F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R GRØNNEGADE 72 FAABORG-MIDTFYN OMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: / Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune Adresse: Grønnegade 72, 5600 Faaborg Betegnelse: Grønnegade 72 Fredningsår: 1945 Omfang: Forhuset (ca. 1800). BYGNINGSBESKRIVELSE Grønnegade 72 ligger ud til gaden med sydgavlen op mod det store, grundmurede nabohus i Grønnegade 74, men ligger ellers frit på de øvrige tre sider. Adskilt af en smal slippe ligger nordgavlen dog meget nær på nabobygningen, som ligeledes er i bindingsværk, og som også indgår i matriklen, mellem de to bygninger er der i slippen opført en forbindelsesbygning, men ud til Grønnegade er der aflukket med en smal træport. Begge bygninger ejes af Faaborg-Midtfyn kommune og er indrettet til vandrerhjem. Forhuset er i to etager af bindingsværk, det er syv fag langt, og seks fag bredt med et afvalmet heltag af røde vingetegl. Der er ingen skorsten i taget. Over en lav, sortmalet sokkel er bindingsværket af eg, som står mørkerødt, mens tavlene er gulkalkede. Bindingsværket er enkelt med fodrem, stolper og skråbånd i hjørnefagene samt toprem. Den øvre etage har et let fremspring med enkelt profilerede bjælkeender og hvor udfyldningen i overgangsfoden er udført med en karnisformet række tegl. På gårdsiden er der opsat et knægtbåret vandbræt over udkragningen. Taget har et stort tagudhæng på profilerede skalke. Vinduerne er mod gaden nyere, hvidmalede, torammede med otte ruder i hver ramme, mens de mod gården er enrammede i underetagen med tre ruder i hver ramme, mens overetagens vinduer overvejende er enrammede med seks ruder. Der er ingen vinduer i nordgavlen. I midten af facaden er indgangsfaget, hvori der sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med indfatninger og overvindue med seks ens ruder. På gårdsiden er det oprindelige dørfag lukket, men kan stadig nemt identificeres, blandt andet fordi overvinduet er bevaret. I dag sidder en ny, hvidmalet halvdør i faget til venstre for det oprindelige dørfag. Langs gårdsiden er lagt pigsten op mod husets fodrem. De to huse ligger adskilt ad en drypslippe. I det indre er der fra hovedindgangen et fag med en treløbstrappe, formentlig fra 1934, hvor bygningen indrettes til vandrerhjem. Fra denne forstue er der adgang til rum på begge sider og herfra videre adgang til køkkenet, der ligger ind mod gården. I køkkenet er den store, åbne køkkenskorsten bevaret. Overetagen er indrettet til

3 3 værelse, to mod gaden og to mod gården. Forbindelsesgangen i slippen giver adgang til nabohuset, som også er indrettet til vandrerhjem og indeholder fællesbadeværelser og toiletter. Alle overflader i forhuset er nyere med indvendig isolering og filt på væggene, gipslofter samt klinke-, parket eller vinylgulve. Alle vinduer er nyere, men med profilerede lodposte og koblede rammer med kitfals udvendigt. De indvendige døre er overvejende glatte, men der er en enkelt trefyldingsdør, der kan være fra perioden omkring BYGNINGSHISTORIE Bindingsværksforhuset blev opført lige omkring 1800 af farver Hammerich og er stort set ikke ændret i det ydre siden da. I arkivalierne fra 1801 blev det betegnet som ganske nyopbygget. Bygningen, der blev opført i 7 fag egebindingsværk, murtavl og tegltag, 2 etager, stod med bredt, midtstillet indgangsfag og svagt udkraget 2. etage. Begge etager havde fra opførelsen småsprossede vinduer, og den dobbelte fyldingsdør havde, ligesom nu, en udskåret indfatning med fast vindue over. Tavlene stod overalt pudsede og gulmalede, tømmeret rødmalet. Den teglklædte heltag var afvalmet over den frie nordre gavl. Det ses på gamle fotografier, at grat- og rygningsstenene var forskællet og hvidkalkede. I rygningen stod en stor, hvidkalket køkkenskorsten med sokkel, men uden udkragning. Den tofløjede hoveddøre har tre fyldinger og en riflet slagliste på midten. Omkring døren er en riflet indfatning med fodklodser for neden og kvadratiske felter med udskårne blomster i foroven. Herover et seksrudet overvindue. Omkring år 1900 blev beboet huset af fire arbejderfamilier med mange børn. Pladsen var sparsom, og det samme var vedligeholdelsen, så der var store huller i taget. Huset blev derfor kaldt Uranienborg eller Lusereden. I dag rummer bygningen byens vandrerhjem, der har været i huset siden Det ikke-fredede sidehus i nord med gavlen til gaden blev opført hen imod slutningen af 1800-årene, hvor ejendommen tilhørte snedker Holm. Bygningen blev opført i én bindingsværketage med styrtrum, i en dybde af seks fag og fire fag bredde med dels murede, dels klinede tavl og med bræddebeklædt gavlspids til gaden. Omkring 1860 blev et portfag i husets vestre ende nedtaget og dybden følgelig formindsket til fem fag. KILDER Faaborg Guide til byens historie. Robert Egevang, Anders Rehde Nielsen. Faaborg Byhistoriske Arkiv, 1994 Det Gamle Faaborg. Robert Egevang. Nationalmuseet, 1976 Historiske huse i Faaborg. Nationalmuseet, 1974

4 4 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den gamle toetages bindingsværksbygning er velbevaret og indgår i Grønnegades let buede forløb sammen med huse fra forskellige perioder. Bindingsværkshuset hører miljømæssigt sammen med de to ensartede bindingsværkshuse i materialer, farver og proportioner, og tilsammen udgør de en helhed i den brolagte del af Grønnegade. KULTURHISTORISK VÆRDI Grønnegade i Faaborg har oprindeligt ligget i byens udkant og var en baggade, hvor man dyrkede kål, humle og grøntsager. Et stenkast fra gaden har et gærde eller plankeværk markeret overgangen mellem byen, Sundet og markjorderne. Nu ligger husene gavl mod gavl i hele den brolagte gades forløb. De fleste huse er i nogenlunde samme højde på to etager og de fleste med tegltage. Heri indgår Grønnegade 72 og understøtter det traditionelle bymiljø på stedet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens gavle helt i bindingsværk og bindingsværkskonstruktion, der på traditionel vis er forsynet med fodrem, skråbånd, løsholter og dokker, samt til den let udkragede overetages rundede bjælkehoveder. Bindingsværket på Fyn er kendetegnet ved at være rigt uden at være prangende. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og velproportionerede bygningskrop, hvor det store helvalmede og ubrudte tag giver en rolig flade imod bindingsværket, hvis konstruktion og farveholdning yderligere får trækonstruktionen til at træde frem. Tømmerkonstruktionen med løsholter, dokker og udkraget overetage sørger samtidig for et levende og markant udtryk, der underbygges af den kontrastfulde farveholdning. Bindingsværket sørger tillige for en enkel symmetri, der på facaden holdes på plads af placeringen af dør og vinduer. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i det bevarede, store køkkenildsted, der kan have været et dobbeltildsted, så det kunne betjene to familier. Den meget enkle grundplan med en forstue, som afbrydes af skorstenen i husets centrum, og den tidligere køkkendørs tilsvarende placering i midtlinjen er stadig aflæselig med et rum mod gaden og et rum mod gården på hver side af midtskillevæggen.

5 5 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens volumen og konstruktion i bindingsværk med alle detaljer, herunder dokker, løsholter, skråbånd og udkraget stokværk i overetagen. Hertil kommer det store, ubrudte tag. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige, tofløjede hoveddør med de riflede indfatninger og overvinduet med alle detaljer, samt den overordnede traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle grundplan med en stue mod gaden og køkken og mindre rum mod gården. Hertil kommer den store køkkenskorsten. ANBEFALINGER Bindingsværket og hoveddørens indfatning trænger til en grundlæggende istandsættelse.