Høreapparat - og hvad så?

Transkript

1 Høreapparat - og hvad så?

2 Indhold Forord Øret, hørelse og høretab Høreapparaterne Ørehængerens betjeningsknapper Digitale høreapparater Batteriskuffe og batteri Ørehængerens tilbehør Øreproppen - isætning og rensning Kanalapparatet Telespole og teleslynge Aflytning af radio og TV Telefonering Andre høretekniske hjælpemidler Gode råd Gode råd til pårørende Fejl og fejlretning Undervisning Denne pjece er udarbejdet af medarbejdere ved Fyns Amts Tale-Høreinstitut Fyns Amts Tale-Høreinstitut

3 Forord Der er mange forskellige årsager til hørenedsættelse og mange former for høretab. Ved undersøgelsen på Audiologisk afdeling/høreklinikken bliver det undersøgt, hvilken form for høretab De har. Ved undersøgelsen finder man også frem til, hvilket høreapparat der egner sig bedst til at afhjælpe Deres hørenedsættelse. Det kan for nogle være svært at vænne sig til at bruge høreapparat. Vi håber, at De ved at læse i denne pjece kan få hjælp til at opnå det fulde udbytte af det hjælpemiddel, som Deres høreapparat er. De vil i pjecen kunne læse om brug og vedligeholdelse af høreapparatet. De vil også kunne læse om andre tekniske hjælpemidler, som kan være en hjælp til lettere at klare høreproblemerne. Men hverken hørepædagogerne eller teknikken kan trylle. Et godt høremæssigt resultat vil aldrig kunne genskabes med teknik alene. Et hørehandicap vil aldrig fuldt ud kunne modsvares af selv et nok så avanceret høreapparat. 3

4 Øret, hørelse og høretab Øret består af tre dele: det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre - fungerer som en tragt, der via øregangen leder lyden ind til trommehinden. Mellemøret - er et luftfyldt rum indeholdende de tre øreknogler. Det er bevægelse af disse knogler, sat i gang af trommehindens svingninger, der sender lyden videre ind i det indre øre. Det indre øre - omsætter svingningerne fra trommehinde/øreknogler og leder disse via hørenerven til hjernens hørecenter. Typiske høreproblemer knyttet til det ydre øre kan være ophobning af ørevoks og/eller infektion i øregangen m.v.. I mellemøret er hul i trommehinden, infektioner og øreknogledefekter de almindeligste årsager til hørenedsættelse. Høreproblemer i forbindelse med defekter i det ydre øre og mellemøret opfattes oftest kun som en svækkelse af lydstyrken. Lidelser i det ydre øre og mellemøret kan ofte behandles medicinsk eller operativt. 4 De fleste høretab skyldes dog beskadigelser i det indre øre på grund af alder, støj, kranielæsioner, arvelige faktorer. I alle disse tilfælde er der i det indre øre sket større eller mindre varige skader. Defekter i det indre øre medfører ikke kun en svækkelse af lydstyrken, men også en nedsættelse af lydens klarhed: "Jeg hører, men forstår ikke."

5 Høreapparaterne Hvad angår den ydre udformning fremstilles moderne høreapparater i to typer: Høreapparatet, som sidder bag øret ørehængeren, og høreapparatet, som anbringes direkte i øret kanalapparatet. Begge typer er lige "moderne". Både ørehænger og kanalapparat fremstilles med enten analog eller digital teknologi. Ørehængeren Den elektroniske del af dette høreapparat består af følgende enkeltdele: Mikrofonen (1) opfanger lydene og omdanner dem til elektriske impulser. Forstærkeren (2) modtager de elektriske impulser fra mikrofon (eller telespole) og gør dem kraftigere. Forstærkningen reguleres med styrkekontrollen manuelt eller automatisk. Telefonen (3) er i virkeligheden en lille kraftig højttaler. Telefonen modtager de forstærkede elektriske impulser fra forstærkeren og omdanner dem til lyde igen. Lydene sendes gennem slange og øreprop ind i øret. Telespolen (4) er en lille spole, der er indbygget i apparatet. Telespolen kan udnyttes, når man befinder sig i et lokale, hvor der er monteret teleslynge. 5

6 Ørehængerens betjeningsknapper Den analoge ørehænger har normalt følgende betjeningsknapper: Styrkekontrollen (1) er udformet som et lille hjul. Med styrkekontrollen reguleres, hvor meget høreapparatet skal forstærke lyden. Der kan i nogle apparater være indbygget en afbryderfunktion i styrkekontrollen. Visse apparater har automatisk styrkekontrol og andre typer reguleres på anden vis. 1. Styrkekontrol 2. Omskifter 3. Batteriskuffe Omskifteren (2) er en lille kontakt, hvormed der skiftes mellem høreapparatets mikrofon og telespole, og ved mange apparater er der indbygget en afbryderfunktion. Batteriskuffen (3) fastholder batteriet i høreapparatet. Fælles for de fleste apparattyper er: Indstilling "M" tænder høreapparatets mikrofon. Indstilling "T" tænder høreapparatets telespole. Indstilling "0" slukker høreapparatet. Der kan på nogle apparater være en indstilling "MT". Når disse apparater er indstillet på MT, er både mikrofon og telespole tændt. 6 Eventuelle afvigelser fra ovenstående vil fremgå af høreapparatets brugsanvisning.

7 Digitale høreapparater Der er i de senere år kommet flere typer digitale høreapparater på markedet. Sideløbende udvikles der fortsat moderne analoge apparater, som er meget velegnede til flere typer af hørenedsættelse. De digitale høreapparater, der udnytter den digitale teknik i såvel justerings- og indstillingsfasen som i dagligt brug, er oftest selvjusterende; de skruer automatisk op og ned i forhold til signal/støjforholdet. Mange af disse apparater leveres med forskellige programmer - så der ved et tryk på en knap eller lignende kan vælges mellem kraftigt program, støjreducerende program, program for musik, teleslynge, osv. Batteriskuffe og batteri På både batteriskuffe og batteri findes et lille "+". For at batteriet er rigtig anbragt, skal begge disse "+" vende til samme side. Batterier til høreapparater er af typen: luftzink. De leveres med tape påsat. Denne tape skal blive siddende, indtil batteriet tages i brug. Tapen skal forhindre luften i at komme ind i batteriet før brug. Batteriernes brugstid afhænger bl.a. af høreapparattype og batteristørrelse. Batterierne opbevares bedst på et tørt og køligt sted. Batteriets effekt forsvinder pludselig med "dødt" høreapparat til følge. På digitale høreapparater bliver batteriskift ofte varslet med lyde i apparatet. 7

8 Ørehængerens tilbehør For at få lyden fra høreapparatet ind i øret, skal høreapparatet forbindes med en øreprop. Dette sker ved hjælp af en plastikslange. Øreproppen (1) er støbt efter et individuelt aftryk af øret. Slangen (2) skal udskiftes med jævne mellemrum - mindst hver anden måned; sker det ikke, kan det medføre løs slange: Øreprop og høreapparat skilles ad. 1. Øreproppen 2. Slangen stiv slange: De dele slangen er fastgjort på, på henholdsvis høreapparat og øreprop, kan brække af. Slanger anskaffes normalt, hvor man får udleveret batterier. 8

9 Øreproppen isætning og rensning Isætning. Det er vigtigt, at øreproppen sidder rigtigt. En ikke korrekt anbragt øreprop kan medføre gener i øret at der forekommer "hyl" mindre effekt fra høreapparatet. Korrekt anbragt øreprop Det kan i den første tid være en god hjælp at se i et spejl, for at sikre at øreproppen sidder rigtigt. Forkert anbragt øreprop Rensning. Til daglig aftørres øreproppen efter brug med en serviet eller lignende. Hold især øje med, at lydkanalen ikke sættes til med ørevoks. Hvis lydkanalen er stoppet, skal øreproppen renses omhyggeligt. Rensning af øreproppen bør ske med regelmæssige mellemrum - mindst én gang om ugen! Adskil høreapparat og øreprop ved at trække øreprop med slange af krogen på høreapparatet. Øreproppen rengøres let med sulfo / sæbevand eller steradent. Efter rengøring skylles og aftørres øreproppen, og lydkanalen (slangen) pustes tør for eventuelle vanddråber. 9

10 Kanalapparatet Der fremstilles en del høreapparater, hvor apparat og øreprop er bygget sammen i en helhed, som anbringes direkte i øregangen. Apparatet bliver på denne måde meget kompakt, og betjeningsknapper (1) og batteriskuffe (2) tilsvarende små. Kanalapparatet kan have indbygget telespole. 1. Styrkekontrol 2. Batteriskuffe 3. Filter Der er som regel kun én betjeningsknap, der har funktion som både styrkeregulering og afbryder. Afvigelser fra dette vil fremgå af apparatets brugsanvisning. Nogle typer er forsynet med et filter (3), som skal forhindre ørevoks i at komme ind i selve apparatet. Dette filter udskiftes/renses efter behov. Et filter sat til med ørevoks vil bevirke "dødt" høreapparat. Batteri-isætning Kanalapparater må aldrig rengøres i vand, men skal holdes rene med en klud, en serviet eller en lille børste. 10 Ved telefonering med kanalapparat holdes telefonen som ved telefonering uden høreapparat. Opstår der herved en hyletone, holdes telefonen lidt væk fra øret.

11 Telespole og teleslynge Telespolen er en lille spole, der er indbygget i de fleste høreapparater. Den aktiveres ved at vælge apparatets telespoleprogram (se brugsanvisningen). Teleslyngeanlæg kan være en stor hjælp for hørehæmmede og findes som regel i kirker, teatre, biografer, foredragssale og lignende steder. Nogle hørehæmmede har teleslynge i hjemmet til aflytning af radio og TV. Skilt anbragt, hvor der er opsat teleslynge Et teleslyngeanlæg består af en mikrofon, en forstærker samt en ledning langs væggen. Lydene fra mikrofonen bliver gennem forstærker og teleslynge omdannet til elektromagnetiske svingninger, som er helt identiske med de lydsvingninger, mikrofonen modtager. Høreapparatets telespole opfanger de elektromagnetiske impulser og omdanner dem til lyde, der forstærkes og sendes ind i øret. Gennem denne overførsel af lyd opnår man en fin gengivelse inden for teleslyngens område. I banker, på posthuse og på stationer er man begyndt at installere mindre teleslynger. Teleslyngeanlæg kan give problemer i etagebyggeri og i rækkehuse, hvor der kan forekomme "afsmittende" forstyrrelser i de nærmeste omgivelser. 11

12 Aflytning af radio og TV Mange hørehæmmede har svært ved at følge med i radio og TV. De må skrue højt op for lyden - ofte til gene for andre. I mange tilfælde bliver problemerne klaret med høreapparat. For nogle hørehæmmede vil et høreapparat ikke være tilstrækkeligt til at afhjælpe disse problemer. For denne gruppe findes forskellige tekniske muligheder som supplement til høreapparatet. Hovedtelefoner I modsætning til højttalere, der spreder lyden over hele rummet, samler hovedtelefonen al lyd og sender den direkte ind i øret. Dette kan være tilstrækkeligt for hørehæmmede, hvor hørenedsættelsen er så lille, at høreapparat ikke er nødvendigt, men hvor det alligevel kniber at følge med i radio og TV. Hovedtelefoner forbindes normalt med fjernsyn og/eller radio via en ledning. En variant er overførsel med infrarødt lys gennem en sender og en modtager. Rumteleslynge Rumteleslyngen består af en forstærker med tilhørende ledning monteret langs væggen i rummet. Forstærkeren tilsluttes radioen og/eller fjernsynet, og ved aflytningen stilles høreapparatets omskifterkontakt på "T". Man får på denne måde en "trådløs" overførsel af lyden inden for det område, der er omsluttet af teleslyngen. På de fleste teleslyngeanlæg er der mulighed for at få tilkoblet lydsignal i forbindelse med dørklokke og telefonkald. I etage- og rækkehusbyggeri anvendes normalt en telepude, d.v.s. en teleslynge anbragt i/på "TV-stolen". 12

13 Telefonering Uden høreapparat Nogle hørehæmmede foretrækker at tage høreapparatet af ved telefonering og telefonere som tidligere, idet de får forstærkning nok fra selve telefonen. Telefonering gennem høreapparatets mikrofon Via høreapparatets mikrofon Andre vælger at beholde høreapparatet på og holde telefonen op til høreapparatets mikrofon. Via høreapparatets telespole En del telefonerer med høreapparatet indstillet på "T". Telefonen holdes da ud for høreapparatets indbyggede telespole. Telefonering gennem høreapparatets telespole Forstærkertelefon Hørehæmmede med svære og mere komplicerede høretab kan ikke bruge almindelige telefoner på grund af den utilstrækkelige forstærkning. En forstærkertelefon, hvor lyden forstærkes i selve telefonen, vil være en mulighed for denne gruppe af hørehæmmede. Nogle har god hjælp af at tilkoble telefonens indbyggede højttaler. 13

14 Andre høretekniske hjælpemidler Dørklokke Når den almindelige dørklokke er for svag for den hørehæmmede, eller hvis høreapparatet af forskellige grunde ikke er i brug (f.eks. under søvn), kan specielle dørklokker være en god hjælp. Telefonklokke Det kan for nogle hørehæmmede være svært at høre, når telefonen ringer. Der findes i så fald særlige klokker til at afhjælpe problemet. Vækkeur Da man normalt ikke sover med høreapparatet på, kan et middelsvært til svært høretab gøre det vanskeligt at høre et almindeligt vækkeur. I mange tilfælde vil et vækkesystem med vibrator kunne løse problemet. Lyskaldeanlæg Til brug for svært hørehæmmede, døvblevne og døve, der ikke er i stand til at høre selv kraftige signaler fra dør og telefon, findes forskellige typer lyskaldeanlæg. Når dørklokken aktiveres, blinker de tilsluttede lamper. Når telefonen ringer, blinker lamperne i takt hermed. FM-anlæg I nogle tilfælde kan hørehæmmede i undervisningssituationer have god gavn af et såkaldt FM-udstyr, som populært forklaret er en lille radiosender og en lille radiomodtager. Senderen med mikrofon bæres af underviseren, og modtageren kobles sammen med den hørehæmmedes høreapparat. 14

15 Gode råd At komme igang Begyndelsen kan være svær, og kun ved målbevidst træning og brug får De det fulde udbytte af Deres høreapparat. Det gælder om at være tålmodig og ikke give op. De opnår kun det fulde udbytte af Deres høreapparat ved at benytte det hele dagen, så De på den måde vænner Dem til at skelne både tale og andre lyde gennem det. Høreapparatet gør ikke megen gavn i en skuffe!! Hvis De skulle komme i tvivl om den rigtige brug af Deres høreapparat, bør De henvende Dem på Høreinstituttet / Kommunikationscentret! De skal ikke være bange for at vise, at De anvender høreapparat. Ved at synliggøre dette, tager De hensyn til familie og venner. De kan derved bedre forvente forståelse for Deres høreproblemer hos deres omgivelser. Besøg hos ørelæge Når man bruger høreapparat, vil øregangen ofte sættes til med ørevoks med forringet effekt af høreapparatet til følge. De bør derfor mindst én gang halvårligt lade Deres ører efterse hos Deres læge/ørelæge. Batterier Batterierne til høreapparatet holder kun strømmen i begrænset tid afhængig af daglig anvendelsestid og apparattype. Da de tillige mister strømmen temmelig hurtigt og uden varsel, er det en god idé altid at have friske batterier klar til brug. 15

16 Reparation Apparatet kan sendes til reparation direkte hos det hłreapparatfirma, der har leveret Deres hłreapparat. Adressen kan findes i brugsanvisningen til hłreapparatet. I tvivlstilf lde kan De f hj lp p Hłreinstituttet / Kommunikationscentret eller hos den lokale hłrep dagog. Husk Hver dag at kontrollere, om batteriet er i orden at sikre, at De har reservebatterier liggende at aftørre øreproppen om aftenen efter brug Hver uge at rengøre øreproppen (se side 9) Hver måned at skifte slangen mellem øreprop og høreapparat Hvert halve år at gå til kontrol for ørevoks hos læge/ørelæge 16

17 Gode råd til pårørende Som hørehæmmet har man brug for både at høre og se den, der taler. Det er derfor en god hjælp, hvis De - eventuelt ved en let berøring - gør opmærksom på, at De henvender Dem. Når De taler med en hørehæmmet, er det vigtigt, at De placerer Dem, så lyset falder på Deres ansigt. Den hørehæmmede vil derved lettere kunne aflæse Deres mimik og mundbevægelser. De kan hjælpe den hørehæmmede i en samtale mellem flere ved i korthed at fortælle hende/ham, hvad der bliver talt om. Tal aldrig til en hørehæmmet, når De sidder skjult bag en avis eller lignende. Hvis de ryger eller bruger tyggegummi, så tag cigaretten eller tyggegummiet ud af munden, før De henvender Dem. Det er vigtigt, at De taler direkte til den hørehæmmede. Sørg for at holde øjenkontakt; derved sikrer De Dem, at den hørehæmmede "er med". Tal tydeligt og ikke for hurtigt, men sørg for at holde den normale sprogrytme. Gentag hvis det er nødvendigt - eventuelt med andre ord. De hjælper ikke den hørehæmmede ved at råbe, og slet ikke mod høreapparatet! Brug ganske almindelig stemmestyrke. Når De ler og morer Dem i nærværelse af en hørehæmmet, fortæl da hende/ ham, hvad De morer Dem over. U ndgå unødig baggrundsstøj, når De skal tale med den hørehæmmede. Det er vigtigt, at De afventer ro, når De skal tale med en hørehæmmet. Sluk eller skru ned for radio eller fjernsyn, eller vent med at henvende Dem, til udsendelsen er forbi. 17

18 Fejl og fejlretning Høreapparatet hyler! Hvis Deres høreapparat hyler, kan det skyldes at øreproppen er forkert anbragt i øret at der er meget ørevoks i øret at øregangen har ændret sig at høreapparatet er skruet for højt op Forkert anbragt øreprop 18 Høreapparatet er tavst! Øreproppen stoppet Vand i slange/øreprop Batteriet opbrugt Batteriet vendt forkert Cerumenfilter tilstoppet Rens øreproppen Pust gennem slange/øreprop Sæt nyt batteri i Vend batteriet rigtigt Rens eller skift cerumenfilter (kun på kanalapparater)

19 Undervisning Selv et nok så godt høreapparat kan ikke give én den normale hørelse tilbage. Det kan forstærke den lyd, der rammer øret, og dermed afhjælpe - eller delvist afhjælpe - selve den fysiske hørenedsættelse. Men hørelse er også et spørgsmål om at kunne skelne (diskriminere) de enkelte lyde i sproget. Og hvis éns hørevanskeligheder indbefatter både skelnevanskeligheder og hørenedsættelse, kan der være behov for egentlig høreundervisning. De enkelte høreinstitutter og kommunikationscentre har en række forskellige tilbud om opfølgende, supplerende og kompenserende høreundervisning. Tal med din lokale hørepædagog, hvis du synes det kniber med at høre - selv om høreapparatet fungerer som det skal. 19

20 Udgivet med støtte fra Leverandørforeningen for Høreapparater Oticon, Widex, Rexton/Siemens, Phonak, GN ReSound, Omni/Sonic, Danaflex