regnskab for Aalborg Kommune 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "regnskab for Aalborg Kommune 2010"

Transkript

1 Klimakommunerapport 2010

2 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed forpligtet sig til at nedsætte CO₂udledningen med 2 % om året. Det er i Aalborg Kommune blevet besluttet at bruge 2009 som basisår, hvorved 2010 bliver første år med CO₂-reduktion på 2 %. I 2010 afleverede Aalborg så kommunens basisopgørelse, hvori CO₂-udledningen for Aalborg Kommune som virksomhed blev dokumenteret for Denne rapport vil således dokumentere CO₂-udledningen for 2010, og skulle i henhold til den ovennævnte aftale gerne vise et fald i CO₂-udledningen på minimum 2 %. For at kunne sammenligne de to år opererer denne rapport med opdaterede tal for 2009, således at bygningsmassen der bruges som grundlag for udregningen er ens for begge år, ligesom der vil blive brugt opdaterede emissionsfaktorer for 2010 for begge år. Desuden vil der for sammenlignelighedens skyld også blive graddagekorrigeret på varmeforbruget. Dette gøres for at bedre kunne spore den overordnede tendens i forbruget. Aalborg kommune anvender energistyringssystemet Energy-Key hvori alle forbrugstal på kommunale bygninger skal indberettes. På skolerne er der installeret fjernaflæste målere der sender forbrugstallene direkte til kommunens energistyringssystem. På den resterende bygningsmasse foregår denne indberetning stadigvæk manuelt, forstået på den måde at en institutionsleder i eksempelvis en børnehave, selv skal aflæse og indtaste forbrugstallene i systemet én gang om måneden. Det er dog ikke lykkedes at få ind rapporteret alle manuelle aflæsninger og det har derfor været nødvendigt at igangsætte en mindre kampagne for at få løst denne problemstilling. Resultatet heraf foreligger endnu ikke helt, hvilket betyder at denne rapport bygger på det data der ved deadline(juni 2011) var tilgængelig. Det vurderes at der fortsat mangler data fra ca. 25 % af kommunens bygningsmasse i Energy-Key. Hele den kommunale bygningsmasse forventes at være med i CO 2 regnskabet fra 2012, idet det er besluttet at der skal foreligge opdaterede tal for kommunens samlede energiforbrug én gang i kvartalet (ledelsesinformation). Denne rapport gør således status over den del af de kommunale bygninger som er oprettet i kommunens energistyringssystem i 2010, og det energiforbrug som er indberettet for disse bygninger. Der er i forhold til statusopgørelsen også opgjort CO₂-udledning fra den kommunale kørsel. Disse tal vil dog først indgå aktivt fra næste år.

3 CO₂-udledning Følgende data er blevet brugt ved beregningen af udledning: Af det samlede fjernvarmeforbrug i Aalborg Kommune udgør forbruget i det centrale fjernvarmeområde 89 % mens varmeforbruget i de decentrale områder udgør 11 %. I det centrale fjernvarmeområde udgør overskudsvarme fra industrien (fra Aalborg Portland) og varme fra affaldsbaseret kraftvarme (Reno-Nord) ca. 50 %, mens den resterende varme bliver leveret fra Nordjyllandsværket, et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. I det centrale kraftvarmeområde er emmissionsfaktoren 0,086 kg CO₂/kWh. Dog råder Aalborg Kommune også over 3 decentrale kraftvarmeværker, der ikke er tilsluttet det øvrige net. For disse værker er emmissionsfaktoren 0,347 kg CO₂/kWh. Herudover er der i kommunen en række individuelle varmeværker. Som emmissionsfaktorer for disse er brugt standardværdier afhængig af brændselstype. Ved elforbrug er der brugt den angivne standardværdi: 0,448 kg CO₂/kWh. De kommunale bygninger fordeler sig på flg. områder:: Børnehaver, Daginstitutioner Skoler Administrationsbygninger m.m. Ældrepleje Kulturinstitutioner m.m. Diagram 1

4 Diagram 2 I forhold til de ovennævnte områder er det skolerne der står for størstedelen (56,3 %) af den samlede udledning som det fremgår af diagram 1. Skolerne udgør dog også over halvdelen af den samlede bygningsmasse, som det fremgår af diagram 2. Dog er det værd at bide mærke i, at skolerne står for den mindste CO₂ udledning pr. m². Her er det som det også var tilfældet sidste år kulturinstitutionerne (som blandt andet tæller multisportsarenaen Gigantium) der står for den største CO₂ udledning pr. m². Tabel 1 Et af redskaberne for at nedbringe CO₂ udledningen fra de kommunale bygninger har været igangsættelsen af energiledelse i kommunens organisation og bygninger, startende med skolerne. Vi kan se, når vi korrigerer for den kolde vinter(graddagekorrektion), at CO 2 udledningen er 4 % mindre i 2010 i forhold til Dette svarer til en besparelse på omkring 373 t/co₂. Udover igangsættelsen af energiledelse, er der også blevet gennemført en lang række projekter med fokus på energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger finansieret via kommunens energisparepulje. Det handler om energioptimering af ventilationsanlæg, belysning, varmeanlæg, CTS styring osv. Blandt de største energispareprojekter gennemført i 2010, har været udskiftning til mere energieffektiv belysning og lysstyring i kommunens multiarena Gigantium, hvor el-forbruget blev reduceret med over en ½ mio. kwh, svarende til omkring 228 t/co₂.

5 Tabel 2 Når vi kigger på tabel 2 er det endnu mere tydeligt at der er en klar positiv tendens, og der vil blive arbejdet hårdt fremover for at fastholde denne tendens Tabel 3 Resultatet af denne rapport er opsummeret i tabel 3 og diagram 3. Den reelle udledning er steget i 2010, men det kan tilskrives den ekstra hårde vinter. Men når vi graddagekorrigerer, er der en klar positiv tendens der viser en CO₂ reduktion på 5,3 %. Diagram 3

6 Handleplan 2011 og de kommende år Der skal naturligvis bygges videre på den positive tendens som der tydeliggøres i denne rapport, hvilket Aalborg Kommune allerede er i gang med. Indsatsen for gennemførelse af energibesparende projekter og udbredelse af energiledelse i kommunens bygninger vil fortsætte og blive styrket i de kommende år. Kommunalt nybyggeri vil overholde nye lavenergikrav og andelen af vedvarende energi på kommunens bygninger, vil stige i de kommende år. Kommunens klimastrategi er på trapperne, og denne lægger op til at kommunen senest i 2050 skal have en stabil og effektiv energiforsyning baseret på fossilfri energi. Det samlede energiforbrug i kommunale bygninger skal senest i 2050 reduceres med 45 %, og frem til 2020 skal energiforbruget minimeres med minimum 2 % om året. Inden 2030 skal alle bygninger være energirenoverede, og ved nybyggeri og renovering skal der fra 2015 om muligt integreres solceller der dækker bygningens el-forbrug. Desuden skal der inden udgangen af 2014 implementeres energiledelse i samtlige af kommunens bygninger. Hvad angår transportområdet er det blandt andet bestemt at der fremadrettet skal vælges køretøjer med lavt energiforbrug og at brug af køretøjer med alternative drivmidler skal fremmes. Blandt andet forventes det besluttet at 10 % af bilerne i kommunens ældrepleje senest i 2015 skal udgøres af elbiler. Herudover bør det i denne sammenhæng også nævnes at Aalborgs bybusser allerede kører på 10 % bio-diesel, produceret af animalsk affald. Embedskørsel i egen bil skal begrænses i det omfang kommunen kan tilbyde køretøjer med lavere CO₂ udledning, og muligheden for at bruge cykler og el-cykler arbejdsmæssigt skal forbedres. Derudover skal kommunale flyrejser begrænses, blandt andet ved at undersøge de tekniske og økonomiske aspekter ved anvendelse af videokonferencer. Ved indkøb af IT -udstyr og andet energiforbrugende udstyr i kommunen, vælges de mest energieffektive produkter set i hele produktets livscyklus. Som nævnt vil opgørelsen på transportområdet indgå aktivt i næste års rapport. Der er i 2010 gennemført en bilanalyse af kommunens 147 person- og varebiler på det skattefinancierede område. Den samlede CO₂ udledning på dette område er for 2010 beregnet til at være 292 t/co₂ beregnet på baggrund af kørte kilometer. Det svarer til ca. 2 % af den samlede CO 2 udledning fra Aalborg Kommune som virksomhed. Fra 2011 forventes CO 2 udledningen fra den samlede kommunale vognpark at indgå i klimaregnskabet og transportens andel af kommunens CO 2 udledningen vil stige.

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge Få mere ud af fjernvarmen og spar penge 1 Ny motivationstarif fra 2017 Fra 1. januar 2017 bliver din varmeregning reguleret af en ny motivationstarif, som giver et fradrag i prisen eller et pristillæg

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi

Læs mere

1) Fjernvarmeforbrug MWH

1) Fjernvarmeforbrug MWH V.1.11-7/1-14 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 215 12,9 11,9 11,3 7,4 5,7 4,9 2, 2,4 3,9 7,4 1,3 9,4 216 17,6 12,2 11,3 9,6 3,3 2,8

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL FEBRUAR 2016 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2007 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE

Læs mere

Formandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015.

Formandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015. Formandsberetning for Strandby Varmeværk A.m.b.A. for fyringsåret 2015. Generalforsamling torsdag den 31. marts 2016. 1. Generalforsamlingen for fyringsåret 2015, som jeg her i aften skal aflægge beretning

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Energiforbrug, -besparelser og -effektivisering Kompetencer, uddannelse/træning og bevidsthed

Energiforbrug, -besparelser og -effektivisering Kompetencer, uddannelse/træning og bevidsthed Medarbejderinvolvering Kommunikation Energipolitik Organisering Energiforbrug, -besparelser og -effektivisering Kompetencer, uddannelse/træning og bevidsthed Energirigtige indkøb, drift, udstyr og projektering

Læs mere

Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen

Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen 9. maj 2011 3 Vejledning om ikke Forord Forord Generelt Bekendtgørelsen kan ses under Lovstof på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL FEBRUAR 2016 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE

Læs mere

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Middelværdi med mere Hyppigheds- og frekvens-tabeller Diagrammer Hvilket diagram er bedst? Boxplot Lektion 9 Side 1 Når man skal holde styr på mange oplysninger,

Læs mere