Klimakommune Allerød 2012
|
|
|
- Hilmar Mortensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere CO 2 -udledningen fra egen drift med 2 % pr. år indtil Allerød kommune er i forvejen Green City kommune. Green Cities er en sammenslutning af miljøambitiøse kommuner, der arbejder med at skabe miljømæssig bæredygtig udvikling i kommunen. Green Cities kommunerne har bl.a. forpligtiget sig til at reducere CO 2 -udledningen i hele kommunen, som geografisk enhed, med 25 % i 2015 i forhold til De to aftaler forpligtiger således Allerød kommune til at arbejde på at reducere CO 2 -udledningen både i egen drift og i kommunen som geografisk enhed. To elementer, der begge er vigtige i bestræbelserne på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling i kommunen. I det følgende gennemgås kortlægningen af CO 2 -udledningen fra driften af virksomheden Allerød Kommune i år 2012 og sammenholdes med data for år 2011 og forudgående år 1. Derefter gennemgås hvilke tiltag kommunen vil sætte i værk fremadrettet for at opnå de 2 % årlig reduktion af CO 2 - udledningen. Udvikling fra 2011 til 2012 har Allerød Kommune nået målet? Det korte svar på det spørgsmål er ja. Den samlede CO 2 udledning fra bygningsdrift og transport i arbejdstiden falder med 7 % fra ton CO 2 i 2011 til ton CO 2 i Hvis varmeforbruget korrigeres for forskelle i udetemperaturen mellem de to år, er faldet i CO 2 udledningen faktisk på 9 %. Dette skyldes, at varmeforbruget er stort set uændret på trods af, at 2012 var et gennemsnitligt koldere år. Samlet set er CO 2 udledningen fra transporten og bygningsdriften faldet med 6 % fra 2008 til 2012 og 9 %, hvis varmeforbruget graddage korrigeres CO2-udledning (ton/år) Idræt Beredskab / tekniske anlæg Ældre Klubber/fritidshjem Skoler Børn Figur 1: Samlet CO 2 -udledning (ton) fra el- og varmeforbrug i perioden 2010 til Udledningen er fordelt på forskellige kommunale områder (børnepasning, skoler, ældre o.s.v..) er indsat som referenceår. 1 CO 2 -udledning og forbrugstal for 2010 og 2011 er ændret i forhold til sidste års indberetning, da enkelte forbrugstal efterfølgende er blevet ændret som følge af at der blev opdaget fejlaflæsninger og enkelte bygninger som der ikke tidligere har været data på er kommet ind i systemet. 1
2 Bygningsdrift Den samlede CO 2 -udledning forbundet med el og varmeforbrug i de bygninger, som kommunen anvender, fremgår af figur 1. Tal for CO 2 -udledning er beregnet på basis af de reelle forbrugstal, dvs. at varmeforbruget ikke er graddagekorrigeret. Som det fremgår af figur 1, er CO 2 -udledningen på alle driftsområder faldet fra 2011 til Den væsentligste årsag til den faldende CO 2 udledning i bygningsdriften er en væsentligt laver CO 2 -udledning pr forbrugt kwh el i 2012 i forhold til 2011, da det samlede el- og varmeforbruget har været stort set uændret. Det samlede el-forbrug steg med 0,6 % mens varmeforbruget steg med 0,4 % CO2-udledning (ton) Idræt Beredskab / tekniske anlæg Ældre Klubber/fritidshjem Skoler Børn 0 Varme El Figur 2: CO 2 -udledning forbundet med forbrug af el og varme i perioden 2010 til Forbruget er fordelt på forskellige kommunale områder (børnepasning, skoler, ældre o.s.v..) er indsat som referenceår CO 2 -udledning forbundet med elforbruget. CO 2 -faktoren for el var lavere i 2012 end i Det betyder, samlet set, at CO 2 -udledningen fra el i den kommunale drift falder med 17 % fra 2011 til 2012 (figur 2, tabel 1). I perioden 2008 til 2012 er CO 2 -udledningen fra forbundet med elforbruget reduceret med 21 %. Elforbruget var stort set uændret fra 2011 til 2012 (tabel 1). I perioden 2008 til 2012 er elforbruget samlet set steget med 12 %. En medvirkende årsag er øget aktivitet på idrætsområdet med anlæg af nye fodboldbaner, nyt klubhus og ekstra idrætshal. På idrætsområdet er elforbruget steget med 67 % i perioden 2008 til På skoleområdet har der været en stigning i elforbruget på 7 % perioden. På enkelte områder er el-forbruget dog faldet både fra 2011 til 2012 og samlet set i perioden 2008 til 2012, nemlig børneområdet og i administrationen, hvor el-forbruget er faldet med hhv. 18 og 12 % fra 2008 til På ældreområdet er elforbruget faldet med 10 % fra 2011 til Den primære årsag er, at et midlertidigt plejehjem, der blev opvarmet med elvarme, blev taget ud af drift igen i midten af
3 Elforbrug (MWh) CO 2 -udledning fra el (ton) Børn Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Andet Skoler Klubber/fritidshjem Ældre Beredskab / tekniske anlæg Idræt Total Tabel 1: Opgørelse over el-forbrug (MWh/år) og CO 2 -udledning (ton/år) forbundet med el-forbruget for 2008, 2010, 2011 og Elforbrug og CO 2 -udledning er fordelt på forskellige kommunale områder (børnepasning, skoler, ældre o.s.v.) CO 2 -udledning forbundet med varmeforbruget. Varmeforbruget og CO 2 udledningen forbundet med varmeforbruget har været stort set uændret fra 2011 til 2012 (figur 2, tabel 1), på trods af at 2012, gennemsnitligt, var et koldere år. Det graddage korrigerede varmeforbrug er faktisk faldet med 3 % fra 2011 til Set over perioden 2008 til 2012 er varmeforbruget steget med 7 %. Hvis varmeforbruget korrigeres for forskelle i udetemperaturen ses derimod et fald på 1 % i perioden. Varmeforbrug (MWh) CO 2 -udleding fra varme (ton) Børn Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Andet Skoler Klubber/fritidshjem Ældre Beredskab / tekniske anlæg Idræt Total Graddage korrigeret Tabel 2: Opgørelse over varme-forbrug (MWh/år) og CO 2 -udledning (ton/år) forbundet med varme-forbruget for 2008, 2010, 2011 og Varmeforbruget CO 2 -udledning er fordelt på forskellige kommunale områder (børnepasning, skoler, ældre o.s.v.). Derudover er det graddagekorrigerede varmeforbrug opgjort. 3
4 CO 2 -udledning forbundet med Transport CO 2 udledningen fra kommunens transport er på 93,2 tons De væsentligste bidragsydere er områderne Park og Vej, ældreområdet og kørsel i egen bil i arbejdstiden (figur 3). CO 2 -udledningen fra transport er steget med 20 % fra 2011 til En væsentlig årsag er et større forbrug af brændstof til kørsel i private biler, hvor CO 2 -bidraget er steget fra 12,0 til 18,1 ton CO 2 og hos Park og Vej, hvor CO 2 -udledningen fra transport er steget fra 40,7 til 42,9 ton. For begge områder gælder dog, at opgørelsesmetoden er ændret fra 2011 til Det er derfor vanskeligt at afgøre i hvilket omfang der er tale om en reel stigning. Samlet set udgør medarbejdernes transport i arbejdstiden 1,7 % af den samlede CO 2 -udledning fra den kommunale drift. 18,1 18,9 Børn og unge Ældre, social og sundhed 4,7 Beredskab og serviceteam Park og Vej 42,9 Ukendt Private biler Figur 3: CO 2 -udledning forbundet med transport i Transportområdet dækker den kørsel som kommunens ansatte foretager i arbejdstiden og dækker dermed ikke, f.eks. busdrift. Figuren viser fordeling af CO 2 -udledning på de forskellige driftsområder. Tallene i figuren repræsenterer de reelle CO 2 -udledninger (ton CO 2 ) fra transport fra de forskellige forvaltningsområder. Opgørelsesmetoden for kørsel i private biler og transport hos Park og Vej er ændret ift. tidligere år. Fra 2012 og frem vil de nye metoder blive anvendt. 4
5 Handlingsplan for at reduktion af CO 2 -udledning fra den kommunale drift fra 2013 og fremefter. Allerød Kommune satser primært på at nedbringe CO 2 -udledningen fra de kommunale bygninger ved at begrænse forbruget af el og varme. Samtidig bliver det løbende undersøgt, om der er mulighed for at integrere vedvarende energikilder ved nybyggeri og ombygninger. Kommunen gennemfører i 2013 og 2014 et stort energirenoveringsprojekt for de kommunale bygninger. Delprojekter har været i udbud i starten af 2013 og de konkrete projekter igangsættes i løbet af 2013 og I forbindelse med det store energirenoveringsprojekt bliver der gennemført en lang række tiltag. Der vil bl.a. blive installeret minikraftvarme anlæg i 4 bygninger, opsat 14 solcelleanlæg, isoleret i tag ifm. tagudskiftning, efterisoleret samt udskiftet vinduer, ventilationsanlæg og cirkulationspumper i en del af de kommunale bygninger. Målet med det gennemgribende energirenoveringsprojekt er at opnå 30 % CO 2 -reduktion i egne bygninger i 2014 i forhold til Til det formål har byrådet besluttet at projektet, som gennemføres ved at lånefinansiere 44,35 mill. kroner. Det er samtidig besluttet, at Teknik og Drift, som står for driften af de kommunale bygninger, skal styre renoveringsopgaven sammen med rådgivere. Denne løsning er valgt for bedst at imødekomme de løbende ændringer i bygningsanvendelsen, som naturligt vil forekomme og sikre at energioptimeringer bedst muligt integreres med andre renoveringsprojekter. I løbet af 2013 nedlægges endnu 1 midlertidig bygninger med el-varme. Det drejer sig om omklædningsfaciliteter etableret i en pavillon i forbindelse med nogle nyetablerede fodboldbaner. Pavillionen tages ud af drift når det nye planlagte nul-energi klubhus ved fodboldbanerne på Møllemosevej står klar i senere på året i Byrådet besluttede i 2011 og 2012 at bevillige ekstra midler til afprøvning af el-biler og indkøb af elcykler til brug i den kommunale drift. Kommunen har derfor i 2012 anskaffet 2 el-biler og 10 elcykler, som skal løse en del af de ansattes transportbehov i årene fremover. Det er planen, at der leases yderligere en el-bil i løbet af 2013 / Direktionen har i foråret 2013 vedtaget en transportpolitik for rådhuset, som bl.a. har til formål at sikre, at flere af de kørte km tilbagelægges på cykel eller i forvaltningens biler frem for i egen bil. 5
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2
Brønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Energi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
regnskab for Aalborg Kommune 2010
Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed
