MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev

Transkript

1 MILJØGODKENDELSE kvægbruget Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 4. april 2013

2 Indholdsfortegnelse: Registreringsblad... 3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven... 3 Sagens bilag... 3 Andre tilladelser... 3 Retsbeskyttelse... 4 Revurdering... 4 Godkendelsens omfang... 4 Projektets omfang... 4 Tidligere godkendelser... 4 Husdyrbrugets ophør... 4 Offentlighed og høring... 4 Offentliggørelse... 7 Ikke teknisk resume... 7 Klagevejledning... 7 VILKÅR... 9 Generelle forhold Indretning og drift Ophør af husdyrbruget Dyrehold og husdyrgødning Transporter Udspredningsarealer Lugt, lys og støv Affald Støj Skadedyr Spildevand Vurdering i forhold til overfladevand Vurdering i forhold til natur Vurdering i forhold til grundvand Uheld og driftsforstyrrelser BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag Egenkontrol Management Alternativer alternativet Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger Bilag 3: Transportveje Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 6: Ejendommen og Natur Bilag 7:Natur og udspredningsarealer (nordlige arealer) Bilag 8:Natur og udspredningsarealer (sydlige arealer) Bilag 9: Nitratfølsomme indvindingsområder... 60

3 Registreringsblad Titel 12 miljøgodkendelse efter husdyrloven Dato: 4. april 2013 Virksomhedens navn: Jansma I/S CVR nr.: Matr. Nr.. og Ejerlav: 11-a. Holmsø By, Haverslev Adresse: Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev Virksomheds ejer: Jansma I/S Ansøger: Agrinord på vegne af Jansma I/S Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Mariane Eduardsen Kontrolleret af: Bettina Brøndum Andersen Miljøgodkendelse efter Husdyrloven På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 250 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug 12 (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, før udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 22/ samt supplerende materiale indsendt løbende. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse.

4 Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i Godkendelsens omfang Projektets omfang Jansma I/S driver og ejer kvægproduktionen på Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev i Jammerbugt Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 495 malkekøer og 485 opdræt svarende til 883,43 DE. Der ønskes en udvidelse til i alt 715 malkekøer, 56 småkalve 0-1 måned, 111 småkalve 1-3 måneder, 350 kvier (6-15 måneder) og 316 tyrekalve (40-60 kg) svarende til 1.152,69 DE. 195 af kvierne skal græsse 5 måneder om året, fordelt med 3 måneder udenfor harmoniarealet og 2 måneder indenfor og 155 kvier skal græsse 5 måneder indenfor harmoniarealet. Derved bliver engarealerne langs fjorden afgræsset og plejet. Udvidelsen sker i eksisterende stalde. Den eksisterende kostald skal forlænges, således der bliver plads til 200 køer i forlængelsen. Den nye stald opføres med samme staldsystem, som den eksisterende stald, nemlig med spalter, bagskyl/rundskyl og skraber ovenpå spalterne. Tidligere godkendelser Der er meddelt miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 den 17/ Husdyrbrugets ophør Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort og gyllekummerne tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Offentlighed og høring Naboer og skønnede parter i sagen blev orienteret om ansøgningen den 13/ med en frist på 4 uger til at indsende bemærkninger (foroffentlighedsfase)

5 Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Udkast til miljøgodkendelse blev den 5/ udsendt til høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 21/ I partshøringsfasen er der indkommet bemærkninger til udkastet til miljøgodkendelse. Bemærkningerne omhandler trafik og gener samt bekymringer omkring værditab af ejendom. Begge forhold reguleres af anden lovgivning.

6 Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev Thorshavnsgade 7, 8200 Aarhus Holmsøvej 68, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 53, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 45, 9690 Fjerritslev Udmarksvej 11, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 48, 9690 Fjerritslev Hindselsvej 24, 7790Thyholm Holmsøvej 52, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 51, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 49, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 96, 9690 Fjerritslev Anemonevej 13, 8410 Rønde Knebel Bygade 58, 8420 Knebel Holmsøvej 56, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 119, 9690 Fjerritslev Aggersundvej 322, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 112, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 46, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 40, 9690 Fjerritslev Holmsøvej 41,9690 Fjerritslev Holmsøvej 76, 9690 Fjerritslev Fuglsangsvej 48, 9670 Løgstør Kirkedalsvej 113, 9690 Fjerritslev Lørstedvej 167, 9690 Fjerritslev Lørstedvej 169, 9690 Fjerritslev Lørstedvej 173, 9690 Fjerritslev Truevej 14, 9500 Hobro Udmarksvej 61, 9690 Fjerritslev Smedegade 12, 9690 Fjerritslev Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: I/S Jansma, Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V [email protected]. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt [email protected] Danmarks sportsfiskerforbund [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø [email protected]. Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected]. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V [email protected] Andre Agrinord, att. Carsten Aarup [email protected]

7 Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort på og annonceres til orientering i de lokale aviser den 16/ Ikke teknisk resume Jansma I/S har ansøgt om miljøgodkendelse ( 12) af bedriften Jansma I/S på adressen Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev matr. nr. 11-a, Holmsø by, Haverslev. Ejendommen ligger ca. 9 km sydøst for Fjerritslev i Jammerbugt Kommune. Jansma I/S driver og ejer kvægproduktionen på Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev i Jammerbugt Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 495 malkekøer og 485 opdræt svarende til 883,43 DE. Der ønskes en udvidelse til i alt 715 malkekøer, 56 småkalve 0-1 måned, 111 småkalve 1-3 måneder, 350 kvier (6-15 måneder) og 316 tyrekalve (40-60 kg) svarende til 1.152,69 DE. 195 af kvierne skal græsse 5 måneder om året, fordelt med 3 måneder udenfor harmoniarealet og 2 måneder indenfor og 155 kvier skal græsse 5 måneder indenfor harmoniarealet. Derved bliver engarealerne langs fjorden afgræsset og plejet. Udvidelsen sker i eksisterende stalde. Den eksisterende kostald skal forlænges, således der bliver plads til 200 køer i forlængelsen. Den nye stald opføres med samme staldsystem, som den eksisterende stald, nemlig med spalter, bagskyl/rundskyl og skraber ovenpå spalterne. Projektet overholder lugtgenekriterierne. Den korrigerede lugtgeneafstand til nærmeste nabo er beregnet til 101,59 m. og den vægtede gennemsnitsafstand er 143,46 m. I forhold til det lokalplanlagte område i Haverslev er den vægtede gennemsnitsafstand 432,24 m og den korrigerede lugtgeneafstand er beregnet til 648,25 m. Lugtgeneafstanden er derfor overskredet, men lugtgeneafstanden er mindre end i nudriften, hvorfor kriterierne er overholdt. Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem resulterer i, at kravene om hensyn til natur og miljø overholdes. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentligt. Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 1. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger Enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen 1 Lov nr af 20/12/2006

8 Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø samt rekreative interesser som hovedformål, og som har meddelt kommunalbestyrelsen, at de ønsker underretning om afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. En eventuel klage over godkendelsen skal være skriftlig. Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet og indsendes til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på e- mail: [email protected]. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet (sammen med de bemærkninger den giver anledning til), hvis kommunen vil fastholde afgørelsen. Klager skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside, hvilket vil sige den 2. maj Virksomheden informeres om eventuelle klager, når klagefristen er udløbet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr (500 kr. i 2013). Natur- og Miljøklagenævnet fremsender opkrævning. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Klagegebyret tilbagebetales i visse tilfælde f.eks. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrbetalingen og evt. tilbagebetaling af klagegebyr kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Eventuelle klager har ikke opsættende virkning for så vidt angår retten til at udnytte godkendelsen, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 96. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Med venlig hilsen Mariane Eduardsen

9 VILKÅR Generelle forhold Ejer og driftsforhold 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår 2. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. 3. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring / udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. 4. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften Godkendelsens gyldighed 5. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest 4. april 2016, bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. D.v.s. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. Godkendelsens omfang Projektets omfang 6. Husdyrbruget godkendes til kvægproduktion med et maksimalt dyrehold som det fremgår af skemaet: Stald nr. Dyrehold Staldsystem (gulvsystem og udmugningssystem) Vægt/ alder Stipladser (antal individer) DE Malkeko Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) , Kvier/stude Sengestald med spaltegulv 6-15 mdr , Malkeko Dybstrøelse 65 88, Småkalve Dybstrøelse 0-1 mdr , Småkalve Dybstrøelse 1-3 mdr , Tyrekalve Dybstrøelse kg 316 2,07 DE i alt 1152,69 7. Godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 9

10 Husdyrbrugets ophør 8. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 9. Ved husdyrbrugets ophør fjernes tilbageværende husdyrgødning, ejendommen ryddes for affald, døde dyr, spildevand, foder mv. Anlægget Dyreholdet og management 10. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året. For at imødekomme de generelle krav til BAT skal der vælges mellem følgende 2 scenarier: Enten 11. Der må ikke indkøbes mineralsk fosfor undtaget er dyretyper hvor fodernormen ikke kan overholdes. 12. Dokumentation for opfyldelse af fodervilkår skal fremgå af foderplaner, foderkontrol eller en effektivitetskontrol og skal opbevares i 5 år. 13. Der skal være fast overdækning på gyllebeholderne (3000 m 3 og 4000 m 3 ) i form af flydedug, betonlåg eller lignende. Efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes umiddelbart efter. Skader på fast overdækning skal udbedres hurtigst muligt. Eller 14. Der må ikke indkøbes mineralsk fosfor undtaget er dyretyper hvor fodernormen ikke kan overholdes. 15. Dokumentation for opfyldelse af fodervilkår skal fremgå af foderplaner, foderkontrol eller en effektivitetskontrol og skal opbevares i 5 år. 16. Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimale indeholde 168,4 g total råprotein pr. foderenhed (FE) på årsbasis. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af råprotein i foderet. 17. hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der udgør mere end 10 % af FE/ko/dag, skal analyseres for indholdet af råprotein, AAT og PBV. Dette fælder dog ikke frisk græs i sommerperioden. Analyserne skal ofrestages af et akkrediteret laboratorium. 18. Endagsfoderkontrol (EFK) skal foretages fire gange om året. I forbindelse med endagsfoderkontrollen skal indholdet af råprotein, AAT og PBV beregnes for alle fodermidler. 19. Foderplaner, analyser, resultater fra endagsfoderkontrollen samt indlægs- og følgesedler fra indkøbet kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Udegående dyr kvier/stude skal være udegående en del af året - således, at der ved afgræsning udenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 19,45 DE og ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 12,97 DE kvier/stude skal være udegående en del af året - således, at der ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 25,77 DE. 10

11 22. Dette skal kunne dokumenteres ved logbog over, hvornår dyrene flyttes ud og ind. Logbogen skal gemmes i 5 år. Håndtering af uheld 23. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Gener Lugt 24. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer Støj 25. Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt - målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Dag Kl. Reference db(a) Mandag-Fredag timer 55 Lørdag timer 55 Lørdag timer 45 Søn- og helligdage timer 45 Alle dage time 45 Alle dage ,5 time 40 Spidsværdi Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 25 er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. Lys 27. Porte skal holdes lukkede og andre staldåbninger skal afskærmes udenfor normal arbejdstid. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved ind- og udkørsel. 28. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen. 11

12 Fluer og skadedyr 29. Der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse på husdyrbruget. Bekæmpelsen skal som minimum være i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet. 30. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) Støv 31. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Transport 32. Transport af dyr, foder og husdyrgødning/andet} til og fra husdyrbrugets anlæg må kun ske mellem kl. 6 og 22 såfremt kørslen går gennem Haverslev By. Forurening Spildevand 33. Spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, malkemaskiner, foderrekvisitter og lignende skal føres til gyllebeholder eller anden separat beholder. Husdyrgødning og foder 34. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode. 35. Kompoststakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før kompost igen må placeres på samme sted. 36. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 37. Kasseret ensilage fra ensilagepladsen eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Affald og miljøfarlige stoffer 38. Anlægget skal være tilmeldt den kommunale ordning, for afhentning af affald og farligt affald 39. Affald skal opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Dette betyder bl.a. at alt farligt affald skal sorteres i separate beholdere og at aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen. Ammoniaktab Generelt 40. I staldafsnit 68045, og skal der i gangarealet installeres robotskraber. Der skal hver dag foretages skrabninger hver fjerde time. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. Skraberen skal være forsynet med timer. 41. Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af årsag og varighed. 12

13 Arealerne Markoplysninger 42. Bilag 4 viser hvilke arealer husdyrgødningen udspredes på og som er omfattet af godkendelsen i alt 408,31ha. 43. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes / godkendes af Jammerbugt Kommune Gødningsregnskab 44. Der skal afsættes husdyrgødning til biogasanlæg svarende til 200 DE. Gyldig kontrakt inkl. kvitteringer for aflevering skal til enhver tid kunne fremvises. Nitrat (overfladevand og grundvand) 45. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 933,2 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 2,29 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 46. Der skal anvendes sædskifte K Der skal for bedriftens samlede arealer anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør mindst 79,01 % af harmoniarealet. Det er således 9,01 % ekstra i forhold til de generelle regler for en ejendom med op til 2,3 DE kvæg/ha. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 48. For alle 79,01 % gælder plantedirektoratets betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha, bl.a. at græs og græsefterafgrødearealer ikke må ompløjes før efter 1. marts samt at græsarealer, der skal ompløjes det følgende forår ikke må tilføres husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts. 49. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Fosfor 50. Fosforoverskuddet må ikke overstige 8,5 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 51. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, drøn eller søer som er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven eller 69 i Vandløbsloven. Ammoniak fra udbringning 52. Der stilles krav om at den nordlige del af mark 75-0a indgår i ansøgningen som kultureng. Dvs. den må gødskes og omlægges som før 1992, dog maksimalt omlægges hvert ende år. 13

14 Egenkontrol og dokumentation 53. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende besætningens ydelses-/ produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Ydelseskontroller / effektivitetskontroller / mejeriafregninger / slagteriafregninger / andre kvitteringer for afsatte dyr. 54. Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg 14

15 Generelle forhold AgriNord har på vegne af Jansma I/S søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende kvægproduktion fra 883,43 DE til 1152,69 DE. Etableringen og udvidelsen sker på adressen Holmsøvej 78, 9690 Fjerritslev. Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 80 m til nærmeste beboelse, der ligger vest for de eksisterende staldbygninger. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er Haverslev, der er beliggende ca. 300 m vest ejendommens anlæg. Der er ca m til nærmeste byzone Torslev. Bygninger ligger på lavbundsarealer, men ikke på arealer der er udpeget til vådområder. Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg Min. 25 >25 Almene vandforsyningsanlæg Min. 50 >50 Vandløb, herunder dræn og søer Min Offentlig vej og privat fællesvej Min Levnedsmiddelvirksomhed Min. 25 Beboelse på samme ejendom Min. 15 >15 Naboskel Min. 50 >50 Det ansøgte anlægs placering er vurderet i forhold til en række bygge- og beskyttelseslinjer. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinjer samt kirke- og skovbyggelinjer. Kystnærhedszonen løber langs Holmsøvej og ejendommen ligger derfor i denne zone. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer. Under forudsætning af, at byggeriet opføres med en placering som ansøgt, og i samme stil og materialer som den eksisterende bebyggelse, vurderes det ansøgte ikke at påvirke omgivelserne i nævneværdig grad. Ejendommen er beliggende i Natura2000 område, og er i Helhedsplan 09 udpeget som uforstyrret landskab og økologisk forbindelse. Området er præget af landbrugsaktivitet, og der findes en stor bygningsmasse på ejendomme i forvejen. Bebyggelsen vurderes fremover, at fremstå som en samlet bebyggelse. Det ansøgte vurderes ikke at være i strid med retningslinjerne i Helhedsplan 09. Ejendommen ligger langt fra beskyttet naturtyper, men ligger i EF fuglebeskyttelsesområdet Ulvedybet og Nibe Bredning og i EF Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal samt i Ramsar området Ulvedybet og Nibe Bredning. Der er tale om en eksisterende bedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Terrænet omkring ejendommen er fladt. Området er præget af dyrkede marker med spredte småbiotoper. 15

16 Der er ca. 700 m til Limfjorden mod syd. Langs Limfjorden er der strandenge, hvor ansøger har kvier på græs om sommeren. Cirka 300 m vest for ejendommen løber et beskyttet vandløb. Der ligger ingen natur, som er beskyttet efter 7 i husdyrbrugsloven indenfor en afstand af 1000 meter fra ejendommen. Ejendommen ligger i udkanten af Natura2000 område Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Ændringen/udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige, geologiske-, eller rekreative værdier i området. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Indretning og drift Stalde Den nuværende produktion er i forbindelse med en miljøgodkendelse 2 godkendt til 495 køer og 485 stk. opdræt. Husdyrholdets størrelse efter udvidelsen, fordelt på stalde, stipladser og staldsystemer ses i skema: Antal Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Vægt-/aldersgrænser DE årsdyr Køer, sengestald m. spalter ,89 Køer, dybstrøelse 65 88,19 Kvier, sengestald m. spalter 6-15 mdr ,64 Kvier ,79 Tyrekalve kg 316 2,07 Kvier 1-3 mdr ,12 Dyreenheder i alt 1152,69 I det følgende er de enkelte bygninger på ejendommen beskrevet (bilag 2) Stalden er ca m 2 stor. Der er hvide gardiner i siderne, som hæves efter behov. Taget er beklædt med rødlige etenitplader og hældningen er ca. 15. Gavlen er med lyse søsten i bunden og hvide stålplader i toppen. Stalden bliver anvendt til køer og der bliver sat skrabere ovenpå spalterne i ansøgt produktion. Der er naturlig ventilation. 2 Miljøgodkendelse af 17. juni

17 Ungdyrstalden er ca m 2 stor. Der er røde mursten i siderne og taghældningen er ca. 15. Taget er beklædt med grå eternitplader. I den sydlige ende af stalden er der foderlade på omkring 800 m2. Foderladens sydlige gavl er med lyse søsten og hvide stålplader. Bygningen er ca. 9 meter høj og taghældningen er ca. 10. Siderne er med grå betonsten og røde brædder øverst. Stalden bliver anvendt til kvier. Stald indgår i stald Stalden bliver anvendt til køer. Stald Kalvehytterne er lavet af hvidt plastik. Stald 68050, og Kalveafdeling, aflastningsstald og eksisterende kostald 2 er under samme tag. Bygningen er på ca m 2 inklusiv opsamlingspladsen til malkekøerne, som i sig selv er på 350 m 2 og personalestue, mælketank og kontor, som er på ca. 200 m 2. Staldbygningen er med røde eternitplader og taghældningen er ca. 15. Gavlen er som gavlen på stald Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Ensilage og foder I fremtiden forventer Jansma I/S, at al ensilage bliver oplageret i plansiloerne på ejendommen, samt i siloerne på Holmsøvej 102. Der skal i fremtiden anvendes mere ensilage end bedriften selv kan producere, hvorfor det bliver nødvendigt at købe grovfoder fra andre bedrifter. Det er hensigten, at alt grovfoderet ensileres på bedriftens ejendomme. Det årlige behov for grovfoder på ejendommen vil være ca FE. Kraftfoder, sojaskrå og rapskager bliver opbevaret i foderladen. Halm opbevares ligeledes i foderladen eller i halmhuset. Sprøjtemidler Al sprøjtning foretages af Bejstrup Maskinstation. Vandforbrug Stalden forsynes af vand fra kommunalt vandværk. Vandforbruget er vist i skemaet. Maskinstation udfører alt markarbejdet, så der anvendes ikke meget vand til vask af køretøjer. Nudrift, m 3 Ansøgt, m 3 Drikkevand Vask malkeanlæg Vask maskiner Vand i alt (Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i Håndbog i kvæghold 2006) 17

18 Vandbesparende foranstaltninger: Ifølge BREF-dokumentet er det BAT at reducere vandforbruget ved at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Jansma I/S lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter: Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild Daglig eftersyn af vandkopper samt kar. Genanvendelse af vand Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vandforbruget registreres eller tjekkes løbende. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Energiforbrug Elektricitet anvendes til malkning, hegning, nedkøling af mælk, gyllepumpning samt belysning. Efter udvidelsen forventes elforbruget at stige da, der skal malkes flere køer. Dieselolieforbruget ventes at stige dels på grund af, at der skal dyrkes mere jord og dels som følge af et væsentligt forøget energiforbrug ved nedfældning af gylle i 7 bufferzonerne. Der sker ingen egenproduktion af energi fra vindmølle, biogasanlæg eller andet. Råvare- og energiforbrug (tons, m³, kg, l) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer mv l tank Fyringsolie l tank Halm til halmfyr 0 Tons 0 Tons Biobrændsel 0 Tons 0 Tons Elforbrug til lys/opvarmning/maskiner kwh kwh Energibesparende foranstaltninger: På ejendommen minimeres elforbruget ved: Der bliver rettet henvendelse til en energisparekonsulent med henblik på at få konkret og målrettet vejledning i energibesparelse på ejendommen. Traktordrevet foderblander. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes opvarmning af brugsvand i driftsbygningerne. Vandet, der nedkøler mælken fra 37 til ca. 16 grader, bliver anvendt som drikkevand til køerne. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. 18

19 Olietanke På ejendommen er der 2 overjordiske olietanke fra henholdsvis 1994 og Kapaciteten er på 4000 l og 1200 l (fyringsolie). Forbruget af diesel er anslået til liter efter udvidelse af dyreholdet. Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning. Ophør af husdyrbruget I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra. Spildevandet vil blive kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren og elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til lovgivningen. I hvor stor en grad, at bygningerne fjernes, afhænger af deres tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Dyrehold og husdyrgødning Dyrehold Dyreholdet på Jansma I/S ønskes udvidet fra en produktion på 883,43 DE til 1152,69 DE. Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Vægt-/aldersgrænser Antal årsdyr Køer, sengestald m. spalter ,89 Køer, dybstrøelse 65 88,19 Kvier, sengestald m. spalter 6-15 mdr ,64 Kvier ,79 Tyrekalve kg 316 2,07 Kvier 1-3 mdr ,12 Dyreenheder i alt 1152,69 DE 19

20 Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt tons gylle inkl. drikkevandsspild og tons dybstrøelse. Beholder Kapacitet (m 3 ) Ejer og adresse Kontrolår Overdækning Gyllebeholder ja Gyllebeholder Nej Lejet tank 1250 Mai Estrup,Haverslevvej Nej Lejet tank 1000 Anne Mette Frederiksen, Lørstedvej Nej Lejet tank 1800 Egon Jensen, Lørstedvej Nej Ny gyllebeholder 5000 ja Kanaler (nu-drift) I alt Der er indsendt erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet i ansøgningen. Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Dybstrøelsen lægges i markstak, hvis placering roterer hvert år. Ikke komposteret dybstrøelse ligges på møddingspladsen på Holmsøvej 102 indtil det er komposteret. Herefter køres den i markstak eller pløjes ned. Dybstrøelsen overdækkes. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt tons. Med en årlig produktion af gylle på tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 11,9 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 3, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. Der er krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 11,9 måneder, opfyldes kravet. 3 Nr. 764 af 28. juni Bek. om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 20

21 Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost- og ensilagestakke. Såfremt det er muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere. Transporter Transport af dyr til og fra ejendommen sker ad Holmsøvej. Transport af brandstof og foder til og fra ejendommen sker ad Holmsøvej fra øst. Transport af husdyrgødning fra ejendommen sker via Holmsøvej og forekommer i udbringningsperioder. I ansøgt produktion vil der ligeledes ske ugentlige transporter til biogasanlæg. Derudover transporteres husdyrgødningen når gylle flyttes til 3 lejede beholdere. Art Antal transporter Kapacitet Tidsrum for transport Før Efter Før Efter Før Efter Mælk Dagligt Dagligt Levering af kraftfoder, rapskager, sojaskrå og mineraler t 30 t Hverdage Hverdage Egen m foderproduktion 40 m 3 Når der er sæson Levering af brændstof l 4000 l Hverdage Hverdage Transport af foder m 3 Dagligt Indlevering af dyr 52 52* Hver fredag i køer arbejdstiden Dyr til slagteri køer 16 køer Hverdage Hverdage Udbringning af Normalt i normal arbejdstid i t 25 t gylle hverdage hverdage Udbringning af dybstrøelse Afsætning af gylle uden for sæson (til opbevaring på andre ejendomme og til biogasanlæg) t 12 t t 30 t Normalt i normal arbejdstid i hverdage Hverdage i normal arbejdstid Når der er sæson Hver fredag i arbejdstiden Normalt i normal arbejdstid i Normalt i normal arbejdstid i hverdage Hverdage i normal arbejdstid Savsmuld t 30 t Hverdage Hverdage Døde dyr Hverdage Hverdage I alt Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid. Ligeledes er hovedparten af arealerne placeret således at gyllekørsel sker på interne veje eller vejstrækninger hvor der kun er få beboelser. Transport til udflyttet/lejet gylleopbevaringskapacitet sker i vinterhalvåret med lukkede lastvogne på hverdage inden for normal arbejdstid. Dette reducerer antal transporter på gylle- 21

22 vogne om foråret samt reducerer evt. lugtgener i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen. Transportveje ses på bilag 3. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende. Udspredningsarealer Jansma I/S råder over arealerne vist i bilag 4. Af de ejede og forpagtede arealer ligger nogle inden for nitratklasse 1 og 3, nitratfølsomt indvindingsområde og i fosforfølsomt opland til Natura 2000-vandområde. Jansma I/S har 408,31 ha til rådighed for udspredning af husdyrgødning. På de ejede og forpagtede arealer udbringes husdyrgødning i forholdet 2,3 DE/ha. Det betyder, at det generelle harmonikrav på ejendommen efterkommes, når der afsættes 200 DE til biogasanlæg. Der afsættes ca. 20 DE ved afgræsning uden for udspredningsarealerne. Type Navn Adresse Forpagtning (en lille del af 41-0a og 41-0b) Forpagtning (120-0b, 137-0, 142-0, og 138-0) Forpagtning (30-0 og en del af mark 20-0) Jens Christian Bøgh Andersen Ole Andreas Brun Povl Christian Hansen Kirkedalsvej 113, 9690 Fjerritslev Lørstedvej 169, 9690 Fjerritslev Udmarksvej 61, 9690 Fjerritslev Vurdering Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Arealer beliggende i nærhed til byzone og samlet bebyggelse drives i henhold til begrebet godt landmandskab, hvor der tages særligt hensyn ved driften af disse arealer. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en 16 godkendelse til arealerne. 22

23 Lugt, lys og støv Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. Miljøstyrelsens ansøgningssystem på har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Områdetype Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Den korrigerede geneafstand (nudrift) Den korrigerede geneafstand (ansøgt) Bemærkning Byzone / sommerhusområde Samlet bebyggelse 432,24 456,26 456,05 Haverslev Enkelt bolig 106,21 101,59 142,51 Holmsøvej 87 Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I den samlede vurdering af lugtgenerne fra husdyrbruget skal påvirkningen fra eventuelle andre husdyrbrug større end 75 DE inddrages, hvis Jansma I/S s staldanlæg er beliggende tættere end 300 meter fra byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse/visse lokalplaner i landzone eller tættere end 100 meter fra en enkeltbolig. Der er imidlertid ikke andre husdyrbrug inden for hhv. 300 eller 100 m, så lugtgenegrænserne er ikke skærpede af denne årsag. Genekriteriet er overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end eller lig med geneafstand i nudrift, og vægtet gennemsnitsafstand længere end 50 % af korrigeret geneafstand. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag, f.eks. ændret ventilation, luftrensning, køling. Lys Lyset i staldene betjenes manuelt. Der er natbelysning i staldene mellem 22 og 03:00. Der er ingen udendørs lys som kan virke generende for naboer eller passerende trafik. Støv I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da foderet i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. 23

24 Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommene, da de ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Affald Alm. affald og farligt affald Klinisk risikoaffald i form af medicin glas og rester samt kanyler afleveres til apotek eller dyrlægen tager med retur efter endt medicinering. Opbevares i separat rum i kontoret og i køleskab i kantinen. Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden, da foder kommer i løs vægt. Det daglige affald fra stalden består primært af plastkatetre til insemination samt papir og pap. Ejendommens mængder og håndtering af affald. EAK koder Udtjente dæk Jernholdigt metal Ikke jernholdigt metal Plast Glas Blyakkumulatorer Opbevaring Bag ved ejendommen Bag ved ejendommen Container på Holmsøvej 102* Ingen Ingen Bortskaffelse Leverandør Værksted Produkthandel Produkthandel Kommunens genbrugsplads Kommunens genbrugsplads Kommunens genbrugsplads 24

25 Ejendommens mængder og håndtering af affald. EAK koder Mineralsk ikke chlorede motor, gear og smøreolier Oliefiltre Landbrugskemikalieaffald Papir og pap - emballage Spraydåser Klinisk risikoaffald (medicinglas og -rester samt kanyler) Opbevaring Ingen Ingen Ingen Container ved mælketanken** Container ved mælketanken** På kontoret Landbrugsplastic Container på Holmsøvej 102* Bortskaffelse Kommunens genbrugsplads Værksted Kommunens genbrugsplads Værksted Kommunens genbrugsplads Leverandør Dagrenovation Kommunens genbrugsplads Afleveres til dyrlæge Kommunens genbrugsplads Rengjorte kemikaliedunke Ingen Dagrenovation Byggeaffald Ingen Entreprenør Brændbart affald Container ved mælketanken** Dagrenovation *Der er truffet aftale med en vognmand i Attrup, Knud Korsbæk og sønner Attrup APS ** Der er truffet aftale med Marius Pedersen om ugentlig afhentning. Andet affald opsamles og opbevares på bedriften inden det afleveres til behørig modtagestation. Døde dyr (EAK-kode ) Døde dyr er placeret i henhold til bekendtgørelsen 4 om opbevaring af døde dyr (placeringen fremgår af bilag 2). EAK-kode Landbrugskemikalieaffald Alt sprøjtearbejde foretages af Bejstrup Maskinstation. Der bliver derfor ikke opbevaret noget på ejendommen Lægemiddelsrester opbevares i original emballage. Brugte kanyler opbevares i kanyleboks/plastdunk. Affaldet afhentes af dyrlæge/miljøbil eller afleveres til kommunalt affaldsdepot. EAK-kode Oliespild Der opbevares ingen spildolie på ejendommen. Alle bedriftens køretøjer bliver serviceret ved den lokale smed. Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal der føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. 4 Bkg. om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11/

26 Støj Ejendommens støjkilder er hovedsageligt fuldfodervogn, malkeanlæg, gyllepumpe, kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. De væsentlige støjkilder på bedriften er malkestalden. Driftsperiode for støjkilder Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. Malkeanlægget anvendes dagligt i tidsrummet og I ansøgt produktion må det forventes at anlægget er i drift mindst en time mere hver morgen og hver aften. Tiltag mod støjkilder Malkestalden er i lydisoleret rum, således at støjen er reduceret mest muligt. Kompressor er placeret i maskinhus, hvorved støjgener begrænses mest muligt. Det er vurderet, at der ikke er støjgener der kan erkendes udenfor ejendommen, derfor skønnes det ikke nødvendigt med tiltag mod støj. Jansma I/S er ikke bekendt med om ejendommens støj skulle have været påklaget på et tidligere tidspunkt. Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Skadedyr Ansøger har en aftale med et privat firma om bekæmpelse af skadedyr. Ejendommens skadedyrsbekæmpelse generelt sker i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer Fluegener I sommerperioden muges der ud ved småkalvene hver 14. dag, for at reducere fluegenerne mest muligt. Derudover udføres fluebekæmpelse efter behov med kemiske midler ifølge Statens Skadedyrsbekæmpelse Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. 26

27 Spildevand Alt overfladevand ledes til grøften syd for ejendommen. Vand fra produktionen og ensilagepladserne ledes til gyllebeholderen. Sanitært spildevand ledes til septiktank og derfra til nedsivningsanlæg. Vand fra vaskeplads, ledes gennem afløb til gyllebeholder. Der håndteres ikke sprøjtemidler på ejendommen, da Bejstrup Maskinstation står for alt markdriften. Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Risici Type Forebyggende foranstaltninger Akut håndtering af uheld Gylleudslip Strømsvigt Olieudslip Kemikalieudslip Der er tilbageløb på gyllevognen. Der er ikke fast pumpe på gyllebeholderen Gyllebeholdere tilses jævnligt og bliver kontrolleret hver 10. år. Nødgenerator Der er stillet savsmuld ved olietankene Der håndteres ikke sprøjtemidler på ejendommen Se ejendommens Beredskabsplan Se ejendommens Beredskabsplan Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der bliver udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver vejledt i beredskabsplanen. Minimering af risiko for uheld Beskrives under egenkontrol. Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der er generator der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol, samt beredskabsplan. Minimering af gene og forurening ved uheld Beskrivelse findes i ejendommens beredskabsplan. 27

28 Vurdering i forhold til overfladevand Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,4 Ansøgt ,2 2,3 2,29 Det samlede udbringningsareal er 408,31 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet K12. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Haverslev Mølleå og Pallisvad Å. En del arealer afvander direkte til Limfjorden gennem mindre grøfte og vandløb. Marine områder Arealerne afvander til flg. områder: Bejstrup Løb. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe / Gjøl Bredning). Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 5. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (344,95 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (63,35 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 55,4 % af harmonikravet (1,27 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 46,4 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 9,01 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 46,4 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 48,1 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. 28

29 Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (310,22 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (98,08 ha). 344,95 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 224,36 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at 98,08 ha af udbringningsarealerne er drænede indenfor oplandet til Natura Selvom lavbundsarealerne skulle være drænet (og fosforklasse 2), overholder ansøgningen kravet til fosfor. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 8,3 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 8,4 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 8,5 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende målsatte vandløb: Haverslev Mølleå på en strækning af 100 meter. Målsætningen for vandløbet er B1 og forureningsklasse II. Lørsted Mølleå på en strækning af 500 meter. Målsætningen for vandløbet er B1 og forureningsklasse II. Pallisvad Å på strækninger af tilsammen meter. Målsætningen for vandløbet er B1 på den øverste strækning og B2 på den nederste og forureningsklasse II. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: Sø på matrikel 13g, Lørsted By, Haverslev ved areal Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søen. Erosion af udbragt husdyrgødning til søen under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, 29

30 Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 408,31 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,09 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes: Giver planer og projekter i oplandet anledning til en påvirkning af Natura område ( kumulative påvirkninger ) Giver det enkelte projekt anledning til en påvirkning af Natura 2000-område. Kumulative påvirkninger i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2011 fra DE til DE og i oplandet til Løgstør Bredning er steget fra 2007 til 2011 fra DE til DE. Det vurderes, at der kan være en kumulativ påvirkning i oplandet (se evt. bilag). I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne. Der er fundet en udvaskning på 59,3 kg N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 46,4 kg N/ha. Det vurderes, at kvælstofbelastningen fra oplandet til Natura 2000-området ikke medfører en kumulativ påvirkning, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Påvirkninger fra projektet Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 46,4 kg N/ha i forhold til 59,3 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet i det ansøgte projekt (8,3 kg P/ha/år) er mindre end i nudrift (8,4 kg P/ha/år). Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,06 % i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for fosforbidraget. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 5. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er risikoarealer (ca. 65,0 %). Det vurderes på baggrund af, at påvirkningen kun udgør 0,06 %, at 5 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 30

31 ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle regler overholdes. Vurdering i forhold til natur Der er ansøgt om en ændring fra 883,43 til 1152,69 DE kvæg det vil sige en forøgelse på 269,26 DE. Svarende til en samlet emission fra stalde og anlæg 7878,84 og med et fald i emission på 150,04 kg N/ha/år Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke falder fra 8028,88 til 7878,84 kg N/år svarende til et fald i emission på 150,04 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning Naturarealet, der ligger tættest på inden for Natura2000 er en strandeng, som ligger ca. 660 m sydøst for ejendommen (naturareal nr. 1 på kortbilag 6). Ifølge ansøgningssystemet beregnes merdepositionen til 0,1 kg N/ha og en totaldeposition på 0,7 på naturarealet. Strandenge er ikke omfattet af kategori 1, 2 eller 3 natur. Det forhold giver derfor ikke anledning til fastsættelse af yderligere vilkår. Umiddelbart vest for ejendommen ligger en lille eng som ikke er særligt botanisk værdifuld. Da der er tale om et fald i emissionen er der ikke beregnet ammoniakdeposition til denne. Relation til Natura 2000 Ejendommen ligger inden i Natura 2000 nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Nærmeste beskyttet natur er en eng ca. 170m mod vest (uden for Natura2000 og et større strækning af strandenge som ligger 660m mod sydøst. Da projektet ikke medfører øget ammoniakfor-dampning, vil det ikke medføre en negativ påvirkning af naturtyper indenfor dette Natura 2000 område. Udbringningsarealer (bilag 6 og 7) Projekttilpasninger Der er forud for dette projekt foretaget en række tilpasninger i form af udtagne udbringningsarealer: Kommunen har vurderet at arealet 67-0 er natureng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den er derfor ændret til græsningsarealer udenfor udbringningsarealet. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Undtaget er dog arealerne 75-0a, der er registreret som beskyttet eng. Kommunen vurderer at der er tale om en kultureng. Kulturenge må fortsat anvendes som udbringningsarealer, hvis det har været 31

32 praksis før 1992 og intensiteten for udbringning ikke øges. Den må oftest omlægges hvert 7-10 år. Afklaring af 3 Flere udbringningsarealer er helt eller delvist vejledende registreret som beskyttet af Naturbeskyttelses-lovens 3. Det gælder for følgende udbringningsarealer: 22-0, 70-0, 71-0, 60-0, Jammerbugt Kommune har ved gennemgang af gamle luftfoto og den oplyste dyrkningshistorie fortaget en 3 afklaring, og fundet at arealerne også før 1992 var i omdrift med en omlægnings hyppighed på under 7 år. Jammerbugt Kommune vil med baggrund i denne analyse, afregistrere disse arealerne. Ingen af udbringningsarealerne ligger helt eller delvist indenfor fredninger. Fortidsminder på udbringningsareal. Der er på følgende udbringningsarealer nr. 51-0, 41-0b, 120-0a, 20-0, registreret fredede fortidsminder, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 m. omkring fortidsmindet. Forbudet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer. Der er konflikter med beskyttede diger som er fjernet på arealerne og 50-0b. Der vil blive oprettet særskilte sager på forholdene. Planforhold De fleste arealer ligger i regionalt naturområde, mens nogle ligger i naturområde og andre i jordbrugsområde jf. Helhedsplan Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Helhedsplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander. Damflagermus Vandflagermus. 32

33 Sydflagermus. Odder og damflagermus er optaget på rødlisten 2012 som sårbare. Rødlisten 2012 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister og habitatdirektivets bilag IV på eller umiddelbart op til ejendommens anlæg og udspredningsarealer. Jammerbugt Kommune vurderer at den fortsatte drift af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Vurdering i forhold til grundvand En del af udbringningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD Tingskov/Brovst). Arealerne er registreret som nitratfølsomme (se bilag 8) i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt afsluttet kortlægningen for området, og der er derfor heller ikke udarbejdet en indsatsplan for området. Der er i ansøgningen anvendt 9,01 % ekstra efterafgrødearealer ud over de lovpligtige som virkemiddel til nedbringelse af kvælstofudvaskningen. Da der er søgt om et forhøjet dyretryk, er der desuden vilkår om anvendelse af K12-sædskifte. I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Der stilles således som udgangspunkt ikke yderligere vilkår i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme indvindingsområde af ansøgningssystemet er udregnet til 43 mg/l for 4 af arealerne og 55 mg/l for 6 af arealerne. I følge ansøgningssystemet vil udvaskningen fra rodzonen være -1 mg/l i forhold til før-situationen for arealerne i det nitratfølsomme indvindingsområde. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 1440). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af plan- 33

34 terne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme indvindingsområder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Uheld og driftsforstyrrelser I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller driftsforstyrrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk. Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan. BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. Jansma I/S vil i øvrigt henlede opmærksomheden på flg. forhold: Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. 34

35 Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store lugtskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Management I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale, beror på projekttilpasninger der for nogens vedkommende er at betegne som BAT. I forløbet er der fravalgt nogle teknologier og projekttilpasninger der ligeledes er BAT. Jansma I/S mener, at driften lever op til BAT på bl.a. nedenstående seks punkter, der skal behandles i forbindelse med en ansøgning om 12-miljøgodkendelse (jf. Miljøstyrelsens FAQ nr ): Management (ledelses- og kontrolrutiner): Ansøger er tilmeldt Arlagårdens kvalitetsprogram. Deri er en række egenkontrolpunkter, som bliver kontrolleret mindst en gang hver 3. år. Se evt.: 5SYHFC/$FILE/Kvalitetsprogramet_Arlagaarden_ pdf o Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. o Der er serviceaftale på bl.a. malkeanlægget, isbanken og portene. o Alle ansatte bliver tilbudt relevante uddannelser og seminarer og inviteres med på agromek. De ansatte er ældre familiemedlemmer og landbrugsskole elever. o Ansøger er med i ny sundhedsaftale, hvorfor der er ugentlig dyrlægebesøg. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT, herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT, at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 7. Jansma I/S har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af fast husdyrgødning og dybstrøelse. Det er således BAT: At anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske for gødningsstakke, der altid anbringes samme sted, enten i anlægget eller på marken. At placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer hvor der er mindst mulig chance for, at de kan forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden til receptorerne og den fremherskende vindretning. At anbringe midlertidige gødningsstakke på marken væk fra følsomme receptorer, såsom naboer og vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i BREF-resumé, s. v og xvi 35

36 Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Foder Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. Til gengæld fokuseres der på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en konsulent fra foderstofforretningen, som kan bidrage med viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Det er valgt at lægge sig fast på et bestemt niveau for udskillelsen af fosfor i husdyrgødningen, da der foderkorrigeres til 4,3 gram P/FE. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Staldindretning Jansma I/S vil i øvrigt henlede opmærksomheden på flg. forhold: Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder at staldgulvene primært er forholdsvis tørre, men det store lugtskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Fravalg af BAT-kvæg Forsuring Gylleforsuring er BAT-teknik ifølge Miljøstyrelsens Teknologiblade. o Det er ikke proportionalt at implementere forsuringsanlæg i de eksisterende stalde. Det vil koste knap 130 kr./reduceret kg. N. Se nedenstående tabel, der tager udgangspunkt i Miljøstyrelsen Der er anvendt kr. i udgift til Infarm for en serviceaftale. Disse aftaler er afhængige af, hvor omfattende servicen skal være. Den fulde pakke koster ca kr. om året. Beregningen er foretaget ud fra at det er kostalden som skal forsures og at dette kan klares med et anlæg med en stor tilsætningsenhed. Gylleseparering o Jansma I/S har valgt ikke at investere i et gyllesepareringsanlæg. 8 Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT teknologier 36

37 Gyllekøling o I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Præfabrikeret drænet gulv o Det er ikke proportionalt at ændre spaltegulvet til præfabrikeret drænet gulv. Jævnfør vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT skal der laves en proportionalitetsberegning. Denne viser, det er proportionalt at sætte skrabere på spalterne i kostalden. Det er ikke proportionalt at sætte skrabere på spalterne i ungdyrstalden eller kostald 2. Beregningen er vist senere i ansøgningen. Luftrensning o Det er ikke muligt at etablere luftrensning idet alle produktionsbygningerne er med naturlig ventilation Sammenfatning Sammenholdes ansøgers valg og fravalg af staldteknik, med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Forbrug af vand og energi Ansøger har redegjort for: Vandforbrug Drikkevandsinstallationerne kalibreres jævnligt (eller efter behov) med henblik på at undgå spild. Vandforbrug registreres og lækager identificeres og repareres. Energiforbrug Der er installeret naturlig ventilation i den ombyggede kvægstald. Der er installeret energibesparende belysning (udvendig/indvendig) Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Opbevaring/behandling Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for svine- og fjerkrægødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres9. Jansma I/S har tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af flydende husdyrgødning. 9 BREF-resumé, s. v og xvi 37

38 Driften og indretningen af bedriften lever således op til BAT ved: At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. At beholderen dækkes ved at bruge et flydelag, såsom snittet halm, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler (LECA), ekspanderet polystyren (EPS) eller naturlig udtørringsskorpe Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tankene er tilmeldt/tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Udbringning Jansma I/S mener, at praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved: o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet eller oversvømmet at ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. at nedfælde gylle på sort jord og i græsmarker at gyllen udbringes med slæbeslanger i vintersæd 38

39 at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: o at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage o at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene Jansma I/S forbeholder sig dog muligheden for at køre husdyrgødning ud i weekender, hvis der har været ekstraordinære vejrforhold, som har hindret udkørsel i en lang periode. Dette forbehold tages for i disse specielle situationer at optimere udbringningen i forhold til planternes optagelse af husdyrgødningens næringsstoffer og herunder at mindske ammoniakfordampningen og lugtemissionen. Fravalg af BAT Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken/tankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Overdækning af gyllebeholderen er ikke proportionalt jf. teknologibladet 10. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Kommunens samlede vurdering af BAT I nedenstående tabel er der redegjort for BAT niveauet på ammoniaktabet fra ejendommen ud fra vejledningen 11. Der skal ikke bygges nye stalde og i de eksisterende stalde er det praktisk muligt at sætte spalteskrabere på. Det er dog ikke proportionalt at etablere spalteskrabere i ungdyrstalden. BAT-beregning på Holmsøvej 78: Antal Emission Korrektion Græsning Sum Gamle køer , Nye køer 200 7, ,606 Gamle kvier 195 3,88 0, , ,3361 Gamle kvier 155 3,88 0, , ,2928 Køer, Dybstrøelse ,02 Småkalve ,34 Tyrekalve ,97 Ialt 8380,565 I øvrigt er det ikke BAT at etablere skrabere ovenpå spalterne i ungdyrstalden. Prisen er over 100 kr./kg. N reduceret jf. nedenstående tabel der bygger på forudsætningerne i baggrundsnotatet 12. Det vil koste ca. 154 kr./kg. reduceret N at etablere skrabere på spalterne i ungdyrstalden. Ansøger ønsker derfor ikke at etablere disse skrabere. 10 Fast overdækning af gyllebeholder af 11/ , Miljøstyrelsen 11 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). 12 Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer. 39

40 Ammoniaktabet er 8.343,48 kg N/ha jævnfør husdyrgodkendelse.dk. Ammoniaktabet ligger altså under det niveau, som er vist i ovenstående skema. Der er ikke regnet med skrabere på spalterne i ungdyrstalden, da det ikke er proportionalt. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte lever op til kravet om BAT. Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning om emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Det maksimale niveau, som emissionen af ammoniak må ligger på ifølge vejledningen er udregnet til 8381 kg N/år: Den samlede emission fra anlægget er ifølge ansøgningen på 8344kg N/år. Den samlede emission fra anlægget ligger dermed under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, og BAT niveauet er derfor overholdt. Jammerbugt Kommune finder hermed, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. Egenkontrol Rengøring: Udmugning i stalde for at minimere ammoniakfordampningen. Vask og fejning af gange for at sikre et højt hygiejne niveau og minimer støvgener. Periodevis rengøring af anlæg med dybstrøelse for at minimer gener fra fluer. Vand: Tilsyn af drikkekar, -kopper eller -ventiler m.m. for lækager. Der føres løbende kontrol med vandforbruget Miljømæssige foranstaltninger: Kontrol af markstak, skal være forsvarligt overdækket Logbog over flydelag Gene-/forureningsforanstaltninger: Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. Registrering af: Elforbrug Foderforbrug (E-kontrol) Forbrug af fyringsolie, halm, træ m.m. Vandforbrug Medicinforbrug og type af medikamenter Opbevaring af indlægssedler på foder 40

41 Management Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Mælken leveres til mejeriselskabet ARLA a.m.b.a. Dermed følger ejendommen kvalitetskonceptet ARLA-gården, der på flere punkter er mere vidtgående end dansk lovgivning. Alternativer Det eneste alternativ for ansøger er 0-alternativet, som er beskrevet herunder. Ejendommens placering besværliggør en udvidelse, på grund af landsbyen Haverslev, som er en samlet bebyggelse. Et alternativ til den valgte udvidelse af plansiloanlægget kunne være en forlængelse af de eksisterende siloer. Dette vil betyde meget lange køresiloer, da de eksisterende siloer er ca. 80 meter. Ulemperne herved er længere transport. Det giver større fleksibilitet at have 3 siloer frem for bare 2. Der skal være en tom silo at fylde næste slet græs eller majsensilage i, ellers må det køres i markstak. Det er også vigtigt at en silo er helt tom inden den fyldes op igen, fordi så kan siderne og afløbene lettere kontrolleres. Vision Jansma I/S har udarbejdet en vision for bedriftens fremtid. Bedriften skal være blandt de få kvægbedrifter, der er tilbage om ti år. Landbruget skal være rationelt og bæredygtigt økonomisk og skal give ejeren og ansatte en spændende hverdag. Interessenterne i selskabet skal også i fremtiden deltage i det daglige arbejde på bedriften. Der skal også være tid og overskud til familien samt tid til at engagere sig i fritidsaktiviteter og landbrugsfaglige organisationer. Bedriften skal drives, så miljøregler overholdes og det gode forhold til lokalsamfundet skal plejes. Målsætninger Konkret står Jansma I/S som alle andre mælkeproducenter over for, at faldende mælkepriser og stigende omkostninger udhuler økonomien i den nuværende produktion. Det betyder, at der tjenes mindre per ko og antallet må øges for at kunne holde et stabilt overskud. De strategiske overvejelser skal danne baggrund for driften i de kommende år og være ledetråden i Jansma I/Ss beslutninger i det daglige arbejde. Økonomisk set vil flere køer skabe et større dækningsbidrag og give væsentlige stordriftsfordele. Dette vil resultere i et mere solidt økonomisk fundament. Samtidig bliver der skabt rammer og mulighed for at investere i produktions- og miljøfremmende forhold, som kan give øget arbejdsglæde og dyrevelfærd. Et alternativ til udvidelse på Holmsøvej 78 kunne være at opkøbe en anden produktionsejendom for at drive og eventuelt udvide denne. Jansma I/S har faktisk allerede købt naboejendommen, hvor der også i fremtiden skal være husdyrproduktion. Derved udvikles bedriften, hvilket modvirker en faldende realløn. Dette er endnu en grund til denne ansøg- 41

42 ning. For at udnytte produktionsfaciliteterne bedre har ansøger valgt der kun skal malkes på Holmsøvej 78 og have opdræt og goldkøer på Holmsøvej alternativet 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. 42

43 43 Bilag 1: Lokalisering

44 Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger 44

45 45 Bilag 3: Transportveje

46 Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer 46

47 Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 13 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra DE til DE 14. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande til marine områder ved Jammerbugt Kommune ( ). 15 Delopland Totale husdyrtryk (DE) Løgstør Bredning Nibe-Gjøl Bredning Langerak Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug d. 3/

48 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 16 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 17. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 18 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 19, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 20. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 21. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 22 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. 16 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 17 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 19 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 20 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 21 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 22 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 48

49 Vurdering af Natura 2000-område i Limfjorden Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Bejstrup løb - Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Ved Bejstrup løb er det et 8 km langt, 1-2 km bredt og ca. 4-6 m dybt sund mellem to habitatområder. Mod øst grænser Bejstrup løb således op til Nibe / Gjøl Bredning (Habitatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod vest ved Aggersund broen grænser op til Løgstør Bredning (Habitatområde nr. 16 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 12). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis og 592 ton pr år 23. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Bejstrup løb forventes således først og fremmest at kunne påvirke Nibe /Gjøl Bredning. Konklusion Bejstrup Løb Oplandet til Bejstrup Løb udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 71,98 ha udspredningsarealer til Bejstrup Løb, hvilket svarer til 0,5 % af oplandet. På baggrund af ovenstående sammenholdt med det faktum at næringssalttransporten i Limfjorden primært er østgående vurderer kommunen, at projektets tilledning af nærings- 23 Se side i Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 49

50 stoffer til Bejstrup løb hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet Løgstør Bredning. Projektets indvirkning Nibe / Gjøl Bredning skal dog vurderes. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 24. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 25. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 26. Jf. Basisanalysen 27 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god 24 Se 25 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 50

51 tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 29 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 30 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 31 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 32. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 33. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 34 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 28 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 29 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 30 Se 31 Se side 36 i Markager et al (2006) 32 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 33 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 34 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 51

52 Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 35. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 36. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 37. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 38 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: 35 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 38 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 52

53 Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 39 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 40, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 41 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 42, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem 39 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 40 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 41 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 42 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 53

54 efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 339,39 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,4 % af oplandet, samt 63,35 ha til Bejstrup Løb. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2011 fra DE til DE altså en stigning på 3,3 %. Udviklingen i antallet af DE kan ses i nedenstående figur. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 43 Det vurderes dog, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. 43 Indtil d. 1. marts

55 I den aktuelle sag er der foretaget beregning på arealerne i oplandet til Nibe-Gjøl Bredning. Der er fundet en udvaskning på 59,3 N/ha ved planteavlsmodellen. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 46,3 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 46,3 kg N/ha i forhold til 59,3 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet i det ansøgte projekt er det samme som i nudrift 8,1 kg P/ha/år. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Nibe - Gjøl Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og regnbetingede udløb. Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 411,4 Overskud, kg P/ha/år 8,1 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 3,2 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 13 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,06 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,06 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Afskæringskriteriet er fastsat ud fra, at der er tale om et meget sårbart vandområde bl.a. bestående af naturtypen 1160 større lavvandede bugter og vige med ringe vandudskiftning. 55

56 Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 44. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er risikoarealer (ca. 61,9 %). Det vurderes på baggrund af, at påvirkningen kun udgør 0,06 %, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 56

57 Bilag 6: Ejendommen og Natur 57

58 Bilag 7:Natur og udspredningsarealer (nordlige arealer) 58

59 Bilag 8:Natur og udspredningsarealer (sydlige arealer) 59

60 Bilag 9: Nitratfølsomme indvindingsområder 60