Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Transkript

1 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers liv indbefatter store mængder beton og elektronik som fanger vores opmærksomhed. Men i de seneste år har der været forøget fokus, på naturen som ressource og noget vi er afhængige af. Denne forøgede fokus strækker sig fra det enkelte menneskes ansvarlighed, til virksomheder, samfundet og endda verdenssamfundet. De naturoplevelser børnene får flest af i Dussen, er når vi er i naturen på en rekreativ måde. F.eks. på ture, eller når der løbes og leges udenfor på legepladsen. Naturen er også inde i Dussen, når vi dyrker planter og holder dyr. Særligt kaninerne er ret vigtige for en større gruppe børn i DUS II. I dette skoleår har vi valgt at beskrive nogle af de processer omkring kaninhold i Dussen, som børnene er en del af. Vi ville gerne give børnene en større forståelse for vigtigheden, af at alle tager ansvar for naturen. Derfor lavede vi en række større og mindre projekter, omkring affalds sortering og nedbrydning af affald. Desuden lavede vi nogle mindre aktiviteter omkring køkkenaffaldet, og hvordan det nedbrydes og omdannes til kompost. Evaluering af kaniner i kerneområdet naturen Vi har i dette skoleår arbejdet med kerneområdet natur. Et af de to valgte projekter som vi har arbejdet med, er kaniner og deres levevis. Alle børnene som der er kaninpassere, har indhentet viden fra forskellige steder, og har sammen fået mere erfaring omkring kaniner og deres måder at leve på, både som kæledyr men også deres adfærd og levevis i naturen. Forberedelse/proces: Der blev talt med alle kaninpasserne om, at vi sammen skulle finde mere information omkring kaniner og deres behov. Der blev holdt små kaninmøder, hvor vi talte om lyst og interesse for at lære noget mere om kaniner, og børnene lånte bøger, hvori der stod beskrevet om kaninernes levevis. Vi talte med børnene om forskellige emner, som vi ville se nærmere på, og børnene gik hjem og skaffede materialer om dette. Børnene mødte velforberedte op til kaninmøderne, og kom med hver deres nye informationer til hinanden. De lavede store og små plancher, hvor de satte udklip af skrift på, og dekorerede dem med fine hjemmelavede tegninger. På hvert møde var

2 det nye ting, som der blev talt og skrevet om, f.eks. så talte de den ene gang om hvad kaninerne spiser i naturen, mens de den næste gang talte om hvor kaniner lever henne i naturen, osv. Alle plancherne hængte børnene op nær kaninernes bure, så de alle fortsat kan se hvad kaninernes behov er. Derudover lavede vi små rollespil, hvor børnene skulle optræde for hinanden som kaninpassere og som kaniner. I nogle af rollespillene blev der lagt noget af den information ind, som børnene tidligere havde indhentet, f.eks. at de skulle fodre kaninerne, med alt det mad som de nu vidste de kunne spise. I andre blev børnene selv bedt om at lave rollespillene, ud fra det de havde læst om, f.eks. at inddrage en scene med et område hvor kaninerne lever i naturen eller hvor de finder deres føde. Som den sidste rolle prøvede børnene at spille kaninerne, hvori de skulle fornemme at være en kanin i en institution fyldt med børn hvor de ikke havde den samme information om kaniner, som børnene på nuværende tidspunkt havde fået. Børnene havde dage, hvor de tog kaninerne med ud i naturen og gav de små mulighed for, at spise nogle af de planter, som de ville have spist af sig selv, hvis de havde været vilde kaniner. Derudover tog vi på tur til butikker med kaniner, hvor vi lærte mere nyt og købte ind af ting og mad som vi tidligere havde lært var gode for dyrene. Igennem projektet og fortsat er det vigtigt for os voksne, at børnene trives og sammen skaber en positiv social kontakt til hinanden. Derfor var vi og er stadig hele tiden opmærksomme på at gøre det sjovt og interessant at være kaninpasser og lære om kaninernes naturlige behov. Barnets udvikling igennem projektet: I starten af projektet vidste børnene ikke meget omkring kaniner og deres behov, andet end at de synes de var nogle søde små kæledyr. Børnene stillede naturligvis mange spørgsmål til hvordan de skulle passe de små dyr, og de var alle lidt usikre omkring, hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. Igennem projektet udviklede børnene sig meget, de lærte bl.a. om hvad kaniner spiste, hvor de skaffede føde, hvor de boede, hvor mange unger der var i et kuld osv. Al den information gjorde at børnene efterhånden stillede færre spørgsmål til kaninernes måde at leve på og til deres behov. Børnene turde også, at springe ud i handlinger med kaninerne, som de havde været mere forsigtige med førhen, f.eks. begyndte de at give dem af de forskellige planter som de fandt, uden at spørge en voksen først, for nu vidste de hvilke slags som var i orden at give til kaninerne. Derudover fik børnene et stærkere sammenhold. Ved at børnene samarbejdede med at skaffe informationer, lavede rollespil osv., skabte de en tryghed og glæde blandt hinanden. De opdagede at kaninerne begyndte at opføre sig mere venlige end fjendtlige og fornemmede succes af de tiltag de foretog. Børnene er blevet mere selvsikre og arbejder bedre sammen omkring kaninerne nu. De har fundet ud af hvor vigtigt det er, at kaninerne trives og sørger for at holde deres venner opdateret omkring nye informationer.

3 Konklusion: Vi mener at dette kaninprojekt har været en succes. Børnene har fået flere og nye informationer om kaniner og natur. De har fået nogle gode venner i hinanden, og så har de lært, hvor vigtigt det er at dyrene har det godt, og at vi mennesker skal lære deres adfærd at kende. Børnene har givet deres mening om projektet, om de ting de skulle lave og måden det blev gjort på. De synes alle sammen det var rigtig spændende, at det var gjort på en god måde og de havde været glade for at få mere kendskab til kaninerne. Derudover var de glade for de venskaber, som efter dette projekt var blevet forstærket. Og så synes de det var sjovt at lege samtidig med at de lærte. Da vi stadig holder kaniner i dussen, er vi fortsat opmærksom på de ting og metoder vi har brugt. Og laver f.eks. stadig rolle lege. Det har været en fornøjelse at være med i dette projekt og sammen med børnene skabe, glæde, udvikling, lyst og energi. Køkkenaffaldets nedbrydning Vi holdt et stor-møde, hvor alle børnene fra 3. kl. centret og DUS II, var samlet. Her blev der talt om hvorfor det er en god ide at sortere sit affald. Noget kan genbruges, eksempelvis flasker og papir. Noget skal håndteres særskilt f.eks. maling og batterier. Meget køkkenaffald kan komposteres og derved igen indgå i naturens kredsløb. For børn kan det være svært at forstå hvordan nedbrydningen af køkkenaffald foregår, og hvorfor det har betydning for dem. Men vi forsøgte at give dem indblik i det, ved at give dem mulighed for at følge forskellige stadier i nedbrydningen. Samt fortælle om naturen og dens kredsløb. Processen: Når der holdes bod i Dussen, så dannes der en lang kø, med adskillige børn. Køen går lige forbi det store akvarium i Dussen. Her har personalet stået og fortalt børnene

4 om den biologiske ligevægt, der er i et akvarium. Børnene har fodret dyrene i akvariet, og selv fulgt med i hvordan fiskenes afføring lægger sig på bunden, og langsomt nedbrydes og opløses. De har fået at vide hvordan planterne er afhængige af dyrenes afføring og udånding for at vokse. Næsten samme fortælling har børnene fået ved boden. Alle vegetabilske madrester er blevet samlet i en særlig spand, som tømmes i vores kompost beholder. Men selve nedbrydningen i kompost beholderen kan være svær at følge, derfor har vi lavet nogle forskellige forsøg sammen med børnene. Således har vi inde i Dussen fulgt nedbrydningen af bladet fra et træ. Det går rigtig langsomt, og børnene har med deres egne øjne set at bladet skal ligge meget længe før det er synligt med det blotte øje at se forandringer. Der blev ligeledes forsøgt nedbrydning af plast og metalkapsler. Men dette droppede vi ret hurtigt, da alle børnene vidste at det ville tage så lang tid, at det var nyttesløst. Vi fulgte også bananfluers nedbrydning af en banan, denne proces går ret hurtigt, og mange af børnene syntes det var spændende dagligt at se til fluerne, og følge deres grådighed og udvikling. Vi indkøbte et mikroskop som blev sluttet til en computer skærm. Her kunne børnene se de mindste detaljer i bananfluernes udvikling. Derudover blev der også studeret den mangfoldighed af liv, som vores kompostbeholder indeholder. Således fik børnene set ganske små dyr, som de aldrig før havde set, eller overhovedet anede eksisterede. For at vise børnene hvordan jord indgår i naturens kredsløb, så lavede vi også et forsøg med at plante solsikke frø. Vi fulgte deres udvikling og enkelte af børnene tog de spirede små planter med hjem, til udplantning i haven. Børnenes udbytte: I starten var personale gruppen lidt skeptisk i forhold til, om børnene ville kunne få interesse i nedbrydningen af køkkenaffald, og processer i kompost. Derfor søgte vi bevidst at gøre det spændende, ved ikke at holde lange foredrag eller gøre det til krav at de skulle deltage. Det har gjort at enkelte børn ikke fik det store udbytte, af netop denne del af kerneområdet natur. Da de ikke ønskede at fordybe sig i det. Men det var en bevidst prioritering. Vi søgte med denne del af projektet at give de børn der kunne have interesse i, f.eks. de små dyr der er i kompost, noget specielt at fordybe sig i. Det lykkedes. Der var en stor interesse i at finde dyrene i jord og kompost, og studere dem i mikroskopet. Både drenge og piger deltog i det. Bananfluerne overraskede endnu mere i den henseende, da flere piger fandt dem decideret nuttede og søde. Vi havde måske nok en fordom at det stort set kun ville

5 være drenge, der kunne fordybe sig i bananfluerne. Men der tog vi fejl, og snart havde adskillige af fluerne navne og fritidsinteresser, såsom stepdans og strikning. De fleste børn i Dussen ved i dag, at bananfluer først er æg, så larver og til sidst bliver færdige fluer, med postkasse røde øjne. Det vidste de færreste før, så børnene har fået meget mere viden om et lille uanseligt dyr. Selve nedbrydnings processerne er også blevet fulgt af børnene. Nogle fordi de var interesserede i det, andre mere fordi det var lidt ulækkert, og derfor var spændende. Men alene børnenes reaktioner på de eksperimenter vi lavede, viste at de fik en oplevelse af det. At se madvarer der før var appetitlige, blive mere eller mindre flydende, skifte farve og blive aldeles uegnet til menneskeføde, affødte umiddelbare reaktioner hos de fleste børn. At lade børnene eksperimentere med nedbrydningen af køkkenaffaldet, og undersøge jord og kompost i mikroskop, har været en succes. Alle fik viden og indsigt som de ikke havde før. Og en del af børnene har fået forståelse for dele af naturens kredsløb, og hvordan mennesker kan handle i forhold til at give naturen dens næringsstoffer tilbage. Evaluering af affaldssortering Vi har i personale gruppen, haft snakken om hvad vi gerne vil have, børnene skal få ud af forløbet, omkring affalds sortering, og blev enige om at børnene skal så vidt mulig gøres bevidste om at vigtigheden af, at det er alles ansvar i forhold til affalds sortering og påvirkningen af naturen. Vi kontaktede Aalborg renovationsvæsen, som var meget behjælpelig med materialer, omkring affald og sortering i kommunen. Der blev udleveret indsamlings poser til affald, bøger som børnene kunne få med hjem, der fortæller om en drengs indsamling af affald, batteri kasser som de ligeledes kunne få med hjem, og vi fik udleveret en stor kompost beholder til kompostering af vores køkkenaffald. Derefter samlede vi børnene og fik en snak med dem om projektet, vi talte om vores fokus punkter, samt hvordan projektet skulle forløbe. Der blev indkøbt spande og glas til sortering, og affalds nedbrydning, dette er blevet opsat i vores fælles køkken alrum, med tydelige vejledninger om hvor affaldet skal henkastes. Der er tre affalds beholder henholdsvis til pap og papir, nedbrydelig køkken affald, samt en beholder til det ikke nedbrydelige. Ved lukketid bliver køkken affaldet smidt i vores kompost beholder.

6 Affalds indsamling I forbindelse med vores besøg hos renovationsvæsenet, fik vi udleveret indsamlings poser, i foråret afholdte vi en stor affalds indsamlingsdag på skole/dus området, da alle var færdige samledes vi på legepladsen så alle kunne se resultatet. Derefter blev det kørt på genbrugspladsen. Batteri indsamling Vi havde fået udleveret små batterier indsamlings kasser, som blev udleveret til børnene, nogle kom, tilbage med familiens brugte batterier. Andre havde brugt megen tid på indsamlingen og været rundt i nærområdet og indsamlet store mængder batterier som vi i fællesskab afleverede på genbrugspladsen. Vi har arbejdet på at give børnene en forståelse af at vi alle har et ansvar for naturen, og vise børnene hvordan vi påvirker den. Denne del af projektet har vi ikke berørt så meget endnu, men ønsker at gøre det på sigt. Projektet med affalds sortering kører stadig i 3.kl. centret og Dus 2 og vi konkluderer at det for langt de fleste børn er blevet en del af hverdagen i Dussen at vi sorterer vores affald, der er ikke de samme spørgsmål og forvirring omkring sorteringen som i starten, børnene er blevet meget bevidste om betydningen af dette og fået et indblik i vigtigheden af at vi alle tager ansvar. Der blev også opsat plancher i Dussen, som nogle børn på eget initiativ selv havde fremstillet, hvor de så flot havde beskrevet deres tanker omkring hvordan vi bedst passer på naturen. Nogle lavede plancher over genbrugs affald, andre kreerede tegninger, som beskrev hvordan de mente naturen bør passes på.

7 Vores hensigt med projektet er at vi vil tage børnene med på forbrændingen for at se hvad der gøres med affaldet, når vi smider det væk. Dette har vi ikke nået endnu, men projektet kører stadig. Det var ikke fra starten med i planlægningen med den store affalds indsamlings dag, men da vi fik udleveret indsamlingsposerne, var det oplagt. Børnene deltog med stort arrangement. Ligeledes var det med batteri indsamlingen heller ikke planlagt fra starten. Men da vi havde muligheden og materialet til en batteri indsamling, valgte vi også at fokuserer på dette; børnene var meget interesserede. Vi havde regnet med at børnene kom med den lille indsamlings æske som var udleveret, men det greb om sig, de indsamlede langt over 100 kg. Så derfor valgte vi at lave en konkurrence ud af det, hvor der blev lavet en pokal til barnet som havde indsamlet flest kilo. Eksempel: 1. pladsen37,9 kg 2. pladsen 24,2 kg 3. pladsen 10,6 kg Vi konkluderer at dette projekt alt i alt har været og forsat er en del af alles dagligdag, og stadig er under udvikling.