Gasbranchens installationsanvisninger. Gasbranchens installationsanvisninger

Transkript

1 Gasbranchens installationsanvisninger

2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indhold... 3 Kilder... 4 Kontakt... 4 Gaskvalitet... 5 Hjælp til indregulering... 5 Præsentationer fra vvs-kurser 2010 og Vejledninger for indregulering... 5 Hjælpe- og sikkerhedsvejledninger... 6 Eksterne links... 6 Eksterne links til fabrikanternes vejledninger... 6 CE-mærkning af gasforbrugende apparater... 9 Gasforbrugende apparater Gasforbrugende apparater Gaskedler Gaskedler Valg af gaskedel Installation Tilknyttede systemer Gaskomfurer Gaskomfurer Typer/modeller af gaskomfurer Valg af gaskomfur Opstillingsrum Frisklufttilførsel Tilslutning af gaskomfurer Udførelse af rørinstallationer Indregulering og vedligeholdelse af gaskomfur Gaspejse... 53

4 Gaspejse Typer/modeller af gaspejse Valg af gasradiator Opstillingsrum Frisklufttilførsel Tilslutning af gaspejse Udførelse af rørinstallationer Aftræk Terrassevarmere Terrassevarmere Typer/modeller af terrassevarmere Valg af terrassevarmere Tilslutning af udendørs gasapparater: terrassevarmer Udførelse af rørinstallationer Ledninger Husledninger Husledninger Udførelse af rørinstallationer Rørkvalitet Rørdimensionering Rørsamlinger Ledningsføring og ledningsbeskyttelse Stik- og jordledninger Stik- og jordledninger Etablering af stikledning Indføring i bygning Rørkvalitet Rørsamlinger Måler- og regulatorskab Måler- og regulatorskab Måler- og regulatorskab... 84

5 Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Gasmåler Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Hovedhane Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Regulerings- og sikkerhedsindretning Lovkrav Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Øvrige komponenter Isoleringsstykke Filter Rensetee Gasselskabernes måle- og reguleringsarrangement DONG Energy HMN NGF KE Relateret materiale Gasreglementets afsnit A Gasreglementets afsnit B Gasreglementets afsnit C

6

7 Klik på figuren nedenunder eller se indholdfortegnelse til venstre

8

9 Forord Om Gasbranchens installationsanvisninger Gasbranchen (et samarbejde mellem gasselskaberne, DS Håndværk & Industri og Tekniq) har udarbejdet denne elektroniske håndbog for små gasinstallationer, kaldet "Gasbranchens installationsanvisninger". Gasbranchens installationsanvisninger er gratis tilgængelig for alle i gasbranchen. Gasbranchens installationsanvisninger er en slags Code of Practice for små gasinstallationer og har til formål at samle og formidle den store ekspertise, som er blevet opbygget i gasbranchen gennem årene. Dette er den første udgave, og det forventes, at håndbogen fremover vil være dynamisk, dvs. opdateres løbende/årligt. På den måde vil den afspejle eventuelle ændringer i gasbranchen relativt hurtigt. Gasbranchens installationsanvisninger er et opslagsværk, der giver anvisninger på, hvordan lovgivningen på gasområdet overholdes i forbindelse med udførelse af arbejdet på små gasinstallationer. Der er suppleret med direkte link til lovgivning, der i den givne situation er relevant. Gasbranchens installationsanvisninger påpeger også i visse tilfælde områder, der ikke tydeligt er reguleret i lovgivningen, og angiver mulige pragmatiske løsningsforslag. Indhold Hvert emne beskrives ud fra tre underpunkter, hvor det er relevant: lovkrav, supplement til lovkrav og praktiske anvisninger. Hvor det er muligt, er der angivet lovkrav/generelle lovkrav, som de findes i den nuværende udgave af Gasreglementet. Hvis der ikke findes tekst under nogle af afsnittene, betyder det, at der ikke findes noget relevant stof (indtil videre), men der er plads til at få det ind senere. Under Supplement til lovkrav tydeliggøres også i visse tilfælde områder, der ikke tydeligt er reguleret i lovgivningen. Under Praktiske anvisninger angives mulige praktiske løsningsforslag. Gasbranchens installationsanvisninger er som nævnt suppleret med links til relevant lovgivning. Interne links virker, selv om du ikke har adgang til internettet, mens eksterne link til andre hjemmesider kun virker, hvis der er adgang til internettet.

10 Kilder Gashåndbogen tager udgangspunkt i Gasreglementet. Andre relaterede kilder er også blevet anvendt for at få en bred og omfattende materialesamling på gasområdet med tilknyttede systemer: Gasreglementet DGC-vejledninger Bygningsreglementet Relevante standarder (DS/EN), som kan købes separat. Kontakt Håndbogen forventes at blive opdateret løbende/årligt, og du er derfor altid velkommen til at indsende konstruktive kommentarer, ris og ros, så håndbogen kan tilpasses og fungere som et godt værktøj til at få gode og sikre gasinstallationer. Eventuelle kommentarer indsendes til: Ianina Mofid, [email protected].

11 Gaskvalitet Det påhviler gasleverandøren at levere en gaskvalitet, som opfylder de i Gasreglementet fastsatte bestemmelser om gaskvaliteter for henholdsvis 1., 2. og 3. gasfamilie, som er beskrevet i Bilag 1A. Fremtidens naturgas i Danmark vil løbende ændre sammensætning. Dette stiller store krav til indregulering af de forskellige gaskedler. Nye gaskedler er allerede fra fabrikanten indreguleret til de nye variationer (G20- indregulering) og kræver derfor ikke yderligere indregulering. Mange af de kedler, som allerede nu er i drift hos den enkelte forbruger, er derimod indreguleret til den danske gas fra Nordsøen. Hvis gaskedlerne ikke indstilles til fabriksindstillingen, og indreguleringen ikke er præcis, kan der opstå problemer med støj og/eller CO, når gaskvaliteten varierer fra den ene ende af det godkendte område til den anden. Dette stiller ikke kun krav om en præcis indregulering, men også krav til skorstenens og aftrækkets tæthed, således den enkelte forbruger ikke udsættes for CO. Nedenunder findes vejledninger og links, som kan hjælpe til med at indregulere korrekt. Hjælp til indregulering Kurve for indregulering til fabriksindstillingen (G20-indregulering) Skemaer for indregulering til fabriksindstillingen (G20-indregulering) Bestemmelse af O 2 % ved forskellige gaskvaliteter Præsentationer fra vvs-kurser 2010 og 2011 Del 1: Indregulering af gasapparater i fremtiden - hvad gør man? Del 2: Indregulering af præmix brændere Del 3: Indregulering af gasblæseluftbrændere Del 4: Kontrol af aftræk Del 5: Anvendelse og kontrol af måleudstyr Vejledninger for indregulering 2/ Indregulering af gasblæseluftbrændere (Skal følges jf. Sikkerhedsstyrelsens meddelelse 1/10)

12 13/ Elektroniske røggasmålere 57/ Indregulering af gaskedler ud fra O 2 -måling samt indregulering til fabriksindstilling 58/ Indregulering af ibrugtagne apparater samt særligt kritiske apparater (Skal følges jf. Sikkerhedsstyrelsens meddelelse 1/10) 59/ Kontrol af aftræk og skorstene Hjælpe- og sikkerhedsvejledninger 1/ Aftrækssikring til gasblæseluftbrændere 7/ Vurdering af små murede skorstene 34/ Servicering og vedligehold af gasfyrede varmeanlæg 40/ Aftrækssikring atmosfæriske kedler 41/ Kuliltealarmer 42/ Aftrækssikring og korte aftræk 44/ Kontrol og rensning af aftræk Eksterne links Energinet.dk Gassystemet lige nu Energinet.dk Gaskvalitet dag for dag Energinet.dk - Wobbe index ved M/R stationerne Energinet.dk - Om ny gaskvaliteter Energinet.dk - Spørgsmål og svar om nye gaskvaliteter Energinet.dk - Faktablad om forventninger til fremtidens gaskvaliteter Sikkerhedsstyrelsen Meddelelse 1/10 Nye krav til indregulering af gaskedler Sikkerhedsstyrelsen Meddelelse 2/07 Ændring til Gasreglement A. vedr. gaskvalitet ved import af gas fra Nordtyskland DMI - Om lufttryk Eksterne links til fabrikanternes vejledninger Milton Geminox Beretta Viessmann BAXI

13 Vaillant

14

15 CE-mærkning af gasforbrugende apparater Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning og brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. CE-mærket skal indeholde 2H (naturgas), 1e (Bygas2) eller 3B/P (F-gas), fx I2H, II1e2H eller III1e2H3B/P. Der skal foreligge en dansk installationsanvisning og en dansk manual. Installationen skal altid ske i henhold til producentens anvisninger. Gasreglementets minimumskrav skal dog altid være overholdt.

16

17 Gasforbrugende apparater Gasforbrugende apparater Gaskedler Gasblæseluftbrændere Gaskomfurer Gaspejse Gasradiatorer Tørretumblere Gasgriller Terrassevarmere Gasfakler Gaslamper

18 Gaskedler Gaskedler Valg af gaskedel Installation Tilknyttede systemer

19 Valg af gaskedel Valg af gaskedel Typer og modeller af gaskedler Kombinerede systemer Dimensionering Energikrav

20 Typer/modeller af gaskedler Kedeltyper Gaskedlen kan være en let, væghængt kedel med et lille vandindhold (1-5 liter) eller en tung, gulvplaceret kedel med et stort vandindhold ( liter), hvor forbrændingskammeret enten er lukket eller åbent. En kondenserende kedel (som regel med et lukket forbrændingskammer) udnytter til forskel fra den traditionelle kedel den energi, som findes i røggassen. I den kondenserende kedel nedkøles røggassen så meget, at dampe overgår til væskeform, dvs. dampene kondenserer, og den fremkomne væske kaldes kondensat. Kondenserende kedler har en bedre udnyttelse af naturgassen, lavere forbrug og mindre miljøforurening. Bygningsreglementet (BR10) stiller så høje energikrav til kedlens nyttevirkning, at kun kondenserende gaskedler må anvendes. Kedler med åben forbrænding Ved et åbent forbrændingskammer forstås en kedel med et forbrændingskammer, hvor luften til forbrænding tilføres fra det rum, gaskedlen er opstillet i. En naturgaskedel med åben forbrænding og en gasblæseluftbrænder tager luften til forbrændingen fra det rum, hvor den står. Derfor skal der tilføres frisk luft. Røggasserne ledes enten ud gennem skorstenen eller gennem et specielt aftræk. Alle åbne kedler skal generelt udstyres med en aftrækssikring.

21 Væghængt gennemstrømningskedel med åbent forbrændingskammer Gulvplaceret naturgaskedel med åbent forbrændingskammer Naturgaskedel med gasblæseluftbrænder Kedler med lukket forbrænding Ved et lukket forbrændingskammer forstås en kedel med et forbrændingskammer, der er lufttæt adskilt fra opstillingsrummet, idet såvel tilførsel af forbrændingsluft som bortledning af røg sker gennem kanaler. Disse kedler får frisk luft og afgiver forbrændingsprodukterne gennem et dobbeltrør (balanceret aftræk) eller gennem to separate rør (splitaftræk). Aftrækket kan enten være placeret vandret gennem muren, lodret gennem taget eller evt. gennem skorstenen. Naturgaskedel med lukket forbrændingskammer og vandret balanceret aftræk Naturgaskedel med lukket forbrændingskammer og lodret balanceret aftræk (Kilde: brochure "Sikker med naturgas") Split

22 Splitaftræk består af to separate rør. Ved splitaftræk får gaskedlen frisk luft til forbrænding fra det ene rør - splitlufttilførselsrør - og røggassen føres væk via et andet rør - splitaftræksrør. Et lodret rør til røggassen kan være længere end ved et balanceret aftræk, derfor kan splitaftræk i nogle tilfælde være mere hensigtsmæssig. Eksempel på et splitaftræk

23 Energikrav Lovkrav Bygningsreglementet (BR10) stiller høje krav til kedlens nyttevirkning, hvilket indebærer anvendelse af en kondenserende gaskedel. Vær opmærksom på, at kravene løbende revideres. (Kilde: Uddrag af kapitel 8 i Bygningsreglementet 2010: Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v. ( , stk. 2) Stk. 2 Kedler til fyring med olie skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 93 pct. ved fuldlast og 98 pct. ved dellast. Nyttevirkning ved fuldlast og dellast fremgår af kedlens CE-mærkning. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C, 40 C, henholdsvis 50 C ved dellast afhængig af kedeltype. Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende kedler. Stk. 3 Kedler til fyring med gas skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på mindst 96 pct. ved fuldlast og 105 pct. ved 30 pct. dellast. ( , stk. 3) Bestemmelsen indebærer anvendelse af kondenserende gaskedler. Nyttevirkningen er målt ved 70 C ved fuldlast og 30 C ved dellast. Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder for kedler med en nominel effekt på op til 400 kw.

24 Stk. 5 Ved udskiftning af eksisterende kedler skal virkningsgraden ved såvel fuldlast som dellast mindst svare til bestemmelser i stk. 2 og stk. 3. Praktiske anvisninger Den frivillige danske energimærkningsordning af gaskedler kan være med til at hjælpe ved kedelvalg. Læs mere i DGC-vejledning 46 "Energimærkning af gasfyrede villakedler".

25 Dimensionering Først og fremmest er det vigtigt at anslå bygningens varmetab og beboernes varmtvandsbehov og ud fra dette bestemme den nye kedels maksimale ydelse samt størrelse på en eventuel varmtvandsbeholder. Dette kan gøres ud fra nøgletal, en total varmetabsberegning - eller evt. ved at beregne med kedelberegningsprogrammet "Gaspro". Læs mere om Gaspro her. Derudover kan man også hente hjælp på Ved at indtaste oplysninger om din bolig og varmeanlæg kan man få følgende opgivet: Kedlens årsnyttevirkning i procent Årligt brændsels- og elforbrug i kwh Årlige omkostninger for brændsel og el, i danske kroner En liste over kedler, der passer til kravene. En ny gaskedel For alle nye huse, som opføres i dag, skal der foreligge en beregning af en energiramme. Bygningsejeren skal ved ansøgning til kommunen om byggetilladelse vedlægge dokumentation for bygningens energimæssige egenskaber. Energiramme er et udtryk for en bygnings samlede behov for at få tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. For bygninger, der ikke anvendes til bolig eller overnatning, indgår også energiforbruget til grundbelysning i energirammen. Energirammen er fastlagt i Bygningsreglementet og er afhængig af den enkelte bygnings anvendelse og areal. Læs nærmere om energirammen i Bygningsreglementets kapitel 7. Energiforbrug Den frivillige danske energimærkningsordning for gaskedler kan være med til at hjælpe ved kedelvalg. Læs mere i DGC-vejledning 46 "Energimærkning af gasfyrede villakedler". Udskiftning af en gaskedel Husets varmebehov og hermed den nødvendige kedeleffekt kan også skønnes ud fra det årlige gasforbrug. Den nødvendige effekt til varmtvandsforbuget har kun indflydelse på kedelstørrelsen i det tilfælde, hvor der ikke ønskes varmtvandsbeholder (læs mere under varmtvand og varmtvandsbeholder). Husets årlige varmebehov kan skønnes efter følgende formel: Q år (kwh/år) = N (m 3 )*Hø (kwh/m 3 )*η-varmtvandsforbrug (kwh)-evt. gasforbrug til madlavning

26 Hvor N - er det aflæste årlige gasforbrug (m 3 ), Hø - er naturgassens øvre brændværdi, som er 11 kwh/m 3, gasforbrug til madlavning er ca. 400 kwh pr. år for en almindelig husholdning, η - nyttevirkning for eksisterende gaskedel, som kan vælges ud fra følgende tabel: Kedeltype Årsnyttevirkning*, % Kondenserende (middel af mindst effektive, A-C elmrk.) 94 Kondenserende (middel af mindst effektive, D-G elmrk.) 92,3 Kondenserende (middel af mest effektive, A-C elmrk.) 96,4 Kondenserende (middel af mest effektive, D-G elmrk.) 96,3 Ældre kondenserende kedel (middel af mest effektive kedler) 94,8 Ældre kondenserende kedel (middel af mindst effektive kedler) 89,2 Nyere lukket kedel (middelværdi) 80,9 Ældre lukket kedel (middel af mest effektive kedler) 82,6 Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter 1977) 79,4 Traditionel åben kedel (middel af mest effektive kedler) 75,8 Renoveret støbejernskedel (før 1977, men efterisoleret) 71,4 Ældre lukket kedel (middel af mindst effektive kedler) 77,2 Ældre åben kedel (middelværdi) 71,7 Traditionel åben kedel (middel af mindst effektive kedler) 65,5 Kedelunit i støbejern eller pladejern (før 1977) 54,2 Ringe isoleret støbejernskedel (før 1977) 46,3 * Beregningerne er gennemført i Gaspro for et gns. hus på 150 m 2 med opvarmningsbehov på kwh/år og varmt brugsvandsbehov på 3000 kwh/år

27 Varmtvandsforbrug kan skønnes som 500 kwh pr. beboer, dvs. varmtvandsforbrug = kwh * antal beboere. Derefter kan husets årsforbrug omregnes til et dimensionerende varmetab som følger: Q dim (kw) = Q år (kwh/år)/dimensionerende gangtid (h). Dimensionerende gangtid afhænger af husets isolering og kan erfaringsmæssigt sættes til: 2150 ved et dårligt isoleret hus 2000 ved et hus bygget efter B77 eller senere 1750 ved et velisoleret hus, typisk elopvarmede huse. Kedlens maksimale ydelse skal som minimum dække husets varmebehov. OBS! Hvis natsænkning anvendes, skal kedlens ydelse vælges større for at overholde komforten. Hvis det årlige gasforbrug er ukendt, kan man som et groft skøn benytte følgende tommelfingerregel vedr. husets transmissionstab og ventilationstab: Huse opført før W/m 2 Huse opført efter W/m 2 Huse opført efter W/m 2 Huse opført efter W/m 2 Nye huse 30 W/m 2 Varmt vand og varmtvandsbeholder Varmtvandsforbrug afhænger af beboerantal, antallet af tappesteder, anlægget og ikke mindst af beboervaner. Der bruges i gennemsnit kwh varmt vand pr. person årligt. Hvis en gaskedel ud over rumopvarmning også skal bruges til at producere varmt brugsvand, så afhænger kedelydelsen af, om kedlen opvarmer vand, når der er brug for det (dvs. er af den såkaldte gennemstrømningstype), eller om den har en varmtvandsbeholder. En kedel med varmtvandsbeholder har en fordel sammenlignet med gennemstrømningskedlen: Man kan vælge en meget mindre kedel, fordi spidsbelastningerne kan klares med vand fra beholderen. Vedrørende valg af beholder og kedelstørrelse se nærmere her. Tjekskema: Gaskedel og varmtvandsbeholder Vælg gaskedel med den rigtige kedeleffekt. Kedlens minimumydelse skal være mindre end husets dimensionerende varmetab.

28 Kedlens maksimale ydelse skal være større end husets dimensionerende varmetab og sammen med varmtvandsbeholderen kunne dække varmtvandsbehovet jf. vandnormen Overvej solvarme som supplement til gaskedel. For anlægsopbygning og dimensionering, se DGC-vejledninger Husk, at anvendelse af solvarme har betydning for fastlæggelse af kedeleffekt. Sørg for, at gaskedlens nyttevirkning opfylder BR-kravene. A-mærkede kedler opfylder disse krav (se listen under energimærkningsordning). Tjek, om der er indbygget klimastyring (ikke nødvendigt ved ren gulvvarme). Sørg for, at varmtvandsbeholderens størrelse passer til varmtvandsbehovet (se DGCvejledning 46).

29 Kombinerede systemer Gaskedel og biobrændselsanlæg DGC har udarbejdet to vejledninger, som anviser retningslinjer for opbygning, styring samt drift af et anlæg, hvor en gaskedel er kombineret med et biobrændselsanlæg. DGC-vejledning nr. 29 Design 1: Automatisk biobrændselsanlæg / gaskedel / lukket system DGC-vejledning nr. 30 Design 2: Automatisk biobrændselsanlæg / gaskedel / åbent system Gaskedel og fastbrændselanlæg DGC har udarbejdet to vejledninger, som anviser retningslinier for opbygning, styring samt drift af et anlæg hvor gaskedel er kombineret med at fasbrændselskedel. DGC-vejledning nr. 31 Design 3: Fastbrændselskedel / gaskedel / lukket system DGC-vejledning nr. 32 Design 4: Fastbrændselskedel / gaskedel / åbent system Gaskedel og solvarme Vejledningerne anviser retningslinier for opbygning, styring samt drift og vedligehold af et solvarmeanlæg kombineret med naturgas. Systemet er opbygget hhv. som et brugsvandsanlæg og brugsvands-/rumvarmeanlæg. Endvidere er der opstillet anbefalede retningslinier for valg af komponenter til systemet. DGC-vejledning nr. 17 Gaskedel og solvarme - design 1 DGC-vejledning nr. 18 Gaskedel og solvarme - design 2 DGC-vejledning nr. 19 Gaskedel og solvarme - design 3

30 Installation Installation af gaskedler Opstillingsrum Tilslutning Udførelse af rørinstallationer Aftræk og lufttilførsel Indregulering Bortskaffelse af kondensat Service

31 Opstillingsrum Generelle lovkrav Generelt for gasforbugende apparater gælder det, at: Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. Gasforbrugende apparater med vandsystemer skal være anbragt, så de ikke udsættes for frost. Gasforbrugende apparater må normalt kun installeres i rum, hvor loftshøjden er mindst 1,8 m. Gasleverandøren kan dog tillade konvertering af eksisterende anlæg til gasfyring i fyrrum med lavere loftshøjde, dog mindst 1,5 m. Gasforbrugende apparater bør ikke opstilles i våde eller fugtige rum. Hvis gaskedlen installeres på loftet, skal det være inden for husets klimaskærm og adgangsforhold skal være tilfredsstillende. Afløbsinstallation for kondensat skal føres til afløb og udføres således, at risikoen for, at der forekommer skadelig korrosion, er lille (se DGC-vejledningerne, Gasreglement A og DS 432 (købes separat)). Se nærmere afsnit 4.3 i Gasreglementet vedrørende opstilling af gasforbrugende apparater. Yderligere kan gaskedler (og gennemstrømningsvandvarmere, kombikedler og kaloriferer) indbygges i skabe, murhjørner og murnicher. Se nærmere i Gasreglementets afsnit 4.7. Supplement til lovkrav Det anbefales ikke at installere en gaskedel i udhus eller garage, idet varmetabet ikke udnyttes inden for husets klimaskærm. Praktiske anvisninger DGC-vejledning nr. 28 Installation af gaskedel

32 Tilslutning af gaskedler Lovkrav o Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. o Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparaterne. o Bemærk, at Bygningsreglementet foreskriver krav til effektivitet af gaskedler. Det betyder, at der i dag kun må installeres kondenserende gaskedler. Man skal endvidere være opmærksom på, at kravene løbende revideres. o Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. o Gasforbrugende apparater med en belastning under 15 kw, herunder strålepaneler (uanset belastning), må tilsluttes med installationsslange under særlige vilkår. o For hele tilslutningen gælder, at den skal tilgodese hensyn til vibration, vedligehold m.v. og skal anbringes, så skadelig påvirkning undgås. o For gasforbrugende apparater uden apparathane skal der anbringes en stophane med betjeningsgreb, selvom der er indbygget en sikkerheds- eller reguleringsanordning i apparatet. Se nærmere Gasreglementets afsnit 4.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

33

34 Udførelse af rørinstallationer Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Rørinstallationer skal være tætte i mange år. Derfor er det vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationer skal dimensioneres korrekt: se afsnit vedr. dimensionering af rørledninger opbygges af korrekte materialer: se afsnit vedr. rørkvalitet samles efter godkendte metoder: se afsnit vedr. rørsamlinger udføres og monteres korrekt: se afsnit vedr. ledningsføring og ledningsbeskyttelse. Tæthedsprøvning Efter udførelse og ændring af gasinstallation skal anlæggets ydre tæthedafprøves Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning

35 Aftræk og lufttilførsel Generelle lovkrav Aftræk Aftrækket bør overholde krav til fyringsanlæg i Bygningsreglementet: se nærmere i Bygningsreglementets afsnit 8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside eller hent afsnittet som pdf-fil her. Derudover skal producenternes anvisninger følges. Aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal udføres i henhold til Gasreglementet A afsnit 5. Find yderligere informationer vedrørende aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer her. Aftræk fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer skal udføres i henhold til Gasreglementet A afsnit 6. Find yderligere informationer vedrørende aftræk fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer her. Aftrækket skal være CEgodkendt sammen med apparatet. Lufttilførsel Opstillingsrummet for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres tilstrækkeligt frisk luft til sikring af korrekt forbrænding. Læs nærmere i Gasreglementet A afsnit 4.4. Frisklufttilførsel. For gasforbugende apparater med lukket forbrændingskammer gælder ingen krav til opstillingsrummets størrelse, frisklufttilførsel eller rumaftræk. Supplement til lovkrav Generelt anbefales lodret aftræk, fordi røgen fra forbrændingen spredes hurtigere, og man undgår fugtskader på bygningen. Vigtigt: I dag skal man anvende et CE-mærket aftrækssystem. Praktiske anvisninger

36 Indregulering Lovkrav Efter udførelse (og herunder ændring) af enhver gasinstallation skal der foretages afprøvning og indregulering af apparatet før ibrugtagning. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning. Supplement til lovkrav Alle gasforbrugende apparater skal indreguleres / kontrolleres ved opsætning. Set i lyset af at gassen i fremtiden løbende vil ændre sammensætning, stilles der yderligere krav til indregulering af gasapparater. I den forbindelse har Sikkerhedsstyrelsen defineret nye krav til indregulering af gaskedler. Læs meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen her. Derfor er kravene i Gasreglementet yderligere præciseret som følger: Nye gaskedler er fabriksindstillet, og indstillingen må ikke ændres. Men CO-emissionen kontrolleres. Eksisterende gaskedler indreguleres i forhold til DGC-vejledning nr. 58 Indregulering af ibrugtagne apparater samt særligt kritiske apparater, som skal følges. Praktiske anvisninger Grundlaget for indregulering af apparaterne fremgår af installationsvejledningen. Der skal foretages en forbrændingsprøve og kontrol af den indfyrede effekt ved minimum og maksimum belastning. Når dysetryksmetoden anvendes til indregulering, skal dysestørrelsen være korrekt. Selv ganske små variationer i dysestørrelse kan betyde meget for belastningen. Læs nærmere i afsnittet vedrørende gaskvalitet.

37 Bortskaffelse af kondensat Afledning af kondensat vil almindeligvis skulle ske ved tilledning til ejendommens eksisterende afløbssystem. BR10, kap stk. 4 angiver: Der bør etableres afløb fra skorstene og røgaftræk fra kondenserende kedler, små kraftvarmeanlæg og fra køleflader, varmepumper og køleanlæg. Ydermere foreskriver Gasreglementets afsnit A, at kondensatet skal neutraliseres, hvis det er skadeligt for afløbet: Ved kondenserende anlæg skal det dannede kondensat neutraliseres i det omfang, der kræves for at forebygge ødelæggelser i afløbssystemet. Der henvises til DS 432. Som regel vil tilledning af kondensat til en offentlig kloakledning næppe have betydning, idet kondensatet vil være blandet med resten af spildevandet fra ejendommen med en phværdi på omkring 7. Men man skal være opmærksom på, om ejendommens interne afløbssystem kan holde til syrligt kondensat. Læs mere om afledning af kondensat i DGCvejledning nr. 49. Kondensatmængden er stærkt afhængig af kedlens temperaturniveau. Normal intermitterende kedeldrift giver i størrelsesorden 10 liter kondensat pr. døgn. Vand- og afløbsinstallationer skal være udført efter gældende krav i Bygningsreglementet og tilhørende standarder (standarder kan købes hos Dansk Standard): DS 439 (Norm for vandinstallationer), DS 432 (Norm for afløbsinstallationer).

38 Tilknyttede systemer Tilknyttede systemer Varmeanlæg Varmerør Varmt brugsvand og varmtvandsbeholder Afløb Elinstallationer

39 Varmeanlæg Lovkrav Bygningsreglement foreskriver, at varmeanlæg med vand som varmebærende medium skal dimensioneres, udføres, indreguleres og afleveres som anvist i DS 469 Varmeanlæg med vand som varmebærende medium (standarden kan rekvireres hos Dansk Standard). Læs Bygningsreglementets afsnit 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt vand. Praktiske anvisninger Gaskedlen skal tilpasses varmeanlægget. Et optimalt samspil drejer sig om at få gaskedel og varmeanlæg til at fungere bedst muligt sammen. Dvs. sikre, at kedlen får optimale driftsbetingelser, så effektiviteten maksimeres. Specielt for kondenserende gaskedler er det vigtigt med en god afkøling i varmeanlæg, idet en lav returtemperatur er afgørende for at kondensation kan finde sted, og dermed for kedlens effektivitet. Varmeanlægget fungerer optimalt, når det er dimensioneret/tilpasset husets varmebehov, så vandflowet i kedelveksleren er passende højt, samtidig at returtemperaturen er lav. Traditionelle gaskedler er ikke i samme grad som kondenserende kedler følsomme over for samspillet med varmeanlægget. Det skyldes, at de ikke har kondensationsevnen at miste, hvis driftsbetingelserne er dårlige. Uanset driftsbetingelserne vil kondensation ikke forekomme på en traditionel kedel. Det er netop kondensationsevnen - eller sagt på en anden måde udnyttelsen af fordampningsvarmen i vanddampene - der gør, at de kondenserende kedler udnytter energien bedre. For at opnå optimalt samspil skal det altså sikres, at den kondenserende kedel kan fortætte røggasserne og udnytte den indeholdte varme i vanddampene i røggassen. Kondensation af vanddampene i røggasser sker, når temperaturen på røggassen bringes ned under ca. 55 C. Dette kan kun sikres, når returtemperaturen fra centralvarmesystemet er lavere end 55 C. Med reduceret returtemperatur øges kondensationsevnen og dermed kedlens effektivitet. For at undersøge om kedel og varmeanlæg kan fungere effektivt, kan følgende undersøgelser gennemføres: Tjek kedlens ydelse, så den som minimum dækker boligens varmetab, men samtidig er afpasset til den installerede radiatoreffekt. Endvidere bør kedlen være modulerende. Undersøg, om der er installeret tilstrækkelig radiatoreffekt til at dække boligens varmetab. Viser en gennemgang af varmeanlægget, at der med fordel kan installeres

40 ekstra radiatorer, bør dette overvejes, da det kan medvirke til at reducere returtemperaturen og øge kedlens nyttevirkning. Tjek hvilken type varmeanlæg der er installeret. Gulvvarmeanlæg og 2-strengsanlæg er typisk gode til at aftage varmen, hvorimod 1-strengs anlæg kan medføre dårlig afkøling. Konstater, at termostatventiler er valgt og indstillet korrekt. I samme rum bør termostatventiler indstilles ens. Herved sikrer man, at alle radiatorerne i rummet bidrager til opvarmning af rummet og dermed til reduktion af returtemperaturen. Det bør så vidt muligt sikres, at der på 1-strengsanlæg er monteret 1-strengsventiler og på 2-strengsanlæg 2-strengsventiler. Undersøg varmeanlægget for eventuelle flowkortslutninger, hvor varmt vand kan strømme retur til kedlen uden at blive tilstrækkeligt afkølet. Flowkortslutninger kan eksempelvis forekomme, hvis der i varmeanlægget indgår en overstrømningsregulator med dårlig indstilling, hvis mellemstikket på 1-strengsanlæg er dårligt dimensioneret, eller hvis kedelshunten tæt på kedlen ikke er korret indreguleret. Ved måling af ilt i røggassen, røggastemperaturen og udelufttemperaturen kan den aktuelle nyttevirkning bestemmes. Ved nøje at gennemgå anlægsudformningen og ved at tage højde for boligejerens behov og de parametre, der influerer på gaskedlens effektivitet, kan man med overvejende sandsynlighed være sikker på, at den nye gaskedel fungerer optimalt. Der findes en række vejledninger, som indeholder relevante hints: DGC-vejledning nr strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus DGC-vejledning nr strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus DGC-vejledning 36 Kondenserende kedler - Tilpasning til 1-strengs varmeanlæg DGC-vejledning 37 Kondenserende kedler - Tilpasning til 2-strengs varmeanlæg DGC-vejledning 43 Gaskedler og gulvarme

41 Varmerør Placer rørene inden for husets klimaskærm. Vær opmærksom på, at rørene har en passende størrelse (se DGC-vejledning 16 2-strengs varmeanlæg til gasfyret parcelhus). Fastlæg rørenes minimum isoleringstykkelse (se DGC-vejledning 48 Design af et nyt energioptimalt A-hus). Det skal sikres, at der er afsat nødvendig plads til rør og rørisolering.

42 Varmt brugsvand og varmtvandsbeholder Til et tappested, til flere tappesteder i samme rum og til en- til trefamiliehuse anvendes DS 439 Norm for vandinstallationer. Detaljeret beskrivelse af projektering og udførelse af vandinstallationer findes i: SBi-anvisning 234, Vandinstallationer - funktion og tilrettelæggelse (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a) SBi-anvisning 235, Vandinstallationer dimensionering (Brandt, Buhl & Monrad, 2011b) SBi-anvisning 236, Vandinstallationer - installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c). Anvisningerne er udarbejdet til brug sammen med DS 439 Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009c). Valg af varmtvandsbeholder Valg af beholder skal afpasses til det aktuelle varmtvandsbehov. Dette måles i det antal liter varmtvand pr. minut, der samlet kan forbruges ved boligens tappesteder i en periode på 10 minutter. Disse forbrug opdeles i intervaller som vist i tabellen nedenfor, hvor der også er udarbejdet en skønsmæssig vurdering af, hvilke tappesteder det svarer til i praksis. Varmtvandsbehov Liter pr. minut i 10 minutter Det svarer fx. til Lille 6-9 Bruser Normalt 9-12 Bruser og håndvask samtidig Stort Badekar eller to brusere samtidig Meget stort To brusere og håndvask samtidig

43 Eksempelvis svarer et normalt behov med en varmtvandsmængde på 9-12 liter pr. minut i en periode på 10 minutter til, at der skønsmæssigt kan tappes varmt vand fra bruser og håndvask på én gang i 10 minutter. Eksempelvis vil en kedel med en varmtvandsbeholder på 115 liter og en maksimal overførselskapacitet på 17 kw passe til et Stort varmtvandsbehov (12-15 liter pr. minut), hvilket svarer til, at der kan fyldes et badekar eller anvendes to brusere samtidig i 10 minutter. Bemærk, at vandnormskurverne angiver mindstekravene ifølge vandnormen (med og uden badekar) med et tillæg på 15 % pga. vekslertilkalkning. Endvidere er der korrigeret for, at kun 80 % af beholdervolumen reelt kan udnyttes med en passende tappetemperatur.

44 Afløb Lovkrav Installationerne skal være udført efter gældende krav i bygningsreglementet og tilhørende standarder: DS 439 (Norm for vandinstallationer), DS 432 (Norm for afløbsinstallationer) Praktiske anvisninger Afløbsinstallationer skal udføres med tilstrækkeligt fald for at sikre vandafledning og selvrensning af rørene. Afløbsrør skal fastholdes, bl.a. for at sikre, at rørsamlingerne ikke går fra hinanden. Gulvafløbet er den mest udsatte/kritiske del af afløbsinstallationen. Gulvafløbet skal passe til den aktuelle gulvbelægning - fx gulvafløb til betongulv med vandtætningsmembran og fliser - eller gulvafløb til vinyl. Det er vigtigt, at gulvafløbet er afsat i den korrekte højde, så det er muligt at udføre gulvet med fald mod afløb. Gulvafløbet skal være fastholdt forsvarligt. Gulvafløb skal forsynes med vandlås hyppigst leveres gulvafløb med indbygget vandlås for at undgå lugtgener. Nicheafløb kan udføres uden vandlås, og føres i stedet til sideindløb i det almindelige gulvafløb. Hvis faldstammen gennembryder etageadskillelsen, skal der udføres brandtætning af gennemføringen. Vedr. materialevalg læs mere i DGC-vejledning nr. 49 Forebyggelse af tæring i afløbsrør

45 Elinstallationer Når det gælder elinstallationer ved en kedelinstallation, må vvs-installatøren kun udføre det samme, som almindelige mennesker må udføre selv. For eksempel udskifte en kontakt i en eksisterende installation (måske manglede der jord i den eksisterende kontakt). Man må selv udføre en del arbejde på elinstallationerne i boligen. Læs retningslinjer fra Sikkerhedsstyrelsen nedenfor. Det må du selv udføre - lovligt elarbejde Når strømmen er afbrudt, må du selv: Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter (forlængerled, tristikdåser m.m.). Reparere elapparater, fx udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning), og udskifte en fatning. Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord - og dermed med to huller - op til 250 V i boligen. Normaltæt materiel er alt materiel, der har en IP20- mærkning eller ikke har IP-mærkning. Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord - og dermed med tre huller - op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstallation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder. Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boliger. Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvoltbelysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning. Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer. Det elarbejde, man selv må udføre i den faste installation, ændrer ikke grundlæggende ved installationen. Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor din elinstallation blev etableret. Det skal en autoriseret elinstallatør udføre

46 Nye installationer i boligen. Opsætte halogenlamper (lavvoltbelysning), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig. Udvide eksisterende elinstallationer i boligen, fx sætte en ny stikkontakt op ved siden af en eksisterende. Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen. Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 V. Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter. Men inde i kedlen må vvs-installatøren gerne røre ved det elektriske. Ofte er der jo stik i kedlens indmad, som bruges ved udskiftning af stumper (gasarmatur blæser m.m.) Vvs-installatøren må også gerne sætte en ledning på med stik til stikkontakten, hvis denne mangler, samt sætte ledninger uden stik i forskellige samlemuffer i kedlen. Mht. el skal det bemærkes, at Stærkstrømsreglementets krav gælder, specielt i forhold til eltavler/elmåler. Her skal der være en tilgængelig afstand foran måleren på 70 cm, og varmekilder må ikke komme så tæt på, at der er brandrisiko. Mht. elproducerende gasapparater (mindre end 120 kw) henvises til afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen (særligt i kapitel 551).

47 Gaskomfurer Gaskomfurer Typer/modeller af gaskomfur Valg af gaskomfur Opstillingsrum Frisklufttilførsel Tilslutning Udførelse af rørinstallationer Indregulering og vedligeholdelse

48 Typer/modeller af gaskomfurer Fritstående gaskomfurer findes i mange forskellige modeller, afhængigt af komfurets design. Et almindeligt komfur har som regel fire kogesteder af forskellig størrelse med hver sin brænder. Et gaskomfur kan fås med en gasovn eller en elovn. Der findes også modeller, der har to ovne. Derudover findes der et bredt udvalg af særskilte kogetoppe/gaskogefelter til indbygning i bord og gasovne til indbygning i skab. De gaskomfurer og gaskogesektioner til indbygning, der findes på markedet i dag, har stor variation i udformning af kogetoppen: Antal af gasblus og disses størrelse. Placeringsmønstre af gasblus. Kombination af gasblus, gasgrill og elkogeplader. Materialevalg: rustfrit stål, emaljeret metal, specialbehandlet aluminium, glaskeramisk osv. Flere eksempler på udformning af kogesektioner

49 Typisk gaskogefelt med fire gasblus: et lille, to mellemstor og et stort. Gaskogefelt med fem gasblus udstyret med en ellipseformet brænder, som er specielt designet til tilberedning af fisk. Gaskogefelt med fem gasblus på keramisk glas, hvor et af dem er et kraftigt wokgasblus. Kombikogetop med både gas- og elkogefelter. Kombikogetop med både gas- og elkogefelter. Opbygning af gasblusset En typisk opbygning af gasblusset er vist nedenfor. Alle nye komfurer skal ifølge Gasreglementets krav være forsynet med flammeovervågning.

50 Valg af gaskomfur Lovkrav Ifølge Gasreglementets afsnit skal gasforbrugende apparater til anvendelse i rum med en samlet tilslutningsværdi 0,025 kw pr. m 3 rum være forsynet med flammeovervågning. I praksis betyder det, at alle komfurer skal have flammeovervågning. Ifølge Gasreglementets krav er det påkrævet at montere en emhætte med mekanisk udsugning med udgang til det fri for nye gaskomfurinstallationer. Dette er i god overensstemmelse med Bygningsreglementets bestemmelser i afsnit stk.1, som kræver, at komfurer i boliger skal forsynes med en emhætte med udgang til det fri. Et gaskomfur skal installeres i henhold til producentens anvisninger, og Gasreglementets minimumskrav skal overholdes. Hvad storkøkkenudstyr angår, henvises der til BR10, som stiller yderligere krav til indeklima og ventilation i afsnit Andre bygninger end beboelsesbygninger. Supplement til lovkrav Et gaskomfur er omfattet af EU s Gasapparatdirektiv og skal være CE-mærket for den aktuelle gas. CE-mærket skal indeholde 2H (naturgas), 1e (Bygas2) eller 3B/P (F-gas), fx I2H, II1e2H eller III1e2H3B/P. Der skal foreligge en dansk installationsanvisning og en dansk manual. Installationen skal altid ske i henhold til producentens anvisninger. Gasreglementets minimumskrav skal dog altid være overholdt. Praktiske anvisninger Find yderligere informationer i DGC-vejledning nr. 26 Installation af gaskomfur.

51 Opstillingsrum Generelle lovkrav Generelt for gasforbugende apparater gælder følgende: Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. For køkken og bryggers med rumfang af mindst 15 m 3 hørende til beboelse gælder, at såfremt der kun installeres komfur, løse gasapparater eller kogebord, stilles ingen krav til frisklufttilførslen. Punktudsugninger anbragt i bordplader eller lignende skal overalt have en afstand på 40 cm til det gasforbrugende apparat. Se nærmere afsnit 4.3 i Gasreglementet vedrørende opstilling af gasforbrugende apparater. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

52 Frisklufttilførsel Lovkrav Som udgangspunkt skal installationsvejledningen følges, men generelt gælder det, at for rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi < 0,25 kw pr. m 3 rum, stilles ingen krav til frisklufttilførsel. For rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi på > 0,25 kw pr. m 3 rum, kræves frisklufttilførsel. Dette kan gøres på en eller flere af følgende måder: åbning til det fri fremføring af luftkanal fra det fri åbning til naborum. For køkken og bryggers med rumfang mindst 15 m 3 hørende til beboelser gælder, at såfremt der installeres løse gasapparater eller kogebord, stilles der ingen krav til frisklufttilførsel. Gasleverandøren kan i visse tilfælde skærpe kravene til frisklufttilførsel, fx i børnehaver, skoler o.l. Vær opmærksom på, at emhætter og tørretumblere ikke forstyrrer friskluftstilførslen til apparater med åben forbrænding. Afstandskrav for friskluftsåbninger ses på figuren her. Alle friskluftåbninger i ydermur skal være forsynet med en uafspærrelig rist med fri åbning, som svar til GR's krav, og være placeret mindst 0,3 m over terræn. Læs nærmere i hele afsnittet Gasreglementet A afsnit 4.4. Frisklufttilførsel. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

53 Tilslutning af gaskomfurer Lovkrav o Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. o Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparatene. o Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. For komfurinstallationer kan installationsslangen være anbragt bag komfuret i overensstemmelse med bilag 11A. Se nærmere i Gasreglementets afsnit 4.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater. Supplement til lovkrav Ved gaskomfur, indbygningskogeborde og kogeapparater skal afstanden fra brænderkant til ubeskyttet brændbart materiale, som befinder sig over komfurpladens niveau, være mindst 0,2 m. Der skal være en fri afstand på mindst 0,5 m (ifølge Gasreglementet) fra brænderkant til underside af emhætte. Hvis fabrikanten kræver større fri afstand, skal dette følges. Se figurerne nedenunder, som stammer fra Gasreglementet afsnit B-5 (Installationsforskrifter for F-gasinstallationer), men gælder også for andre gasinstallationer.

54 Eksempel på kogepladeinstallation Eksempel på komfurinstallation For at undgå uenigheder omkring definitioner på gasslanger har Sikkerhedsstyrelsen lavet en oversigt over en række slanger med billeder som illustration: Definitioner på gasslanger. Praktiske anvisninger DGC-vejledning nr. 26 Installation af gaskomfur Københavns Energi har for deres kunder udarbejdet vejledning for små gasinstallationer. Ved bygasinstallationer kræves der en gastrykregulator umiddelbart før gaskomfuret.

55 Udførelse af rørinstallationer Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Rørinstallationer skal være tætte i mange år. Derfor er det vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationer skal dimensioneres korrekt: se afsnit vedr. dimensionering af rørledninger opbygges af korrekte materialer: se afsnit vedr. rørkvalitet samles efter godkendte metoder: se afsnit vedr. rørsamlinger udføres og monteres korrekt: se afsnit vedr. ledningsføring og ledningsbeskyttelse. Tæthedsprøvning Efter udførelse og ændring af gasinstallation skal anlæggets ydre tæthed afprøves. Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning

56 Indregulering og vedligeholdelse af gaskomfur Lovkrav Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal vvs-installatøren før ibrugtagning foretage en afprøvning af installationen til kontrol af anlæggets tæthed og den korrekte funktion af såvel det monterede gasmateriel som aftræk og ventilation i opstillingsrummet. Se nærmere Gasreglementets A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning. Ethvert gasapparat skal indreguleres efter fabrikanternes anvisninger. Ved afprøvning og indregulering af gasinstallationer og gasforbrugende apparater skal der anvendes egnede og kalibrerede måleinstrumenter. Alle gasinstallationer, inkl. de gasforbrugende apparater og deres ventilations- og aftrækssystemer, bør serviceres med passende intervaller. Servicearbejdet bør udføres efter retningslinjer angivet i Bilag 16A. Service på gasinstallationer må kun udføres af en autoriseret vvs-installatør eller en godkendt kompetent virksomhed. Almindelig vedligeholdelse af gasforbrugende apparater, hvortil der ikke kræves anvendelse af værktøj, kan udføres af personer eller virksomheder uden autorisation. Se nærmere i Gasreglementets A afsnit 8. Drift og vedligeholdelse. Supplement til lovkrav Alle gasforbrugende apparater skal indreguleres / kontrolleres ved opsætning. Ethvert eftersyn og vedligeholdelse af gasforbrugende apparater skal udføres i henhold til fabrikantens anvisninger. De i forbindelse med apparatet godkendte vedligeholdelsesvejledninger skal følges. Ethvert vedligeholdelseseftersyn skal principielt omfatte hele gasinstallationen fra hovedhane til aftrækssystemets afslutning over tag. Foretagne kontroller, justeringer, afhjælpninger samt udskiftning af komponenter skal bemærkes i en rapport, som udleveres til ejeren/brugeren af gasinstallationen. Der er kun krav om lovpligtig service på de apparater der er beskrevet i tabel 16A-1 med mindre der er krav om service i fabrikantens anvisninger. Praktiske anvisninger Kogeudstyr skal altid være med flammeovervågning. Brugt kogeudstyr uden flammeovervågning må ikke genopsættes. I forbindelse med kontrollen af kogeudstyr skal følgende kontrolleres:

57 Mærkning. Afstandskrav Forbrændingskontrol Frisklufttilførsel: Afhængig af rumstørrelse Ventilation i opstillingsrummet. Forbrændingskontrol I forbindelse med forbrændingskontrol af gaskomfuret udføres følgende afprøvninger: Kontrol af tændingen Er brænderens flamme stabil ved opstart, er tændingen o.k. Flammekontrol Ved hurtigt skift mellem stor og lille flamme skal forbrændingen være stabil (flammen må ikke gå ud eller slå tilbage). Flammestørrelser Det skal sikres, at størrelsen af den lille flamme er ca. 20 % af den store. Flammestabilitet Ved hhv. stor og lille flamme viftes med hånden hen over flammen. Ved denne påvirkning må flammen ikke slukke. Kontrol af flammeovervågning Pust flammen ud. Gastilførslen skal enten afbrydes indenfor 30 sekunder eller skal forsøge at gentændes først og afbrydes derefter. Forbrændingskvalitet En korrigeret kulilteprocent i røggassen på over 0,05 % (eller 500 ppm) er ikke tilladt. Kulilteprocent måles både med og uden gryde.

58 Kontrol af ventilationsforholdene i opstillingsrummet Det er vigtigt, at der er en passende ventilation i det rum, hvor gaskomfuret placeres. Som ved andre gasforbrugende apparater skal denne ventilation sikre både tilførsel af friskluft og aftræk for forbrændingsprodukterne. Derfor anbefales det, at der altid placeres en emhætte over komfuret. Desuden skal kunden informeres om, at denne emhætte altid bør tændes, når komfuret er i brug. I nybyggeri skal der altid installeres emhætter i forbindelse med gaskomfurer. Kontrol af ventilationsforholdene i rummet gennemføres som følger: Alle blussene og evt. ovn tændes på maksimal ydelse. Vinduer, døre og evt. afspærrelige friskluftåbninger lukkes. Emhætte er slukket under testen. Iltprocent måles i midten af rummet i 10 minutter. Iltprocent i luften må ikke falde til under 19 %..

59 Gaspejse Gaspejse Typer/modeller af gaspejse Valg af gaspejs Opstillingsrum Frisklufttilførsel Tilslutning Udførelse af rørinstallationer Aftræk Indregulering Service

60 Typer/modeller af gaspejse De lukkede pejse er kendetegnet ved, at forbrændingsluften og røggasserne henholdsvis fremføres til og bortskaffes fra pejsen i et dobbeltrør (balanceret aftræk). Det anbefales, at aftræk fra gaspejsen udføres som lodret balanceret med udmunding over tag. Lukket system: fritstående eller indbyggede gaspejse De åbne systemer er kendetegnet ved, at de fødes med forbrændingsluft fra opstillingsrummet, og at røggasserne bortskaffes via en skorsten, et aftræksrør eller en ventilationskanal. Åbent system: gaspejse placeret i en væg eller midt i rummet

61 Valg af gasradiator Lovkrav En gasradiator skal installeres i henhold til producenternes anvisninger og Gasreglementets minimumskrav skal overholdes. Apparatet skal være CE-godkendt. CE-logoet skal være efterfulgt af et 4-cifret identifikationsnummer samt produktionsår. Yderligere skal det fra fabrikanten fremgå, hvilke kategorier apparatet er godkendt til. Apparatet skal være indreguleret til gas og tilslutningstryk beregnet for danske installationsforhold. Supplement til lovkrav En gasradiator er omfattet af EU s Gasapparatdirektiv og skal være CE-mærket for den aktuelle gas. Praktiske anvisninger Find yderligere informationer i DGC-vejledning nr. 23 Installation af gasradiator.

62 Opstillingsrum Generelle lovkrav Generelt for gasforbugende apparater gælder følgende: Gasforbrugende apparater må ikke installeres i fælles adgangsvej, forrum og gange i bygninger med flere boligenheder og heller ikke i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker eller letantændelige stoffer. Gasforbrugende apparater må normalt kun installeres i rum, hvor loftshøjden er mindst 1,8 m. Gasforbrugende apparater bør ikke opstilles i våde eller fugtige rum. Opstillingsrum for gasapparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres tilstrækkelig luft til sikring af korrekt forbrænding. Se nærmere i afsnit 4.3 i Gasreglementet vedrørende opstilling af gasforbrugende apparater. Supplement til lovkrav Gaspejse skal være installeret med fast tilslutning og skal være forsynet med flammeovervågning. Pejse med åbent forbrændingskammer skal være forsynet med aftrækssikring. Fabrikantens godkendte anvisninger skal følges. Praktiske anvisninger Find yderligere informationer i DGC-vejledning nr. 24 Gasfyrede pejse/brændeovne og DGC-vejledning nr. 50 Installation af gasfyrede pejse.

63 Frisklufttilførsel Lovkrav Ifølge Gasreglementets afsnit Generelt stilles der ingen krav til opstillingsrummets størrelse, frisklufttilførsel eller rumaftræk for gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer. Opstillingsrummet for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres tilstrækkeligt frisk luft til sikring af den korrekte forbrænding. Som udgangspunkt skal installationsvejledningen følges, men generelt gælder det, at for rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi < 0,25 kw pr. m 3 rum, stilles ingen krav til frisklufttilførsel. For rum, hvor de gasforbrugende apparater med åben forbrænding har en samlet tilslutningsværdi på > 0,25 kw pr. m 3 rum, kræves frisklufttilførsel. Dette kan gøres på en eller flere af følgende måder: åbning til det fri fremføring af luftkanal fra det fri åbning til naborum. Vær opmærksom på, at emhætter og tørretumblere ikke forstyrrer friskluftstilførslen til apparater med åben forbrænding. Afstandskrav til friskluftsåbninger ses på figuren her. Alle friskluftåbninger i ydermur skal være forsynet med en uafspærrelig rist med fri åbning, som svarer til GR's krav, og være placeret mindst 0,3 m over terræn. Læs nærmere i Gasreglementets A afsnit 4.4. Frisklufttilførsel. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Find yderligere informationer i DGC-vejledning nr. 23 Installation af gasradiator

64 Tilslutning af gaspejse Lovkrav o Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. o Den godkendte installationsanvisning skal følges. o Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparatene. o Gaspejse skal være tilsluttet fast rørinstallation. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden at det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. o For hele tilslutningen gælder, at den skal tilgodese hensyn til vibration, vedligehold m.v. og skal anbringes, så skadelig påvirkning undgås. Se nærmere i Gasreglementets afsnit 4.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater. Supplement til lovkrav Afspærringshanen før gaspejsen skal være tilgængelig uden brug af værktøjer. Praktiske anvisninger Find yderligere informationer i DGC-vejledning nr. 24 Gasfyrede pejse/brændeovne og DGC-vejledning nr. 50 Installation af gasfyrede pejse.

65 Udførelse af rørinstallationer Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Rørinstallationer skal være tætte i mange år. Derfor er det vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationer skal dimensioneres korrekt: se afsnit vedr. dimensionering af rørledninger opbygges af korrekte materialer: se afsnit vedr. rørkvalitet samles efter godkendte metoder: se afsnit vedr. rørsamlinger udføres og monteres korrekt: se afsnit vedr. ledningsføring og ledningsbeskyttelse. Tæthedsprøvning Efter udførelse og ændring af gasinstallation skal anlæggets ydre tæthed afprøves. Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning

66 Aftræk Generelle lovkrav Aftræk Aftrækket bør overholde krav til fyringsanlæg i Bygningsreglementet: se nærmere i Bygningsreglementets afsnit 8.5 Fyringsanlæg og aftrækssystemer på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside eller hent afsnittet som pdf-fil her. Derudover skal producenternes anvisninger følges. Aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal udføres i henhold til Gasreglement A afsnit 5. Find yderligere informationer vedrørende aftræk fra gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer her. Aftræk fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer skal udføres i henhold til Gasreglement A afsnit 6. Find yderligere informationer vedrørende aftræk fra gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer her. Aftrækket skal være CEgodkendt sammen med apparatet. Lufttilførsel Opstillingsrummet for gasforbrugende apparater med åbent forbrændingskammer skal tilføres tilstrækkelig frisk luft til sikring af korrekt forbrænding. Læs nærmere i Gasreglementets A afsnit 4.4. Frisklufttilførsel. For gasforbugende apparater med lukket forbrændingskammer gælder ingen krav til opstillingsrummets størrelse, frisklufttilførsel eller rumaftræk. Supplement til lovkrav Gaspejse må kun installeres med aftræk (installationer type B og C). Generelt anbefales lodret aftræk, fordi røgen fra forbrændingen spredes hurtigere, og man undgår fugtskader på bygningen. Vigtigt: I dag skal man anvende et CE-mærket aftrækssystem. Praktiske anvisninger

67 Terrassevarmere Terrassevarmere Typer/modeller af terrassevarmere Valg af terrassevarmer Tilslutning Udførelse af rørinstallationer Indregulering Service

68 Typer/modeller af terrassevarmere Der findes terrassevarmere til fast eller fleksibel montering. Terrassevarmere anvendes kun udendørs. Der findes strålevarmere (infrarøde, sorte rør m.m) til anvendelse indenfor i industrihaller, lagre, sportshaller m.m. Disse behandles ikke i dette dokument. Med hensyn til installation af strålevarmere til industrielle formål m.m. henvises til Gasreglement B-4. Terrassevarmer til fast montering i jord Terrassevarmer til fleksibel montering med stikkontakt

69 Terrassevarmer til ophæng Terrassevarmer til vægmontering Strålevarmer til vægmontering

70 Valg af terrassevarmere Lovkrav En terrassevarmer skal installeres i henhold til producentens anvisninger, og Gasreglementets minimumskrav skal overholdes. En terrassevarmer er KUN godkendt til udendørs brug. Installeres der en terrassevarmer på overdækket terrasse o.lign. skal minimum 25 % af vægarealet være åbent. Apparatet skal være CE-godkendt. CE-logoet skal være efterfulgt af et firecifret identifikationsnummer og produktionsår. Yderligere skal det fra fabrikanten fremgå, hvilke gaskategorier apparatet er godkendt til. Apparatet skal være indreguleret til gas og tilslutningstryk beregnet til danske installationsforhold. Supplement til lovkrav En terrassevarmer er omfattet af EU s Gasapparatdirektiv og skal være CE-mærket til den aktuelle gas. Ud over CE-mærket skal en terrassevarmer have et skilte/et mærke, der gør opmærksom på, at den udelukkende er beregnet til udendørs brug. Der findes strålevarmere (infrarøde, sorte rør m.m) til anvendelse indenfor i industrihaller, lagre, sportshaller m.m. Disse behandles ikke i dette dokument. Med hensyn til installation af strålevarmere til industrielle formål m.m. henvises til Gasreglement B-4 Praktiske anvisninger I DGC s rapport "Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill" kan man finde yderligere informationer vedr. installation af terrassevarmere og naturgasgriller. Terrassevarmere kan være installeret med fast eller fleksibel tilslutning og skal være udstyret med flammeovervågning. Der må maksimalt anvendes en slangelængde (lavtryksslange eller installationsslange) på 4,0 m. Terrassevarmere kan kobles til et udvendigt DG-godkendt gasstik.

71 Tilslutning af udendørs gasapparater: terrassevarmer Lovkrav Gasforbrugende apparater skal være CE-mærket og godkendt til installationsformålet til brug i Danmark. Se Gasreglementet afsnit C-1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. Godkendelsen omfatter mærkning samt brugs- og installationsanvisninger på dansk. Derudover er det også et krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det tilslutningstryk, apparatet må installeres ved. Den godkendte installationsanvisning skal følges. Gasforbrugende apparater skal installeres, så der er mindst mulig risiko for forgiftning, eksplosion og brand som følge af udsivende gas og i forbindelse med anvendelse af apparaterne. Terrassevarmere må kun anvendes udendørs. I telte eller pavilloner må terrassevarmere kun anvendes, når minimum 25 % af vægarealet er åbent. Fabrikantens anvisninger skal altid følges. Terrassevarmere kan være installeret med fast eller fleksibel tilslutning og skal være udstyret med flammeovervågning. Der må maksimalt anvendes en slangelængde (lavtryksslange eller installationsslange) på 4,0 m. Terrassevarmere kan kobles til et udvendigt DG-godkendt gasstik. Gasforbrugende apparater skal som udgangspunkt være tilsluttet fast rørinstallation eller fast forbindelse til slangen. Der skal altid være en afspærringshane umiddelbart før apparatet, således at dette kan repareres, uden at det er nødvendigt at afbryde hele gasforsyningen. Gasforbrugende apparater med en belastning over 15 kw (Hø) skal tilsluttes gasinstallationen med rør. Dvs. terrassevarmere må kun installeres med slange, hvis effekten er under 15 kw (Hø). For hele tilslutningen gælder, at den skal tilgodese hensyn til vibration, vedligehold m.v. og skal anbringes, så skadelig påvirkning undgås. Slangen skal være synlig for inspektion i fuld længde. Der tillades anvendelse af lynkoblinger udendørs, forudsat at der umiddelbart før koblingen er anbragt en afspærringshane. Det kræves endvidere, at lynkoblingen er anbragt i en beskyttelseskasse, og at kobling og slange er DG-godkendt.

72 Se nærmere i Gasreglementets afsnit 4.2. Tilslutning af gasforbrugende apparater. Supplement til lovkrav For apparater til udendørs brug gælder det, at 4 meter er den maksimale længde for installationsslangen. Man skal være opmærksom på, at anvendelsen af lange tilslutningsslanger har indflydelse på tryktabet. Praktiske anvisninger I år 2006 blev en gasstikkontakt (med tilhørende slange) fra Mertik Maxitrol godkendt til anvendelse i Danmark. Gasstikkontakten og slangen skal være DG-godkendt. Læs mere på En velkendt løsning med en DG-godkendt lynkobling kan være et alternativ (se DGCvejledning nr. 27 Installation af gasgrill). I DGC s rapport "Udvikling af pakkeløsninger til installation af terrassevarmer og naturgasgrill" kan man finde yderligere informationer vedr. installation af terrassevarmere og naturgasgriller.

73 Udførelse af rørinstallationer Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Rørinstallationer skal være tætte i mange år. Derfor er det vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationer skal dimensioneres korrekt: se afsnit vedr. dimensionering af rørledninger opbygges af korrekte materialer: se afsnit vedr. rørkvalitet samles efter godkendte metoder: se afsnit vedr. rørsamlinger udføres og monteres korrekt: se afsnit vedr. ledningsføring og ledningsbeskyttelse. Tæthedsprøvning Efter udførelse og ændring af gasinstallation skal anlæggets ydre tæthed afprøves. Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning

74

75 Ledninger Husledninger Husledninger Rørkvalitet Rørsamlinger Rørdimensionering Ledningsføring og ledningsbeskyttelse Udførelse af rørinstallationer

76 Udførelse af rørinstallationer Husledningen består af rør, samlinger, fastgørelse, prøvestudse, korrosionsbeskyttelse og eventuel isolering. Rørinstallationer skal være tætte i mange år. Derfor er det vigtigt, at ydre påvirkninger ikke nedbryder installationen. Rørinstallationer skal dimensioneres korrekt: se afsnit vedr. dimensionering af rørledninger opbygges af korrekte materialer: se afsnit vedr. rørkvalitet samles efter godkendte metoder: se afsnit vedr. rørsamlinger udføres og monteres korrekt: se afsnit vedr. ledningsføring og ledningsbeskyttelse. Tæthedsprøvning Efter udførelse og ændring af gasinstallation skal anlæggets ydre tæthed afprøves. Installationen tæthedsprøves med 150 mbar lufttryk. Efter 5 minutters stabilisering må der ikke kunne registreres trykfald efter 5 minutters prøveperiode. De rør, der ikke kan prøves ved indpumpning af luft, skal prøves ved driftstryk og overpensles med sæbevand. Se nærmere i Gasreglementet A afsnit 7. Afprøvning og ibrugtagning

77 Rørkvalitet Lovkrav Alle rør og komponenter i ledningsanlæg skal være egnede og dokumenterede i henhold til Gasreglementets krav. Gasreglementets afsnit A Rørkvalitet angiver, hvilke krav der stilles til husledningens rørkvalitet. Som rørkvaliteter til husledninger kan anvendes: Stålrør Kobberrør. Supplement til lovkrav I 2003 blev der med baggrund i DGC's testresultater godkendt en ny rørtype til anvendelse i indendørs gasinstallationer, nemlig fleksible stålrør - korrugerede rustfrie stålrør med beskyttende pvc-kappe. Indtil videre er der kun en producent, der forhandler fleksible stålrør i Danmark, som kan anvendes i indendørs gasinstallationer, nemlig Se projekterings- og installationsvejledning for fleksible rustfri stålrør her. Praktiske anvisninger Da der ikke findes oplysninger vedrørende fleksible, rustfri stålrør i Gasreglementet, er der udarbejdet to vejledninger for at lette installationsarbejdet: DGC-vejledning nr. 53 Fleksible rustfri stålrør til naturgasinstallationer DGC-vejledning nr. 54 Fleksible rustfri stålrør til Bygas2 installationer

78 Rørdimensionering Lovkrav For at sikre et korrekt gastryk ved det gasforbrugende apparat må tryktabet i husinstallationen fra husregulator til apparatet ikke være mere end 2 mbar. Gasreglementet A's afsnit 3.6. beskriver reglerne vedr. rørdimensionering. Derudover indeholder Bilag 8A retningslinjer for dimensionering af gasledninger op til 35 mbar driftstryk, og Bilag 9A og 10A indeholder metoder til dimensionering af ledninger ved højere tryk. Praktiske anvisninger Derudover kan man anvende et beregningsprogram, som findes på DGC s hjemmeside. Beregningsprogrammet anvendes ved beregning af tryktab i gasrørsystemer udført efter Gasreglementets afsnit B-4, Bilag 6. Ud fra data vedr. belastning, tilgangstryk, rørdimensioner, delkomponenter mv. kan programmet beregne tryktab og afgangstryk for en rørstrækning. Programmet er bygget op i et Excel-regneark og findes i to versioner: Beregning af tryktab - naturgas Beregning af tryktab - Bygas2

79 Rørsamlinger Lovkrav Afsnit i Gasreglementet A angiver, hvilke rørsamlinger der kan anvendes i husledninger. Supplement til lovkrav Ud over de samlinger, som er beskrevet i Gasreglementet A, er pressfittings også godkendt til anvendelse i gasinstallationer til driftstryk op til 100 mbar. Der må i gasinstallationer kun anvendes de pressfittingtyper, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Find oversigt over godkendte pressfittings i DGC-vejledning 47 Anvendelse af pressfittings i gasinstallationer. Praktiske anvisninger DGC har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen udarbejdet en vejledning om pressfittings i gasinstallationer, da den nuværende udgave af Gasreglementet ikke indeholder oplysninger om pressfittings: DGC-vejledning nr. 47 Anvendelse af pressfittings i gasinstallationer Med hensyn til rørføring og samlingsmetoder se også DGC-vejledning nr. 55 Udførelse af gasrør i bygninger.

80 Ledningsføring og ledningsbeskyttelse Lovkrav Gasrør kan enten føres synligt, skjult eller indstøbt. Skjulte rør skal trækkes i beskyttelsesrør eller lægges i krybekælder, loftsrum m.v. Kravene til ledningsføring i bygninger er defineret i Gasreglementet A afsnit Grundlæggende regler er som følger: De til enhver tid gældende bestemmelser i Bygningsreglementet om almene krav ved installationer m.m. skal overholdes. Der skal vælges den korteste og mest hensigtsmæssige føring. Ved alle skillevægs- og etagegennemføringer skal der anvendes bøsningsrør. Der skal anvendes så få samlinger på gasrøret som muligt, og risikoen for beskadigelse skal minimeres. Ved gennembrydning af brandsektioner skal passagen gennem væggen tætnes, svarende til bygningsdelens brandmodstandsevne. Der henvises til Bygningsreglementets bestemmelser. Ledninger må ikke anvendes som bærende elementer og må ikke udsættes for fugtighed. Ubehandlede stålrør og fittings skal beskyttes med rustbeskyttende maling. Ledninger i fugtige og uventilerede rum skal beskyttes som anført i Gasreglementet A afsnit Supplement til lovkrav Anvisningerne i DGC-vejledning nr. 55 skal følges: DGC-vejledning nr. 55 Udførelse af gasrør i bygninger. Praktiske anvisninger Der henvises også til en række DGC-vejledninger nr mht. praktiske anvisninger. DGC-vejledning nr. 20 Installation af måler/regulatorskab DGC-vejledning nr. 21 Instalation af gaslampe DGC-vejledning nr. 22 Installation af gasfakkel DGC-vejledning nr. 23 Installation af gasradiator

81 DGC-vejledning nr. 24 Gasfyrede pejse/brændeovne DGC-vejledning nr. 25 Installation af gastørretumbler DGC-vejledning nr. 26 Installation af gaskomfur DGC-vejledning nr. 27 Installation af gasgrill DGC-vejledning nr. 28 Installation af gaskedel

82 Stik- og jordledninger Stik- og jordledninger Etablering af stikledning Indføring i bygning Rørkvalitet Rørsamlinger

83 Etablering af stikledning Tilslutninger fra distributionsledninger til husinstallationer udføres i stort set alle tilfælde som vist på figuren nedenfor. Figuren viser en principskitse af stikledning fra distributionsledning til opføring i målerskab. Figuren viser kun den overordnede installation, da de enkelte selskaber udfører de forskellige dele af installationen forskelligt. Anboringsbøjle Tilslutning af stikledning til distributionsnettet sker typisk via en anboringsbøjle. Anboringsbøjlen placeres på distributionsledningen (påsvejses typisk med en elmuffe), og stikledningen forbindes på afgangssiden. Anboringsbøjler kan fås i forskellig udformning alt afhængig af forholdene omkring distributionsledningen og installationen. Stikledning Selve stikledningen er som regel et gult PE-rør ligesom distributionsledningen blot i en mindre dimension. Stikledningen fastgøres på anboringsbøjlen på afgangssiden ved hjælp af en elmuffesvejsning. Stikledningen løber fra distributionsledningen til hovedhanen, og det sidste stykke er ofte omgivet af et beskyttelsesrør (B-rør). Alternativt findes en overgang (transitionsfitting) fra stikledningen til et opføringsrør, der forbinder det sidste stykke til hovedhanen. Hvilken løsning der vælges, afhænger af distributionsselskabet og

84 forhold omkring installationen. Hvilken slags stikledningensforbindelser er der tilladt, er beskrevet i Gasreglement A's afsnit Stikledningers forbindelse med hovedledning. Stikledninger er lavet af PE80 eller PE100 og kan være udført med en beskyttelseskappe på selve røret. Stikledninger placeres i en dybde omkring cm. Gravearbejdet er i dag 2-3 huller i et par spadestiks bredde: Ét ude i vejen, hvor stikledningen skal tilsluttes hovedledningen, og ét ved huset, hvor målerskabet skal monteres. Resten klares med en kompressordrevet jordraket, som "skyder" ledningen fra distributionsledningen til skabsplaceringen. Skydningen foretages under hensyn til eksisterende kendte rør, kabler og evt. gamle olietanke. Trykket i stikledningen er forskelligt, afhængig af hvilket distributionsselskab der står for gasforsyningen i området. Afhængig af område kan trykket variere 0,026-4 bar. Hvordan lægning af stikledning skal foregå, og hvilke afstandkrav til andre ledninger, kanaler, mv. der skal overholdes, er beskrevet i Gasreglementet A's afsnit Lægningsforhold. Beskyttelsesrør/opføringsrør Beskyttelsesrør anvendes i installationer, hvor PE-stikledningen føres helt op til hovedhanen. Beskyttelsesrør er ofte lavet af samme PE-materiale som selve stikledningen; det har blot en større diameter. Beskyttelsesrøret anvendes for at undgå/minimere risikoen for graveskader tæt på opføringen, hvor stikledningen føres op af terræn og dermed er mere udsat for pågravninger. I installationer, hvor der anvendes opføringsrør af stål, forbindes PE-stikledningen under terræn med opføringsrøret via en transitionsfitting, og det første stykke af opføringsrøret understøttes af en betonflise. En transitionsfitting tillader samling af PE-rør med stålrør. En anden måde er at lade opføringsrøret være af PE og have overgangen til stål oppe ved hovedhanen. Nær målerskabet eller ventilskabet føres stikledningen eller opføringsrøret op af jorden og ind i bunden af skabet. Stikledning og opføringsrør forsynes med et sporekabel, så stikket let kan spores, hvis det bliver nødvendigt. Sporekabel lægges i nogle tilfælde ned sammen med stikledningen, så den er sporbar over jorden. Dermed er det lettere at genfinde stikledningen senere. Sporekabler lægges enten som kabel rundt om ledningen eller indsvejses i plastrør. Beskyttelsesrørets overgangsfitting indeholder et isoleringsstykke. Føres gasrør af stål eller kobber i jorden, skal de isoleres elektrisk med et isoleringsstykke. Steder, hvor der kan opstå galvanisk tæring, skal der være isoleringsstykke. I nærheden af husindføringen før eller umiddelbart efter hovedhanen skal der i stikledninger af stål eller kobber indbygges et isoleringsstykke. Se hele afsnit Gasreglementet A 3.2 Stikledninger og ledninger i jord.

85 Indføring i bygning Lovkrav Så vidt muligt skal indføring af gasledning i bygning ske over terræn. Gasledningens indføring i bygninger er afhængig af stikledningens maksimale driftstryk og af placering af eventuel husregulator. Gasledningens indføring i bygninger skal udføres i overensstemmelse med Gasreglement A afsnit , Bilag 6A og Bilag 7A. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Afhængig af driftstrykket i forsyningsledningen kan stikket indføres direkte eller via en regulator, der er anbragt udenfor. Ved tryk på mindre end 100 mbar kan stikket føres direkte ind i bygningen, og trykket reduceres derefter ved hjælp af husregulatoren. Mekaniske samlinger på gasledningen skal ikke udføres med for lille afstand til murgennemføringen. Der skal minimum være 10 mm fra samlinger til kraven på murgennemføringen. Se også DGC-vejledning nr. 55 Udførelse af gasrør i bygninger.

86 Rørkvalitet Lovkrav Til stikledninger og som ledninger i jord kan anvendes rør af følgende kvalitet ifølge Gasreglement A's afsnit 3.2.1: Stålrør Rør af duktilt støbejern Kobberrør Plastrør Stikledninger og jordledninger af stål, duktilt støbejern og kobber skal korrosionsbeskyttes ifølge Gasreglement A's afsnit Korrosionsbeskyttelse. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

87 Rørsamlinger Lovkrav I Gasreglement A afsnit Rørsamlinger er det angivet, hvilken slags samlinger der kan anvendes som rørsamlinger i jord afhængig af driftstryk i rørene: a) Rør med driftstryk op til 4 bar b) Rør med driftstryk op til 100 mbar. Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger

88

89 Måler- og regulatorskab Måler- og regulatorskab Måler- og regulatorskab Gasmåler Hovedhane Regulering- og sikkerhedsindretning Øvrige komponenter Gasselskabernes praksis

90 Måler- og regulatorskab Lovkrav Kravene til regulatorskabet er beskrevet i Gasreglementets afsnit Skabet skal placeres før gasledningens indføring, og skabet kan være monteret på bagmur, indbygget i muråbning og eller fritstående. Skabet må ikke anbringes under overdækkede carporte, terrassen o.l., der er lukkede på tre sider, med mindre der etableres fornøden ventilation. Afstandskravene som er vist på tegningen til friskluftåbninger, oplukkelige vinduer, døre, elmålerskab og udmunding af aftræk skal overholdes. Et typisk målerskab til en privat bruger ud over rørforbindelser indeholder: En hovedhane (afspærringsventil) En regulerings- og sikkerhedsindretning (hvor gastrykket kræver dette), dvs. en trykregulator samt evt. sikkerhedsafspærringsventil (SAV) og sikkerhedsafblæsningsventil (SAL) En gasmåler Øvrige komponenter: isoleringsstykke, filter, rensetee. Alle materialer med gasteknisk funktion i installationerne skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen (tidligere DGP - Danmarks Gasmateriel Prøvning). Alle installationer, uanset størrelse, skal udføres af autoriseret vvs-virksomhed. Supplement til lovkrav Ved tilslutning til 4 bar-nettet skal installationen sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsanordninger: sikkerhedsafspærringsventil SAV (første sikring) og sikkerhedsafblæsningsventil SAL (anden sikring), som kan sammenbygges med husregulatoren. Ved tilslutning til 100 mbar-nettet installeres der kun hus- eller målerregulator. Ved stikledninger med et maksimalt driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar har man i HMN s område mulighed for at anvende et såkaldt ventilskab. Ifølge Gasreglementets afsnit tillades hus- eller målerregulator med et fortryk på op til 100 mbar installeret indendørs, og hovedhane anbringes fx på ydermur i et aflåseligt skab. Se mere i Gasselskabernes måler- og regulatorskabe.

91 Praktiske anvisninger I DGC-vejledning nr. 55 Udførelse af gasrør i bygninger findes der yderligere information om installation af regulatorskab.

92 Gasmåler Lovkrav Gasreglementets afsnit Gasmåler foreskriver følgende: Gasmålere skal være godkendt af gasleverandører Gasmålere skal være modstandsdygtige og korrosionsbestandige Gasmålere skal placeres i lettilgængelige rum Gasmålere må ikke anbringes i rum, hvor der findes oplag af brandfarlige væsker o.l. og i trapperum, tilhørende forrum og flugtveje Gasmålere kan efter aftale med leverandøren anbringes i et skab. Supplement til lovkrav Der stilles en række krav til gasmålere mht. målenøjagtighed, tryktab m.m. Nye gasmålere skal være godkendt efter måleinstrumentdirektivet (MID). Praktiske anvisninger Gasselskaberne anvender som regel en bælggasmåler, som har mulighed for fjernaflæsning på samme måde som elmålere. Det er til enhver tid gasselskaberne, der bestemmer, hvilken gasmåler der skal bruges. Figurerne nedenfor viser målerskabe med forskellige målertyper. Læs mere om gasselskabernes praksis vedrørende målerskabe her: Gasselskabernes måler- og reguleringsarrangement.

93

94 Hovedhane Lovkrav Enhver gasledning, der føres ind i en bygning, skal være påmonteret en hovedhane (afspærringsventil), der skal kunne betjenes uden for bygningen. Gasreglementet A's afsnit Hovedhane indeholder reglerne vedrørende installation og placering af hovedhane. Supplement til lovkrav Hovedhane kan anbringes udvendigt eller umiddelbart efter murgennemføring. Hovedhane og husregulator anbringes uden for huset i et aflåseligt skab. Tabellen nedenfor viser en oversigt over reglerne. Indføring Gastryk, bar Indføring over terræn Indføring i kælder 1) under terræn og op gennem terrændæk 0,1-4 I skab uden på huset I skab uden på huset I skab uden på huset til 0,1 I skab uden på huset eller inde i huset umiddelbart efter murgennemføring Umiddelbart efter fundamentgennemføring Umiddelbart efter opføring over gulv 1) Hovedhanen må ikke anbringes i kældre, hvor loftshøjden er mindre end 1,8 m, og skal være let tilgængelig Placering af hovedhane Praktiske anvisninger DGC-vejledning nr. 55 Udførelse af gasrør i bygninger DGC-vejledning nr. 56 Tæthedsprøvning af gasinstallationer

95

96 Regulerings- og sikkerhedsindretning Separat eller integreret i husregulatoren skal husinstallationen beskyttes mod utilsigtet overtryk med mindst en trykbegrænsede anordning SAV (en sikkerhedsafspærringsventil) eller SAL (en sikkerhedsafblæsningsventil). Ved tilslutning til 4 bar-nettet skal installationen sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsanordninger: sikkerhedsafspærringsventil SAV (første sikring) og sikkerhedsafblæsningsventil SAL (anden sikring), som kan sammenbygges med husregulatoren. Ved tilslutning til 100 mbar-nettet installeres der kun hus- eller målerregulator. Lovkrav Kravene til regulerings- og sikkerhedsindretninger er defineret i Gasreglementets A afsnit Supplement til lovkrav Praktiske anvisninger Sikkerhedssystemet har to vigtige funktioner: 1. Sikring af acceptabel funktion, hvis gastrykregulatoren svigter 2. Sikring mod overskridelse af det maksimalt tilladelige tryk i gasinstallationen. I DGC-vejledning nr. 56 Tæthedsprøvning af gasinstallationer er det anvist, hvordan gastrykregulatorens sikkerhedssystem skal kontrolleres i praksis. Af sikkerhedshensyn er der en række krav til installation af en husregulator: 1. Når forsyningstrykket overstiger 0,1 bar, skal husregulatoren være placeret udendørs. 2. Husregulatoren skal anbringes i et udvendigt, aflåst skab. Der er en række afstandskrav til åbninger i huset. 3. Regulatorskabet skal monteres, så der ikke kan trænge gas ind i hulmur og bygning. 4. Anbringelse af regulatorskab i en carport kan ske efter gasselskabets godkendelse.

97 Øvrige komponenter Isoleringsstykke Gasreglementet A afsnit 3.3.2: a) I nærheden af husindføringen før eller umiddelbart efter hovedhanen skal der i stikledninger af stål eller kobber indbygges et isoleringsstykke. b) Isoleringsstykket skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og kan være udført med flange og gevindsamling. Beskyttelsesrørets overgangsfitting indeholder et isoleringsstykke. Føres gasrør af stål eller kobber i jorden, skal de isoleres elektrisk med et isoleringsstykke. Filter Gasreglementet A afsnit Filter: a) Før husregulator skal der indbygges et filter med maskevidde mellem 0,1-0,2 mm b) Filteret skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og kan være indbygget i regulatorens tilgangsstuds. Rensetee Gasreglementet A afsnit Rensetee: Ved gas af 1. gasfamilie kan gasleverandøren kræve, at der monteres en rensetee umiddelbart efter murgennemføringen.

98 Gasselskabernes måle- og reguleringsarrangement DONG Energy I den vestlige del af DONG s område anvendes der 1-rørs gasmåler G2,5/G4. Der findes et 100 mbar net i de tætteste forsyningsområder og et 4 bar net i tynde forsyningsområder, typisk industri. Se tegningen her. I den østlige del af DONG s område anvendes 2-rørs gasmåler G2,5/G4. Se tegningen her. HMN Indretning af målerskabet afhænger af driftstrykket i forsyningsledningen. Ved tilslutning til 4 bar-nettet skal installationen sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsanordninger: sikkerhedsafspærringsventil SAV (første sikring) og sikkerhedsafblæsningsventil SAL (anden sikring), som kan sammenbygges med husregulatoren. Ved tilslutning til 100 mbar-nettet installeres der kun hus- eller målerregulator. Ved stikledninger med et maksimalt driftstryk mindre end eller lig med 100 mbar har man i HMN s område mulighed for at anvende et såkaldt ventilskab. Ifølge Gasreglementets afsnit tillades hus- eller målerregulator med et fortryk på op til 100 mbar installeret indendørs, og hovedhane anbringes fx på ydermur i et aflåseligt skab. Find HMN s måler- og regulatorarrangementer her. Se også nærmere om HMN s manual for standardløsninger for stikledninger her. NGF KE Københavns Energi har to vejledninger, som vedrører små gasinstallationer: Vejledning til små gasinstallationer Vejledning i anvendelse af kobberrør og etrørsmålere til små gasinstallationer

99 Relateret materiale Gasreglementets afsnit A Almindelige bestemmelser og generelle installationsforskrifter for gasinstallationer hos den almindelige forbruger. (1. juni 1991, rev. 1 af 1. marts 1993, rev. 2 af 1. maj 1995, rev. 3 af 1. januar 1998, rev. 4 af 1. februar 1999, rev. 5 af 1. januar 2001 og rev. 6 af 1. december 2005). Klik på det nedenstående link for at hente det samlede Gasreglement A i pdf-format: Gasreglementets afsnit A

100 Gasreglementets afsnit B-4 Installationsforskrifter for store gasfyrede anlæg (1. oktober 1998, revideret 1. december 2005). Klik på det nedenstående link for at hente det samlede Gasreglement B-4 i pdfformat: Gasreglementets afsnit B-4 Bemærk at Gasreglementets afsnit B-4 ikke er opdateret med det nye kapitel 5 Skorstene og aftrækssystemer. Find det nye kapitel 5 nedenunder. Gasreglementet afsnit B-4 kapitel 5 (revideret januar 2011) Den 21. januar 2011 trådte et nyt kapitel 5 Skorstene og aftrækssystemer i kraft. Der er tale om en revision af eksisterende regler med to nye bilag, der skematisk viser, hvordan skorstenshøjder bestemmes for de enkelte anlægstyper, praktiske eksempler på bestemmelse af skorstenshøjder på bygninger samt rettelser af redaktionel karakter. Desuden viser det, hvordan plastaftræk kan inddækkes og brandsikres. (21. januar 2011)

101 Gasreglementets afsnit C1 Bestemmelser om overensstemmelsesvurdering, salg, markedsføring og ibrugtagning af gasmateriel. (1. januar 1992, rev. 1 af 1. juli 1994, rev. 2 af 1. januar 1996 og rev. 3 af 1. november 2004). Klik på det nedenstående link for at hente det samlede Gasreglement C1 i pdf-format: Gasreglementets afsnit C1