Orientering fra DM-branche til medarbejdere

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 5 Marts 2015 Orientering fra DM-branche til medarbejdere Emner: Køre- og hviletids-bestemmelser for servicebiler mv. Servicebiler og overlæs Trafikkampagne trafikanter skal lære at forstå hinanden bedre Agritechnicatur for medarbejdere under overenskomsterne Nyt fra medlemmerne Mærkedage og receptioner Nyt fra medlemmerne Køre-/hviletids-bestemmelser Kolding den 27. marts 2015 PH-HHH/hhh Der har gennem tider været skrevet om de indviklede køre-/hviletidsbestemmelser, der gør hverdagen besværlig for flere udekørende mekanikere, alene fordi den samlede vægt af servicevogne og en evt. trailer overstiger kg tilladt totalvægt. Mange har servicevogne som er godkendt til kg totalvægt, fordi disse kan køres med et almindeligt personbil kørekort. Problemerne opstår, når der køres med en trailer. Andre har til gengæld valgt, at benytte større servicevogne eller lastbiler, for derved bedre at kunne medbringe, hvad der kan komme på tale, hvis man skal kunne klare reparationerne ved kunderne. For de store rullende værksteder har der ikke været nogen tvivl, da de kræver er stort kørekort, og i sig selv er over grænsen på de kg totalvægt til gengæld er reglerne stadigvæk svære at håndtere, når man ikke kører med godstransport, men i stedet kører som udekørende mekaniker, fejlbetjening er ofte forekommende og strafferammerne er ret stramme, med store bøder og i værste tilfælde frakendelse af førerretten. MEN - nu er der håb forude!! Vi har været i dialog med Dansk Transportsikkerhed, de har medvirket til, at en vognmandsvirksomhed med flere store servicevogne (over kg), har fået omregistreret til særlig anvendelse. Store rullende værksteder over kg totalvægt, kan muligvis omregistreres til særlig anvendelse? Det afgørende er om lastrummet er omdannet til et lager, værksted eller kontor, og derfor ikke kan bruges til godstransport kan man køre under reglerne for særlig anvendelse. Betingelserne er, hvis der foretages godstransport på en efterhængt trailer, gælder køre-/hviletids-bestemmelserne, og der er krav om registrering af al chaufførens kørsel. Det betyder dermed, hvis der er træk på bilen, er der mulighed for godstransport, og fartskriveren skal bruges førerkortet til fartskriveren kan blive i bilen, og det meste af tiden kan fartskriveren være stillet på OUT. MEN bruger chaufføren sit førerkort i anden fartskriver uden for normal arbejdstid, enten fordi vedkommende har et ekstra job, eller vedkommende f.eks. hjælper med at flytte i en lejet lastbil, skal der dokumenteres for hele køre- og hviletiden. Paradokset ved dette er, at har man som arbejdsgiver har sørget for, at den ansatte i løbet af den normale arbejdstid 1

2 ikke har overskredet sin køre-/hviletid, men den alligevel overskrides uden for normal arbejdstid, er det arbejdsgiverens ansvar. Hvis der ikke er træk på, og der ikke er mulighed for godstransport, vil der være mulighed for helt at slukke for fartskriveren, da der alene køres Undtaget kørsel. Her er et par eksempler på opbygninger: Eksempel 1: Den overskydende lasteflade er her markeret som arbejdsområde, derfor burde servicebilen kunne omregistreres uden problem. Eksempel 2: Der er ikke overskydende lasteflade, så ingen problem. Eksempel 3: Her, hvor der også er et kontorafsnit, vil gælde det samme som i eksempel 2. Eksempel 4: Skal denne servicebil omregistreres til særlig anvendelse, er man nød til at få den om-/nedvejet. Procedure beskrivelse: Har du et køretøj, som du godt kunne tænke dig at få omregistreret, burde det i princippet bare være at køre igennem en synshal. Intentionen er, at køretøjer, der ikke er indrettet til godstransport, men har en eller anden arbejdsfunktion, vil kunne godkendes til særlig anvendelse. For en del af køretøjernes vedkommende skal der en skattebehandling til. Det vil sige, at SKAT skal sige god for at køretøjet godkendes til særlig anvendelse. Praksis er, at det er den enkelte synshal/synsmedarbejder, der foretager denne godkendelse på vegne af SKAT. Det vil sige, at SKAT automatisk godkender køretøjet, når synshallen har godkendt det. Hvis køretøjet er indrettet med værkstedsfaciliteter, og der ikke er egentlig lasteflade ud over det gulvareal som man står på, når man betjener maskine eller udstyr i køretøjet, vil det normalt kunne godkendes til særlig anvendelse. I Vejledning om syn af køretøjer afsnit side 35 står bl.a.: Vælges for vare- og lastbil, der er specielt indrettet til bibliotek, tandklinik, udstilling, salg, kontor, værksted og lignende, samt for vare- og lastbiler beregnet til transport af havarerede biler og forsynet med ekstra sæde/sæderække bag førersædet. 2

3 Derfor bør de fleste af jeres rullende værksteder, kunne indregistreres til Særlig anvendelse, altså hvis de alene er opbygget som værksted. Der må dog gerne være et kontorafsnit i opbygningen. Alternativer: Hvis man f.eks. forestiller sig et køretøj, der har et stort åbent område i bilen f.eks. de sidste 2 meter af opbygningen, vil dette køretøj umiddelbart ikke kunne godkendes til særlig anvendelse. For nu kan det stadigvæk benyttes til godstransport. Dog er der et par løsninger på dette problem. 1. Markerer man området til et særligt formål, f.eks. med tydelig optegning, således at området er forbeholdt en særlig arbejdsfunktion. Det kunne være plads til en motor man tager ind på værkstedet, så er området ikke til godstransport. (Dette er jo en hurtig og billig løsning). 2. Man nedsætter køretøjets tilladte totalvægt, således at man ikke længere opfylder lovkravet til lasteevne for køretøjer godkendt til godstransport. Dette krav er, at køretøjets tilladte totalvægt skal være lig med eller større end, køretøjets egenvægt x 1,2. Sidstnævnte løsning er ofte den letteste, hvis vi taler om store lastbiler der er opbygget til værksted. For her skal man blot have foretaget en omvejning af køretøjet, med komplet opbygning så den bliver så tung som mulig inden beregning af lasteevnen. Herefter skal man have nedsat den tilladte totalvægt om nødvendigt. Når vi taler om et stort køretøj med en egenvægt inkl. opbygning, maskiner, reoler m.v. på kg, vil en nedsættelse af den tilladte totalvægt til max kg gøre, at den alene kan indregistreres til særlig anvendelse. Det vil altså være muligt at kunne køre i en almindelig vagtordning, uden brug af registrering af køre-/hviletid, når blot det er helt sikkert, at der ikke kan køres med gods. Det kan ikke afvises, at der vil være enkelte betjente, der vil kræve udskrifter fra fartskriveren/kontrolapparatet, men det burde kunne holde til en retssag, hvis det kommer så vidt. Servicevogne og overlæs Det forlyder at politiet har fået den idé, at kontrollere servicevognenes faktiske vægt, når det drejer sig om servicevogne med en tilladt totalvægt på op til 3.500kg. For disse køretøjer op til kg totalvægt kan man maks. køre med op til 7,0 % overlæs, overskrides de 7,0 % skal der betales bødetakst på kr. 75,- pr. % overlæs for chaufføren og kr. 150,- pr. % overlæs for virksomheden (af alle % overskridelser!). Det vil sige at en servicevogn med maks. tilladt totalvægt på kg højest kan overskride denne vægt med 245 kg og vær nu opmærksom på, har bilen en tilladt totalvægt på f.eks kg, så svarer de 7.0 % til 196 kg. Tilladt akselbelastning må dog maks. overskrides med 500 kg i alle tilfælde. Ved gentagelses tilfælde kommer der en tillægsbøde til virksomheden på kr. 300,- pr. gang. Ved 30 % overlæs risikerer chaufføren betinget frakendelse af førerretten. 3

4 Pressemeddelelse om trafikanter skal lære at forstå hinanden bedre Antallet af trafikulykker, hvor landbrugskøretøjer er involveret, skal ned. Derfor er politiet i Midt- og Vestjylland og landbrugserhvervet gået sammen om en trafikkampagne, der lanceres den 26. marts. Kampagnens omdrejningspunkt en animationsfilm, der kærligt og ærligt sætter spot på, hvordan vi gebærder os i trafikken, og hvordan vi sammen kan gøre vejene mere sikre. Filmen kan ses ved at klikke her. Vi er i landbrugssektoren bevidste om, at vi fylder meget på vejene, og at vi skal gøre vores for at nedbringe antallet af ulykker. Vi begyndte derfor at arbejde på en trafiksikkerhedskampagne. Da vi samtidig blev inviteret til et møde af Midt- og Vestjyllandspoliti for at sætte fokus på trafiksikkerheden med langsomtgående køretøjer var det oplagt at arbejde sammen, fortæller Mogens Kjeldal Danske Maskinstationer & Entreprenører, der er tovholder for Færdselsgruppen, der står bag kampagnen. Færdselsgruppen består af Danske Maskinstationer & Entreprenører, Dansk Agroindustri, Danske Sukkerroedyrkere, SEGES, Landbrug & Fødevarer og Dansk Maskinhandlerforening. Læs hele pressemeddelelsen på vores hjemmeside eller klik her. Agritechnicatur for medarbejdere Der vil igen i år blive udbudt studietur for medarbejdere til Agritechnica 13. og 14. november. Turen arrangeres i samarbejde med Dansk Metal, 3F, HK/Privat, Landbrugsmedierne og Thomas Birkballe. Fællesudvalgene sponsorerer ca. 200 pladser og vi vil bestræbe os på at få vores egne busser til Hannover. Turen vil blive betalt for medarbejdere under overenskomsterne Dansk Metal/3F og HK/Privat. Øvrige medarbejdere har mulighed for at tilmelde sig turen og selv betale. Yderligere information vil blive udsendt i maj. Mærkedage 25 års jubilæum Torsdag den 2. april kan Sjørup Traktors friske og meget vellidte chauffør, Ken Flaskager, fejre 25 års jubilæum. Ken har gennem årene afhentet utallige maskiner i det ganske land og bragt dem sikkert hjem til Sjørup. Han har også opnået en sand ekspertise i læsning og afhentning af brand- og trafikskadede maskiner. Vi ønsker tillykke 4

5 Nyt fra medlemmerne Fra Erik Kjær, AGCO har vi modtaget nedenstående artikel fra Bornholms Tidende bragt 28. februar Peter Kofoed og Hans Christian Jensen fra Granhøj Landbrugsmaskiner har været en tur i Afrika og opdatere Massey Ferguson traktorer. Du kan læse mere i en artikel fra Maskinbladet fra 4. marts 2015 klik her Se også indslaget fra TV2 Bornholm, hvor Peter og Hans Christian roser uddannelsen og Erhvervsskolen i Aars. De fortæller også om de mange udfordringer og oplevelser uddannelsen giver og som måske også kan opnås af andre. klik her for at se indslaget og spol minutter frem. Hans Christian har tidligere modtaget DM-jubilæumslegat og deltaget i Climmar Skills i Holland. 5