FABRICIUSVEJ 7 FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R FABRICIUSVEJ 7 FREDERIKSHAVN KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Frederikshavn Kommune Adresse: Fabriciusvej 7, 9990 Skagen Betegnelse: Fabriciusvej 7 Fredningsår: 1986 Omfang: Beboelseslængen (ca og senere). BYGNINGSBESKRIVELSE Længehuset er beliggende i den vestlige del af Skagen på en tværvej, som munder ud ved havnen. Det grundmurede længehus ligger højt placeret på et græsbegroet knæbak med gavle mod øst og vest. Det teglhængte heltag med halvvalme har hvid kantforskælling og hvidtede skorstene med sokkel og gesims. Soklen er sortmalet, murværket er berappet og gulkalket, og afsluttes af en hvidkalket tandsnitsgesims. Døre og vinduer er malet i en grønblå nuance. De torammede vinduer sidder lidt tilbagetrukket i en hvidtet murfals som har skrå bundfals. Herudover er der et etrammet vindue i østgavlen og et trerammet vindue i sydsiden. På hver langside har huset har to ens, nyere beklædte døre, med diagonalstillet glug. Indvendigt er den ældre ruminddeling bevaret med baggang, spisekammer og køkken samt et nyere badeværelse placeret mod nord, kamrene er placeret modsat disse og de gennemlyste stuer er placeret omkring forstuen mod syd. Indvendigt er en ældre materialeholdning bevaret med tegl- og bræddegulve, pudsede og bræddebeklædte vægge, fritliggende bjælkelag og malede loftbrædder. Hertil kommer ældre fyldings- og revledøre samt gerichter. Loftet er uudnyttet og står med understrøgne teglsten. BYGNINGSHISTORIE Ved den første brandtaksation i 1801 omtales huset med ti stråtækte fag, der allerede da stod udmuret i bindingsværk undtagen et enkelt fag samt begge gavle. Som ejer stod Henrich Pedersen Fage, ved den følgende taksation i 1811 dennes enke og ved en taksation i 1818 Peder Christensen Smed. Efter 1827 blev huset, med faderen på aftægt, overtaget af sønnen Jens Peder Fage Pedersen, der foruden at være fisker også var kendt som forbjerger. Vejen syd for huset blev senere opkaldt efter ham.

3 3 I den løbende taksation fra 1801 til 1867 skete ingen væsentlige ændringer i beskrivelsen af huset. Først i 1874 findes en omtaksering på grund af ud- og indvendige forbedringer. I denne omtales huset med 13 fag, der stod omsat i grundmur. Foruden beboelse var også indrettet kostald og fåresti. Taget var på dette tidspunkt tækket med strå og tegl. Endnu i 1920 var det kun delvist teglhængt, resten var da dækket med tagpap. Ved taksationen i 1867 findes den første omtale af et fiskerhus på tre fag med udmuret bindingsværk og stråtag. Kostald og fåresti blev i 1878 flyttet til dette fiskerhus, der da var udvidet til fem fag, som via en lille mellembygning var forbundet med beboelseshuset. Denne mellembygning var nedbrudt i 1901, hvor der i udhuset kun fandtes fiske- og vaskehus. I nyere tid er enkelte vinduer mod nord udskiftet med vinduer i kopi af de tidligere. KILDER Huse i Skagen I Højen og Vesterby, Skagen Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, MILJØMÆSSIG VÆRDI Længehusets miljømæssige værdi ligger i dets solitære og markante placering på et græsbegroet knæbak. Med sit enkle volumen og sine øst-vest vendte gavle bidrager længehuset til opretholdelsen af det historiske kulturmiljø i Skagen, som er karakteriseret ved en spredt beliggende, øst-vest vendt længebebyggelse mellem havet og byens langsgående hovedgade, samt en gennemgående farvesætning i gul, hvid og rød. KULTURHISTORISK VÆRDI Længehusets kulturhistoriske værdi knytter sig til det bevarede knæbak, som er en forhøjning, der skulle forhindre vinden i at tilfyge eller underminere fundamentet og samtidig hæve huset over det, om vinteren, højtstående grundvand. Dette, for Skagen, egnskarakterisktiske træk er kun bevaret ganske få steder. Hertil kommer bygningens øvrige egnskarakteristiske træk, herunder de øst og vest vendte gavle, der skulle yde mindst mulig modstand mod vestenvinden samt den hvidtede kantforskælling og de hvidtede murfalse.

4 4 De afvigende vinduestyper og vinduestakt i gavlen og på sydsiden vidner om, at bygningens østlige ende tidligere har været indrettet med stald. ARKITEKTONISK VÆRDI Længehusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og stilfærdige fremtræden, der karakteriseres ved et langstrakt volumen med halvvalmede gavle og en ubrudt tagflade med skorstene og kantforskælling. Bygningens arkitektur er nedtonet og den eneste pynt er den høje tandsnitsgesims. Bygningens mørke vinduer og døre kontraherer det lysegule murværk, og står som huller i murfladen, hvilket er vigtigt for det enkle, klassicistiske udtryk. Dørenes ens placering på de to langsider er en fin detalje, der opvejer de ældre vinduers lettere uregelmæssige placering. Det er endvidere af arkitektonisk værdi, at bygningen ingen tagrender har, idet overgangen mellem tag og tandsnitsgesims fremstår tydelig, samt at bygningens originale udtryk herved er bevaret. Hertil kommer bygningens enkle materiale- og farvevalg. Indvendigt er der arkitektonisk værdi i den ældre rumstruktur med de gennemlyste stuer beliggende omkring forstuen i længens vestlige del - modsat stalden. Vesterstuen, der kun blev anvendt ved særlige lejligheder, får yderligere karakter af de bevarede hollandske kalker omkring brændeovnen. Køkken og spisekammer samt baggang er placeret mod nord, modsat den pæne indgang. Hertil kommer bygningens ældre materialeholdning med bræddegulve og spisekammerets teglgulv med knasfuge, de pudsede vægge og bræddebeklædte ydervægge i stuerne samt de fritliggende bjælkelag med malede loftbrædder. Hertil kommer de ældre gerichter og døre, der udgøres af fyldingsdøre og revledøre. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER Længehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningens placering på et knæbak, samt til bygningens store længde med ubrudt tagflade, kantforskællling og skorstene, samt den nedtonede og enkle fremtræden. Hertil kommer de bygningsmæssige detaljer, herunder de hvidtede murfalse, ældre vinduer og tandsnitsgesims samt bygningens traditionelle materialeholdning og farvesætning. I længehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre planløsning med forstue, gennemlyste stuer, herunder Vesterstuen, samt køkken og det ældre spisekammer med teglgulv omkring baggangen. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer,

5 5 herunder fyldingsdøre, revledøre og gerichter, samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet