Rørmontage vandinstallationer Plastrør. Februar 2016

Transkript

1 Rørmontage vandinstallationer Plastrør Februar 2016

2 Rørmontage plastrør Rørmontør uddannelsen er delt op i 3 emner som vises i nedenstående skema. Rørmontør Rørmontage plastrør Rørmontage stålog kobberrør Rørmontage overdragelse 9 dage 9 dage 12 dage Antal dage Antal dage Antal dage Sikkerhed og arbejdsmiljø 0,5 0,5 0,5 Stillads 1 Love og regler 0,5 0,5 Materialer Tegningslæsning 1 1 1,5 Miljø 0,5 0,5 0,5 Installation og montage Værktøj og maskiner 0,5 1 1 Dokumentation og kvalitetssikring Afsluttende prøve 2 Varmt arbejde 1

3 Bekendtgørelse om føring af elkabler og vandrør I medfør af 3, stk. 1, nr. 3, 3, stk. 3, 6, stk. 1, nr. 3, 6, stk. 2, og 36, stk. 2, i lov nr. 401 af 28. april 2014 om autorisation af virksomheder på el, vvs og kloakinstallationsområdet fastsættes: Føring af elkabler 1. En person, som har gennemført et af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kursus om føring af elkabler og har et kursusbevis herfor, eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelse, må trække elkabler, der er omfattet af autorisationskravet, uden at tilslutte og samle elkablerne uanset, at personen ikke er tilknyttet en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Stk. 2. Kurset eller uddannelsen, jf. stk. 1, skal gøre kabelmontøren i stand til at fastmontere kablerne korrekt, så de ikke beskadiges, give kabelmontøren viden om kabeltyper, begrænsning af brandspredning, elektrisk dokumentation, herunder el tekniske tegninger som installationstegninger og kabellister, og egnet materiel. Kurset eller uddannelsen skal endvidere gøre kabelmontøren i stand til at vælge kabeltyper og materialer ud fra den foreliggende dokumentation. 2. Tilslutning, eftersyn og afprøvning af installationer, hvor elkablerne er ført i henhold til 1, skal foretages af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der har påtaget sig at foretage tilslutningen. Den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, påtager sig ansvaret for den samlede installation overfor ejeren (brugeren). Stk. 2. Den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, kan stille krav om, at kabelmontøren fremviser dokumentation for gennemført kursus eller uddannelse, jf. 1, og at kabelmontøren fremviser en erklæring om, at kabelarbejdet er udført efter reglerne. Føring af vandrør 3. En person, som har gennemført et af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kursus om føring af vandrør og har et kursusbevis herfor, eller en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelse, må trække vandrør, der er omfattet af autorisationskravet, uden at tilslutte og samle rørene uanset, at personen ikke er tilknyttet en autoriseret vvs installatørvirksomhed. Stk. 2. Kurset eller uddannelsen, jf. stk. 1, skal gøre rørmontøren i stand til at fastmontere vandrørene korrekt, så de ikke beskadiges, give rørmontøren viden om forskellige rørtyper, begrænsning af brandspredning, dokumentation og egnet materiel. Kurset eller uddannelsen skal endvidere gøre rørmontøren i

4 stand til at vælge rørtyper og materialer ud fra den foreliggende dokumentation. 4. Tilslutning, eftersyn og afprøvning af installationer, hvor vandrørene er ført i henhold til 3, skal foretages af en autoriseret vvs installatørvirksomhed, der har påtaget sig at foretage tilslutningen. Den autoriserede vvs installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, påtager sig ansvaret for den samlede installation overfor ejeren (brugeren). Stk. 2. Den autoriserede vvs installatørvirksomhed, der foretager tilslutningen, kan stille krav om, at rørmontøren fremviser dokumentation for gennemført kursus eller uddannelse, jf. 3, og at rørmontøren fremviser en erklæring om, at rørarbejdet er udført efter reglerne. 1 Straf 5. Med bøde straffes den, der trækker elkabler eller vandrør uden at have gennemført kursus eller uddannelse nævnt i 1, stk. 1, eller 3, stk. 1. Ikrafttræden 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni Erhvervs og Vækstministeriet, den 22. maj 2014

5 Lovgivning og produkt godkendelser Udførelse af vandinstallationer inden for grundgrænsen er byggearbejder, der er underlagt byggelovgivningen og derfor skal bestemmelserne i byggelovgivningen følges ved disse installationsarbejder. Byggelovgivning Byggelovgivningen består af følgende: Byggeloven Bygningsreglement 2010 Lokale vedtægter/regulativer Byggeloven (bekendtgørelse af byggelov nr. 452 af ) indeholder grundlæggende regler og principper, herunder administrations kompetence til at udfærdige supplerende for skrifter bl.a. om teknisk konstruktive forslag. Byggeloven er ikke gældende for Grønland og Færøerne. Lokale vedtægter/regulativer Lokale myndigheder (kommuner) kan bestemme at der skal tages specielle forholdsregler i deres kommune. Kommunalbestyrelsen skal udfærdige et regulativ som indeholder bestemmelser vedr. retten til forsyning med vand, og om begrænsninger af levering af vand til særlige formål, samt bestemmelser om måling af vandforbrug og afgifter.

6 Godkendelse af byggevarer i installationen Der skelnes mellem byggevarer (komponenter) til drikkevand og andre byggevarer i installationen. Alle installationsbyggevarer kan få en VA godkendelse, dog skal komponenter i kontakt med drikkevand også have en Godkendt til drikkevand godkendelse, også kaldet dråbemærket. Byggevarer i kontakt med drikkevand Efter bygningsreglementet 2015 afsnit , stk. 2 kræves byggevarer i den faste installation, der er i kontakt med drikkevand, godkendt af Trafik og Byggestyrelsen efter Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand. Disse byggevarer skal være mærket med godkendt til drikkevand eller dråbemærket enten på etiket fastgjort til byggevaren eller på emballagen. I særlige tilfælde kan det tillades, at mærkningen er i følgedokument, eksempelvis ved meget små byggevarer. Byggevarer skal inden de kan godkendes gennemgå en test på et akkrediteret laboratorium, som sikrer dokumentation for afsmitning af en række stoffer, herunder bly, cadmium og nikkel, ligesom farve, lugt og smag indgår i bedømmelsen af byggevaren. Dette mærke skal anvendes på de godkendte byggevarer: Byggevarer i den ikke faste installation skal ikke godkendes og mærkes med godkendt til drikkevand eller dråbemærket. For disse byggevarer gælder bestemmelser om byggevarer i kontakt med fødevarer, som ligger under Naturstyrelsens ansvarsområde. Der findes for disse byggevarer ikke et konkret mærke at sætte på, så den nødvendige dokumentation for afsmitning af stoffer til drikkevandet skal kunne fremskaffes på forlangende. Denne produktgruppe omfatter eksempelvis kaffemaskiner, amerikanerkøleskabe med mulighed for aftapning, ismaskiner oma. Yderligere informationer:

7 Byggevarer uden kontakt til drikkevand Alle byggevarer i en installation skal opfylde kravene i Bygningsreglementet 2015 afsnit 8.4.1, stk. 5 om krav til de mekaniske/fysiske karakteristika. Byggevaren skal enten være CE mærket eller have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes. Kravet gælder alle byggevarer i en vand eller afløbsinstallation, også selvom byggevaren har et godkendt til drikkevand eller dråbemærke. Den krævede dokumentation (testrapport) skal kunne forelægges en bygherre eller myndighed på forlangende. VA godkendelsesordningen, der allerede er en kendt ordning for byggevarer på vand og afløbsområdet, leverer dokumentation for overholdelse af BR 8.4.1, stk. 5. Har byggevaren en gyldig VA godkendelse, kan den umiddelbart anvendes i en dansk installation, idet ETA Danmark før udstedelse af VA godkendelsen sikrer sig den fornødne dokumentation fra leverandøren samt foretager de nødvendige løbende kontrolbesøg i produktionen. En VAgodkendelse vil indeholde oplysning om eventuelt krav om godkendt til drikkevand godkendelse, så en gyldig VAgodkendelse vil altid være et godt udgangspunkt for vurdering af en byggevares anvendelighed i en dansk installation. Alle VA godkendelser kan findes og hentes gratis på:

8 Regler og forskrifter Uddrag fra BR 15

9

10

11 Kilde BR 10

12

13 Autorisationskrævende arbejde I Danmark er det et krav, at virksomheder, der udfører autorisationskrævende arbejde inden for vvs området, har en virksomhedsautorisation. Krav til virksomheder, der udfører autorisationskrævende arbejde. Virksomheder, der udfører autorisationskrævende arbejde, skal have En virksomhedsautorisation Et KLS system Tilknyttet en person, der er godkendt som fagligansvarlig Lov om autorisation af virksomheder på el, vvs og kloakinstallationsområdet LOV nr 401 af 28/04/2014 Vvs-området 4. Gasinstallationer, der anvender bygas, naturgas, flaskegas, biogas, brint eller lignende brandbare gasser, må kun udføres og serviceres af vvs-installatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter 9, stk. 1, eller delautorisation efter 10, stk. 1, til det pågældende arbejde, jf. dog stk. 3. Stk. 2. De autorisationskrævende arbejder regnes fra og med tilslutning til eller frakobling fra distributionsledninger eller forsyningsanlæg og omfatter stik- og husledninger samt gasmateriel, herunder apparater og apparaternes ventilations- og aftrækssystemer. Stk. 3. Førstegangsindregulering af gasfyrede brænderanlæg over 135 kw, gasdrevne motoranlæg og installationer med procesudstyr må dog alene udføres af producenten eller af virksomheder, der har opnået en virksomhedsgodkendelse på gasområdet efter 11, stk. 1. Servicering af de anlæg og installationer, som er nævnt i 1. pkt., må alene udføres af virksomheder, der har opnået en virksomhedsgodkendelse på gasområdet efter 11, stk. 1. Stk. 4. Gasinstallationer på skibe bortset fra husbåde og i luftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer bortset fra campingvogne og beboelsesvogne og gasinstallationer til fremdrift eller opvarmning af køretøjer er ikke omfattet af loven. 5. Vandinstallationer samt afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger må kun udføres og serviceres af vvsinstallatørvirksomheder, der har opnået autorisation efter 9, stk. 1, eller delautorisation efter 10, stk. 1, til det pågældende arbejde. Stk. 2. Vandinstallationer regnes fra og med tilslutning til og frakobling fra forsyningsledning og omfatter hele installationen inklusive armaturer og installationsgenstande, medmindre tilslutningen sker til et forsyningsanlæg for en enkelt privat forbruger. Stk. 3. Vand- og afløbsinstallationer på skibe bortset fra husbåde og i luftfartøjer, jernbanevogne og køretøjer bortset fra campingvogne og beboelsesvogne er ikke omfattet af loven. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra autorisationskravet for 1) arbejder, som personale ansat hos gasleverandører eller i vandforsyningsvirksomheder udfører inden for deres forsyningsområde, og arbejder, som personale ansat i vandselskaber og personale ansat i serviceselskaber, der er koncernmæssigt eller ejermæssigt knyttet til et vandselskab, udfører inden for vandselskabets forsyningsområde som et naturligt led i deres arbejde som ansvarlige for distributionseller vandforsyningsledninger, 2) producenters forberedelse af gasinstallationer og vandinstallationer samt af afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger ved fremstilling af bygningsdele, 3) føring af vandrør af personer, der har gennemført et kursus godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, og 4) udførelse af simple arbejder. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om krav til godkendelse af de kurser, som er nævnt i stk. 1, nr. 3, herunder krav om, at kurset skal gøre rørmontøren i stand til at fastmontere vandrørene korrekt, så de ikke beskadiges, give rørmontøren viden om forskellige rørtyper, begrænsning af brandspredning, dokumentation og egnet materiel og gøre vedkommende i stand til at vælge rørtyper og materialer ud fra den foreliggende dokumentation.

14 Virksomheder kan opnå autorisation som vvs installatør, eller vand og sanitetsmester eller bolig installatør Vvs. For at en virksomhed kan blive autoriseret eller godkendt, er det et krav, at den ansvarlige leder for det autorisationskrævende arbejde, skal være godkendt som fagligansvarlig. Derudover er det et krav, at autoriserede virksomheder skal have udarbejdet et kvalitetsledelsessystem, der skal godkendes af en tredjepart. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der dels udsteder autorisationer og godkendelser, dels udpeger de virksomheder (kontrolorganer), der kontrollerer, at virksomhederne har indført det lovbefalede kvalitetsstyringssystem og løbende vedligeholder det. Sikkerhedsstyrelsen opretholder et register over alle autoriserede og godkendte virksomheder. Registeret indeholder oplysninger om virksomhedens adresse, telefonnummer, cvr. nr., navnet på den tilknyttede teknisk ansvarlige samt hvilket autorisationsområde, virksomheden er godkendt indenfor. Som ansat i en autoriseret virksomhed er man underlagt den fagligansvarliges ledelsesmæssige ansvar. Medarbejderens kompetencer samt instruktions og tilsynsbehov i forhold til de arbejdsopgaver, der kan forekomme i virksomheden, skal fremgå af virksomhedens KLS system. Den fagligansvarlige har pligt til at give den nødvendige instruktion om arbejdets udførelse og det nødvendige tilsyn. Særligt om vikarer. Er man udlånt fra et vikarbureau eller en anden virksomhed, er det vigtigt, at der foreligger en vikaraftale mellem udlåner og indlåner. Der skal af vikaraftalen fremgå, at vikaren er omfattet af det ledelsesmæssige ansvar hos den fagligansvarlige person i den indlånende virksomhed. Hermed indgår vikaren på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte og kan lovligt udføre autorisationskrævende arbejde. Vikarens kompetencer og instruktions og tilsynsbehov skal analogt til medarbejdernes være registreret i den indlånende virksomheds KLS system Autorisationskrævende arbejde, som må udføres af alle Ikke autorisationskrævende arbejde er beskrevet i bekendtgørelsen Bek. om undtagelser fra krav om autorisation som vvs installatør til udførelse af simple arbejder med vand og sanitetsinstallationer (udskiftning). Under forudsætning af, at der findes en afspærringsventil på vandfordelingsledningen eller på koblingsledningen til det pågældende tapsted og andre forhold omkring bl.a. VA godkendte produkter, synlig vandlås etc. er opfyldt, gælder: Følgende arbejder ved vand og sanitetsinstallationer er undtaget fra kravet om autorisation som vvs installatør: udskiftning af pakninger i taparmaturer udskiftning af taparmaturer udskiftning af håndvaske og køkkenvaske med tilhørende vandlås udskiftning af wc er af samme type udskiftning af vaskemaskiner til husholdningsbrug udskiftning af opvaskemaskiner til husholdningsbrug

15 DS 439 Norm for vandinstallationer

16 DS/EN 1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. SBI-anvisning nr. 234, Vandinstallationer - funktion og tilrettelæggelse

17 SBI-anvisning nr. 235, Vandinstallationer - dimensionering SBI-anvisning nr. 236, Vandinstallationer - installationsdele og anlæg

18 SBI-anvisning nr. 227, Korrosion i vvs installationer

19 Vandets kredsløb Installation af vandbehandlingsanlæg Det hydrologiske kredsløb vandkredsløbet Vandet er i ustandseligt kredsløb. Den energi, der anvendes for at holde kredsløbet i gang er solenergien. Den danner vanddampene og sørger for transporten af de atmosfæriske luftmasser, der jo er en betingelse for transporten af vanddampene. Oceanerne dækker ca. 70 % af jordens samlede overflade og er derfor vanddampenes hovedkilde. Man regner med at ca. 1/5 1/6 af nedbøren bliver til grundvand. På grund af tyngdekraften vil grundvandet være i stadig bevægelse, og det vand som vandværkernes boringer ikke får fat i fortsætter ud i søer eller havet ofte langt under vandspejlet. De lag, som regnvandet passerer igennem, kan variere fra sted til sted, men i almindelighed ser de således ud fra oven og nedefter: Muldlaget Lerlagene Kalklagene I muldlaget sker en forbrændingsproces for at omdanne de organiske stoffer i overfladen. Herved dannes luftarten CO 2. Når regnvandet H2O optager luftarten CO 2 fås: H2O + CO 2 = H 2 CO 3 der er kulsyre. Det er en svag syre men dette kulsyreholdige vand er i stand til at opløse 2 en del af jern og manganindholdet i leret. Væsken, der når til kalklagene, udvasker en del af kalksaltene, der består af kulsur kalk, svovlsur kalk og magnesium. Når vand værket henter vandet op fra undergrunden, indeholder det som de vigtigste stoffer jern, mangan, kulsur kalk, svovlsur kalk og magnesium. Vandet, som er iltfattigt, bliver iltet på værket ved at passere en iltningstrappe, hvorved vandet får et frit fald gennem luften eller omrøres ved hjælp af pumper.

20 Ved iltningen går jernforbindelserne i forbindelse med luftens ilt og der dannes rust, der på grund af det store vandindhold er som en leret masse. Manganen går i forbindelse med ilten og omdannes til brunsten. Efter iltningen passerer vandet filteranlægget, hvor rusten og brunstenen udskilles, når vandet passerer filteranlægget, som med passende mellemrum skylles. Derefter distribueres vandet til forbrugerne med det kalkindhold det måtte have fra undergrunden. Kalkindholdet måles i hårdhedsgrader idet 1 ho = 10 mg kalk pr I. vand. Det er karakteristisk, at vandets hårdhed med enkelte undtagelser stiger fra vest mod øst. Ved opvarmning, især over ca. 60 C, udfældes den kulsure kalk og ved højere temperaturer er kulsyren drevet ud og den kulsure kalk udfældet dels som slam og dels som såkaldt kedelsten. Derfor siger man, at den kulsure kalk giver vandet en forbigående hårdhed. Ved udfældningen af den kulsure kalk er vandet blevet blødt vand. Den svovlsure kalk, som er gips og magnesium, giver vandet en blivende hårdhed fordi disse kalksalte ikke udfældes ved opvarmning og kogning, men kun kan fjernes ved hjælp af kemikalier. Til gengæld optræder disse kalk salte i så små mængder, at de har en relativ underordnet betydning. Summen af den forbigående hårdhed og den blivende hårdhed giver den totale hårdhed. Det er den forbigående hårdhed som udfældes og generer os i varmtvandsledninger og varmtvandsbeholdere i form af kedelsten, og som også giver anledning til større sæbefor brug ved vask. Det vand man får op fra undergrunden, skal nu behandles inden det sendes ud til forbrugerne. Det vand der kommer op fra boringerne, er normalt iltfattigt, men bakteriefrit og temperaturen er omkring 8 10 C både sommer og vinter. Det indeholder i det væsentlige jern, mangan, magnesium og kalk.

21 Drikkevandet i Danmark er næsten kun baseret på grundvand. Jordens vand fordeler sig på følgende måde: 97 % er saltvand og 3 % er ferskvand Af de 3 % ferskvand, er 68,7 % bundet i is, 30,1 % er grundvand og 0,9 % er floder, sumpe og søer og fordeler sig på følgende måde. Søer 87 %, Sumpe 11 % og floder 2 %. Som det fremgår af tallene, så er det kun meget lidt af det vand der er på jorden der er grundvand, og det er derfor vigtigt at vi værne om det. Der stilles meget store krav til kvaliteten af drikkevand i Danmark. Derfor bliver det grundigt kontrolleret for bakterier, opløsningsmidler og meget andet. Vandbehandlingsfirmaet Guldager har udviklet en app der hedder tjek DIT vand, hvor man kan se vandkvaliteten i det område man arbejder i.

22 Isometrisk rørdiagramtegning Lidt om tegning De fleste faggrupper har altid brugt tegning til illustration af emner i forskellige positioner. Den mest anvendte tegningsform er retvinklet projektion, men det er ikke altid let at se emnets virkelige udseende ved denne tegningsform, mange kanter og linjer er skjult. For at rette op på disse forhold anvender man i dag ofte rummelige afbildningsformer. Den mest udbredte form for rummelig afbildning, var før hen det man kalder kavalerperspektiv, dvs. emnets front tegnet op i lodret plan, og de tilstødende sider i en vinkel på mellem grader i forhold til vandret. Denne form for afbildning er ganske udmærket til de fleste illustrationer, men der er nogen ulemper forbundet med hensyn til målestoksforholdene. Selv om det er de samme mål man bruger, synes de skrå sider at have en forvrænget facon i forhold til de oprindelige mål. Vvs branchen har i mange år brugt denne form for afbildning, specielt ved tegning af rørdiagrammer. Disse diagrammer giver en udmærket rumvirkning og er lette for montøren at a flæse, men da de fleste firmaer også bruger diagrammerne til at måle materialer op efter i forbindelse med tilbudsgivning, har kavalerperspektivet nogle kedelige spidse vinkler. De virker meget perspektiviske, og er ikke særlig målfaste, og det kan derfor give anledning til, at man i mange tilfælde kommer til bestille for mange materialer hjem. I de senere år er man derfor begyndt at bruge retvinklet axenometri. Ved den form for afbildning er man i stand til, ved hjælp af en faktor, at lave målfaste tegninger med et mere ud fladet udseende. Axenometri Som tidligere omtalt, er axenometri den mest nøjagtige tegningsform inden for rummelig afbildning. Axenometri er opdelt i tre grupper, nemlig: isometri dimetri trimetri Vi vil i det følgende afsnit udelade de to sidstnævnte grupper, som i øvrigt tjener samme formål, nemlig at fremstille billedet på tegningen, så det mest muligt ligner det billede vores øje opfatter på arbejdsstedet. Vi koncentrerer os altså om den isometriske afbildning.

23 Indledning Tekniske tegninger er selve grundlaget for samarbejdet mellem fagfolk på alle niveauer. Standardisering er nødvendigt for at tegningerne kan være entydig kommunikation mellem kunder, projekterende og håndværkeren. Det gælder både standardisering af regler for tegneprincipper og for tegningssymboler både nationalt og internationalt. Standardiserede tegnemetoder giver mulighed for at kommunikere i et fælles sprog på tværs af faggrænser og landegrænser. Både i bygge og anlægssektoren og inden for industrien er der en fælles forståelse for at tegningskommunikation er lige vigtig for elever, svende, ingeniører og arkitekter. Nuværende og kommende håndværkere, teknikere og andre interesserede må både kunne læse isometriske rørdiagramtegninger og selv anvende metoden ved planlægning og udførelse af mindre anlæg eller dele af større anlæg. Isometrisk rørdiagramtegning blev først anvendt i forbindelse med præfabrikation af rørdele, som senere skulle monteres i en større sammenhæng. Ved at anvende denne tegnemetode kunne man undgå, at skulle veksle flere gange mellem måltagning på montagestedet og efterfølgende tilpasninger på montageværkstedet. Det isometriske tegneprincip er ideelt til arbejdsopgaver, hvor delene præfabrikeres på værkstedet og efterfølgende samles på montagepladsen, som det eksempelvis kendes fra offshore industrien. Isometrisk rørdiagramtegning er også et meget velegnet tegneprincip selv om anlæg get ikke skal præfabrikeres. Tegningerne giver et godt grundlag for placeringen af de tekni ske installationer i forhold til hinanden. Man kan altså visuelt se, om rørføringer kolliderer med hinanden eller falder sammen med andre installationer. Endvidere giver isometriske tegninger mulighed for nem beregning af materialer med henblik på montage og installation.

24 Tegnemetoder Bygningstegninger udføres normalt som en kombination af plantegninger, snittegninger og oversigtstegninger med eller uden perspektiv i. Retvinklet projektion Dette tegneprincip er det mest anvendte ved konstruktion af maskindele. Princippet går ud på, at tegne emnet i tre billeder: Set forfra Set fra venstre Set fra oven Tændstikæske tegnet i retvinklet projektion Isometrisk projektion Dette tegneprincip kaldes også for isometrisk aksonometri. Det har sit eget aksesystem, som giver mulighed for at illustrere emnet rummeligt i et tilnærmet perspektiv. Lodrette linier på motivet tegnes lodrette, mens vandrette linier tegnes i en vinkel på 30 i forhold til vandret i x aksen og 150 i forhold til vandret i y aksen. Tændstikæsken tegnet isometrisk

25 OP TILBAGE De isometriske hovedretninger i koordinatsystemet Rørstykket tegnet isometrisk uden hjælpe fi gur Generelle tegneregler For de tekniske tegnemetoder er der fastlagt en række regler for hvordan tegnearbejdet skal udføres. Simpelt rørstykke tegnet i retvinklet projektion, set forfra, set fra venstre og set fra oven De omfatter: stregtykkelser og linietyper, placering af tekster, målangivelser, papirformater, målforhold, positionsnumre, og tegningssymboler Det samme simple rørstykke tegnet isometrisk sammen med en hjælpe figur, som skal lette vores forståelse for akserne

26 Stregtykkelser Til tegning af vvs bygningstegninger benyttes linietyper, som beskriver rørets funktion. Varme fremløb Varme retur Koldt vand Varmt vand Varmt vand cirkulation Følerledning Afl øbsledninger Mållinier og måludførende linier. Linietype og stregtykkelser for de almindeligste rørføringer inden for vvs-området

27 Rent drikkevand Rent drikkevand er en livsvigtig og begrænset råvare. Det er derfor af største betydning at utætheder, tab og forurening bliver hindret under den nødvendige transport af drikkevandet fra kilde til forbruger. Til at transportere drikkevand har man gennem tiderne brugt meget forskellige materialefra oldtidens udhulede træstammer, romernes akvædukter og blyrør til støbejernsrør og cementrør i nyere tid. I de seneste 50 år har plast i stadig stigende grad erstattet de tidligere materialerog er i dag det foretrukne materiale. I dag er korrosion en af de største installationsmæssige udfordringer ved materialer og samlingsmetoder. Forkert materialevalg til vandkvaliteten eller sammensætning af forkert materiale kan i sidste ende føre til korrosion.

28 Materialevalg: Materialevalget til at ledningsføre drikkevand, afhænger af om det drejer sig om større forsyningsledninger lagt i jord eller mindre ledninger i huset. Inden for begge områder er der meget stor forskel på det foretrukne materiale, alt efter hvor i Danmark det skal trækkes. Det danske forsyningsnet til drikkevand, består af 5 materialetyper. Procentsatserne er fordelt på følgende måde: Hård PVC 52 % Støbejern 23 % PE 16 % Eternit 7 % Andre materialer 2 % Materiale Brug Specielle forhold Plast (Hård PVC og PE) Plast (PEX) Støbejern Galvaniseret jern Forsyningsledninger i jorden Fordelingsnet i huse Forsyningsledning i jorden. Forsyningsledninger i jord og huse. Må IKKE bruges i forurenet jord uden særlig beskyttelse pga. risiko for gennemtrængning af organiske forbindelser som fx olie og benzin. Kræver rustbeskyttelse. Problemer med rust for nogle vandtyper. Kobber Fordelingsnet i huse. Problemer med høj kobberafgivelse for visse vandtyper Rustfrit stål Fordelingsnet i huse.

29 Synlige og skjulte rørføringer Ved valg af materialer og installationsprincipper til brugsvandsinstallationer vil det være nødvendigt at overveje en række forhold omkring følgende: Hvilke type af rum skal installationen placeres i. Hvordan er vandkvaliteten og erfaringerne med korrosion. Hvilke type af varmtvandsforsyning er der valgt, eller har kunden ønsker om. Hvordan er de forskellige rum der skal forsynes placeret i forhold til hinanden Valg af materialer og installations princip i forhold til rumtype De rumtyper og kategorier man normalt vil skelne imellem når man skal vælge materiale og installationsprincip vil være følgende: Kategori I Bryggersrum. Kælderrum. Kældergange. Loftrum der anvendes som pulterrum og lignende. Andre udenoms rum. Kategori 2 Gangarealer i beboelse. Køkken og lignende. Kategori 3 Stuer og lignende. Opholdsrum. Bade og toiletrum. Installationsprincipperne i forhold til rumkategori vil normalt kunne vælges som vist i nedenstående tabel:

30 Signaturforklaring ved anvendelse af tabellen: 1. Bør kun vælges hvor placering i rummet kan foretages hensigtsmæssigt. 2. Vil ofte vælges ved renovering eller udvidelse for at undgå indgreb i bygningsdele. 3. I denne rumkategori placeres fordeleren gerne, hvorfor en del af installationen bliver synlig. Materialer i forhold til rumkategori vil normalt kunne vælges som vist i nedenstående tabel: Signaturforklaring ved anvendelse af tabellen: Kun i rørpaneler. Kun i rørpaneler eller som fordeler rørs installation. Bruger/kunde bør orienteres om samlingernes udseende. Udskiftelige vandinstallationer med samlinger Ved valg af materialer og installationsprincip per til brugsvandsinstallationer vil der være en række forhold, det vil være nødvendigt at tage hensyn til. Disse forhold kan bl.a. være følgende: Anvendelsen af det rum hvor installationen skal placeres. Kundeønske om udseende, rengøring og vedligeholdelse. Risiko for overlast på installationen. Da vandnormen ikke tillader, at der udføres ikke udskiftelige samlinger på en installation, vil følgende installationstyper være de eneste mulige: Synlig rørinstallation. Rør i rørpanel Fordeler rørs installation

31 Synlig rørinstallation Såfremt man vil ønske at vælge en synlig rørinstallation skal følgende forhold vurderes inden den endelige beslutning træffes: Hvilken type af rum. Skal rørene isoleres. Hvilke rørtyper kan anvendes. En synlig rørinstallation vil normalt kunne anvendes i følgende typer af rum uden at det vil give anledning til større problemer: Kælderrum. Kældergange og ingeniørgange. Bryggersrum. Udenoms rum i øvrigt. Det vil dog i nogle tilfælde være muligt i større eller mindre udstrækning at montere synlige rørinstallation i andre rum, f.eks. i WC rum. Man vil her kunne anvende rørsystemer af forkromede kobberrør, f.eks. under vaske borde og lignende. Man skal dog her være opmærksom på, at der vil kunne komme en kraftig kondensdannelse på disse rør f.eks. i forbindelse med badning i rummet. Man kan endvidere stille følgende krav til en synlig rørinstallation: Rørene skal kunne lægges lige op. Rørene skal kunne hænge uden at give gener. Rørene skal kunne isoleres uden at det går ud over pladsforholdene. For at kunne opfylde kravet om at rørene skal kunne lægges lige op vil det kun være muligt at anvende følgende rørtyper: Galvaniserede stålrør. Kobberrør i lige længder. Rustfrie stålrør For at opfylde kravet om at rørene ikke giver gener, skal der være rimelige pladsforhold både i højde, når rørene placeres under loft samt på vægge når rørene føres her. Med hensyn til pladsforhold og isolering skal man huske, at rørene efter isolering skal have en indbyrdes afstand på min. 50 mm. Endelig skal samlingsprincippet overvejes på en synlig rørinstallation. Kompressionssamlinger på kobberrør ser ikke så pæne ud som loddesamlinger og vil være vanskeligere at isolere. I forbindelse med vandrør, der fører varmt vand til mere end et tapsted skal man huske at disse rør skal isoleres.

32 Materialer og anbefalet vandkvalitet (Kilde: Vandnormen) Hvis en installation udføres udelukkende i et materiale, kan korrosionsrisikoen minimeres. Men en vvs installation består som oftest af mange forskellige materialer og netop overgangsløsningerne ved et materiale til et andet er korrosionsmæssigt kritiske

33 Plastrør I Danmark begyndte man omkring 1960 at bruge plastrør til vandforsyningsledningerne. De første rør var fremstillet af hård PVC, disse blev i 80érne erstattet af PE rør. Fra midt 80érne begyndte man også at bruge plastrør til vandinstallationer inde i husene til både koldt og varmt vand. Disse rør er fremstillet af krydsforbundet polyethylen og kaldes PEX. Krydsforbandtet øger rørets styrke og modstandsdygtighed over for mekaniske påvirkninger og lave og høje temperaturer i forhold til almindeligt PE. PEX bruges udelukkende til installationer i bygninger.. Fakta om PE rør: PE rør har gennem de seneste ca. 40 år gennemgået en markant udvikling fra at være et forholdsvis svagt men bøjeligt materiale, til i dag at være et stærkt og robust rør som bliver brugt i hele vandledningsnettet. Rørene leveres normalt i længder af 12 m og de mindre størrelser kommer i ruller. Sådan produceres plastrør til drikkevand. Plastrør produceres ved ekstrudering som er en kontinuerlig proces. Processen starter med at plastmaterialet tilsættes i form af granulater. I ekstruderen presse plastmaterialet af en roterende snegl gennem en cylinder, hvor det opvarmes. Den smeltede og bløde plastmasse føres gennem en dyse som danner rørets runde form og vægtykkelse. Efter dysen føres røret ind gennem kalibratoren som styrer og kontrollerer den endelige diameter på røret. Herefter føres røret ind i vakuumkølekassen. Her foretages den første nedkøling under vakuum, så man undgår at røret falder sammen. Til sidst føres røret ind i spraykølekassen hvor den sidste afkøling foregår ind røret til sidst mærkes og afskæres røret. og Termoformning/Hvad er ekstrudering/roerekstrudering/ Fordele ved PEX rør er at rørene ikke ruster, de er hygiejniske, og den jævne indvendige side giver lav modstand.

34 Fakta om PEX i rørsystemer til brugsvand: Rør i rørinstallationer sikrer mod vandskader Korrosionssikret Kan tilpasses og er fleksibel, så installationen bliver enkel Passer til alle anvendelsesformer Rør i rør fås med isolering Fås i diameter fra mm Fleksible løsninger til vand. Løsninger til lokal vanddistribution skal overholde strenge krav til sikkerhed, pålidelighed, holdbarhed og effektivitet. Med længder på op til 200 meter kan antallet af samlinger reduceres til et minimum. Da rørene er relativt lette og bøjelige, kan du hurtigt og enkelt lægge dem rundt om hjørner og forhindringer. Ledninger i jord I henhold til Vandnormen skal ikke udskiftelige ledninger udføres uden samlinger. Det kan eksempelvis være ledninger i jord eller indstøbte rør. Tidligere blev varmforzinket stålrør med en udvendig beskyttelse benyttet som ledninger i jord, men det mest almindelige rørmateriale til ledninger i jord er rør i plast; hvorfor der findes to hovedtyper: PVC (plasticeret polyvinylchlorid), anvendes ofte til ledninger for koldt vand. Rørene skal være i trykklasse min. PN 10 for installationer, der er omfattet af Vandnormen. PVC rør er modstandsdygtige over for alle normalt forekommende jordarter, og PVC rør anses for at være diffusionstætte. PVC rør samles med gummiringe, limning, mekanisk eller angesamlinger PE rør (polyethylen), anvendes ofte til ledninger for koldt vand, rørene skal være i trykklasse min. PN 10 for installationer, der er omfattet af Vandnormen. PE rør er modstandsdygtige over for alle normalt forekommende jordarter, men PE rørene anses ikke for at være diffusionstætte. Nogle PE rør kan have indbygget en diffusions spærrer i røret. Samlingsmetoder for PE rør er mekaniske, svejse eller flagesamlinger.

35 Ledninger i bygning Tidligere blev brugsvandssystemer i bygninger især opbygget af varmforzinkede stålrør eller kobberrør, men i dag er PEX rør og rustfrie stålrør mere udbredte. Alle rør i bygninger skal minimum være godkendt til 1000 Kpa (PN 10) og have en levetid, der svarer til bygningens levetid. PEX (polyethylen med tværbindinger i plastmolykylekæderne), er modstandsdygtige over for alle normalt forekommende typer brugsvand. Vedvarende kontakt med tjære, fortynder, smøremidler skal undgås. PEX rør samles med kompressionsfittings, og der skal anvendes støttebøsninger. Samlingerne i jord skal udføres efter leverandørens anvisninger. PVC og PE rør skal være mærket som vist på følgende figurer

36 ALU-PEX består af et aluminiumsrør med en udvendig PEH kappe og indvendig et PEX-rør. Kan også fås som et PEM-ALU-PEM rør. Samlingsmetoder for ALU-PEX: kompressionssamlinger eller specielle presse samlinger. Rustfri stålrør (AISI 316) har gode kemiske egenskaber og er modstandsdygtige over for alle normale typer brugsvand. Samlingsmetode for rustfri stålrør er pressesamlinger. Kobberrør (DS/EN , DS/EN 1057 eller SS ) fås både som stive og bløde rør. Samlingsmetoder for kobberrør er lodning, mekaniske- og pressesamlinger. Rør 35 mm kan svejses eller samles med anger. Ved mekaniske samlinger af bløde kobberrør anvendes støttebøsninger, og ved loddesamlinger af kobberrør skal rørene kalibreres inden lodning. Varmforzinkede stålrør (DS/EN 10240) samles med blødstøbt fittings. Slangesæt er et fleksibelt slangesæt med fast monterede koblinger PE- og PVC-rør kan også bruges til koldt vandsledninger i bygninger.

37 Udskiftelige/ikke-udskiftelige installationer I Vandnormen skelner man mellem udskiftelige og ikke udskiftelige installationer. Udskiftelige installationer kan udføres som synlig installation monteret med bæringer eller som skjult installation, hvor installationen er skjult bag en kappe, rørbakker eller som rør i rør. Udskiftelige installationer er umiddelbart til at reparere og vedligeholde. Ikke udskiftelige installationer er installationer eller dele af installationer, der er indmuret eller nedstøbt. Ikkeudskiftelige installationer skal have en levetid, der svarer til bygningsdelens. Uanset om installationen er udskiftelig eller ikke udskiftelig, skal der iht. Bygningsreglementet og Vandnormen foreligge en fyldestgørende drifts og vedligeholdsinstruktion. Det er den udførendes forpligtelse at udarbejde drifts og vedligeholdsinstruktionen og instruere brugeren af anlægget i disse. Driftsinstruktionen skal både indeholde generelle oplysninger om anlæggene og mere specikke oplysninger om drift og vedligeholdelse, herunder instruktioner om driftstemperaturer for at undgå bakterie og legionellaforekomst samt oplysninger om eventuelle kontaktpersoner og servicevirksomheder. Vedligeholdelsesinstruktionen for større brugsvandsinstallationer bør indeholde vejledning til udslamning af varmtvandsbeholdere, inspektion og rensning af varmeflader, inspektion af overfladebehandlinger og service og vedligehold af eventuelle vandbehandlingsanlæg.

38 Ledningers understøtning Normens krav Normen stiller følgende krav Fastgøres af vandinstallationer til bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at der ikke sker skade på bygningsdele og installationsdele. Almindelige bæringer Almindelige bæringer, hvis formål er en simpel understøtning. De anvendes på liggende ledninger og tillader rørledningen at bevæge sig såvel i akseretningen som vinkelret derpå. Den oftest anvendt bæring af denne kategori er pendulbæring Styr Styr, der tillader ledningerne at bevæge sig i akseretningen. Den almindeligste form for styr er gennemføring i mur og etageadskillelse. Gennemføringen skal ske i bøsning Fastspænding Fastspændinger, der holder ledningen fast uden bevægelsesmuligheder Eksempler på bæringer for varmforzinket stålrør er angivet i SBI-anvisning 234. Afstande på bæringer bør ikke overstige de værdier der er angivet i SBI-anvisningen figur 19.17

39 Største afstand mellem rørbærere for vandrette fordelingsledninger Største afstand mellem rørbærere for lodrette fordelingsledninger Størst tilladelige afstande mellem rørbærere for rør af forskellige materialer. For PEX-rør henvises til fabrikantens anvisninger. Kilde: SBI-anvisning 234 Varmtvandsforsyning Legionella Legionella kommer af bakterien Legionella pneumophila, som under visse omstændigheder kan udvikles i alle almindelige vandaftapningssystemer. Sygdommen er alvorlig og har i mange til-fælde haft dødelig udgang. Ved lave vandtemperaturer i varmtvandssystemer øges risikoen for væksten af bakterier og mikroorganismer. Her er den mikroorganisme, vi hidtil har fokuseret på i varmt brugsvand af legionellatypen. Vi ved, at den giver anledning til Legionærsygen - en influenzalignende til-stand, som uden behandling med antibiotika går over i en lungebetændelse med en dødelighed på %. Smittevejen synes primært at være luften, som transporterer mikroskopiske vand-partikler fra smittekilden ned i lungerne - ofte sker det i forbindelse med brusebadning. Legionella trives ved omkring 37 C.

40 Denne temperatur er Edens Have for bakterien, den trives, blomstrer op og formerer sig med stor hastighed. Først når temperaturen stiger over 50 C ser det sort ud for Legionella pneumophila - den dør. Det er derfor indlysende, at sænker man varmtvandstemperaturen fra 60 til 45 C, øger man samtidig risikoen for en øget vækst af Legionellabakterier - og altså også risikoen for et større antal sygdomstilfælde. Men selv når vi holder en temperatur på omkring de 60 C, må det er-kendes - at det fra et mikrobiologisk synspunkt absolut ikke er en sikkerhedsfaktor, man kan stole på. Undersøgelse har vist, at der er tappet varmt vand i denne temperatur, som indeholder andre former for mikroorganismer, som anses for at tilhøre slægten Thermus. Denne bakterie har det allerbedst, når temperaturen ligger på omkring 70 C. De svenske regler angiver 65 C som den højeste temperatur på vand, som benyttes til personlig hygiejne. Dette er bl.a. for at undgå skoldningsulykker. Bakterier, som kan udløse Legionærsygen, er påvist i køleanlæggene på norske sygehuse. Sygdommen ramte en gruppe amerikanske krigsveteraner (legionærer, som var samlet til kongres). På det hotel, hvor veteranerne boede blev vanddamp, som indeholdt bakterier, blæst fra et køletårn og ind i friskluftsanlægget. Der opstod en epidemi, som krævede 29 menneske-liv. Siden da har der været lignende epidemiske udbrud i flere lande, bl.a. på Vernamo sygehuset i Sverige i 1991, hvor ca. 60 blev syge og 5 døde. I Norge er der hidtil kun blevet registreret enkeltstående tilfælde. Lægerne regnede med, at alle disse var blevet smittet i udlandet. I fjor blev der imidlertid påvist et tilfælde i Oslo, hvor smittekilden var norsk. Eksperterne frygter, at tallene for udbredelsen her i landet kan være slørede, eftersom Legionærsygen min-der om almindelig lungebetændelse. Den farlige bakterie kræver specielle temperaturforhold for at trives og kunne formere sig. I næringsrigt og stillestående vand med en temperatur omkring C er vilkårene gun-stige. Under sådanne forhold kan Legionellabakterien findes både i vandledninger, vandvarmere, brusere og altså i køletårne. Men af klimamæssige grunde har man hidtil regnet med, at risikoen for en opblomstring i den slags VVSanlæg har været størst i de sydligere lande. I Norden er f.eks. køleanlæg sjældent i brug i vintertiden. Den første undersøgelse i Norge blev gennemført i 1986/87. Dengang blev bakterien påvist i 11 af 21 undersøgte køle-tårne på for-skellige bygninger i Oslo. Sådan minimeres risikoen For at minimere risikoen for Legionella må man tage forskellige forholdsregler. Først og fremmest skal varmtvandstemperaturen være tilstrækkelig høj - mindst 50 C. I risikomiljøer som hospitaler og pasningsinstitutioner anbefales 60 C. Systemet bør også in-deholde et minimum af organisk materiale - som plast og gummi - eftersom bakterierne let får fæste på denne type materialer. Alle indretninger, som kan skabe aerosoler, f.eks. brusere, springvand, luftfugtere og tapventiler, er potentielle Legionellasmittebærere. Armaturer med lavt vandstrøm, de såkaldte vandsparere, har specielle vandforstøvere, som øger aerosoldannelsen - dermed øges også risikoen for bakteriespredning. Disse forhold taler for at installere moderne etgrebs- og termo-statsarmaturer, som ikke forstøver vandet. De tillader høje varmtvandstemperatur uden risiko for skoldningsulykker. Den svenske VVS-Tekniske forening og Rigsforeningen for Energi og Miljøteknik har udgi-vet en håndbog med titlen»legionella i tekniska system«. Den behandler forekomst, spred-ning og beskyttelsesforanstaltninger og giver grundig information om hele Legionella-problematikken.

41 Kappebeholderen er udformet med en indvendig beholder af et vist rum-fang. Uden om denne beholder er lagt en jernkappe, der er svejst til den indvendige beholder. I den volumen, der ligger i denne udvendige kappe, strømmer varmemediet og afgiver sin varme til den indvendige beholder. Beholdere til fjernvarme bør være større en beholdere til kedelanlæg for at få så stor en vand-mængde over spiralen som muligt ca. 80 til 100 liter for et enfamiliehus. Beholderen skal - af hensyn til lagdelingen - være en høj og slank beholder For at få en bedre afkøling, skal beholdere til fjernvarme også have en større varmespiral end beholdere, der er tilsluttet egen kedel.

42 Eksempel på entreprisebeskrivelse for parcelhus i to plan Almindelige bestemmelser for alle fag Generelle oplysninger. Arbejdet omfatter opførelse af parcelhus i 2 plan, med de deraf følgende arbejder. Bygherre er: XXXX Anlægsadresse er: ZZZZ Følgende entrepriser udliciteres i underentreprise: Entreprise A 01 Kloak og fundaments arbejde 02 Råhus og tagkonstruktion. 03 Murer arbejde Entreprise B 08 VVS-installation 09 Varmeinstallation 10 Vandinstallation 11 Afløbsinstallation. 12 Slutkontrol Entreprise C 16 Snedkerarbejde 17 Malerarbejde Tilføjelser til»almindelige betingelser for arbejder og leverancer«aftalegrundlag ad 2 i Bygherrens udbud Licitationsform: Alle entrepriser udbydes som underhåndsbud Aftalegrundlaget: Almindelige betingelser, AB 92, med udfyldende bestemmelser og fravigelser, jf. nærværende dokument. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af om internt sikkerhedsarbejde ved bygge- og anlægsarbejder. Arbejdstilsynets Skurregulativ bekendtgørelse 775 af 1. februar 95. Tegninger i henhold til udbudsbrev. Tidsplan. Udbudsbrev. Byggepladsbeskrivelse.

43 Teknisk beskrivelse. Dansk Ingeniørforenings gældende normer og regulativer. Akademisk Arkitektforenings generalbeskrivelse, GB. 4 sidste oplag alene hvad angår materialers kvalitet og faglig udførelse. Dansk Standard Kvalitetskontrol. Det påhviler den enkelte entreprenør at sikre der gennemføres kvalitetskontrol, i henhold til gældende forskrifter for kvalitetskontrol Besigtigelse m.m. Det forudsættes, at de bydende, forinden tilbuddet afgives, har gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder orienteret sig om adgangsforholdene. Entreprenøren skal orientere sig om andre arbejders samtidige udførelse i de enkelte aktiviteter Manglende kendskab til de nævnte forhold kan ikke begrunde ekstra krav Alternative tilbud Bygherren forbeholder sig ret til at antage alternativt tilbud. For at bygherre kan vurdere tilbuddets saglighed og bæredygtighed ønskes udfærdiget en kalkulation af den pågældende opgave. Da bygherre ikke dækker noget som helst ekstra krav angående svind/tyveri eller lignende er det op til entreprenøren om han vil tillægge et beregnet risiko tillæg eller tegne særskilt forsikring herfor. Udgiften skal udspecificeres, tillige med virksomhedens sædvanlige dækningsbidrag. Prisen ligger fast i hele den projekterede byggeperiode i.h.t. gældende tidsplan, og kun såfremt tidsfristen overskrides på grund af forhold som entreprenørerne er uden indflydelse på, kan der blive tale om e.v.t. indexregulering heraf Fejl og uoverensstemmelser i grundlaget for aftalen Betingelser, beskrivelser og tegninger gælder hver for sig således, at ydelserne skal udføres, selv om det kun er angivet et af stederne. Ligeledes skal ikke viste eller beskrevne ekstraarbejde, der er nødvendige for det foreskrevne resultat kan udføres være indeholdt i tilbuddet Entreprenørens sikkerhedsstillelse Bygherren forlanger ikke sikkerhedsstillelse Betaling Betaling finder sted efter gældende regler Byggepladsens indretning og drift Renholdelse af container Mureren leverer og tømmer container for alle entreprenører efter behov. Container skal være indeholdt i prisen.

44 Enhver entreprenør er pligtig til løbende at foretage oprydning efter egne arbejder Bygge vand og toiletter Vvs-entreprenøren etablerer midlertidig vandhane til brug under byggeriet, endvidere etableres vaske- og toiletforanstaltninger i det, af *XX totalbyg* anviste rum, til fælles benyttelse af alle entreprenører El til bygge brug El-installatøren etablerer byggeplads tavle, på et nærmere anvist sted. Byggepladstavlen skal sikres mod overlast i henhold til gældende regulativer Mandskab skure Da der på grund af pladsmangel på byggepladsen ikke kan opstilles skurby, henvises entreprenørens ansatte til at benytte»xx totalbygs«kantine, beliggende xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxvej nr.?. Det henstilles dog at der kun benyttes det anviste afsnit i kantinen, på grund af risiko for tilsmudsning af kontorpersonalets tøj Arbejdets omfang Installationen er en kombineret vand og afløbs installation Dansk standard 452,»Norm for termisk isolering af tekniske installationer« Vand Koldt og varmtvandsinstallation. Koldt og varmtvandsinstallationen laves i udskiftelige galvaniserede rør. Indføring af vand sker fra vægeflange, der er placeret 20 cm. Over gulvet og kommer ud gennem væggen. Vandmåler monteres i beslag efter vejledningen fra Forsyningsvirksomhederne, lokalt og fabrikantens anvisninger. Varmtvandsbeholderen opsættes under hensyntagen til isolerings afstande og monteres med de nødvendige ventiler. Håndvask installeres efter BPS blad - og monteres med de nødvendige armaturer og ventiler. WC opsættes efter BPS blad, og monteres med de nødvendige ventiler. Rørene monteres i rør bæringer på væg og under loft, som synlig rørføring, under hensyntagen til isolerings afstande Afløbsinstallation Afløbsinstallationen laves i HT-PVC rør samt rustfast stålrør. Bund af afløbsinstallationen laves i 4 rør med svejst bund og studs, således at afløbsinstallationen kan tæthedsprøves. Bunden samles med HT-PVC rørene med Jetkobling og støttebøsning. Afløbsrørene føres 4 cm fra væg. Afløbsrørene føres 15 cm under loft for at gøre plads til vandrør med isolering.

45 Afløbsrørene føres med 20 o/oo fald. WC placeres som vist på tegningen, og tilsluttes med klosettilslutning,»multi kvik«. Håndvask placeres som vist på tegningen, på håndvask bæringer med T bolte. Afløbet fra håndvasken påmonteres 32 mm pungvandlås, der føres til gulvafløb med 32 mm PEH rør. Gulvafløb laves som 75 mm rustfast afløbsskål med tilgang til 75 mm PEH vandlås. 110 mm afløbsrør fastgøres til væg med rør bæringer efter fabrikantens anvisninger, med fix punkt og glidepunkt. Afløbsrørene samles efter fabrikantens anvisninger; overskæring med plastrørskærer og samlinger samles med glidemiddel. I samlingerne gives der plads til optagelse af ekspansion. Udluftningen laves med 50 mm HT-PVC rør, der føres over installationsgenstande (WC, håndvask) Trykprøvning Ved trykprøvningen skal en af bygherrens repræsentanter være til stede. Vandinstallationen gennemskylles og trykprøves med 6 bar i 2 x 5 min. Afløbsinstallationen tæthedsprøves; der skylle ud i wc og håndvask således at alle afløbsrør er fyldte Tegningsmaterialet og mål/placering Tegninger af rør installationen skal følge DS/ISO Der skal udføres tegning af rør på de medfølgende snit- og plantegninger, målestok 1:20 Alle snitangivelser skal fremgå af planen. Alle rør dimensioner skal angives. De af bygherren fastsatte placeringer skal overholdes. Placerings målene skal fremgå af snit- og plantegninger. Alle mål skal kontrolleres på stedet Kvalitetskrav (gældende for alle installationer) Max synlig gevind: 1,5 gevindrynke. Alle rør skal være i lod og vage. Alt overflødig pakgarn skal fjernes. Rørinstallationen skal fremstå harmonisk og overskuelig Aflevering Afleveringen af rørinstallationen skal ske i to tempi. Når installationen er klar til trykprøvning, gennemgås denne med en repræsentant for bygherren, som med sin underskrift godkender arbejdet.

46 Når hele projektet meldes færdigt gennemgås dette - og evt. mangler og fejl noteres på mangelliste, og udbedres herefter. Bygherre repræsentant skal med sin underskrift godkende endelig aflevering.

47 Isolering af rørinstallationer Isoleringsnormen DS 452 skal overholdes. Isoleringsnormen DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer er en funktionsnorm, der angiver funktion af isolering ud fra bestemte varmetab i de forskellige klasser. For så vidt angår eksempler på, hvordan enkeltkomponenterne i installationen skal/ kan isoleres henvises til fabrikantinformation f.eks.»den lille tekniske«.

48 Isoleringsklasser DS452, Termisk isolering af tekniske installationer, udstikker regler for tekniske installationers maksimale varmetab. Installationerne inddeles i 6 isoleringsklasser hovedsagelig afhængigt af deres driftstemperatur, omgivende temperatur, antal driftstimer pr. år og beliggenhed indendørs/udendørs. Klassificeringer Normale bygningsinstallationer og dele heraf kan uden beregning af driftsparameteren klassificeres efter nedenstående tabel, som er et uddrag af DS 452.

49 Jo højere isoleringsklasse en installation er placeret i, desto større krav stilles der til isoleringen af installationen. Det vil sige, at der f.eks. stilles større krav til varmt brugsvandsisolering end til mindre centralvarmeanlæg. Ved valg af isoleringstykkelse skelner normen også mellem hvor godt et isoleringsmateriale isolerer. Dette kaldes isoleringsværdien eller lambda værdien (λ) for isoleringsmaterialet. Lambdaværdien (λ-værdien) er talværdien for et materiales varmeledningsevne. λ-værdien er simpelthen måltallet for et materiales isoleringsevne. Des lavere λ-værdi, des bedre isoleringsevne. Isoleringsmaterialer har desuden den egenskab, at de isolerer forskelligt ved forskellige temperaturer. Brugen af de tabeller, der er i normen sammen med oplysninger om lambdaværdier er vanskelig, hvorfor de her efterfølgende tabeller for forskellige typer af isoleringsmaterialer skulle gøre det lettere at finde den rigtige isoleringstykkelse for de forskellige installationstyper og isoleringsmaterialer. Tabellerne herunder kan kun bruges når følgende forudsætninger er opfyldt. - Lambdaværdien for mineraluld rørskåle er: λ50 = 0,044 W/m x K - Temperaturforskel = Rørtemperatur - rumtemperatur - Temperaturforskel = 70 C - 20 C = 50 C Tabellen viser minimumskravene til isolering efter DS 452. Isoleringstykkelserne er for mineralulds rørskåle og opgivet i millemeter. Isoleringstykkelser er minimums tykkelser i forhold til DS 452 De isoleringstykkelser der er angivet i tabellerne er handelsvarer for ROCKWOOL s universal rørskåle. Rørskål i mm Stålrør Kobberrør i mm PEX i mm Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 15 ⅜ ½ ¾ ¼ ½

50 Bæringer og varmebroer Hvor varmebroer, f.eks. afstandsjern, bæringer og andre metaldele, gennembryder isoleringslaget, indregnes det deraf følgende varmetab i installationens U-værdi. Ligger bæringerne af røret uden på isoleringen, medregnes varmetabet via bæringen ikke. Isolerede rørbæringer Rørbæringer, som er isolerede således, at ingen metaldele bryder gennem isoleringslaget, medfører intet ekstra varmetab. Varmetab via rørbæringer Bæringer, som griber direkte om røret, evt. med gummiindlæg, medfører 15 % større varmetab fra anlægget set i forhold til moderne bæringer, der er isolerede eller som griber uden på rørets isolering.

51 Rørskål i mm Stålrør Kobberrø r i mm PEX i mm Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 15 ⅜ ½ ¾ ¼ ½ Kondensisolering: Når kolde rør føres gennem varme rum, vil røret i mange tilfælde blive vådt og dryppe. Derfor er det nødvendig med kondensisolering. Isoleringstykkelsen er afhængig af koldt vands temperaturen, relativ fugthed og omgivende temperatur. Under normale forhold vil det være nok at isolere med 8 mm rørskåle. Pladskrav Rør skal ophænges, så der bliver plads til isoleringen. Pladskrav anbefales opfyldt ved at overholde DS Der anbefales en minimumsafstand på 50 mm til alle sider.

52

53 Brandsikring Mange brande skyldes forkert udførelses ved brandadskillende vægge, fx ved lejlighedsskel, brandsektions og ydervægge. Bygningskonstruktioner skal udføres, så en brand ikke spredes til andre enheder fx vandret rundt om brandadskillende vægge eller gennem hulrum i den tid, der er nødvendig for evakuering. Der findes flere forskellige måder at gøre dette på, se bl.a. følgende link: Generelt BR10

54 Sikring af gennemføringer kan ske på flere måder, bl.a. tilbyder rockwool følgende muligheder 1 : Under en brand vil der opstå strømning af røggasserne væk fra branden, hvilket kan medføre sekundære brande i en stor afstand fra selve brandstedet. Udover faren for røgforgiftning kan røggassernes højre temperatur medføre, at brændbare materialer selvantænder. Derfor er det vigtigt, at gennemføringer for installationer lukkes tæt, således at vægge eller etageadskillelser brandmæssige egenskaber ikke forringes. Til dette formål har Rockwool A/S et MK godkendt system bestående af Conlit Brandstop, Conlit Bøsning og Conlit Svøb. Conlit Brandstop. Er en støbemasse til lukning af gennemføringer, fuger og åbninger i brandskel. Conlit brandstop kan anvendes til lodrette og vandrette åbninger i murværk, letbeton, beton og betondæk. Conlit Bøsning. Er et fleksibelt system til fremtidige trækning af nye kabler. Conlit bøsningen består af et 50 mm PVC rør, som på indersiden er beklædt med en thermoplastisk måtte og Rockwool Industriuld. Conlit Svøb. Er en thermoplastisk måtte, som sikrer mod brandspredning i PVC elektrikkerrør. Conlit svøbet vil ved en brandpåvirkning ekspandere og tætne elektrikerrøret, således at brandspredning forhindres. Dimensionering. Se skema på næste side. Det maksimale hulmål i væg eller etageadskillelse er 600x600 mm. Der kan monteres flere kabler eller rør i gennemføringen. Den indbyrdes afstand mellem kabler og rør skal være mindst 20 mm. Kabelbakker kan gå igennem gennemføringen, det anbefales dog at denne afbrydes på begge sider. Udførelse. Rekvirer arbejdsvejledning 1 Kilde Brandsikker isolering ROCKWOOL s. 36

55 Noter Ledertværsnit og rørdiametre/tykkelser angiver maksimale dimensioner inden for hvilken, brandklassifikationen gælder. t = godstykkelse. *) Længden på rørisoleringsskålen skal være mindst 1,0 m. Rørskålen kan enten føre ubrudt gennem væg eller dæk, eller afbrydes på begge sider. Den placeres, så der er lige meget udragende isolering på begge sider af gennemføringen. Dokumentation MK godkendelse 6.10/1243

56 Kilde Brandsikker isolering ROCKWOOL s

57 Plastmaterialer Siden Anden Verdenskrig, hvor anvendelsen af plastik eksploderede, er det syntetisk fremstillede materiale blevet en uundværlig og omfattende del af hverdagen. Vi har i over 50 år levet i en verden af plastik og det er efterhånden kun fantasien der sætter grænser for brugen af de materiale, som er blevet synonym med det moderne samfund. Naturmaterialer Så længe mennesket har eksisteret, har anvendelsen af forskellige materialer været en grundlæggende forudsætning for at opretholde livet. Det startede helt tilbage i menneskehedens barndom med, at man simpelthen opsamlede forskellige i naturen let tilgængelige materialer og forarbejdede disse til brugbare redskaber, våben og lignende. Disse materialer var f.eks. træ, fint, ler, skind, ben, plantefibre og lignende, som alle er forholdsvis lette at forarbejde. Senere lærte man at udvinde forskellige metaller af malm, som findes i naturen og gjorde på denne måde væsentligt teknologisk fremskridt. Blandt de i naturen forekommende materialer findes også enkelte plastmaterialer. Rav er f.eks. et plastmateriale. Det er dannet af plantesaft - harpiks, som gennem mange tusinde år er blevet til det faste stof, vi kender som rav. Plastmaterialer Indtil for ca. 150 år siden var man henvist til, at anvende disse naturmaterialer til alle forekommende opgaver. Omkring 1840 begyndte man at arbejde med fremstilling af syntetiske eller kunstigt opbyggede materialer. Denne udvikling gik meget langsomt de første hundrede år og havde praktisk taget ingen industriel betydning, men fra omkring år 1940 har arbejdet med fremstilling af syntetiske materialer været inde i en rivende udvikling. Rent historisk ser udviklingen af de mest betydende plastmaterialer ud som i tabellen til højre.

58 Nogle af de væsentlige fordele ved anvendelse af plastmaterialer er følgende: 1. Lav massefylde i forhold til andre konstruktionsmaterialer (0,83-2,20 g/cm³). 2. God fleksibilitet. 3. Lav forarbejdningstemperatur (dermed billigt at formgive). 4. Mulighed for indfarvning af materialet (fordyrende processer som maling og lignede kan altså undgås). 5. Lav varmeledningsevne (kan altså anvendes som isolationsmateriale). 6. Høj elektrisk gennemslagsmodstand og lav elektrisk ledningsevne (kan anvendes som isolationsmateriale i forbindelse med elektriske komponenter). 7. Korrosionsbestandighed (angriber ikke på samme måde som jern af vand og luftens ilt). Af forhold, man skal være opmærksom på, når man anvender plast, kan nævnes: 1. Materialet er blødt og beskadiges let i forhold til andre konstruktionsmaterialer. 2. Materialet er kærvfølsomt (dvs. at en relativ lille spids beskadigelse er brudanviser og vil efter en vis tid eller ved høj belastning give anledning til brud). 3. Begrænset bestandige over for varme. 4. Varmeudvidelseskoefficienten er meget stor (en 1000 mm lang polyethylenstang vil for hver grad den opvarmes udvide sig med 0,2 mm). 5. Begrænset bestandighed overfor sollys (UV-lys). 6. Spændingskorrosion (dvs. at der i spændingsbelastet plastmateriale under berøring med visse sæber eller olier kan opstå revnedannelse).

59 Fremstilling af plast Alle plastmaterialer har kulstof (C) som grundelement og det var derfor naturligt, at man i begyndelsen hentede råmaterialerne til plastfremstilling fra kulindustrien. Foruden kulstof (C) kan plastmaterialer indeholde brint (H), chlor (C1) og fluor (F). Plastmaterialernes egenskaber er stærkt afhængig af hvilke stoffer, der indgår i opbygningen. Omkring år 1950 gik men dog over til at hente råmaterialerne i olieindustrien, da mange af de kulbrinteforbindelser, man skal bruge til plastfremstilling, fremkommer direkte ved raffinering af råolie. Plast fremstilles af naturmaterialer som olie, kalk salt, sand og atmosfærisk luft. Disse materialer nedbrydes først til simpel bestanddele og udsættes derefter for en sammenkoblingsproces, hvor man under gunstige betingelser - ved anvendelse af tryk, varme og katalysato - er får dannet plastmaterialet. Termoplast og hærdeplast Plastmatrialerne opdeles i to hovedgrupper: Termoplast og hærdeplast. Opdelingen er baseret på, om der mellem de enkelte molekylekæder er tværbindinger eller ej. Forskellen i de to gruppers forhold over for varme er stor og har stor praktisk betydning. Termoplast viser gentagen plastisk formbarhed. Forholdet kan udtrykkes på den måde, at man ved opvarmning af termoplast tilfører energi til kædemolekylerne således, at de får en større bevægelighed. Denne bevægelighed resulterer i en blødgøring af materialet. Ved fortsat opvarmning bliver det sejtflydende og derefter plastisk, hvilket i almindelighed opfattes som smeltning. I denne tilstand er den stærke sammenfiltring af kædemolekylerne blevet ophævet og materialet kan formes. Ved afkøling genvinder termoplastmaterialet sine oprindelige egenskaber. Denne egenskab gør de termoplastiske materialer lette at forarbejde, men begrænser også deres anvendelse ved højere temperatur.

60 Hærdeplast er på grund af tværbindinger begrænset til engangsformbarhed i plastisk tilstand. Under selve forarbejdningen arbejder man med relative korte kædemolekyler, men ved opvarmning eller tilsætning af hærdemidler knyttes de korte kædemolekyler sammen med tværbindinger til et netværksmolekyle. Hærdeplast kan betragtes som et stort sammenhængende molekyle, der ikke på ny kan bringes i plastisk tilstand. Overopvarmning af hærdeplast medfører, at materialet ødelægges termisk og mister de oprindelige egenskaber, som ikke gendannes ved afkøling. I almindelighed kan hærdeplast anvendes ved væsentlige højere temperaturer end termoplast uden at ødelægges af varmen. Polyethylen Betegnelser Betegnelsen polyethylen dækker over en række materialer, der kan inddeles i tre hovedtyper efter massefylden: - PELD (Lav Densitet) 0,91-0,93 g/cm³. - PEMD (Medium Densitet) 0,93-0,95 g/cm³. - PEHD (Høj Densitet) 0,95-0,98 g/cm³. PELD og PEHD betegnes også som henholdsvis forgrenet og lineært polyethylen. Da PEHD har mange få sidegrene på kædemolekylerne, kan disse bedre»pakkes sammen«, så der bliver gennemsnitlig flere molekyler pr. rumenhed og man får derfor i sammenligning med PELD et materiale med større densitet. Udseende I ufarvet tilstand er materialet helt eller delvis uigennemsigtigt. Materialets egne farve er mælkehvid. Kun i form af tynde folier er materialet gennemsigtigt.

61 Identifikation Overfladen er vokslignende. Brænder uden røgudvikling med en gul flamme og materialet smelter og drypper. Forbrændingsprodukterne lugter som stearin. Overfladebehandling Overfladebehandling af polyethylen benyttes normalt ikke og kan kun gennemføres hvis materialet er forbehandlet, dvs. at overfladen er omdannet. I så tilfælde kan alkydemaljer eller 2-komponentlakker anvendes. Limning Limning kræver ligeledes forberedelse af overflader. Limning (klæbning) på basis af epoxy eller syntetisk gummi kan anvendes (bør ikke limes). Samling af polyethylen foretages dog bedst ved svejsning. Svejsning Polyethylen har særdeles gode svejseegenskaber. Alle svejsemetoder - undtagen HF-svejsning - kan anvendes. Stuksvejsning af PELD-rør kan dog ikke anbefales. Mekaniske egenskaber PELD er et sejt, blødt og fleksibelt materiale, mens PEHD er et noget hårdere materiale. Termiske egenskaber Polyethylens bestandighed over for varme er ringe, kuldebestandigheden er god. PEHD har bedre varmebestandighed end PELD og tåler at blive varmesteriliseret. Til gengæld har PEHD en ringere kuldebestandighed end PELD. Maksimal anvendelsestemperatur er for PEHD C. Kemisk bestandighed Den kemiske bestandighed er god, således opløses polyethylen ikke af almindelige opløsningsmidler, men PELD kan kvælde under indvirkning af benzin, terpentin og petroleum. Polyethylen - især PEHD - har tendens til spændingskorrosion. Udendørs bestandighed Polyethylen kan kun anvendes udendørs, hvis det er tilsat carbon black (kønrøg) eller UV-stabilisatorer. Anvendelsesområder PELD Anvendes til folier, poser, sække, vandrør, drænrør, beholdere, flasker og legetøj. PEMD Anvendes til vandrør og gasrør. PEHD Anvendes til transportkasser, husholdningsartikler, legetøj, tekniske artikler samt flasker, beholdere, profiler, plader og folier.

62 Polypropylen Udseende I ufarvet tilstand er polypropylen helt eller delvis uigennemsigtig. Materialets egen farve er mælkehvid. Kun i form af tynde folier er materialer gennemsigtigt. Identifikation Brænder uden røgudvikling med en gul flamme og skyder en bølge af smeltet materiale foran flammen. Drypper og lugter som olie eller voks. Overfladebehandling Overfladebehandling af polypropylen benyttes normalt ikke og kan kun gennemføres, hvis materialet er forbehandlet, dvs. overfladen er omdannet. I så tilfælde kan alkydemaljer eller 2-komponentlakker anvendes. Limning Limning kræver ligeledes forberedelse af overfladen. Limning på basis af epoxy eller syntetisk gummi kan anvendes (bør ikke limes). Samling af polypropylen foretages bedst ved svejsning. Svejsning Polypropylen har særdeles gode svejseegenskaber. Alle svejsemetoder - undtagen HF-svejsning - kan anvendes. Mekaniske egenskaber Polypropylen er sejt og fleksibelt materiale. Ved temperaturer under frysepunktet sker der en væsentlig reduktion af materialets sejhed. Polypropylen er i besiddelse af den såkaldte»hængselseffekt«. En tynd strimmel af polypropylen kan tåle at blive sammenbøjet og åbnet mange gange. Termiske egenskaber Varmebestandigheden er særdeles god, men kuldebestandigheden er ringe. Maksimal anvendelsestemperatur er C. Kemikaliebestandighed Kemikaliebestandighed er god overfor organiske opløsningsmidler og selv stærke syrer og baser.

63 Kromsyre giver dog spændingskorrosion. Udendørsbestandighed Polypropylen kan kun anvendes udendørs, hvis det er tilsat carbon black (kønrøg) eller UV-stabilisatorer. Anvendelsesområder Polypropyen anvendes til kar, kasser, husholdningsartikler, emballage, folier, plader, flasker, beholdere, hospitalsudstyr og fibre. Polyvinylchlorid Betegnelser PVC står som forkortelser for polyvinylchlorid. PVC udgør ikke et enkelt materiale, men en materialegruppe, idet indholdet af blødgører kan være helt op til 50 %. Sædvanligvis betegnes de ikke blødgjorte samt de lettere blødgjorte som hård PVC. De mere gummiagtige typer, der indeholder % blødgører, betegnes som blød PVC. Udseende I ufarvet tilstand er materialet glasklart og farveløst. Identifikation Brænder med en stærkt sodende gul flamme, der er grøn i kanten. Røgen har en stikkende lugt af»saltsyre«. Forbrændingen ophører, når prøvelegemet fjernes fra den åbne ild. Overfladebehandling Polyvinylchlorid kan males med specielle vinyl- og acryllakker, der indeholder et egnet opløsningsmiddel. Limning Polyvinylchlorid lader sig let lime ved anvendelse af opløsningsmidler som f.eks. methylenchlorid og tetrahydrofuren, hvori der er opløst noget PVC. Svejsning Til tykvæggede emner af hård PVC anvendes varmluftsvejsning. Tynde plader eller folier af såvel hårdsom blødgjort PVC svejses ved varmetråds- eller impulssvejsning. Til blødgjort PVC anvendes endvidere ofte HF- og varmluftsvejsning.

64 Termiske egenskaber Hård PVC har ringe bestandighed over for kulde (bliver sprød). I specielle PVC-typer er kuldebestandighedigheden forbedret væsentligt, men på bekostning af den kemiske bestandighed. Varmebestandigheden er ligeledes ringe. Maksimalt anvendelsestemperatur: C. Blød PVC har ligeledes ringe bestandighed over for såvel varme som kulde. Fleksibiliteten ophører ved temperaturer omkring -10 C. Mekaniske egenskaber Hård PVC er et forholdsvis stærkt og stift materiale med en god dimensionsstabilitet. For de fleste PVC-typers vedkommende er evnen til at modstå slag stærkt reduceret i kulde. Blødt PVC er et fleksibelt materiale, der ofte har en gummi- eller læderagtig karakter. De mekaniske egenskaber er stærkt temperaturafhængige. Kemisk bestandighed Materialet har stor bestandighed over for syre og baser. Derimod kvæder PVC under indvirkning af en række almindeligt anvendte opløsningsmidler som acetone og tetrachlorkulstof. Generelt er blødgjort PVC bestandig over for opløsningsmidler end hård PVC, ligesom en række opløsningsmidler kan udvaske blødgøringsmidlerne. Udendørs bestandighed I almindelighed betragtes hård PVC som vejrbestandigt og velegnet til udendørsbrug. Blød PVC til udendørsbrug skal være særlig stabiliseret og indeholde specielle blødgøringsmidler. Anvendelsesområder Hård PVC anvendes bl.a. til rør, fittings, skilte facader, vinduesrammer, profiler, kar og beholdere, inventar og emballage. Blød PVC anvendes bl.a. til folier, gulvbelægning, presenninger. regntøj, kabler og ledninger.

65 Værktøj til plastrør

66 Kvalitetssikring Planlæg Ager Udfør Kontroller

67 Kvalitetssikring De seneste år er der blevet øget fokus på dem der udfører vvs arbejde med henblik på hvilke kompetencer de i rådgivning og vejledning: Kvalitet bliver af afgørende betydning for virksomhedernes konkurrenceevne i fremtiden. Ledelse og medarbejderne må indstille sig på at skulle leve op til øgede kvalitetskrav. Kvalitetsstyring har en stigende betydning i moderne industri og vil kunne give nye afsætningsmuligheder, forbedret tilpasning til kundernes kvalitetsopfattelse og reducerede produktionsomkostninger. Kvalitetsudvikling er en proces, der aldrig holder op. Kvalitet er et ansvar som hviler på alle i virksomheden. For håndværkeren er det god håndværksmæssig udførelse og korrekt anvendelse af materialer. For at begrebet kvalitet kan anvendes i beskrivelser af en ønsket kvalitet, er det nødvendigt at definere og afgrænse det sådan, at betydningen bliver klar og entydig. I byggeriet er det ofte sådan, at bygherren starter med programmering af nogle specielle forventninger og der ud fra udarbejdes et projekt. Når projektet er færdigt og der er afgivet pris, viser det sig ofte, at byggeriet bliver for dyrt og der foretages ændringer i materialer og udførelse, for at opnå en mere tilfredsstillende økonomi. Det som ofte glemmes er, at der samtidig bør ændres i forventningerne til byggeriet det kan være skriftlig aftale, kvalitetsdokumentation, levetid på materialer, rengøringsvenlighed eller udseende. Resultatet bliver en utilfredshed hos bygherren, fordi forventningerne ikke er ændret i forhold til virkeligheden.

68 Bedre kommunikation giver billigere byggeri Der er store penge at spare for virksomheder i byggeriet, hvis de reducerer de mange fejl, der op står i byggeprocesserne. Dårlig eller manglende kommunikation og samarbejde er den hyppigste årsag til, at der opstår de såkaldte snublesten. Det er forhold, der forhindrer, at arbejdet udføres så effektivt som muligt og så hurtigt som muligt første gang.»at samarbejde og kommunikation ofte er et problem på byggepladsen, kommer ikke bag på undersøgelsens projektleder, lektor Christian Koch. Det karakteristisk for produktionen i byggebranchen, at man bringer nye hold sammen, hvor man ikke er i stand til at aflæse hinandens signaler og handlemønstre. Samtidig er alle i gang med en masse delprojekter, der kun er løst koblet til hinanden, siger Christian Koch.«Værktøjer findes Mange af værktøjerne eksisterer dog allerede i dag, for eksempel projektgranskning, projektgennemgang og kvalitetskontrol. Men værktøjerne bliver altså tilsyneladende ikke brugt helt godt nok.»i den sidste fase af et byggeri er de forskellige aktører allerede ved at gå i gang med nye projekter. Så ved kvalitetssikringen først og sidst i processen er man ude i en ressourcekonkurrence med andre projekter. Derfor kan der være tendens til at man møder lidt uforberedt op til de første møder og ikke får samlet ordentlig op til sidst i processen, siger Christian Kock.«Erhvervs og Byggestyrelsen offentliggjorde i oktober 2004 en rapport om Svigt i byggeriet. Det fremgår af rapporten at svigt i byggeriet udgør et betydeligt problem med store samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er ikke blot tale om de omkostninger, der medgår til udbedring af svigt i forbindelse med overdragelsen af det færdige byggeri, men om alle de omkostninger, der er forbundet med, at byggesagen ikke er forløbet som den skulle. Med det forbehold, at datagrundlaget er usikkert, er omkostningerne til afhjælpning af svigt i byggeriet opgjort til 12 mia. kr. om året, hvilket udgør ca. 10 % af produktionsværdien.

69 Begreberne svigt, fejl mangler og skader I Erhvervs og Byggestyrelsens vejledning til»kvalitetssikring i byggeriet«defineres begrebet svigt således: Ved svigt forstås, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag. Mens denne definition er tænkt knyttet til det færdige byggeri, anvendes den i dette notat også i forbindelse med ethvert stadium i tilblivelsesprocessen altså f.eks. også i forbindelse med svigt, der udbedres i løbet af byggeprocessen f.eks. når en fagentreprenør afleverer resultatet af sit arbejde til en hovedentreprenør. Sammenfattende betyder det, at følgende definition lægges til grund: Ved svigt forstås, at projektmateriale, byggematerialer, konstruktioner eller bygningsdele i en bebyggelse savner egenskaber, som efter aftale eller forudsætninger efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag og uanset, hvornår de konstateres. Svigt knytter sig således til konstruktioner og dele af konstruktioner. Fejl Fejl benyttes om de beslutninger og handlinger, der fører til svigt og dette begreb knyttes således til byggeriets aktører. Mangler Mangler er svigt, for hvilke der kan gøres økonomiske krav gældende med henvisning til misligholdelse (Byggeriets Evaluerings Center fokuserer naturligt på dette begreb). Byggeskader Byggeskader benyttes om uacceptable følgevirkninger af svigt. F.eks. kan en rådskade være en følge af manglende fugtbeskyttelse, og en kollaps være en skade som følge af en fejl begået under dimensioneringen. Eksempelvis vil det, der her benævnes svigt, ofte blive kaldt fejl og mangler forstået på den måde, at fejl er noget der kræver ændring af et allerede udført arbejde og mangler er udtryk for noget, der ikke er udført på opgørelsestidspunktet, selv om det burde være sket Hvad er et kvalitetsstyringssystem? Alle virksomheder har i dag en eller anden form for kvalitetsstyring, idet de har bestemte metoder eller krav til måden, som en given opgave skal udføres på.

70 Det er derfor ikke noget nyt man skal til at indføre! Kvalitetsstyring vil ofte være en beskrivelse af de krav, som man allerede har i virksomheden, eller det er gældende love og reglementer, som man skal udføre opgaven i henhold til. Kvalitetsstyringssystemer handler om, at evaluere hvordan og hvorfor tingene gøres, og om at få dette nedskrevet på et stykke papir. Det handler om, at få registreret resultaterne således at man kan dokumentere, at arbejdsopgaverne nu også er gjort og at den givne opgave er udført rigtigt. Man vil hurtigt opdage, at man i forvejen udfører mange af de ting, der indgår i et sådant system det er bare ikke nedskrevet, ligesom det ikke er beskrevet, hvorledes man håndterer tilfælde af fejl og reklamationer. Et kvalitetsstyringssystem skal udformes således, at man altid kan finde tilbage til en bestemt sag og udbedre fejlen, samt at registrere den og forebygge at den opstår igen! Det er meget vigtigt, at man ikke stiller højere krav til sit kvalitetsstyringssystem end der er behov for det resulterer blot i alt for meget papirarbejde! Ændringer eller tilføjelser bør kun finde sted hvor de er nødvendige, eller på anden måde er til gavn for virksomheden. Kvalitetsstyring i praksis Henvisninger og supplerende materiale: el vvs og kloak/arbejder du med vvs/spoergsmaal og svarom egenkontrolsystemet KLS el vvs og kloak/arbejder du med vvs/spoergsmaal og svarom egenkontrolsystemet KLS

71 Arbejdspladsen Indretning af arbejdspladsen handler ikke kun om at få udstyr og maskiner placeret i lokalerne. Retningslinjer for indretning Der er tale om fire sæt retningslinjer: 1. Indretning i forhold til arbejdets organisering. 2. Retningslinjer for pladsbehov. 3. Retningslinjer for placering af udstyr og inventar. 4. Kriterier for belysning, indeklima og støj. Indretning i forhold til arbejdets organisering Arbejdets organisering kan let blive hæmmet af en uhensigtsmæssig indretning. Et af de vigtigste værktøjer til arbejdets organisering på byggepladsen er planlægning. Retningslinjer for pladsbehov Hvis rimelige frie arbejdsbevægelser skal opnås, kan man regne med at fri passage ved arbejdsstedet skal være ca. én meter. Retningslinjer for placering af udstyr og inventar Sikrer at der er gode synsforhold ved arbejdet. Kriterier for belysning, indeklima og støj. Belysningen skal være tilfredsstillende ved arbejdsstedet. Lysstyrken skal være lux.

72 Belysningen skal - udover at give lys til arbejdet - oplyse rummet på en behagelig måde. Lyset skal kunne koncentreres om det, man arbejder med. Størrelser for den nødvendige belysningsstyrke findes i DS 700»Kunstig belysning på arbejdspladser«(dansk Standard). For normalklasser er det angivne krav til belysningsstyrken f.eks. på 200 lux i rummet. Et af de vigtigste værktøjer til støjbekæmpelse på byggepladsen er planlægning. - Planlæg arbejdet, så de enkelte håndværkere ikke unødigt udsætter hinanden for støj. Støjende og ikke-støjende funktioner skal adskilles mest muligt. Andre gode råd til arbejdspladsen er: - Brug mindst støjende arbejdsmetode. - Brug mindst støjende værktøj. - Lad flere deles om det støjende arbejde - begræns den enkeltes opholdstid i støj. - Brug høreværn ved arbejde med borehammer, rillefræser, vinkelsliber osv. - også hvis det er andre, der betjener maskinen. Arbejdstagerens sikkerhed og sundhed bør sikres ved at gennemføre arbejdspladsvurdering (APV).

73 Arbejdspladsvurdering (APV) Hvorfor lave en APV Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse stiller krav om, at arbejdsgiveren foretager en arbejdspladsvurdering og gennemfører de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Siden 1. januar 1993 har det været et formelt krav, at der i alle virksomheder skal foretages en skriftlig vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene. En sådan arbejdspladsvurdering kaldes i daglig tale en APV. Man skal ikke kun udføre APV, fordi loven siger det. Man skal gøre det, fordi det kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Der er mange fordele ved at lave en arbejdspladsvurdering: - APV giver overblik over arbejdsmiljøet. - APV er med til at forbedre og synliggøre arbejdsmiljøarbejdet. - APV gør det lettere at»holde fast«i løsning af problemerne. - APV er en god måde at få planlagt brugen af El- og VVS-branche BST.

74 Hvordan kommer man i gang Det er virksomhedens ledelse, der er ansvarlig for at tage initiativ til at gennemføre APV. Det anbefales, at ledelse og ansatte planlægger forløbet af APV, herunder hvem der skal inddrages og hvordan forløbet skal gennemføres. Det anbefales at alle i virksomheden informeres om APV, og medvirker ved en sådan infor-mation i virksomheden. Forløb af APV APV er et tilbagevendende forløb, som kort kan opdeles i følgende faser: Hvad er en Arbejdsplads Vurdering (APV)? Det er en vurdering (skriftlig) af, om de forskellige arbejdsområder og arbejdsprocesser, virksomhedens medarbejdere arbejder i eller med, foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvem i virksomheden skal udarbejde APV? - Det skal sikkerhedsorganisationen i samarbejde med arbejdsgiveren, der har ansvaret. - I virksomheder uden sikkerhedsorganisation skal de ansatte og arbejdsgiveren sammen udarbejde APV en. - Husk at APV en skal underskrives af sikkerhedsorganisationen eller de ansatte. Hvad skal APV en indeholde: - Kortlægning (af virksomhedens arbejdsområder og arbejdsprocesser) Identifikation (af arbejdsmiljøproblemer). - Beskrivelse (af de konstaterede arbejdsmiljøproblemer). - Løsningsforslag (for valgt løsning eller forslag til løsning). - Handlingsplan (for hvert uløst arbejdsmiljøproblem i prioriteret orden). - Opfølgning (hvordan der følges op på handlingsplanen og hvem der har ansvaret herfor mv.). Ajourføring (mindst hvert 3. år eller ved ændringer i arbejdet, arbejdsmetode mv.).

75 APV giver bl.a. følgende fordele: Check på arbejdsmiljøet giver overblik og forebygger ulykker. Virksomheden holdes bedst i gang, når medarbejderne er sunde og raske. Fælles fodslag skaber forståelse for, at det er i fælles interesse, at virksomheden har et godt arbejdsmiljø til gavn for virksomhedens trivsel, indtjeningsevne og image.

76 Hvordan kommer man i gang? Der skal ikke laves en APV, hver gang man skifter arbejdssted. Loven siger, at man skal tilrette APV en til de aktuelle forhold, det vil sige at hvis man tidli-gere har lavet en APV vedrørende montage af rør, skal man undersøge, om der er nogle forhold i en ny arbejdsopgave, der er anderledes end de plejer at være. Er der ikke det, holder den tidligere skrevne APV. Er der derimod forhold (f.eks. dårligt lys eller dårlige adgangsforhold), skal APV en rettes til, så disse forhold også bliver risikovurderet og vurderingen»indbygges«i den tidligere APV. Vejledning til skemaerne APV en skal indeholde: kortlægning, identifikation, beskrivelse, handlingsplan og opfølgning. Der er vedlagt to typer skemaer: Type 1 En skematype, hvor man kortlægger de arbejdsområder, der er i virksomheden og de arbejdsprocesser, der udføres i virksomheden og beskriver eventuelle konstaterede arbejdsmiljøproblemer, deres årsag samt løsning eller løsningsforslag. Type 2 En skematype, hvor man beskriver handlingsplaner for endnu ikke løste arbejdsmiljøproblemer, hvordan der skal følges op på dem, hvem der har ansvaret herfor og hvilke tidsterminer mv. Bagerst i nærværende vejledning er vedlagt to tomme skemaer (et skema af hver type), som direkte kan anvendes af virksomheden, og evt. kopieres ved behov for flere. Endvidere er der vedlagt relevante type 1- skemaer (f.eks. ARBEJDSPLADSVURDERING VVS-FAGET), hvor feltet KORTLÆGNING er udfyldt med de almindeligste arbejdsområder og arbejdsprocesser. Virksomheden kan frit ændre i kortlægningsfeltets indhold eller selv udfylde det vedlagte tomme skema. Inspiration hertil kan ses i»check og hjælpeskema til APV...2«i Informationsmappen.

77

78 Baggrund, regler, love og principper ved udarbejdelse af APV På alle arbejdspladser med ansatte skal der laves en samlet vurdering af arbejdsmiljøet, en såkaldt arbejdspladsvurdering - og den skal foretages skriftligt. En APV er en systematisk vurdering af den enkelte virksomheds arbejdsmiljøforhold og de belastninger, de ansatte udsættes for og den skal udarbejdes under hensyntagen til arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, de anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, arbejdsstedets indretning, samt virksomhedens størrelse og organisering. APV en er et led i arbejdsgiverens løbende kontrol med sin virksomheds arbejdsmiljø og skal sikre, at alt arbejde i virksomheden i alle led planlægges og tilrettelægges, således at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdspladsvurderingen foretages - men har også ansvaret for at det sker i samarbejde med de ansatte og hvor der er sikkerhedsorganisation skal denne inddrages aktivt i APV-arbejdet og ved en påtegning (underskrift) på APV en dokumentere dette. Arbejdstilsynet har tidligere beskrevet deres krav til APV således: - Kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø. - Vurdering af de kortlagte arbejdsmiljøproblemer. Her skal der først og fremmest fokuseres på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer. - Prioritering af problemerne ud fra forebyggelsesprincipperne*. - Foranstaltninger med angivelse af, hvordan problemerne søges løst, hvem der har ansvaret for at de enkelte punkter følges op samt hvornår. APV-arbejdet skal være en fortløbende proces i virksomheden og dette kan bl.a. sikres ved, at arbejdspladsvurderingen altid er tilgængelig for medarbejderne. Handlingsplanerne skal sikre fremdriften i virksomhedens arbejdsmiljø og at der løbende sker ajourføring af arbejdspladsvurderingen. * Forebyggelsesprincipperne (Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, Bilag 3:)»En APV skal under iagttagelse af nedennævnte 9 generelle forebyggelsesprincipper omfatte en stillingtagen til de arbejdsmiljøproblemer, der er i virksomheden, og hvordan de løses«. 1. Forhindring af risici. 2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. 3. Bekæmpelse af risici ved kilden. 4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. 5. Hensyntagen til den tekniske udvikling. 6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. 7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra faktorer i arbejdsmiljøet.

79 8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. Delvis metodefrihed til arbejdspladsvurdering Virksomhederne skal vælge en overkommelig metode, f.eks. ved at bruge de vedlagte skemaer som udgangspunkt for drøftelserne - men uanset hvilken metode virksomheden vælger, skal den efter loven indeholde en række nærmere specificerede elementer (se næste side om faserne i APV). Skemaerne skal normalt ikke indsendes til Arbejdstilsynet efter udfyldelsen. Faserne i APV Kortlægning Kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold (arbejdsområder, -processer, -typer mv.), evt. med inspiration fra de vedlagte hjælpeskemaer, eksempler og checkskemaer i Informationsmappen. Identifikation Identifikation og registrering af arbejdsmiljøproblemer i virksomheden ud fra områderne: ulykkesfarer, fysiske forhold, ergonomi, psykiske arbejdsforhold samt stoffer og materialer. Beskrivelse Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder deres art, alvor, omfang og årsager, med henblik på at igangsætte de nødvendige løsninger. Handlingsplan Prioriteret rækkefølge af handlingsplaner til løsning af arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart, ud fra problemernes omfang og farlighed. Opfølgning Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret samt hvornår der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om de er fyldestgørende og om planen skal revideres mv. Ajourføring Planen skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv., som har betydning for arbejdsmiljøet på virksomheden, dog senest hvert 3. år. Lovhjemler og vejledninger: - Arbejdsmiljøloven, specielt 15, 15 a., 16 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, samt ændringsbekendtgørelse nr af 17. december At-anvisning /aug og At-meddelelse nr /febr om APV.

80 Byggepladsens planlægning For hvilke byggepladser? Hvem har opgaven? I bekendtgørelse 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder er der fastsat krav om projekteringsangivelse og skriftlig plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med byggepladsens indretning og drift. Det fremgår således heraf, at der skal udarbejdes en plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed hvis: - To eller flere arbejdsgivere samtidigt beskæftiger flere end 10 personer. Opgaven påhviler bygherren. Bygherren kan overdrage udarbejdelsen af planen til én person eller én virksomhed, men ikke samtidig til flere personer eller virksomheder. Eller: - Når byggepladsen skal anmeldes og den formodede arbejdsmængde overstiger 30 manddage for mindst 20 beskæftigede samtidig eller 500 manddage. - Arbejdet indebærer særlige farer, eller hvis Arbejdstilsynet kræver det. Forpligtelsen påhviler arbejdsgiveren, eller - hvis flere - arbejdsgiverne i samarbejde.

81 Plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed Branchesikkerhedsråd 2, bygge og anlæg (BSR 2) har - i samarbejde med Arbejdstilsynet - udarbejdet en vejledning med anbefalinger til byggepladsers planlægning. I denne branchevejledning anbefales det: - At bygherren i alle tilfælde påtager sig forpligtelsen for planens udarbejdelse og ajourføring, også i de særlige tilfælde, hvor forpligtelsen påhviler arbejdsgiveren. - At udarbejdelsen af planen sker i projekteringsfasen og indgår i udbudsmaterialet som et samlet afsnit. - At planen - efter kontraktindgåelse, men inden byggepladsstart - gøres færdig af bygherren, den projekterende eller rådgivende i samarbejde med de enkelte arbejdsgivere. - At bygherren i udførelsesfasen overdrager ajourføringen af planen til den person, som får overdraget koordineringsforpligtelsen. - At bygherren, når arbejdet udføres i fagentreprise, lader den projekterende eller rådgivende stå for koordineringen. Når arbejdet udføres i hovedentreprise, bør bygherren overlade koordineringen til den projekterende eller rådgivende eller hovedentreprenøren. Når arbejdet udføres i totalentreprise, bør bygherren overlade koordineringen til totalentreprenøren. Den skriftlige plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed bør foreligge på udbudstidspunktet og skal under alle omstændigheder foreligge inden arbejdet sættes i gang.

82 Planen skal indeholde: Byggepladsens organisation Relevante data (navn, tlf. nr. etc.) for: a. Bygherren. b. Den projekterende eller rådgivende. c. Den ansvarlige for planudarbejdelse. d. Sikkerhedskoordinator og den ansvarlige for planens ajourføring. e. Sikkerhedsorganisationens opbygning og afholdelse af sikkerhedsmøder. Oversigtstegning Tegningen skal vise den fysiske indretning af hele byggepladsen og angive placeringen af: - Byggepladsledelse. - Skurby, parkeringspladser mv. - Tekniske hjælpemidler (kraner, blandestationer, stilladser mv.) og stationære arbejdssteder (klippe- og bukkebord, rundsav mv.). - Belysning (orienteringslys). - Fælles adgangs- og transportveje (veje for kørende og gående trafik, elevatorer, materialehejs, trapper mv. - Materialepladser for de enkelte entrepriser. - Affaldscontainere for de enkelte entrepriser. - Tekniske installationer (el, vand, kloak mv.). - Førstehjælpsudstyr (telefon, brandmateriel mv.). - Eksisterende installationer i jorden. - Områder med særlige risici (f.eks. forurenet jord, giftdepoter mv., eller i forbindelse med renoveringsopgaver f.eks. asbestholdige materialer i bygningen). Tidsplan Planen skal ud fra den projekterendes eller rådgivendes angivelser indeholde en detailtidsplan, der beskriver hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser tilrettelægges i forhold til hinanden, herunder hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen samt hvor meget tid, der er afsat hertil. Det skal særligt fremgå, hvor og i hvilke tidsperioder, der skal foregå arbejde, der medfører særlige farer. Beskrivelse I planen beskrives alle forhold af betydning for sikkerhed og sundhed, så de enkelte arbejdsgivere kan udføre deres opgaver under overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen. Af planen skal fordelingen af arbejdsopgaverne endvidere fremgå med anvisninger om hvem der til enhver tid har pligten til at etablere, kontrollere, vedligeholde og fjerne de enkelte foranstaltninger i planen samt hvornår dette skal ske. Fælles velfærdsforanstaltninger Hvis der arbejdes i mere end sammenlagt to måneder på byggepladsen, skal det fremgå af planen, at velfærdsforanstaltningerne etableres, så de er fælles for alle - uanset de enkelte arbejders varighed og antal beskæftigede hos den enkelte arbejdsgiver.

83 Der skal herunder beskrives, det omtrentlige antal personer, velfærdsforanstaltningerne skal kunne betjene i de enkelte faser af byggeriet (bemandingsplan). Bygherren kan ved korterevarende byggepladser bestemme, at der etableres fælles velfærdsforanstaltninger. Planens ajourføring Den udarbejdede plan er grundlaget for byggepladsens indretning og drift i hele byggeperioden. I kontraheringsfasen og udførelsesfasen foretages følgende: Kontraheringsfasen Når de enkelte arbejdsgivere er udpeget af bygherren og inden byggepladsstart, gøres planen færdig i et samarbejde mellem bygherren, den rådgivende eller projekterende og de enkelte arbejdsgivere. De relevante data for de enkelte arbejdsgivere indføjes i planen, herunder hvem der på arbejdsgiverens vegne er ansvarlig for sikkerhed og sundhed. De øvrige afsnit i planen justeres, såfremt der ved forhandlingerne fremkommer ændringer og tilføjelser som følge af f.eks. valg af andre tekniske hjælpemidler, ændrede arbejdsmetoder og -rækkefølger, anden bemanding og lignende end forudsat i projektet. Udførelsesfasen Planen skal i hele byggeperioden være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen, og indgå i grundlaget for samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Alle nytilkomne arbejdsgivere og deres ansatte skal orienteres om den aktuelle ajourførte plan inden opstart på byggepladsen. Planen skal løbende ajourføres. Det anbefales således, at det altid fremgår af planen, hvordan byggepladsens sikkerhedsorganisation er opbygget, herunder hvem der hos de enkelte arbejdsgivere indgår i en sikkerhedsgruppe, samt hvem der repræsenterer de enkelte arbejdsgivere og sikkerhedsgrupper ved sikkerhedsmøderne. Herunder anbefales det at lade en repræsentant for de ansatte fra virksomheder uden sikkerhedsorganisation deltage i sikkerhedsmøderne. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på de ændringer af pladsens sikkerheds- og sundhedsforhold, der kan opstå ved forskydninger i tidsplanen eller arbejdsprocesserne og få disse beskrevet i planen (f.eks. nye fællesområder, udsættelse af andre for skadelige påvirkninger fra støv, støj mv.). Herunder anbefales det, at den ansvarlige for planens ajourføring sikrer sig en oversigt over samtlige mærkningspligtige produkter incl. brugsanvisninger, der under udførelsen af de enkelte arbejdsprocesser anvendes af den enkelte arbejdsgiver.

84 Eksempler på fælles foranstaltninger og fælles velfærdsforanstaltninger

85 Liste over farligt arbejde 1. Arbejder der indebærer særlig alvorlig risiko for at: - blive begravet, - synke ned, eller - at styrte ned. Arbejde med eller i udgravninger over 5 meter dybe. Arbejde på underlag, hvor der er en risiko for at synke mere end 1,2 meter ned. Arbejde hvor faldhøjden er over 5 meter. 2. Arbejde, under påvirkning af kemiske eller biologiske stoffer. Arbejde med stoffer eller materialer der er omfattet af Byggepladsbekendtgørelsen. Arbejde der skal udføres efter kloakbekendtgørelsens regler. Arbejde hvor der er mistanke om eller konstateret kemikalieforurening. Nedrivningsarbejde hvor man udsættes for kemiske eller biologiske stoffer. 3. Arbejde, hvor man udsættes for ioniserende stråling. 4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. 5. Arbejde, der indebærer fare for drukning - vanddybder over 1,2 meter. 6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde. 7. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr. 8. Arbejde i trykkammer. 9. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. 10. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer, f.eks. betonelementer der vejer mere end 500 kg. Brugsanvisninger Indledning Kemiske stoffer er stærkt integreret led i et moderne velfærdssamfund som det danske. Den øgede anvendelse af kemiske stoffer har betydet en række goder i form af flere og bedre produkter, lettere arbejdsprocesser m.v. Men det har også betydet flere skadelige effekter på den menneskelige sundhed og på miljøet. Kemikalieområdet er i dag meget stærkt reguleret af såvel miljø- som arbejdsmiljølovgivningen, der ændres løbende med vor viden om sundheds- og miljørisikoen.

86 Stoffer og materialer i Vvs branchen I Vvs-branchen bruger vi en række kemikalier f.eks. flusmidler, afkalkningsmidler, gevind-skærevæsker, lim, fugemasser, mørtel eller rensevæsker. I sammenligning med andre brancher, f.eks. den kemiske branche, er forbruget ikke særlig stort, men talmæssigt bliver der brugt mange forskellige materialer. For at være mere præcise bliver vi her nødt til at definere nogle begreber, der bruges i kemikalielovgivningen. Et stof (et kemisk stof) er noget, der er kemisk 100 % rent. Eksempler på stoffer er vand, sprit eller acetone. Et materiale er en blanding af to eller flere stoffer. Eksempler på materialer er maling, gevindskærevæsker, mørtel, fugemasser, lim, terpentin. Lovgivningen Inden for arbejdsmiljøloven har man den meget vigtige hovedbekendtgørelse om stoffer og materialer, som i letlæselig form er gengivet i arbejdstilsynets meddelelser. Men Hovedbekendtgørelsen omfatter ikke alle stoffer og materialer, men kun den del af dem, der er»farlige«. Hvilke stoffer og materialer er farlige Stoffer og materialer regnes som farlige, hvis: - De er mærket med fareetiket, risiko- og/eller sikkerhedssætninger såkaldte R-/S-sætninger.

87 - De har en grænseværdi (optaget på arbejdstilsynets grænseværdiliste) - De indeholder mere end 0,5% opløsningsmidler eller andre let fordampelige stoffer - De indeholder mere end 0,1% kræftfremkaldende stoffer - De indeholder epoxy- eller isocyanater. Brugsanvisninger Der er flere typer brugsanvisninger bl.a.: 1. Sikkerhedsdatablad - der er leverandørens brugsanvisning for et givet stof/materiale og beskriver de sikkerhedshensyn man skal tage ved anvendelse af stoffet/materialet. 2. Arbejdspladsbrugsanvisning - som er arbejdsgiverbrugsanvisning eller brugerbrugsanvisning, der beskriver hvordan materialet håndteres ved den enkelte arbejdsplads. 3. Teknisk datablad - som også er leverandørens brugsanvisning og beskriver produktets tekniske egenskaber. Leverandøren Leverandører af»farlige«kemikalier er forpligtet til at udarbejde en leverandørbrugsanvisning. Leverandørbrugsanvisninger skal: - Være skrevet på dansk. - Kunne rekvireres gratis sammen med kemikaliet. Indeholde 16 punkter med følgende overskrifter: 1. Identifikation af stoffet/materialet det vil sige handelsnavn, leverandør/producentnavn og adresse. 2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer. 3. Fareidentifikation det vil sige oplysninger om mærkning og faresymboler. 4. Førstehjælpsforanstaltninger. 5. Brandbekæmpelse. 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld. 7. Håndtering og opbevaring. 8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler. 9. Fysisk-kemiske egenskaber. 10. Stabilitet og reaktivitet. 11. Toksikologisk oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber). 12. Miljøoplysninger. 13. Bortskaffelse. 14. Transportoplysninger. 15. Oplysninger om regulering. 16. Andre oplysninger. Tidligere var det et stort problem bare at få en leverandørbrugsanvisning og de, man kunne få, var ofte af tvivlsom kvalitet.

88 I dag er leverandørbrugsanvisningerne generelt blevet bedre. Men de kommer ikke af sig selv. Man skal bede leverandøren om at få et sikkerhedsdatablad leveret sammen med produktet. Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren er også forpligtet til at udarbejde brugsanvisninger for farlige kemikalier, der anvendes i hans virksomhed. Disse brugsanvisninger kalder man arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). APB er skal, ligesom sikkerhedsdatablade, indeholde 16 punkter med de tidligere nævnte overskrifter. En APB kan have færre end 16 punkter, når den udarbejdes som et tillægsskema og den vedlægges en ajourført leverandørbrugsanvisning. Tillægsskemaet bliver kortere fordi det kun skal indeholde virksomhedsspecifikke oplysninger og dem er der færre af end på en leverandørbrugsanvisning. De specifikke oplysninger er de beslutninger, virksomheden har truffet omkring håndtering af det pågældende produkt. Det kan være beslutninger om hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes ved arbejde med produktet, hvor kan værnemidler rekvireres, hvor førstehjælpsudstyr findes, hvordan affald opsamles og hvor det afleveres på virksomheden. Resten af oplysninger finder man i en leverandørbrugsanvisning. Et tillægsskema er kun gyldig, når en ajourført leverandørbrugsanvisning følger med. Arbejdstilsynets opgaver - At give råd og anvisninger i arbejdsmiljø- og arbejderbeskyttelsesspørgsmål. Arbejdstilsynet omfatter tre forskellige enheder: - Direktoratet for Arbejdstilsynet. - Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). - Tilsynskredsene. Der findes 14 tilsynskredse - en i hvert amt, se figuren på næste side. Kredsene har direkte kontakt til virksomhederne og deres sikkerhedsarbejde og skal ved vejledning, information og kontrol sørge for, at kravene til virksomhedernes arbejdsmiljø gennemføres og overholdes. Overholdes arbejdsmiljølovgivningen ikke kan arbejdsgiveren få et påbud om at rette forholdene inden en vis frist. Er der tale om overhængende risiko for sikkerhed eller sundhed, kan Arbejdstilsynet kræve, at faren straks imødegås, eventuelt at arbejdet standses, indtil de nødvendige foranstaltninger er truffet. Ved afgivelse af et påbud benyttes en særlig formular (tilsynsrapport). Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen meddeles de skriftlige påbud. Et påbud har en frist og virksomheden har pligt til at melde tilbage, at det påtalte forhold er rettet. En manglende efterkommelse af et påbud betyder, at virksomheden indstilles til retslig tiltale for overtrædelse af loven.

89 Andre grundlag for en indstilling til retslig tiltale kan være et ulykkestilfælde, der skyldes en overtrædelse af loven eller at en overtrædelse af velkendte regler og hvis der er en nærliggende risiko for at komme til skade. Henvendelse til Arbejdstilsynet kan foregå anonymt. Arbejdstilsynet må ikke uden klagerens tilladelse opgive navn og årsag til anmeldelse. En række af disse dokumenter kan du finde oplysninger om på nedenstående hjemmesider på Internettet:

90 Affaldshåndtering Det er vigtigt af hensyn til sikkerheden, naturen og miljøet at mængderne af affald mindskes samt at farligt affald håndteres forsvarligt. Der er i dag regler for, hvordan affald skal indsamles og bortskaffes. Styring og planlægning af produktionen, registrering samt valg af mindre farlige produkter ved indkøb giver mulighed for at mindske mængderne af farligt affald og at genbruge affald med økonomiske besparelser til følge. Erhvervsaffald i VVS-virksomheder skal indsamles og kildesorteres med udgangspunkt i følgende prioritering: - Affald til genanvendelse, f.eks. naturskiffer, teglbrokker, rent glas, jern og metal, pap, papir, glas, gummi, visse plasttyper. Det genanvendelige affald skal sorteres fra, når mængden af det genbrugelige affald overstiger en grænse, der er bestemt af kommuner. Indhent derfor altid oplysninger om kildesortering af affald i Teknisk Forvaltning i den stedlige kommune.

91 - Affald til forbrænding med energiudnyttelse f.eks.: træ, urent pap og papir, tomme malerspande, plast - dog ikke PVC - og andet brændbart affald. - Affald til bortskaffelse (deponering ) f.eks. mørtelpuds, ituslået sanitet og porcelæn, let- og gasbeton, gips, leca, nyt eternit (ikke asbestholdigt), imprægneret træ, sten og glasuld.

92 Hvilket affald er farligt - og hvordan skal det håndteres? Farligt affald er en speciel affaldstype, der skal forbehandles inden det bliver genanvendt, forbrænd/destrueret eller deponeret. Farligt affald skal også kildesorteres og desuden skal det håndteres efter særlige regler. Farligt affald er affald, der udgør: - Brandfare - Sundhedsfare - Miljøfare Og affald der er: - Eksplosivt - Selvantændeligt - Smittefarligt - Radioaktivt samt - Affald, der i berøring med vand, luft eller syre, danner giftige gasser og - Affald, der efter bortskaffelse kan danne produkter med farlige egenskaber. Olie- og kemikalieaffald (affald fra produkter mærket med orange faresymboler), forurenet jord, stærk støvende asbest, nikkel-cadiumbatterier, lyskilder (lysstofrør) indeholdende kviksølv, elektroniske produkter, imprægneret træ, PVC -affald og PVC-emballage er eksempler på farligt affald.

93 Spørg altid kommunen om reglerne Virksomhederne skal: - Anmelde farligt affald til kommunen på et særligt skema, som kan indhentes i Teknisk Forvaltning. - Aflevere farligt affald til kommunal genbrugsstation eller til en godkendt affaldsbehandler. - Føre register over, hvor meget farligt affald de frembringer og hvad de gør med det. Organisering af indsamling af affald er forskellig i landets kommuner. Derfor skal man kontakte Teknisk Forvaltning i den stedlige kommune inden man bortskaffer affaldet. Der kan man få vejledning om bl.a. hvilke mindste mængder af farligt affald skal anmeldes, hvordan skal det gøres samt hvad gør man med affald, der ikke modtages af den nærmeste genbrugsstation.

94 Hvad skal man være opmærksom på - ved håndtering af affald i virksomheden Når affaldet håndteres, skal man tage hensyn til omgivelserne samt til de mennesker, der håndterer affaldet. Farligt affald skal opbevares på en måde, så det ikke frembringer farer for ulykker, forurening af jorden, grundvandet og luften. I praksis betyder det bl.a. at: - Uvedkommende ikke må få adgang til farligt affald. - Emballagen skal være tæt, skal kunne lukkes helt og må ikke angribes af affaldet - f.eks. affald med ph mindre end 6 (syrer m.v.) skal opbevares og afleveres i plastemballage, til affald med ph over 6 kan jerntromler anvendes. Emballagen skal være forsynet med sikkerhedsspuns/-låg, hvis der er risiko for overtryk. Spunstromler og anden emballage med flydende affald må kun fyldes 90 %. - Emballagen skal være så stærk, at den kan tåle opbevaring under alle vejrforhold og påvirkninger under transport. - Emballagen må ikke overstige den af kommunen anviste vægt/rumfang.

95 - Farligt affald må ikke sammenblandes med andet affald. Flydende og fast affald skal holdes adskilt. Flydende affald skal sikres mod nedsivning til jorden. Det anbefales f.eks. at stille emballage med affald op på en opsamlingsbakke eller lignende for at forhindre nedsivning til jorden. Kontakt den lokale genbrugsstation eller teknisk forvaltning - for rådgivning i forbindelse med emballering og transport af affald Når farligt affald også er farligt gods, er der særlige krav til den benyttede emballage og der er også regler for, hvor meget man selv må transportere. Affaldet skal emballeres forsvarlig og mærkes korrekt med faresedler, EAK-koder (ny affaldskatalog) og/eller Kommunekemis affaldsnumre. Godkendt emballage og faresedler kan købes/rekvireres på genbrugsstationer. Se eksempler på mærkning af affald i på de efterfølgende sider - eller spørg på genbrugsstation, hvis der er tvivl. Der skal ved aflevering af farligt affald udfyldes en deklaration, hvor indholdet af affald, mængder, emballage, affaldsgruppe og affaldskoder oplyses. Spørg genbrugsstationen om at hjælpe med at udfylde deklarationer, da det kan være vanskeligt at finde de korrekte affaldskoder mv. Husk at få kvittering for aflevering af farligt affald og opbevar denne i 5 år. Kommunal myndighed kan ved tilsynsbesøg anmode om dokumentationen om håndtering af farligt affald. Hvor kan man ellers få hjælp Der findes i dag landsdækkende virksomheder, som f.eks. Nicha Miljøteknik A/S, Vissenbjerg og Marius Pedersen, Odense, der indsamler og behandler affald. Har man store mængder af forskellige affaldstyper i virksomheden, kan det betale sig at indgå aftale med en af disse affaldsbehandlere. De ordner nemlig alt dvs. skaffer godkendt emballage, afhenter affald, bortskaffer affaldet og udfylder de nødvendige dokumenter. Eksempler Affald markeret med fed skrift er betegnet som farligt affald, hvis produktet er forsynet med et orange faremærkesymbol.

96 Vinterforanstaltninger De fleste udbudsmaterialer lader en hel del tilbage at ønske med hensyn til den lovpligtige angivelse af typer og mængder af vinterforanstaltninger, der kan forventes på projekterne. Dette giver et dårligt udgangspunkt for kontraktindgåelsen og for den efterfølgende gennemførelse og afregning af vinterforanstaltningerne. Mangelfuldt udbudsmateriale giver naturligvis mesteren et vist råderum, idet han efterfølgende kan påpege manglerne og afgive pris på et for ham måske mere gunstigt tidspunkt. Imidlertid skal man huske, at de omkostninger rådgiveren ikke har forudset på vegne af bygherren, vil han få svært ved at hente hos bygherren og derfor være tilbøjelig til at hente et sted på mesterens budget, ikke mindst derfor er det vigtigt, at mesterens dokumentation for de udførte vinterforanstaltninger er i orden og uangribelige. Teknologisk Institut har vinterkonsulenter Disse vinterkonsulenter har gennem tiden op samlet viden omkring vinterproblemer - f.eks. Vand til vinterbyggeri (se Internet: osv. Checklist for vinterforanstaltninger kunne indeholde følgende: - Udendørs orienteringsbelysning på alle niveauer (inkl. stillads, tag mv.). - Indendørs orienteringsbelysning i rum med dagslystilgang. - Orienteringsbelysning i rum uden dagslystilgang. - Arbejdsbelysning. - Frostsikring af entreprenørens vandforsyning og afløb til skur by. - Frostsikring af entreprenørens vandforsyning til produktion. - Frostsikring af bygherrens installationer. - Opvarmning af entreprenørens egen skur by. - Leje af materialecontainere. - Isolering og/eller opvarmning af materialecontainer. - Læskærmning eller overdækning af stationære arbejdssteder (rundsav mv.). - Overdækning af arbejdsplads for levering af konditionsmæssigt arbejde. - Opvarmning af arbejdsplads for levering af konditionsmæssigt arbejde. - Inddækning af stillads. - Etablering og vedligeholdelse af færdselsarealer (sommerkvalitet). - Vinterforstærkning af færdselsarealer og oplagspladser. - Etablering af vinterbetingede interimsveje - kortvarig transport. - Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser. - Afvanding af byggepladsens permanente færdsels- og oplagsarealer. - Afvanding af udgravning, byggegruber og lignende. - Pumpning af nedbør og overfladevand. - Pumpning af grundvand.

97 - Snerydning, grusning og saltning på alle niveauer (inkl. stillads, tag mv.). - Oplagring af frost- og/eller fugtfølsomme materialer i eget rum. - Afdækning af materialer for nedbør. - Frostsikring af materialer. - Optøning og afisning af materialer. - Frostsikring af maskiner.

98 Stillads. 6. Tekniske hjælpemidler der stilles til rådighed for midlertidigt arbejde i højden Generelle bestemmelser 6.1 Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det tekniske hjælpemiddel, som er bedst egnet, og som sikrer ergonomisk hensigtsmæssige forhold. 6.2 Det tekniske hjælpemiddel skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå forudsigelige påvirkninger, og således at de ansatte kan arbejde og færdes i sikkerhed. 6.3 Tekniske hjælpemidler der anvendes til midlertidigt arbejde, ophold eller færdsel i højden, skal være egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel. 6.4 Det tekniske hjælpemiddel skal altid være anbragt på et plant og bæredygtigt underlag. 6.5 Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse. 6.6 Under hensyn til den type tekniske hjælpemiddel der vælges, fastlægges det, hvilke forholdsregler, der bedst kan minimere de risici, arbejdstagerne udsættes for, når de bruger denne type udstyr. Om nødvendigt må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller standse fald fra højder og så vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade. 6.7 Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra trapper eller stiger. 6.8 Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne en kollektiv sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre effektive sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når den særlige arbejdsopgave er afsluttet endeligt eller hvis arbejdsstedet midlertidigt forlades, genetableres den kollektive sikkerhedsforanstaltning. 6.9 Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til midlertidige arbejdsplatforme i højden foretages under hensyn til, hvor ofte og i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges, og hvor højt den

99 skal kunne nå op. Den valgte type adgangsvej skal kunne bruges til evakuering i tilfælde af overhængende fare. Passagen fra adgangsveje til og fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må ikke frembyde yderligere faldrisici Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

100 Stilladser 6.11 Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter den pågældende stilladstypes brugsanvisning, skal der for den valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning, der indeholder specifikation over den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke- og stabilitetsberegning En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det valgte stillads, skal udarbejdes af en særligt sagkyndig person. Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i opstilling, nedtagning og brug. Brugsanvisningen kan være en leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads, hvis opstillingen, nedtagningen eller brugen afviger fra den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold, der måtte have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En opklodsning må ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige understøtninger eller anden forsvarlig konstruktion Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke og stabilitet Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er åbenbart egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal være forsvarligt udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede, og må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i forsvarlig stand Stilladsdæk, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være dimensionerede, have en form og placering, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til de enkelte stilladsdæk være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt beliggende og udformede adgangsveje Rullestilladser skal være forsynet med passende anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse, når der udføres arbejde i højden fra det Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber og materialer skal kunne anbringes så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

101 6.20 Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 6.21, eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald til det omgivende underlag Rækværk efter pkt skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværket kan bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste der er mindst 15 cm.

102 Rækværket kan også bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste og fodliste undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare Rækværk efter pkt kan undlades, hvor stilladsdæk o.l. følger en mur eller anden fast bygningsdel af mindst samme højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk og mur, bygningsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke overstige 0,3 meter Opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse af en særligt sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de berørte ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. pkt Arbejde med opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af 1. Stilladser, der er mere end 3 meter høje, samt 2. Skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende underlag, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvornår der er krav om en uddannelse, samt hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis Ophævet 6.26 Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser mindre end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår 1. Forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser, 2. Sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser, 3. Foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned, 4. Sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stilladsers sikkerhed i fare, 5. Tilladte belastningsforhold, og andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring.

103 6.27 Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfaring i opstilling og ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning, forsynes med skilte, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling. Tilsvarende skal iagttages, når der foretages ændring i stilladsets opstilling. Af skiltet skal tillige fremgå datoen for det eftersyn, jf. 14, som sidst er foretaget jf. pkt Når dele af et stillads ikke er i brugsklar stand, fx i forbindelse med opstilling, ændring i opstilling eller nedtagning, opsættes der generelle advarselssignaler i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Disse dele afspærres fysisk for at forhindre adgang til farezonen Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal holdes god orden på og omkring stilladset Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning. På stilladsdæk, hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der skal være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstemmelse med pkt og pkt Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, fx passende afskærmning eller markering Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved afspærring eller afskærmning.

104 Stiger Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer, hvor det under hensyntagen til pkt ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert arbejdsudstyr, fordi risikoen er så ringe, og enten fordi brugen er kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende begrænsninger på arbejdsstedet, som arbejdsgiveren ikke kan ændre Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal støtte på et stabilt, bæredygtigt, og fast underlag af passende størrelse, så trinene er i vandret position. Hængestiger skal fastgøres forsvarligt, og, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan forskubbe sig, og svingninger undgås Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden, lige så effektiv måde Der må kun transporteres lette og let håndterlige byrder og værktøj ad løse stiger Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, således at stigens øverste del kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, med mindre der er et andet sikkert holdepunkt Stiger bestående af flere sektioner og skydestiger skal bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at de forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden under brugen Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har et sikkert støttepunkt og et sikkert holdepunkt til rådighed. Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv om han bærer noget i hånden, medens han befinder sig på en stige.

105 Rappelling (Rebunderstøttet arbejde) Rappelling (brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge arbejdspladsvurderingen, jf. 4, 6 og 6a-6c i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert arbejdsudstyr ikke er hensigtsmæssig. På baggrund af arbejdspladsvurderingen og især under hensyn til arbejdets varighed og de ergonomiske begrænsninger skal der være en passende indrettet stol Rappelling (brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr) skal opfylde følgende betingelser: 1. Der skal bruges mindst to reb med hver sit selvstændige forankringspunkt; det ene benyttes som adgangsvej ved op- og nedfiring samt som bærereb (arbejdsreb) og det andet som sikkerhedsreb (sikringsreb). 2. De ansatte skal udstyres med og bruge en egnet klatresele, som skal forbinde dem til sikkerhedsrebet. 3. Bærerebet skal være forsynet med en sikker klatre- og nedfiringsmekanisme og skal have et automatisk blokeringssystem, således at fald hindres i tilfælde af, at brugeren mister kontrollen over sine bevægelser. Sikkerhedsrebet skal være udstyret med en bevægelig faldsikringsanordning, der følger arbejdstagerens bevægelser. 4. Værktøj og andet tilbehør, der bruges af de ansatte, skal være fastgjort til deres klatresele eller til deres stol eller sikret på anden passende måde. 5. Arbejdet skal planlægges og overvåges effektivt, således at de ansatte omgående kan få hjælp, hvis der er brug for det. 6. De pågældende ansatte skal modtage en særligt fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågældende arbejde, især i de relevante redningsprocedurer Under særlige forhold kan anvendelse af et enkelt reb tillades, hvis det på baggrund af en arbejdspladsvurdering kan fastslås, at anvendelse af endnu et reb ville gøre arbejdet farligere, og hvis der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger

106 Stilladsopstillerens ansvar At vejledning 45.1 Juni 2015 De vigtigste regler om stilladsopstillerens ansvar som leverandør for indretning og opstilling af systemstilladser samt om stilladsopstillerens ansvar som arbejdsgiver for de ansatte, der opstiller stilladserne. Vejledningen handler om de krav til indretning og opstilling af systemstilladser til bl.a. facade og murerarbejde samt til totalinddækkede stilladser, som de virksomheder, der opstiller stilladser (stilladsopstillere) skal leve op til. Vejledningen handler endvidere om, hvordan stilladsopstilleren skal sikre, at de ansattes arbejde med at opstille og nedtage stilladser planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Vejledningen henvender sig til virksomheder, der opstiller stilladser uanset, om det er professionelle stilladsvirksomheder, der leverer stilladser til andre arbejdsgivere, eller om det er virksomheder, der opstiller stilladser til eget brug. Vejledningen omhandler ikke rulle og bukkestilladser, specialstilladser som fx skorstens, rygnings og hængestilladser, maskiner som fx hejsestillinger og personløftere samt tekniske hjælpemidler som fx trappetårne, støbetårne og stiger. De vigtigste regler Et stillads skal kunne anvendes forsvarligt til det arbejde, der skal udføres fra det. Det er stilladsopstillerens ansvar, at stilladset er opstillet forsvarligt. Det gælder bl.a. i forhold til understøttelses og fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, samt andre forhold, der kan have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne. Ansvaret for, at stilladset er indrettet, så der kan arbejdes forsvarligt fra det, påhviler stilladsopstilleren som leverandør, hvis det er stilladsopstilleren, der har bestemt den konkrete indretning. Hvis den konkrete indretning er bestemt af den projekterende eller af den, der har bestilt stilladset, er det stilladsopstillerens ansvar, at indretningen af stilladset er forsvarlig, og at stilladset svarer til det bestilte. Det er stilladsopstillerens ansvar som arbejdsgiver at sikre, at de ansattes arbejde med at opstille og nedtage stilladser planlægges, tilrettelægges og udføres fuldt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at de ansatte har fået tilstrækkelig uddannelse, oplæring og instruktion, herunder i fabrikantens brugsanvisning, samt at de er sikret mod risiko for nedstyrtning under arbejdet.

107 At-vejledning 45.1 Stilladsopstillerens ansvar Juni Stilladsopstillerens ansvar som leverandør for indretning og opstilling af systemstilladser Stilladsopstillerens ansvar som leverandør indebærer, at stilladset skal kunne anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt, når det overdrages til den, der har bestillet det. Stilladsopstilleren skal samtidig udlevere en brugsanvisning med oplysninger om alle væsentlige forhold, der har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for bl.a. brug, ændring, eftersyn og vedligeholdelse af stilladset i brugsperioden. De vigtigste regler om: 1.1. Afgrænsning af stilladsvirksomhedens ansvar Stilladser er midlertidige konstruktioner og tekniske hjælpemidler, der opstilles til at udføre arbejde fra i højden. Systemstilladser er normalt fabrikeret i overensstemmelse med DS/EN-standarder. Det indebærer bl.a., at fabrikanten har foretaget de nødvendige beregninger af bl.a. styrke og stabilitet. Det er disse beregninger, som ligger til grund for fabrikantens brugsanvisning. Systemstilladser er typisk søjle- eller rammestilladser til bl.a. facade- og murerarbejde, der kan opstilles i forskellige bredde- og lastklasser og i forskellige konstruktioner fx med og uden konsoldæk. Det er en forudsætning for, at et stillads kan anvendes forsvarligt af dem, der skal arbejde fra det, at der er truffet de rigtige beslutninger om bl.a. lastklasse, breddeklasse og stilladstype samt om der fx skal monteres konsoldæk, der kan hæves og sænkes uafhængigt af hoveddækkene. Det forudsætter, at der er taget højde for de arbejdsprocesser, der skal udføres fra stilladset, herunder om der er behov for at oplagre materialer, bruge tekniske hjælpemidler og maskiner, antallet af personer, der skal arbejde på stilladset, samt om der er brug for at transportere materialer lodret eller vandret. Stilladsopstillerens ansvar for, om et stillads kan anvendes forsvarligt afhænger af, hvem der har truffet beslutning om stilladsets indretning: Hvis den konkrete indretning er bestemt af den projekterende eller af den, der har bestilt stilladset hvad enten det fx er en bygherre eller den arbejdsgiver, der skal bruge stilladset er det stilladsopstillerens ansvar, at indretningen af stilladset er forsvarlig, og at stilladset svarer til det bestilte.

108 Hvis den projekterende eller den, der har bestilt stilladset, har beskrevet det arbejde, der skal udføres fra stilladset, og har ladet stilladsopstilleren bestemme den præcise indretning, er det stilladsopstillerens ansvar, at stilladset er opstillet og indrettet, så det kan anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt til det beskrevne arbejde. Det berører ikke arbejdsgiverens ansvar for, at det efterfølgende arbejde fra stilladset udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er i alle tilfælde stilladsopstillerens ansvar, at stilladset er opstillet forsvarligt i forhold til understøttelses- og fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, samt andre forhold, der kan have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne Brugsanvisning, konstruktionsberegning og specifikation Systemstilladser, der er fabrikeret i overensstemmelse med DS/EN-standarder, leveres af fabrikanten med en brugsanvisning, der bl.a. angiver, hvilke last- og breddeklasser stilladset kan opstilles i. Brugsanvisningen indeholder endvidere retningslinjer for opstilling af stilladset. Systemstilladser opstilles som udgangspunkt efter fabrikantens brugsanvisning. Hvis et systemstillads helt eller delvist skal opstilles på en anden måde end den standardopstilling, der er forudsat i fabrikantens brugsanvisning, er det stilladsopstillerens ansvar, at der udarbejdes en konstruktionsberegning. Konstruktionsberegningen skal omfatte en styrke- og stabilitetsberegning samt en specifikation af den påtænkte opstilling i form af fx tegninger og beskrivelser af opstillingen. Der skal på baggrund af specifikationen udarbejdes en brugsanvisning for de dele af stilladset, der ikke er omfattet af fabrikantens brugsanvisning. Hvis hele stilladsopstillingen afviger fra standardopstillingen, er det stilladsopstillerens ansvar, at der udarbejdes en brugsanvisning, der omfatter alle væsentlige oplysninger om opstilling, ændring af opstilling, nedtagning og brug af stilladset. Konstruktionsberegning og brugsanvisning skal udarbejdes af en særligt sagkyndig på baggrund af stilladsets specifikationer. Den særligt sagkyndige kan fx være en bygningsingeniør eller en bygningskonstruktør med særligt kendskab til beregning af stilladser. Systemstilladser af forskellige fabrikater og typer må normalt ikke bygges sammen. Der kan dog undtagelsesvis ske en sammenbygning, hvis stilladskomponenterne er åbenbart egnede hertil. Det gælder fx for enkelte stilladstyper, hvor flere fabrikanter i princippet producerer det samme stilladssystem. Det er yderligere en forudsætning for samme bygning, at stilladssystemerne er fabrikeret på det samme beregningsgrundlag. Er der tvivl om de enkelte stilladsdeles fabrikat og styrke, skal den fabrikants brugsanvisning, der angiver de laveste værdier, bruges som grundlag for opstillingen. Det betyder fx for byggehøjden, at den brugsanvisning, der angiver den laveste byggehøjde, skal følges.

109 1.3. Vurdering af forhold på opstillingsstedet Det er stilladsopstillerens ansvar, at stilladset er opstillet forsvarligt. Det gælder bl.a. i forhold til understøttelses- og fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, samt andre forhold, der kan have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne. Det indebærer, at stilladsopstilleren bl.a. skal vurdere disse forhold på det sted, hvor stilladset skal opstilles: Jordbundsforholdene og underlaget på opstillingsstedet. De bygningsmaterialer, som stilladset fastgøres til, samt fastgørelsesmateriellet. De bygningskonstruktioner, som stilladset stilles på, fx hvis det opstilles ovenpå et tag. Arbejdet med opstilling af stilladser i større omfang skal ledes af en særligt sagkyndig person. Det vil sige en person, der har gennemgået de arbejdsmiljøfaglige stilladsuddannelser eller bestået den 2-årige stilladsuddannelse e.l., og som har den nødvendige viden til at kunne vurdere de nævnte forhold Lastklasse Lastklassen angiver den belastning, som stilladset kan modstå fra arbejdsopgaver på stilladset samt fra eventuel oplagring af fx materialer og maskiner uden, at det går ud over forsvarligheden. Figur 1: Tabellen viser seks lastklasser, der jf. DS/EN-standarderne for stilladser definerer, hvor meget det færdigt opstillede systemstillads må belastes med. Belastningen angives som fladelast pr. kvadratmeter (1 kn svarer til ca. 100 kg.). Den koncentrerede last er den maksimale punktbelastning på et areal, der er henholdsvis 0,5 x 0,5 m og 0,2 x 0,2 m. Beregning af belastning

110 på et delareal er beskrevet i bilag 1. Stilladser, der er opstillet i lastklasse 1 og 2, er efter Arbejdstilsynets praksis kun egnet som inspektionsstilladser, hvorfra der ikke skal udføres arbejde. Systemstilladser, der er konstrueret efter DS/EN-standarderne for facadestilladser, er konstrueret og beregnet, så der i en stilladsopstilling kun må være én dækhøjde, der belastes med den maksimale fladebelastning (100 pct.), og én dækhøjde, der belastes med op til halvdelen af den maksimale fladebelastning (50 pct.). De øvrige stilladsdæk må ikke belastes samtidig. Lastklasse 4-, 5- og 6-stilladser kan på et delareal mellem to rammer/søjler belastes med en større vægt end den jævnt fordelte fladelast pr. kvadratmeter, hvis det er angivet i fabrikantens brugsanvisning, og hvis fladelasten på den resterende del af arealet mellem de to rammer/søjler nedsættes tilsvarende. Beregning af belastning på et delareal og et eksempel herpå er beskrevet i bilag 1. Et sammenhængende stillads skal som udgangspunkt være af samme lastklasse. Reglen kan dog fraviges ved særlige materialetårne o.l., hvor der på et begrænset område skal oplagres større mængder materialer, hvis det skiltes synligt og tydeligt Breddeklasse Stilladsdæk skal dimensioneres til det arbejde og den færdsel, der skal foregå på stilladset. Det indebærer bl.a., at stilladsdæk skal være tilstrækkeligt brede til, at de beskæftigede kan arbejde i gode arbejdsstillinger og brede nok til, at det er forsvarlig at bruge fx trillebør, vinduesmontagevogn og andet teknisk udstyr til transport og montage på stilladset. Figur 2: Tabellen viser de syv breddeklasser, der jf. DS/EN-standarderne for stilladser definerer dækbredden på det færdigt opstillede systemstillads, og som skal vælges ud fra, hvad stilladset skal bruges til. Breddeklassen angiver stilladsdækkenes samlede bredde inkl. fodbræt. Breddeklassen kan opnås ved at placere flere stilladsdæk ved siden af hinanden i samme niveau. Systemstilladser kan opstilles i breddeklasser fra W06 til W24, hvor stilladsdækkene ved opstilling

111 i W06 skal have en samlet mindstebredde på 0,6 m, mens stilladsdækkene ved en opstilling i W24 skal have en samlet mindstebredde på 2,4 m. Der skal ved opstilling af stilladset tages hensyn til, at der altid skal være en fri gennemgang for personer i stilladset (vandret adgangsvej), der svarer til W06. Den fri gennemgangsbredde må aldrig på noget sted i stilladset være smallere end 0,5 m. Den fri gennemgangshøjde skal mindst være 1,9 m. Hvis der skal transporteres materialer mv. på langs af stilladset, skal den frie gennemgang være tilstrækkeligt bred til, at de beskæftigede kan bruge egnede tekniske hjælpemidler. Stilladser, der skal bruges til fx sandblæsning, filtsearbejde og vinduesmontage, skal efter Arbejdstilsynets praksis mindst være breddeklasse W12, så der er plads til, at de beskæftigede kan arbejde i fornuftige arbejdsstillinger og bruge egnede tekniske hjælpemidler og værktøj. Afstanden til facaden skal afhængigt af det konkrete arbejde, der skal udføres minimeres fra den normale, maksimale sikkerhedsafstand på 30 cm til mellem 10 og 20 cm, så rækkeafstanden er forsvarlig Underlag og understøtning Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladset bliver opstillet i lod og vage på et stabilt, plant og bæredygtigt underlag. Stilladsets fodplader skal hvile på hele støttefladen. Niveauforskelle i terrænet kan fx udlignes med søjler af forskellig længde, halve rammer, indstillelige fodspindler eller opklodsninger.

112 Figur 3: Figuren viser indstillelige fodspindlere, der er opstillet på henholdsvis lastfordelingsplanke og opklodsning. Opklodsninger må af hensyn til stabiliteten ikke være højere end 0,2 m. Opklodsninger skal være udført af egnede materialer som fx træ og være tilstrækkeligt store i forhold til stilladsets fodplader til, at opklodsningen er stabil. Porebeton, mursten og andre skrøbelige og porøse materialer, som kan knække eller trykkes sammen, må ikke anvendes til opklodsning. Opklodsninger, der består af flere lag, skal være holdt forsvarligt sammen. Opklodsninger af træ kan sømmes sammen. Stilladsben som fx indstillelige fodspindlere, der er højere end 0,6 m, skal normalt være afstivet i mindst to retninger, der er vinkelret på hinanden Forankring af stilladser Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladset bliver fastgjort til en fast bygningsdel på den måde, der er angivet i fabrikantens brugsanvisning. De bygningsdele, konstruktioner o.l., som stilladset fastgøres til, skal være tilstrækkeligt stive og holdbare til at kunne fastholde stilladset. Forankringer til fastgørelse af stilladser skal kunne optage de træk- og trykkræfter, der opstår fra især vindpåvirkninger og fra det arbejde, der skal udføres fra stilladset. Stilladsopstilleren skal kunne dokumentere, at fastgørelserne i husfacader mv. kan optage de påregnelige belastninger. Man kan afprøve, om fastgørelsen er tilstrækkelig, med et trækprøveapperat. Det kan fx være nødvendigt, hvis stilladset er fastgjort til gammelt murværk, pudsede overflader, pladevægge eller træ. Systemstilladser, der monteres med udstyr som fx affaldsskakt eller el-wirehejs, der ikke er en del af standardopstillingen, skal ofte sikres med ekstra fastgørelser i overensstemmelse med den udarbejdede stabilitetsberegning. Hvis stilladset monteres med skærme eller inddækning med net eller plast, skal stabilitetsberegningen og antallet af fastgørelser også tage højde for den stærkt forøgede vindbelastning, herunder de forøgede tryk- og trækkræfter.

113 Figur 4: Figuren viser et rammestillads, der er monteret med el-wirehejs og ekstra fastgørelser til husfacaden i toppen af stilladset. Trykkræfterne kræver normalt rørfastgørelser, og trækkræfterne i toppen af stilladset kræver normalt også montering af rammelåse ( grisehaler ), der låser rammerne til hinanden. Fastgørelser skal placeres, så de ikke udgør en ulykkesrisiko for de beskæftigede, der arbejder og færdes på stilladset. Fastgørelser må derfor fx ikke række ind i adgangsvejene. Fastgørelser skal som udgangspunkt placeres i knudepunkterne lige under stilladsdækkene Sikring mod nedstyrtning fra stilladser Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladset opstilles på en sådan måde, at de beskæftigede, der skal arbejde og færdes på stilladset, er sikret forsvarligt mod nedstyrtning. Det indebærer dels, at alle dele af stilladset skal være i forsvarlig stand, dels at stilladsdelene skal samles og monteres forsvarligt. Stilladsdæk skal have en form og placering, så de kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og skal være fastholdt i begge ender, så de ikke kan vippe eller forskyde sig for hinanden. Ved særlige bygningsforhold som fx indhak i facaden kan det være nødvendigt at anvende blindrum og lignende mindre afvigelser fra fabrikantens brugsanvisning. Her kan der fx bruges wirebindsler eller stilladsskruetvinger til at fastholde stilladsdækkene, så de ikke kan forskyde sig. Skruetvinger med forskydelig del kan ikke bruges til at spænde stilladsdele sammen med, da de har en tendens til at løsne sig ved bevægelser i stilladset.

114 Stilladsdæk skal mindst sikres med rækværk, som har den fornødne styrke og er forsvarligt udført. Det vil sige, at rækværket skal kunne holde til, at en person falder ind i det, så der ikke kan ske nedstyrtning fra stilladset. Rækværket skal mindst bestå af en håndliste i 1 m s højde, en knæliste i 0,5 m s højde og en fodliste, der mindst er 15 cm høj. Også stilladsdæk, der er placeret mindre end ca. 2 m over underlag som terræn o.l., skal sikres med rækværk, hvis der er særlig fare for nedstyrtning eller særlig fare for tilskadekomst ved nedstyrtning. Stilladsopstilleren kan undlade at montere rækværk på de dele af stilladset, der er fastgjort til en mur eller en anden fast bygningsdel, der mindst udgør den samme sikring mod nedstyrtning som et rækværk. Det er i så fald en forudsætning, at afstanden mellem stilladsdæk og mur/anden fast bygningsdel ikke overstiger 0,3 m. Også ved niveauspring i stilladset skal de ansatte sikres mod fald til lavere niveau. Det gælder særligt for enden af forskudte stilladsdæk, hvor der fx kan monteres en ende bøjle eller et gavlrækværk. Ved forskudte konsoldæk o.l. skal der hvis afstanden mellem dækkene er større end 2 m mindst monteres hånd- og knælister mellem hoveddæk og konsoldæk. Hvis afstanden mellem hoveddæk og konsoldæk er mellem 0,5 og 2 m, skal der mindst monteres en håndliste. Fastholdte stilladsdæk, der er placeret i 1 m s højde eller lavere, kan erstatte håndlisten. Ladesteder til materialehejse og byggeelevatorer er maskiner efter EU s maskindirektiv. Ladesteder skal være sikret forsvarligt mod nedstyrtning, når materialehejsets eller byggeelevtorens stol ikke er ud for ladestedet. Det skal ske ved anvendelse af maskinens ladestedslåge eller -dør, der mindst skal omfatte hånd-, knæ- og fodliste Sikring mod fald og snublen Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladset opstilles uden huller og niveauspring, der kan medføre risiko for, at de beskæftigede falder eller snubler ved færdsel og arbejde på stilladsets dæk. Det gælder særligt ved afdækning på stilladsdækkene og ved blindrum. Den afstand på op til 8 cm, der opstår på grund af de lodrette stilladsrør, når der monteres konsoldæk, kan dog accepteres Sikring mod nedstyrtning af materialer, værktøj o.l. Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladset opstilles, så man i rimeligt omfang imødegår risikoen for, at der falder materialer, værktøj eller affald ned fra stilladset. Det kan fx ske ved at montere net, afskærmning eller afdækning på stilladset. Der skal altid etableres tæt afdækning ved adgang under stilladset med portalrammer på fortov o.l. samt over ind- og udgange fra den bygning, som stilladset er fastgjort til. Tæt afdækning vil sige, at der ikke må være åbninger i stilladsdækket, der er så store, at en kugle på 3 cm kan falde igennem. Tæt afdækning kan fx etableres ved at afdække stilladsdækket med krydsfinerplader.

115 Fodbrættet skal slutte tæt til stilladsdækket både lodret og vandret. Der kan dog accepteres en lodret afstand mellem stilladsdækket og fodlisten på op til 3 cm, når stilladsdækket er belastet Lodrette adgangsveje Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at adgangsvejene til de enkelte stilladsdæk er hensigtsmæssigt placeret og at de er forsvarligt udført. Der skal etableres adgang til alle stilladsdæk, herunder konsoldæk, der er forskudt lodret mere end 0,5 m fra den vandrette adgangsvej i stilladset. Lodrette adgangsveje skal etableres med trapper eller stiger, der passer til stilladssystemet. Adgangen fra trappen/stigen til stilladsdækket skal være uhindret og må ikke være etableret ind over et rækværk. Stiger skal være gjort fast til stilladset og have en hældning på ca grader. Der skal være et håndfæste i ca. 1 m s højde over stigen. Håndfæstet kan fx være stilladsets rækværk. Stigernes længde skal passe til afstanden mellem stilladsdækkene. Det gælder også, hvis der er mere end 2 m mellem stilladsdækkene. Det kan i så fald være nødvendigt at sikre yderligere mod nedstyrtning fra stigen og stilladset ved at forhøje rækværket. Der skal ved indvendig adgang op gennem stilladset monteres opgangsdæk med bæredygtige låger over opgangshullerne. Opgangshullerne skal være så store, at en person kan passere uhindret igennem. Personførende byggeelevatorer kan bruges som lodret adgangsvej til stilladset, men skal kombineres med stiger i stilladset, der kan fungere som flugtvej. Ved stilladser, hvor der skal udføres arbejde i over 25 m s højde i mere end to måneder, skal der opstilles personførende byggeelevatorer, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt. Separat opgangsfelt Stilladser, der er højere end 5 m og længere end 10 m, og som skal bruges af mere end to personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter med trapper, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt. Opgangsfelterne placeres uden på eller i forlængelse af stilladset. Afstanden mellem to opgangsfelter bør ikke overstige 40 m.

116 Figur 5: Figuren viser et rammestillads, hvor der er monteret separat opgangsfelt med trapper uden på stilladset. Trappeløb skal være forsynet med hånd- og knælister. Reposer på trappeløb skal være forsynet med rækværk bestående af hånd-, knæ- og fodlister.

117 Trappedimension Figur 6: Figuren og tabellen viser stilladstrapper med to trappeklasser og en hældning på grader. Trapper udformes efter en trappeformel med 2 stigninger + en grund = cm. Stigningen på 17,5-22,5 cm er højden mellem to trappetrin. Grunden (G) er den vandrette afstand mellem forkanterne på to trappetrin. Trindybde (T) er det enkelte trins dybde. Trappen skal mindst have en fri bredde på 50 cm og skal i begge ender være sikret mod utilsigtet af hægtning, udskridning og forskydning.

118 1.12. Inddækning Inddækning af stilladser med net eller plastik etableres typisk for at sikre mod ned-fald af materialer, værktøj og affald fra stilladset eller for at beskytte dem, der arbejder fra stilladset, mod ekstra kuldepåvirkning fra vind og nedbør. Plastikinddækning etableres i mange tilfælde også for at undgå støvspredning fra stilladset til omgivelserne. Inddækning af stilladset kræver en ny beregning af stilladsets stabilitet, hvor der indregnes den stærkt øgede vindbelastning af stilladset, samt at stilladset forankres udover fabrikantens anvisninger, med mindre fabrikanten i sin brugsanvisning har fastlagt retningslinjer herfor. Det må ved inddækning med net påregnes, at forankringskræfterne skal forøges med faktor 2,5 og ved inddækning med plast med helt op til faktor 5. Der skal etableres inddækning af stilladser i vinterhalvåret fra den 1. oktober til den 31. marts for at beskytte dem, der skal arbejde fra stilladset mod ekstra kuldepåvirkninger. Reglen gælder, når der skal arbejdes fra stilladset i en samlet periode på mere end seks arbejdsdage, og hvis det må påregnes, at de ansatte vil kunne blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget Sikring af stillads mod påkørsel Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at et stillads, der opstilles på et areal, hvor der er risiko for påkørsel, sikres effektivt mod risiko for påkørsel fx ved at stilladset afmærkes eller afskærmes. Stilladser, der opstilles på og ved offentlige vejarealer, skal afmærkes og sikres mod påkørsel efter både arbejdsmiljøreglerne og i forhold til reglerne i Vejdirektoratets bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. Vejdirektoraters håndbog for afmærkning af vejarbejder mv. angiver retningslinjer for beskyttelsesniveauer, som normalt vil være tilstrækkelige til at sikre mod påkørsel Afstand til el ledninger Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladser, der opstilles i nærheden af el-luftledninger, ikke kan komme i berøring med strømførende ledninger fx under håndtering af materialer på stilladset. Det indebærer, at stilladset skal opstilles med mindst 1,5 m s afstand til strømførende elluftledninger. Det kan afhængigt af det arbejde, der skal udføres fra stilladset være nødvendigt med en større afstand. Hvis det ikke er muligt at opstille stilladset, så mindsteafstanden overholdes, er det stilladsopstillerens ansvar at kontakte det pågældende elselskab, så strømmen kan blive afbrudt eller så el-ledningerne kan blive omlagt eller isoleret mod berøring. Arbejde med sikring af de strømførende ledninger må kun udføres af kvalificerede personer, der er tilknyttet elselskabet, og skal udføres i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler.

119 Figur 7: Figuren viser den mindste afstand på 1,5 m, der må være mellem et stillads og u isolerede el-luftledninger Skiltning Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladser, der er højere end 2 m, forsynes med skilte ved opgangsfelterne, der oplyser om: Hvad stilladset er beregnet til, fx belastningsklasse og det arbejde, som stilladset er opsat til. Dato for opstilling og eftersyn. Dato for eventuel sidste ændring i opstillingen og eftersyn. Herudover skal skiltet være forsynet med: Påtegning fra den sagkyndige, der har gennemført seneste eftersyn. Eventuelt navn på den virksomhed, der har foretaget opstilling eller ændring. Skiltet skal fjernes i perioder, hvor stilladset ikke er i fuldt forsvarlig stand. Samtidig skal de dele af stilladset, der ikke må bruges til færdsel og arbejde, afspærres med stilladsmateriel eller lignende holdbart og fastgjort materiel.

120 1.16. Brugsanvisning til brugeren af stilladset Stilladsopstilleren skal ved overdragelse af stilladset til den, der har bestilt det, udlevere en brugsanvisning på dansk med oplysninger om alle væsentlige forhold, der har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for færdsel på og arbejde fra det konkrete stillads, herunder oplysninger om: Hvad stilladset er opsat til fx vinduesudskiftning eller murreparation. Stilladsets lastklasse og breddeklasse, herunder tydelig angivelse af lastklasse for henholdsvis stillads og ladetårn, hvis de er forskellige. Retningslinjer for løbende eftersyn af fastgørelser, samlinger af stilladsdelene mv. i brugsperioden. Brugsrestriktioner med nødvendige advarsler mod forudsigelig misbrug, fx hvis der ikke må hoppes fra et dæk til et andet eller hvis der ikke må fjernes fastgørelser. Retningslinjer ved risiko for ekstreme vejrforhold Opbevaring, vedligeholdelse, eftersyn og kassation Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladsmateriellet opbevares, efterses og vedligeholdes efter fabrikantens anvisninger, så det er i forsvarlig stand, når det skal bruges. Det indebærer bl.a., at de enkelte stilladsdele skal efterses af en sagkyndig, og at de skal være i forsvarlig stand, når de monteres i stilladset. Stilladsdele, fx stilladsdæk, som udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer, skal yderligere efterses regelmæssigt og om nødvendigt afprøves af sagkyndig. Det samme gælder, hvis stilladsdelene har været udsat for længere tids påvirkning af skiftende vejrlig eller andre specielle forhold. De regelmæssige eftersyn skal registreres og opbevares i en passende periode, samt være tilgængelige for Arbejdstilsynet. Stilladsmateriel må ikke være behandlet på en måde, så fejl og defekter skjules. Det gælder bl.a., hvis stilladsdele overmales, så fx brud og slid skjules. Defekt stilladsmateriel skal omgående tages ud af brug. Eventuelle reparationer skal foretages forsvarligt og efter fabrikantens anvisninger Konstruktionsberegning og brugsanvisning for totalinddækninger Ved totalinddækninger er teltoverdækningen, der bygges sammen med et stillads, omfattet af stilladsreglerne. Teltoverdækningen skal være forsvarligt konstrueret under hensyn til sammenbygningen med det bærende stillads og det arbejde, der skal udføres fra stilladset, samt under hensyn til vejrforhold og andre forhold, der kan have betydning for teltoverdækningens stabilitet og bæreevne. Der skal ikke udarbejdes en særlig konstruktionsberegning for en teltoverdækning, der skal monteres ovenpå et stillads, hvis teltoverdækningen og stilladset er fabrikeret som et samlet system. Fabrikantens brugsanvisning skal i så fald både omfatte konstruktionen af det bærende stillads, konstruktionen af teltoverdækningen og sammenbygningen af dem.

121 Hvis teltoverdækningen ikke leveres som del af et samlet system, skal stilladsopstilleren udarbejde en konstruktionsberegning. Konstruktionsberegningen skal omfatte en styrke- og stabilitetsberegning, der udarbejdes på grundlag af en specifikation for den påtænkte opstilling i form af fx tegninger og beskrivelser af opstillingen. Der skal på baggrund af specifikationen udarbejdes en brugsanvisning for teltoverdækningen. Brugsanvisningen skal omfatte alle væsentlige forhold ved opstilling, ændring og nedtagning af teltoverdækningen samt forhold af betydning i brugsperioden fx i forhold til vejrliget. Konstruktionsberegningen for det bærende stillads skal når der er tale om et systemstillads, der er opstillet efter fabrikantens brugsanvisning tage højde for de yderligere belastninger, som stilladset udsættes for, når der påmonteres en teltoverdækning. Stilladsopstilleren skal endvidere udarbejde et tillæg til fabrikantens brugsanvisning for det bærende stillads, der specificerer de yderligere forstærkninger, fastgørelser mv., der er nødvendige i forhold til konstruktionsberegningen. Det gælder også, hvis man sammenbygger en systemteltoverdækning og et systemstillads af to forskellige fabrikater, hvis brugsanvisningerne ikke forholder sig til denne sammenbygning. Specifikation, konstruktionsberegninger og brugsanvisning udarbejdes af en særligt sagkyndig, som fx kan være bygningsingeniør eller bygningskonstruktør med særligt kendskab til beregning af stilladser og teltoverdækninger Brugsanvisning til bruger af stillads og teltoverdækning Stilladsopstilleren skal ved overdragelse af teltoverdækningen til den, der har bestilt den, udlevere en brugervejledning med oplysninger om kontrol og eftersyn af teltoverdækningen og dens samlinger med det bærende stillads samt for kontrol og eftersyn af det bærende stillads i relation til de særlige belastninger fra teltoverdækningen. Det er vigtigt, at brugsanvisningen bl.a. indeholder oplysninger og retningslinjer i forhold til vejrliget, herunder: Oplysninger om den højeste vindhastighed, som teltoverdækningen er beregnet til. Oplysninger om den største snelast, som teltoverdækningen er beregnet til. Retningslinjer for, hvordan brugeren skal håndtere situationen, hvis vindhastigheden eller snelasten overstiger, hvad teltoverdækningen er beregnet til, herunder retningslinjer for, hvordan eventuel snerydning på teltoverdækningen kan ske forsvarligt.

122 2. Stilladsopstillerens ansvar som arbejdsgiver for de ansatte, der opstiller, ændrer og nedtager stilladser Stilladsopstilleren skal som arbejdsgiver sikre, at arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De vigtigste regler om: 2.1. Brugsanvisning Det er stilladsopstillerens ansvar som arbejdsgiver at sikre, at de ansatte kan opstille, ændre og nedtage stilladser sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis et systemstillads opstilles i en standardopstilling, er fabrikantens brugsanvisning normalt tilstrækkelig til at oplyse de ansatte om, hvordan de skal opstille, ændre og nedtage stilladset. Hvis stilladset ikke opstilles i en standardopstilling, som forudsat i fabrikantens brugsanvisning, eller hvis der fx indgår andre fabrikanters stilladsdele i opstillingen, skal stilladsopstilleren sikre, at der er en brugsanvisning, der oplyser de ansatte om, hvordan de skal opstille, ændre og nedtage det konkrete stillads. Stilladsopstilleren kan, hvis der kun er tale om mindre ændringer i forhold til en standardopstilling, vælge at supplere fabrikantens brugsanvisning med oplysninger om ændringerne i det konkrete stillads. Stilladsopstilleren skal, hvis der er tale om en specialopstilling med mere indgribende ændringer i forhold til fabrikantens standardopstilling, foretage en konstruktionsberegning for den valgte stilladskonstruktion, der indeholder en specifikation af den konkrete opstilling. Konstruktionsberegningen skal omfatte en styrke- og stabilitetsberegning og være udført af en særligt sagkyndig, fx en bygningsingeniør eller bygningskonstruktør med særligt kendskab til beregning af stilladser Uddannelse, oplæring og instruktion af ansatte Arbejde med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser, der er over 3 m høje, er omfattet af reglerne om særligt farligt arbejde. Stilladsopstilleren skal derfor i sin egenskab af arbejdsgiver sikre, at de ansatte har gennemgået en lovpligtig arbejdsmiljøfaglig uddannelse, der matcher de stilladskonstruktioner, de skal opstille. Stilladsopstilleren skal endvidere sikre, at de ansatte er oplært i arbejdet, og at de har fået en konkret instruktion. Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at de ansatte ikke opstiller, ændrer og nedtager stilladser uden at have den nødvendige uddannelse, instruktion og oplæring.

123 Uddannelseskrav Ansatte, der skal arbejde med at opstille og nedtage systemstilladser, der er mere end 3 m høje, til facadearbejde, herunder opmuringsarbejde, skal hvis stilladset opstilles i standardopstilling efter fabrikantens brugsanvisning mindst have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøfaglige systemstilladsuddannelse. Det gælder også ansatte, der er i gang med en lærlingeuddannelse eller den 2-årige stilladsuddannelse. Udlærte murere og struktører, som har påbegyndt deres uddannelse i 2002 eller senere, har normalt gennemgået systemstilladsuddannelsen som led i deres uddannelse. Hvis stilladset eller dele af stilladset ikke skal opstilles i standardopstilling, skal de ansatte have gennemført de yderligere arbejdsmiljøfaglige stilladsuddannelser, som matcher de stilladskonstruktioner, de skal opstille og nedtage. Hvis de ansatte skal arbejde med at montere teltoverdækning (totalinddækning) på et bærende stillads, skal de have gennemgået den arbejdsmiljøfaglige uddannelse i montering af totalinddækning (teltoverdækninger) på stilladser. Ansatte, som har gennemgået hele den 2-årige stilladsuddannelse, og som er ansat i virksomheder, hvis hovedbeskæftigelse er at opstille stilladser, må med nødvendig instruktion opstille, ændre og nedtage alle typer af stilladser. Tilsvarende gælder, at ansatte, der inden den 15. juli 2006 har bestået et kompetanceafklaringskursus for erfarne stilladsopstillere, må opstille, ændre og nedtage stilladser, der svarer til deres kompetenceafklaring. Stilladsopstilleren skal med uddannelsesbeviser kunne dokumentere, at de ansatte har gennemgået den nødvendige lovpligtig uddannelse. Stilladser, der ikke skal bygges højere end 3 m, og som ikke skal monteres i højder over 3 m, kan opbygges, ændres og nedtages af ansatte, der ikke har gennemgået de arbejdsmiljøfaglige stilladsuddannelser. De ansatte skal i stedet have en særligt fyldestgørende instruktion, som bl.a. skal sikre, at de ansatte forstår brugsanvisningen for det pågældende stillads. at de ansatte ved, hvordan de kan arbejde sikkert under opstilling af stilladset. at de ansatte ved, hvordan de skal forebygge risikoen for, at personer eller genstande falder ned. at de ansatte kender sikkerhedsforanstaltninger ved ændringer i vejrforholdene, som kan bringe stilladsets sikkerhed i fare. at de ansatte kender stilladsets belastningsforhold. at de ansatte er orienteret om andre relevante forhold i forbindelse med opstillingen af stilladset som fx trafikerede arealer eller strømførende ledninger. Oplæring Omfanget og indholdet af den oplæring, som de ansatte skal have som supplement til de lovpligtige arbejdsmiljøfaglige uddannelser, skal tage udgangspunkt i den enkeltes erfaringer, forudsætninger og eventuelle særlige behov. Oplæringen skal også tage hensyn til de stilladstyper og -fabrikater, som den ansatte skal arbejde med.

124 En del af oplæringen skal omfatte træning i sikker opstilling af de stilladstyper og -fabrikater, som den ansatte skal arbejde med herunder træning i brug af de sikkerhedsforanstaltninger, som stilladsopstilleren stiller til rådighed. Også nyansatte, der har længere anciennitet i branchen, og som har gennemgået de lovpligtige arbejdsmiljøfaglige uddannelser, skal oplæres i forhold til de konkrete opgaver og udstyr mv. i virksomheden. Instruktion Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at de ansatte er instrueret i den konkrete arbejdsopgave herunder at de ansatte råder over brugsanvisningen for opstillingen af det konkrete stillads. Ved opstilling af stilladser eller dele af stilladser, der afviger fra fabrikantens brugsanvisning, skal de ansatte have udleveret den særlige brugsanvisning, der er udarbejdet for den konkrete opstilling, samt have en grundig instruktion, der bl.a. angiver, hvordan de ansatte kan sikre sig mod nedstyrtningsfare Aflæsning, transport og løft af stilladsdele Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, så de ansatte ikke udsættes for løft og bæring, som indebærer risiko for deres sikkerhed eller sundhed. Transport af stilladsmateriel Der skal ved af- og pålæsning af tunge stilladsdele som fx dæk og rammer på og fra lastbiler både på hjemmevirksomheden og på opstillingsstedet bruges egnede tekniske hjælpemidler som fx truck, kran eller bagsmæklift. Hvis det ikke er muligt at levere tunge stilladsdele på det sted, hvor de skal hejses op, skal stilladsdelene transporteres med et egnet teknisk hjælpemiddel eller hejses ind med kran. Kun i helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at bruge et egnet teknisk hjælpemiddel, og hvor der er tale om et mindre stillads, accepteres manuel håndtering til opstillingsstedet. Det er dog en forudsætning, at arbejdet i øvrigt tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt fx ved brug af lettere stilladsmateriel og/eller ved arbejdets organisering. Lodret transport af stilladsdele Den lodrette transport af stilladsdele skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan ske ved at bruge egnede tekniske hjælpemidler som fx et stilladsmontagehejs eller et bundmonteret el-wirehejs med forhøjet hejseknægt. Ved mindre opgaver kan der også bruges et topmonteret mini el-wirehejs til stilladsmontage. Det skal ved lodret transport af stilladsdele sikres, at stilladsdelene er fastholdt, så de ikke kan falde ned. Stilladsdelene skal ved brug af stilladsmontagehejs være fastholdte i hejsestolen under opkørsel. Ved brug af el-wirehejs skal alle stilladsdele være forsvarligt anhugget til hejseskrog med funktionsdygtig afhægtningssikring. Manuelt tovhejs med afhægtningssikret krog og bremse mod fri firing kan bruges ved montage af fx affaldsskakt, ved plast- og net inddækning samt i forbindelse med ændringer af stilladset forudsat,

125 at der kun er tale om få stilladsdele. Brug af lette montagedæk ved opstilling af søjlestilladser til tagarbejde mv. Belastningerne ved manuel håndtering af stilladsdæk kan reduceres væsentligt ved at bruge lette montagedæk, når man skal opstille søjlestilladser til tagarbejde mv. med kun et arbejdsdæk og materialetårne med få dæk (platforme). Også ved nedtagning kan belastningen reduceres ved at bruge lette montagedæk. Hævning af søjlestilladser ved opmuringsarbejde Ved opmuringsarbejde fra søjlestilladser, hvor arbejdsdækket (trallelaget) hæves for hver meter, der mures op, skal belastningerne ved manuelle løft af dæk eller traller begrænses mest muligt. Det kan fx ske ved at bruge lette dæk eller lette traller som fx fibertraller eller aluminiumstraller Sikring af de ansatte mod nedstyrtning Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at de ansatte, der arbejder med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser fra omkring 2 m s højde over underlaget, er sikret forsvarligt mod nedstyrtning både ned gennem stilladset og ved den udvendige og den indvendige side af stilladset, samt ved enderne af stilladset. De ansatte skal sikres mod nedstyrtning på den indvendige side af stilladset, hvis afstanden mellem stilladsdækket og facaden er større end 0,3 m Sikring af de ansatte mod nedstyrtning kan ske ved brug af forsvarlige stilladsdæk, montering af rækværk, brug af opskydelige montagegelændere og andre kollektive sikkerhedsforanstaltninger. I de situationer, hvor de ansatte ikke kan sikres fuldt ud med kollektive foranstaltninger, skal de sikres med egnet individuelt faldsikringsudstyr eller med en kombination af kollektive og individuelle løsninger. Stilladsopstilleren kan ved opstilling af søjlestilladser sikre de ansatte ved at vælge en monteringsmetode, der i sig selv sikrer mod nedstyrtning. Det indebærer, at der løbende monteres rækværk, inden stilladsdækkene eller trallerne rykkes op en meter ad gangen. De ansatte skal også sikres mod nedstyrtning ved højder under 2 m, hvis der er særlig fare for nedstyrtning fx hvis dækkene er glatte eller hvis det blæser kraftig eller hvis der er særlig fare for at komme til skade fx hvis man kan falde ned på opragende genstande og byggematerialer eller ned i en trappeskakt. Der skal under opstilling og nedtagning af stilladset være en forsvarlig adgangsvej. Det kan fx være stilladssystemets stiger eller separate trapper. Individuelt faldsikringsudstyr Faldsikringsudstyr må kun bruges, hvis de kollektive sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges på grund af stilladstype, stilladsfabrikat eller den konkrete opstilling. Faldsikringsudstyr, der er faldhindrende, skal vælges forud for falddæmpende udstyr. Falddæmpende udstyr skal være det bedst egnede. Små faldblokke, hvor linen hele tiden er stram, anses for bedre egnet end løse liner med falddæmper. De ansatte skal ved brug af falddæmpende udstyr anvende egnet sikkerhedshjelm med tilspændt hagerem, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt på anden måde.

126 Det er stilladsopstillerens ansvar, at der ved brug af falddæmpende udstyr, er udarbejdet en beredskabsplan for redning efter et fald samt for fysisk og psykisk førstehjælp. Ved ændring i opstillingen af stilladser og ved nedtagning af stilladser er det vigtigt at være opmærksom på, om de enkelte stilladsdele, fastgøringer mv. er intakte, og særligt om stilladsdækkene stadig er fastholdt korrekt, så de ikke vipper eller falder ned ved færdsel ovenpå dem. Sådanne fejl og mangler udbedres, før arbejdet med ændring eller nedtagning af stilladserne sættes igang. Sikring mod nedstyrtning ved montage af teltoverdækninger Teltoverdækninger skal konstrueres under forhold, der i nødvendigt omfang tager hensyn til sikkerhed og sundhed. De ansatte skal særligt sikres mod nedstyrtning og gennemstyrtning under montagearbejdet. Det kan bl.a. gøres ved at konstruere teltoverdækningen på terræn og hejse den op med kran eller ved at konstruere teltoverdækningen fra en platform i højden, hvor de ansatte er sikret mod nedstyrtning, og hvorfra teltoverdækningen kan rulles ud. Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge sammenkoblingen til det bærende stillads på en sådan måde, at de ansatte kan arbejde fra steder, hvor de er sikret mod nedstyrtning. Også ved andre former for sammenkoblingsarbejde i højden skal de ansatte sikres mod nedstyrtning. Kan det ikke ske på anden måde, skal de ansatte bruge egnet faldsikringudstyr. Arbejdet med at konstruere teltoverdækningen på stedet i højden, skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer både, at tunge løft og andre sundhedsskadelige eller farlige håndteringer skal være forebygget, og at de ansatte er sikret forsvarligt mod gennemstyrtning og nedstyrtning. Der skal ved færdsel og arbejde ovenpå teltoverdækninger foreligge dokumentation for, at overdækningen er bæredygtig. Alternativt kan der anvendes egnede tagstiger eventuelt i kombination med egnet individuelt faldsikringsudstyr eller andre løsninger, der effektivt sikrer de ansatte mod gennemstyrtning og nedstyrtning Sikring af de ansatte mod andre ulykkesrisici Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, så de ansatte ikke udsættes for ulykkes risici i forbindelse med opstilling af stilladser. Sikring mod påkørsel Stilladser opstilles ofte i nærheden af kørende trafik. Det betyder, at der kan være risiko for, at stilladset bliver påkørt af den almindelige trafik samt i forbindelse med aflæsning af materialer. Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet med opstilling af stilladser, så risikoen for påkørsel fra trafikken er effektivt imødegået. Det indebærer bl.a., at stilladsopstilleren på forhånd skal tage stilling til, om der skal etableres vejafmærkning, hastighedsbegrænsning eller andre forholdsregler, der kræver godkendelse hos vejmyndighederne, og som forudsætter, at der opsættes skilte og udarbejdes afmærkningsplan mv. efter Vejdirektoratets regler om arbejde på og ved vej. Ved arbejde med opstilling og nedtagning af stilladser, herunder ved aflæsning og læsning af lastbiler i bymæssig bebyggelse, kan der sikres mod påkørsel ved at arbejde i ly af bilen, samt

127 ved at anvende rotorblink og afmærkning, der synliggør læssearbejdet for andre trafikanter. De ansatte, der skal opstille stilladset, skal være instrueret i afmærkningsplanen, der skal medbringes på arbejdsstedet sammen med de skilte og afmærkningsmateriel, der er fastlagt i afmærkningsplanen. Også stilladser på byggepladser skal være effektivt sikret mod påkørsel fra lastbiler og andet kørende materiel. Sikring mod fald og snublen i samme niveau Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, så de ansatte kan færdes på terrænet uden risiko for at falde eller snuble. Stilladsopstilleren skal derfor på forhånd afklare med den virksomhed, der har bestilt stilladset, hvordan forholdene er på opstilllingsstedet, så det sikres, at terrænet er plant, uden huller, mudder mv., eller at der er lagt plane plader ud, så de ansatte kan færdes forsvarligt. Det skal om vinteren sikres, at opstillingsstedet er ryddet for sne, gruset og saltet i det omfang, det er nødvendigt, så de ansatte kan færdes uden risiko for at falde, fordi der er glat. Sikring mod fald fra lastbil Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, så aflæsning af lastbiler kan ske uden risiko for de ansatte. Det skal fx sikres, at der ikke skal arbejdes på lastbilens lad eller ovenpå det opstablede stilladsmateriel på en måde, så der opstår særlig fare for nedstyrtning. Sikring mod faldende stilladsmateriel Stilladsopstilleren skal som arbejdsgiver planlægge og tilrettelægge arbejdet, så der så vidt muligt ikke er ansatte fra virksomheden, der færdes og arbejder på terrænet neden for de områder af stilladset, hvor andre ansatte monterer stilladsdele i højden. Det samme gælder ved ophejsningsstedet, hvor der ikke må være ansatte under hejsefeltet, mens andre ansatte anhugger eller afhægter stilladsdele i højden. Risikoen mindskes væsentligt, hvis man bruger stilladsmontagehejs (elevator), da hejsestolen i et vist omfang sikrer mod materialenedstyrtning. Ansatte, der færdes og arbejder på terrænet, skal altid bruge CE-mærket sikkerhedshjelm, når de befinder sig i risikozonen under og omkring stilladset. Området omkring stilladset skal afspærres eller afskærmes, så det sikres, at andre beskæftigede på arbejdsstedet ikke kan blive ramt af nedfaldende stilladsdele o.l. Respektafstande til el-ledninger Mindesteafstanden på 1,5 m mellem et stillads og strømførende el-luftledninger vil ikke altid være tilstrækkeligt stor til at beskytte de ansatte under opstilling af stilladser, fordi de enkelte stilladsdele i mange tilfælde er længere end 1,5 m. Det gælder især i forbindelse med lange dragerspænd.

128 Stilladsopstilleren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, så de ansatte ikke risikerer at komme i berøring med strømførende ledninger under håndtering af stilladsmateriel på stilladset. Det kan derfor være nødvendigt at kontakte elselskabet, så strømmen kan blive afbrudt eller så elledningerne kan blive omlagt eller isoleret mod berøring. At vejledning B.3.2 om opstilling og brug af stilladser ophæves.