Jubilarstævne 2015 Af Uffe Uhler

Transkript

1 Jubilarstævne 2015 Af Uffe Uhler Atter i år forløb jubilarstævnet over al måde godt, og alle deltagerne havde en herlig dag. Efter en dyngvåd september med masser af regn, tilsmiledes vi af vejret med høj himmel og solskin, lune i luften og næsten ingen vind denne lørdag sidst i september, hvor stævnet løb af stabelen. Vejrguderne må være foreningen venligt stemte, for faktisk har vi i de seneste år trods til tider mindre gode vejrudsigter haft fint vejr på stævnedagen i det mindste, mens vi var udendørs. Indmarch med tambur Orla Klit i front det lykkedes at få udleveret navneskilte til alle deltagerne med indkaldelsesmåned og -år, og man havde fundet sammen i årgangene, således at foreningens formand på slaget ti kunne beordre til opstilling i marchkolonne. Med foreningens faner i spidsen og til tambur Orla Klits taktfaste trommeslag marcherede jubilarerne ind foran kasernens flagstang, hvorpå det store splitflag var hejst og vajede smukt i dagens anledning. Paraden blev nu afleveret til oberstløjtnant Lars Baier, som på gar- Snakken gik lystigt ved udlevering af navneskilte foran den gamle hovedvagt Det gode vejr gjorde ikke det gode humør ringere, og snakken gik snart lystigt, efterhånden som man ankom. Man samledes ved den gamle hovedvagt ved Dronningens Port, og Opmarch ved Dronningens Livrigiments sten 1

2 Oberstløjtnant Lars Baier byder jubilarerne velkommen nisonskommandantens vegne bød jubilarerne velkommen til deres gamle kaserne. Han udtrykte glæde over at se så mange gamle soldaterkammerater samlet og tilønskede et godt og minderigt stævne. Til tonerne af en flot fanfare spillet af trompeter Johnny Schjoldager nedlagde formanden en flot buket ved Dronningens Livregiments sten, som er placeret på græsset bag flagstangen og smukt om- kranset at en bue af træer i baggrunden. Naturligvis var buketten i regimentets farver rød og gul. Så blev der gjort venstre om, og i marchkolonne med fanerne og trommen i spidsen gik jubilarerne ned forbi de gamle regimentsgarager og om til UMAK, hvor man rykkede ind i auditorium Gyth og fandt plads på de ganske behagelige sæder. I auditoriet stod seniorsergent Ole Thomsen klar. Han fortalte om dagliglivet på Aalborg Kaserner, som de sammenlagte Nørre Uttrup og Hvorup kaserner hedder i dag. Her har Trænregimentet til huse, og det fylder begge kaserner med personel og en hoben moderne materiel og køretøjer. Ud over at indkalde og uddanne 4 måneders værnepligtige, er det Trænregimentet, der leverer personellet og hærens logistik til de internationale missioner, samt står for hele Forsvarets militærpolititjeneste, der i dag er værnsfælles. Alt dette illustrerede en engageret seniorsergent Thomsen i ord og billeder, og ikke mindst hans beretning om det at være udsendt trænsoldat til logistiske opgaver fangede tilhørernes interesse. Ingen faldt i søvn under foredraget, hvilket formanden takkede såvel tilhørerne som seniorsergenten for; han kunne jo nok huske, at det ikke var et problem for basserne at falde i søvn i det selv samme auditorium til timerne i tjenestekendskab, uanset 2

3 Til foredrag i auditorium Gyth at det dengang for mange år siden var hårde træbænke, man sad på. Efter foredraget i auditorium Gyth gik man over til trappen foran gymnastiksalen til fotografering. På vej derover kaldte gensynet med gymnastiksalen og idrætspladsen associationer frem, og fik nogle til at kny lidt over, hvordan FUT en i sin tid var ved at plage livet af dem, selv om den styrke og kondition, man var mødt med som rekrut, efterhånden og helt efter formålet med FUTén blev ganske betydeligt forbedret. Det var foreningens kasserer Sven-Erik Bolt Magnussen, der med god assistance fra Dan Nørskov Beyer, sikrede at årgangsbillederne kom i kassen med høj kvalitet; måske med bagtanke, for Holdfoto. Her af 50 års jubilarerne. At fange alles opmærksomhed var ikke helt let. Sven-Erik gav senere under frokosten jubilarerne et fristende tilbud til erhvervelse. Så gik turen over til bygning 11, der i dag huser militærpolitielever. Udvendig ligner bygningen sig selv fra dengang den blev bygget i 1957, men indvendigt var der ikke noget, der lignede 20 mands stuerne fra dengang; nu boede der højst seks mand på stuen, der også var møbleret, så den kunne bruges som læseværelse. Og naturligvis var der De medbragte kompagnibilleder blev nøje studeret nu også varmt vand i de fine baderum og på toiletterne, hvor der heller ikke længere er påsat store plader af pap på dørene, så man som førhen kunne bruge tiden i enrum til at berige senere trængende med inspirerede digte eller tegninger. Men pudsestuerne ligner sig selv. Pudsebænke og borde og de gamle reoler med pudseskuffer er stadig de samme som dengang. Udenfor på gangen stod et par MP-elever 3

4 En Leopard havde sneget sig op til indkvarteringsbygning 11 iført moderne kampuniformer og udrustning og med moderne håndvåben. De fortalte senere, at det havde været rigtigt fornøjeligt at berettede om de aldeles lækre sager og snakke med jubilarerne om den rivende udvikling og forbedring af påklædningen, der var sket, siden jubilarerne var i kongens klæder. Heldigvis da, når man betænker, at vore soldater i dag skal yde deres ypperste på de mange farefulde missioner i udlandet, som Danmark bidrager til. Ligesom sidste år havde Aalborg Kaserners Veterankøretøjsklub uden for bygning 11 opstillet nogle af de køretøjer, man kendte fra sin værnepligtstid. Der var blandt andre opstillet en kampvogn Leopard, en pansret mandskabsvogn (PMV) M113, en gammel Dodge og også en forholdsvis moderne hjulbåren Hummer mandskabsvogn. Nogle var endda så heldige at få en lille køretur i kampvognen eller PMV en. Så var det tid at drage over i cafeteriet, hvor frokosten skulle indtages. Den bød på 4 Hjemmeværnets Musikkorps Nordjylland marinerede sild på is med persillekartofler og smør og bøf stroganoff. Hjemmeværnets Musikkorps Nordjylland havde allerede gjort klar og spillede, imens man fandt sin plads. Så bad formanden folk om at rejse sig og hilse fanerne, som blev ført ind til Orla Klits trommehvirvler. Så stod den på fællessang; folk fattede sangbladet, der lå ved kuverterne, og orkestret spillede den nordjyske nationalsang Blæsten går frisk over Limfjordens vande, alt medens cafeteriets søde og venlige damer svingede fadene rundt på bordene. Snart summede snakken hyggeligt i lokalet, hvor de gamle soldaterkamme- Frokosten bød på marinerede sild på is med persillekartofler og smør og bøf stroganoff

5 rater sad bænkede årgangsvis. Med små pauser imellem numrene underholdt orkestret med god og festlig musik i de næste tre kvarters tid. Det næstsidste nummer var Dronningens livregiments march, Dessauermarchen, og selvfølgelig stod teksten til denne gamle landsknægtvise i sangbladet, så alle kunne synge med af karsken bælg. Om marchen forklarede formanden, at den oprindeligt er italiensk, medens teksten stammer fra en gammel tysk landsknægtvise. Denne march blev spillet og sunget, da fyrst Leopold af Anhalt Dessau, Der alte Dessauer holdt sejrsindtog i Turin efter et stort slag på Po sletten i Norditalien i Han blev begejstret for marchen og antog den som sin yndlingsmarch. Dengang var det normalt, at Europas fyrster lejede tropper ud til hinanden, når lejlighed bød sig dels skulle der jo penge i statskassen, og dels slap kongen for omkostninger til at brødføde soldaterne, imens de var lejet ud. En bataljon fra Dronningens Livregiment deltog med hæder i ovennævnte slag og var med til indmarchen i Turin. Bataljonen tog Dessauermarchen med sig hjem, hvilket førte til at regimentet antog den som sin parademarch, hvad den har været lige siden. At man beholdt visens tyske tekst er ikke så underligt, for kommandosproget i hærene dengang var tysk også i den danske. Det var dengang sådan, forklarede formanden, at man i de finere kredse talte fransk til fruerne, tysk til soldaterne og dansk til tyendet og hunden. Musikkorps Nordjylland spillede så et sidste nummer, og da tonerne var døet hen kunne musikerne forlade lokalet Oberstløjtnant Baier holder jubilartalen ledsaget at taktfaste klapsalver efter en koncert, der tydeligt var faldet i smag. Under frokosten holdt oberstløjtnant Baier en flot tale, der også gav stof til eftertanke. Han mindedes med stolthed og glæde sin egen tid som officer ved Dronningens Livregiment fra 1983 til udgangen af 2000, hvor regimentet blev nedlagt. Så fremdrog han, at et af vores soldaterforenings formål er at styrke fædrelandskærligheden, forsvarsviljen og kammeratskabet, og han betonede, at Forsvaret i høj grad har brug for, at resten af samfundet interesserer sig for dets formål og vilkår kun derved opnås den folkelige forankring, som er forudsætningen og eksistensgrundlaget for Forsvaret. 5

6 Han satte så dansk forsvar i perspektiv ved at reflektere over udviklingen fra vi kom med i NATO i 1949 og frem til i dag. Vi gik fra Warszawa-pagtens oprettelse i 1955 over opstanden i Ungarn i 1956, Cuba krisen i 1962, de første FN missioner med dansk deltagelse i Gaza og på Cypern fra 50 erne frem til 90 erne, Berlinmurens fald i 1989 og de danske bidrag til mange forskellige FN missioner rundt om i verden siden 90 erne og frem til i dag, hvoriblandt blev fremhævet ex Jugoslavien, Irak og Afghanistan som de største. I dag er det tilstanden i Ukraine og kampen imod Islamisk Stat, der kalder på folks bevidsthed. I løbet af de sidste 60 års tid er Danmark gået fra at bidrage med 3,2 % af bruttonationalproduktet (BNP) til Forsvaret i 1955 til dagens 1,2 % af BNP. Oberstløjtnanten mente, at man kunne sige, at politikerne får rigtigt meget Forsvar for pengene, men også at politikerne ikke giver ret mange penge til Forsvaret. NATO s krav om 2 % har ikke megen klangbund i Folketinget, selv om man er ved at erkende, at ressourcerne er strakt til det yderste. Oberstløjtnant Baier sluttede sin tale med at udbringe et trefoldigt leve for Dronningens livregiments Soldaterforening og dagens jubilarer. Han høstede stor applaus, som viste, at talen havde vundet gehør. Under kaffen blev de knap 100 jubilarer kaldt årgangsvis frem for at få hæftet deres velfortjente medaljer på brystet til forsamlingens hyldest. Alene årgang 1965 præsterede at møde med over en tredjedel af jubilarerene. Det skyldtes ikke mindst, at Hugo Schön, selv 50 års To 60 års jubilarer får her deres medaljer. Tillykke. jubilar, ligesom for 5 år siden havde ydet en imponerende indsats ved at ringe rundt til gamle soldaterkammerater med opfordring til at møde op. Hugo fik for sin dåd overrakt en meget god flaske med styrkende indhold og med Dronningens Livregiments mærke påsat; selvfølgelig modtog han også stor og fortjent tak og bragende klapsalver fra kammeraterne. Medens kaffen blev nydt, var der tillige tid til et rask, lille amerikansk lotteri med fine præmier, ligesom flere var henne at handle ved bordet med foreningens souvenirs, og efterhånden strålede kassereren som en sol, da flere havde benyttet lejligheden til at melde sig ind i foreningen. Gyldenløve hilser de nye medlemmer hjerteligt velkomne. Herefter drog man over i den gamle 6

7 officersmesse, der i dag er fællesmesse for alt fast personel på kasernen, og her fortsatte den hyggelige snak mellem gamle kammerater og minderne fra dengang, der var rigtige soldater til, blev genopfrisket over de medbragte fotos og måske ledsaget af en enkelt lille fadøl. Efter et par hyggelige timer med godt og genopfrisket kammeratskab kunne man så skilles fornøjede i sindet efter et godt jubilarstævne i Dronningens Livregiments Soldaterforening. (Foto: Sven-Erik Magnussen og N. J. Fruensgaard) 7