Declaration of conformity (D) Article Number: Languages: da. BERNER_Declaration_of_conformity_(D) 55890[PDF]_da.pdf

Transkript

1 Declaration of conformity (D) Article Number: Languages: da BERNER_Declaration_of_conformity_(D) 55890[PDF]_da.pdf

2 Nørresundby, Vedr. CE mærkning af dornformede forbindelsesmidler - Træskruer For CE-mærkning af træskruer er den harmoniserede europæiske standard EN relevant. Denne standard foreskriver tests samt resultatangivelse af dornformede forbindelsesmidler til bærende træ konstruktioner. Hvis specificerede krav i henhold til EN er opfyldt, så kan producenten levere sine produkter med CE-mærket. Denne standard begrænser sig dog til at dække forbindelsesmidler af udvalgte stålmaterialer. Da de mest gængse stålmaterialer til skrueproduktion ikke er inkluderet kan en fejlfri CE-mærkningen af træskruer i overensstemmelse med EN ikke gives (endnu). Da BERNER og vores udvalgte kvalitets leverandører ikke vil gå på kompromis med lovgivningen, har vi gennemført de tests der skal til for at opnå CE-mærket. Vi har derefter udarbejdet en midlertidig CE konformitetserklæring, som angiver relevante mekaniske og tekniske egenskaber svarende til definitioner og krav i standarden, se tillæg A og B, således at når EN tilpasses med relevante ståltyper så kan vi præsenterer et korrekt CE mærke ved blot at fjerne midlertidig. Tillæg A Midlertidig CE konformitetserklæring Midlertidig CE konformitetserklæring Berner AG, Bernerstraße 6, D Künzelsau 10 EN 14592: Side 1 af 4

3 Tillæg B Oversigt over tekniske egenskaber svarende til definitioner og krav i EN 14592:2008 og dermed overensstemmende med de tests og resultater, der skal opfyldes for at kunne levere skruer med CE-mærke. Træskrue EASYtop elforzinket med undersænket hoved og borspids Materiale: Konstruktionsstål i overensstemmelse med EN stræk-/elasticitets udtræks- hovedgennem- træk- torsionsgrænse værdi træksværdi /brudstyrke forhold Ø [mm] L [mm] M y, k [Nm] f ax,k [N/mm²] f head,k [N/mm²] f tens,k [Kn] f tor,k /R tor,mw 3, ,36 16,4 (pk = 410 kg/m³) 18,0 (pk = 430 kg/m³) 4,70 2,86 4, ,27 15,4 (pk = 410 kg/m³) 14,2 (pk = 430 kg/m³) 6,00 2,42 Korrosionsbestandighed: Konstruktionsstål i overensstemmelse med EN Elforzinket overfladebelægning til minimum 5 µm. Anbefalet til brug i anvendelsesklasse 1 iflg. EN stræk-/elasticitets udtræks- hovedgennem- træk- torsionsgrænse værdi træksværdi /brudstyrke forhold Ø [mm] L [mm] M y, k [Nm] f ax,k [N/mm²] f head,k [N/mm²] f tens,k [Kn] f tor,k /R tor,mw 4, ,33 15,2 (pk = 410 kg/m³) 14,2 (pk = 430 kg/m³) 7,33 2,61 5, ,64 15,8 (pk = 410 kg/m³) 14,2 (pk = 430 kg/m³) 9,76 2,42 Korrosionsbestandighed: Konstruktionsstål i overensstemmelse med EN Elforzinket overfladebelægning til minimum 5 µm. Anbefalet til brug i anvendelsesklasse 1 og 2 iflg. EN Side 2 af 4

4 Definition af tekniske værdier iflg. EN Karakteristik for stræk-/elasticitetsgrænse (My,k) For at bestemme elasticitetsgrænsen udsætter man f.eks. en skrue eller et søm for en belastning, som øges over en bestemt periode, indtil den definerede bøjevinkel er opnået se evt. nedenstående tegning. Belastningspunkterne på det dornformede forbindelseselement må ikke ændres under testen. Belastningen placeres lodret på prøveemnet. Prøveemnet må ikke udvise revner under testen. Den resulterende elasticitetsgrænse afhænger af ståltypen samt diameter, men også af materialets styrke og massefylde. Karakteristik for udtræksværdi (fax,k) I praksis er der ofte krav om udtræksværdi forstået som udtræksstyrken af for eksempel en skrue eller et søm af et givent materiale. Denne værdi siger dermed noget om anvendelsespotentialet. Udtræksværdien opnås ved at anbringe en trækkraft, i overensstemmelse med nedenstående tegning, i forlængelse af forbindelseselementet, som over en bestemt periode bliver belastet i stigende grad, indtil forbindelses- elementet bliver trukket ud af det materiale, den er befæstiget i, eller indtil forbindelseselementet knækker. Den opnåede værdi er indikationen for trækkraften af forbindelseselementet i længderetning eller sagt på en anden måde, hvad skruen eller sømmet kan holde til. Jo højere værdien er, jo mere kan forbindelseselementet holde til. I langt de fleste tilfælde er det dog materialet, der giver efter, og ikke forbindelseselementet der knækker. Derfor spiller materialets egenskaber som massefylde, styrke og fugtighed en afgørende rolle for udtræksværdien. Desuden afhænger udtræksværdien af gevinddiameter, iskruningsvinkel, åreretning af træet samt iskruningsdybde. Grundet disse mange parametre har udtræksværdien en begrænset anvendelse i praksis, medmindre værdier er opnået efter samme prøvningsmetode i samme stykke træ, hvor alle parametre er ens (på nær skruen eller sømmet), kan værdierne ikke sammenlignes. Karakteristik for hovedgennemtræksværdi (fhead,k) Især ved forbindelser mellem tynde byggeelementer (f.eks. tagplader, spånplader, MDF-plader) og andre byggematerialer er hovedgennemtræksværdien af for eksempel en skrue eller et søm, gennem materialet en vigtig parameter. For at bestemme hovedgennemtræksværdien er hoveddiameteren af forbindelseselementet samt materialets styrke og massefylde de mest afgørende parametre. Jo højere værdien er, jo mere kan forbindelsen holde til. Karakteristisk for træk-/brudstyrke (ftens,k) For at bestemme brudstyrken placeres der en stålplade under forbindelseselementets hoved. Stålpladen skal have en tilstrækkelig tykkelse, således at enten forbindelseselements hoved eller dets skaft/bryst knækker, når den bliver belastet til brudgrænsen. Stålpladen skal være forsynet med et forboret hul til gevindet, således at den målte trækstyrke udelukkende refererer til forbindelseselementets materiale, og ikke til hvad gevindet kan holde til. Resultatet afhænger primært af ståltype og dennes hårdhed. Karakteristisk for torsionsforhold (ftor, k/rtor, MW) For at bestemme torsionsforholdet sammenlignes omdrejningsbrudstyrken (torsionsmoment) med forbindelseselementets iskruningsmoment i et bestemt materiale. Iskruningsmomentet bestemmes gennem befæstigelsen af skruen i træ med en densitet (massefylde) mellem 400 og 500 kg/m3. Afgørende er den højeste opnåede værdi under iskruning inden hovedet skrues ned i træet. Den målte værdi bliver kalkuleret til det nødvendige iskruningsmoment i træ med en densitet af 450 kg/m3. Omdrejningsbrudstyrken af skruens materiale skal minimum være 1,5 gange iskruningsmomentets gennemsnit Side 3 af 4

5 Anvendelsesklasser I EN (Eurocode 5, tabel 4.1) er der opstillet krav til korrosionsbeskyttelse af forbindelsesmidler. Krav til korrosionsbeskyttelse afhænger af, i hvilken anvendelsesklasse forbindelsesmidler anvendes. Anvendelsesklasse 1, 2 og 3 er defineret i Eurocode 5 og nedenstående er der angivet eksempler på konstruktioner i respektive anvendelsesklasser. Anvendelsesklasse 1 Anvendelsesklasse 2 Anvendelsesklasse 3 Konstruktioner i opvarmede bygninger, hvor der ikke sker opfugtning af luften, f.eks. boliger, kontorer og forretninger. Konstruktioner i ventilerede, ikke-permanent opvarmede bygninger, f.eks. fritidshuse, uopvarmede garager og lagerbygninger. Ventilerede konstruktioner beskyttet mod nedbør, f.eks. ventilerede tagkonstruktioner. Konstruktioner i fugtige rum. Konstruktioner udsat for nedbør eller vand i øvrigt. Ovenstående gælder ved anvendelse af forbindelsesmidler i ubehandlet træ. Ved anvendelse i imprægneret træ eller aggressive korrosive miljøer såsom ved kyst og industri er korrosionsfaren større. Det anbefales derfor at anvende rustfri forbindelsesmidler Side 4 af 4