Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Transkript

1 Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange tre slag på klokken. Til jul påske og pinse kimes der mellem ringningerne. Kimen betyder, at det er en stor fest. Præludium Det er orglet, der åbner gudstjenesten. Et præludium er et lille stykke musik, der spilles til indledning. Indgangsbøn Indgangsbønnen læses fra korbuen oftest af kirkesangeren. Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du Gud Fader, min skaber, du Herre Jesus, min frelser, du gode Helligånd i liv og død min trøstermand vil tale til mig. Herre oplad nu således ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld mit hjerte, at jeg af dit ord kan lære at sørge for mine synder og at tro i liv og død på Jesus og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned. Det høre og bønhøre Gud ved Jesus Kristus. Amen Der er nummertavler flere steder i kirkerummet, salmenumrene henviser til Den Danske Bog autoriseret i 2002 Hilsen Præst: "Herren være med jer!" Menigheden: "Og med din ånd!" Kollekt (Søndagens kollekt også kaldet indledningdkollekt) Kollekt betyder "samlet".en kollekt er en fællesbøn, som præsten beder for. Der er kollekter til alle kirkeårets helligdage. De kan læses i det afsnit bag i salmebogen, der hedder "Alterbog, der findes tekster til alle kirkeårets Helligdage. Man skal kende søndagens navn for at finde de rigtige kollekter og tekster. Søndagens navn kan læses i gudstjenestelisten i kirkebladet og det bliver gerne sagt af præsten fra prædikestolen i forbindelse med evangelielæsningen. Første læsning fra Bibelen Menigheden rejser sig for at vise respekt for Guds ord. 1

2 Der er 2 eller 3 læsninger fra Bibelen i løbet af en gudstjeneste. 1. Læsning fra Det gamle Testamente 2. Læsning fra Det nye Testamente 3. Evangelielæsning En af de to første læsninger og en salme går ud til de lidt kortere gudstjenester f. eks. kl Læsningerne findes i Alterbogen i salmebogens tekstdel, der læses fra første tekstrække i ulige kirkeår og fra 2. tekstrække i lige kirkeår. Kirkeåret begynder 1. søndag i advent (omkring 1. december). Ulige kirkeår er de år, hvor det meste af kirkeåret falder i et ulige kalenderår. Anden læsning fra Bibelen Menigheden står op under læsningen Læsningen kaldes også epistellæsningen og er oftest fra et af brevene i Det nye Testamente. Epistel betyder brev. Trosbekendelsen Menigheden står op under trosbekendelsen, alle må gerne sige med på bekendelsen, vi bruger Den apostolske Trosbekendelse. Trosbekendelsen er udtryk for kirkens fælles tro. Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen Efter trosbekendelsen synges 123 v.7: Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt, men giv at al vor længsel må til dig alene stå! Trosbekendelsen springes over, når der skal være dåb 2

3 senere i gudstjenesten. Præsten går på prædikestolen Evangelielæsning Læsningen kan indledes med en bøn. Præsten: "Dette hellige evangelium skriver evangelisten... Evt. nævnes søndagens navn Menigheden rejser sig og svarer: "Gud være lovet for sit glædelige budskab. Evangeliet læses. Prædiken En prædiken er forkyndelse, præsten taler til menigheden om den kristne tro ud fra den lige læste evangelietekst. Menigheden sidder ned under prædikenen. Prædikenen afsluttes med en lovprisning: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Kirkebøn Kirkebønnen er kirkens store forbøn, der bedes for kirken og for landet og for mennesker I nød. Et forslag til kirkebøn kan læses i det afsnit bag i salmebogen, der kaldes højmesseordningen. Hvis der ikke er dåb eller altergang afsluttes kirkebønnen med Fadervor. Meddelelser Her har præsten mulighed for at komme med forskellige praktiske oplysninger. Den apostolske Velsignelse Præsten siger: Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Gud vor Faders kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. Præsten går ned fra prædikestolen. Dåb Hvis der er dåb i forbindelse med gudstjenesten bæres barnet gerne ind i kirken efter salmen efter prædikenen. Ritualet for Dåb er beskrevet i en særlig folder Nadver Nadveren udelades ved nogle gudstjenester Præsten (vendt mod menigheden): "Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn!" Præsten vender ansigtet mod menigheden, når der tales til menigheden, og mod alteret, når der tales til Gud.. Præsten (vendt mod alteret): "Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer." Menigheden: "Hosianna i det højeste!" 3

4 "Hosianna" er det råb, som Jesus blev hilst med, da han red ind i Jerusalem. Hosianna betyder "Giv dog frelse!" Det udtrykker både en hyldest og en bøn om hjælp. Præsten: "Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn." Menigheden: "Hosianna i det højeste!" O du Guds Lam! med korsets skam, du bar alverdens synder, derfra al trøst begynder; miskundelig forbarm du dig! O du Guds Lam! med korsets skam, du bar alverdens synder, dermed al fred begynder; af kærlighed giv os din fred! O du Guds Lam! med korsets skam, du bar alverdens synder, derfra vort liv begynder; vor død til trods opliv du os! Præsten: "Opstandne Herre og frelser, du som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter; gør os faste i det evige livs håb; giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Menigheden: Amen. FADERVOR Menigheden er velkommen til at bede med på Fadervor. Fadervor findes i flere let varierende oversættelser, her er den gamle: Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen. Indstiftelsesordene læses af præsten fra alteret mens 4

5 menighedens står op: "Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig! Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig! Efter indstiftelsesordene kommer nadvergæsterne op for at knæle ved alteret og modtage brødet og vinen. Hvis der er flere altergæster end der er plads til rundt om alteret venter man bare til der bliver plads. Hver altergæst skal have et alterbæger til at modtage vinen i, alterbægrene står på hylden på alterskranken, rene alterbægre står på hovedet og skal vendes om. Brødet og vinen deles ud til hver altergæst med ordene: Dette er Jesu Kristi legeme. Dette er Jesu Kristi blod. Derefter siger præsten til hvert hold altergæster: Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet jer sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle jeres synder, han styrke og opholde jer derved i en sand tro til det evige liv.! Fred være med jer! Alltergæsterne går derefter ned og tager plads i kirken. Der fortsættes med et nyt "bord" til der ikke er flere altergæster. Efter altergangen synges 474 Jesus Krist, du gav mig livet, dødens magt du overvandt; ved dit bord du mig har givet Salighedens visse pant. Styrk du mig I bøn og tro! Giv mig fred og sjælero! Gør at jeg din ære fremmer, Over dig mig selv forglemmer! Kollekt (Slutningskollekt) Der er flere flere slutningskolelkter, kollekten om ordet, kollekten om dåben, kollekten om nadveren, de kan læses i bogens tekstdel under afsnittet Højmesseordning. Der er også enkelte helligdage, der har deres egen slutningkollekt. Velsignelsen 5

6 Den store velsignelse ved gudstjenestens afslutning kaldes den aronitiske velsignelse eller den præstelige velsignelse, den er opkaldt efter præsten Aron, Moses bror, der var den første ypperstepræst. (4. Mos,6,22-24). Præsten løfter sine hænder til velsignelse. Menigheden står op og modtager velsignelse. Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Menigheden svarer: Amen. Amen. Amen. Udgangsbøn Udgangsbønnen læses fra korbuen oftest af kirkesangeren: Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte, fordi du har lært mig, hvad du vil, at jeg skal gøre. Hjælp mig nu min Gud ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld, at jeg må bevare dit ord i et rent hjerte, deraf i troen styrkes, i et helligt levned forbedres og mig derved i liv og død trøste. Amen Postludium Det er orglet, der afslutter gudstjenesten. Et postludium er et lille stykke musik, der spilles til afslutning. Hvis der har været dåb bæres dåbsbarnet ud af kirken til postludiet, hvis der ikke har været dåb under gudstjenesten plejer vi at blive siddende for at høre hele postludiet. Hanne Bohr