Energi i Egedal de kommunale ejendomme
|
|
- Adam Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013
2 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger med % i perioden Dette mål er en del af en overordnet målsætning for hele kommunen, hvor energiforbruget skal reduceres med 4 % inden Egedal Kommune Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) Energiredegørelse for de kommunale ejendomme Udarbejdet: maj 2014
3 Energirenoveringer, solceller og fjernvarme Det er bare nogle af de tiltag, vi arbejder med for at nedbringe vores energiforbrug i Egedal Kommunens egne bygninger. Vi har løbende fokus på at nedbringe kommunens CO 2 -udledning ved at arbejde med energiforbedringer i blandt andet børnehaver, skoler og sportsanlæg. I dag råder vi over m2 fordelt på 545 forskellige bygninger. Det er et areal, der svarer til 54 fodboldbaner, som igen svarer til 6 % af kommunens samlede bygningsmasse. Egedal Kommune er dermed den største bygningsejer inden for kommunegrænsen. Arbejdet med energibevidst drift af de kommunale ejendomme spiller derfor en stor rolle. Vi har via forskellige planer sat mål på dette arbejde. Blandt andet har vi i vores ejendomsstrategi indsatser, der skal sikre, at så få lokaler som muligt står ubrugte hen. Inden 2020 skal vi reducere vores energiforbrug med 4 % inden for kommunegrænsen. Hvis det mål skal nås, skal vi i egne bygninger reducere forbruget med %. Det gør vi ved at energirenovere ældre bygninger til mere energivenlige bygninger, vi fortsætter vores arbejde med solcelleanlæg, som vi startede op i 2012, og vi fokuserer på at reducere vores bygningsmasse ved at samle vores administration på ét rådhus i stedet for tre. Det sker i løbet af Men det handler ikke kun om tekniske tiltag. Vi koncentrerer os også om at få organiseret driften og vedligeholdelsen af vores egne bygninger, så vi ad den vej skaber grobund for energibesparelser. Vi vil skabe sammenhæng, struktur og samarbejde på tværs i kommunen, hvilket bl.a. er et af ønskerne med etableringen af Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) i CEI varetager driften af kommunens bygninger, og denne rapport er udarbejdet af CEI. Statusrapporten er en del af det overordnede arbejde med driften af kommunens egne bygninger, som er beskrevet i Ejendomsstrategien, der blev vedtaget december Rapporten er den første af sin slags, og i den ser vi nærmere på, hvordan det går med de opsatte mål for at reducere vores el- og varmeforbrug. God læselyst. Ib Sørensen Formand for Planudvalget
4 Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) varetager i dag drift og vedligehold af m2 fordelt på 115 adresser. Se flere fakta for bygningerne og deres energiforbrug på næste side Vi ser tilbage Der har siden kommunesammenlægningen i 2007 været arbejdet ihærdigt med at skabe overblik over antallet af kommunale bygninger og tilhørende energiforbrug. Siden 2008 har der været et øget politisk fokus og en øget tildeling af ressourcer til området, så også Egedal Kommune gør sit for at nedbringe Danmarks CO 2 -belastning. CEI varetager i dag drift og vedligehold af m2, der anvendes til forskellige brugsformål. Denne rapport viser forbrugstal for el- og varmeforbruget (energiforbrug) for alle bygninger kommunen selv anvender, hvilket svarer til 115 adresser. De fleste af kommunens bygninger opvarmes med gas, 25 % opvarmes med fjernvarme og nogle få med olie eller el (se figur 3 på næste side). Kommunen har i perioden reduceret bygningsmassen med ca m2, hvilket svarer til godt 3 % af kommunens samlede bygningsareal. Blandt andet lukkede Stenløse Bibliotek i Reducering af areal har betydet reducering af energiforbrug, men ikke af en sådan størrelse, at de besparelser, der bliver redegjort for i denne status, er påvirket af dette. Egedal Kommune er så heldige at være en kommune med mange børn, og det afspejler sig i bygningernes anvendelsesformål. Næsten 70 % af kommunens bygninger bliver anvendt til skoler, SFO er eller børnehuse. Resten bruges til f.eks. sportsfaciliteter, biblioteker eller ældrecentre. Via figur 4 på næste side kan det ses, at skolerne og SFO erne i 2013 brugte lidt over MWh, hvilket svarer til ca. 54 % af det samlede energiforbrug i kommunens bygninger. Skolerne indeholder meget energiforbrugende udstyr og har store arealer, der skal opvarmes. De står derfor samlet set for langt det største energiforbrug.
5 FAKTA OM ENERGIFORBRUGET I 115 KOMMUNALE BYGNINGER 1 Samlet energiforbrug kwh/år Opnået: 16 % besparelse i Mål: 25 % besparelse i Opvarmningsformer, Energibesparelser fordelt på indsatsområder 20% Basisudvikling, baseret på udviklingen % Olie 6% Realiseret besparelse Solceller Fjernvarme 25% El 9% Energirenovering / ESCO -10% Energistyring og drift 20%-linje 25%-linje -30% 2007 Jordvarme 1% Teknik 0% -20% Naturgas 59% Adfærd kwh/år 2020 fordelt på bygninger med 4 Energiforbrug procentvis besparelse 14% % % 33% 0 Børnehuse, dagpleje og vuggestuer Skoler, SFO m.v. Sport og fritid Klubber, biblioteker m.v. 15% 10% Materielgårde 28% Ældrecentre Øvrige
6 Allan Petersen, Teknisk Service Medarbejder Jeg har arbejdet i kommunen siden 2001 og har gennem årene specialiseret mig i at se på vores ejendommes varmeforbrug. På skolerne har jeg optimeret varmedriften, hvilket har givet mere end kr i besparelser. Det er f.eks. ventilationsanlæg, der kører med for højt luftskifte, defekte radiatorventiler, som gør, at der ikke kan skrues ned for varmen eller en uhensigtsmæssig adfærd blandt brugerne af bygningerne. Jeg har lært gennem årene, at man finder mange fejl ved el- og varmeforbruget ved løbende at holde øje med sit forbrug, og derfor går en stor del af min tid med at se på tal. Vi er godt på vej Det samlede energiforbrug på kommunens egne bygninger er siden 2007 faldet med 16 %, og Egedal Kommune er derfor godt på vej mod at nå målet med 25 % reduktion inden Det er især på varmeforbruget, at der er gennemført tiltag, der har skabt besparelser. Hampelandsskolen har fået nye gaskedler, Maglehøjskolen har fået nye ventilationsanlæg, og SFO en Mosehuset har fået efterisoleret og skiftet vinduer. Alt sammen tiltag, der har resulteret i, at skolerne og SFO erne har reduceret varmeforbruget med 40 % siden Der er også sket store reduktioner på ældrecentrene. Blandt andet har nogle i løbet af perioden fået lukket deres storkøkkendrift. Ældrecentrene har skabt energireduktion svarende til 28 % siden I 2010 blev Materielgården i Smørum solgt. Til gengæld er der udbygget kraftigt på materielgården i Stenløse, hvilket har medført at energiforbruget for materielgårdene er steget med 10 %. Selvom der er sket en stigning i energiforbruget på materielgårdene, er det totale samlede energiforbrug faldet markant for kommunens bygninger samlet set. Der er i perioden bevilliget 35 mio. til energirenovering. Derudover er der i 2013 bevilliget 20 mio. til omfattende renovering af syv ejendomme. Resultaterne af dette kan endnu ikke ses.
7 Vi ser fremad Et fokusområde gennem perioden har været at gennemgå ventilationsanlæg, hvilket har skabt årlige beregnede besparelser på ca. 17 % ud af alle energibesparende tiltag. Der er mange energibesparelser at hente ved at tjekke ventilationsanlæg, og det vil fortsat være i fokus fremover i CEI s arbejde. I 2013 startede kommunen sin opsætning af solceller på ni af kommunens ejendomme herunder fem skoler. Anlæggene har i 2013 produceret energi, der har dækket ca. 40 % af elforbruget på de ni ejendomme. Det forventes, at anlæggene kan komme op på at producere el svarende til lidt under 55 % af ejendommenes elforbrug. Det svarer igen til en CO2-venlig elproduktion på ca. 15 % af det samlede elforbrug i egne bygninger i Egedal Kommune ønsker i fremtiden at styrke produktionen af el fra solen. Der er opsat nye anlæg, hvis produktion af energi endnu ikke er registreret, men som vil tælle med i statusrapporter fremefter. Der vil altså ske en øget andel af solcelleproduktion i tiden fremover. På det ejendomsstrategiske område har Egedal Kommune helt konkret fire indsatsområder for tiden frem til Disse vil støtte energiarbejdet via et fokus på følgende: Grunddata som skal skabe øget datanøjagtighed Arealforbrug, som skal øge andelen af kloge m2 Vedligeholdelse, som skal fastholde kommunens realkapital Bæredygtighed og energirigtig drift Ud over løbende at arbejde med at energioptimere kommunens ejendomme har CEI altså også fokus på at optimere og udvikle samarbejdet og praksissen for driften af ejendommene. Vi ønsker fortsat, at driften af kommunens bygninger og institutioner skal ske med det størst mulige hensyn til klima og miljø. Derfor er det et fokusområde for CEI, at driftspersonale og brugere får redskaber til at sikre den energirigtige drift og adfærd. Det skal blandt andet foregå ved systematisk energistyring, hvor vi ved brug af fjernaflæste målere skaber overblik over mulige indsatsområder og unødigt spild. Kleis Nielsen, Centerchef for CEI: Ideen med at etablere CEI har været at fokusere på bedre ressourceudnyttelse ved at samle alle medarbejdere tilknyttet bygningsvedligehold. Nu har CEI eksisteret i to år og vi kan se, at organiseringen bærer frugt og giver rigtig god mening. Vi har en god politisk forståelse i Egedal Kommune for bygningsområdet og energiarbejdet, og vi er glade for, at det er et prioriteret område. Vi vil fremover arbejde for at indfri kommunens energimål og de forventninger, der stilles til CEI, så brugerne af kommunens bygninger kan opnå bedre trivsel.
8 Om Egedal Kommune Egedal Kommune blev skabt med kommunalreformen i 2007 som en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke kommuner. Med reformen startede også en sammenlægning af vedligeholdelsen af en lang række bygninger, hvorunder de 115 anvendes af kommunen selv blandt andet tre rådhuse. Som et led i omstruktureringen af Egedal Kommunes centre i 2012 blev Center for Ejendomme og Intern Service etableret. Ved at samle driftskompetencer, bygningskendskab og administrative opgaver i et servicecenter optimeres den tværfaglige opgaveløsning. Centret skal fortsætte arbejdet med energibesparelser, der har været i gang siden 2008 i blandt andet skoler, børnehuse, omsorgscentre og biblioteker. CEI beskæftiger 61 medarbejdere og refererer til Planudvalget i kommunen. Denne statusrapport er den første af sin slags og har til formål at give en status på arbejdet med energi i kommunens ejendomme. Rapporten har også til formål at bidrage med afrapportering på kommunens overordnede plan for CO 2 og på Egedal Kommunes klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, ligesom den bidrager med viden til kommunens fælles ejendomsstrategi. Energiregnskab for kommunale ejendomme 2013 Egedal Kommune Center for Ejendomme og Intern Service Rådhustorvet 3660 Stenløse Tekst og layout: Viegand Maagøe
Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereCO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 -regnskab for Egedal Kommune 2013 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2013 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereEnergiledelse fra vision til virkelighed.
Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereKlimakommune Allerød 2012
Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Status for forbrugsåret 2015...3 Forudsætninger...4 Opgørelse...5 Elforbrug...7
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs merePrisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd
Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2015 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2017 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKlimakommune - handleplan 2016
Klimakommune - handleplan Nærværende handleplan er et tillæg til rapporten CO 2 -opgørelse for Kalundborg Kommune som virksomhed 2013 og 2014, og indgår således som en del af afrapporteringen til Danmarks
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E
GRØNT REGNSKAB 2014 RØDOVRE KOMMUNE Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug...
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereCO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side 1
-regnskab 2017 For virksomheden Jammerbugt Kommune Side 1 -regnskab for Jammerbugt Kommune 2017 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet
Læs mereCO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2018 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Datagrundlag... 4 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 5 Varmeforbrug... 6 Elforbrug...
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereStamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
Læs mereENERGIHANDLINGSPLAN FOR KOMMUNENS BYGNINGER
ENERGIHANDLINGSPLAN 2018-2025 FOR KOMMUNENS BYGNINGER Gentofte Ejendomme September 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 4 Indledning... 5 Hvor langt er vi?... 5 Hvad er potentialet?... 5 Hvordan gør vi?...
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle
Læs mereIndledning. Resumé. Fra 2016 til 2017 er der sket et fald i den samlede CO 2 -udledning på ca. 599 tons, svarende til ca. 9 %.
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter 2016-2017... 3 Forsyningen... 3 Energirenovering i de kommunale bygninger... 3 Kommunens bilpark... 4 Indkøb... 4 Energiforbrug og CO
Læs mereGrønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereCO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.
Læs mere