sat en tisstyrring på, så de nu kun kører det nødvendige antal timer. At få sat tidsstyrring på koster omkring 1000 kr. pr anlæg og besparelsen har været meget stor. side 7

8 Kommune-erfa projektet Potentialet for energibesparelser i det offentlige er stort, vurderet af SBi til 40% af det nuværende forbrug. Mens der er krav til statslige institutioner om at gennemføre rentable energibesparelser med udgangspunkt i energimærkningen, er det stadig frivilligt for kommunerne. Derfor er det vigtigt, at gøre handling let for kommunerne både gennem erfaringsudveksling og gennem udbredelse af konkret gennemførte projekter, hvor investering, besparelsespotentiale og løsninger beskrives konkret. Kommune-erfa projektet bestod af en møderække ud fra hvilken der af Energitjenesten er udarbejdet en række faktaark med beskrivelse af konkrete projekter, med udgangspunkt i kommunernes gennemførte projekter. Faktaarkene udbredes til alle interesserede kommunerne, ligesom de bliver tilgængelige for alle via Energitjenestens hjemmeside. Kommune-erfa projektet er kommet i stand med midler fra Energistyrelsen. Arbejder du i en kommune og ønsker du at høre mere om Kommune-erfa, så kontakt Kirsten Sander, Energitjenesten: ks@energitjenesten.dk tlf.: Kommune-erfa faktaark: Nr. 1 - Beregningsprogrammer Nr. 2 - BR10 Nr. 3 - Ventilation Nr. 4 - Ventilation - kommunale bygninger Nr. 5 - Ventilation - institutioner Nr. 6 - ESCO Nr. 7 - Energiledelse Nr, 8 - Energistyring Nr. 9 - Energiforbrug i serverrum Nr Vedvarende energi Nr Belysning Nr Lavenergibyggeri Nr Varmeplaner Ventilation: Referencer, links spareventilatorer.pdf pdfjeg Documents/EnergiledelseVejledningLight_april2010.pdf Kommune-erfa faktaark nr. 3, 4 & 5 Ventilation Udarbejdet af Energitjenesten / Det Grønne Hus. / Yderligere oplysninger Kirsten Sander, ks@energitjenesten.dk tlf.: Marts 2011