GÅSKÆRGADE 27-27A HADERSLEV KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R GÅSKÆRGADE 27-27A HADERSLEV KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Gåskærgade 27 og 27 A, 6100 Haderslev Betegnelse: Gåskærgade 27 og 27 A Fredningsår: 1988 Omfang: Det tifags langhus (de tre østlige fag 1759 og de syv vestlige fag 1781). BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen ligger i den vestlige del af Gåskærgade, der er en af de nordligste forbindelsesgader i det gamle Haderslev. Bag bygningen er en lille have, og en lav halvtagsbygning er sammenbygget med forhusets vestligste fag. Halvtagsbygningen er ikke omfattet af fredningen. Gåskærgade 27-27A udgøres af et tifags langhus. Langhuset står dels i bindingsværk (de syv vestligste fag), dels i grundmur (de tre østligste fag) og har rødt teglhængt heltag med en trefags taskekvist mod gaden, en tofags taskekvist og en heltagskvist mod gården samt to murede skorstenspiber i rygningen. Bindingsværket står med gråmalet tømmer samt hvide tavl og sugfjæl over en glatpudset, umalet sokkel. Taskekvisten er ligeledes af bindingsværk med sugfjæl mod taget og flunker beklædt med zink. Den grundmurede og pudsede del fremtræder med sprutpudset, sort sokkel, hvide facader og gesims. Mod gården udgøres de to østligste fag af en lude i bindingsværk, mens nabofaget udgøres af en lille halvtagsudbygning i flugt med luden. I bindingsværksdelen udgøres vinduerne af nyere torammede og trerudede vinduer i stueetagen, mens de i kvistene er otte- og seksrudede. I den grundmurede del er vinduerne af korsposttypen, og de sidder i fladbuede murhuller, hvis trukne, profilerede indramninger udgår fra de ligeledes trukne og profilerede sålbænke. Alle vinduer er hvidmalede. En totrins sandstenstrappe fører op til hoveddøren under taskekvistens vestfag. Det er en tofløjet, asymmetrisk fyldingsdør med udskæringer og femrudet overvindue. I den grundmurede del sidder hovedøren ligeledes i et fladbuet murhul ligesom vinduerne, og udgøres af en tofløjet fyldingsdør med trerudet overvindue. Begge hoveddøre er blåmalede, mens gårdsidens revledøre er hvidmalede. I gården ses en udvendig kældernedgang med to skråtstillede, gråmalede luger. I forgrunden ses 27A. Gåskærgade 27-27A udgøres af to selvstændige boliger, der i det følgende vil blive beskrevet hver for sig. Nr. 27 rummer en lille

3 3 enetages bolig i den grundmurede del. Fra forstuen er der adgang til et køkken mod gården samt til en stue mod gaden, der igen er forbundet med et værelse mod gården. I et hjørne af forstuen er der et lille badeværelse. Materialevalget er traditionelt med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt i forstuen en overkalket bindingsværksvæg ind mod nr. 27A. Der er tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter mellem stuerne samt en revledør ud mod køkkenet. Nr. 27A rummer en stor bolig i bindingsværksdelens stueetage samt i hele tagetagen. Fra den gennemgående forstue, hvor en enkel trappe fører op til den udnyttede tagetage med et par værelser, er der mod gaden adgang til en stue på begge sider og mod gården adgang til et badeværelse samt et køkken og i forlængelse heraf en spisestue. Endvidere er der adgang til et lille bryggers, der ligger i sidehuset. Der er både traditionelle og nyere overflader, eksempelvis ligger der nyere, flydende gulve ovenpå de gamle skæve bræddegulve. Der er pudsede vægge og lofter samt bræddelofter. Der er både plane døre med enkle gerichter samt flere ældre fyldingsdøre. Kældernedgangen har kalkede kampestensvægge og støbte trin. Kælderen udgøres af et par rum og fremtræder med teglstensgulve og støbte gulve, kalkede kampestens- og murede vægge samt synligt bjælkelag og ældre pladelofter. Nr. 27 udgøres kun af tre fag. BYGNINGSHISTORIE Gåskærgade 23 og 27 (tidl. 25) var oprindeligt en 13 fag lang, énetages bindingsværksbygning med indkørsel mod øst, der blev opført efter branden i 1759 af Rasmus Johann Köller - som fire boder. Gåskærgade 27A var oprindeligt en syv fag lang, énetages bindingsværksbygning med indkørsel mod vest, opført i 1781 på en brandtomt fra 1759 af brødrene Nis Bertelsen og Bertel Lunding. Mellem de to husgavle var en åbning på cirka 2 meter, hvor der har været et vindfang til 13 fags-huset. Vindfanget blev opført i De to bygninger har på grund af vindfanget muligvis været helt sammenbyggede. Omkring 1800 skete der ganske betydelige ændringer: 13 fags-huset blev delt i to huse på henholdsvis seks fag (nr. 23) og syv fag (nr. 27). Men af disse syv fag blev de to vestligste, sammen med vindfanget, lagt til 7 fags-huset fra 1781, der således blev ti fag langt (nr. 27A). Formentlig blev de to tillagte fag og vindfanget (lagt til nr. 27A) grundmurede engang i første halvdel af 1800-tallet. Den nuværende dør og de nuværende vinduer er dog senere, og efter udformningen at dømme fra slutningen af 1800-tallet. Kvisten til gården blev påsat i Hoveddøren i nr. 27 er fra slutningen af tallet.

4 4 Under de to østligste fag af nr. 27A blev der i 1805 udgravet en kælder, og i 1821 blev kvisten over de tre midterste fag opsat. På det tidspunkt blev huset ejet af tobaksspinder Christian Otzen. Indkørslen i de to vestligste fag blev inddraget i huset i 1883 og der blev i stedet isat to vinduer imod gaden. På et tidspunkt blev bindingsværket overpudset, men dette blev senere fremdraget igen. Bygningen blev restaureret i 1998, og i den forbindelse blev der isat nye, men traditionelt udførte vinduer, som dog blev forsynet med optoglas. Bindingsværket er rigt. KILDER Fredede huse i Haderslev, Udgivet af Selskabet til Bevarelse af Gamle Bygninger i Haderslev, Henrik Fangel, Forlaget Gammelting Haderslev, Huse i Haderslev bind 2, Haderslev Kommune, Miljøministeriet Fredningsstyrelsen, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til langhusets placering i husrækken, hvor det er med til at understrege gadens oprindelige udseende med beskedne, énetages byhuse i den vestlige del af Gåskærgade, fordi langhuset umiddelbart opfattes som to mindre selvstændige bygninger på grund af de forskellige facadeudtryk i henholdsvis grundmur og bindingsværk. Hertil kommer det lille gårdrum bag bygningen, der flankeres af et, med forhuset sammenbygget, sidehus samt af et fritliggende udhus, som er med til at understrege karakteren af det traditionelle bymiljø. Hoveddøren i nr. 27A er fra begyndelsen af 1800-tallet. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens to forskellige facadeudtryk samt til luden og den lille tilbygning mod gården, der sammen med nr. 27 s synlige bindingsværksvæg i forstuen afspejler bygningens forandringer og ombygninger igennem tiden. Endvidere knytter de to bygningers beskedne størrelser sig til at de afspejler at de oprindeligt blev opført som boder, hvilket betyder små boliger på række, der dannede rammen om et jævnt håndværkermiljø, således som det blev bygget i Gåskærgade efter bybranden i Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den grundmurede facade, der med sine fladbuede vindues- og dørhuller med profilerede indfatninger og sålbænke er en velbevaret og karakteristisk repræsentant for 1800-tallets grundmurede og

5 5 pudsede byggeri. Hertil kommer, at der i denne bygnings ydre er en god overensstemmelse mellem facaden og den bagvedliggende planløsning. Det fremgår således umiddelbart, at der bag vinduerne er stuer og at der bag døren er en diele og et køkken. I det ydre er tillige kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre hoveddøre, hvor døren i nr. 27 nok er fra slutningen af 1800-tallet, udført som en blanding af klassicisme og historicisme. Mens døren i nr. 27A er ældre, sandsynligvis fra empire-perioden i begyndelsen af 1800-tallet, der er karakteriseret ved dobbelt slagliste, således at den gående fløj er den bredeste, samt kannelerede spejle i fyldingerne og udskårne medaljoner i fyldingsspejlene. I det indre er der kulturhistorisk værdi ved nr. 27 s ældre planløsning samt i nr. 27 A s bevarede dele af en ældre planløsning med en gennemgående diele og en gennemgående midterskillevæg, der adskiller de repræsentative stuer mod gaden og de mere sekundære rum som køkken og bad mod gården. Hertil kommer bygningernes bevarede ældre fyldingsdøre og gerichter, der sammen med de skrånende bræddegulve giver bygningerne karakter og afspejler deres alder. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til langhusets kompakte og langstrakte volumen med stejlt heltag og skorstenspiber. Bygningsvolumenet opdeles visuelt af både den store trefags taskekvist samt af facadens kontrastfyldte udtryk med både bindingsværk og grundmur. Hvor den grundmurede del fremtræder rolig og afdæmpet med en enkel detaljering omkring de buede vinduer og hoveddør samt den murede gesims og den enkle farveholdning, fremtræder bindingsværksdelen mere urolig og levende grundet det rige bindingsværk med mange dokker og løsholter samt ved de mange vinduers taktfaste placering og hoveddørens mange udskæringer og detaljer. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens konstruktion i henholdsvis bindingsværk og grundmur med alle detaljer samt det teglhængte heltag med taskekvist i bindingsværk mod gaden og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer de traditionelt udførte vinduer og revledøre samt de ældre hoveddøre med overvindue. Endelig kommer den ældre udvendige kældernedgang med luger samt den traditionelle materialeholdning.

6 6 De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de to forskellige ældre planløsninger med dieler, stuer mod gaden og sekundære funktioner mod gården. Hertil kommer de ældre bræddegulve, de pudsede vægge og lofter, den overkalkede tidligere ydervæg i forstuen i nr. 27 samt de ældre fyldingsdøre og gerichter. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at de galvaniserede vinduesbeslag males i samme farve som den øvrige del af vinduet, idet dette er den historiske korrekte fremtræden. Dette gælder tillige for revledørenes ubehandlede beslag. Endvidere anbefales det, at gavlen mod vest snarest istandsættes samt at soklen under bindingsværksdelen atter males eller tjæres. På sigt anbefales det at fjerne eller flytte den nyere kvist i tagfladen imod gården, idet dens placering tæt på vestgavlen ikke er harmonisk, og derved forstyrrer gårdsidens i øvrigt helstøbte fremtræden, som dog skæmmes af den på gårdsiden opsatte markise, som ikke burde have været etableret, idet man kan opnå samme skyggevirkning fra en fritstående parasol. Indvendigt anbefales det at styrke det traditionelle materialevalg i nr. 27A, således at den fremstår med et for bygningen mere tidstypisk og traditionelt materialevalg.