Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Transkript

1 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport skal fangsten stadig opbevares koldt og uden at lide overlast. I Danmark omsættes ca. 1/3 af alle konsumfisk på fiskeauktion, mens industrifisk til fiskemel og fiskeolie sælges direkte til fabrikkerne. Høj kvalitet er lig med høj pris. Det gælder både konsum- og industrifisk. Fangsten kan landes i de havne, hvor der findes samlecentraler, auktioner, fabrikker eller blot en kølecontainer. Der findes 590 landingspladser i Danmark. Heraf blev 283 brugt i % af alle danske fiskeres landinger kommer fra Nordsøen og Skagerak (2003). Størstedelen (81%, 2003) af alle danske fiskeres landinger kommer til de jyske byer Hanstholm, Skagen, Esbjerg, Thyborøn, Hirtshals og Hvide Sande. Der landes mange flere industrifisk (67%) end konsumfisk (24%) i Danmark. Til gengæld er konsumfisk langt mere værd i penge og udgør 75% af bruttoindtjeningen (2003). I Danmark sælges ca. 1/3 af alle fisk og skaldyr til konsum på fiskeauktionerne, men fiskeskipperen kan også vælge at sælge sin ladning direkte til fiskefabrikken eller til en fiskeauktion i udlandet. En stor del af A-fiskene, dvs. fisk af den fineste kvalitet, sælges til eksport i fersk tilstand. Industrifisk sælges direkte til fiskemelsfabrikkerne. Hvis fangsten af fisk og skaldyr til konsum ikke er sorteret om bord (søpakket), skal den sorteres efter de gældende EU-regler, når den landes. Sorteringen foregår i fiskesorteringen eller samlecentralen forud for auktion. 8.1 Klar til losning Klar til losning. Fiskekutteren er kommet i havn. Fisken hejses op fra lasten og køres derefter ind i auktionshallens»0«-rum, så temperaturen i kasserne ikke stiger. Det er vigtigt, at kølekæden holdes. Foto: Vagn Knudsen, LUR Webdesign.

2 Kapitel 8 side 64 For at få en god pris for sin fangst skal kvaliteten være i orden. Det gælder både konsumog industrifisk. Det har derfor stor betydning, hvordan fisken er blevet behandlet om bord på fiskefartøjerne (se kapitel om fangstbehandling). Der kan ikke laves gode produkter af fisk, der ikke er blevet behandlet ordentligt af fiskerne om bord. uden forsinkelse. En temperatur lige over 0 grader skal holdes hele vejen fra fartøj til forbruger. Ved transport i køretøjer kan der være risiko for, at temperaturen ikke holdes. Der kan også være risiko for forurening fra omgivelserne og forsinkelser af transporten. Det er vigtigt, at transport-rummet i køretøjet er rent og godt udluftet. Fisken skal beskyttes mod omgivelserne ved en tilstrækkelig emballering. Denne emballering skal forhindre udtørring, fremmedlegemer, bakterier, lugt og smag i at forurene fisken. Emballagen må ikke kunne afgive smag, lugt eller farve. Den skal være af et materiale, der ikke kan forurene fisken. Landing og losning Der er særlige regler for landing og losning. I»Ilandbekendtgørelsen«står der 4 stk. 2:»landing og losning skal foregå hurtigt og således, at forurening af fisk og fiskevarer undgås. Varerne skal i fornødent omfang tildækkes«. Stk. 4:»Fisk og fiskevarer skal uden unødig forsinkelse anbringes under beskyttede forhold på et transportmiddel, i en registreret eller autoriseret virksomhed, med mindre der sker afsætning direkte til lokal detailforhandler eller forbruger«. Transport Ved landing og losning skal fangsten anbringes i et transportmiddel eller i en virksomhed, hvor fisken opbevares lige over 0 C. Landing og losning skal altså foregå under forhold, der sikrer, at kølekæden ikke brydes. Arbejdet skal foregå med rent værktøj for at undgå forurening af fisken. Fisken skal behandles skånsomt, så risikoen for skader undgås. Den videre distribution skal ske så hurtigt som muligt Samlecentraler En del fiskere lander deres fangst gennem samlecentraler, der leverer videre til auktionen. Der er organiserede samlecentraler i Danmark. Nogle af dem er ejet af fiskerne selv på andelsbasis- andre er privatejet og drives som almindelige virksomheder. På samlecentralerne sorteres fisken efter arter, størrelser og kvalitet. Når sorteringen er færdig, bringes fisken til auktion enten i samlede partier eller som fisk fra et enkelt fartøj. Samlecentralerne har åbent for levering døgnet rundt, men sortering sker i hovedreglen kun om natten. Hvis fiskeren har mindre mængder af forskellige arter, bliver disse arter vejet sammen med andre fiskeres tilsvarende arter til hele kasser eller til hele partier. Det indbringer oftest en bedre pris på auktionen. Det er som regel lidt dyrere at levere til samlecentraler end direkte til auktionen. Men hvis fangsten består af mindre portioner af forskellige arter, kan det godt betale sig at bringe fangsten til samlecentralen. Flere samlecentraler yder også en ekstra service ved f.eks. at hente fiskerens fangst i andre havne eller skaffe forskellige ting, som fiskeren har behov for i sit arbejde. Ulempen ved samlecentraler kan være, at det er et ekstra led, der skal behandle fisken på dens vej til forbrugeren, samt at det kan være vanskeligt at spore fisken tilbage til den enkelte fisker.

3 Kapitel 8 side Sortering af fisk efter kvalitet Bedømmelsesskema friskhed. Rådsforordning (EØF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (EFT nr. L 334 af 23. december 1996), med senere ændringer. UDSEENDE KASSABEL Skind Kraftig, Glinsende pigmentering Ingen misfarvninger Vandklart slim Kraftig farve, uden glans Let uklart slim Bleg, mat Mælket slim Glansløs pigmentering Ugennemsigtigt slim Øjne Hvælvede Klar hornhilde Sort, glinsende pupil Hvælvede og let indsunkne Uklar hornhinde Sort mat pupil Flade Let mælket hornhinde Uigennemsigtig pupil Indsunkne i midten Meget mælket, slimet hornhinde Grå pupil Gæller Klar farve; uden slim Blegere farve; ringe spor af klar slim Afblegede; uigennemsigtig slim Gullige; mælket slim Kød Blåligt, gennemskinneligt, glat, glinsende Uden forandring af den oprindelige farve Voksagtigt, fløjsagtigt mat Ringe misfarvning Let ugennemsigtig Ugennemsigtig Farve langs rygbenet Ingen misfarvning Let rosa Rosa Rød Organer Nyrer og rester af andre organer samt blodet er klart røde Nyrer og rester af andre organer er matrøde; blodet er afbleget rødt Nyrer og rester af andre organer og blod er blegrøde Nyrer og rester af andre organer og blod er brunligt. BESKAFFENHED Kød Fast, elastisk glat overflade Nedsat elasticitet Lidt blødt (slapt), nedsat elasticitet Overflade voksagtig fløjlsagtig og mat Blødt (slapt), Skællene løsner sig let fra skindet. Overflade er temmelig ru og nopret Rygben Brækker i stedet for at løsne sig Hænger ved Kan løsnes Lader sig let løsne Bughinde Fast vedgængende Vedgængende Kan løsnes Lader sig let løsne LUGT Skind Gæller/ Bug Tanglugt Hverken af tang eller dårlig Let rådden Rådden Kilde: Danske Fiskeres Producent Organisation.

4 Kapitel 8 side Sortering af fisk efter størrelse (kg). Rådsforordning (EØF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (EFT nr. L 334 af 23. december 1996), med senere ændringer. STØRRELSESSORTERING AF FISK Sortering 0 I II III IV V Havkat +3,00 0,00-3,00 Havtaske MH +8,00 4,00-8,00 2,00-4,00 1,00-2,00 0,50-1,00 Havtaske UH +4,00 2,00-4,00 1,00-2,00 0,50-1,00 0,20-0,50 Hvilling +0,50 0,35-0,50 0,25-0,35 0,11-0,25 Ising +0,25 0,13-0,25 Knurhaner +1,00 0,40-1,00 0,20-0,40 0,06-0,20 Kuller +1,00 0,57-1,00 0,37-0,57 0,17-0,37 Kulmule +4,00 2,50-4,00 1,20-2,50 0,60-1,20 0,28-0,60 Langer +5,00 3,00-5,00 1,20-3,00 Lyssej +5,00 3,00-5,00 1,50-3,00 0,30-1,50 Makrel +0,50 0,20-0,50 0,10-0,20 Mørksej +5,00 3,00-5,00 1,50-3,00 0,30-1,50 Pighaj +2,20 1,00-2,20 0,50-1,00 Pighvar +5,00 3,00-5,00 1,50-3,00-1,50 Rødspætter +0,60 0,40-0,60 0,30-0,40 0,15-0,30 Rødtunge +0,60 0,35-0,60 0,18-0,35 Sild (stk. pr. kg) Skadevinger +3,00 0,50-3,00 Skærising +0,50 0,30-0,50 0,10-0,30 Slethvar +1,00 0,00-1,00 Søtunge +0,50 0,30-0,50 0,00-0,30 Torsk +10,00 7,00-10,00 4,00-7,00 2,00-4,00 1,00-2,00 0,30-1,00 Kilde: Danske Fiskeres Producent Organisation. Du kan finde flere oplysninger på Danske Fiskeres Producent Organisations hjemmeside

5 Kapitel 8 side 67 Man sorterer fisken efter art, størrelse og kvalitet ifølge de gældende EU-regler. Det skal også fremgå, hvor fisken er fanget. Men indtil videre er det nogle ret store farvandsområder, der skal angives som fangstområde. Eksempelvis Det Nordøstlige Atlanterhav og Østersøen.»Sporbarhed«er meget oppe i tiden. Det betyder, at en vare skal kunne spores hele vejen tilbage til sit oprindelsessted. For fisk og fiskevarer kan det f.eks. betyde, at forbrugeren skal kunne se fangsttidspunkt og position for lige præcis den fisk, de vil købe. Det kan allerede gøres med søpakket fisk, men det er ikke noget lovkrav. Fordelen ved søpakket fisk er, udover at køber kender det præcise fangsttidspunkt og position, at fisken ikke behøver at gå gennem samlecentralen. Derved spares transporttid og håndtering. Mærkning af fisk I henhold til fælles EU-regler skal følgende oplyses ved detailsalg af fiskevarer til den endelige forbruger uanset afsætningsmåde: Artens handelsbetegnelse Produktionsmetode Fangstområde Når en blanding af forskellige arter udbydes til salg, skal ovenstående oplysninger anføres for hver art. Du kan finde yderligere oplysninger på: Forbrugerne stiller stadig større krav til etisk mærkning af fødevarer. Det omfatter alt fra hensyn til miljø og dyrevelfærd til overholdelse af menneskerettigheder ved produktion af fødevarer. Udover den lovpligtige mærkning har en del andre mærker set dagens lys. 8.4 Fisken sorteres Det danske Ø-mærke Økologisk produktion (ikke relevant for vildtfanget fisk). Naturskånsomt fiskeri Fiskernes økologiske netværk. Max Havelaar Danmark Overholdelse af menneskerettigheder under fødevareproduktionen. Marine Stewardship Council Mærke for bæredygtigt fiskeri (defineret af Marine Stewardship Council). Fisken kan sorteres som her i Thyborøn på et halvautomatisk sortereanlæg. Fisken lægges på et bånd enkeltvis og straks efter bliver den vejet og fordelt ud i den kasse, som den er tilegnet. Foto: Vagn Knudsen, LUR Webdesign. Friend of the sea Privat mærke for bæredygtigt fiskeri (defineret af Friend of the sea).???? Den nordiske fiskeribranche samarbejder om, at definere et nyt mærke for bæredygtigt fiskeri Flipper Amerikansk mærke for delfinvenligt tunfiskeri. Læs mere: Nordisk Ministerråd»Etisk mærkning af fødevarer«.

6 Kapitel 8 side 68 Fiskeauktioner Der er fiskeauktioner i Danmark, hvoraf de fleste ligger i Jylland. Den største omsætning finder sted i havnene Hirtshals, Skagen og Hanstholm. Når fiskeren er på vej hjem med sin fangst, melder han den mængde fisk, han ønsker solgt på auktion til fiskeauktionen. Interesserede opkøbere af fisk kan se hvilke skibe, der kommer ind, hvilke fisk, de har i fangsten og mængden af de forskellige arter. Det står på auktionens opslagstavle. Opkøberne kan så undersøge afsætningsmarkedet dvs. kunderne og finde frem til, hvor meget hver især ønsker at købe og til hvilken pris. Opkøberne kan købe til fiskefabrikker, til detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen eller til eksport. Når opkøberne har rede på, hvad deres kunder ønsker af fisk, er de parate til at gå på auktion. Den begynder som regel kl om morgenen. Når opkøberne skal vælge hvilke fisk, de vil byde på, kigger de bl.a. efter hvilken kutter, fisken kommer fra. Det kan altså godt betale sig at få et ry som en, der leverer kvalitetsfisk. Man skal så også huske på, at hvis man slækker på kvaliteten bare en enkelt gang, kan det gode ry være ødelagt. Priserne på auktionen kan svinge meget fra dag til dag alt efter, hvor meget der udbydes til salg, og hvor stor efterspørgsel, der er efter arten. Prisen hænger altså desværre ikke kun sammen med kvalitet, men også udbud og efterspørgsel. Hvis fiskeren er medlem af en Producent Organisation (PO), er han sikret en mindstepris for sine fisk. Mindsteprisen fastsættes af PO en indenfor nogle rammer, som er udstukket af EU. Vil opkøberne ikke give mindsteprisen, tages fisken ud af auktionen og går til PO en, der så afregner med fiskeren. For at være medlem skal man indbetale et mindre beløb for hvert kilo fisk, man lander. Auktionernes omkostninger til lønninger i forbindelse med sortering og salg dækkes ind, ved at fiskerne betaler en vis procentdel af salgsprisen i salær. Salæret kan variere alt efter fiskeart, eller om fisken er søpakket i så fald er salæret væsentligt lavere. 8.5 Auktionshallen Når fisken er sorteret, køres kasserne straks til kølerummet ved siden af. Senere går turen til auktionshallen, hvor de placeres efter kvalitet og størrelse oven på hinanden i lange rækker. Foto: Vagn Knudsen, LUR Webdesign.

7 Kapitel 8 side 69 Teleauktioner Inden for de seneste år er man begyndt at opkøbe og videresælge fisk på teleauktioner. Princippet er, at fiskerne indsender oplysninger (data) om fangsten til teleauktionen umiddelbart efter, at fisken er fanget. Opkøberne kan så på samme system indhente oplysninger om fangsten. De kan byde på fisken med det samme, og det betyder, at fisken allerede kan være solgt, før den er landet. Teleauktion benyttes i Hirtshals både af danske, norske, svenske og islandske fiskere, men mest af de store notbåde. Teleauktion giver fiskerne mulighed for selv at bestemme den pris, han vil sælge til, og til hvilken fabrik eller havn, han skal levere sin fisk. Internetauktion I 2002 begyndte Thyborøn fiskeauktion at udbyde og sælge fisk via internettet. Fisk, som fiskere har tilmeldt fiskeauktionen, bliver altså her udbudt til salg på internettet. Hvor en almindelig auktion foregår ved, at opkøberne går rundt i auktionshallen og byder på fisken, så sidder opkøberne ved en internetauktion i et særligt lokale. Her kan de få oplysninger om fiskearten på deres skærm. De kan se oplysninger om størrelse, mængde og kvalitet kutterens nummer, navn og hvor mange havdage, der er brugt til at fange fisken. Når fisken har nået den pris, en opkøber maksimalt ønsker at betale for en bestemt mængde fisk, klikker han sig ind på sin pc og gør opmærksom på, at han er interesseret i at købe. Prisen starter nemlig oppefra og kan følges på et ur, der tæller prisen ned. Så det er altså bare om at trykke sig ind, før der er en anden opkøber, der slår til. En eventuel opkøber kan altså godt sidde i Holland og købe fisk i Thyborøn via sin egen pc. Men for at kunne købe fisk via internettet, skal opkøberen være godkendt af fiskeauktionen på forhånd. Opkøberen får så tildelt et nummer (et såkaldt autoriseringsnummer), der skal bruges, når man køber. På den måde ved auktionen altid, hvem der har købt fisken. Handel via internettet betyder, at mange flere opkøbere har kunnet byde på fisken i Thyborøn og derfor er den blevet solgt til bedre priser. Kontraktaftaler Nogle steder her i landet er det meget brugt at lave en aftale (en kontrakt) med en fiskefabrik eller virksomhed. Det bruges især i de mere specielle fiskerier som f.eks. muslinge-, hummer- og rejefiskeriet. En sådan aftale betyder, at fangsten går uden om auktionssystemet. I kontrakten kan der stå noget om pris, størrelse, mængde og kvalitet og den kan være indrettet, så prisen er afhængig af kvaliteten. Fordelen ved en fast aftale kan være, at fiskeren ved, hvilken pris han får for fangsten og fabrikken skal ikke bruge tid og penge på at opkøbe råvarer på auktionen. Men ulempen for fiskeren kan være at prisen er for lav. Fiskeren ved, hvilken pris han får for fangsten, og fabrikken skal ikke bruge tid og penge på at opkøbe råvarer på auktionen. Priser på fisk Tal fra Fiskeridirektoratet viser, at der er stor forskel på de priser, fiskerne opnår, når de sælger deres fisk. Det afhænger bl.a. af, hvem de sælger til. F.eks. fik fiskerne fra Nordsøen, Skagerrak, Kattegat m.fl. i gennemsnit 22,53 kr. pr. kilo for torsk, når den blev afsat til samlecentral, mens de kun fik 11,46 kr. pr. kilo hos danske opkøbere i Samtidig viser undersøgelsen, at der opnås betydelig højere priser, ved salg af fisk med ekstra kvalitet (E) frem for første (A) og anden sortering (B). Hvis blot priserne på konsumlandinger havde været 1 krone højere i gennemsnit i 2003, ville fiskeriets bruttoindtjening have været 1/4 mia. kr. højere dette år svarende til en stigning i bruttoindtjeningen i konsumfiskeriet på 12 procent og det gør en forskel. På de følgende sider kan man se priser på de enkelte konsumarter opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse, ligesom man kan se, hvordan konsumlandingerne fordeler sig på de forskellige afsætningsformer.

8 Kapitel 8 side Danske fiskeres konsumlandinger opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Skagerrak Ialt tons Alle farvande Ialt tons Nordsøen Ialt tons Kattegat Ialt tons Andre farvande Ialt tons Auktioner Samlecentraler Opkøbere, danske Opkøbere, udenlandske Vestlige Østersø og Bælthavet Ialt tons Østlige Østersø og Øresund Ialt tons Danske fiskerfartøjers konsumlandinger fra alle farvande i Afsætningsform ved førstehåndsomsætning. Mængde i tons levende vægt. Der blev afsat ca tons sild og ca tons makrel via danske opkøbere i 2003.

9 Kapitel 8 side 71 Anmærkninger 8.7 Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Dybvandshummer priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 51,34 52,61 51,37 47,61 52,80 13,50 52,81 Samlecentraler 49,25 56,98 61,63 59,05 56,92 Dybvandsrejer priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Opkøbere, DK. 50,98 65,18 62,93 65,24 57,83 32,61 60,02 Opkøbere, udl. 44,84 Alle 51,31 58,96 62,93 55,00 56,97 47,61 46,68 13,50 58,08 Landinger i 2003: tons dybvandshummer E A Priser: Kroner ex. moms på danske fiskerfartøjers konsumlandinger fra alle farvande i 2003 ved førstehåndsomsætning. Landingsomkostninger indgår normalt ikke i prisen. Sorteringsstørrelser: 1, 2, 3 o.s.v. 1 er den største størrelse. Sortering 9 er usorteret/uoplyst incl. krøl, lever og rogn. 1 9 Auktioner 70,00 42,37 Opkøbere, DK. 5,00 15,06 Opkøbere, udl. 29,83 Alle 5,00 70,00 16,07 Landinger i 2003: tons dybvandsrejer Kvalitetskategori: E = ekstra, A = første, B = anden sortering. Alle (kolonne til højre): Alle (kolonne til højre): Omfatter alle kvaliteter og størrelser inkl. usorteret / uoplyst, krøl, lever og rogn. Foto: Axel Søgaard

10 Kapitel 8 side 72 Landinger i 2003 (alle farvande): tons torsk 8.7 Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Torske (3A+4*) priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 42,41 32,88 27,11 20,34 12,89 11,95 32,45 24,94 21,04 17,09 11,64 15,32 14,52 16,66 13,71 10,59 6,26 11,88 20,91 Samlecentraler 40,26 35,78 28,74 22,52 15,84 14,79 27,82 22,28 19,63 17,89 13,13 30,95 10,21 12,73 11,90 10,98 8,40 11,08 22,53 Opkøbere, DK. 15,63 15,36 16,03 12,38 10,06 15,53 12,86 12,04 12,65 13,70 10,41 15,00 10,54 10,94 6,66 11,04 6,47 11,46 Opkøbere, udl. 30,18 29,76 26,96 17,44 11,11 16,87 25,59 21,65 21,46 16,89 11,88 9,05 16,33 11,46 11,15 7,18 6,41 16,23 Alle 38,57 31,98 24,57 15,32 10,84 15,54 30,57 23,45 20,10 17,25 11,97 25,70 12,99 14,79 12,47 10,52 8,43 10,44 16,17 * 3A+4: Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og øvrige farvande ex. 3BCD Torske (3BCD*) priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 19,66 17,60 17,62 16,50 11,28 2,00 24,22 14,05 15,51 14,41 11,47 14,89 12,56 9,63 10,24 8,28 5,61 6,84 15,20 Samlecentraler 34,23 28,59 25,02 18,70 11,09 14,51 14,48 14,55 14,06 10,16 23,50 2,00 11,88 5,24 5,48 3,85 14,24 Opkøbere, DK. 17,84 18,35 16,92 12,20 10,40 14,75 31,10 17,52 14,12 13,66 9,76 8,00 8,60 6,65 7,43 7,36 12,98 Opkøbere, udl. 17,85 19,10 19,83 12,91 12,67 15,70 17,29 18,04 15,56 11,80 3,53 13,44 Alle 19,50 18,03 17,23 12,71 10,54 14,57 21,29 14,48 15,49 14,57 11,42 14,46 11,74 9,76 9,83 6,91 6,84 7,36 13,68 * 3BCD: Øresund, Bælthavet og Østersøen

11 Kapitel 8 side Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Anden torskefisk priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 46,03 25,43 25,26 26,69 13,81 6,74 12,33 10,78 8,53 5,80 6,55 0,50 9,15 12,24 5,90 3,80 1,73 2,00 2,49 9,10 Samlecentraler 22,14 13,36 8,66 4,64 6,37 11,62 10,34 8,15 4,65 4,00 8,57 11,15 8,74 5,07 4,35 4,52 8,02 Opkøbere, DK. 6,60 9,09 7,52 4,32 2,20 1,70 3,75 4,37 4,54 10,70 0,67 Opkøbere, udl. 9,18 9,58 7,85 5,10 12,28 11,82 9,85 8,30 5,82 7,12 10,17 5,06 6,96 4,15 1,68 5,93 5,76 Alle 18,77 13,44 9,23 5,20 13,81 3,81 11,44 10,27 8,20 4,90 6,55 0,50 8,89 11,62 7,85 4,80 2,98 2,00 4,66 6,28 Landinger i 2003: tons anden torskefisk Rødspætte priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 11,78 14,58 14,55 13,88 13,07 18,14 15,72 14,98 14,95 14,35 12,69 4,16 6,21 4,77 3,94 2,26 14,70 Samlecentraler 22,34 21,39 17,06 14,66 10,00 19,25 8,87 17,37 15,56 14,18 11,07 9,21 10,33 12,49 5,73 0,61 15,55 Opkøbere, DK. 15,81 15,72 15,28 12,59 13,74 9,93 19,02 15,50 14,06 12,81 11,00 15,00 0,50 0,50 13,37 Opkøbere, udl. 16,44 14,83 15,22 14,64 15,61 10,54 17,42 15,89 15,72 14,56 13,30 22,08 11,61 6,53 8,76 7,41 15,32 Alle 17,10 16,71 15,78 14,25 15,31 13,07 9,99 16,72 15,59 15,21 14,25 12,00 11,61 8,19 7,13 9,66 4,64 2,25 14,94 Landinger i 2003: tons rødspætter

12 Kapitel 8 side 74 Foto: Axel Søgaard 8.7 Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Tunge priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 95,32 67,98 43,27 56,74 79,01 70,70 49,73 70,11 33,31 28,80 27,71 26,90 70,53 Samlecentraler 95,44 63,00 71,06 83,45 75,21 22,81 110,00 57,41 34,94 35,52 31,02 16,02 79,39 Opkøbere, DK. 73,78 77,07 55,44 65,50 83,91 72,51 92,03 70,48 29,09 26,75 1,00 71,47 Opkøbere, udl. 56,60 66,01 54,68 65,84 45,04 52,69 62,30 Alle 84,84 71,13 54,68 65,50 83,91 71,06 81,24 73,22 49,68 110,00 54,68 69,62 33,33 30,10 28,76 19,69 71,66 Landinger i 2003: 979 tons tunge Anden fladfisk priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 7,76 14,30 51,37 57,76 20,87 16,63 27,18 18,93 33,15 68,78 53,56 28,50 7,38 36,58 18,73 25,49 15,00 24,05 19,28 Samlecentraler 34,03 21,40 23,28 5,70 17,26 28,28 18,13 20,74 10,00 25,00 88,00 14,58 25,77 17,89 13,27 23,36 20,49 Opkøbere, DK. 6,54 13,96 27,67 10,74 4,53 34,88 8,26 25,31 3,79 10,00 10,00 7,75 6,94 Opkøbere, udl. 12,47 7,14 4,68 8,47 8,77 13,35 10,34 67,83 4,83 8,45 16,61 3,79 18,50 Alle 10,05 16,54 25,28 26,24 20,87 4,88 27,19 17,86 25,78 68,41 8,85 34,82 8,32 28,60 17,93 15,71 15,00 7,75 23,73 16,11 Landinger i 2003: tons anden fladfisk

13 Kapitel 8 side Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Sild priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 6,54 3,40 1,45 8,40 1,72 2,13 3,87 1,52 1,18 3,19 2,19 Samlecentraler 1,52 3,00 9,32 1,66 7,18 1,33 1,16 2,24 1,00 1,83 Opkøbere, DK. 1,96 2,03 1,83 1,26 1,45 2,15 1,83 1,31 1,25 1,09 1,50 1,82 Opkøbere, udl. 3,41 2,00 2,94 1,27 3,44 2,08 1,55 2,98 0,29 0,66 2,72 2,87 1,02 2,36 Alle 1,98 2,04 1,97 1,29 1,45 2,32 1,92 1,48 1,28 0,29 1,05 1,00 2,72 2,87 1,02 1,50 1,88 Landinger i 2003: tons sild Andre krebs- og bløddyr* priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 97,01 38,27 11,25 15,86 21,94 20,91 61,50 20,06 Samlecentraler 40,92 13,90 2,88 32,50 25,81 41,92 14,74 3,44 4,60 18,58 40,00 29,95 42,63 50,30 22,03 Opkøbere, DK. 18,75 20,56 16,22 0,02 33,15 10,40 16,52 Opkøbere, udl. 9,66 24,58 2,82 Alle 19,37 19,91 16,16 4,66 22,54 13,13 1,25 3,44 4,60 20,24 40,00 29,95 42,63 50,67 15,48 * omfatter ikke muslinger Landinger i 2003: tons andre krebs- og bløddyr

14 Kapitel 8 side Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Anden fisk priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) E A Auktioner 10,48 5,97 7,47 24,22 27,13 23,78 11,73 22,43 20,76 16,12 27,33 17,19 42,16 44,22 12,14 Samlecentraler 27,74 23,77 24,80 27,08 14,24 9,24 31,21 28,25 30,52 26,48 11,35 8,38 Opkøbere, DK. 7,27 11,78 9,90 26,71 23,57 20,56 18,06 9,94 5,08 2,30 1,83 25,00 27,68 14,26 1,98 Opkøbere, udl. 13,93 6,36 6,60 19,10 3,87 5,82 6,86 6,43 7,16 14,57 13,96 Alle 7,53 8,18 10,03 26,69 11,48 20,60 18,06 9,91 5,70 7,93 17,76 26,85 13,66 42,11 43,67 9,95 B ,36 1,57 12,01 14,59 18,16 17,46 18,89 21,94 18,88 11,12 3,71 25,92 25,58 5,00 25,00 6,30 3,56 6,58 17,54 9,01 16,84 11,50 3,71 25,00 23,90 7,82 Landinger i 2003: tons anden fisk