Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Transkript

1 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1

2 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet af DS Energi- og Miljøafdeling, med det formål at udarbejde et værktøj til rådgivningsydelser, entreprise, opfølgning på energibesparelser, finansiering og besparelser på drift og vedligehold. Projektet er økonomisk støttet af ELFORSK, Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsprogram for effektiv energianvendelse PROJEKTAKTØRER NRGi Rådgivning A/S, Horsens Morten Torp, Energirådgiver OVE/Energitjenesten, Århus Marianne Bender, Energivejleder Sabetoflex ApS, Roslev Per Poulsen, Energirådgiver DS Håndværk & Industri, Odense Energi- og Miljøafdeling Ove Folmer Jensen, Energi- og Miljøkonsulent NRGi Rådgivning A/S har gennemgået bygningerne, med henblik på udarbejdelsen af et overordnet indsatskatalog for energioptimering. Nærværende indsatskatalog bygger på en bygningsgennemgang der blev fortaget i juni 2009, af energirådgiver Morten Torp. De områder af virksomheden hvor der er et besparelsespotentiale, er der foretaget detaljerede optællinger, målinger og beregninger af besparelsespotentialer, hvor formålet har været at skabe et overblik over mulige emner at arbejde videre med, for at opnå energibesparelser. 2. Forudsætninger Der er fortaget kvalificerede skøn i de tilfælde hvor det har været vanskeligt eller umulig at fremskaffe de nødvendige data for at beregne besparelserne. Priser El-pris: 0,74 Kr/kWh Olie-pris: 6 Kr./ltr. Olie

3 3. Oversigt Energiforbrug i virksomheden El-forbrug: kwh/år Olie-forbrug: l/år Nøgletal for virksomheden El-forbrug: 59,9 kwh/m 2 /år Olie-forbrug: 6,5 l/m 2 /år Besparelsestiltag Besparelse [kwh/år] (el og varme) Reduceret CO 2 mængde (ton/år) Besparelse [kr./år] Trykluftlækager , Kantpresse og svingbukker Belysning , Pressere Varmegenvinding , Ialt , Gode råd Energistyring Kortlæg og registrer virksomhedens energiforbrug. Det giver et overblik over hvad energien bruges på og hvor meget. Aflæs målerne for el, vand, varme, gas, olie, mfl. en gang om ugen. Registrer også forbruget over natten. Måske bruger virksomheden masser af energi, når der ikke er nogen på arbejde. Overvej at få et energistyringsværktøj der automatisk opsamler data fra målerne. Herved bliver det lettere at Identificere forbedringsmuligheder og lave handlingsplaner. Lav jeres egne nøgletal ud fra hvor stor energiforbruget er pr. kvadratmeter, antal ansatte, eller producerede emner. Nøgletal giver et godt overblik, så det er nemmere at gennemskue om forbruget udvikler sig på en hensigtsmæssig måde, samt vurdere effekten af besparelsestiltag. Afgift af overskudsvarme Hvis varme eller varmt vand fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt vand. Der skal endvidere betales afgift af varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Der skal derimod ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Energirådgivning Energirådgivning er en løbende proces, hvor energikonsulenten bør tages med på råd inden nyindkøb eller ændringer i virksomhedens forbrugende installationer. Herved opnår virksomheden den bedst energirigtige løsning ud fra reelle behov, krav og forbrug af energi når der sker ændringer i behov af udstyr og nye tiltag.

4 4. Indsatsområder Trykluft: Lækage forbruget på trykluftkompressoren er blevet målt, og viser at kompressoren i 26% af tiden, uden for normal arbejdstid, har lavet trykluft. Kompressorens effektoptag er på 7,5 kw, og det vurderes at 90% af lækagerne kan udbedres. Trykluftsystemet tjekkes efter lækager og disse udbedres. Især ved lynkoblinger, slanger, trykreduktionsventiler og lignende er der ofte lækager. Besparelse: kr./år 0,26 x 7,5 kw x 2600 timer/år x 0,9 = kwh./år Kantpresse og svingbukker: Kantpressen og svingbukkerens standbyforbrug er blevet målt til henholdsvis 2,3 og 1,6 kw. Det vurderes at maskinen ikke benyttes i 2 timer om dagen Sluk maskinerne i længere perioder hvor de ikke benyttes Besparelse: kr./år (2,3 kw + 1,6 kw) x 2 timer x 250 dage/år = kwh/år

5 Belysning: Belysningsanlægget i hallerne består af armaturer med 2 stk. 58W lysstofrør i hver. Der er et godt dagslys i lokalerne, som kan udnyttes Armaturerne udskiftes med nye HF forkoblede armaturer uden spoletab. Der installeres også dagslysstyring således at lyset dæmpes alt efter hvor meget dagslysinfald der er. Da dagslysstyringen skal styre både mørke og lyse områder af arealerne, vurderes besparelsen til 40 % Besparelse: kr./år Se beregning på bilag A Presser: Varme til presserne er tændt hver dag i arbejdstiden. Der sidder 8 stk 8,8 kw varmelegemer, hvor det vurderes at de er tændt 10 min/time i standby. Det anslås at maskinen står i standby en hel dag i 14 dage om året. De dage hvor der er ferie, helligdage eller andet der giver en dag hvor maskinen er tændt, men ikke producerer, aftales det med en maskinansvarlig at maskinerne slukkes. Besparelse: kr./år 8 x 8,8 kw x 10 timer x 0,166 x 15 dage = kwh/år

6 Varmegenvinding: I presseområdet udsuges der fra de 2 store og en lille presse. Desuden sidder der en udsugning i taget. Erstatningsluften indblæses via ventilator hvor der både sidder en vandbåren varmeflade og en elvarmeflade som bruges når fyret har svært at følge med opvarmningsbehovet. Når alle 3 presser producerer, kører ventilationen på 1/1 ydelse, og når 2, eller færre producerer, kører den på ½ ydelse Der laves varmegenvinding fra alle udsugningerne, samt fra trykluftkompressoren som står udenfor på den anden side af væggen. Besparelse: kr./år Se bilag B Energirådgiver Morten Torp Kvalitetssikret af erhvervsafdelingen Karsten Møller Jacobsen Tlf [email protected] Århus d. 5. oktober 2010.

7 Bilag A Beskrivelse af belysningsanlæg Nuværende Alternativ Rummets areal 0 m² 0 m² Antal armaturer 75 stk. 75 stk. Antal lyskilder pr. armatur 2 stk. 2 stk. Optaget effekt pr. lyskilde 58 Watt 58 Watt Tab i forkobling pr. lyskilde 15 Watt 0 Watt Samlet effektforbrug 10,9 kw 8,7 kw Lyskildernes levetid timer timer Specifikke priser & omkostninger ved lyskildeskift: Gennemsnitlig elpris 0,74 kr/kwh 0,74 kr/kwh Pris pr. lyskilde + starter 20 kr. 18 kr. Omkostninger pr. lyskildeskift 50 kr. 50 kr. Samlet omkostning pr. lyskildeskift: 70 kr. 68 kr. Energibesparelse i % ved ændring af belysningsanlæg: Reduceret effekt ved færre/mere effektive lyskilder 20% Reduceret effekt ved energispareanlægn.(lavere spænding o.a.) 0% Reduceret effekt ved trinvis dæmpning/on-off 40% Reduceret driftstid ved styring/forbrugsvaner 0% Besparelse ved kontinuerlig dæmpning 0% Samlet reel besparelse: 52% Årligt elforbrug og elbesparelse: Årlig driftstid 6000 timer 6000 timer Årligt elforbrug kwh kwh Årligt elforbrug pr. kvadratmeter kwh/m² kwh/m² Årlig besparelse ved ændring: kwh Driftsomkostninger: El kr/år kr/år Lyskilder kr/år 810 kr/år Skift af lyskilder kr/år kr/år Samlede driftsomkostninger kr/år kr/år Rentabilitét: Elbesparelse: Besparelse på vedligeholdelse: Samlet økonomisk besparelse: kr/år kr/år kr/år

8 Bilag B Forudsætninger: Udsugede temperaturer fra store pressere: 50 0 C Udsugede temperaturer fra lille presser: 40 0 C Udsugede temperaturer fra tag: 20 0 C Tid, 1/1 ydelse: 20% af tiden Tid, 1/2 ydelse: 80% af tiden Flow x vægtfylde x varmefylde x temp.diff. x drifttiden = kwh/år m 3 /time / x 1,2 x 1 x 12 x timer/år = kwh m 3 /time / x 1,16 x 1 x 42 x 350 timer/år = kwh m 3 /time / x 1,16 x 1 x 42 x timer/år = kwh 930 m 3 /time / 3600 x 1,16 x 1 x 32 x 350 timer/år = kwh Årligt genvinding fra kompressor: Forbrug kompr. fra måling x virkningsgrad kompr. x virkningsgrad varmegenv x 0,8 x 0,7 = kwh/år I alt = kwh/år Da tiden elvarmefladen er tændt ikke kendes regnes der med at besparelsen kun ligger på olieforbrug (mindste besparelse) Besparelse på fyringsolie: 7040 Liter = Kr.