Almindelige forretningsbetingelser, Ordreudførselspolitik & Beskrivelse af finansielle instrumenter

Transkript

1 Almindelige forretningsbetingelser, Ordreudførselspolitik & Beskrivelse af finansielle instrumenter for Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Opdateret d. 3 marts 2016

2 Betingelsernes anvendelsesområde Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S (herefter Selskabet ) almindelige forretningsbetingelser gælder i alle forretningsforhold mellem Selskabet og Selskabets kunder med mindre andet udtrykkeligt fremgår af særskilt aftale. Selskabet tilbyder aktiv formuepleje og investeringsrådgivning til privatpersoner, virksomheder, institutionelle investorer, fonde og kollektive investeringsenheder (AIF). Etablering af kundeforhold Ved etablering af et nyt kundeforhold, skal Selskabet have modtaget tilstrækkelig dokumentation fra kunden, således at Selskabet kan legitimere Kunden. Følgende dokumentation påkræves: Fysisk person: Kopi af sygesikringsbevis eller anden officiel dokumentation der omfatter navn, adresse og cpr-nr. Kopi af pas eller anden billedlegitimation. Juridisk person: Kopi af sammenskrevet resume eller anden dokumentation der omfatter navn, adresse, cvr-nr. Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges. Virksomhedens reelle ejere skal legitimeres. I henhold til hvidvaskloven opbevarer Selskabet legitimationsoplysningerne 5 år efter kundeforholdets ophør. Kategorisering af kunder I overensstemmelse med bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel har Selskabet inddelt sine kunder i kategorierne: Detailkunder Professionelle kunder Godkendte modparter Detailkunden har det højeste beskyttelsesniveau, professionelle har mindre beskyttelse, og godkendte modparter har som udgangspunkt ingen beskyttelse. Side 2 af 11

3 Selskabet har valgt efter eget initiativ, som udgangspunkt, at behandle alle kunder som detailkunder. Således vil alle kunder blive kategoriseret som detailkunde, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt med kunden. En detailkunde har dog mulighed for at anmode om en kundekategorisering som professionel kunde, såfremt kunden opfylder mindst 2 af nedenstående betingelser: Kunden har foretaget omfattende transaktioner på det relevante marked gennemsnitligt ti (10) gange pr. kvartal i de foregående fire kvartaler. Størrelsen af kundens portefølje, der defineres som omfattende kontantbeholdning og finansielle instrumenter, overstiger EUR Kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i mindst ét år i en stilling, der kræver viden om de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser. Selskabet er dog ikke forpligtet til at imødekomme anmodningen. Egnethedstest Selskabet skal inden påbegyndelse af et kundeforhold lave en egnethedstest af kunden, således Selskabet kan sørge for at den specifikke tjenesteydelse eller transaktion, der anbefales eller udføres, opfylder følgende kriterier: Den opfylder Kundens investeringsformål. Kunden er finansielt i stand til at bære de med handelen forbundne investeringsricisi. Kunden har den nødvendige erfaring og det nødvendige kendskab til at kunne forstå risiciene ved transaktionen eller porteføljeplejen. Såfremt Kunden bliver klassificeret som en professionel kunde, kan Selskabet lægge til grund, at kunden har den nødvendige erfaring og kendskab. Porteføljeplejeaftale Med en porteføljeplejeaftale overlader kunden alle konkrete investeringsbeslutninger til Selskabet. Denne aftaletype er velegnet for de kunder, der ikke har tiden og / eller savner den nødvendige finansielle forståelse til at styre værdipapirbeholdningen tilstrækkelig tæt. En porteføljeplejeaftale er en individuel aftale mellem kunden og Selskabet. Aftalen giver Selskabet mandat til, på vegne af kunden - og i kundens navn - at forvalte en beholdning af værdipapirer efter nøje fastlagte rammer. Blandt andet aftales over- og undergrænser for værdipapirbeholdningens indhold af aktier, obligationer og kontanter. Selskabet køber og sælger herefter værdipapirer for kundens regning inden for de aftalte rammer. Kunden udpeger en depotbank, der fører kontantkonti og værdipapirdepoter. Depotbanken fremsender også periodiske kontoudtog og depotoversigter. For alle værdipapirtransaktioner modtager Kunden sædvanlige fondsnotaer direkte fra det ordreudførende pengeinstitut. Side 3 af 11

4 Rådgivningsaftale Med en rådgivningsaftale er det kunden selv, der på grundlag af Selskabets rådgivning tager den endelige købs- eller salgsbeslutning - hver eneste gang værdipapirerne omlægges. En rådgivningsaftale er en individuel aftale om investeringsrådgivning inden for veldefinerede investeringsrammer. Aftalen, der gælder for en nærmere specificeret værdipapirbeholdning, indeholder blandt andet over- og undergrænser for værdipapirbeholdningens indhold af aktier, obligationer og kontanter. Selskabet har løbende kontakt med kunden om mulige omlægninger af værdipapirbeholdningen inden for de aftalte rammer. Selskabet gennemfører kun de transaktioner, som kunden beder om eller giver tilladelse til. Kunden udpeger en depotbank, der fører kontantkonti og værdipapirdepoter. Depotbanken fremsender også periodiske kontoudtog og depotoversigter. For alle værdipapirtransaktioner modtager kunden sædvanlige fondsnotaer direkte fra det ordreudførende pengeinstitut. Fuldmagt Kunden kan skriftligt give andre fuldmagt til at disponere på sine vegne i forhold til Selskabet. Hvis Selskabet har fået meddelelse om en fuldmagt, gælder denne, indtil Selskabet har fået skriftlig meddelelse om, at den er tilbagekaldt. Hvis Kunden dør, gælder fuldmagten fortsat, medmindre det følger af særlige omstændigheder, at den skal bortfalde. Hvis en virksomhedskunde afmelder en medarbejder som er tegningsberettiget, skal Selskabet have skriftlig meddelelse herom. Ordreudførelsespolitik Selskabet gennemfører ordrer i værdipapirer og andre finansielle instrumenter på vegne af Selskabets kunder gennem en række samarbejdende pengeinstitutter/børsmæglere, og dispositionerne afvikles via et af kunden valgt pengeinstitut. Samtlige handelsomkostninger tilfalder den ordreudførende depotbank. Selskabet har ingen indtægter i forbindelse med gennemførelse af handler. For at sikre, at der ikke kan forekomme interessekonflikter i forbindelse med værdipapirhandler, udfører Selskabet ikke handler for egen regning. Best execution Når Selskabet på Kundens vegne videregiver ordrer til udførelse, er Selskabet forpligtet til at tage alle rimelige forholdsregler for at sikre det bedst mulige resultat for kunden. Side 4 af 11

5 Det bedst mulige resultat medfører ikke nødvendigvis, at der opnås markedets bedste pris hver gang, men nærmere det bedst mulige resultat under de givne forhold. Ved den nærmere vurdering af, hvad der konkret er best execution, tages der hensyn til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, ordrens omfang samt eventuelle andre forhold, der er relevante for udførelsen af ordren. Uanset ovenstående faktorer lægges der dog altid vægt på det samlede vederlag. Ved det samlede vederlag forstås prisen for aktierne og alle udgifter, som er direkte knyttet til udførelsen af ordren, herunder gebyrer i forbindelse med handelsstedet, afvikling og andre gebyrer til tredjemand, der er involveret i udførelsen af ordren, eksempelvis bankgebyrer for frigivelse ved investering for pensionsmidler. Hvis kunden afgiver en specifik instruks vil ordren blive udført herefter. Det skal dog bemærkes, at en sådan instruks kan afskære Selskabet fra at opnå det bedst mulige resultat. Kunden kan eksempelvis limitere ordrer, hvilket betyder, at Kunden ved køb ikke kommer til at betale mere end den limiterede kurs, og ved salg ikke kommer til at sælge til en kurs under den limiterede. Særlige forhold For at opnå de bedste betingelser kan Selskabet i visse situationer opsamle ordrer fra flere Kunder, før Selskabet eksekverer dem i markedet, når sammenlægningen ikke vil være til nogen ulempe for kunden. En samlet ordre vil blive fordelt på den gennemsnitlige pris og medmindre der aftales andet med Kunden i forbindelse med en konkret handel, kan der forekomme delafregninger. Gennemgang og ændringer Ordreudførelsespolitikken gennemgås en gang årligt og revideres i øvrigt efter behov. Ændringer vil være tilstede på Selskabets hjemmeside. Videregivelse af oplysninger Selskabet videregiver oplysninger om kunden, hvis dette er nødvendigt for at kunne opfylde de aftaler, Selskabet har indgået med kunden. I forbindelse med afvikling af værdipapirhandler videregiver Selskabet eksempelvis de oplysninger, som skal til for at identificere kunden. Oplysningerne vil ikke bruges af Selskabets samarbejdspartnere til direkte kontakt med Selskabets kunder. Oplysninger videregives ligeledes til offentlige myndigheder, i det omfang dette er foreskrevet i lovgivningen. Tavshedspligt Medarbejdere i Selskabet har tavshedspligt om kundens forhold og må ikke uberettiget videregive oplysninger, som de under deres arbejde for Selskabet har fået kendskab til. Reglerne om tavshedspligt fremgår af Lov om finansiel virksomhed. Side 5 af 11

6 Opsigelse af kundeforhold En Kunde kan opsige et kundeforhold med øjeblikkelig varsel ved at notificere Selskabet skriftligt om ophøret. Selskabet kan opsige aftaler med kunder med et varsel på 1 måned, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Præmiering Præmiering er tilladt i forbindelse med værdipapirhandel og investeringsservice, såfremt formålet er at øge kvaliteten af den investeringsydelse kunden modtager, samt at dette ikke hindrer Selskabets pligt til at handle i kundens interesse. Selskabets interessekonfliktspolitik har til formål at minimere eller undgå sådanne konflikter. Selskabet vil, som udgangspunkt, tage en fast promillesats ift. kundens formue for rådgivning og porteføljepleje, uanset placeringer i enkelte positioner, investeringsafdelingerne, eller andre instrumenter. Dette sikrer sammenfaldende interesser med kundens. Selskabet må ikke være aflønnet af eksterne faktorer, såsom kurtage for handel gennem banker, returkommissionsaftaler, mm. Dette sikrer yderligere selskabets fuldstændige uafhængighed. I særskilte situationer og efter aftale med Kunden, kan Selskabet også opkræve honorarer, såsom et fast beløb, afkastafhængig honorering eller en timepris. Beregningsmetoderne kan kombineres. De gebyrer kunden betaler, fremgår af den aftale kunden har med Selskabet og kan kun ændres med en måneds varsel ved direkte meddelelse til kunden. Ansvar, risiko og force majeur Selskabet er ikke ansvarlig for tab opstået som følge af investeringer foretaget inden for investeringsretningslinjerne i værdipapirer, bankindskud, finansielle instrumenter m.v., der falder i værdi. Selskabet er ikke pligtig til at erstatte sådanne tab. Selskabet er erstatningsansvarlig, hvis den på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftaleforpligtelser mangelfuldt eller for sent. På de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Selskabet ikke erstatningsansvarlig for tab, der skyldes: Nedbrud i / manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, som kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Selskabet selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne. Svigt i Selskabets strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computerhacking og virus). Boykot, strejke, lockout eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Selskabet selv eller dens organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Selskabet. Andre omstændigheder, som er uden for Selskabets kontrol. Side 6 af 11

7 Selskabets ansvarsfrihed gælder ikke, hvis: Selskabet burde have forudset det forhold, der er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet. Lovgivning der under alle omstændigheder gør Selskabet ansvarlig for det forhold, der er årsag til tabet. Selskabet er medlem af Garantifonden for indskydere og investorer, samt er underlagt løbende tilsyn af Finanstilsynet. Lovvalg og værneting Retslige tvister med kunden om disse betingelser afgøres ved dansk ret ved danske domstole. Klager Eventuelle klager kan rettes til Selskabets klageansvarlige. Henvendelse skal ske ved brev til Selskabets adresse med attention Klageansvarlig. Er kunden stadig ikke enig med Selskabet, kan der klages til: Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber c/o Pengeinstitutankenævnet Amaliegade 8B, 2. sal Postboks København K Tilsynsmyndighed Selskabet er underlagt tilsyn fra: Finanstilsynet Århusgade København Ø Ændring af vilkårene Den til enhver tid gældende version af Selskabets almindelige forretningsbetingelser vil være tilgængelige på Selskabets hjemmeside. ---o--- Generel beskrivelse af finansielle instrumenter på næste side Side 7 af 11

8 Generel beskrivelse af finansielle instrumenter Selskabet investerer i forskellige finansielle instrumenter, der hver har sine egne fordele og ulemper. Følgende er en generel beskrivelse af disse. OBLIGATIONER Generel beskrivelse af obligationer En obligation er et gældsbevis, hvor udsteder af obligationen f.eks. en virksomhed, et realkreditinstitut eller den danske stat forpligter sig til at betale obligationsgælden tilbage til investor ud fra en på forhånd aftalt plan. Det beløb du investerer i en obligation kan således sammenlignes med, at du yder et lån til den, der har udstedt obligationen. For denne tjeneste betaler obligationsudstederen dig en løbende rente. Afkastet på en obligation falder således i form af rente og en eventuel kursgevinst. Obligationer har forskellige effektiv rente, der afhængig af bl.a. løbetiden, den pålydende rente og risikoen på udsteder. Der er som udgangspunkt særligt tre typer af obligationer: Statsobligation Obligationer udstedt af en stat - oftest for at finansiere et underskud på statsfinanserne. Afkastet består af de løbende rentebetalinger samt eventuelt kursgevinster. Statsobligationer kan ikke indfries før tid, da de typisk er stående lån. Løbetiden ligger typisk i intervallet fra 1 år til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel. Realkreditobligation Obligationer udstedt af et realkreditinstitut. Sikkerheden består i realkreditinstituttets reserver og pant i fast ejendom. Afkastet består af de løbende rentebetalinger og en eventuel kursgevinst. Obligationens udløbsdato fremgår af obligationen og kendes således på forhånd. Det er dog ikke altid du kan regne med obligationens løbetid, da visse obligationer kan indløses til kurs 100 før tid. Dette sker ofte i forbindelse med konverteringer af realkreditlån. I dag udstedes mange forskellige typer realkreditobligationer og sandsynligheden for at en obligation udtrækkes afhænger bl.a. af obligationstypen og renteudviklingen. Løbetiden kan ligge i intervallet fra 1 år til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel. På visse typer obligationer er der mulighed for afdragsfrihed i en del af obligationens løbetid. Virksomhedsobligation Store virksomheder anvender obligationsmarkedet som et supplement til traditionelle banklån, da de herved får adgang til en langt større investorkreds. Der stilles sædvanligvis ikke sikkerhed for virksomhedsobligationerne. Afkastet består også her af de løbende rentebetalinger og en eventuel kursgevinst. Virksomhedsobligationer udstedes typisk som stående lån med en løbetid fra 1 til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel. Side 8 af 11

9 Risici ved obligationer Der er grundlæggende tre risici ved investering i obligationer; kreditrisiko, kursrisiko og konverteringsrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at realkreditinstituttet, staten eller erhvervsvirksomheden går konkurs. Det er muligt, men absolut usandsynligt, at den danske stat går konkurs, mens et realkreditinstitut har en lidt større risiko, men den er dog stadig teoretisk, da staten og andre realkreditinstitutter sandsynligvis vil træde hjælpende til. Som ved al investering er der dog en reel risiko. Kursrisikoen opstår, når den effektive rente omtalt i flæng som renten - ændrer sig. Matematikken bag beregningen betyder, at de obligationer, der løber i lang tid, ændrer mere drastisk kurs end de obligationer, der løber i kort tid. Derfor er risikoen for, at de købte obligationer falder i kurs, større for de lange obligationer end for de korte. Men hvis obligationerne beholdes til udløb vil der ikke blive realiseret noget kurstab/gevinst, da man vil få obligation udtrukket til kurs 100. Konverteringsrisikoen gælder for de obligationer, der kan konverteres af låntagerne. Risikoen for de ofte meget langt løbende realkreditobligationer opstår, når renteniveauet falder, dermed stiger obligationerne i kurs, og når de kommer op over kurs 100, vil obligationen blive konverteringstruet. Det vil sige, at nogle af de låntagere, der har finansieret deres boliger med disse obligationer, vil opsige lånene til kurs 100 for at finansiere sig i nye lån/obligationer med en lavere pålydende rente. Det betyder, at obligationsejerne vil opleve store ekstraordinære udtrækninger til kurs 100, samtidig med at obligationerne i markedet vil kunne sælge til over kurs 100. Disse store ekstraordinære udtrækninger betyder, at investorerne skal ud og købe nye obligationer til en højere kurs/lavere forrentning, hvilket totalt set vil give en dårligere samlet forrentning af formuen, end hvis der ikke havde været sket konverteringer af obligationen. Risikoen ved at investere i en obligation beskrives ofte ved et matematisk nøgletal kaldet varighed. At man ikke nødvendigvis kan bruge obligationens restløbetid skyldes bl.a., at obligationen kan udtrækkes før den udløber. Samtidig vil ens investering påvirkes i to retninger af f.eks. en stigende rente. Den første effekt er, at kursen på obligationerne falder, når renten stiger. Da obligationer giver et løbende afkast i form af dividendebetaling samt eventuelle udtrækninger, kan disse løbende udbetalinger dog investeres til en højere rente end tidligere. Obligationens varighed tager højde for disse ting og giver derfor en ide om investeringens reelle løbetid. Varigheden fortæller samtidig, i hvor mange år man kan forvente, at ens investering giver et afkast svarende til den effektive rente, der fremgår af kurslisten på købstidspunktet. Man kan derfor se varigheden som et mål, der bl.a. afvejer kursrisikoen og konverteringsrisikoen. AKTIER Generel beskrivelse af aktier En aktie er et ejerbevis til en andel af et aktieselskab. Når du investerer i aktier, bliver du derfor medejer af selskabet og får således andel i det pågældende selskabs indtjening. Investorernes forventninger til selskabets indtjeningsevne kan således have stor betydning for udviklingen i kursen på aktien. Den investor, der forventer øget indtjening, vil betale en højere pris for aktien end den, der forventer en lavere indtjening. På den måde afspejler kursværdien på aktiemarkedets forventning til selskabets fremtidige indtjeningsevne. Netop dette tætte forhold mellem selskabets indtjeningsmuligheder og dine muligheder for kursstigning er karakteristisk for investering i aktier og vigtig at huske, når du skal forsøge at forstå de risikofaktorer, der generelt knytter sig til investering i aktier. Det forhold, at afkastet af aktien primært afhænger af, hvor dygtigt markedet vurderer selskabet er til at tjene penge, bevirker, at kursen på aktier generelt svinger meget. Aktieinvesteringer egner sig Side 9 af 11

10 derfor bedst til langsigtede investeringer. Dette skyldes, at kursen på aktier som sagt kan svinge kraftigt, men at man på lang sigt må forvente, at virksomhederne giver en bedre forrentning end de mere sikre investeringer i f.eks. obligationer, idet en investor skal kompenseres for den ekstra risiko han påtager sig. Man kan også tjene penge ved at få udbetalt udbytte fra aktien. Et udbytte er en andel af selskabets resultat. Det bliver typisk udloddet til aktieejerne en gang om året og udbyttets størrelse bliver bestemt på selskabets generalforsamling. Generalforsamlingen kan dog også bestemme, at der ikke skal udbetales udbytte. Der er således ingen garanti for at få et løbende kontant udbytte fra aktieinvesteringer. Risici ved aktier Risikoen ved at investere i aktier er, at kursen falder til et niveau under den kurs, den blev købt til. Da kursen på aktier bl.a. bestemmes ud fra selskabets fremtidige indtjeningsevne, er der adskillige faktorer, der med forskellig grad af usikkerhed kan udløse et kurssving. Det kunne f.eks. være ændringer i den enkelte virksomheds interne forhold. Derudover er alle aktier undergivet den markedsmæssige risiko, hvor ændringer i konjunktur, oliepris, inflation, rente, politisk situation, krig, fred, forskning/opdagelser og andre skift i virksomhedernes ydre verden spiller ind på aktiernes kurs i positiv eller negativ retning. Grundlæggende er der således to faktorer, der bestemmer kursen på en aktie: virksomhedens vilkår og samfundets vilkår. Alt afhængig af hvilken branche selskabet tilhører, vil selskabets aktiekurs reagere forskelligt på konkrete begivenheder. Nogle selskaber er måske afhængige af prisen på olie og aktiekursen vil derfor reagere på politiske beslutninger, der påvirker olieprisen. I teorien kan du derfor minimere risikoen fra udefra kommende begivenheder ved at sprede dine aktieinvesteringer. Da aktier, som nævnt, udtrykker en ejerandel af det pågældende selskab, kan aktien reelt set blive værdiløs, hvis selskabet går konkurs. Du kan dog aldrig tabe mere end den pris, du har betalt for aktien. Hvis du har udenlandske aktier og dermed investerer i en fremmed valuta, løber du tillige en valutakursrisiko, i forhold til danske kroner. INVESTERINGSFORENINGER OG ANDRE KOLLEKTIVE INVESTERINGSORDNINGER Generel beskrivelse Med et investeringsforeningsbevis får du en ejerandel i en forening, der investerer i værdipapirer efter nogle fastsatte regler, som dels er bestemt af foreningen selv, dels reguleret af lovgivningen. Investeringsforeninger fungerer sådan, at foreningen modtager penge fra salg af investeringsforeningsbeviser. Disse penge bruges til at købe værdipapirer. Ejerskab af en investeringsforening er således et alternativ til at investere direkte i eksempelvis obligationer og aktier. Fordelen er, at selv om man vælger kun at investere et lille beløb, så vil investeringsforeningen alt i alt have et forholdsvis stort beløb at investere for. Det giver mulighed for at sprede din investering over mange værdipapirer og dermed sprede risikoen for den enkelte. Endvidere får du en løbende og professionel overvågning af dine investeringer. Side 10 af 11

11 Afkastet på investeringsbeviserne består af værdistigningen på de beviser, der er købt, og for det meste også af et årligt udbetalt udbytte til medlemmerne. Risici ved investeringsbeviser Da investeringsforeningerne tpisk investerer i enten aktier eller obligationer, er det de samme risikoelementer, man skal forholde sig til ved investering i investeringsbeviser. Som hovedregel er obligationsafdelinger i en investeringsforening mere stabile end i en aktieafdeling. Den reelle risiko på en andel afhænger af, hvilken strategi den enkelte afdeling investerer efter. ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Generel beskrivelse af alternative investeringsfonde Alternative investeringsfonde, er en fælles betegnelse for kollektive investeringsinstitutter, der kan gøre en række ting, som ikke er muligt i andre mere traditionelle kollektive investeringsinstitutter (f.eks. en investeringsforening). Det skyldes, at alternative investeringsfonde er underlagt andre krav i love og regler. Alternative investeringsfonde har mulighed for at gennemføre de valgte strategier med et bredt udvalg af finansielle instrumenter, både traditionelle investeringer og/eller alternative investeringer. Hertil kommer eventuelt mulighed for at søge at forbedre afkastet via lånefinansieret investering (gearing af kapitalen) eller tjene penge på at låne et papir som straks videresælges ( gå kort ). Sidst, men ikke mindst, har alternative investeringsfonde mulighed for at afdække (hedge) formuen mod kursfald. Der er stor forskel på de enkelte fondes investeringsfilosofi og risikoprofil, og næppe to er ens. De fleste alternative investeringsfonde er stærkt specialiserede og baserer sig på speciel viden hos kapitalforvalteren. Risici ved Alternative investeringsfonde Investering i alternative investeringsfonde indebærer en risiko - ligesom al anden investering. Men til forskel fra traditionelle investeringer i aktier, obligationer og investeringsforeninger, hvor den største risiko er knyttet til markedernes kursbevægelser, er risiciene i alternative investeringsfonde af mere forskellig karakter og knyttet til andre forhold, som eksempelvis samvariationen imellem de strategier, hvori fonden har investeret. Mange alternative investeringsfonde er præget af en stabil kursudvikling. Men risikoniveauet kan dog være meget forskelligt fra den ene til den anden lige fra risiko på niveau med obligationer til risiko som emerging markets aktier eller råvarer eller endnu højere. Ved investering i alternative investeringsfonde er det derfor vigtigt at gøre sig klart hvilket risikoniveau den pågældende fond repræsenterer. Udover fondens risikoniveau afhænger kursudsvingene af kapitalforvalterens evne til at skabe afkast samt kvaliteten af forvalterens risikostyringssystemer. Hvis der ses bort fra risici som svindel og brud på investeringspolitik, er de største risici ved investering i alternative investeringsfonde nemlig knyttet til dels kapitalforvalterens evne til at skabe afkast, dels kvaliteten af forvalterens risikosystemer. Side 11 af 11