Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i Egedal de kommunale ejendomme"

Transkript

1 Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013

2 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger med % i perioden Dette mål er en del af en overordnet målsætning for hele kommunen, hvor energiforbruget skal reduceres med 4 % inden Egedal Kommune Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) Energiredegørelse for de kommunale ejendomme Udarbejdet: maj 2014

3 Energirenoveringer, solceller og fjernvarme Det er bare nogle af de tiltag, vi arbejder med for at nedbringe vores energiforbrug i Egedal Kommunens egne bygninger. Vi har løbende fokus på at nedbringe kommunens CO 2 -udledning ved at arbejde med energiforbedringer i blandt andet børnehaver, skoler og sportsanlæg. I dag råder vi over m2 fordelt på 545 forskellige bygninger. Det er et areal, der svarer til 54 fodboldbaner, som igen svarer til 6 % af kommunens samlede bygningsmasse. Egedal Kommune er dermed den største bygningsejer inden for kommunegrænsen. Arbejdet med energibevidst drift af de kommunale ejendomme spiller derfor en stor rolle. Vi har via forskellige planer sat mål på dette arbejde. Blandt andet har vi i vores ejendomsstrategi indsatser, der skal sikre, at så få lokaler som muligt står ubrugte hen. Inden 2020 skal vi reducere vores energiforbrug med 4 % inden for kommunegrænsen. Hvis det mål skal nås, skal vi i egne bygninger reducere forbruget med %. Det gør vi ved at energirenovere ældre bygninger til mere energivenlige bygninger, vi fortsætter vores arbejde med solcelleanlæg, som vi startede op i 2012, og vi fokuserer på at reducere vores bygningsmasse ved at samle vores administration på ét rådhus i stedet for tre. Det sker i løbet af Men det handler ikke kun om tekniske tiltag. Vi koncentrerer os også om at få organiseret driften og vedligeholdelsen af vores egne bygninger, så vi ad den vej skaber grobund for energibesparelser. Vi vil skabe sammenhæng, struktur og samarbejde på tværs i kommunen, hvilket bl.a. er et af ønskerne med etableringen af Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) i CEI varetager driften af kommunens bygninger, og denne rapport er udarbejdet af CEI. Statusrapporten er en del af det overordnede arbejde med driften af kommunens egne bygninger, som er beskrevet i Ejendomsstrategien, der blev vedtaget december Rapporten er den første af sin slags, og i den ser vi nærmere på, hvordan det går med de opsatte mål for at reducere vores el- og varmeforbrug. God læselyst. Ib Sørensen Formand for Planudvalget

4 Center for Ejendomme og Intern Service (CEI) varetager i dag drift og vedligehold af m2 fordelt på 115 adresser. Se flere fakta for bygningerne og deres energiforbrug på næste side Vi ser tilbage Der har siden kommunesammenlægningen i 2007 været arbejdet ihærdigt med at skabe overblik over antallet af kommunale bygninger og tilhørende energiforbrug. Siden 2008 har der været et øget politisk fokus og en øget tildeling af ressourcer til området, så også Egedal Kommune gør sit for at nedbringe Danmarks CO 2 -belastning. CEI varetager i dag drift og vedligehold af m2, der anvendes til forskellige brugsformål. Denne rapport viser forbrugstal for el- og varmeforbruget (energiforbrug) for alle bygninger kommunen selv anvender, hvilket svarer til 115 adresser. De fleste af kommunens bygninger opvarmes med gas, 25 % opvarmes med fjernvarme og nogle få med olie eller el (se figur 3 på næste side). Kommunen har i perioden reduceret bygningsmassen med ca m2, hvilket svarer til godt 3 % af kommunens samlede bygningsareal. Blandt andet lukkede Stenløse Bibliotek i Reducering af areal har betydet reducering af energiforbrug, men ikke af en sådan størrelse, at de besparelser, der bliver redegjort for i denne status, er påvirket af dette. Egedal Kommune er så heldige at være en kommune med mange børn, og det afspejler sig i bygningernes anvendelsesformål. Næsten 70 % af kommunens bygninger bliver anvendt til skoler, SFO er eller børnehuse. Resten bruges til f.eks. sportsfaciliteter, biblioteker eller ældrecentre. Via figur 4 på næste side kan det ses, at skolerne og SFO erne i 2013 brugte lidt over MWh, hvilket svarer til ca. 54 % af det samlede energiforbrug i kommunens bygninger. Skolerne indeholder meget energiforbrugende udstyr og har store arealer, der skal opvarmes. De står derfor samlet set for langt det største energiforbrug.

5 FAKTA OM ENERGIFORBRUGET I 115 KOMMUNALE BYGNINGER 1 Samlet energiforbrug kwh/år Opnået: 16 % besparelse i Mål: 25 % besparelse i Opvarmningsformer, Energibesparelser fordelt på indsatsområder 20% Basisudvikling, baseret på udviklingen % Olie 6% Realiseret besparelse Solceller Fjernvarme 25% El 9% Energirenovering / ESCO -10% Energistyring og drift 20%-linje 25%-linje -30% 2007 Jordvarme 1% Teknik 0% -20% Naturgas 59% Adfærd kwh/år 2020 fordelt på bygninger med 4 Energiforbrug procentvis besparelse 14% % % 33% 0 Børnehuse, dagpleje og vuggestuer Skoler, SFO m.v. Sport og fritid Klubber, biblioteker m.v. 15% 10% Materielgårde 28% Ældrecentre Øvrige

6 Allan Petersen, Teknisk Service Medarbejder Jeg har arbejdet i kommunen siden 2001 og har gennem årene specialiseret mig i at se på vores ejendommes varmeforbrug. På skolerne har jeg optimeret varmedriften, hvilket har givet mere end kr i besparelser. Det er f.eks. ventilationsanlæg, der kører med for højt luftskifte, defekte radiatorventiler, som gør, at der ikke kan skrues ned for varmen eller en uhensigtsmæssig adfærd blandt brugerne af bygningerne. Jeg har lært gennem årene, at man finder mange fejl ved el- og varmeforbruget ved løbende at holde øje med sit forbrug, og derfor går en stor del af min tid med at se på tal. Vi er godt på vej Det samlede energiforbrug på kommunens egne bygninger er siden 2007 faldet med 16 %, og Egedal Kommune er derfor godt på vej mod at nå målet med 25 % reduktion inden Det er især på varmeforbruget, at der er gennemført tiltag, der har skabt besparelser. Hampelandsskolen har fået nye gaskedler, Maglehøjskolen har fået nye ventilationsanlæg, og SFO en Mosehuset har fået efterisoleret og skiftet vinduer. Alt sammen tiltag, der har resulteret i, at skolerne og SFO erne har reduceret varmeforbruget med 40 % siden Der er også sket store reduktioner på ældrecentrene. Blandt andet har nogle i løbet af perioden fået lukket deres storkøkkendrift. Ældrecentrene har skabt energireduktion svarende til 28 % siden I 2010 blev Materielgården i Smørum solgt. Til gengæld er der udbygget kraftigt på materielgården i Stenløse, hvilket har medført at energiforbruget for materielgårdene er steget med 10 %. Selvom der er sket en stigning i energiforbruget på materielgårdene, er det totale samlede energiforbrug faldet markant for kommunens bygninger samlet set. Der er i perioden bevilliget 35 mio. til energirenovering. Derudover er der i 2013 bevilliget 20 mio. til omfattende renovering af syv ejendomme. Resultaterne af dette kan endnu ikke ses.

7 Vi ser fremad Et fokusområde gennem perioden har været at gennemgå ventilationsanlæg, hvilket har skabt årlige beregnede besparelser på ca. 17 % ud af alle energibesparende tiltag. Der er mange energibesparelser at hente ved at tjekke ventilationsanlæg, og det vil fortsat være i fokus fremover i CEI s arbejde. I 2013 startede kommunen sin opsætning af solceller på ni af kommunens ejendomme herunder fem skoler. Anlæggene har i 2013 produceret energi, der har dækket ca. 40 % af elforbruget på de ni ejendomme. Det forventes, at anlæggene kan komme op på at producere el svarende til lidt under 55 % af ejendommenes elforbrug. Det svarer igen til en CO2-venlig elproduktion på ca. 15 % af det samlede elforbrug i egne bygninger i Egedal Kommune ønsker i fremtiden at styrke produktionen af el fra solen. Der er opsat nye anlæg, hvis produktion af energi endnu ikke er registreret, men som vil tælle med i statusrapporter fremefter. Der vil altså ske en øget andel af solcelleproduktion i tiden fremover. På det ejendomsstrategiske område har Egedal Kommune helt konkret fire indsatsområder for tiden frem til Disse vil støtte energiarbejdet via et fokus på følgende: Grunddata som skal skabe øget datanøjagtighed Arealforbrug, som skal øge andelen af kloge m2 Vedligeholdelse, som skal fastholde kommunens realkapital Bæredygtighed og energirigtig drift Ud over løbende at arbejde med at energioptimere kommunens ejendomme har CEI altså også fokus på at optimere og udvikle samarbejdet og praksissen for driften af ejendommene. Vi ønsker fortsat, at driften af kommunens bygninger og institutioner skal ske med det størst mulige hensyn til klima og miljø. Derfor er det et fokusområde for CEI, at driftspersonale og brugere får redskaber til at sikre den energirigtige drift og adfærd. Det skal blandt andet foregå ved systematisk energistyring, hvor vi ved brug af fjernaflæste målere skaber overblik over mulige indsatsområder og unødigt spild. Kleis Nielsen, Centerchef for CEI: Ideen med at etablere CEI har været at fokusere på bedre ressourceudnyttelse ved at samle alle medarbejdere tilknyttet bygningsvedligehold. Nu har CEI eksisteret i to år og vi kan se, at organiseringen bærer frugt og giver rigtig god mening. Vi har en god politisk forståelse i Egedal Kommune for bygningsområdet og energiarbejdet, og vi er glade for, at det er et prioriteret område. Vi vil fremover arbejde for at indfri kommunens energimål og de forventninger, der stilles til CEI, så brugerne af kommunens bygninger kan opnå bedre trivsel.

8 Om Egedal Kommune Egedal Kommune blev skabt med kommunalreformen i 2007 som en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke kommuner. Med reformen startede også en sammenlægning af vedligeholdelsen af en lang række bygninger, hvorunder de 115 anvendes af kommunen selv blandt andet tre rådhuse. Som et led i omstruktureringen af Egedal Kommunes centre i 2012 blev Center for Ejendomme og Intern Service etableret. Ved at samle driftskompetencer, bygningskendskab og administrative opgaver i et servicecenter optimeres den tværfaglige opgaveløsning. Centret skal fortsætte arbejdet med energibesparelser, der har været i gang siden 2008 i blandt andet skoler, børnehuse, omsorgscentre og biblioteker. CEI beskæftiger 61 medarbejdere og refererer til Planudvalget i kommunen. Denne statusrapport er den første af sin slags og har til formål at give en status på arbejdet med energi i kommunens ejendomme. Rapporten har også til formål at bidrage med afrapportering på kommunens overordnede plan for CO 2 og på Egedal Kommunes klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, ligesom den bidrager med viden til kommunens fælles ejendomsstrategi. Energiregnskab for kommunale ejendomme 2013 Egedal Kommune Center for Ejendomme og Intern Service Rådhustorvet 3660 Stenløse Tekst og layout: Viegand Maagøe

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere