ROSENGADE 1, RANDERS RANDERS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R ROSENGADE 1, RANDERS RANDERS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: / Kommune: Randers Kommune Adresse: Rosengade 1, 8900 Randers C Betegnelse: Rosengade 1 Fredningsår: 1984* Omfang: Forhuset (1850) og baghuset (1853) BYGNINGSBESKRIVELSE Rosengade 1 ligger i den historiske bykerne og indgår i husrækken langs Rosengade. Forhuset er et fire fag bredt hus i to etager over en kælder og med udnyttet tagetage. Huset er grundmuret, pudset og malet. Muren afsluttes med en profileret, udkraget gesims. Taget er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er en høj, berappet skorsten med sokkel, krave og øverst et rør. Der er tre nyere kviste i taget. Vinduerne er firerammede med to ruder i de nederste rammer. De øvrige vinduer er torammede med to ruder i hver ramme. Hoveddøren er tofløjet med et tredelt overvindue. Døren har fem fyldinger med bosseringer samt to slaglister. Der er en granittrappe med håndsmedet værn op til hoveddøren. En støbt kældertrappe med et støbejernsværn, fører ned til den fladbuede kælderdørsåbning. Også kælderdøren er torammet med fyldinger. I det indre er planen intakt med en gennemgående forstue, hvor også trappen til etagerne er. På alle etager er der stuer eller værelser mod gaden, mens køkken og toilet ligger mod gården. Fra forstuegangen er der adgang til en mellembygning, som fører over til baghuset. Kælderen har også en gennemgående gang med fladbuet, hvælvet loft, der fører om til gården, men er ellers indrettet til forskellige rum med støbte gulve, pudsede lofter og vægge. Alt er oprindeligt. Interiørerne står med traditionelle overflader, gulvbrædder, pudsede vægge og lofter uden gesims. Dørene er med fem fyldinger, messingkrykgreb og låseskilt samt indstukne hængsler med tilhørende indfatninger. Vinduerne er ligeledes fra opførelsen. I køkkenet mod gården er køkkenildstederne bevaret både i stueetagen og på første etage. Trappen er en trekvartsvingstrappe med reposer på hver etage samt håndliste og drejede sceptre. Under trappen er et lille aflukke med en revledør, hvor der er et rundt glughul. Rummene i loftetagen er indrettet omkring 1984 og har brædder til kip, fritliggende, malede hanebånd og nyere bræddegulve og oliebehandlede nyere fyrretræsdøre. Mod gaden er indrettet et badeværelse. Indgangsfaget og kældertrappen, hvor begge døre er fra opførelsen. Det samme gælder værnene på trapperne.

3 3 Der er adgang til baghuset gennem en mellembygning af træ med oplukkelige låger og med en altan oven på. Baghuset er opført i bindingsværk på en høj, muret og pudset sokkel. Det er seks fag langt og har et tegltag med ensidig taghældning med en muret skorsten i bagvæggen. Det brunmalede tømmer har dekorative affasninger på alle sider ind mod de murede, gulkalkede tavl. Vinduerne sidder i en fals i bindingsværket, så rammerne er hængslet direkte på tømmeret. De underste rammer har fire ruder og de øverste to. Mellem spærene, der ses ved topremmen, er der lukket med et stykke træ. En simpel, tofløjet revledør med et smalt overvindue giver direkte adgang fra gården til baghuset. Foran døren ligger et stort rødt granittrin. I det indre står den nederste etage som et åbent rum med pudsede vægge og et åbent ildsted, måske med en nyere kappe. Gulvet er lagt med gule tegl på fladen. I gulvet er bevaret en brønd, dækket med en trælem. Etagedækkets bjælker ligger frit og i det første fag er indbygget en nyere, meget smal, ubehandlet trætrappe med åbne trin, der snor sig som en spindeltrappe inden for ét fag op gennem huset. Bræddegulvene på første etage og anden etage er nyere. Den anden etage er udført som en hems med et værn af træ ud mod rummet neden under. Vinduernes lodpost, som er indstemt i løsholtene, har en speciel, tilspidset udformning med et enkelt profil, ligesom sprosserne er med skrå affasninger uden profil, ligesom sprosser på Fanø. Vinduerne er oprindelige og på de to bøjler har tidligere siddet et gadespejl. BYGNINGSHISTORIE Rosengade, som går fra Rådhustorvet mellem rådhuset og byens tårn er formentlig opkaldt efter Vor Frue klosters eller provstegårdens have. På gårdsiderne, både af forhus og baghus, sidder to stenplader med inskription. Forhusets tekst Af Nyt Opbygt Aar 1850 af Hattemagermester T.S. Hammershøy og Hustrue D. C: Hammershøy født Seiersen. Baghusets tekst Af Nyt Opbygt Aar 1853 af Hattemagermester T.S. Hammershøy og Hustrue D.C: Hammershøy født Seiersen. Forhuset er således dokumenteret opført i 1850 og har fra opførelsen været indrettet med to køkkener, så det må formodes, at der har boet mindst to familier i huset. Baghuset, som blev opført i 1853, har indeholdt værkstedet, hvor hattene blev skabt. Huset har på et tidspunkt formentlig haft en stor butiksrude i andet fag, men den er nu ændret til et vindue med sålbænk magen til

4 4 facadens øvrige vinduer. Der har siddet gadespejle på vinduerne i det næstsidste fag holderne til gadespejlet er stadig bevaret i stueetagen. På trappens øverste trin er også bevaret en skraber til at rense snavset fodtøj, inden man trådte ind ad døren. Huset er sjældent velbevaret, både i konstruktion, materialer, og i planløsningen. De ændringer, som ejerne (der er arkitekter), har foretaget, er udført som tilføjelser, der er gjort uden at fjerne originalmaterialet. Samtidig er det tilføjelser af høj håndværks- og materialemæssig kvalitet. En vigtig ændring er fjernelsen af en stor, måske oprindelig, trefagskvist med tophængt midterrude, som var placeret lidt til højre for midterlinjen. Denne kvist blev med styrelsens tilladelse i 1984 ændret til de nuværende, mindre tre kviste. KILDER Ejeren, Benedicte W. Holm Kulturstyrelsens arkiv: En summarisk bygningshistorisk redegørelse af Bjørn G. Stürup, Kulturhistorisk Museum, Randers Købstads Historie, Bd. I-II, red. Af Povl v. Spreckelsen, 1952 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken i Rosengade, hvor den med sine proportioner og materialeholdning er med til at understøtte det historiske miljø i den gamle bykerne. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ligger særligt i opførelseshistorien, hvor hattemager Hammershøy bygger en bolig til sin familie og formentlig også har lejere boende, samt opførelsen af værkstedbygningen bagved på den lille grund. Den rationelle og gode indretning og det fornuftige udstyr giver et fint billede af den dygtige og driftige håndværksmesters levevilkår og økonomiske formåen i 1800-tallets midte. Samtidig knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes traditionelle konstruktioner, materialer, plandisposition og hele udstyr.

5 5 ARKITEKTONISK VÆRDI Forhuset er en værdig repræsentant for den stil, man har kaldt håndværkerklassicisme. En facadetype, som med sine få, men stilsikre dekorationer og enkle, men ikke fastlåste symmetri, hvor funktionen skulle tilgodeses, fremfor en rigid opbygning, har fået det bedste frem i den lille sluttede bygningskrop. De fine små detaljer i stentrappens værn og kælderhalsens afskærmning med et flot slynget støbejernsværn er en væsentlig del af udsmykningen i facaden. Der er også arkitektoniske kvaliteter i baghusets gedigne og gennemtænkte bindingsværkskonstruktion, hvor vinduesrammerne sidder i false i tømmeret og med tre hængsler til hver ramme, så der er godt hold på dem! De pyntelige affasninger af bindingsværket har sikkert kostet ekstra, men indrammer de murede tavl på en flot måde. I det indre af forhuset ligger den arkitektoniske værdi i planens enkelhed, hvor der opnås den bedst mulige udnyttelse på den trods alt begrænsede plads. I kælderen er en muret gang i bekvem bredde om til gården, hvor der var megen færdsel til og fra værkstedet. Til højre er der lidt større og anvendelige rum, et mod gaden og et mod gården, som er af gode proportioner. På etagerne er den arkitektoniske værdi i de velbevarede interiørelementer, vinduerne og dørene samt køkkenildstederne, men også i de enkle, glatte lofter. For baghusets vedkommende er den arkitektoniske værdi i det indre de åbne rum med stengulv i stuen og synlige bjælkelofter, oplyst af de store ruder med spinkle sprosser, der er udformet, så der kommer mest muligt lyst ind i værkstedet. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ligger i det ydre i forhusets traditionelle opbygning og facadebehandling med trukken gesims, pudsede mure, med stentrappen op til hoveddøren og den fine fladbuede kælderdør med kældernedgangens værn foran. Hertil kommer heltaget med den høje, traditionelt udførte skorsten. De bærende fredningsværdier i det indre af forhuset knytter sig til den intakte plan med forstue og trappe på etagerne og kælderindretningen med gennemgående gang om til gården. Hertil kommer alle de oprindelige detaljer, såsom revledøre, såvel som fyldingsdøre med greb og beslag samt indfatninger, vinduerne, samt de enkle, glatte lofter, hovedtrappen med balustre og lille aflukke under trappen. Endelig skal de to oprindelige køkkenildsteder med

6 6 kapper og for den enes vedkommende med jernstangen i hjørnet fremhæves. I baghuset ligger de bærende fredningsværdier i det gedigne bindingsværk med de særlige detaljer omkring vinduerne, der er hængslet på bindingsværket uden karm, samt de pyntelige affasninger af stolper og løsholter. Den tofløjede revledør med overvindue samt alle vinduesrammerne med tilhørende beslåning er oprindelige. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den åbne plan på etagerne, stengulvet, brønden i gulve samt det åbne ildsted samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.